Årsberetning

Transkript

1 Årsberetning

2 Udgiver: Patientforsikringen, Nytorv 5, 1450 København K, Tlf , Redaktion: Direktør Karen-Inger Bast (ansvarshavende), vicedirektør Ole Graugaard, chefkonsulent Peter Jakobsen & kommunikationschef Charlotte Wamberg Rasmussen. Layout: Synergi. Foto: Poul Rasmussen, Colourbox m.fl. Oplag: stk. Årsberetningen kan downloades på 2

3 Indhold Patientforsikringens organisation Hvem får erstattet hvad? Af bestyrelsesformand Poul-Erik Svendsen... 5 Direktørens beretning... 7 Statistik Statistiske oplysninger... 9 Lægemiddelskader Administration Administrative oplysninger Regnskab Resultatopgørelse Balance

4 Patientforsikringens organisation maj 2010 Direktør Karen-Inger Bast Direktionssekretariat Stabsjurist Jane Hjulmand Ankerstjerne Direktionssekretær Lone Cassandra Olsen Kommunikationschef Charlotte Wamberg Rasmussen Administrationsafdeling Vicedirektør Ole Graugaard Juridisk afdeling Vicedirektør Martin Erichsen IT Systemadministrator Thomas Harding Brix Fagkontor Chefkonsulent Kristina Askjær Chefkonsulent Peter Jakobsen Team Ekspres Teamchef Anne-Louise W-Wedellsborg HR HR-konsulent Stina Lind Budget og regnskab Carina List 1. Kontor Kontorchef Helle Brammer 3 specialkonsulenter 12 jurister 3 assistenter 2. Kontor Kontorchef Mia Mollerup 3 specialkonsulenter 12 jurister 3 assistenter 3. Kontor (uddannelse) Kontorchef Erik Asp Poulsen 3 specialkonsulenter 12 jurister 3 assistenter Team Indledende Teamchef Dorte Muusmann 1 souschef 9 assistenter Skaderegistrering Jens Krogh Christoffersen Servicefunktion 4

5 Hvem får erstattet hvad? Af bestyrelsesformand Poul-Erik Svendsen Igen i 2009 blev der sat rekord med hensyn til de samlede erstatninger til skadede patienter. Ser vi på de 622 mio. kr., der er tildelt i 2009, og har fokus på patientens alder på tidspunktet, hvor skaden skete, så var det patienter mellem år, der samlet set fik mest i erstatning. Patienter mellem år fik tildelt 143,5 mio. kr., hvilket svarer til 23 procent af erstatningerne. De årige fik 166,3 mio. kr. i erstatning eller knap 27 procent af erstatningerne i Det hænger meget godt sammen med, at det er de to aldersgrupper, der sammen med patienter mellem 60 og 69 år oftest anmelder skader til Patientforsikringen. De årige afviger dog fra de to andre ved, at de kun fik cirka 12 procent af erstatningerne. Det skyldes blandt andet, at de ikke i samme omfang som de to andre aldersgrupper får erstattet tab af erhvervsevne, som er langt den største erstatningspost i en erstatningsopgørelse. Tab af erhvervsevne beregnes nemlig i forhold til, hvad patienten ville have tjent indtil pensionering, hvis skaden ikke var sket. Der anmeldes heldigvis ikke så mange sager, der vedrører børn og teenagere. Sammenligner man aldersgrupperne mellem 0 9 år og år, så står den yngste gruppe dog for den største andel af erstatningerne. Det skyldes fødselsskaderne, hvor de meget alvorlige hjerneskader på grund af iltmangel under fødslen ofte udløser høje erstatninger, da disse børn jo desværre skal leve med svære handicap resten af deres liv. I 2009 fik børn mellem 0 9 år tildelt tæt på 49 mio. kr. i erstatning eller knap 8 procent af den samlede erstatningssum, mens de årige fik 19 mio. kr. i erstatning, hvilket svarer til 3 procent af erstatningerne i I gruppen fra år finder vi f. eks. pigen på 17 år, der får en blodprop i benet efter, at hun har taget p piller, eller drengen på 10 år, der falder på sin cykel og kommer på skadestuen, hvor man overser et brud, hvilket giver ham varige mén. Generelt afspejler tallene helt efter meningen med erstatningsansvarsloven at de, der har det største økonomiske tab, også tegner sig for den største andel af erstatningerne. Det er patienter i den arbejdsduelige alder startende med dem i slutningen af 20 erne og stigende frem mod midten af 50 erne, hvorefter erstatningerne set over en bred kam begynder at falde med alderen. Hvad bliver erstattet? Der er ingen øvre grænser for, hvad Patientforsikringen samlet set kan tildele i erstatning i løbet af et år. Til gengæld er erstatningsansvarsloven, som er den lov, der regulerer, hvordan en erstatning opgøres, klar tale. Nogle vil nok betegne den som meget nøjeregnende. Princippet, der stræbes efter, er dog meget fornuftigt. Nemlig princippet om, at patienterne får en kompensation, der økonomisk set stiller dem som før skaden hverken værre eller bedre. Ser vi på nogle af de forskellige muligheder for at kompensere patienterne, så er tab af erhvervsevne den erstatningspost, der vejer tungest. 42 procent af det samlede erstatningsbeløb eller knap 263 mio. kr. gik i 2009 til dækning af tab af erhvervsevne, som er en økonomisk kompensation til patienter, hvis evne til at skaffe sig en indtægt forsvinder eller bliver nedsat. Da meningen med ordningen er at stille patienten økonomisk, som om skaden ikke var sket, er der forskel på, hvad der tildeles i erstatning. Det endelige beløb afhænger blandt andet af den forventede indtægt, den sygdom, patienten blev behandlet for og patientens alder. Håndværkeren på 62 år får altså ikke samme erstatning for tab af erhvervsevne som håndværkeren på 35 år, der har et langt arbejdsliv foran sig. Til gengæld kan det være, at den ældre håndværker får mere i tabt arbejdsfortjeneste, fordi han lønmæssigt ligger højere end den yngre håndværker. Godtgørelser for varigt mén udgør 24 procent af den samlede erstatningssum, der blev tildelt i Der er tale om et engangsbeløb, der gives på grund af de gener, som skaden påfører patienterne. I 2009 blev der tildelt 54 mio. kr. i forsørgertabserstatning til ægtefæller efter patienter, der afgik ved døden, hvilket er lige under 10 procent af de tildelte erstatninger. Hertil kommer lidt over 5 mio. kr. til efterladte børn, der mistede en forsørger. Igen varierer erstatningen efter afdødes indtægt, ligesom erstatningen vil blive reduceret, 5

