Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: DanGuitar, Rugvænget 1, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 17. maj 2017 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:35 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) Birgitte Poulsen (Ø) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde DanGuitar Budgetopfølgning pr. ultimo april 2017 for Erhvervsudvalget Budget Anlægsforslag Budget Drøftelse af udvidelses- og besparelsesforslag budget Behandling og godkendelse af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Orientering om screening af kulturmiljøer Ansøgning om driftstilskud til Business Djursland Godkendelse af arbejdsplan Gensidig orientering...18 Bilagsoversigt...19 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde DanGuitar A00 16/13552 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets starter med dialogmøde med DanGuitar, Rugvænget 1, 8500 Grenaa kl Fra DanGuitar deltager følgende: Thomas Svenstrup, indehaver DanGuitar er en kombineret butik- og onlinevirksomhed, der fokuserer på salg af alle typer af lydinstrumenter, lydanlæg og sceneudstyr. Virksomheden har med dygtighed selv importeret produkter til Danmark, hvilket har givet grundlag for at sælge varer af høj kvalitet til billige priser, ligesom virksomheden har fokus på god service og hurtig og sikker levering. DanGuitar startede som et handelsskoleprojekt, og har siden 2002 haft online-salg af musikinstrumenter og udstyr. Siden er virksomheden vokset, og er flere gange flyttet grundet udvidelse af forretningen. DanGuitar har haft succes med at fokusere på online-salg, og først senere lavet en fysisk butik. Virksomheden er ligeledes begyndt at udvide salg til udlandet, i første omgang det norske marked. Indehaver Thomas Svenstrup vandt Rotary Grenaas Erhvervslegat, der gives til et lokalt erhvervstalent under 40 år. Legatet består af kr., samt gratis medlemskab af en af de 3 Rotary-klubber i Grenaa. Dialog med DanGuitar kan bl.a. omhandle følgende emner: Hvordan kan iværksættere i Norddjurs skabe succesfulde e-handelsvirksomheder? Hvordan skabes der flere eksportvirksomheder i Norddjurs Kommune? Hvilke tiltag kan fremme, at flere unge iværksættere starter egen virksomhed i Norddjurs Kommune? 1

4 Erhvervsudvalget Mødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at dialogmødet tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 2

5 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april 2017 for Erhvervsudvalget S00 17/36 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 11,6 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede budget. I forhold til foregående budgetopfølgning er der tale om en stigning i det forventede forbrug på 1,3 mio. kr. Udviklingen fra ultimo marts til ultimo april afspejler primært frigivelsen af overførslerne fra Herved er både budgettet og forventninger til forbrug ændret. Økonomiske konsekvenser Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2017 (mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,3 0,0 Overførte driftsmidler 1,3 1,3 0,0 Drift i alt 11,6 11,6 0,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo april godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 for Erhvervs-udvalget 68121/17 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse /17 3

6 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 4

7 Erhvervsudvalget Budget Anlægsforslag S00 17/8 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni 2017 prioritere anlægsforslag. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af anlægsforslagene. Anlægsbeskrivelserne for eget udvalg er vedlagt som bilag. Erhvervsudvalget skal prioritere anlægsforslag indenfor eget udvalgsområde. Anlægsforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: Det anlægsforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 Det anlægsforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal Anlægsforslag fra tidligere budget, hvor der endnu ikke er givet bevilling, indgår på lige fod med nye forslag i prioriteringen. Eksisterende anlæg, der er bevilget i 2017 eller tidligere, indgår ikke i prioriteringen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget prioriterer anlægsforslag indenfor eget udvalgsområde. Bilag: 1 Åben Anlægsforslag - Erhvervsudvalget 67553/17 5

8 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Anlægsforslag prioriteres i følgende rækkefølge: 1. A803 Thomasminde 2. A801 Kattegatcenterets fremtidig udvikling 3. A802 Renovering af Kattegatcenteret 6

9 Erhvervsudvalget Budget Drøftelse af udvidelses- og besparelsesforslag budget A00 17/5357 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer og medlemmer af de enkelte fagudvalg har mulighed for at stille spørgsmål til budget Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i de politiske forhandlinger. Erhvervsudvalgets medlemmer kan medbringe spørgsmål og forslag til udvalgsmødet. Erhvervsudvalget skal udvælge og prioritere de forslag som ønskes yderligere belyst indenfor eget udvalgsområde. Udvidelses- og besparelsesforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: Det udvidelses-/besparelsesforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 Det udvidelses/besparelsesforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal På kommunalbestyrelsens temamøde den 10. august vil besvarelserne på spørgsmål og tilknyttede beregninger blive gennemgået. Spørgsmål i øvrigt fra de politiske partier vil blive afklaret i de perioder, hvor der er politiske forhandlinger. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget prioriterer udvidelses- og besparelsesforslag indenfor eget udvalgsområde. 7

10 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget har ingen forslag til budgettet. 8

11 Erhvervsudvalget Behandling og godkendelse af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune A00 16/17585 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling På erhvervsudvalgsmødet den 8. februar 2017 behandlede udvalget revision af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune, og sendte derefter udkastet i høring, med opstart ved det årlige dialogmøde på Kattegatcentret 8. marts 2017, med ca. 100 deltagere. En række interessenter er blevet indbudt til at give høringssvar, ligesom der via Norddjurs Kommunes hjemmeside har været mulighed for at give input. I alt er der modtaget 12 høringssvar, som er vedlagt som bilag. Ligeledes er der udarbejdet et bilag, der giver et overblik over indkomne høringssvar, samt forvaltningens kommentarer hertil. Endelig er udkast til erhvervspolitikken vedlagt til behandling og godkendelse. Rettelser på baggrund af høringssvarene er markeret med rødt. Overordnet set er udkast til revideret udgave af erhvervspolitikken blevet modtaget positivt, ligesom processen og åbenheden har modtaget positive tilkendegivelser. I høringen af erhvervspolitikken er der tre gennemgående bemærkninger, som er indarbejdet i det endelige udkast: 1. Branding og markedsføring 2. Klynger og klyngeudvikling 3. Konkrete handlinger på politikken Ad 1. På dialogmødet 8. marts 2017 samt i en række høringssvar, er branding og markedsføring blevet fremført som et centralt emne for den fremtidige udvikling af Norddjurs Kommune, 9

12 Erhvervsudvalget herunder udvikling af erhvervslivet. Ønsket er en strategisk og målrettet branding af Norddjurs Kommune som et godt sted at starte og drive virksomhed samt bosætte sig. Forvaltningen anerkender vigtigheden af branding og markedsføring af Norddjurs Kommune, samtidig med at det gøres opmærksom på, at Norddjurs Kommune har en vedtaget markedsføringsstrategi, hvori partnerskab om erhvervsmæssig branding indgår. Erhvervspolitikken er derfor tilføjet branding og markedsføring som en del af det overordnede formål med erhvervspolitikken. Ad 2. Klyngeudvikling har været et centralt emne i indkomne høringssvar, samt i debatten på dialogmødet. Klyngeudvikling foregår i de strategiske samarbejder og partnerskaber Norddjurs Kommune allerede har med erhvervsliv, videnorganisationer og øvrige interessenter, samt hvordan Norddjurs Kommune ønsker at samarbejde med disse fremadrettet. Klyngeudvikling er derfor indskrevet som en del af formålet med erhvervspolitikken, så dette fremgår som en central del af erhvervsudviklingen i Norddjurs. Ad 3. Et gennemgående tema i høringen har været fokus på konkrete handlinger med baggrund i erhvervspolitikken. Dette er også afspejlet i flere høringssvar, der har meget konkrete forslag, som ikke indgår i selve erhvervspolitikken, men potentielt kan inddrages i det efterfølgende arbejde. Forvaltningen vil på baggrund af den vedtagne erhvervspolitik udarbejde en handlingsplan, der kortlægger de konkrete handlinger og aktiviteter inden for de prioriterede indsatsområder i erhvervspolitikken, og imødekommer derfor ønsket om konkrete handlinger udtrykt i indkomne høringssvar. På baggrund af erhvervsudvalgets behandling og godkendelse, vil erhvervspolitikken sendes til godkendelse i henholdsvis økonomiudvalget den 6. juni 2017 og kommunalbestyrelsen den 13. juni

13 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udkast til erhvervspolitikken godkendes. Bilag: 1 Åben Indkomne høringssvar til erhvervspolitikken /17 2 Åben Behandling af indkomne høringssvar til revision af Norddjurs kommunes 67965/17 Erhvervspolitik 2017.pdf 3 Åben Høringsliste for erhvervspolitikken 2017.pdf 67967/17 4 Åben Udkast til erhvervspolitik - revideret pdf 67971/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget ønsker, at Norddjurs Kommunes udviklingsstrategis beskrivelse af Grenaas rolle i erhvervsudviklingen indgår mere tydeligt i erhvervspolitikken, herunder balancen mellem Grenaa og kommunens øvrige bybånd. Endvidere skal det fremgå af afsnittet Fremtidens vækstområder, at webhandel skal understøttes. Med disse ændringer er udkast til erhvervspolitik tiltrådt. 11

14 Erhvervsudvalget Orientering om screening af kulturmiljøer P00 17/4340 Åben sag Sagsgang: KUU, EU, ØK, KB Sagsfremstilling Arkitektskolen Aarhus har med støtte fra Realdania screenet kulturmiljøer i 22 kommuner og ønsker at gøre kulturmiljøområdet til et væsentligt forskningsområde i de kommende år. Formålet med screeningen er at undersøge kulturmiljøernes status, værdier og udviklingspotentialer. Norddjurs deltager med 42 kulturmiljøer, der har det til fælles, at de kan karakteriseres som bevaringsværdige og er samtidig truede på deres opretholdelse. Norddjurs og Samsø deltager som eneste kommuner i Region Midtjylland. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det kan for eksempel være fiskerlejer, herregårdslandskaber, industrimiljøer, fortidsminder og stationsbyer. I Norddjurs er kulturmiljøerne stærke fortællere om tidligere tiders samfund og egnshistorie, og de kan potentielt styrke lokale erhverv eller tiltrække turister og tilflyttere, hvis deres fortællekraft aktiveres og aktualiseres. De kan derigennem være et redskab for arbejdet med kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunen. Arkitektskolens færdige screeningsrapport over Norddjurs kulturmiljøer samt udvalgte kulturmiljøbeskrivelser er vedlagt som bilag. I screeningen vurderes kulturmiljøernes værdi ud fra 3 parametre: Kulturhistorie, arkitektur og integritet. Derudover indeholder screeningen en perspektivering, der vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire kategorier: Turisme; kulturmiljøets potentiale for at fremme turisme og turismerelaterede virksomheder. Bosætning; kulturmiljøets potentiale for bosætning eller motivere til egnstilflytning. 12

15 Erhvervsudvalget Erhverv; kulturmiljøets potentiale for at rumme virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv. Kulturformidling; kulturmiljøets potentiale inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af stedets fortælling. Rapporten kan fremadrettet bidrage til opfyldelse af markedsføringsstrategiens handleplan i projektet Oplev Norddjurs, som består af 6 opslag i Djurslandsposten med emner inden for natur, friluftsliv og kulturhistorie. Derudover vil rapporten kunne indgå som inspiration til opfyldelse af de statslige interesser i forbindelse med revision af temaet Værdifulde Kulturmiljøer i Kommuneplan 21. Erhvervs- og vækstministeren stiller krav til, at kommunerne kortlægger og beskriver bevaringsværdierne i de enkelte kulturmiljøer fra både ældre og nyere tid. De nuværende beskrivelser består af Aarhus Amts materiale fra 2006, der er vanskeligt at tilgå og forældet set fra et planlægnings - og formidlingsmæssigt synspunkt. Frem mod kommuneplan 21 vil forvaltningen arbejde videre med et grundlag for, hvordan kulturmiljøer kan indarbejdes i kommuneplanen som et grundlag for behandling af projekter eller andre tiltag, der berører vores kulturmiljøer. For Arkitektskolen Aarhus har screeningsprojektets ambition været at udarbejde en strategisk metode, som kan identificere kulturmiljøernes fortællinger og værdier. Metoden skal nu videreudvikles, så den kan blive et redskab til kommunernes fremtidige arbejde med at bringe kulturarvens potentiale for udvikling i spil. Det skal være et enkelt redskab, der kan gøre det lettere for kommunerne at arbejde strategisk med kulturmiljøerne, for eksempel i forbindelse med kommuneplanlægning, landzoneadministration og formidling. Norddjurs Kommune medvirkede til denne opgave ved en konference på Arkitektskolen Aarhus den 6. april, hvor screeningsprojektets styrker, forbedringspotentialer og svagheder blev drøftet gennem workshops, vidensdeling og faglige oplæg. Deltagende var de 22 danske kommuner, der har medvirket i projektet, foruden museer, Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur, Realdania samt studerende ved Arkitektskolen. Borgmester Jan Petersen medvirkede med oplægget: Kulturmiljøer som ressource i fremtidens Norddjurs. 13

16 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Screening af kulturmiljøer, rapport 36175/17 2 Åben Indstik med udvalgte kulturmiljøer 36181/17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 14

