Testcentrets Etiske Anbefalinger
|
|
- Ingrid Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til etiske overvejelser ved test af nye teknologier i sundhedsvæsenet Testcenterets Etiske Anbefalinger.. Testcenterets partnere Professionshøjskolen Absalon Designskolen Kolding Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland, Klinik for Stråleterapi, Universitet Lübeck/Universitetshospital Schleswig-Holstein Campus Lübeck Klinik for Stråleterapi/Radioonkologi, Universitetshospital Schleswig-Holstein Campus Kiel/Universitet Kiel Cortrium Indholdsfortegnelse Forord side 2 Introduktion til etik side 2 Hvad er etik? side 2 Etik og sundhedsteknologi side 3 Etiske principper i test og forskning i sundhedsvæsenet side 3 Etik i sundhedsvæsenet side 3 Testcenterets etiske anbefalinger side 4 Formålet med etiske anbefalinger side 4 det ideelle testmiljø side 5 testpersonen side 6 testpersonalet side 6 testlokation side 8 efterskrift side 9 nyttige links side 10 Tilbage til top
2 Forord Testcenterets Etiske Anbefalinger er udarbejdet af InnoCan partnere fra Professionshøjskolen Absalon i samarbejde med Designskolen Kolding, PFI (Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland), Klinik for Stråleterapi, Universitet Lübeck, Klinik for Stråleterapi/Radioonkologi, Universitetshospital Schleswig-Holstein Campus Kiel / Universitet Kiel og Cortrium. I udviklingen af nye teknologier er fokus ofte på udviklingen af selve produktet, hvorfor etiske overvejelser i brugen af teknologien risikerer at træde i baggrunden. I Testcenterets Etiske Anbefalinger præsenteres en række perspektiver som et redskab til hvordan etik kan medtænkes i udvikling og kliniske test af nye teknologier i sundhedsvæsenet. Indledningsvis gives en introduktion til etik og sundhedsteknologi, efterfulgt af præsentation af fire etiske principper for god etisk standard i forskning, der omhandler mennesker. Resultatet er en række anbefalinger som udviklere og producenter kan medtænke i test og udvikling af nye teknologier. Løbende eksemplificeres anbefalingerne med udsagn fra en virksomheds erfaringer med udvikling af en teknologi i sundhedsvæsenet. INTRODUKTION TIL ETIK Hvad er etik? Etik er de grundlæggende normer og værdier, som kommer til udtryk i mødet med andre mennesker. Etik er, udtrykt på en anden måde, det værdimæssige grundlag, hvorfra vi møder andre mennesker det vi falder tilbage på, når vi er i tvivl om det, vi bør gøre. Etik betegner således også det, vi typisk gør, eller de værdier, vi sædvanligvis handler ud fra. I vores hverdag er det sjældent nødvendigt at arbejde bevidst med etik, men når vi udfordres af den, bliver etikken pludselig meget synlig, oftest når vi udfordres på vores værdier eller kommer i tvivl hvordan vi skal agere i en konkret situation. Typisk bliver etikken netop synlig, når der er forskellige svar på, hvad vi skal, bør og kan gøre. Etikkens synlighed kan sammenlignes med at kigge ud af et vindue. Vi ser ikke på selve vinduet, men igennem det, og kun hvis vinduet er knust eller sløret, og vi ikke kan se ordentligt igennem vinduet, bliver vi bevidste om dets tilstedeværelse. På samme måde forholder det sig med etik først når vi ikke klart kan se hvad der er det rette at gøre, bliver etikken synlig for os. Fordi vi som mennesker har forskellige værdier, findes der sjældent kun ét svar på etiske spørgsmål, da dette svar er betinget af de personer, som vurderer situationen. 2 Tilbage til toppen
3 Etik og sundhedsteknologi Når nye teknologier præsenteres er det ofte nemt at få øje på de mange nye muligheder, som teknologien ofte fordrer, og udfordringer og forbehold ved teknologien kan derfor risikere at træde i baggrunden. Overvejelser omkring hvad teknologien erstatter, hvilke negative effekter teknologien afføder og ikke mindst hvad teknologien kræver af brugerne, bør derfor medtænkes allerede i udviklingsfasen. Etiske overvejelser spiller derfor også en stor rolle inden for udvikling og afprøvning af teknologien. Såvel patienters, borgeres, pårørendes og sundhedsprofessionelles etiske værdier bør i høj grad reflekteres ind i udvikling og afprøvning af nye sundhedsteknologier. ETISKE PRINCIPPER I TEST OG FORSKNING I SUNDHEDSVÆSENET Etik i sundhedsvæsnet De videnskabsetiske krav bygger på etiske principper i FN s menneskerettighedserklæring, Helsinkideklarationen 1 og European Medical Agency 2 Følgende fire principper angiver hovedretningslinjer for god etisk standard i forskning, som involverer mennesker: Princippet om autonomi Princippet om at gøre godt Princippet om ikke at gøre skade Princippet om retfærdighed 1 World Medical Association (2018) 2 European Medical Agency (2018) 3 Tilbage til toppen
