EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

Transkript

1 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i et forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase. En sådan fælles konsolideret skattebase vil være et gennembrud for EU og bevise, at samarbejdet forsat har en værdi i form af, at EU landene i fællesskab ruster sig imod konkurrencen fra resten af verden og ikke indlader sig på skadelig skattekonkurrence overfor hinanden. Det er dog tvivlsomt, om dette gennembrud kommer med de nuværende bestemmelser om enstemmighed i EU på skatteområdet. Principielt er det politiske spørgsmål et valg mellem at stå fast på sit lands suveræne ret til at fastlægge skattepolitikken overfor et internationalt samarbejde, der vil reducere skattekonkurrencen. Hvis man ikke kan blive politisk enige, vil der alligevel foregå en vis samordning af selskabsbeskatningen via EF domstolen, som er udenfor politisk kontrol. Domstolen vurderer, om skatteregler er i modstrid med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital. Denne styring fra domstolens side er endnu et argument for at blive politisk enige om samordning af skattepolitikken. EF-domstolen har således flere gange tvunget medlemslande til at ændre deres lovgivning for selskabsbeskatningen. I sidste to år har EF domstolen dømt i 25 sager om direkte beskatning. En fælles skattebase ændrer ikke ved, at skattesatserne kan være forskellige fra land til land, men betyder, at der indføres et fælles skattesystem og skattebase i hele EU. Tanken er, at skattebasen skal være konsolideret, hvilket vil sige, at virksomheden kan betragte alle aktiviteter i EU landene under ét og kun lave et samlet skatteregnskab (baseret på den fælles skattebase). Virksomhederne vil på den måde ikke have nogen tilskyndelse til at flytte overskud imellem landene, da beskatningen fordeles på en anden måde imellem landene f.eks. ud fra beskæftigelse og omsætning i de lande, virksomheden er aktiv. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\skattebase-av.doc

2 2 EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Stort set siden dannelsen af EF har der været arbejdet på fælles regler indenfor selskabsskatten og der er sket små fremskridt, men der mangler endnu det helt store gennembrud. Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i et forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase. En sådan fælles konsolideret skattebase vil være et gennembrud for EU og bevise, at samarbejdet har en værdi i form af, at EU landene i fællesskab ruster sig imod konkurrencen fra resten af verden og ikke indlader sig på skadelig skattekonkurrence overfor hinanden. Det er dog tvivlsomt, om dette gennembrud kommer med de nuværende bestemmelser om enstemmighed i EU på skatteområdet. Det er ærgerligt, at den politiske vilje til samarbejde på dette område mangler, da det som nævnt netop er på et område som dette, at EU kan bevise sin værdi for borgerne. Principielt er det politiske spørgsmål et valg mellem at stå fast på sit lands suveræne ret til at fastlægge skattepolitikken overfor et samarbejde, der vil reducere skattekonkurrencen og overførsel af overskud fra højt beskattede lande til lavere beskattede lande (transfer pricing). En fælles konsolideret selskabsskattebase I øjeblikket har EU landene ikke blot forskellige skattesatser for bl.a. selskabsskatterne, men også forskellige beregningsgrundlag for skatterne (skattebasen). Det vil sige, at afskrivningsreglerne er forskellige, forskellige typer udgifter behandles på forskellige måder i beregningen af grundlaget for skattebetalingerne etc. En fælles skattebase ændrer ikke ved, at skattesatserne kan være forskellige fra land til land, men betyder, at der indføres et fælles skattesystem og skattebase i hele EU. Det betyder, at en virksomhed, der opererer i flere EU lande, ikke skal lave skatteregnskaber efter forskellige principper. Tanken er, at skattebasen ikke bare skal være fælles, men også konsolideret, hvilket vil sige, at virksomheden kan betragte alle aktiviteter i EU landene under ét og kun lave et samlet skatteregnskab (baseret på den fælles skattebase). I den forbindelse skal medlemslandene også blive enige om, hvor-