6 hvis der var tale om en alvorlig syg patient, der under alle omstændigheder ville være død inden for en kort periode. Det kan synes barsk, men igen fornuftigt ud fra princippet om, at ingen, ej heller de efterladte, skal stilles hverken værre eller bedre. Efter min bedste overbevisning er der tale om en fair ordning, der også økonomisk set er mest rimelig i forhold til patienten, sundhedspersonalet og samfundsøkonomien i det hele taget. Når det er sagt, så vil patienterne uanset erstatningens størrelse altid stå sig bedre uden skaden eller tabet af en pårørende. En afsluttende pointe kunne derfor være, at vi skylder patienterne en yderligere service, når vi taler om de mere end 60 procent af skaderne, som kunne være undgået, nemlig at vi lærer af afgørelserne. Det er heldigvis også mit indtryk, at der gennem de senere år er skabt en øget interesse for Patientforsikringens afgørelser netop med henblik på læring. Patientforsikringens bestyrelse I forbindelse med det seneste regionsvalg fik Patientforsikringen en ny bestyrelse. Bestyrelsen består i næste valgperiode af: Formand: Poul-Erik Svendsen (S), 1. næstformand i Region Syddanmark Næstformand: Bo Libergren (V), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark Carl Johan Rasmussen (S), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland Tina Boel (F), medlem af regionsrådet i Region Sjælland Lasse Krull (C), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark Per Larsen (C), medlem af regionsrådet i Region Nordjylland Mogens Jørgensen, kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Suppleanter: Ulla Astman (A), medlem af regionsrådet i Region Nordjylland Thyge Nielsen (V), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark Henrik Fjeldgaard (A), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland Jørn Christensen (F), medlem af regionsrådet i Region Sjælland Nina Berrig (C), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Kirsten Moesgaard (C), medlem af regionsrådet i Region Nordjylland Anne Marie Karstoft Hertzum, fuldmægtig i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 6

7 Direktørens beretning 2009 Af direktør karen-inger bast Sagsbehandlingstiden Efter nogle år med stigende sagsbehandlingstider vendte kurven for alvor i 2009, og den gennemsnitlige sagsbehandlings tid blev på 288 dage mod 320 dage i Kurven er faldet støt, og heldigvis falder den fortsat. Således var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i første kvartal 2010 faldet til 259 dage. Rekord i anmeldelser og erstatninger I 2009 modtog Patientforsikringen nye anmeldelser, hvilket er 14 procent mere end i 2008 og 600 flere end budgetteret. Alligevel lykkedes det at få afgjort et rekordstort antal både nye og gamle sager, hvilket betød at antallet af verserende sager faldt. Der blev i 2009 truffet 43 procent flere afgørelser end i Der blev også ryddet op i bunkerne af erstatningsberegninger, således at der blev tilkendt erstatninger for i alt 622 mio. kr. Dette rekordstore beløb skyldes ikke, at flere patienter end normalt har fået erstatning, idet anerkendelsesprocenten kun er steget marginalt fra 32 til 34 procent. Samlet set kom Patientforsikringen derfor godt igennem 2009, og et af bestyrelsens krav, nemlig en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på sigt på 200 dage ser ud til at kunne blive opfyldt. Patientforsikringens Nyhedsbrev I forlængelse af den nye hjemmeside, som blev lanceret i 2008, iværksatte vi i 2009 udgivelsen af nyhedsbreve via hjemmesiden. Det første udkom den 30. november Nyhedsbrevet indeholder blandt andet oplysninger om erstatningskomplekser, f.eks. erstatninger for bivirkninger ved p piller, erstatninger for infektioner med den farlige tarmbakterie Clostridium Difficile, status på områder af offentlig interesse, f.eks. skader efter influenza vaccinationer, og en række statistiske og økonomiske oplysninger. Foreløbig har nyhedsbrevet tæt på 500 abonnenter, primært sundhedspersonale, embedsmænd i regioner og ministerier, politikere og pressen. Nyhedsbrevet har fået en god modtagelse i forhold til, at det er vores mål, at vore mange data bliver brugt og drøftet. Nyhedsbrevet har vist sig at være en vigtig brik i dette arbejde. Skadeforebyggelse Patientforsikringen har en skadedatabase med mere end afgørelser. Vi leverer data til blandt andre regionerne, Indenrigs og Sundhedsministeriet, IKAS, Lægemiddelstyrelsen og patientforeninger med henblik på brug i det skadeforbyggende arbejde. Desuden leverer vi data i bearbejdet form, først og fremmest i artikler i Ugeskrift for læger, i vores nyhedsbrev og på vores hjemmeside, som kan bruges til forebyggelse af behandlingsskader. I 2009 intensiverede vi arbejdet med at tage ud på de enkelte hospitalsafdelinger og holde foredrag, dels om 7