4 Princippet om autonomi Autonomi omhandler individets selvbestemmelsesret, og betyder at et menneske ikke må gøres til genstand for tekniske og videnskabelige formål uden at have givet et eksplicit informeret samtykke. Autonomi betyder at udvikler, producent og testcenteret har pligt til at sikre at patienten frivilligt deltager i test af teknologien. Ydermere skal udvikler, producent og testcentret beskytte individets privatliv, indhente informeret samtykke og have respekt for testpersonens ret til at trække sig ud af testen, uden negative konsekvenser for den videre kontakt med sundhedsvæsenet. Autonomi omfatter tillige diskretionspligt, som sikres bl.a. gennem anonymisering af data. Den nye teknologi skal også leve op til data loven. Princippet om at gøre godt Princippet om at gøre godt indebærer at testen skal være til potentiel nytte for mennesker. Det betyder, at testen ikke nødvendigvis kommer til at være til gavn for testpersonen, men først på et senere tidspunkt forventes at blive nyttig for den eller de grupper af mennesker teknologien retter sig mod. Hensynet til den enkelte test person bør principielt gå forud for hensynet til samfundet. Princippet om ikke at gøre skade Princippet om ikke at gøre skade indebærer, at deltagelse i test af nye teknologier ikke må forvolde skade på testpersonen. Det kræver, at udvikleren og producenten skal forsøge at forudse eventuelle negative konsekvenser og hvordan disse eventuelt kan modvirkes. Det er udvikleren og producentens forpligtelse at minimere skadelige påvirkninger, hvilket indebærer, at deltagerne har krav på information om potentielle skadelige virkninger. Princippet om retfærdighed Princippet om retfærdighed indebærer, at udvikleren og producent en har pligt til at værne om svage grupper af mennesker og at drage omsorg for, at disse ikke udnyttes i test af teknologien. Svage grupper kan således være mennesker, som ikke selv kan varetage deres selvbestemmelse, fx bevidstløse eller demente patienter. TESTCENTERETS ETISKE ANBEFALINGER Formålet med etiske anbefalinger Anbefalingerne har til formål at sikre at test af nye teknologier udføres på et etisk forsvarligt grundlag. Anbefalingerne tager højde for ønsket om innovation og udvikling af nye teknologier, samtidig med at interessen af de enkelte mennesker og grupper af sundhedsprofessionelle, der deltager som testpersoner og testpersonale bliver varetaget. 4 Tilbage til toppen
5 Testmiljøet er et begreb, der bruges til at definere de involveret mennesker (testpersoner og testpersonale) og testlokationen. Testmiljøet er ikke statisk, men derimod en dynamisk enhed med en kombination af mennesker og lokation, der varierer i forhold til hvilken test, der skal foretages, og hvor i udviklingen den nye teknologi, der ønskes testet, befinder sig. Cortrium er en dansk medico-teknologisk virksomhed grundlagt i 2014, der producerer nyeste medicinske certificerede bærbare EKG Holter monitorer. Vores mål er at levere let tilgængelige apparater, der integrerer med både stand-alone og cloudbaserede software. Udviklingen af ny teknologi kræver omfattende tests i et miljø, hvor patienternes sikkerhed og velvære har første prioritet. Det er derfor essentielt at medtænke etiske overvejelser allerede i udviklingsfasen. Gennem samarbejde med testcentret er det muligt for selv små virksomheder at få støtte til at teste teknologien i et komplekst sundhedssystem. Jacob Eric Nielsen, Co-founder, Cortrium. Det ideelle testmiljø Testcenteret anbefaler at udvikleren og producenten nøje overvejer hvilket testmiljø, der er passende for den nye teknologi hvori testen kan finde sted. Det ideelle testmiljø er kombinationen af