3 3 dan skattebasen fordeles imellem de lande, virksomheden er aktiv i. Altså hvor stor en del, der skal beskattes efter satsen i land A, land B etc. I Canada fordeles provenuet mellem staterne dels via virksomhedens beskæftigelse i de forskellige stater og dels via omsætningen. Det kunne være en model for den europæiske konsoliderede skattebase. En sådan konsolideret skattebase ville gøre det umuligt at flytte overskud fra et land til et andet indenfor EU f.eks. via transfer pricing. Selvom en fælles konsolideret skattebase ikke indebærer, at satserne harmoniseres imellem EU landene, vil det dog være lettere f.eks. at aftale minimumssatser i fremtiden, når skattebasen er harmoniseret. Med en fælles skattebase vil der således være store forskelle i selskabsbeskatningen, hvis de nuværende satser fastholdes. F.eks. er Irlands formelle sats for selskabsbeskatning på 12,5 procent, mens Tysklands og Frankrigs er henholdsvis 38,6 og 33,8 procent. Figur 1. Formel og reel beskatning af selskabsindkomst, Tjekkiet Frankrig Holland Sverige Finland Grækenland Danmark Storbritannien Spanien Portugal Belgien Østrig Italien Estland Litauen* Letland* Implicitte sats Formelle sats Anm.: Satserne er gennemsnit fra 1995 til 2003 for at imødegå, at den implicitte sats kan variere med konjunkturen. Litauen er for og Letland er for Der findes ikke data for den implicitte skattesats for de EU lande, der ikke er med i figuren. Kilde: Eurostat Structures of the taxation systems in the European Union, 2005 edition og AErådet. Figur 1 illustrerer de store forskelle, der er imellem landene både med hensyn til den formelle og den reelle beskatning af selskaber. Jo større forskel, der er imellem de to grafer, der er vist for hvert land, jo mindre er skattebasen. Det ses f.eks. for Italien, at den formelle sats i den betragtede periode i gennemsnit var næsten 45 procent, mens den reelle beskatning af virksom-

4 4 hederne var på 16 procent, hvilket bringer Italien ned blandt de lande, der reelt beskatter selskaber mest lempeligt på trods af, at den formelle skattesats giver et andet indtryk. I tabel 1 er tallene fra figuren gengivet og sorteret efter skattebasens størrelse defineret som forholdet imellem den reale og den formelle sats. Det ses, at Danmark ligger blandt de lande, der har den bredeste base (som vi så beskatter med en relativ lav formel sats). Tabel 1. Skattebase for selskabsskatten, Formel sats Reel sats Skattebase Forholdet Sverige 28,0 22,7 81,1 Tjekkiet 34,8 28,2 81,0 Finland 28,1 21,9 77,9 Danmark 32,2 21,4 66,5 Storbritannien 30,9 20,5 66,3 Holland 34,9 22,9 65,6 Frankrig 37,3 23,2 62,2 Spanien 35,0 19,9 56,9 Grækenland 38,6 21,6 56,0 Portugal 36,7 19,0 51,8 Østrig 34,0 17,4 51,2 Belgien 39,5 18,3 46,3 Estland 26,0 11,3 43,5 Italien 44,6 16,0 35,9 Litauen* 24,3 8,4 34,6 Letland* 19,5 3,5 17,9 Uvægtet gennemsnit 32,8 18,5 56,5 Anm.: Basen er beregnet for forholdet imellem den implicitte skattesats og den formelle skattesats. Litauen er for og Letland er for Der findes ikke data for de EU lande, der ikke er med i tabellen. Kilde: Eurostat Structures of the taxation systems in the European Union, 2005 edition og AErådet. Hvis en fælles konsolideret skattebase skal være ligeså bred som den danske eller endnu bredere - illustrerer tabellen, at mange lande må indstille sig på, at der bliver færre fradrag og skattehuller, end der er i øjeblikket. EU s arbejde For at arbejde hen imod en fælles konsolideret skattebase for selskabsskatten, har man nedsat et ekspertudvalg, der skal se på den praktiske udformning af et sådant system. Alle medlemslandene er repræsenteret i ekspertudvalget på trods af, at bl.a. Storbritannien på forhånd har givet udtryk for, at de ikke er interesseret i at få det gennemført i den sidste ende.

