EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU"

Transkript

1 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i et forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase. En sådan fælles konsolideret skattebase vil være et gennembrud for EU og bevise, at samarbejdet forsat har en værdi i form af, at EU landene i fællesskab ruster sig imod konkurrencen fra resten af verden og ikke indlader sig på skadelig skattekonkurrence overfor hinanden. Det er dog tvivlsomt, om dette gennembrud kommer med de nuværende bestemmelser om enstemmighed i EU på skatteområdet. Principielt er det politiske spørgsmål et valg mellem at stå fast på sit lands suveræne ret til at fastlægge skattepolitikken overfor et internationalt samarbejde, der vil reducere skattekonkurrencen. Hvis man ikke kan blive politisk enige, vil der alligevel foregå en vis samordning af selskabsbeskatningen via EF domstolen, som er udenfor politisk kontrol. Domstolen vurderer, om skatteregler er i modstrid med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital. Denne styring fra domstolens side er endnu et argument for at blive politisk enige om samordning af skattepolitikken. EF-domstolen har således flere gange tvunget medlemslande til at ændre deres lovgivning for selskabsbeskatningen. I sidste to år har EF domstolen dømt i 25 sager om direkte beskatning. En fælles skattebase ændrer ikke ved, at skattesatserne kan være forskellige fra land til land, men betyder, at der indføres et fælles skattesystem og skattebase i hele EU. Tanken er, at skattebasen skal være konsolideret, hvilket vil sige, at virksomheden kan betragte alle aktiviteter i EU landene under ét og kun lave et samlet skatteregnskab (baseret på den fælles skattebase). Virksomhederne vil på den måde ikke have nogen tilskyndelse til at flytte overskud imellem landene, da beskatningen fordeles på en anden måde imellem landene f.eks. ud fra beskæftigelse og omsætning i de lande, virksomheden er aktiv. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\skattebase-av.doc

2 2 EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Stort set siden dannelsen af EF har der været arbejdet på fælles regler indenfor selskabsskatten og der er sket små fremskridt, men der mangler endnu det helt store gennembrud. Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i et forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase. En sådan fælles konsolideret skattebase vil være et gennembrud for EU og bevise, at samarbejdet har en værdi i form af, at EU landene i fællesskab ruster sig imod konkurrencen fra resten af verden og ikke indlader sig på skadelig skattekonkurrence overfor hinanden. Det er dog tvivlsomt, om dette gennembrud kommer med de nuværende bestemmelser om enstemmighed i EU på skatteområdet. Det er ærgerligt, at den politiske vilje til samarbejde på dette område mangler, da det som nævnt netop er på et område som dette, at EU kan bevise sin værdi for borgerne. Principielt er det politiske spørgsmål et valg mellem at stå fast på sit lands suveræne ret til at fastlægge skattepolitikken overfor et samarbejde, der vil reducere skattekonkurrencen og overførsel af overskud fra højt beskattede lande til lavere beskattede lande (transfer pricing). En fælles konsolideret selskabsskattebase I øjeblikket har EU landene ikke blot forskellige skattesatser for bl.a. selskabsskatterne, men også forskellige beregningsgrundlag for skatterne (skattebasen). Det vil sige, at afskrivningsreglerne er forskellige, forskellige typer udgifter behandles på forskellige måder i beregningen af grundlaget for skattebetalingerne etc. En fælles skattebase ændrer ikke ved, at skattesatserne kan være forskellige fra land til land, men betyder, at der indføres et fælles skattesystem og skattebase i hele EU. Det betyder, at en virksomhed, der opererer i flere EU lande, ikke skal lave skatteregnskaber efter forskellige principper. Tanken er, at skattebasen ikke bare skal være fælles, men også konsolideret, hvilket vil sige, at virksomheden kan betragte alle aktiviteter i EU landene under ét og kun lave et samlet skatteregnskab (baseret på den fælles skattebase). I den forbindelse skal medlemslandene også blive enige om, hvor-

