Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal resultatoplysninger for hver af kommunens skoler minimum.

Transkript

1

2

3 Folkeskolens kvalitetsrapport er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten danner grundlag for dialog omkring kvalitetsudviklingen i folkeskolen: Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal resultatoplysninger for hver af kommunens skoler minimum omfatte: Karaktergivning Resultater af nationale test Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse I kommunalbestyrelsen Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Mellem kommunalbestyrelse og den kommunale forvaltning Mellem forvaltning, de enkelte skoleledelser og forældrebestyrelser om skolens kvalitetsudvikling Mellem skoleledelser og det pædagogiske personale om elevernes faglige og social udvikling. Rapporten udarbejdes hvert andet år og er et tilbageblik på læring, trivsel og udvikling for skolevæsnet skoleåret før dens tilblivelse. Denne rapport omhandler derfor skoleåret 2016/2017. Rapporten bygger på data fra undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( samt trivselsundersøgelserne blandt alle folkeskoleelever i Sønderborg Kommune og egne databaser for blandt andet personale sygefravær. Der skal yderligere være oplysninger om: Eventuelle klager til Klagenævnet for Specialundervisning Lærernes undervisningskompetence Eventuelle handleplaner samt udfaldet af iværksatte handleplaner. Kvalitetsrapporten sendes i høring til folkeskolerne den 20. december med en frist til den 26. januar. I denne periode afholdes der dialogmøder med hver enkelt skole. Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og uddannelsesudvalget på udvalgsmødet i februar og godkendes endeligt af byrådet på byrådsmødet i marts. Det er i bekendtgørelsen et krav, at kvalitetsrapporten for folkeskolerne senest er godkendt i kommunalbestyrelsen den 31. marts i lige år. Når byrådet har taget stilling til kvalitetsrapporten, skal den og eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom offentliggøres på kommunens hjemmeside.

4 Næste gang, der skal udarbejdes og politisk godkendes en kvalitetsrapport for folkeskolerne i Sønderborg Kommune, er marts I forbindelse med Børn og Uddannelses arbejde med helhedsplanen, hvor fokus er en sammenhængende tænkning på 0-18 års området, ønskes det, at kvalitetsrapporten også understøtter denne tænkning. Derfor vil der i den mellemliggende periode mellem denne kvalitetsrapport og kvalitetsrapporten i 2020 blive udviklet et nyt koncept for afrapporteringen af data og resultater, som inkluderer både dagtilbudsområdet samt Sønderborg Kommunes folkeskoler. Det nye koncept vil for skoleområdet indeholde: En samlet rapport for dagtilbuds- og folkeskoleområdet, som fokuserer på og opsummerer kommuneresultater. En lokalrapport til hver skole med egne data og resultater. Yderligere ønskes det også at involvere forældrene i arbejdet med skoleområdet. Dette vil blandt andet fremadrettet gøres med en spørgeskemaundersøgelse, hvor resultaterne heraf vil blive inddraget i den samlede rapport om kvalitet i dagtilbud og folkeskoler i Sønderborg Kommune. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunens folkeskoler, som sammen med Børn og Uddannelse skal kvalificere temaer og spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen. Der vil fremadrettet blive fulgt op på kvalitetsrapporten med dialogmøder, læringssamtaler og opfølgningssamtaler som hidtil.

5 Nationale resultatmål For målområdet læring er tre resultatmål fastsat af Folketinget. Det vedrører de nationale testresultater for de to discipliner dansk læsning og matematik. For nogle klassetrin er der i Sønderborg Kommune i skoleåret 2016/2017 kommet en større andel af de allerdygtigste elever og en mindre andel elever med dårlige resultater. Dog er ingen af de tre resultatmål opfyldt for Sønderborg Kommune samlet set, og en del skoler er gået tilbage i deres samlede andel af klassetrin med målopfyldelse af de tre nationale resultatmål. Karaktergennemsnit og afgangsprøver For de bundne prøver, dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøver er karaktergennemsnittet, generelt i Sønderborg Kommune, faldet. I samme treårige periode er karaktergennemsnittet også faldet på landsplan dog er faldet større i Sønderborg Kommune. Andelen af elever, der opnår karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, har for det sidste skoleår været faldende for de almen folkeskoler. Siden skoleåret 2015/2016 er der sket et fald fra 92,5 procent til 88,2 procent i skoleåret 2016/2017. For Sønderborg Kommunes specialskole er der siden skoleåret 2015/2016 sket en stigning i andelen af elever, der får 02 eller derover fra 18,4 procent til 21,7 procent. Dog ligger andelen for både almen og specialområdet stadig under landsgennemsnittet. Uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelser Andelen af elever i Sønderborg Kommune, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder efter endt 9. klasse er stigende og ligger over landsgennemsnittet. Der er sket en stigning både i søgningen til en gymnasial uddannelse samt til en erhvervsfaglig uddannelse efter de første tre måneder efter endt 9. klasse. Ligeledes er Sønderborg Kommunes fastholdelsesprocent ni måneder efter endt 9. klasse over landsgennemsnittet. Sønderborg Kommunes fastholdelsesprocent ligger på 95,6 procent. Andelen af ikke-uddannelsesparate elever i både 8. og 9. klasse er dog siden 2015 stigende i Sønderborg Kommune. For skoleåret 2016/2017 set i forhold til sidste skoleår er der også sket et lille fald i antallet af elever, der går til afgangsprøver. Der er dog sket et større fald på landsplan, hvor den procentmæssig andel i Sønderborg Kommune derfor nu følger landsgennemsnittet. Til trods for et generelt fald i karaktergennemsnit, så har syv ud af kommunens 11 skoler med klasse klaret sig bedre end forventet med den socioøkonomiske reference hen over en treårige periode.

6 Trivsel Den obligatoriske trivselsmåling anvendes til at følge op på resultatmålet om trivsel. Målet, om at elevernes trivsel skal stige år for år, er fastsat af Folketinget som en del af folkeskolereformen. Trivselsmålingen viser, at trivslen for Sønderborg Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, men at der er variation skolerne imellem. Målsætningen, om at trivslen skal øges år for år, er ikke opfyldt, da tallene for de fire trivselsindikatorer ligger nogenlunde stabilt for den sidste treårige periode. De spørgsmålskategorier som Sønderborg Kommune generelt scorer højest på i trivselsmålingen er relationsbetingede spørgsmål. Det omhandler blandt andet, at der er meget lidt mobning i folkeskolerne, eleverne er glade for deres lærere og klasse, samt at lærerne er gode til at hjælpe eleverne i skolen. De spørgsmålskategorier, som Sønderborg Kommune scorer lavest på, handler om, eleverne har medbestemmelse i deres undervisning, om toiletforholdene er i orden, om undervisningen er spændende, samt om der er ro til at koncentrere sig i timerne. Inklusion Inklusionsgraden er jævnt stigende i Sønderborg Kommune, men har gennem alle årene ligget lavere end landsgennemsnittet. Inklusionsgraden ligger i kommunen på 94,8 procent. Anbefaling 15 i helhedsplanen skal fremadrettet være med til at sætte fokus på arbejdet med inklusion gennem devisen om, at specialviden er vigtigere end specialinstitution. Fravær Sygefraværet blandt eleverne i Sønderborg Kommunes folkeskoler ligger lavere end gennemsnittet for hele landet på alle parametre; lovligt fravær, ulovligt fravær samt sygefravær. Forskellene ligger i intervallet fra 0,1 til 0,4 procentpoint. Fraværet er nogenlunde stabilt over den sidste treårige periode, men der er en svagt stigende tendens, samtidig med, at der på landsplan er en svagt faldende tendens.

