DANSK SANG. musikundervisere. Fagblad for. Nr. 2, oktober 2018, 70. årgang

Transkript

1 Der sidder jo også nogle børn dernede, for hvem hverdagen er svær. Som der pludselig går et lys op for. Det her musik, det kunne jeg godt"! Læs artiklen: Børnene blæser i Holstebro Nr. 2, oktober 2018, 70. årgang Fagblad for musikundervisere DANSK SANG

2 Nr. 2, oktober 2018 ISSN Pulsen Musik i indskolingen Et spændende arbejde ligger foran os. De praktiske/musiske fag skal styrkes i udskolingen. Side 5 UDGIVELSESPLAN 70. ÅRG. 2018/2019 Nr. deadline (indl. ann.) udkommer 1 1/ / /8-18 5/ / / / / / / / /5-19 DANSK SANG 71. ÅRG. 2019/2020 Nr. deadline udkommer 1 2/8-19 1/9-19 Dansk Sang udgives af Musiklærerforeningen c/o DC Norden Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Redaktion: Stefan Teilmann Laub Nielsen og Søren Bechmann (ansvarshavende) Dansk Sang Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Tlf , admin@dansksang.dk Layout: Mus & Mand, Henrik Flagstad, Silkeborg Illustrationer side 2, 5, 13 og 24: Alberte Flagstad Tryk: Skive Offset, Oddense Løssalg: Pris kr. 80,-. Tlf Musiklærerforeningen musiklaererforeningen.dk Formand: Karen Kjær Johansen Enghavevej 4, 3200 Helsinge Tlf , karen.sindberg@mail.dk Manuskript: Alle indlæg sendes som til: Stefan Teilmann Laub Nielsen: stefan@dansksang.dk Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og opsigelse af abonnement, ind- og udmeldelse af Musiklærerforeningen: musiklaererforeningen.dk admin@dansksang.dk, tlf Annoncer: Dansk Sang annonceafdelingen Søren Bechmann, Egevej 47, Vemmedrup, 4632 Bjæverskov Tlf Annoncemateriale leveres i trykklar form i 300 dpi med skæremærker. Der leveres i PDF-format, eller evt. som jpeg/tiff i høj opløsning. Priser (ekskl. moms): 1/6 side (højformat) 65,5 x 100 mm Kr ,- 1/3 side (tværform.) 80 x 180 mm Kr ,- 1/2 side (tværform.) 120 x 180 mm Kr ,- 2/3 side (tværform.) 160 x 180 mm Kr ,- 2/3 side (højform.) 110 x 242 mm Kr ,- 1/1 side 180 x 242 mm Kr ,- 1/1 bagside 210 x 280 mm Kr ,- Andre formater efter aftale. Tillæg for tryk til kant: + 10 % Ring og aftal rabat ved køb af flere annoncer. Tlf.: Forsiden: Fra artiklen OrkesterMester Foto: Mette Johansen

3 Side 14 5 Pulsen Musik i udskolingen Denne gang om musik i udskolingen som en del af en styrkelse af de praktisk-musiske fag. 6 OrkesterMester Et samarbejdsprojekt mellem folke- og musikskole med orkestret som ramme. Kodeordene er: selvtillid, sammenhold, spilleglæde og skolestolthed. 12 Gearkassen Denne videoartikelserie er til dig, som har brug for et godt råd til indkøb, vedligehold eller bare hjælp til at udvide din viden om forskelligt gear, du har i dit musiklokale. Temaet er denne gang: Højtalere. 13 Takt og tone Denne gang om hvorfor lyden på en ambulance tilsyneladende ændrer sig. Eller gør den? 14 Orkesterfestival Hvert år afholdes en stor orkesterfestival, hvor børn og unge mødes og spiller i orkestre og store og små ensembler. 16 Sang og musik en naturlig del af hverdagen Dansk Sang har igen talt med politikere om sang og musik i skolen, på læreruddannelsen, om fællesskaber m.m. Denne gang er det Annette Lind og Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. 22 Midtersidesang Denne gang en efterårssang Bladene falder med tekst af Mette Møller og musik af Anders Møller. Side Gæt en sang Gæt titlen på en af vores fælles sange. 28 Sagde de virkelig det? Denne gang med emner som Musik det nye sort, Leonard Bernstein m.m. 30 Børnene blæser i Holstebro I Holstebro Kommune har man blæserklasser. Dansk Sang har undersøgt projektet og den engagerede lærer bag det. 34 Hovedbestyrelsesmøde i Musiklærerforeningen HB holdt sit halvårlige møde, hvor Karen Kjær Johansen holdt sin første beretning som formand. 41 Aktivitetsnøglen De aktuelle aktivitets- og kursustilbud fra Musiklærerforeningen og lokalforeningerne. 42 Pulten Denne gang har Lone Mølle og Erik Lyhne omtalt en række nye udgivelser til undervisning i musik vel at mærke. 43 Forlagsklummen Som noget nyt i bladet har en ansat på forlaget en kommentar til aktuelle problemstillinger i den musikpædagogiske debat. Denne gang om et måske kendt eller glemt device Side 34

