Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006

Transkript

1 Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger blev der sunget. Formanden for arbejdsgruppen, departementschef Jacob Heinsen, præsenterede aftenens program, arbejdsgruppens sammensætning samt de af arbejdsgruppens medlemmer, som var til stede ( Inge Lise Pedersen, Helle Christiansen, Leif Arffmann og Pernille Esdahl). Han informerede tillige om de af arbejdsgruppen offentliggjorte oplæg, herunder om hvor de kan findes, høringsfristen og den videre proces, der skal munde ud i arbejdsgruppens endelige forslag til kirkeministeren. Han opfordrede til, at man downloadede forslaget fra Kirkeministeriets hjemmeside Han præciserede, at arbejdsgruppen er her for at lytte, og at møderne primært er tænkt som en optakt til den videre debat som skal fortsætte lokalt. Provstiinddeling: Jacob Heinsen gennemgik de overordnede forhold omkring ændring af provstigrænserne og budgetprocedurerne, herunder at ændringerne bør ske for folkekirkens egen skyld, som illustreret ved situationen i Nordjylland, hvor provstier og nye kommuner går på kryds og tværs og vil give et uklart ansvar for ligningen. Det vil således være uklart, hvem der har ansvaret for at fastlægge den kirkelige ligning. Det blev i den forbindelse nævnt, at arbejdsgruppen har foreslået forskellige modeller for forpligtende budgetsamarbejde, når der er flere provstier i en kommune. Enten to provstiudvalg og et budgetudvalg eller ét fælles provstiudvalg for to provstier. IT-chef Torben Stærgaard gennemgik kommissoriet, hvorefter kommunegrænser og provstigrænser i videst mulige omfang bør følges af. Efter forslaget er der 3 steder i landet, hvor dette ikke er lykkedes. Han gennemgik det kort- og talmateriale, der ligger til grund for forslaget vedrørende Viborg Stift dvs. nøgletal for de arbejdsopgaver, der er i provstierne i dag. Nøgletallene viser, at Viborg Stift har flere sogne end landsgennemsnittet, men til gengæld færre indbyggere. Herefter gennemgik han forslagets betydning for Viborg Stift, der i dag har 11 provstier. Der tilføres efter forslaget 5 sogne fra Thyholm i Aalborg Stift, 8 sogne fra Ulfborg-Vemb i Ribe Stift og 3 sogne og 2 kirkedistrikter fra Nr. Snede i Århus Stift. Viborg Stift afgiver efter forslaget 10 sogne til Aalborg Stift (9 i det nuværende Nørager Kommune og 1 i Mariagerfjord Kommune) og 9 sogne til Århus Stift (alle i nuværende Hvorslev Kommune). Som alternativ har arbejdsgruppen foreslået, at man kunne dele Salling Provsti (ny Skive Kommune) i to provstier. Desuden foreslår arbejdsgruppen Viborg Kommune delt i 2 provstier i stedet for i 3 som foreslået af Viborg Stift. Biskop Karsten Nissen orienterede om overvejelserne bag stiftets udmelding til arbejdsgruppen. Biskoppen udtrykte først sin glæde over Kirkeministeriet 2. Kontor Sagsbehandler Karsten Kirk Larsen