17 Erhvervsudvalget Ansøgning om driftstilskud til Business Djursland A00 17/7404 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget bevilligede på møde 12. oktober 2016 et tilskud på 0,050 mio. kr. til sammenlægning af erhvervsorganisationerne Djurslands Erhvervsråd og Syddjurs Erhvervsforening, i en ny og styrket erhvervsforening, Business Djursland. Business Djursland modtog derudover et tilskud på 0,050 mio. kr. til afholdelse af det årlige arrangement Made by Djursland. Erhvervsforeningen Business Djursland har nu ansøgt Norddjurs Kommune om et driftstilskud på 0,100 mio. kr., ligesom der ansøges Syddjurs Kommune om et tilsvarende beløb. Business Djursland anfører i deres ansøgning (vedlagt som bilag), at tilskud skal anvendes til drift og til at realisere deres vision. En uddybning af visionen medsendes som bilag. Business Djursland er én ud af en række lokale erhvervsforeninger og netværk i kommunen, der alle tilbyder aktiviteter for virksomheder. Disse foreninger, netværk og klubber arbejder overordnet for at skabe attraktive vilkår for erhvervslivet, styrke samarbejdet blandt virksomheder og arbejde med øget bosætning i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune er ikke medlem af foreninger, klubber eller netværk, men samarbejder med disse om at gøre det attraktivt at drive virksomhed i kommunen gennem netværksaktiviteter, projektsamarbejder og erhvervsarrangementer. Derudover deltages i relevante medlems- og netværksmøder. Der ydes for nuværende ikke tilskud eller sekretariatsbistand til drift af erhvervsforeninger, netværk eller klubber, og forvaltningen vurderer, at en bevilling til én erhvervsforening vil kunne skabe forventninger hos flere foreninger, netværk og klubber om tilsvarende tilskud. 15

18 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv stemning for ydelse af tilskud på 0,100 mio. kr., kan det oplyses, at erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2017 inden dette møde udgør 0,386 mio. kr. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at ansøgningen afvises. Bilag: 1 Åben Motiveret-ansøgning-Norddjurs 67876/17 2 Åben Business Djursland præsentation 67874/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget besluttede at afvise den konkrete ansøgning om driftstilskud. Business Djursland er velkomne til fremover at ansøge om midler til konkrete projekter. Spørgsmålet om et mere permanent tilskud kan eventuelt rejses i budgetprocessen. 16

19 Erhvervsudvalget Godkendelse af arbejdsplan G01 17/127 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervsudvalget arbejdsplan 2017, maj mødet 68477/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 17

20 Erhvervsudvalget Gensidig orientering G01 17/129 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 18

21 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2017 for Erhvervsudvalget 1. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 for Erhvervs-udvalget (68121/17) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse (68126/17) 3. Budget Anlægsforslag 1. Anlægsforslag - Erhvervsudvalget (67553/17) 5. Behandling og godkendelse af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 1. Indkomne høringssvar til erhvervspolitikken 2017 (68028/17) 2. Behandling af indkomne høringssvar til revision af Norddjurs kommunes Erhvervspolitik 2017.pdf (67965/17) 3. Høringsliste for erhvervspolitikken 2017.pdf (67967/17) 4. Udkast til erhvervspolitik - revideret pdf (67971/17) 6. Orientering om screening af kulturmiljøer 1. Screening af kulturmiljøer, rapport (36175/17) 2. Indstik med udvalgte kulturmiljøer (36181/17) 7. Ansøgning om driftstilskud til Business Djursland 1. Motiveret-ansøgning-Norddjurs (67876/17) 2. Business Djursland præsentation (67874/17) 8. Godkendelse af arbejdsplan 1. Erhvervsudvalget arbejdsplan 2017, maj mødet (68477/17) 19

22 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) 20

23 Bilag: 2.1. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 for Erhvervsudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68121/17

24 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 for Erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,3 0,0 Overførte driftsmidler 1,3 1,3 0,0 Drift i alt 11,6 11,6 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Erhvervsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 10,3 0,0 1,3 11,6 På driften forventes for hele året et forbrug på 11,6 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede budget. Erhvervsudvalget - overførsler Afdeling/område (mio. kr.) Overført fra 2016 Erhvervsudviklingspuljen 0,2 Turisme 0,2 Erhverv og iværksætteri 1,0 I alt 1,3

25 Drift Erhvervsudvalget - drift fordelt på områder Afdeling/område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo april Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Erhvervsudviklingspuljen 0,4 0,0 0,4 0,0 Turisme 7,3 3,5 7,3 0,0 Erhverv og iværksætteri 3,9 1,6 3,9 0,0 I alt 11,6 5,0 11,6 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 viser et forbrug på 5,0 mio. kr. svarende til 43,4 % af det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt forventes for hele året et forbrug på 11,6 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede budget. Forbruget kan primært tilskrives, at der bogføres og udbetales en række halvårlige tilskud først i regnskabsåret.

26 Bilag: 2.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68126/17

27 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget , puljens størrelse EU 19/11-14 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs * EU 8/4-15 Sag 7. testprojekt tangdyrkning KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer EU 20/4-16 Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 14/12-16 Sag 6. Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game Vedtaget Budget 2017, puljens størrelse EU 18/1-17 Sag 5. Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken EU 15/3-17 Sag 5. LAG-småøerne KB 18/4-17 Overførselssagen Nuværende restbudget Kommende sager: Erhvervsforeningen Business Djursland Restbudget, hvis alle kommende sager godkendes *Jf. beslutning i KB erstattes VækstNorddjurs og Norddjurs Snak Bar i 2017 af øvrige aktiviteter til dialog med erhvervslivet.

28 Bilag: 3.1. Anlægsforslag - Erhvervsudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67553/17

29 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Titel Nr. Kattegatcenterets fremtidige udvikling A801 (Mio. kr. i 2018-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 14,000 5,000 0,000 0, januar 2018 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 14,000 5,000 0,000 0,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for drift 0,000 0,000 0,000 0,000 Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Såfremt Kattegatcentret fortsat skal være ét af Norddjurs Kommunes fyrtårne inden for turisme og erhvervsudvikling baseret på havets muligheder, skal der investeres i de kommende år. Der er behov for at udvikle stedet for fortsat at tiltrække publikum og skabe plads til mere fleksibel formidling, der kan skabe plads til nye tiltag med jævne mellemrum. Kattegatcenteret har udarbejdet en masterplan for udvikling og udbygning af centeret med henblik på at forbedre den eksisterende formidling og tilføje nye anlæg med dyr, nye udstillinger og formidlingslaboratorier. Masterplanen består af 3 etaper. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 23. juni 2016 givet tilsagn om at støtte projektets etape 1 med 20 mio. kr. over 2-3 år, men under forudsætning af ekstern medfinansiering. Kattegatcenteret forventer at få den fulde finansiering af etape 1 på plads i juni 2017, hvorefter de vil påbegynde projektering af hele projektet. De 20 mio. kr. fra Norddjurs Kommune er del af den samlede finansiering på 52,4 mio. kr. til etape 1. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering modtager Kattegatcenteret et årligt driftstilskud på 3,9 mio. kr. fra Norddjurs Kommune. Til orientering blev der i budget 2017 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter 0,000 0,000 0,000 Netto 0,000 0,000 0,000 - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

30 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Der er ved indgåelse af budgetaftalen for ikke afsat midler til formålet på investeringsoversigten. Derimod er der angivet følgende: Medfinansieringspuljen Der er ikke afsat midler til medfinansieringspuljen i budget Kommunalbestyrelsen har ultimo juni 2016 givet tilsagn om støtte til projektet i nedenstående tabel, hvis der kan findes ekstern medfinansiering. Projektet forventes at blive finansieret af overførte midler samt mindreforbrug på afsluttede anlægsprojekter. (Mio. kr. i 2017-priser) Kattegatcenterets fremtidige udvikling 1,000 14,000 5,000 0,000

31 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Titel Renovering af Kattegatcenteret (Mio. kr. i 2018-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,000 4,000 4,000 0, januar 2018 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,000 4,000 4,000 0,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for drift 0,000 0,000 0,000 0,000 Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kattegatcentret har lavet en langsigtet renoveringsplan, der viser, at der er behov for yderligere 12 mio.kr. i en periode. Til kommende større bygningsinvesteringer anslås et samlet investeringsbehov på ca. 12,0 mio. kr. til renovering af bygninger og bygningsinstallationer, inkl. opgradering til tidssvarende forhold fordelt på bygningsdele / bygningsafsnit. Oprindeligt er der ansøgt om 14,9 mio. kr., fordelt på følgende arbejde, jf. Kattegatcenterets renoveringsplan fra 2013: Udvendige anlæg 0,7 mio. kr. Klimaskærm 7,6 mio. kr. Indvendige bygningsdele 6,0 mio. kr. Tekniske bygningsinstallationer 0,6 mio. kr. Ovenstående beløb er ekskl. udstillinger, bassiner m.m. og de tilknyttede tekniske installationer hertil (karantæne faciliteter m.m.). Norddjurs Kommune har i 2015 bevilget 2,0 mio.kr. til renovering af tag. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering modtager Kattegatcenteret et årligt driftstilskud på 3,9 mio. kr. fra Norddjurs Kommune. Til orientering blev der i budget 2017 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : Nr. A802 (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter 0,000 0,000 0,000 Netto 0,000 0,000 0,000 - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

32 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Titel Nr. Thomasminde A803 (Mio. kr. i 2018-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,800 0,000 0,000 0, januar 2018 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,800 0,000 0,000 0,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for drift 0,000 0,000 0,000 0,000 Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Renovering eller genopbygning af udhuse, ishus og stuehus med medfinansiering fra fonde og puljer. Ved vedtagelse af budget 2016 blev der på driftsbudgettet afsat 0,2 mio. kr. i 2016 til mindre renoveringsopgaver ved Thomasminde. Restbeløbet af driftsbudgettet fra 2016 på 0,157 mio. kr. er blevet overført til Af investeringsoversigten i budget fremgår det, at der er i 2018 er givet kommunal medfinansiering for 1,8 mio. kr. til udvikling af Thomasminde i Fjellerup. Derudover kan der gennemføres projekter som er udgiftsneutrale. Konsekvenser for driften Til orientering blev der i budget 2017 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 1,800 0,000 0,000 Indtægter 0,000 0,000 0,000 Netto 1,800 0,000 0,000 - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

33 Bilag: 5.2. Behandling af indkomne høringssvar til revision af Norddjurs kommunes Erhvervspolitik 2017.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67965/17

34 Behandling af indkomne høringssvar til revision af Norddjurs kommunes Erhvervspolitik Kommentarer markeret med rød viser at det konkrete input indskrives i erhvervspolitikken Høringsafgiver Høringssvar Forslag til ændring Arbejdsmarkedsudvalget 1. Foreslår at følgende tilføjes afsnit 4, side 10: Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Endvidere at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job, herunder understøtte det rummelige arbejdsmarked. Har ingen yderligere bemærkninger til erhvervspolitikken. 1. Foreslår at følgende indskrives: Et attraktivt kulturliv er et andet element, der har stor betydning for udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune i forlængelse af afsnittet om turisme på side 7 Høringssvaret imødekommes og indskrives i erhvervspolitikken. Høringssvaret imødekommes og indskrives i erhvervspolitikken. 2. Foreslår at følgende indskrives: Kulturregionssamarbejde Det kommunale/regionale/internationale samarbejde på kulturområdet er med til at udvikle og synliggøre Norddjurs Kommunes kulturelle styrker og fyrtårne og bidrager til vækst og udvikling på erhvervsområdet (i perioden er Norddjurs Kommune en del af Kulturring Østjylland). på side 11 efter afsnittet omhandlende turismesamarbejde. Det anerkendes, at kultur er vigtig som vækstdriver, og er derfor indskrevet i en oplevelsesøkonomisk kontekst på side 7. Miljø- og Teknikudvalget Et flertal i udvalget bestående af Jens Meilvang (I), Niels Basballe (A), Niels Ole Birk (V) og Tom Bytoft (A) besluttede ikke at afgive høringssvar Mads Nikolajsen (F) ønskede at afgive høringssvar: 1. Foreslår at følgende indskrives: Fokus på økologisk landbrug og gartneri kan styrke Djursland som fødevareleverandør til Aarhus-området. til afsnittet omhandlende fødevarer på side Foreslår at følgende indskrives: Det vurderes, at Norddjurs Kommune på nuværende tidspunkt ikke har redskaberne til at fremme en bestemt produktionsform.