testpersoner, testpersonale, og testlokation, der er bedst er i stand til at give svar på de faktorer, der ønskes testet. I den forbindelse bør udvikleren og producenten tage udgangspunkt i de fire etiske principper, når der udformes ønsker til testen som der ansøges om. En vigtig faktor i overvejelserne om det ideelle testmiljø er modenheden af den nye teknologi. Modenheden af teknologien hentyder til hvor meget der er arbejdet med udviklingen og evt. er blevet testet i forvejen. Testcenteret vil først formidle kontakt til et klinisk afsnit, når teknologien har været gennem indledende tests, hvorved sikkerheden ved test/brug af den nye teknologi er sikkert i et klinisk miljø med syge testpersoner. Testpersonen Når nye teknologier testes på patienter, er det et vigtigt etisk aspekt at overveje hvilken belastning dette kan udgøre for patienter, der befinder sig i en forvejen belastende livssituation. Patienterne kan i sådanne testfaser risikeres at belastes unødigt, få urealistiske forhåbninger til helbredelse eller bedring af deres livskvalitet. Omvendt kan deltagelse i 5 Tilbage til toppen
6 udvikling og afprøvning af nye teknologier give fornyet styrke og håb, og give patienten følelsen af at gøre nytte ved at bidrage til udvikling og forskning. Ny teknologi skal ofte testes i flere omgange i forskellige testmiljøer. Udvikleren, producenten og testcentret bør sammen overveje hvilke testpersoner der bedst kan give input til de tests, der ønskes udført. Af etiske hensyn bør raske personer deltage i testen før patienter og borgere med sundhedsudfordringer. Derved kan eventuelle ændringer af den nye teknologi finde sted inden teknologien testes på syge mennesker. Det anbefales at de involverede testpersoner er en gruppe af personer, som er mindst sårbare eller udsatte. Først når teknologien er testet på mindre sårbare mennesker, kan der testes på mere syge eller sårbare patientgrupper. Test personalet Sundhedsfagligt personale er generelt interesseret i teknologisk udvikling grundet de positive potentialer teknologien har for diagnosticering, behandling og pleje. Test af nye teknologier vil i mange tilfælde involvere sundhedsfagligt personale, som skal bruge det i en faglig kontekst, og derfor er har testpersonale en vigtig funktion i testen af den nye teknologi. Når der testes på en klinisk lokation kommer det i langt de fleste tilfælde til at foregå sideløbende med alt andet der foregår på lokationen. Der er derfor anbefalet, at udvikleren og producenten overvejer hvad det er, der skal testes og hvor lang tid det ville tage testpersonalet at udføre testen. Det behøver ikke at være alle ansatte, der deltager som testpersonale, det anbefales at udvikleren, producenten og testcentret sammen overvejer muligheden af brugen af en test personalegruppe, hvilket kan medvirke til kun at forstyrre en mindre gruppe af personalet på den kliniske testlokation. Det er også vigtigt at udvikleren og producenten stiller en testansvarlig person til rådighed for testpersonalet. Der skal være mulighed for at kunne rette spørgsmål eller problemstillinger til udvikleren og producenten og forvente en hurtig tilbagemelding. Et af de aspekter testpersonalet ofte giver udtryk for er relateret til hvad resultaterne viser af den test der blev udført. Det anbefales derfor at Udvikleren og producenten giver testpersonalet tilbagemelding på resultaterne af den udførte test 6 Tilbage til toppen
7 Vi gennemførte naturligvis omfattende test af vores nye sensor før vi kom i kontakt med testcentret. Inden vi begyndte at teste det hos patienter med kræft, gennemførte vi test på det personale, der plejer kræftpatienter, da de har en særlig indsigt i deres patienters liv, og derfor kan hjælpe udviklingen ved at opdage aspekter, som vi måske ikke havde tænkt på kunne påvirke patienterne. På den måde besværede vi ikke en syg person med noget, som raske personer kunne hjælpe os med at identificere. Vi fik hjælp fra sygeplejerskerne på ambulatoriet og en onkologisk afdeling, men vi kunne også have samarbejdet med en sygeplejeskole, hvor sygeplejestuderende kunne have hjulpet. Studerende på sundhedsfaglige uddannelser har ofte stor interesse i at deltage i forskning og udvikling af ny teknologi, da de er fremtidens sundhedsprofessionelle. Gennem samarbejde med testcentret kan kontakt til alternative testpersoner lettes, og patienterne bliver kun involveret i afprøvning i det afsluttende testfase. Jacob Eric Nielsen, Co-founder, Cortrium. 7 Tilbage til toppen