8 patientforsikringsordningen generelt, dels om de skader fra den pågældende afdeling, der er ydet erstatning for. Der har været stor interesse for disse foredrag. Medarbejdere har været ude på 10 afdelinger og på et fælles ledelsesmøde på et hospital. Foredragene fortsætter med uformindsket styrke i Samarbejde med det nye Patientombud Regeringen har fremsat lovforslag om et nyt Patientombud, som blandt andet får til opgave at behandle disciplinærsager vedrørende sundhedspersonale, klager over behandlingsforløb og at sekretariatsbetjene Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, som er ankeinstanser for sager afgjort af Patientforsikringen. En væsentlig opgave for ombuddet bliver også at være central myndighed for opsamling af viden og videreformidling af denne viden med henblik på skadeforebyggelse. Det er i den forbindelse forudsat, at Patientombuddet etablerer et samarbejde med Patientforsikringen med henblik på, at den viden, der kan uddrages af afgørelser i erstatningssager, kan indgå i dette læringsarbejde. Vi er ved at forberede os på at kunne levere de data, som ombudet vil efterspørge, og vi ser frem til samarbejdet, som givet vil bidrage til arbejdet med at forebygge behandlingsskader. Ny bestyrelse Patientforsikringen har som konsekvens af regionsvalget i november 2009 fået ny bestyrelse. Bestyrelsen præsenteres på side 6. Mål for og forventninger til 2011 Patientforsikringen vil også i 2011 arbejde målrettet for, at sagsbehandlingstiden bliver kortere. Det er vigtigt for patienterne, som har anmeldt en skade. Det er også vigtigt for regionerne, som finansierer behandlingsskaderne, og for Indenrigs og Sundhedsministeriet, der betaler for skader som følge af bivirkninger ved lægemidler, også fordi begge myndigheder skal betale renter af erstatningsbeløbene. Jo kortere sagsbehandlingstiden er, jo færre renter skal der betales. Internt i Patientforsikringen vil der derfor blive arbejdet videre med at tilrettelægge sagsbehandlingen, således at sagerne behandles hurtigere, men uden at kvaliteten i afgørelserne forringes. Det er forventningen, at ikke blot regionerne og hospitalerne, men også patienterne i 2011 vil kunne kommunikere digitalt med Patientforsikringen. Vi er også ved at udarbejde digitale anmeldelsesskemaer, som kan lette arbejdet med at indgive et erstatningskrav. Abonnér på Patientforsikringens nyhedsbrev Tilmeld dig nyhedsbrevet på... under Nyheder og nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer cirka fire gange om året og indeholder bl.a. statistiske oplysninger og eksempler på afgørelser, der er interessante ud fra en juridisk, økonomisk eller klinisk betragtning. 8

9 Statistiske oplysninger Opdatering af statistiske oplysninger Patientforsikringen opdaterer og reviderer løbende de statistiske oplysninger for de enkelte år. Oplysningerne vedrører sager, der ofte er under behandling i meget lang tid. Tidligere afsluttede sager kan f.eks. blive genoptaget, og afgørelser kan blive ændret i Patientskadeankenævnet eller ved domstolene. Derfor er statistiske oplysninger vedrørende eksempelvis sager fra 2008 i denne beretning ikke nødvendigvis helt identiske med oplysninger fra samme år i tidligere årsberetninger. Patientforsikringen modtog i 2009 i alt anmeldelser efter klage- og erstatningsloven, tidligere patientforsikringsloven og lægemiddelskadeloven. Frem til side 24 behandles kun anmeldelser, som vedrører skader i forbindelse med undersøgelse og behandling. For oplysninger om lægemiddelskader se side 25. For mere specifikke oplysninger vedrørende regioner og hospitaler i 2009 og tidligere år henvises til Patientforsikringens hjemmeside Anmeldelser I 2009 modtog Patientforsikringen anmeldelser vedrørende skader i forbindelse med undersøgelse eller behandling. I 2008 modtog Patientforsikringen anmeldelser. Antallet af anmeldelser er altså steget med 14 procent i Som det fremgår af figur 1, steg antallet af anmeldelser kun svagt fra 2007 til 2008, og der var derfor alene påregnet en stigning på cirka 5 procent i Årsagerne til den stigende anmeldelsesfrekvens skyldes formentlig flere forhold. Faktum er dog, at aktivitetsniveauet på både offentlige og private hospitaler er steget kraftigt, særligt i forhold til 2008, hvor hospitalsstrejken påvirkede aktivitetsniveauet og dermed også antallet af anmeldelser. Også omtalen af Patientforsikringen i medierne ikke mindst i tilknytning til ventetidsgarantier og kræftbehandling har givetvis været med til at udbrede kendskabet til erstatningsmulighederne hos både sundhedspersonalet og patienterne. Dertil kommer, at Patientforsikringen i de seneste år har styrket den direkte dialog med hospitaler og hospitalsafdelinger. Det har formentlig ført til, at personalet er blevet endnu mere opmærksom på enten selv at få anmeldt de erstatningsberettigende skader eller opfordre patienterne til at gøre det. 9

10 Figur 1. Antal anmeldelser Øvrige Vagtlæger Privatpraktiserende speciallæger Private hospitaler Alment praktiserende læger Offentlige sygehuse Figur 2. Anmeldelser fordelt på dækningsområder Dækningsområde Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger Private hospitaler Privatpraktiserende speciallæger Vagtlæger Øvrige I alt Inklusiv anmeldelser vedrørende kommunale sundhedsydelser, Sundhedsstyrelsens sagsbehandling mv. Som det fremgår af figur 1, bliver den andel af anmeldelserne, der stammer fra private hospitaler og den primære sundhedssektor, større og større og udgør nu 25 procent af anmeldelserne. Antallet af anmeldelser fra private hospitaler alene er i både 2008 og 2009 steget med næsten 50 procent. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at en stigende andel af behandlingerne foregår på private hospitaler. Deres andel af de samlede anmeldelser udgør nu godt 8 procent. Stigningen i antallet af anmeldelser kan skyldes flere forhold, hvoraf særligt skal fremhæves, at andelen af behandlinger på private hospitaler, der knytter sig til kirurgiske indgreb, er relativt stor i forhold til offentlige hospitaler. Kirurgiske behandlinger medfører erfaringsmæssigt flere anmeldelser end andre former for behandling. 10

11 Antallet af anmeldelser fra den primære sundhedstjeneste (privatpraktiserende læger, lægevagten mv.) udgør knapt 15 procent. Det er 5 procent højere end forudsat, da loven i 2004 blev udvidet til at omfatte disse sundhedsydelser. Det er regionerne, der udbetaler erstatningerne for skader, der sker indenfor regionens geografiske område, uanset om skaden sker i privat praksis eller på et privat hospital. Den nærmere fordeling af anmeldelser på dækningsområder på regionsniveau fremgår af Patientforsikringens hjemmeside Af figur 3 fremgår det, at de respektive regioners andel af det samlede anmeldelsesantal stort set svarer til deres andel af det samlede antal udskrivninger. Figur 3. Antal anmeldelser fordelt på regioner Region Anmeldelser Andel af Andel af anmeldelser udskrivninger i procent i procent 2008 Region Hovedstaden ,7 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,6 Region Sjælland ,5 Region Syddanmark ,6 I alt Eksklusiv anmeldelser vedrørende kommunale sundhedsydelser, Sundhedsstyrelsens sagsbehandling mv. Afgørelser Der blev truffet afgørelser vedrørende behandlingsskader i Det er en stigning på eller 43 procent i forhold til Til trods for at antallet af anmeldelser imod forventning steg med 14 procent, er det lykkedes at træffe afgørelse i 359 flere sager end Patientforsikringen modtog i Dermed er der i løbet af 2009 sket en afgørende ændring i sagsbehandlingen, idet Patientforsikringen har afgjort flere sager, end der er kommet ind, og dermed nedbragt antallet af verserende sager. 11