35 Fokus på øko-turisme kan drage fordel af kommunens mange naturoplevelser og kan give ny typer overnatningssteder til afsnittet omhandlende turisme på side Foreslår at følgende indskrives: Norddjurs Kommune skal understøtte alternativt, bæredygtigt byggeri til afsnittet omhandlende Bygge- og anlæg på side 10. Det vurderes, at Norddjurs Kommune på nuværende tidspunkt ikke har mulighederne for et specifikt fokus på denne type turisme. Det vurderes, at Norddjurs Kommune på nuværende tidspunkt ikke har redskaberne til at fremme en bestemt produktionsform. Voksen- og Plejeudvalget Business Djursland Tager revision af erhvervspolitikken til efterretning. 1. Opfordrer Norddjurs Kommune til at arbejde med klyngeudvikling ift. Erhvervslivets fremtidig ønsker og behov. Begrebet klynger skrives ind i erhvervspolitikken på side 3, afsnit 5 samt på side 5. Der henvises i øvrigt til omtale af klynger på side 7 omkring fødevarer, og side 8 omkring gaming. 2. Der bør lægges mere fokus på den digitale infrastruktur, da dette har afgørende betydning for NK s vækst og udvikling, i et samarbejde med Syddjurs Kommune. Der henvises til mobilitetsstrategien, udarbejdet i samarbejde med Syddjurs Kommune. 3. Efterspørger en mere prioriteret indsats på vækstområder, i forhold til de nuværende bredt beskrevne indsatsområder. De prioriterede indsatsområder er baseret på Norddjurs Kommunes vækstregnskabs kortlægning, og derefter indskrevet i erhvervspolitikken. 4. Den lokale erhvervsservice bør gentænkes, og igen blive lokal, så flere tager ejerskab af den og opfatter den som deres, og dette kan gøres i tæt samarbejde med Business Djursland, da det jo er et af de områder i vores 2020-plan som vi ser som en styrkelse af erhvervet og dermed indfrielse af vækstpotentialet på Djursland. 5. Iværksætteri på skoleskemaet i folkeskolen i samarbejde med ambassadører fra Business Djursland vil være med til at skabe en bedre iværksætterkultur. 6. Erhvervspolitikken bør være en længerevarende (3-5 år) strategi, som så suppleres af årlige detaljerede handleplaner, Den basale erhvervsservice sendes i åbent udbud for en 4- årig periode. Nuværende kontrakt udløber ultimo Der henvises til børne- og ungdomsudvalget. Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 8. februar 2017,

36 Erhverv Grenaa der med fordel kunne udvikles i tæt samarbejde mellem Norddjurs Kommune og Business Djursland. 1. Erhvervspolitikken skal følges op af en detaljeret og målstyret handlingsplan, som offentliggøres og revideres løbende. 2. Erhvervspolitikken skal fokusere på udvalgte klynger og kompetenceområder, i stedet for at ville servicere alle virksomheder lige meget. at arbejde med en dynamisk erhvervspolitik. Handleplaner vil blive udarbejdet. Handleplaner vil blive udarbejdet. Tages til efterretning, og klynger skrives ind i erhvervspolitikken på side 3, afsnit 5 samt på side 5. Der henvises i øvrigt til omtale af klynger på side 7 omkring fødevarer, og side 8 omkring gaming. 3. Grenaa skal skrives ind i erhvervspolitikken som en afgørende driver for udvikling i hele kommunen. Det anerkendes at Grenaa er byen i kommunen med størst koncentration af arbejdspladser og virksomheder. Der henvises til Udviklingsstrategien mht. de 3 bybånd. 4. Norddjurs Kommune skal sikre en tæt dialog med erhvervslivet ved at besøge de vigtigste virksomheder hvert år, og komme i kontakt med resten af erhvervslivet via organisationer og foreninger. 5. Erhvervspolitikken skal bestemmes ud fra erhvervslivets ønsker og behov, og ikke kommunens. Det skal blot være et redskab for kommunen til at støtte erhvervslivet bedst muligt. 6. Anbefaler at den kommunale erhvervspolitik omlægges til en 4-årig dynamisk politik, således at man altid både har det korte lys via en 1-årig detaljeret handlingsplan, og det lange lys via en 4-årig politik (eller strategi). 7. Henviser til erhvervsanalysen gennemført af GET i 2016, der fremkommer med 7 forslag til potentielle klynger og 7 tværgående kompetenceområder, som Grenaa og NK kan udvikle sig ud fra. Tages til efterretning. Tages til efterretning. Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 8. februar 2017, at arbejde med en dynamisk erhvervspolitik. Handleplaner vil blive udarbejdet. Tages til efterretning. Analysen samt øvrigt datagrundlag og materiale ligger til grund for udarbejdelse af erhvervspolitikken. 8. Vigtigt at styrke en brandingproces af kommunen både internt og eksternt. Internt for at styrke den lokale stolthed og dermed skabe flere lokale ambassadører for Der arbejdes kontinuerligt med markedsføring og branding af de erhvervsmæssige styrker.

37 kommunen, og eksternt for at tiltrække nye borgere og virksomheder. Tages til efterretning. Henvises til erhvervspolitikken side 4, og skrives ind i erhvervspolitikken på side 3, 5 og Vigtigt at nævne, at bosættelse og tilhørende områder som fx uddannelse, kultur, fritid, natur og livskvalitet alle er overordentlig vigtige for den lokale erhvervsudvikling. 10. Det er vigtigt, at vi i kommunen får styrket en kulturændring, hvor vi fokuserer meget mere på at spille hinanden gode, og dermed skaber værdi for hinanden og med hinanden. Henvises til Udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune. Tages til efterretning. Henvises til erhvervspolitikken side 4, og skrives ind i erhvervspolitikken på side 3, 5 og Udarbejdelse af konkret strategi for samarbejde med Business Region Aarhus. Det konkrete forslag til handling på området vil blive vurderet og behandlet i det kommende arbejde med handlingsplaner. 12. Efterspørger mere offensive overvejelser omkring potentialerne i erhvervspolitikken, hvor potentielle områder for vækst bør udforskes, ud fra fremtidens megatrends. Erhvervspolitikken rummer mulighed for løbende at monitorere fremtidens potentielle vækstområder. 13. Ønsker Norddjurs Kommune skal blive testkommune for produktudvikling, og der indgås en musketér mellem kommune og alle Grenaas virksomheder og organisationer omkring dette. 14. Fyrtårne bør erstattes af klynger i erhvervspolitikken. En potentiel strategi for Norddjurs Kommune som testkommune, vil skulle afklares i kommunens vision og udviklingsstrategi. Der henvises på erhvervsområdet til Danmarks største testanlæg, Storskala Testanlæg for tang ud for Grenaa. Klynger skrives ind i erhvervspolitikken på side 3, afsnit 5 samt på side 5, men de fysiske fyrtårne fastholdes. LO Djursland 1. Ikke indsendt høringssvar, men kvitteret for muligheden og rost Norddjurs Kommune for arbejdet.

38 Handicaprådet 1. Handicaprådet bemærker, at Norddjurs Kommunes vision Alle Med ikke er tilgodeset i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked i erhvervspolitikken Tages til efterretning og forslag indarbejdet i erhvervspolitikken på side 10. SF Norddjurs 2. Handicaprådet har et ønske om at blive inviteret til dialogmøde med erhvervsudvalget 1. Henviser i sit høringssvar til Vision for Landdistrikter Efterlyser følgende på fødevareområdet: Fokus på udvikling af fødevarer der trives bedst på Djursland Forvaltningen tager dette til efterretning. Det vurderes, at der allerede er igangsat en række initiativer til at udvikle specifikke højkvalitetsprodukter på Djursland. Udlægning af større græsningsarealer (beskyttelse af vådområder) Det vurderes, at dette ikke indgår i en erhvervspolitik Øko-gartnerier/grøntsager/frugt/bær (+socialøkonomiske virksomheder) Det vurderes, at Norddjurs Kommune på nuværende tidspunkt ikke har redskaberne til at fremme en bestemt produktionsform Socialøkonomiske virksomheder varetages af arbejdsmarkedsafdelingen 3. Efterlyser øko-turisme turismeområdet: Øko-turisme skabe flere muligheder for naturoplevelser for børn og voksne f.eks. i tilknytning til overnatningssteder (nedlagte landbrug) Vandreture Cykelruter/mountainbike Udfordrende legepladser Lære at snedkere/flette pil Heste, grise, køer og får Muligheder for at byboere kan deltage i dyrkning af jordlodder Sejlture/kattegat kanosejlads Det vurderes, at de erhvervsrettede strategiske indsatser for nuværende dækker det efterspurgte, i samarbejde med øvrige afdelinger, herunder Kultur og Fritid. Eventuelle konkrete tiltag vil blive udviklet i dialog og samarbejde med erhvervslivet og øvrige interessenter.

39 4. Efterlyser følgende i forhold til bygge- og anlæg fokus på alternativt byggeri (se f.eks. Friland i Feldballe) Genoplivning af gamle håndværk tænkes ind i uddannelsesforløb Forløb i udlandet kan være en del af håndværksuddannelsen for udsyn og ny lærdom Norddjurs Kommune har ikke redskaberne til at fremme en bestemt produktionsform eller uddannelsesforløb, hvorfor forvaltningen foreslår at det ikke uddybes nærmere i erhvervspolitikken. 5. Bemærker at kvalificeret arbejdskraft tiltrækkes ved god infrastruktur og tiltrækkende bomuligheder og smukke naturområder Dette arbejde pågår løbende i kommunens mobilitetsindsats og planlægning. 6. Efterlyser følgende i forhold til iværksætteriog virksomhedsvejledning Mentorordninger (virksomhedsledere der fungerer som hjælpere/sparringspartnere for nye) Konkrete iværksætterkurser Mulige synergieffekter, samarbejder ( klyngevirksomheder ) Administrative fællesskaber (+muligheder for juridisk bistand) Netværk/erhvervssynergi eller lokalt fællesskab. Disse emner vil indgå i arbejdet med udarbejdelse af handlingskatalog, samt i den løbende dialog med erhvervslivet omkring konkrete indsatser rettet mod iværksættere. 7. Efterspørger på arbejdsmarkedsområdet mulighed for øget fleksibilitet/muligheder for at bøje regler, oplever stadig alt for mange historier om uforståelige regler. Der henvises til at indgå i en dialog med arbejdsmarkedsudvalget, og det vurderes at dette ikke indgår i erhvervspolitikken. 8. Efterspørger under planlægning og mobilitet mere opmærksomhed omkring flextur systemet, da der er store bekymringer for nedlæggelse af busruter. Norddjurs Kommune arbejder målrettet med mobilitet ud fra den vedtagne mobilitetsstrategi. ShopiCity 1. Stor tilfredshed med handel er synlig i erhvervspolitikken. 2. Understreger vigtigheden af et vækstorienteret handelsliv kan skabe fundament for både lokale borgere, turister

40 og besøgende. 3. Stiller sig til rådighed for samarbejde med kommunen i forhold til at gøre handel så attraktiv som muligt via koordinering med andre tiltag. 4. Ønsker tydeliggørelse af hvori potentialet præcis består ift. handel, samt hvordan kommune og handel sammen kan indfri dette. 5. Efterspørger en konkret strategi for hvordan kommunen vil bidrage til udvikling af detail/retail/handel, og stiller sig gerne til rådighed til sådan en proces. Tages til efterretning. Indfrielse af potentiale indgår i udarbejdelse af handlingsplaner. Dette indgår i udarbejdelse af handlingsplaner. 6. Ønsker fælles, konkrete målsætninger for handel. Dette indgår i udarbejdelse af handlingsplaner. Kulturelt Samvirke 7. Opfordrer til klyngesamarbejde fremadrettet i Norddjurs Kommune. 1. Understreger vigtigheden af kultur i forhold til at styrke vækst i erhvervslivet, tiltrækning af nye virksomheder og borgere, samt brander kommunen. Tages til efterretning og skrives ind i erhvervspolitikken side 3, afsnit 5, samt side 5. Der henvises i øvrigt til omtale af klynger på side 7 omkring fødevarer, og side 8 omkring gaming. Det anerkendes, at kultur er vigtig som vækstdriver, og er derfor indskrevet i en oplevelsesøkonomisk kontekst på side Kulturelle oplevelser er med til at skabe turisme, samt skaber fokus på helårsturisme udenfor den traditionelle højsæson. 3. Kultur som økonomivækstdriver betragtes som oplevelsesøkonomi, og disse oplevelser skaber vækst og udvikling i afledte erhverv, og er vigtig at tænke med ind som separat område i den erhvervspolitiske tænkning. Følgende indskrives i erhvervspolitikken på side 7: Et attraktivt kulturliv er et andet eksempel, der har stor betydning for udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune. Kulturen er en vækstdriver, der kan understøtte oplevelsesøkonomien og dermed turisme og turismesamarbejdet i Norddjurs Kommune. Det anerkendes, at kultur er vigtig som vækstdriver, og er derfor indskrevet i en oplevelsesøkonomisk kontekst

41 Aarhus Kommune 1. Glædes over understregelsen af vigtigheden af en tæt tilknytning til mellem Norddjurs og øvrige østjyske kommuner via en aktiv rolle i Business Region Aarhus. 2. Påpeger en række områder hvor Norddjurs erhvervsstruktur matcher med Aarhus, og tilkendegiver gode samarbejdsmuligheder omkring disse. 3. Ser med glæde frem til fortsat godt samarbejde. på side 7. Tages til efterretning Tages til efterretning. Tages til efterretning.