8 Test af vores nye teknologi på kræftpatienterne blev udført af sygeplejerskerne i den onkologiske afdeling. Vi afholdt en introduktions- og træningssession for at de skulle blive kompetente til at udføre testen. Dette var ikke kun nødvendigt for testresultaternes validitet, men det er kun rimeligt at medarbejdere, der deltager i udførelsen af test for os, har den nødvendige indsigt i teknologien inden de går i gang. Det er ofte en ekstra opgave, de skal klare sammen med deres normale arbejdsopgaver. Under testen opstod der nogle situationer, hvor testen gik i stå på grund a tekniske vanskeligheder. For at afhjælpe sygeplejersker i sådanne situation var en testkoordinerende sygeplejerske blevet tildelt rollen som superbruger, og hvis hun ikke kunne løse udfordringen, havde hun et telefonnummer til vores virksomhed, og det var vores første prioritet for at få problemet løst som så hurtigt som muligt.) Gennem tæt og personlig kontakt med testpersonalet deltog vores virksomhed i et fagligt samarbejde med det formål at udvikle ny teknologi, der i fremtiden vil kunne gavne plejen af patienter. Jacob Eric Nielsen, Co-founder, Cortrium. Testlokationen Afhængig af den teknologi, der udvikles er der ofte tale om tre testlokationer: Simulations laboratoriet Hospitalet (sengeafsnit og ambulatoriet) Testpersonens eget hjem (herunder også plejeboliger) Testlokationen og testpersonen har ofte en tilknytning. I simulations laboratoriet er det ofte raske mennesker der er testpersoner. I testpersonens eget hjem kan det være både raske og syge mennesker, hvorimod testpersoner på hospitalet i langt de fleste tilfælde ville være patienter. Det anbefales at udvikleren og producenten nøje overvejer hvilken testlokation der er nødvendigt for testen og at testen kun bliver planlagt til eget hjem hvor det ikke er passende at vælge et af de andre muligheder. 8 Tilbage til toppen
9 Vi tænkte oprindeligt, at det bedste miljø til at teste vores apparat i ville være den onkologisk sendeafdeling, men efter at have talt med testkoordinatoren fra testcentret blev vi enige om, at testen, der involverede patienter med kræft, ville starte i ambulatoriet. Vi har dog også testet med indlagte patienter. Gennem testprocessen er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan test af ny teknologi k påvirke patienter og familiemedlemmer. Nogle patienter er meget syge eller er ikke i stand til a klare noget andet end deres behandling. Vores overvejelser om, hvor i systemet vi møder dem og inviterer dem til at deltage, er derfor vigtige. Gennem samarbejde med testcentret er det muligt at få hjælp til de mange etiske overvejelser, som vi som innovatører og udviklere skal medtænke i vores planlægning af test af vores opfindelser og nye teknologi. Jacob Eric Nielsen, Co-founder, Cortrium. Efterskrift Testcentrets etiske anbefalinger tager afsæt i de fire etiske principper om: autonomi; gøre godt; ikke gøre skade; og retfærdighed, som grundlag for de anbefalinger som udvikleren og producenten af ny teknologi kan medtænke i sine overvejelser til testen af teknologien. Yderlig information om etiske overvejelser indgår i den løbende dialog som udvikleren og producenten indgår med testcentret. 9 Tilbage til toppen
10 Nyttige links Den videnskabsetiske komite i Region Sjælland: Det danske kodeks for forskningsintegritet, hvis det har interesse for værktøjet: Arbeitskreis Medizinischer Ethik-Kommissionen in der Bundesrepublik Deutschland e.v. Deutsche Institut für Medizinische Dokumentation und Information (DIMDI) Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte (BfArM) toppen 10 Tilbage til
Testcenterets etiske anbefalinger. Anbefalinger til etiske overvejelser ved test af nye teknologier i sundhedsvæsenet
Testcenterets etiske anbefalinger Anbefalinger til etiske overvejelser ved test af nye teknologier i sundhedsvæsenet Testcenterets Etiske Anbefalinger. Oktober 2018. Testcenterets partnere Professionshøjskolen
