INKLUSIONSUDVIKLING - GENNEM TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE, PPR OG PSYKIATRI

Transkript

1 INKLUSIONSUDVIKLING - GENNEM TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE, PPR OG PSYKIATRI V/LEKTOR LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN OG LEKTOR ANNE MORIN

2 HVORFOR VÆRE OPTAGET AF SAMARBEJDE NÅR VI TALER INKLUSION? Børnelivet er blevet professionaliseret Forskellige voksne med forskellig uddannelse og forskellige funktioner varetager forskellige opgaver i forhold til børnene

3 Når der opstår vanskeligheder i børns udviklings- eller læringsforløb kommer endnu flere opdelinger i spil i form af forskellige specialiserede tilbud og specialiseret professionalitet rettet mod problemløsning og håndtering af vanskelighederne.

4 BØRN I UDREDNINGSFORLØB SAMARBEJDE OM INKLUSION Følger børn der indstilles til udredning i psykiatrien mhp. en eventuel diagnose Projektet følger arbejdet med inklusion gennem fokus på samarbejdet om børns deltagelse på tværs af skolen, PPR, og psykiatrien (Morin, 2015, 2016)

5 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvilke betydninger får psykologiske og pædagogiske indsatser i det tværfaglige samarbejde for børns deltagelses-, udviklings- og læringsmuligheder i relation til inklusion i klassefællesskabet og hvordan spiller indsatserne sammen i barnets forløb?

6 DET POSITIONEREDE SAMARBEJDE CASEN OM THOMAS Thomas 5. klasse Børnepsykiatrisk screening på foranledning af bekymring fra skolen og på opfordring fra forældrene

7 Psyk: Samlet peger algoritmen på at han har nogle vanskeligheder inden for autismespektrum Lærer: Men det må da være i den milde ende? Psyk: Ja Psyk: Men vi har testet mentaliseringsevnen og ved det abstrakte bliver han meget konkret han vælger en konkret løsning og viser man ham en kompleks figur som han skal tegne af det kan han ikke li han er meget forsigtig Lærer: Det er måske hans billedkunstlærer som har sagt at sådan tegner man skitser Psyk: Ja men han bruger 8 minutter og det er i den høje ende. Derudover scorer han ikke så godt som han skal i forhold til sin alder der mangler streger, han placerer spidsen forkert Far: det er godt jeg ikke har fået den opgave(haha) Psyk: (griner) Ja der er der rigtig mange forældre der siger Psyk: Til sidst da han har tegnet den 3 gange går det bedre men det indikerer at han har afkodningsproblemer Lærer: Jeg synes ikke han har vanskeligheder ved at afkode i dansk Far: Nej han læser på et sprogligt højt niveau Mor: Men han kan ikke se det i matematik når de f.eks. arbejder med spejllinjer Far: Ja og han har også problemer i idræt han går ind i folk

8 Psyk: Ja det kan have betydning i forhold til at aflæse andre andres baner om jeg så må sige. Så det kan let blive isoleret. Han har så også udfyldt et spørgeskema: i forhold til selvværd der ligger han lavt, 2 standarter under normal selvopfattelse og i forhold til angst der ligger han lidt moderat forhøjet det samme på depressionsskalaen lidt forhøjet og mht Vrede: Der brager han ud med 3 standardafvigelser. Det er lidt som om Verden er lidt i mod mig. Lærer: Men verden er jo også lidt imod ham. De andre bliver sure på ham og så bliver han sur på dem også kører konflikten Mor: Det er fordi han vil ha puttet alt i kasser og hvis der så er nogen der vil lave om på de kasser så kan han ikke finde ud af det Psyk: Så er der i forhold til normbrydende adfærd helt normalt - så det er godt Far: Det kan også forstås modsat - uden normbrydende adfærd var vi i stenalderen!