7 Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år, hvor der i den mellemliggende periode følges op med læringssamtaler og en opfølgningssamtale. Figur 1:Tidsplan for en 2 årig opfølgning Juni-september Læringssamtaler December Kvalitetsrapport Januar Opfølgningssamtale Januar Dialogmøder Juni-september Læringssamtaler Tabel 1: Fastlagte samarbejdsflader mellem skole og forvaltning Aktivitetsnavn Indhold Deltagere Afholdelse Dialogmøder Status for skolens arbejde og ud- Skolechef, konsulenter, skolele- Januar lige år vikling. Opfølgning på mål og delse, medarbejderrepræsentan- data i kvalitetsrapporten ter, forældrebestyrelse og evt. politiker Læringssamtaler Første møde: Forvaltning og sko- Skoleledelse, skolechef og kon- Juni-september i lige år leledelse giver feedback til hinan- sulenter den på status på den enkelte skole og fastsætter nogle klare mål og kriterier for skoleudviklingen for det kommende år. Andet møde: Følge op på de Skoleledelse, skolechef og kon- Juni-september i ulige år mål, der er fastlagt ved den før- sulenter ste læringssamtale Opfølgningssamtale Status for skolens udvikling. Op- Skolechef, konsulenter, skolele- Januar i ulige år følgning på mål og data. Uden delse, medarbejderrepræsentan- kvalitetsrapport ter, forældrebestyrelse og evt. politiker

8 Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelsen af kvalitetsrapporten i 2015 følgende anbefalinger: At skoleforvaltningen i samarbejde med skolerne initierer et forløb, hvor der sættes yderligere fokus på skolernes arbejdsproces med den elevcentrerede læring. At det videre kvalitetsarbejde på skoleområdet i 2016 bl.a. skal afspejles i den kommende kvalitetsrapport for Disse punkter er indarbejdet i helhedsplanen og vil være en del af Børn og Uddannelses arbejde fremadrettet for at højne elevernes trivsel, læring og udvikling. Helhedsplanens anbefalinger implementeres fra 2018, hvorfor effekterne af de igangsatte processer ikke allerede afspejles i resultaterne for dette kvalitetsrapport. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med helhedsplanens anbefalinger for at højne elevernes trivsel, læring og udvikling i folkeskolerne i Sønderborg Kommune.

9

10 Dette afsnit omhandler udviklingen i elevernes karakter- og testmæssige resultater. Yderligere beskriver afsnittet også elevernes uddannelsesparathed, deres overgang til ungdomsuddannelse og fastholdelsen i netop en ungdomsuddannelse. Resultater udledt af nationale test er fortrolige, og kan derfor ikke medbringes i den offentlige rapport. Det er dog tilladt at vise følgende: Om skolen opnår det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Resultaterne af de nationale test giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er, at: Om andelen af elever, der er gode til dansk, læsning og matematik i de nationale test, er steget eller faldet i forhold til forrige skoleår. Om andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er reduceret eller steget i forhold til forrige skoleår. Børne- og uddannelsesudvalget får forelagt de enkelte skolers konkrete resultater på en lukket dagsorden. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Fremragende præstation Rigtig god præstation Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år

11 Af nedenstående grafikker ses, at Sønderborg Kommune opfylder to af de tre mål for matematiks vedkommende, men ingen af målene for læsning. Måltallet 80 procent af alle elever er gode til at regne er endnu ikke opfyldt, men andelen er stigende. I læsning er der en faldende tendens både i forhold til de allerbedste og 80 procent-målsætningen. Der er ikke tegn på den ønskede faldende tendens blandt de dårligst præsterende. 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse / / / / / / klasse 6. klasse 4. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse / / / / / / klasse 6. klasse 4. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse / / / Der er relativt få skoler, der formår at opfylde målsætningen om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der er flere skoler, som næsten når dette mål, men der er stor spredning mellem de enkelte skoler. Målsætningen om at hæve andelen af de af de bedste i hvert fag samt at løfte de svageste elever, er der flere / / / klassetrin på de forskellige skoler, som opnår. Der er dog stor spredning mellem skolerne og ligeledes er der en stor spredning mellem hvilke skoler, der opfyldte målene i 2015 og nu.

12 Af nedenstående tabeller ses målopfyldelsen blandt skolerne på de tre resultatmål. Ahl Aug Bro Dyb Fry Grå Hum Hør Klø Lys Nor Nyb Nyd Nør Rin Søn Ulk Læsning 2. klasse Læsning 4. klasse Læsning 6. klasse Læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Ahl Aug Bro Dyb Fry Grå Hum Hør Klø Lys Nor Nyb Nyd Nør Rin Søn Ulk Læsning 2. klasse Læsning 4. klasse Læsning 6. klasse Læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Ahl Aug Bro Dyb Fry Grå Hum Hør Klø Lys Nor Nyb Nyd Nør Rin Søn Ulk Læsning 2. klasse Læsning 4. klasse Læsning 6. klasse Læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt Ingen data

13 I forbindelse med afslutningen af 9. klasse skal eleverne til prøve i de bundne fag (i alt otte prøver) og to udtræksfag - et fag fra hver af de to blokke af humanistiske og naturvidenskabelige fag. Nedenfor ses en tabel over de bundne fag samt prøver til udtræk. Tabel 2: Overblik over bundne prøve og prøver til udtræk ved 9. klasses afgangseksamen Bundne prøver Prøver til udtræk Fag Skriftlige prøver Mundtlige prøver Skriftlige prøver Mundtlige prøver Dansk B Retstavning B Læsning B Skriftlig fremstilling B Engelsk B U Tysk/fransk U U Historie U Samfundsfag U Kristendomsk. U Matematik B Prøve uden hjælpemidler B Prøve med hjælpemidler U Biologi U Netprøve Geografi B Fælles naturfagsprøve U Netprøve Fysik/kemi U Netprøve Idræt U Praktisk prøve Det er obligatorisk at gennemføre Folkeskolens Prøver (FP). Det er dog muligt at fritage enkelte elever fra at gennemføre FP eller dele af heraf. Fritagelsen sker efter indstilling fra faglærerne og i samarbejde med forældrene. Inden skolelederen træffer en sådan afgørelse, skal PPR inddrages, og mulighederne for aflæggelse af prøven på særlige vilkår skal være medtænkt. Der skal ligeledes besluttes, hvilken evaluering der skal træde i stedet for prøven i det gældende fag. Sønderborg Kommune har i de seneste mange år ligget over landsgennemsnittet, når det gjaldt andelen af en årgang, der gennemførte FP i alle fag. Som det fremgår af grafikken på næste side, er Sønderborg Kommune nu tæt på landsgennemsnittet på 92,0 procent. Landsgennemsnittet er dog også faldet over de seneste tre år.