12 Figur 4. Anmeldelser og afgørelser Afgørelser Anmeldelser Som det fremgår af figur 4, traf Patientforsikringen i perioden 2006 til 2008 ikke et antal afgørelser, der modsvarede antallet af anmeldelser. Samme forskel på antallet af afgørelser og antallet af anmeldelser gjorde sig gældende i Det er det efterslæb, som Patientforsikringen nu målrettet afvikler. Resultaterne er opnået dels gennem en øget økonomisk ressourcetilførsel, dels gennem organisatoriske ændringer og effektiviseringer i sagsbehandlingen. Samtidig er der opnået en betydelig forbedring i forhold til at fastholde medarbejderne. Resultaterne er opnået til trods for, at der afvikles ekstraordinært mange ældre og komplicerede sager. Dette afspejler sig også i, at de samlede erstatningsudbetalinger er steget betydeligt i Det betyder til gengæld, at de erstatningspligtiges hensættelser til fremtidige erstatninger mindskes, og renteudgifterne falder. Udviklingen forventes også at afspejle sig i resultaterne for

13 Figur 5. Afgørelser fordelt på dækningsområder i 2009 Dækningsområde Anerkendelser Afvisning Afgørelser i alt Anerkendelser i procent Alment praktiserende læger Ambulancetjeneste Privatpraktiserende Ergo- og fysioterapeuter Privatpraktiserende kiropraktorer Kommunale sundhedsordninger Offentlige hospitaler Private hospitaler Privatpraktiserende speciallæger Vagtlæger Øvrige I alt Figur 5 viser, hvordan afgørelserne fordeler sig på de respektive dæknings områder. Figuren viser også fordelingen mellem anerkendte og afviste sager samt anerkendelsesprocenten for de enkelte dækningsområder. Generelt har 34 procent af anmeldelserne ført til anerkendelse. Visse grupper er udeladt i oversigten, eksempelvis privatpraktiserende jordemødre, psykologer og tandteknikere, enten fordi der ikke er truffet afgørelser indenfor området, eller fordi der kun har været få afgørelser. For de øvrige områder er der i relation til anerkendelsesprocenten ganske store udsving. Det er under 10 procent af anmeldelserne vedrørende behandlinger indenfor det kommunale sundhedsområde, der kan anerkendes som erstatningsberettigede, hvorimod næsten halvdelen af anmeldelserne fra de private hospitaler anerkendes. Det store udsving skyldes forskelle i de behandlinger, der foretages inden for de respektive områder. Eksempelvis indebærer behandlinger i den kommunale hjemmepleje ikke de samme risici for patienterne som kirurgiske indgreb på et hospital. 13

14 Figur 6. Anerkendelsesprocent fordelt efter specialer på private og offentlige hospitaler Private hospitaler Offentlige hospitaler Speciale Antal afgørelser Anerkendelser i procent Antal afgørelser Anerkendelser i procent Almen medicin 2 100, Anæstesiologi 17 29, Diagnostisk radiologi 5 20, Gynækologi 12 58, Kardiologi 5 80, Kirurgi 19 57, Kirurgisk gastroenterologi 12 50, Neurokirurgi 37 35, Neurologi 1 100, Oftalmologi 2 0, Onkologi 4 75, Ortopædisk kirurgi , Oto-rhino-laryngologi 13 46, Plastikkirurgi 27 29, Reumatologi 3 66, Thoraxkirurgi 2 100, Urologi 7 28, I figur 6 er lavet en sammenstilling af anerkendelsesprocenterne mellem offentlige og private hospitaler. I opgørelsen er alene medtaget de specialer, der vedrører afgørelser fra de private hospitaler i Indenfor de fleste specialer er der truffet så få afgørelser vedrørende de private hospitaler, at de statistisk set er irrelevante, men det må konstateres, at den højere anerkendelsesfrekvens på private hospitaler ikke kan henføres til behandlinger indenfor et specifikt speciale. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er holdepunkter for, at behandlingen på private hospitaler er dårligere end på offentlige hospitaler. Som det fremgår af figur 7 er den procentuelle andel af sager, der anerkendes, fordi behandlingen ikke har været optimal, nemlig nogenlunde ens for offentlige og private hospitaler. 14

15 Figur 7. Anerkendelser som følge af ikke-optimal behandling (afgørelser truffet i 2009) Ikke-optimal behandling (antal) Antal afgørelser I alt Anerkendelser i procent Offentlige hospitaler ,6 Private hospitaler ,1 Figur 7 viser hvor stor en andel af det samlede antal anerkendte sager på henholdsvis offentlige og private sygehuse, der i 2009 er anerkendt med den begrundelse, at diagnosticering eller behandling ikke har været optimal. Figur 7A. Anerkendelser efter tålereglen (afgørelser truffet i 2009) Erstatning efter tålereglen (antal) Antal afgørelser I alt Anerkendelser i procent Offentlige hospitaler ,3 Private hospitaler ,9 Når flere sager anerkendes i tilknytning til behandling på private hospitaler, skyldes det, at flere patienter får erstatning efter tålereglen, altså erstatning for hændelige skader, som er sjældne og mere alvorlige end patienten med rimelighed må tåle (klage- og erstatningslovens 20, stk. 1, nr. 4). Dette fremgår af figur 7A. Der findes ikke nogen præcis forklaring på, at der anerkendes flere sager efter tålereglen på de private hospitaler. Det skyldes formentlig flere forhold, for eksempel at der behandles flere yngre og erhvervsaktive patienter på private hospitaler, at deres grundlidelse ikke er så alvorlig i forhold til skaden, og at de private hospitaler og deres patienter måske er mere bevidste om at søge erstatning for komplikationer. 15

16 Figur 8. Anerkendelsesfrekvens fordelt på specialer Speciale Antal anerkendte Antal afgjorte sager Anerkendelser i procent Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Geriatri Gynækologi Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Intern medicin Kardiologi Karkirurgi Kirurgi Kirurgisk gastroenterologi Klinisk biokemi (donorer) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Kæbekirurgi Medicinsk allergologi Medicinsk endokrinologi Medicinsk gastroenterologi Medicinske lungesygdomme Nefrologi Neurokirurgi Neurologi Obstetrik Oftalmologi Onkologi Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Thoraxkirurgi Urologi Vedrører bloddonorer, der er omfattet af særlige lempelige erstatningsregler således, at de får erstatning for enhver skade, der kan skyldes tapningen. Ikke oplyst Andet I alt