9 Psyk: Ja (griner) Men samlet set har vi haft det oppe på konference og det betyder at Thomas får diagnoserne: Asberger og Andre psykiske forstyrrelser Psyk: Men der er sket en udvikling det her betyder ikke, at det kan han ikke mere at det her skal han have hjælp til og guidning Så Asberger diagnosen får han fordi at det også slår igennem på WISCEN Det vi derfor vil anbefale er at overveje skoleskift. Lærer: Hvorfor skal der overvejes skoleskift? Han er en dejlig dreng at have i klassen Psyk: Pga. hans vrede det indikerer, at han er udfordret over evne

10 De forskellige parter bidrager med forskellige perspektiver og forskellig viden i forhold til udforskningen af hvad der er på spil Observationen viser hvordan der er to fagligheder i spil som bidrager med forskellig viden. Testens absolutte og dekontekstualiserede viden og hverdagslivets praksisnære observationer Thomas vanskeligheder bliver fremstillet forskelligt alt efter hvilken opgaver de professionelle har i samarbejdet og hvilken viden der trækkers på

11 Far: Jamen jeg synes også at det var meget underligt. Og det var faktisk den første udmelding de kom med i psykiatrien vi anbefaler et skoleskift. Det var det de sagde som løsning på det her. Men allerede da de sagde det så kunne vi jo godt se at Thomas har et rigtig godt forhold til de to lærere så jeg sad også allerede og tænkte mht. skole skift lad os nu lige se, for de to lærere er nok sværere at finde for Thomas noget andet sted. Der er den forskel at lærerne tænker i hele klassen psykiaterne tænker meget mere i det enkelte individ det ligger i hele deres uddannelse og lærerne tænker også i jamen Thomas er en der kan gi noget til klassen [ ]

12 Empirien synes at pege på at det ligner, at det kan give samarbejdet om inklusion et kvalitativt løft hvis man i højere grad arbejder på at systematisere måden hverdagsviden/ kontekstviden bringes ind i udredningsprocessen

13 AFRUNDING Casen rejser spørgsmålet om hvad det er for viden der informerer beslutninger om hvilke indsatser der skal til i relation til inklusion af elever Hvis processen og samarbejdet kun sporadisk forbindes til børns konkrete hverdagsliv som i casen oven for ligner det at meningen og relevansen med indsatsen kan komme til at fremstå uklart og konflikt og forvirring kan opstå i samarbejdet og i relation til beslutninger om indsatsformens karakter som i eksemplet her skal Thomas forblive i almenskolen eller flyttes til et specialskole tilbud?

14 DIAGNOSER I SKOLEN INKLUSION? Psykiatrisk viden i skolens undervisningspraksis (Hedegaard-Sørensen, 2010 & 2011, 2013).

15 INKLUSION SOM PRAKSIS (IKKE IDEOLOGI) En forskningstilgang med stor vægt på udforskning af læreres praksis på tværs af almenpædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer. Stor vægt på observationsstudier, forskningsfortællinger om praksissituationer og læreres perspektiver på forskningsfortællinger. Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningssituationer. Akademisk forlag. Udfordring af skarp opdeling af specialpædagogik (diagnose) og inklusion!