5 5 Ekspertudvalget har arbejdet i et år og skal ifølge planen fortsætte yderligere to år. Arbejdet foregår åbent, idet papirer, der behandles på møderne, samt referater etc. offentliggøres på Kommissionens hjemmeside, hvor der også er en invitation til at bidrage til og kommentere arbejdet. Denne åbne arbejdsmetode er meget hensigtsmæssig. Arbejdet i gruppen er meget teknisk og omfattende. Opgaven er ikke kun at finde en fælles konsolideret skattebase, men også helst at finde en bred skattebase, der er let at håndtere for virksomhederne. En af de problemstillinger, der drøftes, er afskrivninger på aktiver. I nogle lande kan man lægge alle sine aktiver sammen og afskrive på dem i en stor pulje, mens andre landes regler indebærer, at man skal afskrive aktiver enkeltvis. Denne problemstilling indeholder også spørgsmålet om afskrivninger på immaterielle aktiver såsom f.eks. goodwill. Det diskuteres også, hvordan kapitalgevinster og tab skal behandles i skatteregnskabet. Spørgsmålene kompliceres af, at mange lande i modsætning til Danmark - tager udgangspunkt i deres regnskabsstandarder i fastsættelsen af skattebetalingen. Det betyder, at en fælles konsolideret skattebase indebærer, at landene enten må ændre deres regnskabsstandarder eller, som det gælder for Danmark, at have adskilte skatte- og virksomhedsregnskaber. På trods af fælles EU standarder på nogle områder er der fortsat nationale forskellige i regnskabsstandarderne. I flertallet af EU-15 lande værdiansætter man således (hovedsageligt) sine aktiver i forhold til den værdiansættelse, der følger af loven, mens Danmark, Storbritannien, Irland og Holland (primært) værdiansætter aktiver efter dagsværdiprincippet (hvor meget aktivet er værd på det frie marked). Alternativerne En fælles konsolideret skattebase for selskabsskatten er en omfattende beslutning og ændring af de nuværende regler. Set i perspektiv i forhold til, hvad EU tidligere har indført såsom den fælles mønt og det indre marked, virker opgaven dog ikke urealistisk. Det springende punkt er som nævnt, hvorvidt medlemslandene er villige til at afgive suverænitet indenfor den direkte beskatning.

6 6 Kommissionen har dog også taget andre initiativer, der kan hjælpe virksomheder til at etablere sig indenfor det indre marked. På forsøgsbasis har Kommissionen således foreslået, at man skal gennemføre hjemstatsbeskatning for små og mellemstore virksomheder, der etablerer sig i udlandet. Ifølge hjemstatsbeskatning princippet afregner virksomheden skat med det nye etableringsland efter de principper, der er gældende i hjemlandet. Ideen er, at reglen skal begrænses til små- og mellemstore virksomheder, der vil etablere sig i et eller to lande, og at hjemstatsbeskatningen kun kan gælde i en given årrække. Umiddelbart virker denne tankegang tiltalende og som en hjælp til, at SMV ere lettere kan etablere sig i det indre marked. Ordningen vil dog være konkurrenceforvridende, idet f.eks. et irsk datterselskab, der bliver etableret i Danmark, får skattefordele, som andre virksomheder baseret i Danmark ikke har. Da ordningen kun er tiltænkt små og mellemstore virksomheder (med aktiviteter i få lande), vil skattehullet dog ikke kunne udnyttes af multinationale virksomheder. Selvom man politisk endnu ikke er blevet enige om nogen omfattende form for samordning for de direkte skatter, foregår der alligevel en vis samordning af reglerne via EF-domstolen og dermed udenfor politisk kontrol. Domstolen vurderer, om skatteregler er i modstrid med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital. Denne styring fra domstolens side er endnu et argument for at blive politisk enige om samordning af skattepolitikken. EF-domstolen har således flere gange tvunget medlemslande til at ændre deres lovgivning for selskabsbeskatningen. Den seneste sag er Marks & Spencer sag imod den britiske stat. Sagen drejer sig om, at Marks & Spencer efter at have lukket filialer rundt om i EU vil have ret til at føre underskuddet fra disse selskaber tilbage til det britiske moderselskab. Indstillingen fra generaladvokaten er, at Marks & Spencer skal have medhold, idet reglerne diskriminerer til fordel for dattervirksomheder, der er økonomisk aktive i Storbritannien, og på den måde er en hindring for den frie ret til at etablere sig. Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for de danske regler, men illustrerer, at reglerne for selskabsbeskatningen reguleres ikke politisk, men via domstolen. Et tredje punkt, der er værd at bemærke, er, at det ikke er fastlagt, hvorvidt den fælles konsoliderede skattebase skal gælde for alle virksomheder eller