17 Figur 8 på forrige side viser, hvordan alle afgørelser i 2009 fordeler sig på de medicinske specialer, og hvor stor en andel af disse, der førte til en anerkendelse. Figur 9. Typer af afgørelser 2008 og Afgørelsestyper Antal Procent Antal Procent Ikke optimal diagnose eller behandling , ,0 Svigt i udstyr eller apparatur 15 0,3 18 0,3 Skaden kunne være undgået ved anden metode 9 0,2 14 0,2 Sjælden og alvorlig skade , ,2 Ulykkestilfælde 14 0,3 10 0,1 Donorer og forsøgspersoner 104 2, ,6 Anerkendelser i alt , ,4 Afslag i alt , ,5 Udenfor lovens dækningsområde , ,1 Samlet antal afgørelser , ,0 Figur 9 viser, at en lidt større andel af anmeldelserne førte til en anerkendelse i 2009 end i Anerkendelsesprocenten steg således fra 32,3 til 34,4 procent. Såvel antallet af sager, der er anerkendt, fordi behandling eller diagnosticering ikke var optimal, og sager, der er anerkendt, fordi skaden var sjælden og alvorlig, er steget. Der har historisk set altid været udsving i anerkendelsesprocenterne fra år til år. Dette har været særlig tydeligt, når der er sket ændringer i lovgrundlaget. Før 2004, hvor loven stort set kun omfattede offentlige hospitaler, var anerkendelsesprocenten betydeligt højere. Da loven i 2004 blev udvidet til at omfatte den primære sundhedstjeneste og private hospitaler, faldt anerkendelsesprocenten betydeligt. Det skyldtes, at kvaliteten i anmeldelserne faldt på grund af usikkerhed om den nye lovs dækning. Antallet af denne type anmeldelser er faldet med tiden. Derfor er det kun naturligt, at anerkendelsesprocenten er svagt stigende. Generelt er det meget vigtigt, at kvaliteten i anmeldelserne er så høj som mulig, dels fordi det naturligvis er skuffende for patienter at få et afslag, og dels fordi behandlingen af anmeldelser efter loven er forbundet med ganske store økonomiske omkostninger. Ser man på anerkendelsernes fordeling i forhold til aktiviteten på hospitalerne i de respektive regioner, er der meget beskedne afvigelser, hvilket fremgår af figur 10. Anmeldelser og anerkendelser til Patientforsikringen kan ikke påvise forskelle i kvaliteten mellem regioner i de behandlinger, der gives. 17

18 Figur 10. Anerkendelser i forhold til udskrivninger på offentlige hospitaler Region Anerkendelser Andel af anerkendelser i procent Andel af udskrivninger i procent 2008 Region Hovedstaden ,7 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,6 Region Sjælland ,5 Region Syddanmark ,6 I alt På Patientforsikringens hjemmeside kan man se yderligere oplysninger om Patientforsikringens afgørelser, blandt andet fordelingen af anerkendelser og afvisninger på hospitalerne i de enkelte regioner. Erstatningsudbetalinger Patientforsikringen tilkendte lidt over 568 mio. kr. i erstatning til patienter i 2009 (ekskl. lægemiddelskaderne). Hertil kommer renter. Se figur 11 på næste side. I 2008 tilkendte Patientforsikringen lidt over 437 mio. kr. De samlede erstatninger er således steget med 131 mio. kr. En stigning som følge af det større antal anmeldelser er kun naturlig, men forklarer kun en mindre del af stigningen, da det store antal anmeldelser i 2009 først for alvor viser sig i erstatningsudbetalingerne i 2010 og Stigningen skyldes først og fremmest, at Patientforsikringen traf et langt større antal afgørelser og afsluttede et meget stort antal ældre, omkostningstunge sager. Stigningen kan derfor i vidt omfang henføres til et efterslæb i sagsbehandlingen. Patientforsikringen afvikler også i 2010 ældre sager. Den fortsatte sagsafvikling kombineret med den store stigning i antallet af anmeldelser i 2009 medfører en forventning om samlede udbetalinger i 2010 på op imod 800 mio. kr. Den forventede fremrykning af erstatningstilkendelserne betyder imidlertid også, at regionerne får væsentlige rentebesparelser, fordi rentesatsen i disse sager er tæt på 10 procent. 18

19 Figur 11. Tilkendte erstatninger i mio. kr

20 Figur 12. Udbetalinger i fordelt på dækningsområder Dækningsområde Alment praktiserende læger Ambulancetjeneste Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter Privatpraktiserende kiropraktorer Kommunale sundhedsordninger Offentlige hospitaler Private hospitaler Privatpraktiserende speciallæger Vagtlæger Øvrige I alt Figur 12 viser udbetalingernes fordeling på dækningsområderne. Uanset hvor skaden er forvoldt, så er det altid den pågældende region, hvor sundhedspersonen driver sin praksis, eller hvor hospitalet ligger (offentligt såvel som privat), der er forpligtet til at betale erstatningen (kommunale sundhedsordninger undtaget). Som det kan ses, er årsagen til de stigende erstatningsudgifter også, at lovudvidelsen i 2004, hvorefter loven også kom til at omfatte andre end offentlige hospitaler, for alvor er begyndt at slå igennem. Over 100 mio. kr. vedrører i 2009 erstatninger til patienter behandlet hos eksempelvis privatpraktiserende læger og på privathospitaler. 20

21 Fig. 13. Gennemsnitlige erstatninger Dækningsområde Gns. erstatning Alment praktiserende læger Ambulancetjeneste Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter Privatpraktiserende fodterapeuter Privatpraktiserende kiropraktorer Kommunale sundhedsordninger Offentlige hospitaler Private hospitaler Radiografer Privatpraktiserende speciallæger Privatpraktiserende Tandlæger Uddannelsesinstitutioner Vagtlæger Øvrige Gennemsnit i alt Figur 13 viser de gennemsnitlige erstatninger for de enkelte dækningsområder. Tabellen er dannet på grundlag af sager, hvor der er udbetalt erstatninger i perioden På enkelte områder, f. eks. kiropraktorer, er antallet af sager fortsat så relativt lavt, at det anførte gennemsnit ikke kan anses for relevant. Det kendetegnende er, at skader forvoldt på offentlige hospitaler generelt er de økonomisk mest alvorlige. Det skyldes, at det også er på disse hospitaler, de mest komplicerede og akutte behandlinger udføres. 21