2 strukturarbejdsgruppens debatoplæg, der giver et godt udgangspunkt for at drøfte provstistrukturen ud fra. Han fremhævede desuden graferne i debatoplægget, der illustrerer stigende udgifter og faldende medlemstal. Side 2 Om de foreslåede ændringer af stiftsgrænserne, gav biskoppen udtryk for, at han ville være ked af at skulle tage afsked med sogne, som han havde haft et godt samarbejde med, men at det var svært at argumentere imod forslaget. Der har været nedsat et udvalg i stiftet, der skulle se på provstistrukturen. Udvalget har haft til opgave at komme med et oplæg, der så nu lægges ud i en bred debat, og der afholdes to informationsmøder om det i stiftet i denne måned. Som forslaget ligger nu, vil Viborg Domprovsti blive det største provsti af alle i Viborg Stift. Derfor og fordi domprovsten allerede har mange opgaver, blandt andet som stedfortræder for biskoppen, foreslår stiftet, at Viborg Kommune deles i 3. Forslaget om deling af ny Skive Kommune bygger primært på lokale ønsker. Delingen af Herning Kommune i et Herning Nordre Provsti og Herning Søndre Provsti begrundes med, at provstiet ellers vil blive for stort. Biskoppen understregede, at intet er fastlagt, og at der nu er lagt op til en meget bred debat, hvor alle, der har forslag, opfordres til at komme med dem. Han opfordrede desuden til, at man ser fremad og ikke tager særlige personhensyn, men i stedet ser på, hvad der tjener folkekirken bedst i det lange løb. Han fremførte desuden, at en funktionsopdeling af provstestillingen ikke vil være hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at provsten kan varetage alle provsteopgaverne. Debat: Det vigtige i, at lade kommune og provstigrænser følges ad, blev understreget. Således også for de sogne der foreslås tilført fra Ribe Stift i Ulfborg-Vemb. Spørgsmålet om, hvordan budgetlægningen for 2007 skal foregå, blev rejst. Jacob Heinsen orienterede om, at budgetlægningen skal foregå indenfor den nuværende struktur, men opfordrede til, at man ser på den fremtidige struktur og samarbejder på baggrund af dette. Kirkeministeriet skriver ud til provstiudvalgene om dette snarest muligt. Delingen af Ny Skive Kommune blev diskuteret. Det blev fremhævet, at den foreslåede deling med et landprovsti og et byprovsti ikke er hensigtsmæssig. Der blev endvidere spurgt til grunden til forslaget om at dele Ny Skive Kommune. Biskoppen opfordrede til, at man skrev sine forslag om en eventuel deling af Ny Skive Kommune ned og sendte det ind til stiftet. Han understregede dog, at han mente, der burde ske en deling. Han forklarede videre, at man i delingsforslaget har prøvet at sikre en rimelig deling.

3 Spørgsmålet om nyvalg til provstiudvalgene blev diskuteret. Der blev spurgt til, om der skal ske nyvalg alle steder. Side 3 Det blev fra flere sider fremhævet, at det vil være nødvendigt med afholdelse af nyvalg de steder, hvor der sker ændringer. Det vil være vigtigt, at det er personer der bor i provstiet, der også sidder i provstiudvalget. Jacob Heinsen forklarede, at man regner med nyvalg til provstiudvalg de steder, hvor der sker ændringer i provstigrænserne. Pernille Esdahl forklarede, at der forventes afholdt valg alle de steder, hvor der sker provstiændringer i løbet af efteråret Funktionsperioden vil så løbe indtil næste menighedsrådsvalg. Der blev spurgt til, hvad der vil ske med præstestillinger, der er delt mellem flere provstier. Karsten Nissen forklarede, at ordninger med en delt præstestilling mellem flere provstier sagtens kan fortsætte. Han opfordrede til, at man fortsatte de mange samarbejder provstiudvalgene i mellem. Der blev spurgt til, hvad der vil ske med kirkeskatteprocenter i forbindelse med ændringerne. Jacob Heinsen forklarede, at der kun bliver én kirkeskat i de nye kommuner fra Han henviste til, at Kirkeministeriet har lavet beregninger over disse nye kirkeskatteprocenter, som kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside. PAUSE Debatoplægget: Jacob Heinsen præsenterede debatoplægget og de 15 spørgsmål, der er en oversigt over arbejdsgruppens overvejelser. Han forklarede, at debatoplægget har taget udgangspunkt i, at folkekirken af mange opfattes som et tungt administrativt system. Dette, sammen med nye udfordringer for folkekirken i fremtiden, gør det nødvendigt at sikre bedre sammenhæng mellem indhold og rammer i folkekirken. Endvidere gjorde han opmærksom på, at der gennemgående bør skelnes mellem kompetencer og administration, da kompetencen og administrationen ikke nødvendigvis behøver at være placeret hos samme myndighed. Inge Lise Pedersen kommenterede debatoplægget set fra et menighedsråds perspektiv. Blandt de fordele der er, set fra et menighedsråds synspunkt, er, at det vil være et mere meningsfuldt arbejde, idet der ikke fjernes opgaver fra menighedsrådene, men sker en administrativ lettelse. Inge Lise Pedersen nævnte, at der kan opstilles 3 overordnede fordele: 1. Indhold og rammer bindes tættere sammen. Oplægget forudsætter, at præst og menighedsråd driver kirke lokalt med fælles ansvar, men med forskellige opgaver. Det er i dette lys, at man skal se forslaget om præsten som daglig leder, der som nævnt blot er en mulighed. Skal præsten være daglig leder, må der dog ske en præcisering af menighedsrådslovens 37.