42 Bilag: 5.3. Høringsliste for erhvervspolitikken 2017.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67967/17

43 Parter inviteret til at afgive høringssvar for revision af erhvervspolitikken 2017: Høringspart Afgivet høringssvar Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Business Djursland Erhverv Grenaa LO Djursland Handicaprådet SF Norddjurs Aarhus Kommune x x x x x x x x x x x Destination Djursland Det lokale beskæftigelsesråd DI Østjylland Djurslands Landboforening Norddjurs Erhvervsnet FTF 3F Horesta Syddjurs Kommune Randers Kommune

44 Bilag: 5.4. Udkast til erhvervspolitik - revideret pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67971/17

45 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revideret 26. april 2017 UDKAST 1

46 Indhold PÅ VEJ MOD FREMTIDENS ERHVERVSPOLITIK... 3 VI HAR EN VISION!... 4 Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier...4 Erhvervsstrukturen...4 FUNDAMENTET FOR VÆKST OG UDVIKLING... 5 Styrker og potentialer...5 Produktion...6 Fødevarer...7 Turisme...7 Bygge- og anlæg...8 DE NYE VÆKSTOMRÅDER...8 Gaming...8 Handel...8 DET VIL VI:... 9 DET GØR VI: God kommunal erhvervsservice... 9 Arbejdskraft...9 Iværksætteri- og virksomhedsvejledning Virksomhedsservice Grønt Miljø Certifikat Erhvervsgrunde Planlægning og mobilitet Myndighedsbehandling Samarbejde Business Region Aarhus Turismesamarbejde Lokale samarbejder Fyrtårne Grenaa Havn Havets Hus Det Grønne Museum

47 PÅ VEJ MOD FREMTIDENS ERHVERVSPOLITIK Formålet med erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at sætte rammerne for kommunens tilbud og services til virksomhederne, så de også i fremtiden kan udvikle sig og skabe arbejdspladser, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik sætter rammerne for den erhvervspolitiske indsats. Erhvervspolitikken skaber en struktureret, fokuseret og målrettet tilgang til den fremadrettede indsats, med klyngeudvikling som strategisk grundlag. Erhvervspolitikken må dog ikke blive så ensporet, at nye muligheder ikke kan forfølges eller nye udfordringer imødegås. Men den skal sætte retningen mod de services, tilbud, indsatser og områder, der er dokumentation og enighed om rummer de bedste muligheder for at udvikle erhvervslivet på Norddjurs til gavn for hele kommunen. Den må derfor heller ikke blive så rummelig, at den ikke giver retning for udviklingen. Uden retning risikeres, at muligheder ikke udnyttes godt nok. Tal, statistikker, analyser og Norddjurs Kommunes Vækstregnskab dokumenterer de erhvervsmæssige styrker og potentialer, Norddjurs Kommune har. Erhvervspolitikken omhandler, hvordan Norddjurs Kommune forvalter de muligheder, der faktisk er. Det handler om evnen til at få øje på dem og om at omsætte det til handling. Uden at fortælle omverdenen om Norddjurs Kommunes styrker, potentialer og muligheder, opnås ikke de bedste resultater. Derfor skal der partnerskaber arbejdes strategisk med at fortælle de gode erhvervshistorier, og de muligheder der er for at skabe og realisere nye forretnings- og vækstpotentialer i Norddjurs Kommune. Undersøgelser af Norddjurs Kommunes erhvervsklima viser, at erhvervslivet vurderer indsatsen på langt de fleste områder positivt. Den udvikling skal fastholdes. I Norddjurs Kommune udvikles erhvervspolitikken i dialog med erhvervslivet. Det gør kommunen, både fordi det giver en bedre og mere kvalificeret erhvervspolitik, men også fordi det øger mulighederne for at sikre, at ordene på papiret kan omsættes til handling, når alle bakker op om dem. I Norddjurs Kommune understøttes klyngeudvikling gennem strategiske partnerskaber og samarbejder. Klyngedannelse medvirker til at styrke og tiltrække virksomheder inden for de prioriterede indsatsområder, som erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune rummer. Den erhvervspolitiske opgave er at lægge flest kræfter der, hvor det vil have størst effekt, og tager sit udgangspunkt i situationen, som den er. Derfor beskrives først det erhvervsmæssige fundament for fortsat udvikling på Norddjurs. Herefter udpeges de områder, hvor Norddjurs Kommune navnlig rummer muligheder for vækst og udvikling. Og slutteligt præsenteres hvilke grundlæggende services Norddjurs Kommune vil sikre for alle virksomheder, og hvilke særlige indsatser der skal udnytte og skabe fremtidens muligheder. Erhvervspolitikken er ikke gældende for en tidsbegrænset periode. Politikken er dynamisk og vil følge udviklingen i erhvervslivet i Norddjurs Kommune baseret på Vækstregnskabet. Erhvervspolitikken følges op af handlingsplaner, der indeholder konkrete aktiviteter, handlinger og mål på områder som: Skabelse af nye iværksættere Udvikling og vækst blandt eksisterende virksomheder Skabelse af nye arbejdspladser 3

48 VI HAR EN VISION! Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Formålet med visionen er at skabe et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Derfor tager erhvervspolitikken også udgangspunkt i den overordnede vision og har til formål at realisere denne ved: - Et liv med muligheder: At skabe rammer som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune, der bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. - Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed i Norddjurs Kommune, og at der er arbejdspladser til alle typer uddannelsesniveau. - Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er arbejdspladser til borgere i og uden for Norddjurs. - Gode forbindelser: At infrastrukturen i såvel som til og fra Norddjurs Kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier Erhvervspolitikken lægger sig op ad udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, der skal sikre et erhvervsliv i vækst gennem service og løsninger af høj kvalitet for både borgere og virksomheder, så det er attraktivt at leve og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi udstikker retningen for de markedsføringstiltag og kommunikationsindsatser, der i de kommende år i strategiske erhvervspartnerskaber skal synliggøre Norddjurs Kommunes styrkepositioner overfor omverdenen. På erhvervsområdet betyder det, at markedsføringsstrategiens handlingskatalog understøtter de erhvervsmæssige styrker og potentialer samt hovedområder i erhvervspolitikken. Erhvervspolitikken flugter med den vedtagne arbejdsmarkedspolitik og tilhørende virksomhedsstrategi. Her skal Norddjurs Kommune koordinere indsatsen på de to områder og yde optimal service for erhvervslivet. De konkrete, tværgående indsatser på områderne skal samtænkes, så erhvervslivets udvikling og opkvalificering af kommunens borgere matcher. Erhvervsstrukturen I udviklingen af erhvervslivet i Norddjurs Kommune tages der højde for den erhvervsstruktur, der findes i kommunen, ligesom der er nogle centrale opmærksomhedspunkter: - At Norddjurs Kommune er en aktiv del af Business Region Aarhus, og mulighederne ved at være en del af vækstcentret i Aarhus skal udnyttes optimalt, herunder adgangen til højtudannet arbejdskraft, videninstitutioner, turisme og vækstvirksomheder. 4

49 - At der er en nedgang i antal virksomheder og arbejdspladser i kommunen sammenlignet med tilsvarende kommuner. - At erhvervspolitikken sætter rammen for en struktureret, fokuseret og målrettet tilgang til erhvervsudvikling med klyngeudvikling som strategisk grundlag. - At potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne. - At der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. - At kommunens vestlige bybånd har erhvervsmæssige udviklingspotentialer grundet beliggenhed tæt på Aarhus og E45, samt med etableringen af det nordlige hængsel. - At turisme og fødevarer er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs. - At produktions- og håndværksvirksomheder er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien. - At arbejdet med strategiske partnerskaber omkring branding og markedsføring af Norddjurs Kommunes styrker, potentialer og muligheder, er af stor vigtig for realisering af nye forretnings- og vækstpotentialer. FUNDAMENTET FOR VÆKST OG UDVIKLING Styrker og potentialer Norddjurs Kommune har fokus på egne, særlige styrker. Områder, hvor Norddjurs har en stærk position, eller områder, hvor der er en positiv udvikling i gang, og som rummer muligheder for fremtiden. Styrkepositioner kan gå på tværs af traditionelle brancher og erhverv, så det handler ikke om at skabe muligheder og udvikling på enten det ene eller det andet område. Det handler om at sikre, at den udvikling, der skabes, får betydning for så stor en del af erhvervslivet som muligt. Norddjurs Kommune har mange fremstillings-, underleverandør- og servicevirksomheder. Tilsammen danner disse virksomhedstyper et stærkt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Norddjurs Kommune har særlige erhvervsmæssige styrker indenfor fire områder: Produktion, turisme, fødevarer samt bygge- og anlæg. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder. Som en moderne produktionskommune ses også nye erhvervsmæssige potentialer, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder indenfor udvikling af digitale spil (herefter kaldet gaming) og handel. Tilsammen repræsenterer Norddjurs Kommunes styrker og potentialer områder, hvor fremtidens erhvervsmuligheder ligger. 5

50 Fundament for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik: Norddjurs Kommunes Vision Sammenhæng til øvrige politikker, strategier og planer Erhvervsstruktur i Norddjurs Kommune Styrker og potentialer Styrker Produktion Fødevarer Turisme Bygge- og anlæg Potentialer Gaming Handel Produktion Med produktion som styrke i Norddjurs Kommune refereres der til kommunens stærke position indenfor jern- og metalvirksomheder, elektronik samt relaterede støtte- og serviceerhverv. Produktion i Norddjurs er et centralt erhvervsområde med kompetencer opbygget gennem årtier, og som konstant er i udvikling. Omstillingen til moderne produktion stiller krav til virksomhederne både i forhold til øget produktivitet og i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte virksomhederne i deres fremadrettede udvikling, således at produktionsindustrien fastholder og skaber arbejdspladser og vækst samt indtager nye forretningsområder. Grenaa Havn er med sin position og strategiske satsninger et naturligt omdrejningspunkt indenfor erhvervsudviklingen for produktionsindustrien. Norddjurs Kommune skal fortsætte det tætte samarbejde med Grenaa Havn om de erhvervsmæssige satsninger på området; herunder klyngeudvikling. I kommunens vestlige bybånd findes en række stærke produktionsvirksomheder, der gennem tæt samarbejde har opbygget en stærk klynge, og hvor der med placeringen tæt på Aarhus er muligheder for tiltrækning af både opgaver og arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte væksten i området, så de erhvervsmæssige potentialer kan udnyttes. Genanvendelse er et erhvervsområde, der med den rette indsats rummer stort vækstpotentiale for produktionsvirksomheder. Genanvendelsesområdet er i hastig udvikling og har stor politisk fokus. Med succesfulde virksomheder indenfor dette område kan Norddjurs Kommune med afsæt i den etablerede produktionsindustri indtage en førerposition på området. 6

51 Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv, hvor næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt. Fødevareområdet går på tværs af hele regionen og udgør sammen med Business Region Aarhus hjertet af den danske fødevareklynge med landbrugs- og fødevareproducenter, virksomheder og videninstitutioner. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal fortsat have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og ved forædling af særlige lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter. Denne forædling af lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter indeholder også en stærk erhvervsmæssige branding af Norddjurs Kommune som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, ligesom det kan styrke kommunen som turismedestination. Den markedsføringsmæssige styrke skal udnyttes gennem samarbejde med de relevante fødevare- og turismeaktører. Den danske fødevareklynge er en af Europas største og mest innovative, og der er store potentialer for øget vækst. Ikke mindst i havet og langs kysten er der uudnyttede ressourcer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har altid været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket denne position. Denne udvikling skal fastholdes og forstærkes, og der skal fortsat være særligt fokus på, hvordan kommunen kan understøtte en udvikling af turismeområdet i de kommende år. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland og i samarbejde med Aarhus under Visit Aarhus. Der skal fortsat være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Et vigtigt element i udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune er, at de nødvendige overnatningsmuligheder er til rådighed for turister. Derfor er et samarbejde med alle parter i turismeindsatsen centralt for at udvikle overnatningsmuligheder, der matcher turisternes ønsker. Et attraktivt kulturliv er et andet eksempel, der har stor betydning for udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune. Kulturen er en vækstdriver, der kan understøtte oplevelsesøkonomien og dermed turisme og turismesamarbejdet i Norddjurs Kommune. 7

52 Bygge- og anlæg Bygge- og anlæg er et af Norddjurs Kommunes største erhverv, når det gælder arbejdspladser, og området bidrager til den genelle udvikling i hele Norddjurs Kommune. Branchen har været præget af fald i antallet af beskæftigede, men udviklingen i de seneste år er vendt, således at både antal arbejdspladser og antal virksomheder i branchen igen er stigende. Bygge- og anlæg spænder bredt over en række forskellige brancher og erhverv, hvilket stiller krav om forskelligartede indsatser til at fastholde arbejdspladser og skabe udvikling. Derfor skal samarbejde med lokale aktører som erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner være omdrejningspunkt for tiltag rettet mod bygge- og anlægsvirksomheder. DE NYE VÆKSTOMRÅDER Gaming Gaming er et nyt erhvervsområde i Norddjurs Kommune, og det er i rivende udvikling. Gamingområdet er internationalt et stort vækstområde; især indenfor udvikling af apps, computerspil og virtual reality. Norddjurs Kommune har alle elementer til en spirende gaming-klynge i Grenaa, hvor uddannelse kombineres med iværksætteri, ligesom der arbejdes med at tiltrække eksisterende gaming-virksomheder og investeringer til byen. Et nyt og ungt vækstområde er kendetegnende ved at være globalt orienteret og ved at have andre behov for rammevilkår end traditionelle erhverv. En klar prioritering af internationalt samarbejde og erfaringsudveksling, både i forhold til konkrete, virksomhedsrettede tiltag, samt udvikling af optimale rammevilkår for branchen, giver mulighed for at løfte gaming-klyngen i Grenaa op i verdenseliten, når det kommer til udviklingen af iværksættere og vækstvirksomheder. Opfyldelsen af disse ambitioner kræver et tæt samarbejde og strategisk partnerskab på tværs af mange aktører og mellem Norddjurs Kommune og aktører lokalt, regionalt og nationalt. Handel Der har i kommunen gennem alle tider været stærke traditioner indenfor handel og købmandsskab, men teknologiudviklingen har markant forandret branchen gennem de seneste år. Der er kommet nye handelsmønstre til både indenfor detailhandel, nethandel og engrossalg til industri og serviceerhvervene. Nye virksomheder kommer til, og traditionelle erhverv har gennemgået omstilling til at have handel som en del af deres portefølje. Denne udvikling skaber nye forretningsmuligheder, som allerede nu er med til at fastholde arbejdspladser. Transport af varer er et afledt erhverv til både handel og produktion, hvor kommunen igennem mange år har haft en styrkeposition, som skal fastholdes og udbygges. En stor del af beskæftigelsen ligger fortsat i serviceerhvervene knyttet til transportområdet indenfor reparation, vedligehold, spedition m.m. En særlig gruppe indenfor handelsområdet er virksomheder under tre år. Her fastholdes arbejdspladserne, og på visse handelsområder opleves således en stigning i både antal arbejdspladser og antal virksomheder. Disse vækstvirksomheder skal understøttes i deres videre udvikling. 8