4 Interview med Benedicte Christiansen... af Erik Lyhne, VIA uc, læreruddannelsen i Aarhus 6 OrkesterMester Benedicte Christiansen er sekretariatsleder for Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL og har været med til at igangsætte OrkesterMester. Hun er uddannet fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium og fra Danmarks Journalisthøjskole. Projektet begyndte at spire i slutningen af 2015, og man er nu parat til at igangsætte skoleorkestre på ni skoler landet over. Gennem de næste fire år er det planen, at 1500 elever skal deltage i projektet. Målet er, at der på sigt bliver opbygget et skoleorkestermiljø i alle kommuner. Nordea-fonden har bakket op med en støtte på 3,4 mio. kr. Kommunernes egeninvestering udgør samlet 3,6 mio. kr. Link: dmkl.dk/orkestermester

5 ORKESTERMESTER I DANMARK HAR SKOLER ORKESTRE Tegning: Nicco fra Believerband på Ellemarkskolen i Køge Foto: Mette Johansen Plan for et nationalt løft for skoleorkestre. Selvtillid og sammenhold, spilleglæde og skolestolthed. D A N S K E MU S I K- O G K ULTU R S K O LE LE D E R E D A N S K MU S I K S K O LE S A MME N S LUT NI N G S K O LE LE D E R F O R E N IN GE N D R S Y M F O NIO R K E S T R E T S K O LE S T O LT H E D S E LV T I LLI D F ÆL LE S VI S I O N F ÆL LE S MÅ L S PI LLE G L Æ D E S A MM E N H O L D Hvad er formålet med OrkesterMester? Formålet er en kombination af elementer fra folkeskolens formål og musikskolens formål. Det handler om elevernes fantasi, dannelse og udvikling med orkesteret som ramme. Vi har fire kodeord: selvtillid, sammenhold, spilleglæde og skolestolthed. Vi bruger de muligheder, der kom med folkeskolereformen i 2014, hvor musik- og kulturskoler og folkeskoler er gensidigt forpligtede til et samarbejde. Mange store forskningsprojekter peger på, at det at spille sammen med andre fra dag 1, og det at begynde i en forholdsvis ung alder med at spille på profilerede scener er nøgleelementer for, at børn skal opleve glæden ved at spille. OrkesterMester foregår i skoletiden i et samarbejde mellem musiklærer i folkeskolen og de musikskolelærere, der deltager i projektet. Det samarbejde genererer en god synergieffekt. I har udvalgt 9 skoler, hvor OrkesterMester starter. Hvordan har denne proces været? Det er en lang proces, der startede i foråret 2016, hvor vi tog på studietur til England og Tyskland for at se, hvordan man arbejder med skoleorkestre der. Så inviterede vi Skolelederforeningen og DR SymfoniOrkestret til at være partnere i projektet, og de sagde ja med det samme. Med sparring fra Nordea-fonden har partnerne i OrkesterMesters styregruppe så i fællesskab udviklet projektet. Så lagde vi det ud til alle landets kommuner at søge om at blive OrkesterMester-kommune. Den økonomiske forudsætning var en egeninvestering på kr. over de fire år, projektet i første omgang løber. Det tager minimum fire år at opbygge et orkester. 16 kommuner bød ind, og et udvalg af styregruppen valgte kommunerne ud fra de 16 ansøgninger. Samspillet i fokus Hvordan tænker I, samarbejdet i projektet skal fungere? Der må være mange logistiske udfordringer, bl.a. instrumenter til eleverne? En rigtig stor del af Nordea-fondens støtte går til instrumentindkøb. Vi satser på fire instrumentgrupper strygere, træ- og messingblæsere samt melodisk slagtøj altså slagtøj med en tonalitet. De fleste af OrkesterMester-skolerne lægger ud med 3. klassetrin. De to første år er OrkesterMester en integreret del af elevernes skoledag altså fx 3. og 4. kl. - mens det de to sidste år 5. og 6. kl. er et frivilligt tilbud. Her håber vi selvfølgelig, at mange af børnene fortsætter med at spille. OrkesterMester er ikke bundet til nogen bestemt musikgenre, men har fokus på sammenspillet på orkesterinstrumenter. Deltagende skoler: De 9 første skoler i Orkester- Mester er fordelt over hele landet: Skolegades Skole (Brønderslev Kommune) M.C. Holms Skole (Morsø Kommune) Ringkøbing Skole (Ringkøbing-Skjern Kommune) Ådalskolen (Skive Kommune) Hvinningdal Skole (Silkeborg Kommune) Broskolen (Faaborg-Midtfyn Kommune) Lille Næstved Skole (Næstved Kommune) Sorø Borgerskole (Sorø Kommune) Distriktsskole Ølstykke (Egedal Kommune) 7