4 Inge Lise Pedersen opfordrede menighedsrådene til at læse afsnittene om præsten som daglig leder grundigt, og til at der foretages en grundig lokal diskussion. Under alle omstændigheder fandt hun, at det vil være en god idé at få afprøvet forslaget både i store og små sogne. Side 4 2. Lettelse for administrative opgaver fx personaleadministrationen, men ikke ansættelseskompetencen. 3. Større smidighed og mere enkelt at arbejde sammen hvis man vil beholde den nuværende sognestruktur, kan det kun lade sig gøre, hvis der er gode samarbejder sognene imellem. Det er derfor vigtigt, at reglerne om samarbejde gøres mere smidige. Som eksempler på samarbejdsprojekter nævnte hun kirke-skolesamarbejder og kristen voksenundervisning. Inge Lise Pedersen påpegede endvidere, at forslaget har en fælles tendens; øget kirkelig ansvarlighed på sogneniveau og øget økonomisk ansvarlighed på provstiniveau det vil sige øget ansvar for menighedsrådene. Hun opfordrede endeligt særligt til grundig overvejelse af spørgsmål 14 om udskrivelse af bindende bidrag til stiftsfonden. Debat: Der blev spurgt til, om arbejdsgruppen har overvejet at gøre andre personalegrupper end præsten til personaleleder. Inge Lise Pedersen fremhævede, at det kan man allerede nu og at det på nuværende tidspunkt er forbudt for en præst at være daglig leder. Det er dette arbejdsgruppen foreslår, at man kan ændre på. Spørgsmålet om provstiet som fælles ansættelsesområde for kirkefunktionærerne blev drøftet. Det blev fremhævet, at hvis provstiet blev ansættelsesområde, så vil provstiet også få den overordnede ledelse af personalet. Leif Arffmann fremhævede, at det må være op til det enkelte menighedsråd og provstiudvalg at aftale, hvordan provstiet som fælles ansættelsesområde skal gennemføres i praksis. Det blev nævnt, at mange menighedsråd sagtens kan klare den daglige ledelse og administration. Helle Christiansen fremhævede, at det netop er et ideal, at menighedsrådet føler, at de kan overkomme de administrative og ledelsesmæssige opgaver der er. Inge Lise Pedersen fastslog, at forslaget netop lægger op til at skabe muligheder for menighedsrådene, men ikke tvinge dem til noget. Det blev fremhævet, at der er stor forskel på ledelsen af medarbejdere i store sogne og små sogne. I store sogne kan der være større behov for en synlig ledelse. Fra flere sider blev det fremhævet, at forslaget om præsten som daglig leder ikke er et godt forslag, fordi præsten ikke altid vil være specielt egnet til at være daglig leder. Præster er ofte selv en del af konflikterne på