53 DET VIL VI: Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune vil i de kommende år bestå af tre elementer: - God service til alle virksomheder - Fokus på vores særlige styrkeområder - Vedvarende opmærksomhed på nye muligheder Hovedområder for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik Kommunal Erhvervsservice Samarbejde Fyrtårne Arbejdskraft Erhvervsgrunde Business Region Aarhus Grenaa Havn Iværksætteri og virksomhedsvejledning Planlægning og mobilitet Turismesamarbejde Havets Hus Virksomhedsservice Grøn Miljø Certifikat Myndighedsbehandling Lokale samarbejder Det Grønne Museum/Gl. Estrup DET GØR VI: God kommunal erhvervsservice Alle virksomheder skal have adgang til grundlæggende services af høj kvalitet. Men de områder, der repræsenterer fremtidige muligheder, skal have særlig opmærksomhed, så mulighederne udnyttes bedst muligt, og så udviklingen på disse områder kommer så stor en del af erhvervslivet i kommunen som muligt til gode. Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet med fokus på at yde en optimal service. Arbejdskraft Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det skal tilstræbes, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er vigtigt, at der er fortsat fokus på uddannelse af de unge, der er fremtidens arbejdskraft. Med øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, er det centralt, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse, og kan matche de krav erhvervslivet stiller. Det er en fælles opgave, at der skabes en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. 9

54 I Norddjurs Kommune oplever virksomhederne en stigende udfordring i forhold til kvalificeret arbejdskraft; særligt indenfor produktion og metal, bygge og anlæg, hotel og turisme samt det grønne område. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og eventuelle rekrutteringsudfordringer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Norddjurs Kommune har samlet erhvervsservice-området og arbejdsmarkedsområdet under samme forvaltning i en målrettet og strategisk indsats. Dette skal styrke og udvikle samarbejdet og sikre, at virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, som Norddjurs Kommune har til virksomheder. Iværksætteri- og virksomhedsvejledning Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Denne vejledning bliver løst i samarbejde med Væksthus Midtjylland, der sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige programmer, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Norddjurs hænger sammen med resten af verden, og den videre udvikling af de erhvervsmæssige styrker og potentialer skal derfor ske i sammenhæng med udviklingen i regionen og på nationalt niveau. Både fordi det vil styrke udviklingen og Norddjurs særlige rolle heri, men også fordi det vil muliggøre, at kommunen får flere kræfter til udvikling. Iværksættere skaber fremtidens vækstvirksomheder og arbejdspladser. Derfor er det centralt, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv i Norddjurs Kommune. Nye erhvervsområder kan være omdrejningspunkt for iværksætteri og klyngeudvikling indenfor eksempelvis gaming. Virksomhedsservice I Norddjurs Kommune arbejdes der med at sikre den optimale dialog mellem virksomheder og jobcentret. Derfor arbejdes der på en strategi for medarbejderne indenfor virksomhedsservice, hvor hver virksomhedsbranche har tilknyttet en virksomhedskonsulent. Dette sikrer, at alle samarbejdende virksomheder har en indgang til jobcentret med viden om deres branche. Kommunen arbejder desuden sammen med 10 øvrige kommuner om formidling af arbejdskraft med henblik på udvidelse af arbejdsudbuddet. Særligt udvalgte virksomheder vil få indgang på chefniveau, fordelt imellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedsindsatsen skal være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, hvor der er behov for arbejdskraft, og tager udgangspunkt i efterspørgslen efter arbejdskraft; herunder de erhvervspolitiske styrker og potentialer i Norddjurs Kommune. Det er yderligere en væsentlig del af denne service at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne igennem en hurtig og effektiv sygedapengeindsats, endvidere at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job, herunder understøtte det rummelige arbejdsmarked. 10

55 I Norddjurs Kommune er erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet blevet organiseret i samme forvaltning. Dette skal udvikle de traditionelle kommunale erhvervsserviceområder til en stærkere, koordineret indsats i forhold til virksomhedsbetjening med effektiv og smidig kommunal sagsgang kombineret med høj faglig kvalitet til gavn for erhvervslivet. Grønt Miljø Certifikat Grønt Miljø Certifikat (GMC) er et etableret miljøledelsessystem, som Norddjurs Kommune uddeler til virksomheder i kommunen som en opkvalificering af den lovbestemte selvkontrol for virksomheder. Sigtet med GMC er gennem samarbejde og samtale at styrke virksomhedernes kvalitet og arbejdsgange og dermed opnå bedre miljøforhold og udviklingsmuligheder. GMC understøtter eksisterende erhvervsservice til erhvervslivet, således at virksomhederne får en helhedsorienteret service fra Norddjurs Kommune. Der er potentiale i at udbrede GMC bredere til erhvervslivet i Norddjurs Kommune. Erhvervsgrunde Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed i forhold til de udviklingsmuligheder, der viser sig, både i forhold til vækst og udvikling for eksisterende virksomheder, samt nye og attraktivt beliggende byggegrunde for nye virksomheder i kommunen. Planlægning og mobilitet I Norddjurs Kommune arbejdes der med bybånd øst, bybånd midt og bybånd vest. De 3 bybånd har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af deres beliggenhed og størrelse, men også i kommunens øvrige byer er der muligheder for at etablere virksomheder. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur; det gælder vejnettet både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen. Det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt letbaneforbindelsen mellem Grenaa og Aarhus. Det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører i hele verden. Norddjurs Kommune har vedtaget en mobilitetsstrategi i samarbejde med Syddjurs Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik. Strategien styrker sammenhængen mellem transportformerne og skaber en fælles platform for de fire parters planlægning og udvikling. Infrastruktur, byudvikling og adfærd tænkes sammen i en helhed. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande samt til yderligere internationale afgange fra Kastrup Lufthavn. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Myndighedsbehandling Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. Med den nuværende organisering i Norddjurs Kommune er der etableret et tæt samarbejde mellem erhvervsafdelingen og miljøafdelingen. Et sådan samarbejde sikrer, at de nødvendige kompetencer kommer i spil. Norddjurs Kommune arbejder også med forhåndsdialog, hvor virksomheder kan mødes med de relevante aktører i Norddjurs Kommune med henblik på at skabe det optimale sagsforløb til gavn for virksomhederne. 11

56 Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at tiltrække regionale og nationale ressourcer er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og muligheder. På den måde rækker egne ressourcer længere. I Norddjurs vil der blive fokuseret på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Business Region Aarhus Norddjurs Kommune er en integreret del af Business Region Aarhus og skal udnytte de muligheder, dette giver. Som en del af Business Region Aarhus udvikles og styrkes hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser, at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed, og de forskellige styrkepositioner gør samlet set Business Region Aarhus til en stærk erhvervsregion. Norddjurs Kommune har en ambition om at sætte sig forrest på de fokuserede erhvervsindsatsområder i Business Region Aarhus; eksempelvis på turisme og fødevareområdet. Turismesamarbejde Kombinationen af storby, kyst og natur udgør samlet set et stort potentiale for at skabe vækst i turismen i Østjylland. For at sikre en fortsat udvikling er strategiske, innovative og forpligtende samarbejder nødvendige. Destination Djursland har sammen med Visit Aarhus indgået et styrket strategisk samarbejde med formålet at øge turismen ved at præsentere Østjyllands mange muligheder i et fælles turismefremstød. I forlængelse heraf, er det centralt, at der i Norddjurs Kommune arbejdes strategisk med at skabe de overnatningsmuligheder, som turister efterspørger. Dette skal ske i et samarbejde med alle relevante aktører på turismeområdet. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turismesatsning, da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. Lokale samarbejder Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og strategiske samarbejder, eksempelvis for branding af Norddjurs. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for nye samarbejdsmuligheder, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder. Derfor arbejder Norddjurs Kommune på at opbygge en stærk dialog med virksomheder, lokale erhvervsforeninger og Lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG og småøernes LAG) gennem en række konkrete tiltag. Dialog bidrager til at sikre, at de konkrete, fremadrettede virksomhedsaktiviteter sker i et tæt og produktivt samarbejde. 12

57 Fyrtårne Fyrtårne er fysiske steder i Norddjurs Kommune, hvis tilstedeværelse er anerkendt både lokalt, nationalt og internationalt. Norddjurs Kommune skal understøtte den fortsatte udvikling af disse fyrtårne i den fremadrettede erhvervsindsats blandt andet ved at koble lokale virksomheder på de erhvervsmæssige muligheder, fyrtårnene generer. Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og uddybning har givet nye erhvervsmæssige muligheder. Masterplanen for Grenaa Havn peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. Grenaa Havn har sat som ambition at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn. Med udviklingen inden for off-shore industrien findes et stort potentiale. Som et led heri har Grenaa Havn påbegyndt omdannelse af et havneområde til værftsområde for at sikre de optimale betingelser for det fremadrettede arbejde. Dette giver muligheder for vækst og udvikling blandt Norddjurs-virksomheder med de rette kompetencer. Havets Hus Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition, og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs Kommune er der god mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore, f.eks. vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. Et eksempel herpå er etablering af et testanlæg for storskalaproduktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at dette testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Det Grønne Museum Det Grønne Museum Jagten, Skoven, Landbruget og Maden, som ligger ved Gl. Estrup, er en institution, der også erhvervsudviklingsmæssigt har et potentiale. Den midtjyske region rummer en lang række små som store fødevareproducenter, der kan hente store gevinster ved at samarbejde, når de udvikler nye produkter og forretningsmodeller. Det Grønne Museum giver fødevareproducenter mulighed for at etablere nye samarbejder, udvikle nye produkter og nye forretningsgange med udgangspunkt i fødevarevirksomheders behov og i den danske fødevarekultur. Målet er, at Det Grønne Museum skal være med til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø, der vækker opsigt både nationalt og internationalt, befordre samarbejder med henblik på eksport og ikke mindst være med til at eksperimentere for at opnå de bedste produkter og løsninger. 13

58 Bilag: 5.1. Indkomne høringssvar til erhvervspolitikken 2017 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68028/17

59 ,1% 6 ""* 0'%'1/& ( 2 " "* 3,1/(( 3 0'%&45(/&(367(%8(% (917%'((1(%1(%%( 7%%/%(3(82%(2 :,(&'%/&'( '4 12 (% ': (%1( 0'%!"# $%&'(%()%$%$%$*+%$",$(-.($((/-

60 Erhvervsudvalget Afdeling: Velfærdsdirektørens område Dato: Reference: Randi Boll Johnsen Tlf.: Journalnr.: 17/90 Høringssvar: Revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget har ingen yderligere bemærkninger til Norddjurs Kommunes erhvervspolitik. Venlig hilsen Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

61 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget drøftede sagen og besluttede at afgive følgende kommentarer til politikken: På side 7 i forlængelse af afsnittet om turisme indføjes følgende: Et attraktivt kulturliv er et andet element, der har stor betydning for udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune. På side 11 efter afsnittet om turismesamarbejde indføjes et nyt afsnit: Kulturregionssamarbejde Det kommunale/regionale/internationale samarbejde på kulturområdet er med til at udvikle og synliggøre Norddjurs Kommunes kulturelle styrker og fyrtårne og bidrager til vækst og udvikling på erhvervsområdet (i perioden er Norddjurs Kommune en del af Kulturring Østjylland). 1

62 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget drøftede sagen og et flertal bestående af Jens Meilvang (I), Niels Basballe (A), Niels Ole Birk (V) og Tom Bytoft (A) besluttede, ikke at afgive høringssvar. Mads Nikolajsen (F) ønskede at afgive følgende høringssvar: Fødevarer s.8-9: Fokus på økologisk landbrug og gartneri kan styrke Djursland som fødevareleverandør til Aarhusområdet. Turisme s.10: Fokus på øko-turisme kan drage fordel af kommunens mange naturoplevelser og kan give nye typer overnatningssteder. Bygge- og anlæg s. 10: Norddjurs Kommune skal understøtte alternativt, bæredygtigt byggeri.