6 Det ligger i modellen for OrkesterMester, at alle de nyetablerede skoleorkestre skal have et eksisterende skoleorkester i nærområdet som venneorkester. 1. OrkesterMester sigter på at opdyrke skoleorkestre på skoler, hvor der ikke i forvejen er et. 2. OrkesterMester-modellen forudsætter en egen-investering: Musikskolens ledelse og skolens ledelse har fælles ansvar for, at OrkesterMester-forløbet forankres i forvaltning og kommunalbestyrelse med hensyn til lærerlønstimer, undervisningsmaterialer og lokaler. Egen-investering vil være minimum kr. samlet over de 4 år: kr. første år, andet år etc. 3. DMKL er projektejer på OrkesterMester. Dansk Musikskolesammenslutning, Skolelederforeningen og DR SymfoniOrkestret er partnere. En række orkestre og organisationer bakker op. 4. Læs projektbeskrivelse i pixi på kortlink.dk/umsu 5. Læs fuld projektbeskrivelse på kortlink.dk/umss 6. Se tegnet version på kortlink.dk/umsr Fotos: Mette Johansen Fordi orkesterinstrumenter er skabt til sammenspil. Der er dog en enkelt binding på fælles repertoire, nemlig det der skal spilles, når vi holder OrkesterMesterFester. Den første gang OrkesterMester fester bliver 13 juni 2019, hvor alle de nye orkestermestre skal spille sammen med DR SymfoniOrkestret i DR Koncerthuset. Ved den lejlighed kommer også allerede etablerede skoleorkestre med. Det ligger i modellen for OrkesterMester, at alle de nyetablerede skoleorkestre skal have et eksisterende skoleorkester i nærområdet som venneorkester. Nogen, der kan lidt mere, og som man kan se op til og gerne ville kunne lige så meget som. Så det bliver 1000 orkestermestre, vi samler i DR Koncerthuset næste sommer. Vi glæder os! Musikalsk økosystem Hænger dette projekt sammen med de seneste års debat om, at fødekæden til veluddannede orkestermusikere er hoppet af? Nej, det gør det faktisk ikke. Jeg er ikke så vild med ordet fødekæde for det giver et billede af, at de små fisk bare er der, for at de store kan spise dem. Jeg synes meget hellere, at vi skal tale om et musikalsk økosystem. Det er et bedre billede på, at den musikalske læring hele tiden skal køre rundt. Hvis ikke vores dygtigste musikere giver musikken videre som undervisere, så går systemet i stå. Hvis børn ikke får muligheden for at komme i gang med instrumenter tidligt, når de ikke at få motorikken med. Det hele skal køre rundt, og vi er alle en del af økosystemet. Formålet med OrkesterMester er ikke at få professionelle musikere ud i den sidste ende. Hvis det er en sidegevinst, gør det da ikke noget, men det er ikke formålet. Formålet er, at eleverne og deres familier får udbytte af at spille og opleve musikken så at sige indefra - som medskabere. Fremfor alt handler projektet om at dyrke spilleglæden hos børnene. At spilleglæden forplanter sig til hele skolen og er med til at bidrage til skolestoltheden. At være sammen med hele klassen om at mestre noget sammen. Det giver selvtillid og sammenhold. Det giver tillid til egne muligheder, som der så fint står i folkeskolens formålsparagraf, og som OrkesterMester også har som en del af vores eget formål. 8