14 Graf 1: Andelen af elever, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve i alle fag 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 94,5% 92,9% 94,5% 92,2% 92,1% 92,0% 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet Karaktergennemsnittet har været faldende over de sidste tre år både på landsplan og i Sønderborg. Faldet er dog større i Sønderborg som i hele landet som helhed. Graf 2: Karaktergennemsnit i de bundne prøver over en treårig periode 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,0 7,0 6,8 7,0 6,8 7,0 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet

15 Graf 3: Karaktergennemsnit i dansk over en treårig periode 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 6,8 6,9 6,9 7,0 6,7 6,9 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet Graf 4: Karaktergennemsnit i matematik over en treårig periode 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,1 7,0 6,7 6,8 6,4 6,7 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet Karaktergennemsnittet varierer fra skole til skole og mellem de enkelte fag. Der er en tendens til, at eleverne klarer sig bedre i dansk som i matematik.

16 Tabel 3: Karaktergennemsnit i de bundne fag, dansk og matematik fordelt pr. skole Skole Bundne prøvefag Dansk Matematik Augustenborg Skole 6,1 6,1 5,4 Broager Skole 6,7 6,9 6,2 Dybbøl-Skolen 7,8 7,8 7,9 Gråsten Skole 7,1 6,7 7,7 Humlehøj-Skolen 6,8 7,1 6,5 Hørup Centralskole 6,6 6,6 6,6 Nordals skolen 5,5 5,5 4,9 Nydamskolen 7,1 7,3 6,5 Nørreskov-Skolen 7,0 7,3 6,7 Sønderskov-Skolen 6,6 6,2 5,7 Ulkebøl Skole 7,5 7,6 6,5 Der har ved tidligere års kvalitetsrapporter (2014 og 2015) været fokus på forskellen mellem drenge og piger. I skoleåret 2014/2015 var der stort set ingen forskelle i modsætning til tidligere år. Ændringen blev tilskrevet den øgede fokus i skolevæsenet på denne forskel. Der var sat fokus på problemstillingen både hos skoleledelser og skolebestyrelser. I de nyeste tal findes der især på nogle skoler en markant forskel i drenges og pigers præstationer i Folkeskolens prøver. Samlet set svarer forskellene på drenges og pigers præstationer i Sønderborg Kommune til landsgennemsnittet. I de kommende år har Børn og Uddannelse med helhedsplanens anbefaling 1 og 3 øget fokus på drenge pædagogik samt fokus på mellemtrinnet, hvor blandt andet den anvendelsesorienteret læring skal styrkes. Disse anbefalinger har til formål både at styrke pigers og drenges læring ud fra en bevidsthed om, at ikke alle elever lærer på samme måde.

17 Tabel 4: Karaktergennemsnit fordelt på køn Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Nordals Skolen Nydamskolen Nørreskov-Skolen Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Sønderborg Kommune Hele landet 2014/ / / / / / / / /17 Piger 7,4 6,7 6,7 7,4 7 7,3 7,1 6,6 5,2 Drenge 6,5 6,2 5,6 6 6,1 5 7,4 6,5 5,6 Piger 8,3 7,3 7,2 9 7,3 7, ,8 Drenge 8,6 7,4 6,6 8,3 7 6,4 9,2 8,2 6,7 Piger 8,3 8,1 8,2 8,4 8 8,5 8,1 8,3 8,1 Drenge 8,3 7,8 7,5 7,6 7,3 7,2 9,2 8,5 7,8 Piger 7 8 7,7 7,3 8,7 7,7 6,6 7,4 7,3 Drenge 7,9 6,8 6,4 7,4 6,7 5,3 9,4 7,1 8,3 Piger 6,5 8 6,4 6,2 8,6 7,2 6,5 7,3 5,2 Drenge 6 7,2 7,1 5,6 7,4 7 6,4 6,9 7,4 Piger 7,4 7,6 8,2 7,5 7,6 8,2 6,8 7,2 7,6 Drenge 6,2 6,4 5,6 5,8 5,9 5,4 6,5 6,9 6 Piger 5,4 6,6 7 5,6 6,8 5,7 4,8 6,7 4,1 Drenge 6 6,4 5,2 5,8 5,9 5,3 6,6 6,8 5,6 Piger 8,4 7,5 7,2 9 8,4 7,5 7,1 5,8 6,4 Drenge 6,8 6,7 7 7,4 6,8 6,9 6,5 6,7 6,6 Piger 6,7 7,4 7,4 6,8 8 7,6 6,7 6,5 6,7 Drenge 5,7 6,3 6,5 5,2 6,7 6,8 5,5 6,3 6,7 Piger 7,9 6,4 6,9 7,8 6,6 6,9 7,5 5,3 5,6 Drenge 5,9 5,6 6,3 4,9 5,1 5,5 6,7 5,8 5,9 Piger 7,3 7,4 7,7 7,4 7,9 8,2 6,2 5,5 6 Drenge 6,3 5,4 7,4 5,4 4,9 7,1 7,3 5 6,9 Piger 7,4 7,3 7,2 7,5 7,6 7,5 6,9 6,7 6,3 Drenge 6,9 6,5 6,5 6,5 6,3 6,1 7,5 6,7 6,6 Piger 7,4 7,5 7,5 7,6 7,8 7,7 7,0 6,7 6,5 Drenge 6,7 6,7 6,7 6,3 6,4 6,3 7,2 7,0 7,0 Afgangseleverne skal opnå karakteren 2 i både dansk og matematik for at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse. Der er et faldende antal elever, der opnår karakteren 02 ved Folkeskolen Prøver i Sønderborg Kommune, men den faldende tendens afspejles af udviklingen i hele landet. 100% Graf 5: Den procentmæssig andel af elever med mindst karakteren 02 i dansk og matematik fra kommunens almene folkeskoleklasser 95% 90% 85% 93,0% 92,8% 92,4% 92,5% 91,1% 88,2% 80% 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet

18 Graf 6: Den procentmæssig andel af elever med mindst karakteren 02 i dansk og matematik fra kommunens specialklasser og skole. 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 27,0% 27,8% 28,3% 21,7% 17,8% 18,4% 2014/ / /2017 Sønderborg Hele landet Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 02 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Antallet af elever i specialklasser og skole er relativt lavt, og da der af diskretionshensyn ikke medtages data, når der er mindre end tre elever, opgøres data for disse elever på skoleniveau. For de øvrige skoler viser der sig også her en forskel fra skole til skole. Tabel 5: Andelen af elever med mindst karakteren 02 i både dansk og matematik i 9. klasse fordelt pr. skole Augustenborg Skole 84,0% Broager Skole 89,4% Dybbøl-Skolen 95,0% Gråsten Skole 96,8% Humlehøj-Skolen 93,3% Hørup Centralskole 88,4% Nordals skolen 75,0% Nydamskolen 93,0% Nørreskov-Skolen 90,5% Sønderskov-Skolen 84,5% Ulkebøl Skole 83,6%

19 Den socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever, har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Baggrundsforholdene er: Køn, alder, etnicitet, oprindelsesland, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes arbejdsmarkedsstatus, forældrenes ledighedsgrad, forældrenes indkomst, familie-type, antal børn i familien og barnets placering i søskendeflokken. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Tabellen nedenfor viser karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag på hver skole samt den socioøkonomiske reference. Tabel 6: Opnået karaktergennemsnit i Bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Institution Karaktergennemsnit 2014/ / /2017 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Augustenborg Skole 6,8 6,8 0,0 6,4 6,4 0,0 6,1 6,6-0,5 Broager Skole 8,5 7,7 0,8* 7,4 7,1 0,3 6,8 6,7 0,1 Dybbøl-Skolen 8,3 7,4 0,9* 7,8 7,2 0,6* 7,8 7,5 0,3 Gråsten Skole 7,5 7,2 0,3 7,2 6,9 0,3 7,1 7,1 0,0 Humlehøj-Skolen 6,2 6,7-0,5 7,3 6,8 0,5 6,8 6,5 0,3 Hørup Centralskole 6,8 7,0-0,2 7,0 6,8 0,2 6,7 6,9-0,2 Nordals skolen 5,7 6,1-0,4 6,5 6,5 0,0 5,5 5,9-0,4 Nydamskolen 7,4 6,9 0,5 7,0 7,0 0,0 7,1 7,2-0,1 Nørreskov-Skolen 6,1 6,5-0,4 6,9 6,6 0,3 7,0 6,9 0,1 Sønderskov-Skolen 7,0 7,1-0,1 6,0 6,4-0,4 6,6 6,9-0,3 Ulkebøl Skole 6,8 6,5 0,3 6,5 6,8-0,3 7,5 7,2 0,3 Forskel Det er forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference, der er interessant. Et negativt tal viser, at skolens elever har klaret sig dårligere end andre elever med samme baggrund. Hvis tallet er positivt betyder det, at skolens elever har klaret sig bedre end andre elever med samme baggrund. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Af tabellen på næste side fremgår det, at der henover den treårige periode er blevet mindre udsving. Skolerne fordeler sig med lige mange over og under nul.

20 Tabel 7: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i 9. klasse i alt og socioøkonomiske referencer for en periode på tre skoleår 2014/ /2017 Institution Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Augustenborg Skole 6,4 6,6-0,2 Broager Skole 7,6 7,0 0,6* Dybbøl-Skolen 8,0 7,4 0,6* Gråsten Skole 7,3 7,0 0,3 Humlehøj-Skolen 6,8 6,7 0,1 Hørup Centralskole 6,8 6,9-0,1 Nordals skolen 6,0 6,3-0,3 Nydamskolen 7,2 7,0 0,2 Nørreskov-Skolen 6,6 6,5 0,1 Sønderskov-Skolen 6,6 7,0-0,4* Ulkebøl Skole 7,0 6,9 0,1 En af de tiltag, der er gjort for at sikre en bedre overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelserne, er en nytænkning af vejledningen af de unge. Elever i folkeskolen skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV). Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse. Ud over det rent faglige niveau vurderes eleverne på forskellige andre parametre som motivation for uddannelse og lyst til læring, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse. Der arbejdes med elevernes uddannelsesparathed henover både 8. og 9. klasse, så derfor falder andelen af ikkeuddannelsesparate typisk fra 8. til 9. skoleår. Tabel 8: Andelen af ikke-uddannelsesparate elever i Sønderborg Kommune over en treårig periode 8. klasse 31 % 34 % 38 % 9. klasse Ingen data 21 % 24 % Andelen af ikke uddannelsesparate elever stiger i Sønderborg Kommune som helhed. Tallene dækker dog over store udsving på skolerne (jf. graf 7).

21 Graf 7: Ikke-uddannelsesparathed (IUP) i procent fordelt på folkeskolerne i Sønderborg Kommune Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Nordals-Skolen Nydamskolen Nørreskov-Skolen Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 10% 22% 42% 27% 27% 19% 18% 22% 24% 20% 30% 30% 30% 33% 45% 43% 35% 37% 38% 28% 30% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Antal IUP Antal IUP Tallene fra 2016 er for vurderinger i 8. klasse, hvor tallene fra 2017 er vurderinger af samme elever i 9. klasse.

22 Indtil 2015 arbejdede kommunerne frem mod, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Målsætning skulle indfries i 2015 og er således udløbet. En ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefalede, at der blev formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, som rummer alle unge, og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse, mens de er unge. Mindst 90 procent af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og andelen af 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype, de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Af figuren ses, at Sønderborg Kommune fulgte landsgennemsnittet i 2014 og 2015, men at det ifølge modellen forventes, at andelen af unge fra Sønderborg Kommune, der vil have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, vil ligge 1,8 procentpoint under landsgennemsnittet. 79,0% 78,5% 78,0% 77,5% 77,0% 76,5% 76,0% 78,2% 78,0% 78,6% 78,8% 78,7% 77,1% Sønderborg Hele landet Graf 8: Andelen af 9. årgang, der forventede at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, i Sønderborg Kommune.

23 Graf 9: Andelen af elever i Sønderborg Kommune, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 42,9% 39,3% 46,7% Sønderborg Hele landet Figuren viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Her er ikke medregnet elever, der fortsætter på et 10. skoleår, da det ikke medregnes som en ungdomsuddannelse. Andelen er stigende, og der er sket en stigning både i andelen, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse og andelen der vælger en gymnasial uddannelse. Graf 10: Andelen af elever i Sønderborg Kommune, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fordelt på uddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 21,8% 17,8% 19,9% 67,8% 69,3% 66,2% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse er faldende over de sidste tre år. Erhvervsuddannelsesreformen har som mål, at mindst 25 procent af en årgang vælger en erhvervsfaglig i Sønderborg Kommune opfylder på nuværende tidspunkt ikke denne målsætning, men med en samlet andel på 86,1 procent ligger Sønderborg Kommune over landsgennemsnittet på 85,6 procent.