3 3 dan skattebasen fordeles imellem de lande, virksomheden er aktiv i. Altså hvor stor en del, der skal beskattes efter satsen i land A, land B etc. I Canada fordeles provenuet mellem staterne dels via virksomhedens beskæftigelse i de forskellige stater og dels via omsætningen. Det kunne være en model for den europæiske konsoliderede skattebase. En sådan konsolideret skattebase ville gøre det umuligt at flytte overskud fra et land til et andet indenfor EU f.eks. via transfer pricing. Selvom en fælles konsolideret skattebase ikke indebærer, at satserne harmoniseres imellem EU landene, vil det dog være lettere f.eks. at aftale minimumssatser i fremtiden, når skattebasen er harmoniseret. Med en fælles skattebase vil der således være store forskelle i selskabsbeskatningen, hvis de nuværende satser fastholdes. F.eks. er Irlands formelle sats for selskabsbeskatning på 12,5 procent, mens Tysklands og Frankrigs er henholdsvis 38,6 og 33,8 procent. Figur 1. Formel og reel beskatning af selskabsindkomst, Tjekkiet Frankrig Holland Sverige Finland Grækenland Danmark Storbritannien Spanien Portugal Belgien Østrig Italien Estland Litauen* Letland* Implicitte sats Formelle sats Anm.: Satserne er gennemsnit fra 1995 til 2003 for at imødegå, at den implicitte sats kan variere med konjunkturen. Litauen er for og Letland er for Der findes ikke data for den implicitte skattesats for de EU lande, der ikke er med i figuren. Kilde: Eurostat Structures of the taxation systems in the European Union, 2005 edition og AErådet. Figur 1 illustrerer de store forskelle, der er imellem landene både med hensyn til den formelle og den reelle beskatning af selskaber. Jo større forskel, der er imellem de to grafer, der er vist for hvert land, jo mindre er skattebasen. Det ses f.eks. for Italien, at den formelle sats i den betragtede periode i gennemsnit var næsten 45 procent, mens den reelle beskatning af virksom-

4 4 hederne var på 16 procent, hvilket bringer Italien ned blandt de lande, der reelt beskatter selskaber mest lempeligt på trods af, at den formelle skattesats giver et andet indtryk. I tabel 1 er tallene fra figuren gengivet og sorteret efter skattebasens størrelse defineret som forholdet imellem den reale og den formelle sats. Det ses, at Danmark ligger blandt de lande, der har den bredeste base (som vi så beskatter med en relativ lav formel sats). Tabel 1. Skattebase for selskabsskatten, Formel sats Reel sats Skattebase Forholdet Sverige 28,0 22,7 81,1 Tjekkiet 34,8 28,2 81,0 Finland 28,1 21,9 77,9 Danmark 32,2 21,4 66,5 Storbritannien 30,9 20,5 66,3 Holland 34,9 22,9 65,6 Frankrig 37,3 23,2 62,2 Spanien 35,0 19,9 56,9 Grækenland 38,6 21,6 56,0 Portugal 36,7 19,0 51,8 Østrig 34,0 17,4 51,2 Belgien 39,5 18,3 46,3 Estland 26,0 11,3 43,5 Italien 44,6 16,0 35,9 Litauen* 24,3 8,4 34,6 Letland* 19,5 3,5 17,9 Uvægtet gennemsnit 32,8 18,5 56,5 Anm.: Basen er beregnet for forholdet imellem den implicitte skattesats og den formelle skattesats. Litauen er for og Letland er for Der findes ikke data for de EU lande, der ikke er med i tabellen. Kilde: Eurostat Structures of the taxation systems in the European Union, 2005 edition og AErådet. Hvis en fælles konsolideret skattebase skal være ligeså bred som den danske eller endnu bredere - illustrerer tabellen, at mange lande må indstille sig på, at der bliver færre fradrag og skattehuller, end der er i øjeblikket. EU s arbejde For at arbejde hen imod en fælles konsolideret skattebase for selskabsskatten, har man nedsat et ekspertudvalg, der skal se på den praktiske udformning af et sådant system. Alle medlemslandene er repræsenteret i ekspertudvalget på trods af, at bl.a. Storbritannien på forhånd har givet udtryk for, at de ikke er interesseret i at få det gennemført i den sidste ende.