63 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tager revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune til efterretning. 1

64 Djursland 6. april 2017 Høringssvar Business Djursland giver hermed et kort, men set fra vores side relevant indspark til fremtidens erhvervspolitik for Norddjurs Kommune, som præsenteret på det årlige dialogmøde med erhvervslivet. Overordnede betragtninger Norddjurs Kommune skal indledningsvis roses for tiltaget med samling af Erhverv og Arbejdsmarked under samme direktør og for forløbet med dette, så fortsæt med den stil, Men der er selvfølgelig plads til at udvikle og blive endnu bedre, hvorfor vi foreslår, at man generelt set ser på fremtidens erhvervsmuligheder ud fra erhvervslivets ønsker og behov. Og man kunne tænke sig, at man arbejder med denne form for udvikling i klynger, da ikke alle typer af virksomheder har samme behov/ønsker til den fremtidigeudvikling. På denne måde sikres et bedre og bredere ejerskab af Norddjurs Kommunes erhvervspolitik hos eksisterende og nye virksomheder, og samtidig øges stoltheden og derved også brandingen af Norddjurs Kommune gennem flere engagerede ambassadører, som derved sikrer opfyldelse af Norddjurs Kommunes vækstpotentiale på både bosætning- og erhvervsområdet i hele kommunen. Disse overordnede betragtninger, ser bestyrelsen i Business Djursland frem til, i fællesskab med Norddjurs Kommune at løse, da det vil medvirke til at sikre opfyldelsen af visionen Djursland Det bedste sted at bo, arbejde og drive virksomhed Nedslagspunkter Generelt set er det ikke revolutionerende ændringer i På vej mod fremtidens erhvervspolitik, da det virker som om at der mere er tilføjet flere indsatsområder ud fra status i dag. Vi vælger derfor alene at slå ned på de enkelte områder, som vi finder er for svagt defineret/prioriteret i planen ift. At få succes med erhverv i Norddjurs Kommune nu og i fremtiden. Der bør lægges væsentligt mere fokus på den digitale infrastruktur, da denne er af afgørende betydning, for at Norddjurs Kommune kan fastholde, og vækste erhvervsmulighederne i fremtiden. Og vi mener ikke at dette bør være alene Norddjurs Kommune, men et tæt samarbejde mellem Syddjurs- og Norddjurs Kommune, der sikrer det digitale Djursland, hvor alle virksomheder vil have mulighed for fiber forbindelse. 1

65 Der bør prioriteres i indsatsen da det kan virke en smule urealistisk, at være opprioriteret på alle de meget brede beskrevne indsatsområder/parametre i planen i samme periode, med de tilgængelige muligheder/midler Norddjurs Kommune har til rådighed. Hvorfor vi mener, at man klart bør opprioritere de områder hvor der findes vækstpotentiale, og så melde klart ud at det er her fokus ligger nu, men at man stadig rummer og arbejder for de øvrige områder der pt. Ikke er opprioriterede. Den lokale erhvervsservice bør gentænkes, og igen blive lokal, så flere tager ejerskab af den, og opfatter den som deres, og dette kan gøres i tæt samarbejde med Business Djursland, da det jo er et af de områder i vores 2020 plan som vi ser som en styrkelse af erhvervet og dermed indfrielse af vækstpotentialet på Djursland. Iværksætteri på skoleskemaet i folkeskolen i samarbejde med ambassadører fra Business Djursland vil være med til at skabe en bedre iværksætterkultur. Erhvervspolitikken bør være en længerevarende (3 5 årig) strategi, som så suppleres af årlige detaljerede handleplaner, der med fordel kunne udvikles i tæt samarbejde mellem Norddjurs Kommune og Business Djursland. Undertegnede står naturligvis til rådighed med eventuel uddybning af det fremsendte. Med venlig hilsen Formand Bjarne Nielsen Business Djursland Ny Lufthavnsvej 21 DK-8560 Mobil:

66 Grenaa, 5. april 2017 Høringssvar til Norddjurs Kommunes Erhvervspolitik Erhverv Grenaa giver hermed sit høringssvar til revidering af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune. Som udgangspunkt ser Erhverv Grenaa meget positivt på den inddragende proces, der har været omkring revidering af erhvervspolitikken. Informationsniveau, mødeafholdelse og udsendt materiale har været af ganske høj kvalitet. Vigtigste betragtninger Generelt set er de følgende områder de vigtigste forslag vi har til erhvervspolitikken: 1. Erhvervspolitikken skal følges op af en detaljeret og målstyret handlingsplan, som offentliggøres og revideres løbende. 2. Erhvervspolitikken skal fokusere på udvalgte klynger og kompetenceområder, i stedet for at ville servicere alle virksomheder lige meget. 3. Grenaa skal skrives ind i erhvervspolitikken som en afgørende driver for udvikling i hele kommunens erhvervsliv. 4. Norddjurs Kommune skal sikre en tæt dialog med erhvervslivet ved at besøge de vigtigste virksomheder hvert år, og komme i kontakt med resten af erhvervslivet via organisationer og foreninger. Overordnede kommentarer De følgende kommentarer adresserer områder der ikke direkte er nævnt i oplæg til erhvervspolitik: Erhvervspolitikken skal bestemmes ud fra erhvervslivets ønsker og behov, og ikke kommunens. Det skal blot være et redskab for kommunen til at støtte erhvervslivet bedst muligt. Erhverv Grenaa anbefaler at den kommunale erhvervspolitik omlægges til en 4-årig dynamisk politik, således at man altid har både det korte lys via en detaljeret 1-årig handlingsplan og det lange lys via en 4-årig politik (eller strategi) Erhverv Grenaa vil gerne henvise til erhvervsanalysen gennemført i 2016 af Grenaa Erhvervsøkonomiske Tænketank (GET), som netop fremkommer med forslag til 7 potentielle klynger og 7 tværgående kompetenceområder, som Grenaa og dermed Norddjurs Kommune kan udvikle sig ud fra Det er vigtigt at styrke en brandingproces af kommunen både internt og eksternt. Internt for at styrke den lokale stolthed of dermed skabe flere lokale ambassadører for kommunen, og eksternt for at tiltrække nye borgere og virksomheder 1

67 Det er vigtigt at nævne, at bosættelse og dertilhørende områder som fx uddannelse, kultur, fritid, natur og livskvalitet alle er overordentlig vigtige for den lokale erhvervsudvikling Det er vigtigt, at vi i kommunen får styrket en kulturændring, hvor vi fokuserer meget mere på at spille hinanden gode, og dermed skaber værdi for hinanden og med hinanden. Specifikke kommentarer Dette afsnit angiver de specifikke kommentarer Erhverv Grenaa har til oplæg til erhvervspolitik. Side 3: På vej mod fremtidens erhvervspolitik Erhverv Grenaa udtrykker stor enighed i nødvendigheden af, at der skal skabes en struktureret og målrettet tilgang for at omsætte de brede erhvervspolitiske hensigter til konkrete handlinger og aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at den færdigt formulerede politik følges op af konkrete mål og proaktive planer, som kommunen efterfølgende kan styre og måle deres indsats efter. Vi anser det for essentielt, at der i udmøntningen af den nye erhvervspolitik lægges øget fokus på: Struktureret målrettet tilgang til den fremtidige indsats. Vise evnen til at omsætte planer og muligheder til konkret og proaktiv handling med kommunen som løbende initiativtager/facilitator. Øget og kontinuerlig dialog med områdets virksomheder også gerne på individuel basis. Erhverv Grenaa ser det også som vigtigt, at der skabes en åben og offensiv kommunikation om kommunens erhvervspolitiske mål samt at der løbende kommunikeres om succeserne, når målene opfyldes. Det er vigtigt at effekten af kommunens erhvervspolitik italesættes, hvis den skal skabe grobund for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til området. Brandingen af Norddjurs Kommune som en erhvervsaktiv og erhvervsmæssigt fremsynet kommune, danner tillige forudsætningen for, at tiltrække de fremtidige knappe ressourcer indenfor kvalificeret arbejdskraft. Erhvervspolitikken tager udgangspunkt i vækstregnskabet og de analyser af Norddjurs Kommunes styrker og potentialer, der kan udledes heraf. Dette grundlag kunne med fordel suppleres af analyser af, hvordan Norddjurs og Grenaa med stor relevans kunne byde ind på en offensiv strategi i forhold til de samfundsmæssige megatrends der tegner sig i horisonten. Det kunne være en offensiv strategi i forhold til cirkulær økonomi, digitalisering, delekultur, større koncentration omkring byer altså områder hvor eksempelvis Grenaa kunne blive en interessant by med tiltrækningskraft som frontløber på en udviklingstrend der kommer til at fylde endnu mere i løbet af de kommende år og årtier. 2

68 Vi er enig i erhvervspolitikkens formulering om, at erhvervspolitikken ikke må blive så rummelig, at den ikke giver retning for udviklingen. Erhverv Grenaa vil derfor også påpege vigtigheden i at erkende, at Grenaa er den største by på Djursland og helt central for halvøens udvikling. Derfor er udgangspunktet, at en øget udvikling af Grenaas erhvervsliv også vil give en kraftig afsmittende effekt på erhvervsudviklingen for resten af Djurslands byer og landdistrikter. Der sker en løbende indvandring mod de store byer og her skal Grenaa være Norddjurs Kommunes modpol mod at udviklingen alene driver mod Aarhus og Randers. Side 4-5: Vi har en vision Det er Erhverv Grenaas vision at Norddjurs Kommunes erhvervspolitik vil gøre Grenaa by til en attraktiv ramme for fremtidens erhvervsliv. Det skal være nemt og attraktivt for iværksættere at starte nye virksomheder. Det skal være nemt og attraktivt at udvikle sin virksomhed i Grenaa. Og det skal være nemt og attraktivt at flytte sin virksomhed til Grenaa. Grenaa vil tilbyde virksomheder alle de nødvendige elementer for at skabe en succes, herunder kvalificeret arbejdskraft, attraktive grunde og bygninger, god infrastruktur ind og ud af byen til ansatte og gods, nem adgang til kvalificerede leverandører og forretningspartnere samt en konstruktiv myndighedsbehandling. De fire hovedtemaer sætter en udmærket ramme for Kommunens vision. Vi vil atter tillade os at påpege, at skal temaerne have effekt skal de også have et mere konkret indhold. Dette underbygges af, at Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi og kommunikationsindsats skal synligøre kommunens styrkepositioner. For at kunne kommunikere troværdigt om udviklingen indenfor de fire hovedtemaer, er det vigtigt at kunne fortælle konkrete historier om, hvor og hvordan kommunen gør det anderledes og bedre end andre kommuner. Erhverv Grenaa bakker op om det regionale samarbejde med Business Region Aarhus, således vi samlet kan medvirke til at styrke hele regionens udvikling. Erhverv Grenaa opfordrer samtidig til, at kommunen udarbejder en konkret strategi for det forventede erhvervsmæssige udbytte af samarbejdet i Business Region Aarhus. Indenfor hvilke erhvervsmæssige områder skal Norddjurs Kommune have merudbytte af samarbejdet og hvordan skal dette opnås? Erhverv Grenaa savner, at det ikke er blevet plads til begrebet klyngedannelse i forbindelse med beskrivelsen af vision og erhvervsstruktur. Erhverv Grenaas analyser viser, at et indsatsområde der kan være kraftig medvirkende til at tiltrække og fastholde virksomheder er skabelsen af klynger. Vi mener, at netop en offensiv strategi fra kommunens side på at facilitere klyngedannelser indenfor relevante styrkeområder i kommunen, kunne være et vigtigt redskab for at opnå kommunens ønsker om både at understøtte scale-up virksomheder og skabelse af iværksættervirksomheder. 3

69 Erhverv Grenaa har tidligere beskrevet følgende relevante klyngedannelser for området: Gaming Avanceret produktion Tang Genanvendelse Vindenergi Energioptimering Turisme Klynger dannes ud fra nedenstående struktur: Kommunen har i erhvervspolitikken udpeget en række fyrtårne. Det kunne netop være et af de konkrete handlingsinitiativer, at være medvirkende facilitator til klyngedannelse for at fremme udviklingen af disse fyrtårne. Side 6: Fundamentet for vækst og udvikling I forhold til illustrationen over fundamentet for kommunens erhvervspolitik, kunne vi fra Erhverv Grenaas side ønske os mere offensive overvejelser omkring potentialer. Erhvervspolitikken tager efter vores opfattelse i for høj grad afsæt i status i dag og mangler derfor et fremtidsperspektiv i forhold til de megatrends der vil påvirke fremtidens erhvervsliv. Det konstateres netop, at der i kommunen er en nedgang i antal virksomheder og arbejdspladser i sammenligning med tilsvarende kommuner. Derfor er det vigtigt, at identificere et bud på de sektorer fremtidens virksomheder og arbejdspladser ligger indenfor og medtage dette under potentiale for fremtidig fundament for vækst og udvikling. 4

70 Grenaa Erhverv har tidligere fremhævet flere potentielle områder for fremtidig vækst: Adgangen til Sverige Detail/webshop Testby eller Testkommune Skalerbar / klynge by eller kommune Bæredygtig by eller kommune Startup-kommune Altså områder der mere specifikt rammer ind i fremtidens megatrends og samtidig er med til at give Norddjurs Kommune en skarpere profil. Erhverv Grenaa mener generelt, at Norddjurs Kommune skal brandes markant bedre, og at bosætnings- og uddannelsespolitik uløseligt hører sammen med erhvervspolitikken. Erhverv Grenaa mener derfor også, at Grenaa skal have langt mere fokus som Djurslands erhvervshovedby. Et stærkt Djursland er afhængig af, at vi på Djursland ikke altid vender hovedet mod Aarhus og Randers, når vi taler om de kræfter et bymiljø giver. Side 7-8: Produktion Norddjurs Kommune har en stærk historik som produktionskommune. Dette skal vi bygge videre på og styrke. Det er dog meget nødvendigt at opdele fokus mere end skrevet i oplægget. Dels skal fokus på produktion deles op i fokus på skabelse og styrkelse af klynger indenfor og overlappende med produktion. Dette kunne fx være avanceret produktion, genanvendelse, vindenergi, offshore mv. Her er klyngetanken meget central. Dels skal det taget i betragtning, at den hidtidige erhvervsstruktur vil blive voldsomt ændret i de kommende år. Megatrends som 3D print, deleøkonomi, hjemtagelse af produktion til Danmark, specialisering, globalisering og materialeoptimering vil betyde at der kommer til at ske voldsomme ændringer blandt kommunens produktionsvirksomheder. Dette bør understøttes og afspejles i erhvervspolitikken. Herunder er det centralt at fokusere på videnskompetencer og værdiskabelse i produktionen, så kommunen kommer fra en selvopfattelse som blue-collar produktionskommune, til en innovativ og ingeniør- og videnstung produktionskommune. Side 8-9: Fødevarer Selvom der er mange ansat i fødevareerhvervet i kommunen, skal man passe på ikke at overvurdere fremtidspotentialet i dette erhverv. Erhverv Grenaa mener, at vi skal have et skarpt fokus på de kommende styrkepositioner, hvoraf tang er absolut det vigtigste, og dermed bør få en yderst central plads i kommunens erhvervspolitik. 5