24 Graf 11: Andelen af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fordelt på folkeskoler 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94,3% 95,0% 96,4% 96,6% 83,3% 87,3% 72,9% 84,6% 82,1% 89,0% 93,9% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Graf 12: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter grundskolen 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 93,6% 93,9% 95,6% 2012/ / /2015 Sønderborg Hele landet

25

26 Et af skolereformens tre nationale mål er at styrke elevernes trivsel. Undervisningsministeriet gennemfører i denne anledning én årlig, obligatorisk trivselsmåling i folkeskolen for eleverne til og med 9. klasse inklusiv specialskoler. Trivselsmålingen gennemføres som led i undervisningen og blev gennemført i perioden 16. januar til 31. marts Ved trivselsundersøgelsen i 2017 har Kløver-Skolen ikke deltaget og fremgår derfor ikke i følgende datamateriale. Trivselsmålingen består af en spørgeramme på 20 spørgsmål til eleverne i klasse og 40 spørgsmål for eleverne i klasse. For begge spørgerammer gør fire temaer sig gældende: Faglig trivsel Undervisningsministeriet beregner fire indikatorer for trivsel: Social trivsel, faglig trivsel, inspiration og støtte samt ro og orden. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den sammen underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarerne på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringeste mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Indikatoren viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Ro og orden Social trivsel Gennemsnittet på de fire indikatorer i Sønderborg Kommune følger gennemsnittet for landsgennemsnittet. Støtte og inspiration Yderligere spørges der ind til en række andre områder, som er kategoriseret under øvrige spørgsmål. Svarene på disse spørgsmål fremgår af bilagene (jf. bilag Trivselsmåling). I kvalitetsrapporten er det ikke obligatorisk at inddrage resultaterne fra undersøgelsen for elever i årgang, hvorfor følgende gennemgang af data fordelt på de fire indikatorer for trivsel kun er ud fra resultaterne for elever i årgang. Det er disse resultater, som sammenlignes med landsgennemsnittet. De resterende resultater fordelt på spørgsmål kan ses af bilagsmaterialet, hvor målingen for årgang fordelt på skoler også er medtaget. Resultaterne for årgang bruges dog i nedenstående afsnit i en sammenligning i indekstal.

27 Graf 13: Gennemsnit på fire indikatorer på trivsel Faglig trivsel 3,7 3,7 Ro og orden 3,8 3,8 Social trivsel 4,1 4,1 Støtte og inspiration 3,3 3, Landstal Sønderborg Graf 14: Udvikling i en treårig periode på de fire indikatorer på trivsel i Sønderborg Kommune 5 4 3,3 3,4 3,3 4,1 4,2 4,1 3,8 3,8 3,8 3,7 3,8 3, Støtte og inspiration Social trivsel Ro og orden Faglig trivsel 2014/ / /2017 Udvikling i trivslen har gennem den treårige periode været stabil dog med et lille fald fra sidste skoleår. Udover beregningen af gennemsnittet på de fire indikatorer bruges også et indekstal for at danne et overblik over, hvor Sønderborg Kommune scorer højt og lavt i forhold til spørgsmålene i trivselsundersøgelsen. Et indekstal er en konvertering af gennemsnittet til en skala med minimum 0 og maksimum 100. Fordelen ved at benytte et indekstal er, at trivselsundersøgelsen for årgang og årgang er lavet ud fra to forskellige svarskalaer. Den ene har tre svarmuligheder og den anden fem svarmuligheder. Med indekstallet er det muligt at sammenligne de to resultater uafhængigt af antal svarkategorier. Dette afsnit medtager indekstallene opgjort på det samlede resultat for Sønderborg Kommune. Indekstallene for den enkelte skole findes i bilagsmaterialet (jf. bilag trivselsmåling)

28 Eleverne har besvaret en række spørgsmål vedrørende deres vurdering af egen faglig trivsel. Spørgsmålene kan eksempelvis være, om elever lærer det, de gerne vil, om de opnår fastlagte mål, om de kan koncentrere sig i timerne samt om de oplever faglige fremskridt. Nedenfor ses en samlet graf over skolernes gennemsnit for indikatoren faglig trivsel sammenholdt med kommunegennemsnittet. Graf 15: Skolernes gennemsnit på indikatoren for faglig trivsel Ahlamnn-Skolen Augustenborg Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 3,8 3,6 3,8 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 4 3,7 3,7 3,7 3,7 3,5 3,8 3, Faglig trivsel Kommunegennemsnit

29 Tabel 9: Kommunale indekstal fordelt på spørgsmål om faglige trivsel Spørgsmål årgang Indekstal Er du god til at løse dine problemer? 76,9 Kan du koncentrere dig i timerne? 82,5 Spørgsmål årgang Indekstal Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 59,6 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen 65,6 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 74,5 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 79 Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen 77,1 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 77,6 Kan du koncentrere dig i timerne? 74,3 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 76,5 Ud fra indekstallene kan det ses, at årgang bedre kan koncentrere sig i timerne end årgang. Yderligere scorer årgang lavt på, om de hurtigt kan koncentrere sig igen efter en forstyrrelse i undervisningen årgang markerer dog lavest på, hvad de vurderer, at deres lærere synes om deres fremskridt i skolen. Eleverne har besvaret en række spørgsmål vedrørende deres vurdering af ro og orden. Spørgsmålene kan eksempelvis være, om eleverne kan høre, hvad læreren siger, eller om de mener, at deres lærere møder præcist til undervisningen. Nedenfor ses en samlet graf over skolernes gennemsnit for indikatoren ro og orden sammenholdt med kommune-gennemsnittet. Graf 16: Skolernes gennemsnit på indikatoren for ro og orden Ahlamnn-Skolen Augustenborg Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 3,1 3,7 3,7 4 3,7 3,6 3,8 3,8 3,7 4,1 3,7 4 3,8 3,7 3, Ro og orden Kommunegennemsnit

30 Tabel 10: Kommunale indekstal fordelt på spørgsmål om ro og orden Spørgsmål årgang Indekstal Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 80,3 Spørgsmål årgang Indekstal Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 75,9 Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 84,8 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 68,6 Møder dine lærere præcist til undervisningen? 73,7 Indekstallene viser, at årgang har lettere ved at høre, hvad læreren siger i timerne end årgang, men år- gang scorer dog relativt lavt i deres vurdering af, om læreren hurtigt kan få skabt ro i klassen, hvis der er larm. Eleverne har besvaret en række spørgsmål vedrørende deres vurdering af egen sociale trivsel. Spørgsmålene kan eksempelvis være, om eleverne er blevet mobbet dette skoleår, om elevernes tilhørsforhold til klassen og skolen, samt om de føler sig ensomme eller alene. Nedenfor ses en samlet graf over skolernes gennemsnit for indikatoren social trivsel sammenholdt med kommunegennemsnittet. Graf 17: Skolernes gennemsnit på indikatoren for social trivsel Ahlamnn-Skolen Augustenborg Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 4,1 4 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,2 4,4 4,1 4,4 4,1 4,1 3,9 4,2 4, Social trivsel Kommunegennemsnit