5 5 Ekspertudvalget har arbejdet i et år og skal ifølge planen fortsætte yderligere to år. Arbejdet foregår åbent, idet papirer, der behandles på møderne, samt referater etc. offentliggøres på Kommissionens hjemmeside, hvor der også er en invitation til at bidrage til og kommentere arbejdet. Denne åbne arbejdsmetode er meget hensigtsmæssig. Arbejdet i gruppen er meget teknisk og omfattende. Opgaven er ikke kun at finde en fælles konsolideret skattebase, men også helst at finde en bred skattebase, der er let at håndtere for virksomhederne. En af de problemstillinger, der drøftes, er afskrivninger på aktiver. I nogle lande kan man lægge alle sine aktiver sammen og afskrive på dem i en stor pulje, mens andre landes regler indebærer, at man skal afskrive aktiver enkeltvis. Denne problemstilling indeholder også spørgsmålet om afskrivninger på immaterielle aktiver såsom f.eks. goodwill. Det diskuteres også, hvordan kapitalgevinster og tab skal behandles i skatteregnskabet. Spørgsmålene kompliceres af, at mange lande i modsætning til Danmark - tager udgangspunkt i deres regnskabsstandarder i fastsættelsen af skattebetalingen. Det betyder, at en fælles konsolideret skattebase indebærer, at landene enten må ændre deres regnskabsstandarder eller, som det gælder for Danmark, at have adskilte skatte- og virksomhedsregnskaber. På trods af fælles EU standarder på nogle områder er der fortsat nationale forskellige i regnskabsstandarderne. I flertallet af EU-15 lande værdiansætter man således (hovedsageligt) sine aktiver i forhold til den værdiansættelse, der følger af loven, mens Danmark, Storbritannien, Irland og Holland (primært) værdiansætter aktiver efter dagsværdiprincippet (hvor meget aktivet er værd på det frie marked). Alternativerne En fælles konsolideret skattebase for selskabsskatten er en omfattende beslutning og ændring af de nuværende regler. Set i perspektiv i forhold til, hvad EU tidligere har indført såsom den fælles mønt og det indre marked, virker opgaven dog ikke urealistisk. Det springende punkt er som nævnt, hvorvidt medlemslandene er villige til at afgive suverænitet indenfor den direkte beskatning.

6 6 Kommissionen har dog også taget andre initiativer, der kan hjælpe virksomheder til at etablere sig indenfor det indre marked. På forsøgsbasis har Kommissionen således foreslået, at man skal gennemføre hjemstatsbeskatning for små og mellemstore virksomheder, der etablerer sig i udlandet. Ifølge hjemstatsbeskatning princippet afregner virksomheden skat med det nye etableringsland efter de principper, der er gældende i hjemlandet. Ideen er, at reglen skal begrænses til små- og mellemstore virksomheder, der vil etablere sig i et eller to lande, og at hjemstatsbeskatningen kun kan gælde i en given årrække. Umiddelbart virker denne tankegang tiltalende og som en hjælp til, at SMV ere lettere kan etablere sig i det indre marked. Ordningen vil dog være konkurrenceforvridende, idet f.eks. et irsk datterselskab, der bliver etableret i Danmark, får skattefordele, som andre virksomheder baseret i Danmark ikke har. Da ordningen kun er tiltænkt små og mellemstore virksomheder (med aktiviteter i få lande), vil skattehullet dog ikke kunne udnyttes af multinationale virksomheder. Selvom man politisk endnu ikke er blevet enige om nogen omfattende form for samordning for de direkte skatter, foregår der alligevel en vis samordning af reglerne via EF-domstolen og dermed udenfor politisk kontrol. Domstolen vurderer, om skatteregler er i modstrid med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital. Denne styring fra domstolens side er endnu et argument for at blive politisk enige om samordning af skattepolitikken. EF-domstolen har således flere gange tvunget medlemslande til at ændre deres lovgivning for selskabsbeskatningen. Den seneste sag er Marks & Spencer sag imod den britiske stat. Sagen drejer sig om, at Marks & Spencer efter at have lukket filialer rundt om i EU vil have ret til at føre underskuddet fra disse selskaber tilbage til det britiske moderselskab. Indstillingen fra generaladvokaten er, at Marks & Spencer skal have medhold, idet reglerne diskriminerer til fordel for dattervirksomheder, der er økonomisk aktive i Storbritannien, og på den måde er en hindring for den frie ret til at etablere sig. Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for de danske regler, men illustrerer, at reglerne for selskabsbeskatningen reguleres ikke politisk, men via domstolen. Et tredje punkt, der er værd at bemærke, er, at det ikke er fastlagt, hvorvidt den fælles konsoliderede skattebase skal gælde for alle virksomheder eller