22 Figur 14. De samlede erstatninger fordelt på regioner Region Indenrigs- og Sundhedsministeriet* Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt * Vedrører Sundhedsstyrelsens sagsbehandling af kræftsager Figur 14 viser de samlede erstatningsudbetalingers fordeling på regionerne. udbetalingerne vedrører altså ikke blot de offentlige hospitaler, men alle de sundhedspersoner og institutioner indenfor regionens geografiske område, som regionen er erstatningspligtig for. Andelen af de samlede erstatninger følger nogenlunde de respektive regioners andel af den samlede befolkning. Dette gælder dog ikke for Region Syddanmark, som i 2009 har haft en markant stigning i erstatningsudgifterne. Til gengæld var erstatningsudgifterne i 2007 og 2008 væsentligt lavere end befolkningsandelen berettigede. 22

23 Figur 15. Udbetalinger i 2009 hvornår er skaden sket? % % Før % % % % Figur 15 viser, hvornår de skader, der er udbetalt erstatning for i 2009, er sket. Som det kan ses, er 23 procent af de samlede erstatninger tilkendt i sager, hvor skaden er mindst 4 år gammel. Det er en stor stigning i forhold til 2008, hvor det tilsvarende tal var 11 procent. Årsagen er også her, at Patientforsikringen afvikler gamle sager, og tallet forventes derfor at falde væsentligt i 2010 og Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at patienter skal vente længe på at få deres sag afsluttet. Patientforsikringen tilkender også foreløbige erstatninger til patienterne. Derfor vil størstedelen af patienterne have fået delvis erstatning på et tidligere tidspunkt. Det lange tidsrum der går, fra skaden er sket, og indtil erstatningen udbetales, skyldes imidlertid ikke kun Patientforsikringens sagsbehandling. Se figur 16 på næste side. 23

24 Figur 16. Udbetalinger 2009 hvornår er skaden anmeldt? 2009 Før % 4% % % % % Figur 16 viser, hvornår de skader, der er udbetalt erstatning for i 2009, er anmeldt. Det er altså kun 4 procent af patienterne, der har ventet på den endelige erstatning i mere end 4 år, efter de har anmeldt skaden, og omkring halvdelen af erstatningsbeløbene er udbetalt indenfor 2 år efter, at sagen er anmeldt. Patientforsikringen forventer, at en væsentlig større andel af erstatningerne i 2010 vil vedrøre sager anmeldt indenfor de sidste to år. På Patientforsikringens hjemmeside kan man se flere oplysninger om erstatningernes fordeling på regioner og hospitaler. 24

25 Lægemiddelskader Antallet af anmeldelser, der vedrører lægemidler, har de seneste år ligget stabilt på omkring 300 sager om året. I 2009 skete der dog en mindre stigning i forhold til I 2009 modtog Patientforsikringen 356 anmeldelser mod 312 anmeldelser i 2008, se figur 1. I 2009 modtog Patientforsikringen i lighed med tidligere år en del anmeldelser, der blev afvist efter den 3-årige forældelsesfrist. Der er tale om sager, hvor patienterne i mere end 3 år har haft kendskab til skaden, men ikke har anmeldt sagen inden for fristen. I mange af sagerne har patienterne begrundet den sene anmeldelse med, at de ikke har haft kendskab til erstatningsordningen. Det vidner om, at der fortsat er behov for at udbrede kendskabet til mulighederne for erstatning også for lægemiddelskader. Det er et område, Patientforsikringen vil sætte fokus på i forbindelse med udvælgelse af indhold til de kommende nyhedsbreve. Et særligt ansvar for at informere patienterne påhviler sundhedspersonalet, herunder privatpraktiserende læger. De har siden 2004 haft en lovmæssig forpligtelse til at informere skadelidte patienter om muligheden for erstatning. Informationspligten gælder alle autoriserede sundhedspersoner og indebærer også en pligt til om nødvendigt at hjælpe patienterne med at anmelde skaden. Det er Patientforsikringens vurdering, at en øget information om muligheden for at søge erstatning vil føre til en stigning i antallet af anmeldelser. Det forholdsvis stabile antal anmeldelser i flere år tyder dog også på, at alvorlige bivirkninger ved brugen af lægemidler heldigvis forekommer meget sjældent i Danmark. Erstatningsbetingelser Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet dækker alle lægemidler, der er godkendt til markedsføring og udleveret i Danmark på et apotek, et sygehus, af en læge, en tandlæge eller købt i en butik godkendt til salg af håndkøbslægemidler. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der udbetaler erstatningerne, i modsætning til erstatningerne for behandlingsskader, som finansieres af regionerne. Der ydes erstatning, hvis skaden med overvejende sandsynlighed skyldes et lægemiddel, og hvis skaden går ud over, hvad skadelidte med rimelighed bør acceptere. Der er tale om en skønsregel. Skadens omfang vejes op imod patientens sygdom og den nødvendige behandling. Der ydes ifølge loven ikke erstatning for følger af patientens grundsygdom. Med grundsygdom menes den sygdom, som lægemidlet er anvendt imod. Der ydes heller ikke erstatning for skader, der skyldes, at lægemidlet ikke har haft den tilsigtede effekt. Jo mere alvorlig patientens grundsygdom er, desto større risiko må patienten acceptere uden at få erstatning. Der ydes derfor heller ikke erstatning for bivirkninger, der opstår, når en alvorlig sygdom behandles med et lægemiddel, der er kendt for at give svære bivirkninger. Omvendt 25

26 betyder det, at jo mindre alvorlig en sygdom er, desto færre bivirkninger skal man som patient tåle, før der kan blive tale om erstatning. Anerkendelser og afslag Det fremgår af figur 1 og 2, at Patientforsikringen i 2009 traf 404 afgørelser. Det er en væsentlig stigning i produktiviteten i forhold til tidligere år. I 2007 og 2008 blev der afgjort henholdsvis 241 og 264 lægemiddelsager. I 2009 blev 36 procent af sagerne anerkendt. Medholdsprocenten er uændret i forhold til Figur 1. Anmeldelser og afgørelser Anmeldelser Afgørelser