Læs mereErfaringer fra cross-border test på sygehuse
Opdateret d. 12.11.2018 De nedenstående emner indeholder 16 punkter, der beskriver erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere test af fire innovative sundhedsteknologier i Danmark og Tyskland.
Læs mereRetslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave
Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål
Læs mereNorDigHealth Novel regional Digital solutions for improving healthcare. EU Interreg 5a-projekt
NorDigHealth Novel regional Digital solutions for improving healthcare EU Interreg 5a-projekt Projektet Funding fra Interreg 5a Deutschland Danmark projektsum 4,3 mio. Euro (32 mio. DKK). Det største Interreg-projekt
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereGodkendelse af biomedicinske forskningsprojekter
Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereEtisk kodeks Maj 2016
Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereMetodekort til Indsamling af Data før test af et produkt i sundhedsvæsenet
til Indsamling af Data før test af et produkt i sundhedsvæsenet Hvem Denne samling af metodekort er interessant for dig, som vil teste medicinsk udstyr med patienter f.eks. på et hospital. Ved test på
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mere19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder
Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereDine rettigheder som patient
Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereInteraktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb
Interaktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Kursus for erfarne sygeplejersker ved Nyremedicinske
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereProjektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)
1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense
CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,
Læs mere1. Sygeplejersker og mennesker
1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereDet videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereKunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne
WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereHvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?
Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole? Et materiale til sorggruppeledere i skoler Årligt mister 1.400 skolebørn deres mor eller far, og sammenlagt lever 12.000
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereEU Kommisionens RFID henstilling.
Vi har behov for en proaktiv europæisk tilgang, så vi kan drage nytte af RFID teknologiens fordele, samtidigt med at vi giver borgere, forbrugere og virksomheder valgmulighed, gennemsigtighed og kontrol.
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs merePatientrettigheder et informationsproblem?
Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret
Læs mereUdkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet
Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs merePraktiske oplysninger til sygeplejestuderende
Praktiske oplysninger til sygeplejestuderende om klinisk uddannelse på OUH Vælg billede Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompentenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mere2. HERACLES Kick Off et tydeligt startsignal. 4. Den Digitale Kieler Uge HERACLES præsenterer sig selv 5. WORKSHOP DEN GODE PATIENTSAMTALE
Newsletter Nr. 1 / 2019 1. -projektet 2. Kick Off et tydeligt startsignal 3. E-HEALTH INNOVATION DAYS ` første optræden 4. Den Digitale Kieler Uge præsenterer sig selv 5. WORKSHOP DEN GODE PATIENTSAMTALE
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr
LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN
TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY 26.6. 2012 ETIK Teleskejby Gravide Tidlig vandafgang Forgiftning Hjertepatienter Hjertesvigt Telemedicin som Hjemmemonitorering (hospital
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereOplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest Program Præsentation Patient- og pårørende inddragelse forskellige perspektiver Ulighed
Læs mere