7 7 kun for virksomheder, der er etableret i flere EU lande. Den sidste metode vil selvfølgelig gøre implementeringen mindre omfattende og måske gøre den politiske beslutning lettere, men hjemstatsbeskatningen diskriminere mellem virksomheder, der opererer i et givet land afhængigt af, om de også er etableret i et andet EU land. Hvis reglerne for den fælles konsoliderede skattebase bliver gode og praktiske, vil det selvfølgelig øge tilskyndelsen for alle typer virksomheder til at vælge denne nye skattebase, men realistisk set vil gode regler ikke i sig selv løse hele problemer. Den fælles skattebase skal således være så bred som mulig for at kunne have en så lav sats som muligt, og derfor vil virksomheder i lande med en smallere skattebase som udgangspunkt foretrække denne. Desuden kan der i de nationale regler være skattefordele for særlige brancher og virksomhedstyper, som der ikke kommer i den fælles base. Effekten for Danmark Det er svært at sige noget konkret om, hvad effekten af en fælles konsolideret skattebase vil være for Danmark, da der endnu ikke ligger nogle konkrete forslag om udformningen af skattebasen. I boks 1 er gengivet nogle resultater fra en rapport, der forsøger at kvantificere effekten af en fælles skattebase. Undersøgelsen inkluderer dog ikke alle effekterne af en fælles, konsolideret skattebase og skal derfor tages med et gran salt. Boks 1. Økonomisk effekt af fælles skattebase Beregninger viser, at en fælles skattebase for selskabsskatten kan øge dansk BNP med 1 til 1,5 procent og til gengæld reducerer skatteprovenuet fra selskabsskatten med 13 til 21 procent. Resultatet fremkommer ved, at Danmark tiltrækker ekstra investeringer, fordi vores skattebase reduceres til henholdsvis EU-15 s eller EU-25 s uvægtede gennemsnit. (Kilde: Copenhagen Economics, Economic effects of tax cooperation in an enlarged European Union, okt. 2004). En fælles, konsolideret skattebase kan have forskellige effekter på de enkelte medlemslande afhængigt af, hvad der ellers sker. Det er svært at kvantificere hele effekten af en fælles konsolideret skattebase. En fælles skattebase med uændrede nominelle satser (som undersøgelsen beskrevet i boksen ser på) vil flytte kapital fra lande, der nu har en lille

8 8 skattebase til lande, der nu har en bredere skattebase, hvorved man får en mere effektiv allokering af kapital i EU (hvorved den samlede effekt også er positiv). Hvis skattebasen bliver bredere, end det i dag er tilfældet i mange medlemslande, vil det også medføre en mere effektiv fordeling af kapital indenfor landet, idet skatteforvridningerne vil være mindre. Herudover vil en konsolideret skattebase ændre virksomhederne allokeringsvalg væsentligt, idet de i dag har skattebasen (og skattesatsen) med i investeringsbeslutninger, mens man i fremtiden vil have skattesatsen med i betragtning sammen med fordelingsparametrene (som f.eks. beskæftigelse og omsætning). Der vil også være nogle administrative lettelser i forbindelse med at etablere sig i udlandet og deraf følgende øget konkurrence i EU af en bred, konsoliderede skattebase.