27 Figur 2. Typer af afgørelser 2008 og Afgørelsestype Antal I procent Antal I procent Anerkendelser Afvist fordi skaden er sket før 1. jan Afvist fordi der ikke er fysisk skade Afvist fordi der ikke er tale om lægemiddel Afvist fordi skaden ikke er tilstrækkelig alvorlig Afvist fordi der ikke er årsagssammenhæng Afvist pga. forældelse Afvist fordi erstatningen er under kr Diverse I alt Det ses af figur 2, at de to hyppigste årsager til, at en sag afvises er, at patienten enten ikke er påført en fysisk skade af lægemidlet, eller at skaden ikke er tilstrækkelig alvorlig i forhold til den sygdom, patienten blev behandlet for. Udbetalte erstatninger I 2009 blev der tilkendt 53,7 mio. kr. i erstatning, hvilket er væsentlig mere end i 2008, hvor der blev tilkendt knap 33 mio. kr. De anførte beløb er uden renter. Den store stigning i erstatningsudbetalingerne afspejler produktivitetsstigningen i 2009, hvor antallet af afgørelser var det højeste nogensinde. En del af sagerne drejer sig om erstatning for skader efter brug af p-piller. I Patientforsikringens nyhedsbrev* fra november 2009 oplyste vi, at vi i årene har modtaget 175 p-pillesager. De typiske skader efter p-piller er blodpropper i ben, lunger og hjerne. Anerkendelsesprocenten er høj i disse sager, idet omkring 60 procent af sagerne anerkendes. I gennemsnit er der tildelt omkring kr. i erstatning i de afgjorte p-pillesager. Figur 3. Erstatningsudbetalinger Årstal Erstatningssum * Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på under Nyheder og nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer cirka fire gange om året. 27

28 Få anmeldelser efter vaccination mod influenza A Til og med den 1. maj 2010 har 12 personer anmeldt en potentiel vaccinationsskade i forbindelse med, at de er blevet vaccineret med Pandemrix mod influenza A (H1N1). Seks anmeldelser kommer fra personer, der har fået vaccinen tilbudt, fordi de er ansat i sundhedsvæsenet. Ifølge anmeldelserne drejer det sig både om indstiksskader og bivirkninger til vaccinen, f.eks.: hævelse og ømhed i den vaccinerede arm, træthed og kvalme, smerter i ben samt gangbesvær, nervebetændelse og forværring af kronisk lunge sygdom. Til og med 1. maj 2010 er der truffet afgørelse i en sag. Der blev givet afslag på erstatning, da der ikke var sammenhæng mellem den anmeldte skade og vaccinationen. En enkelt sag er henlagt efter ønske fra patienten. Ifølge den seneste opgørelse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er mere end danskere blevet vaccineret mod influenza A. 28

29 Administrative oplysninger Indledning Patientforsikringen har i 2009 haft administrationsomkostninger på kr. Dertil kommer skatter og afgifter på kr. Udgifterne til Patientskadeankenævnets drift udgjorde kr. De samlede udgifter til ad ministration af patientforsikringsordningen har i 2009 udgjort kr. Der har i 2009 været samlede indtæg ter på kr. Underskuddet på kr. vil blive opkrævet hos regioner og kommuner, som finansierer ordningens administration. Underskuddet kan overordnet tilbageføres til et betydeligt større behov for eksterne lægelige udtalelser og erklæringer i forbindelse med afviklingen et ekstraordinært stort antal sager i Patientforsikringen samt merudgifter til betaling for driften af Patientskadeankenævnet. Bestyrelsen Ifølge vedtægterne udpeges seks medlemmer af regionerne og Kommunernes Landsforening i forhold deres respektive andel af det samlede antal anmeldelser. Et medlem udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Antallet af anmeldelser fra kommunerne er så beskedent, at repræsentation fra disse ikke har været relevant. Valgperioden er 4-årig og følger den kommunale og regionale valgperiode. Efter valg til regionsrådene i november 2009 har Danske Regioner udpeget følgende til Patientforsikringens bestyrelse: Poul-Erik Svendsen, Region Syddanmark Bo Libergren, Region Syddanmark Carl Johan Rasmussen, Region Midtjylland Tina Boel, Region Sjælland Lasse Krull, Region Syddanmark Per Larsen, Region Nordjylland Indenrigs- og Sundhedsministeriet har uændret udpeget kontorchef Mogens Jørgensen. Poul-Erik Svendsen er valgt som formand og Bo Libergren valgt som næstformand. Medarbejdere og konsulenter Patientforsikringen havde ved udgangen af 2009 cirka 100 faste medarbejdere samt studenter. Den største medarbejdergruppe er sagsbehandlere med juridisk baggrund og erfaring i behandling af erstatningsretlige problemstillinger. I sagsbehandlingen deltager også kontoruddannet personale. 29

30 Hvor Patientforsikringen i 2007 og 2008 var meget påvirket af den store efterspørgsel på arbejdskraft, har situationen nu ændret sig betydeligt. Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2009 og udmøntningen af Patientforsikringens handleplan for , som indeholdt en række tiltag med henblik på fastholdelse af medarbejdere, har medført, at antallet af fratrædelser er faldet markant. Udviklingen har medført en stigning i ancienniteten. Dermed er produktiviteten blandt medarbejderne steget, og ressourceforbruget på uddannelse af nye medarbejdere faldet. Patientforsikringen har som mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal ligge mellem 180 og 200 dage inklusiv den periode, hvor Patientforsikringen afventer materiale fra patienter og sygehuse. Patientforsikringen venter i gennemsnit ca. 70 dage på materiale fra patienter og sygehuse. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele 2009 faldt til 288. Figur 1. Udviklingen i sagsbehandlingstiden gennemsnit i året Patientforsikringen har også lægekonsulenter ansat indenfor de fleste medicinske specialer. De læger, der afgiver udtalelser om skader, som er opstået på et sygehus, er til daglig fungerende speciallæger på sygehuse. Sager vedrørende privatpraktiserende sundhedspersoner varetages først og fremmest af læger med tilknytning til praksissektoren. Antallet af lægelige konsulenter udgjorde ved årets udgang 28. Patientforsikringen betjener sig også af en lang række eksterne speciallæger over hele landet, dels til udfærdigelse af ekspertudtalelser og dels til egentlige undersøgelser af patienterne, når skadernes omfang skal vurderes. Antal dage Organisationen Patientforsikringens organisation blev grundlæggende ændret 1. april 2008, hvor der skete en klarere opdeling og ansvarsfordeling mellem dels den juridiske og driftsmæssige funktion og dels den administrative. Pr. 1. december 2009 udnævntes Ole Graugaard til vicedirektør med ansvar for administrationsafdelingen og Martin Erichsen til vicedirektør med ansvar for juridisk afdeling. Sagsbehandlingen I 2009 fik Patientforsikringen i alt anmeldelser. Det er en samlet stigning på over 14 procent i forhold til 2008, hvor Patientforsikringen modtog anmeldelser. Den kraftige stigning i anmeldelsesantallet var for langt størstedelen uventet, idet der på baggrund af udviklingen årene forud alene var budgetteret ud fra en forventet stigning på ca. 250 anmeldelser. Den kraftige stigning lagde naturligt et stort pres på sagsbehandlingen. Patientforsikringens væsentligste målsætning for 2009 har været at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 296 dage ved årets begyndelse til 220 dage ved årets udgang. Den voldsomme stigning i antallet af anmeldelser blev en afgørende hindring for at nå dette mål. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i december måned 2010 faldet til 241 dage. Til trods for, at det som følge af den store stigning i antallet af anmeldelser ikke lykkedes helt at opfylde målsætningen, så må den samlede udvikling i sagsbehandlingen imidlertid betegnes som meget positiv: - Det er lykkedes at nedbringe antallet af verserende sager med 350 ved årets udgang. - Produktionen af afgørelser efter klage- og erstatningsloven øgedes med 43 procent og antallet af afgørelser efter erstatningsansvarsloven med 47 procent i forhold til Det er lykkedes at afvikle en meget væsentlig del af ældre, komplicerede sager. - Resultaterne er først og fremmest opnået gennem effektiviseringer i sagsbehandlingen og en øget medarbejderfastholdelse frem for en udvidelse af medarbejderantallet. Patientforsikringen foretager løbende ændringer i sagsbehandlingen med henblik på en fortsat forbedring af sagsgangen. 30

31 Der har således i 2010 været forsøg med oprettelse af en særlig enhed til behandling af de mest klare og enkle sager. Forsøget har været en så stor succes, at enheden i 2010 bliver en fast del af organisationen. I 2010 vil der blive etableret forsøg med en særlig enhed til hurtigst mulig afslutning af de ældste og mest komplicerede erstatningssager. Administrative omkostninger og bidrag De samlede omkostninger til sagsbehandlingen har været støt stigende i en årrække og skyldes væsentlige udvidelser i medarbejderstaben. Den høje medarbejderomsætning og de anvendte ressourcer på organisationsudvikling i foråret 2008 har også været væsentlige årsager til, at den gennemsnitlige omkostning pr. afgørelse har været stigende. Resultaterne af den forbedrede medarbejderfastholdelse, styrkelsen af organisationen og effektiviseringer har vist sig i 2009, hvor den gennemsnitlige pris pr. afgørelse faldt med 28,6 procent beregnet på grundlag af det samlede antal afgørelser efter klage- og erstatningsloven samt erstatningsansvarsloven. Patientforsikringen forventer at kunne fastholde den positive udvikling i Figur 2. Omkostningsudviklingen i forbindelse med sagsbehandling beregnet i løbende priser År Administrationsomkostninger Antal afgørelser efter KEL og EAL Pris pr. afgørelse Udgifter til patientforsikringsordningens administration finansieres af de erstatningspligtige institutioner, hvilket i praksis vil sige regionerne. Patientforsikringen opkræver kvartalsvise a conto bidrag på grundlag af budgettet. Bidraget beregnes på grundlag af en gennemsnitlig pris pr. anmeldelse og de respektive erstatningspligtige institutioners forholdsmæssige andel af disse anmeldelser. Patientskadeankenævnet finansieres af Patientforsikringen. De opkrævede bidrag indeholder således også betaling for driften af Patientskadeankenævnet. Patientforsikringen har ingen egenkapital, og ved regnskabets afslutning det efterfølgende år reguleres det endelige bidrag således, at et eventuelt overskud eller underskud tilbagebetales eller opkræves efter samme fordelingsnøgle. Lægemiddelskader Indenrigs- og Sundhedsministeriet financierer erstatninger for lægemiddelskader. Ministeriet har indgået aftale med Patientforsik rin gen om, at Pati entfor sikringen træffer afgørelse i sa ger vedrørende lægemiddelskader som 1. instans. Ifølge administrationsaftalen betaler ministeriet et gebyr per sag. Gebyret fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige pris for behandling af sager i Patientforsikringen i året med et tillæg på 10 procent. Beløbet er momspligtigt. Patientfor sik ringen modtog 356 anmeldelser i 2009, hvilket er en svag stigning i forhold til 2008, hvor Patientforsikringen modtog 312 anmeldelser på lægemiddelskadeområdet. Patientforsikringen forventer et nogenlunde uændret antal anmeldelser i Den fremtidige udvikling Bestyrelsen har i december 2009 god kendt et budget for 2010 med samlede administrationsomkostninger for Patientforsikringen på knapt 92,1 mio. kr. inklusiv skatter og afgifter. Udgifterne til Patientskadeankenævnet forventes at udgøre 29 mio. kr. således, at de samlede administrationsomkostninger for behandling af sager efter klage- og erstatningsloven forventes at udgøre ca. 121,1 mio. kr. Budgettet er fastlagt ud fra en forventning om en stigning i antallet af anmeldelser til i alt i Dette svarer til en stigning på ca. 5 procent Væksten i administrationsudgifterne skyldes i altovervejende grad øgede lønomkostninger som følge af den kraftige stigning i anmeldelsesantallet i Stigningen i administrationsbidraget skal også ses i lyset af investeringerne i sagsafvikling og nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Det er bestyrelsens og administrationens vurdering, at de væsentlige investeringer vil medføre fortsat faldende administrative omkostninger målt pr. sag samt faldende renteomkostninger for de erstatningspligtige institutioner. En væsentlig forudsætning for, at sagsbehandlingstiden kan falde til dage i overensstemmelse med målsætningen er naturligvis, at stigningen i antallet af anmeldelser i 2010 ikke overstiger det budgetterede. 31