5 arbejdspladsen. Det blev fremhævet, at der mange steder er mangel på præster, og at hvis de skal fungerer som leder, så vil de få mindre tid til at udføre egentligt præstearbejde. Side 5 Helle Christiansen fremhævede kirkeministerens lovforslag om lokal finansering af præstestillinger. Det vil forhåbentlig kunne give flere præsteressourcer til de steder, der har behov for det. Hun understregede desuden, at ledelse og administration ikke altid hænger sammen. Ledelse går ud på at sætte overordnede mål. Karsten Nissen henviste til, at de problemer der findes i folkekirken ofte skyldes, at der er uklarheder omkring ledelsen i folkekirken. Præsten er leder under gudstjenesten, men ikke i andre tilfælde. Han opfordrede til, at man lokalt drøfter mulighederne og prøver at finde de ledelsesformer, som passer til de enkelte sogne. Spørgsmålet om en fælles overenskomst blev drøftet. Der blev opfordret til, at der blev aftalt nogle fælles overenskomster, som menighedsrådet kan gennemskue og rette sig efter. Det blev ligeledes fremhævet, at en opblødning af de stærke faggrænser vil kunne lette arbejdet i sognene meget. Behovet for fælles lønmæssige regler/aftaler blev fremhævet, det ville også kunne lette menighedsrådene. Det blev endvidere fremhævet, at det er meget bebyrdende for kontaktpersonen at have ansvaret for lønforhandlingerne. Det blev fremhævet, at det ikke er den overordnede ledelse, der er det store problem for kontaktpersonen, men derimod mere de administrative byrder, som følger med. Derfor er debatoplæggets forslag om at lette menighedsrådene for administration helt rigtigt. Spørgsmålet om kirkegårdsbestyrelsernes deltagelse i budgetsamrådet blev diskuteret. Som forslaget ligger, deltager kirkegårdsbestyrelsen ikke i budgetsamrådet, medmindre de inviteres af budgetsamrådet. Forslaget blev fra flere sider nævnt som uhensigtsmæssigt, da kirkegårdsbestyrelsen ofte administrerer ret store midler og har stor indsigt omkring kirkegårdens drift. Leif Arffmann forklarede, at kirkegårdsbestyrelserne allerede er repræsenteret via de menighedsråd, der er med i budgetsamrådet. Desuden er der åbnet mulighed for, at budgetsamrådet kan indkalde kirkegårdsbestyrelsen, hvis der er behov for det. Vægtningen af stemmeafgivelsen i budgetsamrådet blev diskuteret. Det blev foreslået, at provsten skulle vælges, ligesom resten af provstiudvalgets medlemmer. Der blev spurgt til, om man internt i provstiet kunne samarbejde præsterne i mellem, således at de kunne udføre de opgaver, som den enkelte præst nu var god til. Helle Christiansen forklarede, at den slags samarbejder allerede findes mange steder, og at mange præster udviser vilje til at gå videre med sådanne samarbejder.

6 Inge Lise Pedersen fremhævede, at der i oplægget lægges op til sådanne samarbejder, i stedet for, at alle sogne laver de samme projekter. Side 6 Leif Arffmann fremhævede, at budgetsamrådet også kan bruges til at skabe økonomiske muligheder for samarbejder i provstiet. Forholdet mellem stigende kirkeskat og faldende medlemstal blev diskuteret. Udligningsordning blev diskuteret. Det blev fremhævet, at der er stor forskel sognene imellem, nogle sogne bruger mange penge, mens andre sogne ikke har nok midler. Dette kræver måske større udligning mellem rige og fattige. Jacob Heinsen fremhævede, at kommunalreformen i sig selv sikrer en udligning mellem landsogne og bysogne, når de kommer til at ligge i samme kommune. Desuden er der en udligningsordning på fællesfondens budget, som forhåbentlig i fremtiden kan blive mere målrettet mod de områder, der virkelig har behov for det. Der blev spurgt til, hvornår alle oplæggene i debatoplægget forventes udmøntet. Jacob Heinsen forklarede, at når høringen er tilendebragt, vil der primært blive fokuseret på at få provstistrukturen på plads. Med hensyn til alle forslagene i debatoplægget vil det afhænge af, hvad høringssvarene siger, hvad strukturarbejdsgruppen kan blive enig om, og hvad den politiske proces viser. Det blev foreslået, at syn af kirker og kirkegårde samt præsteboliger ændres, således at der ansættes en synsmand (arkitekt eller lignende) i hvert stift, som står for synet. Provsten fritages så herfor. Det blev foreslået, at provstiudvalget udvides med formanden for provstiets menighedsrådsforening og præsternes tillidsmand i provstiet. Spørgsmålet om udskrivning af bindende bidrag til stiftsfonden blev diskuteret. Det blev fremhævet, at det er helt nødvendigt med midler for at kunne udføre fælles opgaver. Der blev spurgt til, hvem der skal stå for de fælles initiativer, om det skal være på provsti- stifts- eller landsplan. Inge Lise Pedersen fremhævede, at der skal kunne tages initiativer på alle planer, både på sogne-, provsti- og stiftsplan. Ordstyreren takkede oplægsholderne og de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen og debattens deltagere. Han opfordrede til, at man nu fortsætter diskussionerne lokalt, og at man indsender høringssvar. Han gjorde endvidere opmærksom på, at oplæggene kan hentes på ministeriets hjemmeside. Han orienterede om høringsfristen og bemærkede, at der er mange spændende aspekter at diskutere. Sang.