71 Herudover kan produktion og salg af lokale fødevarer have en central plads fx i forhold til turisme som nævnt i oplægget. Her må gerne komme mere vægt på både kvalitetsfødevarer, herunder fx økologi og dyrevelfærd, og lokale produkter. Herudover skal der søges efter synergieffekter i fødevareklyngen i Aarhus og Region Midt generelt. Dette kan ske ved at enkelte fødevarevirksomheder og organisationer kan koble sig på eksisterende fødevareklynger. Det Grønne Museum kan desuden anvendes som et fysisk knudepunkt for forskning og erhvervsudvikling (evt. klyngeudvidelse) indenfor specielt originale og naturlige fødevarer, da der her allerede er en del forskning og erhverv. Men herudover bør der ikke være den store fokus på fødevareerhvervet i kommunen. Side 9-10: Turisme Erhverv Grenaa er overvejende enige i det fremlagte oplæg. Grenaa har en smuk natur, en af Danmarks smukkeste sandstrande og kultiverede naturarealer, som kan anvendes til turismeformål. Grenåen og kystlinjen nord og syd for byen er ideelle til fiskeri. Desuden er der en lang række kulturtilbud i byen, som fx Kattegatcenteret og Kulturhuset. Der findes en lang række overnatningsmuligheder, som fx campingpladser, hoteller og kroer. De lokale restauranter dækker flere genrer og prisniveauer, uden dog at have stjerneklasse. Det er sparsomt med cafeer, og byens detailhandel er for nedadgående. Der er ingen forsknings- eller uddannelsesinstitutioner indenfor turisme eller oplevelsesøkonomi. Der er desuden ingen struktureret kapitaltilførsel eller inkubatormiljø. Destination Djursland kan anses for at være en klyngeorganisation. Denne situation vil Erhverv Grenaa gerne ændre til følgende: Det er Erhverv Grenaas vision at Grenaa og dermed Norddjurs sættes på Danmarks- og Europakortet, som et af de mest populære turistområder indenfor natur- og kystturisme. Den velbevarede natur, de mange udfoldelsesmuligheder i naturen og de smukke strande, gør sammen med den omfattende serviceindustri inklusive restauranter, cafeer, hoteller, udlejningsvirksomheder mv., at Grenaa er et foretrukket turistmål for naturelskere og børnefamilier. Fiskeri og sportsaktiviteter kan tiltrække et utal af nye turister. Oplevelserne i naturen kan suppleres med stærke kulturelle tilbud, og et stærkt lokalt handelsliv. Etablering af forsknings- og uddannelsesinstitutioner indenfor turisme og oplevelsesøkonomi vil sikre et stadigt højt niveau og tiltrækker endnu flere turister end tidligere. Samarbejdet med turistorganisationer på Djursland, Aarhus og Østjylland sikrer kræfterne til at tiltrække turister langvejs fra. Med dette in mente bør den nuværende plan med at give køb på aktiverne kyst og strand på Djursland i markedsføringen af Østjylland i ramme af Business Region Aarhus ud fra Amsterdammodellen, tages op til genovervejning. Det ser ud til at synergieffekten i det samarbejdet er faldet ud til andres fordel end Djursland. Desuden skal ovennævnte vision for turismen gerne ses i lyset af en oplevelsesøkonomi, der giver store synergieffekter. Dvs. at kultur- og fritidstilbud og naturen skal ses som magneter der tiltrækker turister, som så vil skabe omsætning i fx restauranter, cafeer, butikker og hoteller. Og 6

72 disse turister kan blive gode ambassadører for kommunen ved senere bosætning, samhandel eller etablering af virksomhed. Et område som kunne få større opmærksomhed, kunne være Anholt, der via det kommunale ejerskab af færge og havn kunne spille en endnu større rolle for turismen inkl. fokus på detailhandelen og overnatningsmuligheder på øen. Side 10-11: Bygge og anlæg Som udgangspunkt følger bygge- og anlægserhvervet i kommunen de generelle konjunkturer i samfundet. For at komme ud over denne afhængighed med store udsving til følge, anbefales det at se bygge- og anlægsbranchen gennem de linser, som gives i de kommende megatrends. Det vil således være vigtigt at se, hvorledes branchen kan udnytte en positiv udvikling i andre brancher i kommunen, hvor der er behov for nybygning, tilbygning og renovering. Det vil være nødvendigt at se den historisk meget lokalt forankrede branche, som en mere regional, national eller endog international klynge af spillere. Dette vil give branchen et væsentligt større marked, som kan skabe grobund for, at de små virksomheder kan vokse sig større og mere professionelle. Det vil endvidere være nødvendigt at se på den fremtidige opførelse og anvendelse af bygningsmassen med fokus på bæredygtighed af materialer, energioptimering og nye sociale aspekter. Dette vil kræve nye kompetencer, nyt kundefokus, og kan styrkes via et fokus på bæredygtigt byggeri i den kommunale bygningsmasse. Med dette in mente kunne det være optimalt fx at sammenkoble de lokale uddannelsesinstitutioner til de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, for at danne grundlaget for en fremtid klynge indenfor branchen. Side 11: De nye vækstområder Gaming Erhverv Grenaa er helt enige i at kommunen skal understøtte udviklingen indenfor gaming. Dette skal dog gøres væsentligt mere erhvervsfokuseret ved at bidrage til at danne en decideret gamingklynge med regionalt, nationalt og internationalt niveau. Handel Endvidere er Erhverv Grenaa enige i at handel skal være et fremtidigt udviklingsområde for kommunen. Den nuværende tendens med butiksdød i både store og mindre byer i kommunen skal give kraft til at ændre strategi. Det foreslås at Grenaa som foregangsby i kommunen opretter et webshopkoncept, som alle byens (og måske alle kommunens) butikker kan deltage i evt. som medejere. Alle butikker (evt. undtaget kædebutikker) vil få udarbejdet en prisbillig tilpasset og søgeoptimeret webshop. Et centralt lager vil håndtere alle forsendelser og butikkerne kan bruge dette lager som 7

73 pluklager til egen butik. Kunderne vil kunne bestille varer fra flere butikker og stadig kun betale ét forsendelsesgebyr. Endelig skal der mere fokus på engroshandel med udgangspunkt i Grenaa by. Med havnen, store indfaldsveje og dermed et naturligt bindeled mellem Jylland og Midtsverige, er har Grenaa stort potentiale til at vækste indenfor engroshandel. Business Region Aarhus - Grenaa site (BRA-GS) Kommunen har en naturlig tæthed til Aarhus, som gør at mange af de lokale virksomheder har kunder og forretningspartnere der. Der er dog ikke oprettet et mere formelt samarbejde, udover Norddjurs Kommunes medlemskab af Business Region Aarhus. Der er således stort potentiale i den kommende vækst i det østjyske vækstområde. Kommunen er en del af Business Region Aarhus (BRA), og dermed en del af det østjyske vækstområde, som huser op mod 1 million indbyggere. Erhverv Grenaa har en vision om, at kommunen og specielt Grenaa er i spil som en lokalitet, hvor det giver mening at anlægge sin virksomhed eller dele heraf da Grenaa har den gode blanding af et attraktivt erhvervsklima og tilgængelige og kompetente medarbejdere. Erhvervsklimaet er attraktivt grundet det store udbud af gode erhvervsbygninger og grunde, den gode kommunale erhvervsservice, og den gode infrastruktur. De kompetente medarbejdere kan findes i Grenaa grundet det gode bosætningsmiljø, den smukke natur, det gode fritidsliv, de gode uddannelser, de gode muligheder for arbejde til ægtefællen, samt gode pendlermuligheder for de, der har valgt ikke at bosætte sig i Grenaa. Disse fordele gør, at kommunen og specielt Grenaa med tiden bliver udbygget til en erhvervsmæssig forstad til Aarhus og det østjyske vækstområde både fysisk og mentalt. Testkommune Kommunen har generelt ikke tradition for at huse udviklingsprojekter. Kommunen er ikke specielt åben overfor afprøvning af nye teknologier og processer i egne institutioner og infrastruktur. Der er kun ganske få danske eller udenlandske virksomheder, som har bosat sig i kommunen for at lave udviklingsprojekter. Der er følgelig heller ikke de store samarbejder med forskningsinstitutioner omkring tests, ej heller uddannelser lokalt, som støtter op om dette. I fremtidens samfund er alting under udvikling det kaldes betapreneurship alt i beta. Dette sætter stor fokus på forretnings- og produktudvikling, og giver et stort behov for virksomheder for at finde de rette testmiljøer for deres produkter og services. Disse miljøer skal gerne ligne de reelle markeder så meget som muligt. Erhverv Grenaa vil gerne ændre den nuværende beskrevne situation til følgende: Kommunen og alle Grenaas virksomheder og organisationer kan indgå en musketéred, som stiller hele byen og kommunen til rådighed for produktudvikling. Denne fantastiske mulighed for hurtig og effektiv læring kan bringe Grenaa og kommunen på Danmarks- og verdenskortet, som et sted, hvor man gerne vil opsætte udviklingsprojekter. Dette kan i visse tilfælde udvikle sig til faste udviklingsafdelinger og sågar service og produktion. Kommunen og Grenaa kan derfor også indgå samarbejder med relevante forskningsinstitutioner, som er hyppige gæster i byen og kommunen. Og der kan komme nye uddannelser til, som kan støtte op om de nye krav til kompetence medarbejdere i de nye virksomheder. 8

74 Side 12-13: Plads til vækst og udvikling Infrastrukturen er vigtig for udviklingen af det lokale erhvervsliv. Det omfatter fx veje, havne, lufthavne, digital infrastruktur og adgang til byggegrunde og bygninger. Området ved den nye omfartsvej nord om Grenaa kan anvendes til flere af de kommende klynger. Udvidelsen af Grenaa Havn skal som hidtil tænkes med henblik på erhvervsudvikling med særligt fokus på de virksomheder, som naturligt vil placere sig på en havn. Det kunne fx være indenfor genanvendelsesklyngen, handel (og evt. produktion) ifm. Sverige, tangklyngen, og turisme. Generelt skal det sikres at der er passende kommunal og/eller privat udbud af byggegrunde, industribygninger og kontormiljøer til nuværende og tilflyttende virksomheder. Generelt skal der være et skarpt fokus på at udvikle infrastrukturen, inkl. letbane til lufthavn, udvidelse af E45 samt hurtigere kørsel på E15/E16, via fx 2+1 spor. Endvidere kan man overveje at styrke infrastrukturen på Djursland ved at etablere en gasledning fra det nationale net til Grenaa Havn. Denne ledning kan med tiden integrere Djursland i den nationale og europæiske strategi for at anvende biogas i fx svær transport. Dette vil endvidere have en gavnlig effekt på kommunens klimapåvirkning. Side 14: Det vil vi Erhverv Grenaa mener at kommunens fokus skal dække de områder, som er de vigtigste for virksomheder for at blive eller flytte til kommunen, nemlig: Brand Forretnings- og produktudvikling Leverandører Tiltrække og fastholde virksomheder Infrastruk -tur og transport Faciliteter Kunder og marked Omkostninger Arbejdskraft Administration 9

75 Området Samarbejder bør dække dannelsen af relevante klynger i Grenaa, kommunen og tilknytning til klynger i fx Aarhus og Region Midt. Kommunens fyrtårne bør støtte op om klyngedannelse, og dermed have et skarpere fokus end det har i øjeblikket. Side 15-19: Det gør vi god kommunal service Kommunen bør fortsætte udviklingen mod at lægge mere vægt på serviceringen af kommunens virksomheder med en kundetilgang. Det skal være endnu enklere at komme i kontakt med kommunen, og endnu lettere at overskue de kommunale/offentlige tilbud. Det bør overvejes om et skarpere fokus på klyngedannelse skal afføde krav om nye kompetencer i kommunens erhvervsservice. Der vil nævnt andetsteds også være behov for en mere udadvendt og aktivt opsøgende erhvervsservice, som er i løbende kontakt med de toneangivende virksomheder og erhvervsorganisationer, for at kunne ændre sit fokus i en dynamisk verden. Kommunen bør generelt have fokus på mere åbenhed og mere kommunikation på både det politiske og administrative niveau. Det bør overvejes om tilbud til hhv. iværksættere og scaleup virksomheder er tilstrækkelige. Her kan med fordel benchmarkes med andre erhvervsafdelinger nationalt og internationalt. Side 19-23: Det gør vi samarbejde Erhverv Grenaa støtter de eksisterende samarbejder med Business Region Aarhus, turistorganisationerne, LAG mv. Det er dog vigtigt at skabe nye samarbejder til at danne og styrke nye klynger både nye og eksisterende klyngeorganisationer, og deltagende virksomheder og organisationer i disse klynger. I samme proces bør kommunen fjerne begrebet fyrtårne og i stedet lægge disse ind under de relevante klynger. 10

76 !!"! ##$ %&!!'('$$)!"!# $ % &'( )* +, - $ $ $.+ / 0/. 122 $ $ $.*.* #556#"!317$77 7 $ $.. / $ +/.0.2 / $ 5.!* $ $..2/*.* !#553 $ 7 $ $.7!#8!" !98-&. :$ $ $ $ $7 $, - *!56 # :*!56 #