7 7 kun for virksomheder, der er etableret i flere EU lande. Den sidste metode vil selvfølgelig gøre implementeringen mindre omfattende og måske gøre den politiske beslutning lettere, men hjemstatsbeskatningen diskriminere mellem virksomheder, der opererer i et givet land afhængigt af, om de også er etableret i et andet EU land. Hvis reglerne for den fælles konsoliderede skattebase bliver gode og praktiske, vil det selvfølgelig øge tilskyndelsen for alle typer virksomheder til at vælge denne nye skattebase, men realistisk set vil gode regler ikke i sig selv løse hele problemer. Den fælles skattebase skal således være så bred som mulig for at kunne have en så lav sats som muligt, og derfor vil virksomheder i lande med en smallere skattebase som udgangspunkt foretrække denne. Desuden kan der i de nationale regler være skattefordele for særlige brancher og virksomhedstyper, som der ikke kommer i den fælles base. Effekten for Danmark Det er svært at sige noget konkret om, hvad effekten af en fælles konsolideret skattebase vil være for Danmark, da der endnu ikke ligger nogle konkrete forslag om udformningen af skattebasen. I boks 1 er gengivet nogle resultater fra en rapport, der forsøger at kvantificere effekten af en fælles skattebase. Undersøgelsen inkluderer dog ikke alle effekterne af en fælles, konsolideret skattebase og skal derfor tages med et gran salt. Boks 1. Økonomisk effekt af fælles skattebase Beregninger viser, at en fælles skattebase for selskabsskatten kan øge dansk BNP med 1 til 1,5 procent og til gengæld reducerer skatteprovenuet fra selskabsskatten med 13 til 21 procent. Resultatet fremkommer ved, at Danmark tiltrækker ekstra investeringer, fordi vores skattebase reduceres til henholdsvis EU-15 s eller EU-25 s uvægtede gennemsnit. (Kilde: Copenhagen Economics, Economic effects of tax cooperation in an enlarged European Union, okt. 2004). En fælles, konsolideret skattebase kan have forskellige effekter på de enkelte medlemslande afhængigt af, hvad der ellers sker. Det er svært at kvantificere hele effekten af en fælles konsolideret skattebase. En fælles skattebase med uændrede nominelle satser (som undersøgelsen beskrevet i boksen ser på) vil flytte kapital fra lande, der nu har en lille

8 8 skattebase til lande, der nu har en bredere skattebase, hvorved man får en mere effektiv allokering af kapital i EU (hvorved den samlede effekt også er positiv). Hvis skattebasen bliver bredere, end det i dag er tilfældet i mange medlemslande, vil det også medføre en mere effektiv fordeling af kapital indenfor landet, idet skatteforvridningerne vil være mindre. Herudover vil en konsolideret skattebase ændre virksomhederne allokeringsvalg væsentligt, idet de i dag har skattebasen (og skattesatsen) med i investeringsbeslutninger, mens man i fremtiden vil have skattesatsen med i betragtning sammen med fordelingsparametrene (som f.eks. beskæftigelse og omsætning). Der vil også være nogle administrative lettelser i forbindelse med at etablere sig i udlandet og deraf følgende øget konkurrence i EU af en bred, konsoliderede skattebase.

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 13. april 2011 Et fælles selskabsskattegrundlag

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE 16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele:

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt J.nr. 2005-418-0182 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. (Alm. del). Kristian

Læs mere

STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE

STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE 1. december 2004/FH Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE Resumé: Umiddelbart inden Sambeskatningsudvalgets rapport blev fremlagt, besluttede skatteministeren

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU

RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU NOTAT RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Hvert år går EU glip af omkring 1.000 milliarder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten af selskabsskatten Nye tal fra Skatteministeriet viser, at ti selskaber står for knap en tredjedel af selskabsskatten i 21. På trods af de seneste års gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen er provenuet

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere