Referat debatmøde i Fyens Stift 6. februar 2006

Transkript

1 Bilag 182 Dato: 8. februar 2006 Referat debatmøde i Fyens Stift 6. februar 2006 Ordstyrer: Kirsten Luunbjerg bød velkommen til de ca. 285 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger blev der sunget. Formanden for arbejdsgruppen, departementschef Jacob Heinsen, præsenterede aftenens program, arbejdsgruppens sammensætning samt de af arbejdsgruppens medlemmer, som var til stede (Niels Henrik Arendt, Inge Lise Pedersen, Sabine Bech Hansen, Leif Arffmann, Ole Chr. Ivertsen og Pernille Esdahl). Han informerede tillige om de af arbejdsgruppen offentliggjorte oplæg, herunder om hvor de kan findes, høringsfristen og den videre proces, der skal munde ud i arbejdsgruppens endelige forslag til kirkeministeren. Han fremhævede, at arbejdsgruppen først og fremmest er her for at lytte, og at møderne alene er tænkt som en optakt til den videre debat. Provstiinddeling: Jacob Heinsen gennemgik de overordnede forhold omkring ændring af provstigrænserne og budgetprocedurerne, herunder at ændringerne bør ske for folkekirkens egen skyld, som illustreret ved situationen i Nordjylland, hvor provstier og nye kommuner går på kryds og tværs og vil give et uklart ansvar for ligningen af kirkeskatten. Han fremhævede endvidere, at sammenfald mellem provsti- og kommunegrænser vil fremme mulighederne for eksempelvis skole-kirke samarbejder mv. Han bemærkede, at der for hvert enkelt stift vil skulle fastlægges en tidsplan for gennemførelsen, som tager hensyn til lokale forhold. Pernille Esdahl gennemgik kommissoriet, hvorefter kommune- og provstigrænser i videst muligt omfang bør følges af. Ifølge arbejdsgruppens forslag til den fremtidige provstiinddeling, er der 3 steder i landet, hvor dette ikke er lykkedes. Efter forslaget bliver de nuværende 111 provstier til 104 provstier. Hun gennemgik det kort- og talmateriale, der ligger til grund for forslaget vedrørende Fyens Stift dvs. nøgletal for de arbejdsopgaver, der er i provstierne i dag. Herefter gennemgik hun forslagets betydning for Fyens Stift. Ærø og Langelands provstier foreslås slået sammen til et provsti. Faaborg-Midtfyn Kommune foreslås delt i to provstier, som på sigt fx ved embedsledighed kan overvejes sammenlagt til et provsti. Dette betyder, at stiftet efter forslaget kommer til at bestå af 11 provstier mod i dag 12. Hun beskrev desuden arbejdsgruppens alternative forslag vedrørende Kerteminde Provsti, der efter forslaget bliver et meget lille provsti. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at man på længere sigt kunne forestille sig en sammenlægning af Kerteminde og Nyborg provstier til et provsti. Domprovst Christian Dickmeiss orienterede på vegne af biskop Kresten Drejergaard, der ikke kunne være til stede på grund af udlandsrejse, om overvejelserne bag stiftets udmelding til arbejdsgruppen. Han fremhævede, at der ikke er samme behov for ændringer af den kirkelige struktur, sådan som Kirkeministeriet 2. Kontor Sagsbehandler Karsten Kirk Larsen

2 det er tilfældet med den kommunale struktur. Han fremhævede endvidere, at kommunalreformen er sket med en sådan hast, at der måske skal ske ændringer i fremtiden. Disse ændringer vil måske igen få indflydelse på provstiinddelingen. Side 2 Han fremhævede endvidere, at den nye Faaborg-Midtfyn Kommune vil være alt for stor til et provsti. Provstier skal ikke nødvendigvis være lige så store som kommunerne. Debat: Der blev spurgt til, hvor mange eksisterende pastorater, der ifølge arbejdsgruppens forslag skal deles fordi sognene kommer til at ligge i to forskellige provstier. Jacob Heinsen forklarede, at der ikke bliver tale om pastoratsændringer på baggrund af arbejdsgruppens forslag. Niels Henrik Arendt fremhævede, at det godt kan fungere med et pastorat, der ligger i to forskellige provstier. Det er tilfældet mange steder i dag. Sammenlægningen af Ærø og Langelands provstier blev drøftet. Der blev appelleret til, at man venter lidt med sammenlægningen af Ærø og Langelands provstier. Fra anden side blev det foreslået, at de to provstier slås sammen, men fortsætter med to provster og to provstiudvalg. Der blev rejst kritik af, at der ikke var taget stilling til, præcis hvornår sammenlægningen af Ærø og Langeland provstier skal ske. Det blev endvidere fremhævet, at der ikke spares noget ved at sammenlægge Ærø og Langeland provstier på grund af de store rejseudgifter og forskellene generelt mellem de to provstier. Spørgsmålet om provstiudvalgsmedlemmer, der bor i et sogn, der flyttes fra et provsti til et andet provsti, blev rejst. Der blev endvidere spurgt til, præcis hvordan man har tænkt sig at gennemføre provstiudvalgsvalg inden 2007 på så kort tid. Desuden blev der rejst kritik af, at der skal ske nyvalg, da det vil korte de folkevalgtes valgperiode af. Leif Arffmann fremhævede, at arbejdsgruppen alene har til opgave at levere et forslag til kirkeministeren. Angående den videre proces vil det komme an på, hvad ministeren vil gøre med arbejdsgruppens forslag. Desuden kan der være lokale forhold, der gør sig gældende. Pernille Esdahl forklarede, at der vil blive afholdt nyvalg til de provstiudvalg, hvor der sker ændringer i provstigrænserne, og at det forventes at ske ultimo Der kom et forslag om, at man holdt valg til menighedsråd og provstiudvalg skiftevis hvert 2 år, fortsat med en valgperiode på 4 år. Spørgsmålet om holdbarheden af de nye kommunegrænser og dermed også de nye provstigrænser blev drøftet.

3 Jacob Heinsen fremhævede, at dette nok vil være svært at sige noget om. Det vil meget komme an på lokale forhold, men den foregående kommunalreform varede dog ca. 35 år. Side 3 Angående kirkeskatteprocenter blev der spurgt til, om der kan være to forskellige kirkeskatteprocenter indenfor samme provsti. Niels Henrik Arendt fremhævede, at kommunerne nok ikke vil acceptere to forskellige kirkeskatteprocenter indenfor samme kommune. Angående budgetlægningen i provstierne blev det fra flere sider fremhævet, at det bliver nemmere at fastlægge budgetterne, når der er sammenfald mellem kommune og provsti. Angående arbejdsgruppens alternative forslag om sammenlægning af Kerteminde og Nyborg provstier på sigt blev der spurgt til, hvor lang tid på sigt kan være. Jacob Heinsen forklarede, at det er meget svært at sige noget konkret om. Det kommer helt an på lokale forhold. Der blev spurgt til, hvordan provsten skal kunne klare arbejdet i et sammenlagt provsti, bestående af Kerteminde og Nyborg provstier, der i givet fald ville blive Fyns største. Sabine Bech Hansen forklarede, at der i debatoplægget ligger forslag om, at provsten i fremtiden skal være 50 procent sognepræst, og at der skal ansættes en præst i provstens pastorat til at aflaste provsten. Der blev spurgt til, hvordan arbejdsgruppens proces omkring høringen af sognene har foregået. Der blev rejst kritik af, at det tilsyneladende er provsterne og ikke provstiudvalgene, man har spurgt ved de lokale konsultationer i stifterne. Inge Lise Pedersen forklarede, at arbejdsgruppen primært har set på sammenfald mellem kommune- og provstigrænser. Hun fremhævede desuden, at arbejdsgruppen har holdt konsultationer med samtlige stifter. Det har været op til stifterne selv at beslutte, hvem der skulle deltage i konsultationerne. Jacob Heinsen forklarede, at arbejdsgruppen nu har fremlagt et forslag, og at forslaget er i åben høring. Han opfordrede til, at man indsendte høringssvar. Ole Christian Ivertsen opfordrede ligeledes til, at man sendte høringssvar, også om de ting man er positive overfor. PAUSE Debatoplægget: Jacob Heinsen præsenterede debatoplægget og de 15 spørgsmål, der giver en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser. Han opfordrede i den forbindelse til, at man ikke nøjes med at læse spørgsmålene, men at man læser det fulde debatoplæg. Spørgsmålene er delt ind, således at der stilles 5 spørgsmål om sognet, 5 om provstiet og 5 om stiftet. Han fremhævede, at

4 debatoplægget blandt andet har til hensigt at sikre, at myndighederne i folkekirken skal gøre det, de er bedst til. Endvidere gjorde han opmærksom på, at der i oplægget gennemgående skelnes mellem kompetencer og administration, da kompetencen og administrationen ikke nødvendigvis behøver at være placeret hos samme myndighed. Side 4 Inge Lise Pedersen kommenterede debatoplægget set fra et menighedsråds perspektiv. Hun opfordrede til, at alle menighedsråd drøftede forslagene grundigt, ud fra de lokale forhold. Set fra et menighedsråds synspunkt vil forslagene kunne medvirke til, ikke at det bliver lettere at være menighedsrådsmedlem, men at det vil være et mere meningsfuldt arbejde at være menighedsrådsmedlem, idet der ikke fjernes opgaver fra menighedsrådene, men sker en administrativ lettelse. Inge Lise Pedersen fremhævede 3 overordnede temaer: 1. Indhold og rammer bindes tættere sammen. Oplægget forudsætter, at præst og menighedsråd driver kirke lokalt med fælles ansvar, men med forskellige opgaver. Det er i dette lys, at man skal se forslaget om præsten som daglig leder, der som nævnt blot er en mulighed. Skal præsten være daglig leder, må der dog ske en præcisering af menighedsrådslovens 37, således at der sikres et samvirke mellem præst og menighedsråd. Inge Lise Pedersen opfordrede menighedsrådene til at læse afsnittene om præsten som daglig leder grundigt, og til at der foretages en grundig lokal diskussion. Under alle omstændigheder fandt hun, at det vil være en god idé at få afprøvet forslaget både i store og små sogne. 2. Lettelse for administrative opgaver fx personaleadministrationen, men ikke ansættelseskompetencen. Hun fremhævede, at dette til en vis grad allerede er gennemført i Fyens Stift. 3. Større smidighed og mere enkelt at arbejde sammen hvis man vil beholde den nuværende sognestruktur, kan det kun lade sig gøre, hvis der er gode samarbejder sognene imellem. Det er derfor vigtigt, at reglerne om samarbejde gøres mere smidige. Hun opfordrede endeligt særligt til grundig overvejelse af spørgsmål 14 indførelse af bindende bidrag til stiftsfonden. Det kunne sikre muligheder for, at stiftet kan gennemføre fælles initiativer. Debat: Debatoplægget blev rost fra flere sider. Christian Dickmeiss sagde et par ord på vegne af Kresten Drejergaard, og pegede blandt andet på, at biskoppen mente, at debatoplægget manglede en stillingtagen til Kirkeministeriets rolle. Desuden nævnte han, at præsteansættelser efter biskoppens mening bør ske i stiftet, ligesom han fremhævede, at Landsforeningen af Menighedsråd kan få en øget rolle i forbindelse med overenskomstindgåelse. Den såkaldte Hindsholm-model blev drøftet. Den går ud på samarbejde mellem præster i forskellige sogne. Efter denne model sker der et meget

5 udstrakt samarbejde mellem præsterne i en række sogne. Dette har givet en større dynamik i sognene og også gjort, at menighedsrådene er begyndt at samarbejde mere, blandt andet ved at formændene mødes med jævne mellemrum. Det øgede samarbejde sognene imellem har desuden gjort, at der kan ske samarbejde omkring den kirkelige betjening i sognene. Side 5 Det blev fremhævet, at Hindsholm-modellen nok bedst vil fungere i et afgrænset område i små landsogne, hvorimod modellen nok ikke vil fungere så godt i store bysogne. Overfor dette blev det dog fremhævet, at modellen rent faktisk fungerer blandt flere bysogne i Odense. Det er en stor fordel med tættere samarbejde præsterne imellem. Desuden blev spørgsmålet om sognebåndsløsning drøftet. Det blev fremhævet, at man bør ændre reglerne, så man kan løse sognebånd til en kirke i stedet for til en præst. Kerteminde-modellen, hvor stiftet går ind og støtter og hjælper menighedsrådene med administrative opgaver, blev diskuteret. Spørgsmålet om der kan opstå problemer, hvis en præst skal samarbejde med to provster og to provstiudvalg, blev rejst. Leif Arffmann fremhævede, at der allerede i dag sker sådanne samarbejder, der funger fint i praksis. Der blev takket for et godt debatoplæg, der åbner op for en grundig debat i de enkelte menighedsråd. Problemet med de mange menighedsråd som selvstændige økonomiansvarlige enheder blev drøftet. Det blev fremhævet, at ikke alle sogne skal have egen økonomiadministration, da de små sogne ikke har ekspertisen til det. Spørgsmålet om den daglige ledelse blev drøftet. Det blev fremhævet, at præsten ikke skal være den daglige leder i sognet. Der vil opstå for mange konflikter med de andre ansatte ved kirken og med menighedsrådet. Det blev fremhævet, at man i stedet bør styrke kontaktpersonrollen, således at menighedsrådet selv kan varetage den daglige ledelse. Kontaktpersonens rolle blev drøftet. Det blev fremhævet, at kontaktpersonen ofte kan have svært ved at være synlig leder i sognet. Overfor dette blev det fremhævet, at det godt kan lade sig gøre i praksis ved god planlægning og respekt for de forskellige personalegruppers arbejdsområder. Det blev bemærket, at ved hjælp af Kerteminde-modellen, hvor stiftet hjælper menighedsrådet/kontaktpersonen med alt det administrative arbejde ved ansættelsen af personale i sognet, bliver menighedsrådet/kontaktpersonens opgave lettet væsentligt. Men kontaktpersonens opgave ville blive væsentlig lettet, hvis der blev indgået en fælles overenskomst for alle medarbejdsgrupper i folkekirken.

6 Angående besluttende budgetsamråd blev der efterlyst grundigere erfaringer med, hvordan det rent faktisk virker i praksis. Det samme med andre af forslagene i debatoplægget. Side 6 Inge Lise Pedersen forklarede, at der generelt er et problem omkring opsamling af viden fra igangsatte projekter. Hun foreslog, at menighedsråd og andre i folkekirken bliver bedre til at dele den viden, man får med forskellige projekter. Forslaget om indførelse af besluttende budgetsamråd blev drøftet. Det blev fremhævet, at det fungerer godt i Brande-Grene Provsti. Angående spørgsmål 11 blev det støttet, at forvaltningen af stiftsmidler kan overgå til stiftsudvalget vedr. økonomi. Fra flere sider blev spørgsmål 14 udskrivning af bindende bidrag til stiftsfond støttet. Det vil skabe en øget samhørighed i stiftet. Dog vil 1 % være for meget. Det blev fremhævet fra anden side, at der ikke er behov for en ny skat - udskrivning af bindende bidrag til stiftsfond der er skatter nok i folkekirken. Jacob Heinsen forklarede, at de 1% er tænkt som et maksimum. Det skal i givet fald være op til lokale og demokratiske beslutninger, hvor højt bidraget skal være. Desuden forklarede han, at hvis der udskrives et bindende bidrag til stiftsfonden, så skal menighedsrådene have noget for pengene. Det sikres bedst ved, at menighedsrådene selv er med til at betale og dermed også kontrollere, hvad pengene bruges til. Desuden fremhævede han, at der kan være helt forskellige lokale behov, i de forskellige stifter. Der blev rejst kritik af, at debatoplægget ikke er sendt i papirform til menighedsrådene, da mange menighedsråd ikke er klar over eksistensen af debatoplægget. Forslaget om provstiet som fælles ansættelsesområde og ansættelsesmyndighed blev drøftet. Nogle ønskede ikke provstiet som fælles ansættelsesmyndighed. I stedet blev der peget på muligheden for, at menighedsråd samarbejder og ansætter personale i flere sogne. Angående antal medlemmer i menighedsrådene blev det fremhævet, at der som minimum bør være 6 medlemmer af menighedsrådet for herved at sikre den største mangfoldighed i menighedsrådet. Ordstyreren takkede oplægsholderne og de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen og debattens deltagere. Hun opfordrede til, at man nu fortsætter diskussionerne lokalt, og gjorde opmærksom på, at oplæggene kan hentes på ministeriets hjemmeside. Hun orienterede om høringsfristen og opfordrede til, at man indsendte høringssvar. Sang.

7 Side 7