7 Lærere og lokaler OrkesterMesteraftale for 4 år Investering: kr for 4 år kr pr stk Levetid 10 år Musikskole ejer/forsikrer Instrumenter, materialer og kurser Logojakker og OrkesterMesterFester Projektledelse Fotos: Mette Johansen Spilleglæden i fokus Hvordan forankres projektet? Vi har den bonus, at forskningsprojektet Music in the brain gennem professor Elvira Brattico og hendes team vil følge udviklingen og musikkens indflydelse på børnene. Her opererer man også med at følge parallelklasser, der ikke deltager i projektet, således at man får reference-målinger. Der er mange meninger om betydningen af at spille og synge, og jeg tror ikke, det kan formelsættes. Men vi kan bestræbe os på at få det bedste indblik i, hvilken indflydelse projektet har. Det vil have betydning for at få flere kommuner med på OrkesterMester-vognene, at vi kan dokumentere eventuelle afledte effekter også; men jeg vil gerne slå fast, at det vigtigste for partnerne i Orkester- Mester er spilleglæden, skolestoltheden, selvtilliden og sammenholdet. Hvis der falder ekstra afledte gevinster af også, som styrker eleverne på andre områder, tager vi naturligvis med kyshånd imod det også. Hvordan organiseres projektet ude på skolerne? OrkesterMester-modellen er, at det er hele klasser, der deltager. Det er skolen, der bestemmer, hvilke klasser, der deltager. To parallelklasser giver ca. 50 elever på hver skole, og ca. 500 i alt det første år. Til næste år kommer så yderligere 500 elever, således at der i alt er 1000 elever i projektet. Når børnene har spillet i skoletiden i to år, og vi når til år 3, ved vi ikke, hvor mange der fortsætter, når orkestret bliver frivilligt; men vi har anslået, at halvdelen af en klasse fortsætter. Meningen er, at projektet skal vokse med mange flere OrkesterMester-kommuner. For at nå det mål, er vi afhængige af, at vi fortsat kan rejse fondsmidler, og der skal mange millioner til. Vi har ansat Bent Hjort fra Holstebro Musikskole som projektmedarbejder. Han er med sin store erfaring en krumtap for OrkesterMester. Bent har stået for vores første crash-kursus i august, hvor alle deltagende undervisere fra grund- og musikskoler deltog. På Kulturmødet på Mors lancerede vi officielt OrkesterMester. Helt nye OrkesterMester-børn Der er mange meninger om betydningen af at spille og synge, og jeg tror ikke, det kan formelsættes. Men vi kan bestræbe os på at få det bedste indblik i, hvilken indflydelse projektet har. 9

8 Fotos: Mette Johansen Musik og orkesterspil er også lær doms fag. Men man må absolut gerne have det sjovt, mens man lærer. fra M.C. Holms Skole i Nykøbing Mors spillede sam- dere og musikskoleledere fra de ni kommuner til en men med erfarne skoleorkester-børn fra Holstebro inspirations- og netværksdag i DR-Byen om lokal og vældig erfarne musikere fra DR. Det var en fest at forankring og kommunalt ejerskab. se små spritnye basunspillere sammen med et verdensnavn på basun som Vincent Nilsson fra DR. Sidst i august havde vi forvaltningsfolk, skolele- Musik sidestillet med dansk og matematik Der må ligge en stor udfordring med at motivere elever og forældre, når de ikke selv har valgt at deltage i projektet? Ja, det gør der i høj grad. Det er ikke sikkert, at hverken børn eller forældre deler entusiasmen for orkestertanken. Her er det blandt andet skolelederen, der er med til at afstikke gode og velfungerende rammer for projekterne. Der kan ligge store udfordringer i at skulle arbejde med hele klasser, hvor der måske er mange elever, der ikke har spillet før. Men det gælder jo for alle fag, at elever har forskellige forudsætninger. Musikundervisning er på den måde ikke spor anderledes end dansk og matematik. Man sorterer jo heller ikke mindre entusiastiske elever fra, så de slipper for dansk eller matematik. Musik og orkesterspil er også lærdomsfag. Men man må absolut gerne have det sjovt, mens man lærer. 10