16 EN FORSKNINGSFORTÆLLING Der er tema-uge i specialklasserækken. Børnene, som normalt er fordelt i forskellige klasser efter alder, er nu inddelt i nye grupper. I disse nye grupper skal de arbejde med talemåder sammen med børn, som de ikke normalt går i klasse med. Børnene har tilbragt den første del af skoledagen i deres almindelige klasser og er blevet forberedt på dagens tema-arbejde med talemåder og på, hvor de skal være og hvad de skal lave. De sidder nu sammen i et klasserum og skal introduceres til dagens arbejde. Børnene er lidt stille og sidder og kigger lidt tøvende på hinanden. Der er en lærer og en pædagog til stede i klassen. Pædagogen introducerer til dagens arbejde ved at stå ved tavlen og forklare dagens forløb. Pædagogen fortæller, at de skal arbejde med talemåder. Hun kommer med et par eksempler på, hvad en talemåde er. Fx Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus!. Hun spørger ud i klassen, om der er nogle, som kan berette om nogle lignende talemåder. Børnene kommer med en række eksempler på talemåder, som de kender. Læreren og pædagogen kigger lidt overrasket på hinanden som om de ikke havde forventet, at børnene kunne finde disse talemåder så let. Derfra introducerer pædagogen til et rollespil, som de skal lave over talemåder. Læreren og pædagogen viser, hvordan de med et rollespil illustrerer en talemåde. Det gør de med stor humor og entusiasme. Børnene ser ud til at more sig og kommer med forskellige kommentarer til rollespillet. Efter rollespillet introduceret børnene til, hvordan de selv skal arbejde. De skal samarbejde om at lave et rollespil og de skal samarbejde om at lave en collage over forskellige talemåder. Børnene sidder ved forskellige borde. Læreren og pædagogen laver nogle grupper og børnene sættes i gang med arbejdet. Børnene går i gang og læreren og pædagogen går rundt blandt børnene og hjælper dem. På et tidspunkt bliver et af børnene (en dreng fra 8. klasse) meget fysisk urolig og begynder at gå ind i sig selv og at lave rytmiske bevægelser med kroppen. Pædagogen går over til drengen og snakker med ham. Jeg hører ikke, hvad de snakker om. Lige efter samtalen går pædagogen hen foran tavlen og beder om alle børns opmærksomhed. Hun fortæller, at hun har lavet en fejl. Hun siger: På tavlen står der, at timen slutter klokken Det er en fejl, for den slutter Hun siger videre: I plejer jo at være i jeres egne klasser. Det er i ikke i dag. Derfor tager det længere tid at hente madpakken i køleskabet. Og derfor må vi stoppe tidligere, så I kan nå at spise klokken Drengen, som havde været urolig finder ro igen og går i gang med at arbejde. De øvrige elever arbejder videre. Nogle går i gang og samarbejder fint, mens andre har svært ved at kommunikere om opgaven.

17 INKLUSION ELLER SPECIALPÆDAGOGIK? Forskningsfortællingen udfordrer dikotomien. Specialpædagogik og diagnose: Den kliniske tilgang ud fra psyko-medicinsk paradigme med fokus på individuelle diagnoser. Kompenserende pædagogiske strategier rettet mod individets diagnose. Almenpædagogik og inklusion: Den inkluderende tilgang ud fra sociologisk paradigme: En indsats, der retter sig mod pædagogiske kontekster, som må tilpasse sig forskelligheden af børn.

18 INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGIK ELLER INKLUDERENDE SPECIALPÆDAGOGIK I den situerede professionalisme (Hedegaard-Sørensen, 2013)trækker lærere på en mangfoldighed af teorier og kombinerer dem på baggrund af situerede skøn i konkrete praksissituationer.

19 UNIVERSEL OG MODERAT INKLUSION Universel inklusion Barrierer i omgivelser: Rettigheds-baseret og ideologisk (almenpædagogisk). Moderat inklusion: Barrierer i omgivelser og i individer: Behovs-baseret og antager, at børn har særlige behov (specialpædagogisk viden). (Shakespeare, 2014 & Norwich, 2013)

20 VIDEN I PRAKSIS Undervisningspraksis er ikke kun kompensatorisk og foreskrevet af manualer og koncepter (Black-Hawkins & Florian 2012; Florian & Black- Hawkins 2011, Hedegaard-Sørensen, 2013) Lærere er situerede professionelle og undervisning er først og fremmest en pædagogisk opgave. Viden om individuelle barrierer og diagnose bør udgøre en del af den faglighed, børn med specialpædagogiske behov mødes af.

21 AKTUELLE UDFORDRINGER Den specialpædagogiske viden er trængt! Neoliberale styringslogikker og skolepolitikker med fokus på læringsudbytte fortrænger inklusion og specialpædagogik i almenområdet! Nye organisatoriske betingelser, der støtter en samskabelse mellem almen- og specialpædagogik! Samarbejdskompetencer og fælles forberedelse mellem flere forskellige faggrupper!

22