31 Tabel 11: Kommunale indekstal fordelt på spørgsmål om social trivsel Spørgsmål årgang Indekstal Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 80,0 Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 86,1 Er du glad for din klasse? 90,7 Er du glad for din skole? 90,7 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 85,3 Føler du dig alene i skolen? 85,0 Kan du lide pauserne i skolen? 90,3 Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 82,7 Spørgsmål årgang Indekstal Andre elever accepterer mig, som jeg er 81,4 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme 82,4 Er du bange for at blive til grin i skolen? 73,9 Er du blevet mobbet i dette skoleår? 94 Er du glad for din klasse? 83,8 Er du glad for din skole? 80,7 Føler du dig ensom? 83,9 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 80,1 Jeg føler, at jeg hører til på min skole 82,2 Jeg kan godt lide pauserne i skolen 86, årgang scorer højest i spørgsmålet om, de er glade for deres klasse, samt om de kan lide pauserne. Tilsvarende er dette også spørgsmål som årgang vurderer højt. Dog scorer årgang højest i, om de er blevet mobbet dette skoleår med et indekstal 93,4. Det skal forstås som, at ganske få elever har markeret, at de er blevet mobbet dette skoleår, hvilket er rigtig positivt. Under øvrige spørgsmål (jf. Trivselsmåling årgang) er eleverne på årgang også blevet spurgt til, om de selv har mobbet nogen i dette skoleår. Her scorer de også højt med et indekstal på 96,2, hvilket skal forstås som, at ganske få har markeret, at de har mobbet nogen i dette skoleår. Spørgsmålene om mobning i årgang er de spørgsmål, som scorer de højeste indekstal i trivselsundersøgelsen. Eleverne har besvaret en række spørgsmål vedrørende deres vurdering af støtte og inspiration i skolen. Spørgsmålene kan eksempelvis være, om elevernes føler med bestemmelse, om undervisningen er spændende og om undervisningen giver lyst til at lære mere. Nedenfor ses en samlet graf over skolernes gennemsnit for indikatoren støtte og inspiration sammenholdt med kommunegennemsnittet.

32 Graf 18: Skolernes gennemsnit på indikatoren for støtte og inspiration Ahlamnn-Skolen Augustenborg Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 3,3 3 3,4 3,2 3,5 3,1 3,4 3,2 3,3 3,4 3,3 3,2 2,9 3,4 3,4 3, Støtte og inspiration Kommunegennemsnit Tabel 12: Kommunale indekstal fordelt på spørgsmål om støtte og inspiration Spørgsmål årgang Indekstal Er du glad for dine lærere? 94,5 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 55,5 Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 92,5 Er timerne kedelige? 78,4 Lærer du noget spændende i skolen? 86,5 Spørgsmål årgang Indekstal Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad i skal arbejde med i klassen? 53,2 Er undervisningen kedelig? 67,1 Er undervisningen spændende? 62,8 Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 77,6 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skole, når jeg har brug for det 78,3 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen 64,2 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 67,5 Indikatoren for støtte og inspiration er den af de fire indikatorer, som gennemsnitligt scorer lavest. Dette er også tilfældet ved indekstallene, hvor spørgsmålene om medbestemmelse i timerne og i klassen både ved årgang samt årgang scorer henholdsvis 55,3 og 53,6. I årgang scorer spørgsmålet om, eleven er glad for sine lærere højest med et indekstal på 93,7, hvor spørgsmålet om lærerne er gode til at støtte og hjælpe i årgang scorer højest i denne kategorisering med et indekstal på 79. Dette er dog stadig et lavere indekstal end hvad det gennemsnitligt gør sig gældende under de andre indikatorer.

33

34 Kompetencedækning handler om i hvilket omfang, lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Regeringen og KL drøftede i 2014 målsætningen om at hæve niveauet for kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de følgende år. Der var enighed om målet om fuld kompetencedækning, og at kommunerne med afsæt i de afsatte og kommunernes eksisterende midler skulle løfte kompetencedækningen fra omkring 80 procent i 2014 til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 procent kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Sønderborg Kommunes Skolevæsen har besluttet, at skolelederen i dialog med den enkelte medarbejder afklarer, om læreren har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetence, der sætter læreren i stand til at varetage undervisningen på niveau med linjefag/uddannelsesfag fra læreruddannelsen i fag, hvor læreren ikke har den formelle linjefagsuddannelse. I det tilfælde, hvor dette er godtgjort vil læreren i opgørelsen over kompetencedækning fremgå på lige fod med lærere med linjefag/uddannelsesfag i faget. I modsat fald vil skolelederen i samråd med medarbejderen tilrettelægge et uddannelsesforløb, der vil bringe medarbejderen på dette niveau. I den forbindelse har Sønderborg Kommune i samarbejde med UCSyd udarbejdet en plan for skoleårene 2016/2017 til 2019/2020, der skal tilgodese målopfyldelsen på området. Som det fremgår af grafikken har kommunerne i Danmark som helhed ikke nået det ønskede mål. Sønderborg Kommune ligger under landsgennemsnittet, med følger udviklingen i en positiv retning med samme eller øget stigning i forhold til landsgennemsnittet. Således er kompetencedækningen i Sønderborg Kommune steget til 82,5 procent i 2016/2017. Da det planlagte kompetenceløft først er startet i skoleåret 2017/2018 er der en forventning om en øget stigning i de kommende år. Landsgennemsnittet ligger på 85,1 procent. 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 85,10% 83,20% 81,60% 82,50% 80,10% 78,40% 2014/ / /2017 Sønderborg Landstal

35 Graf 20: Kompetencedækning i procent opgjort pr. skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61,2% 80,1% 90,3% 86,3% 65,3% 85,3% 75,0% 82,1% 91,2% 90,2% 82,5% 85,2% 72,1% 84,7% 77,2% 91,0% Skolegennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Der er forskel på de enkelte skolers kompetencedækning. Tallene varierer fra 65 til 91 procent. Fire skole opfylder allerede 90 procent målsætningen. Yderligere tre opfylder 85 procent målsætningen. Med andre ord opfylder næsten halvdelen af skolerne målsætningen om en kompetencedækning på 85 procent i Skolerne i Sønderborg Kommune arbejder løbende med at løfte kompetenceniveauet, hvorfor tallene i indeværende skoleår for nogen skolerne allerede vil være steget.

36 Dette afsnit medtaget både eleverne samt personalet på skolernes fravær. Dette er ikke obligatoriske indikatorer for kvalitetsrapporten, men er politisk besluttede indikatorer, som det i Sønderborg Kommune ønskes at følge. Sygefraværet blandt eleverne i Sønderborg Kommunes folkeskoler ligger lavere end gennemsnittet for hele landet på alle parametre. Forskellene ligger i intervallet fra 0,1 til 0,4 procentpoint. Fraværet er nogenlunde stabilt over de tre år, men der er en svagt stigende tendens, samtidig med at der på landsplan er en svagt faldende tildens. Graf 21: Elevfravær fordelt på kategorier kommunegennemsnit 5% 4% 3% 2,8% 2,7% 2,9% 2% 1% 1,2% 1,2% 1,3% 0,9% 0,8% 0,9% 0% Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær 2014/ / /2017 Graf 22: Elevfravær fordelt på kategorier landsgennemsnit 5% 4% 3% 3,0% 3,1% 3,0% 2% 1% 1,4% 1,5% 1,6% 0,9% 1,0% 1,0% 0% Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær 2014/ / /2017

37 Graf 23: Elevfravær fordelt på kategorier pr. skole 5% 4,1% 4% 3,6% 3,6% 3% 3,0% 2,3% 2,7% 2,7% 3,3% 2,5% 3,2% 2,5% 3,0% 3,3% 3,1% 2,7% 2,6% 2,9% 2% 1% 1,8% 1,4% 1,3% 0,8% 0,9% 0,7% 1,5% 1,2% 1,1% 0,8% 0,4% 0,2% 0,2% 1,0% 1,4% 0,7% 1,2% 1,1% 1,1% 0,1% 1,4% 1,6% 1,4% 1,5% 0,5% 0,2% 1,2% 1,0% 0,9% 0,1% 1,1% 1,1% 1,4% 0,6% 0% Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær

38 I nedenstående tabel ses skolernes fraværsprocent fordelt pr. måned og samlet for skoleåret 2016/2017. For Lysabild Børneunivers, Nybøl Børneunivers samt Fynshav Børneunivers indgår hele institutionens personale i opgørelsen. Tabel 13: Sygefraværsprocent for ansatte på folkeskolerne i Sønderborg Kommune Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fynshav Børneunivers Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Kløver-Skolen Lysabild Børneunivers Nordals Skolen Nybøl Børneunivers Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole AUG ,40 5,01 2,71 4,48 6,48 1,66 4,59 2,02 4,70 3,86 11,14 1,79 2,21 5,66 5,13 2,12 3,81 SEP ,71 7,07 5,54 3,64 8,19 3,88 6,63 2,58 6,45 5,45 11,27 3,30 5,82 5,75 6,57 3,24 4,15 OKT ,53 6,63 4,82 4,05 8,06 1,05 7,48 2,80 7,40 4,65 12,75 3,82 4,69 6,10 4,40 2,10 5,21 NOV ,27 10,96 8,08 7,64 8,28 3,58 9,17 4,45 9,20 2,94 12,52 3,47 6,48 10,47 7,75 4,50 4,01 DEC ,72 14,33 6,36 3,58 7,11 1,05 5,05 4,74 6,20 5,37 9,64 4,59 8,31 9,24 10,34 3,65 5,38 JAN ,21 14,08 6,08 4,96 7,08 3,13 6,30 7,40 8,02 3,29 10,11 2,99 6,80 7,08 12,37 3,56 6,09 FEB ,73 13,87 5,05 5,91 9,37 5,37 6,26 5,32 6,02 5,53 9,54 6,36 4,80 7,93 10,82 3,36 4,81 MAR ,27 8,62 5,09 5,08 6,75 2,39 7,61 6,74 8,65 3,89 6,40 4,36 6,59 10,71 9,45 5,98 7,62 APR ,29 8,12 4,30 2,52 4,09 1,77 4,17 5,29 6,46 2,27 9,74 2,10 4,82 7,19 3,61 2,68 3,24 MAJ ,24 9,37 3,91 2,64 4,02 6,58 5,01 6,28 7,83 4,20 8,70 2,02 5,77 6,73 4,47 2,74 3,83 JUN ,90 7,66 4,06 2,53 4,14 2,49 3,08 6,12 8,29 8,71 6,73 1,32 6,86 8,28 2,73 1,21 3,33 JUL ,90 5,08 1,26 1,06 0,94 2,57 2,36 3,42 4,16 10,72 0,44 0,15 3,02 4,53 1,63 1,18 3,16 Skoleåret 2016/2017 7,06 9,22 4,77 4,01 6,14 2,97 5,68 4,77 6,99 5,02 9,28 3,07 5,53 7,48 6,71 3,03 4,56 Gennemsnit Sønderborg Kommunes folkeskoler og Børneuniverser 5,55

39 Forældre har via det frie skolevalg mulighed for at vælge en anden skole end den skole, som ligger i distriktet, hvis der er plads. Dette afsnit viser skolernes elevgrundlag fordelt på eget distrikt, andre distrikter samt private tilbud. Tabel 14: Elevvandringer mellem folkeskolerne i Sønderborg Kommune Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals skolen Nybøl Børneunivers Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov- Skolen Ulkebøl Skole I alt Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Tabellen skal læses vertikalt, hvor det ud fra hver skole er opgjort antallet af elever fra eget skolediskrit, antallet af elever fra andre skoledistrikter samt det samlede elevtal på skolen. Elevvandringerne er størst blandt byskolerne, hvor et skift til en anden skole, måske ikke medfører længere skolevej. Nogle af tallene dækker over elever, der bor skiftevis hos mor og far, og hvor deres bopælsadresse ligger uden for skoledistriktet. Grafisk kan dette yderligere vises på nedenstående graf, der viser sammensætningen af eleverne på den enkelte skole delt op i elever fra eget skoledistrikt og elever, der kommer fra andre skoledistrikter. Af grafikken på næste side ses også, at de fleste skoler har en andel under 100 procent, hvilken begrundes i andelen af elever, der vælger et andet skoletilbud enten en folkeskole i et andet skoledistrikt, en af kommunens fri- og privatskoler eller en efterskole. Som eksempel har Hørup Centralskole 72 procent af skoledistriktets elever og afleverer således 28 procent til andre skoler. Til gengæld modtager de 23 procent fra andre skoledistrikter. Dybbøl-Skolen er den eneste skole, der modtager flere elever, end de afleverer, hvorfor skolen viser et nettotal på 107 procent.

40 Graf 24: Sammensætning af elever på folkeskolerne 120% 100% 19% 80% 5% 4% 16% 23% 10% 12% 21% 24% 14% 60% 40% 20% 40% 37% 83% 74% 88% 4% 50% 77% 39% 36% 72% 6% 49% 78% 67% 61% 7% 42% 63% 69% 0% Andel af egne elever Andel af elever fra andre skoledistrikter Fordelingen af skoledistriktets elever, der vælger et andet skoletilbud ses af den næste graf. Her ses tydeligt, at byskolerne i sammenhæng med den forrige graf, bytter elever indbyrdes. Ligeledes ses det, at nogle skoler er udfordret af friskoler, der ligger i skoledistriktet. Tabellen på næste side viser fordelingen af elever fra de forskellige skoledistrikter i forhold til valg af skole i eget distrikt og andre skolevalg.

41 Graf 25: Fordeling af elever fra skoledistrikt Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Distriktskole Andre kommuner Efterskoler Tyske fri- og efterskoler Fri- og privatskoler Andre folkeskoler i kommunen

42 Tabel 17: Fordeling af elever fra kommunale skoledistrikter på privat- og friskoler Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Eckersberg Friskole Friskolen - Østerlund Grænseegnens Friskole 2 Kegnæs Friskole Kværs Idrætsfriskole Midtals Friskole Oksbøl Friskole Privatskolen Als Svenstrup Friskole Søgård Friskole 5 Sønderborg Friskole Sønderborg International School Tandslet Friskole Æblegård Friskole Førde-Schule Gravenstein Deutsche Privatschule Feldstedt Kindercampus Lunden / Deutsche Schule Deutsche Schule Sonderburg Deutsche Privatschule Apenrade Tabellen skal læses vertikalt, hvor det ud fra hver privat- eller friskole kan aflæses i hvilket kommunale skoledistrikt, eleverne har bopælsadresse. Sønderborg Kommune har siden skoleåret 2013/2014 arbejdet målrettet med at nedsætte antal klagesager til klagenævnet for specialundervisning. Kernen i indsatsen er større faglighed og åbenhed i visitationsforløbet samt dialog og fleksibilitet. Fagligheden og åbenheden foregår ved, at alle potentielle henvisninger bearbejdes i et sparringsforløb, hvor skole, distriktspsykolog og tre psykologfaglige medarbejdere med sæde i visitationsudvalget fordyber sig i alle faglige aspekter i en sag ud fra et inklusionsperspektiv. Dialogen foregår også mellem visitation og forældre, der altid bliver inviteret til møde, når en henvisning resulterer i et afslag. Tabel 18: Antal klagesager over en tre årig periode Skoleår 2014/ / /2017 Antal klage sager 0 0 0

43 Arbejdet med inklusion i folkeskolen har rødder i to internationale aftaler: Salamanca-erklæringen fra 1994 om, at alle børn har ret til at gå i skole. Erklæringen er underskrevet af 94 lande, heriblandt Danmark. FN-konventionen for mennesker med handicap, som Danmark har tiltrådt den 13. juli Ifølge FN-konventionen skal deltagerstaterne sørge for et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Det er blandt andet vigtigt, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem. Regeringen og KL blev i 2012 enige om, at der arbejdes med en omstilling af folkeskolen, således at en stigende del af eleverne inkluderes. Dette skulle blandt andet måles på, om andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet på landsplan var således, at andelen af elever i almindelig undervisning skulle stige til 96 procent af det samlede elevtal i folkeskolen frem mod Dette måltal blev afskaffet i foråret 2016, men der er stadig bred enighed om, at inklusionsgraden i den danske folkeskole skal være så høj som mulig under hensyntagen til den enkeltes behov. Graf 26: Inklusionsgrad 100% 80% 60% 40% 20% 0% 94,6% 94,7% 94,8% 2014/ / /2017 Sønderborg Kommune Landsgennemsnit Inklusionsgraden er jævnt stigende i Sønderborg, men har gennem alle årene ligget lavere end landsgennemsnittet. Gennem anbefaling 15: Specialviden er vigtigere end specialinstitution i helhedsplanen arbejdes der lige nu på at lave et udspil til, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med inklusion i Sønderborg Kommune. Nogle af fokuspunkterne i anbefalingen er: Flere børn/elever skal være en del af almenområdet med ressourcer. Der skal være øget fokus på alle elevers faglige udvikling og trivsel, som sker i et inkluderende læringsfællesskab i almenområdet. Det skal være tydeligere, hvordan almenområdet skal understøtte elevernes forskellige behov. Anbefalingen skal implementeres fra 2019.

44 Den historiske baggrund for den øgede digitalisering i folkeskolen har rødder tilbage til før årtusindskiftet. Der blev sat øget fokus på området med digitaliseringsstrategien , som pålagde KL at sørge for, at kommunerne levede op til målsætningen om at alle elever frem mod 2014 skulle have adgang til en computer (pc, bærbar pc, tablet pc el.lign.) i undervisningen. Det forudsattes, at eleverne som udgangspunkt medbragte egen bærbar enhed, og at skolerne stillede udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke havde mulighed herfor. I Sønderborg Kommunes kvalitetsrapport for folkeskolerne i 2012 står der: Strategien i Sønderborg er, at det bliver naturligt, at eleverne medbringer og anvender eget digitalt udstyr til brug i undervisningen. Det kræver selvsagt nogle klare aftaler mellem elever, forældre og skole for at forhindre, at udstyret lider overlast, og forældrenes lyst til at lade børnene medbringe eget udstyr, reduceres. Tabel 19: Årgange med BYOD Skoler Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Årgange med BYOD Broager Skole (4) Dybbøl-Skolen Fryndesholm skole - Gråsten Skole Humlehøj-Skolen ( ) - 9. Digitaliseringsstyrelsen skriver i den afsluttende rapport om strategien , at alle skoler i DK har en velfungerende digital infrastruktur, herunder trådløst netværk, der giver elever mulighed for at anvende eget udstyr på skolernes netværk (mulighed for BYOD - bring your own device). Samtidig er antallet af devices (pc er og tablets) vokset kraftigt i perioden En rundspørge blandt kommunens folkeskoler viser, at de enkelte skoler administrerer ordninger om BYOD meget forskelligt. En del skoler praktiserer BYOD fra 7. klasse, og andre allerede fra 3 eller 4. klasse. Der er enkelte skoler, der slet ikke anvender BYOD. Der er dog stort set enighed om, at ordningerne ikke giver anledning til problemer. På de skoler, der ikke praktiserer BYOD, er der også elever, der medbringer egen device. Flere skoler tilkendegiver dog, at det ikke er altid, eleverne medbringer et device, selvom der er en aftale, og at det kan være vanskeligt at printe fra deres egne devices på skolens printere. Det er en stor fordel, at alle elever har gratis adgang til officepakken. Hørup Centralskole (4.) - 9. Kløverskolen 1 - Lysabild Skole - Nordals skolen Nybøl Skole Nydamskolen ( ) - 9. Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole - Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Nogle elever medbringer eget udstyr, men skolen har udstyr til de elever, der har behov. 2 Cromebooks til hele mellemtrinnet (4. - 6)

45