77 Norddjurs Kommune Erhvervsudvalget Grenaa, den 7. april 2017 Høringssvar Revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Handicaprådet tager den reviderede erhvervspolitik for Norddjurs Kommune til efterretning. Handicaprådet bemærker, at Norddjurs Kommunes vision alle med ikke er tilgodeset i forbindelse det rummelige arbejdsmarked i den reviderede erhvervspolitik. Handicaprådet har et ønske om at blive inviteret til dialogmøde med erhvervsudvalget om dette spørgsmål. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

78 Høringssvar til Erhvervspolitik for Norddjurs kommune Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive produceret og afsat nationalt og lokalt. Forbrugeren vil stille større krav om friske kvalitetsvarer og om at kende varernes oprindelse. Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store landbrugs produktioner i en mere bæredygtig retning og giver en opblomstring til mindre landbrug. Blandt de mindre landbrug vil der opstå en ny type netværk og virksomhedsstruktur, hvor mange mindre producenter deler ansvar og udbytte og samarbejder med forbrugere og indkøbsforeninger om afsætning af fødevarer. Citat fra Carsten Hansens oplæg fra Vision for landdistrikter 2030 Fødevarer s. 6 Fødevareområdet Norddjurs kommunes største erhverv Fødevareproduktion til Østjylland mm/baghave og spisekammer for Århus - Udvikling af de fødevarer der trives bedst på Djursland - Udlægning af større græsningsarealer (beskyttelse af vådområder) - ØKO-gartnerier /grøntsager/frugt/bær (+ socialøkonomiske virksomheder) Fødevareforædling fra let håndterlige grøntsager til færdigretter klar til ovn og bord Turisme s. 7 ØKO-turisme - skabe flere muligheder for naturoplevelser for børn & voksne f.eks. i tilknytning til overnatningssteder (nedlagte landbrugsejendomme) vandreture cykelruter/mountainbike udfordrende legepladser lære at snedkerere/flette pil heste, grise, køer og får.. muligheder for at byboere kan deltage i dyrkning af jordlodder sejlture /Kattegat kanosejlads Bygge- og anlæg s. 7 Fokus på alternativt byggeri (se f.eks. Friland i Feldballe). Genoplivning af gamle håndværk tænkes ind i uddannelsesforløb Forløb i udlandet kan være en del af håndværksuddannelse for udsyn og ny lærdom

79 I 2030 er en håndværksmæssig uddannelse lige så prestigefyldt og respekteret som en akademisk og teoretisk uddannelse. Evnen til at skabe og nytænke hverdagsprodukter bliver central. Der bliver placeret en række erhvervs- og håndværksuddannelser på landet, hvor de studerende er tæt på råvarer, materialer, traditioner og stedet ekspertise. Citat fra Visioner for landdistrikter 2030 Arbejdskraft s. 9 Kvalificeret arbejdskraft tiltrækkes ved god infrastruktur og tiltrækkende bomuligheder og smukke naturområder. Iværksætteri- og virksomhedsvejledning s. 9 Mentorordninger (virksomhedsledere der fungerer som hjælpere/sparringspartnere for nye) Konkrete iværksætterkurser Mulige synergieffekter, samarbejde ( klyngevirksomheder ) Administrative fællesskaber (+ mulighed for juridisk bistand) Netværk /erhvervssynergi eller lokalt fællesskab Virksomhedsservice s. 9 Jobcentret muligheder for øget fleksibilitet / muligheder for at bøje regler? Der er stadig alt for mange historier om uforståelige regler. Planlægning og mobilitet s. 10 Mere opmærksomhed omkring flextur systemet, da der er stor bekymring for nedlæggelse af busruter. Bestyrelsen for SF Norddjurs. V/ Jytte Schmidt Søndergade 21, Vivild.

80 !" # ""$!%! & " ' (! ("!" ( '! )( "!) $!%!!) (" "! " %! )! "(" "! " ) ) "! ""$!%!! ""! &! "" (" ""!)"!") "" )"!*"* ))! " & )" ) ("!!) " )! ))(" ")"! (!"

81 + " (", "( )!"! # )(" "! -""""! )"!)"" "( ()( (,""!(" & ( "$! " ( " " #)"( (")(""! ".$!%!# " " " ("/0 "". ") " "( ))"! "" ("("" &" ) "! " 1! (!! ")! " -!""! " $! %!# """ "!! "// #) " "! ) ("(( )' ""! (!''

82 -""!(!) )!" " 1!)!""."! ((! "()( ")3) "("! ("")(4 +) '!" &!"" " )!2)! ") ""! " &) "(2)"!"!! " & ) "" )"! " "" #"!) " () " $) (")" "" "! 3"!" " "(! " ("( &$!%!"""!! "") ( &'"!" (")5 &!//6!//%!!/1 #(""!( "" " "! (""!)!" 2

83 # + )(""!" $! %!"")( "! "$!%!)" (5 %!!(""" " #" ( 3"( ")"(!""" ( &) ( (" )! )! "!)! "") )! &"( 8) 6-7

84 Høringssvar vedr. Norddjurs kommunes erhvervspolitik Hermed et par betragtninger fra Kulturelt Samvirke omkring den udsendte erhvervspolitik. Overordnet Et rigt Kulturliv i kommunen er en vigtig faktor til at støtte op omkring vækst i erhvervslivet. Der udover skaber kultur stolthed i og omkring kommunen, det styrker tiltrækningskraften af nye borgere der har lyst til at bosætte sig, det styrker tiltrækningskraften af nye virksomheder der skaber arbejdspladser, det styrker branding af kommunen, det gør kommunen til et aktivt sted at bo og leve og ikke mindst skaber det vækst i de afledte erhverv der læner sig op ad kulturelle oplevelser. Derfor er samspillet mellem kommunen, kulturlivet og erhvervslivet meget vigtigt og vigtig at skrive med ind i erhvervspolitikken. Indhold i Turisme Turisme er et indsatsområde i erhvervspolitikken. Kulturlivet er en vigtig økonomisk vækstskaber på dette område, der er væsentlig at skrive ind i erhvervspolitikken. Det er ofte er kulturelle arrangementer der skaber indholdet for turisterne både i de traditionelle ferie-sæsoner og helt uden for disse sæsoner. Kulturelle oplevelser er på nogle områder det der skaber turismen og udgør attraktionen i turismen med den afledte økonomiske effekt det giver. Helårsturisme Gennem fokus på kulturen skaber man også fokus på helårsturisme da rigtig mange kulturelle aktiviteter ligger i efterår, vinter og forår, altså udenfor den traditionelle højsæson. Der er herigennem erhvervsmæssige vækstmuligheder i at have fokus på kultur og oplevelser og den afledte erhvervsmæssige økonomi det skaber. Oplevelsesøkonomi Kultur som økonomiskvækstdriver er det man betragter som oplevelsesøkonomi. Kulturelle oplevelser skabe vækst i afledte erhverv og har en afledt økonomisk vækst i andre brancher. Oplevelsesøkonomi og kulturelle oplevelser er vigtig at tænke med ind som et separat område i den erhvervspolitiske tænkning, da der her ligger et stort potentiale, hvis det erhvervspolitisk kommer i fokus. Kulturelle hilsner Jesper Jul Kulturelt Samvirke

85 Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C Til Norddjurs Kommune Side 1 af 1 Norddjurs Kommunes erhvervspolitik i høring Norddjurs Kommune har i På vej mod fremtidens erhvervspolitik fremlagt en spændende erhvervspolitik. Aarhus Kommune vil gerne give en meget positiv tilbagemelding på denne, som indeholder flere tiltag af særlig interesse for Aarhus og den samlede østjyske udvikling. Det er glædeligt for os at se, hvorledes Norddjurs Kommune understreger vigtigheden af en tæt tilknytning mellem Norddjurs og de øvrige østjyske kommuner via en aktiv rolle i Business Region Aarhus samarbejdet. Norddjurs erhvervsstruktur har fælles styrker med Aarhus inden for en række områder. Hvad enten det drejer sig om Produktion, Fødevarer, Gaming eller Turisme kan vi understøtte hinanden og opnå kritisk masse i fællesskab. Norddjurs satser markant på udvikling af gamingområdet. Vi ser allerede nu gode samarbejdsmuligheder og oplever synergi på tværs af de faglige miljøer i Business Region Aarhus. Bl.a. indgår GameHubDenmark i et inkubationsnetværk med Arsenalet i Viborg og Idea Hub i Filmby Aarhus. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte borgmester@aarhus.dk Vi kan ligeledes med fordel samarbejde omkring vejledning til iværksættere via blandt andet Væksthus Midtjylland. På infrastrukturområdet kan vi ved fælles hjælp arbejde for at sikre en god mobilitet for pendlere i den østjyske byregion, herunder at sikre en udvidelse af motorvej E45 og kommende etaper af letbanen. Aarhus Kommune ser derfor med glæde frem til et fortsat godt samarbejde med Norddjurs Kommune. Med venlig hilsen Jacob Bundsgaard

86 Bilag: 6.1. Screening af kulturmiljøer, rapport Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36175/17

87 NORDDJURS KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER NORDDJURS KOMMUNE

88 S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER Arkitektskolen Aarhus sætter frem til 2017 fokus på kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøerne i Danmark er stærke fortællere om tidligere tiders samfund og egnshistorier, og de kan potentielt styrke lokale erhverv eller tiltrække turister og tilflyttere, hvis deres fortællekraft aktiveres og aktualiseres. Projektets ambition er at tilvejebringe et strategisk og metodisk overblik, som kan identificere kulturmiljøernes fortællinger og værdier og derigennem være et redskab for arbejdet med kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. METODE TIL SCREENINGEN AF KULTURMILJØER Med projektet Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder foretages en strategisk screening af 22 kommuners kulturmiljøer. Projektet gennemføres med støtte fra Realdania, og til at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne har Arkitektskolen Aarhus udviklet et enkelt metodisk værktøj, som er koordineret med danske og internationale metoder og kan anvendes af andre end de i projektet omfattede kommuner. En ganske stor del af de udpegede kulturmiljøer er allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet i form af Kulturarvsatlas (tidl. Kulturmiljøatlas, Kommuneatlas) fra perioden samt i regionplaner udført af de tidligere amter. Screeningsmetoden har ikke til formål at generere ny viden, men bygger på eksisterende registreringer via besigtigelser af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Herigennem foretages en vurdering og en udvælgelse, der tager stilling til kulturmiljøernes fremtræden og fortælleværdi gennem en værdisætning af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske værdi og integritetsværdi, ligesom der tages stilling til kulturmiljøets udviklingspotentialer. KULTURMILJØER I KOMMUNERNE Det er kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet og dermed målgruppe for projektet. Derfor er det afgørende, at det kommunale syn på kulturmiljøerne indgår i arbejdsgrundlaget: I projektet gennemgås de udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen i dialog med kommunens medarbejdere. Formålet med samarbejdet er at afdække kulturmiljøernes status; hvilke af dem, der er særligt fokus på i den kommunale planlægning og strategi, samt om der findes væsentlige kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke er udpegede, men som alligevel bør indgå i screeningen. Dialogen tager også stilling til, om nogle kulturmiljøer bør udgå på grundlag af projektets fastlagte screeningskriterier (se næste side). Kulturmiljøerne har ofte stor kulturhistorisk betydning, hvorfor det lokale museums viden er værdifuld for screeningen. Museerne inviteres derfor også til dialog om kulturmiljøernes aktuelle status forud for besigtigelserne. Projektet udføres af Med støtte fra

89 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT INDSAMLING AF MATERIALE OM KULTURMILJØER FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ARBEJDSGRUPPEN ANALYSE AF UDVALGTE KULTURMILJØER OPSTART MED KOMMUNEN VURDERING AF VÆRDIER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER KONKLUSION PÅ VURDERING AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- POTENTIALER OG AFGRÆNSNING RAPPORT MED SCREENINGSRESULTATER SORTERING EFTER SCREENINGSKRITERIER AFGRÆNSNING AF KULTURMILJØER UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne overvejes som udpegning, i kommunen 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget miljø eller helhed (ikke enkeltstående bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, diger eller lign.) 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende fortælling, der kan opleves på stedet gennem synlige spor RAPPORTENS INDHOLD Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sammenhæng? Kulturhistorisk Turisme Bosætning KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: Arkitektonisk Integritet 1 Erhverv Kulturformidling Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme turisme og turismerelaterede virksomheder? Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme bosætning eller motivere egnstilflytning? Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentialer inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af stedets fortælling?

90 S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER PROJEKTETS AFGRÆNSNING AF YDEROMRÅDER På kortet ses de 22 kommuner, der gennemgås i projektet Der findes ingen officiel definition af yderområder i Danmark, men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige sammenhænge. I dette projekt forstås yderkommuner som de kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sammenhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Vækstfora samt SKAT.

91 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 SCREENEDE KULTURMILJØER I NORDDJURS KOMMUNE (se skemaet næste side) Ørsted Allingåbro Auning Grenaa Region: Kommunenummer: Indbyggertal: Største by: Kulturmiljøer: Midtjylland (2016) Grenaa ( indbyggere i 2016) Der er udpeget 43 kulturmiljøer i Norddjurs Kommune. De indgår i Kommuneplan 2013 som kortbilag og er listet i PlansystemDK. Der er udarbejdet Kommuneatlas for den tidligere Grenaa Kommune (1995) og der foreligger beskrivelser af de udpegede kulturmiljøer i forbindelse med Århus Amts Regionplan 2005 (2006). I dialog med kommunen og Museum Østjylland Grenaa er der udarbejdet en ny liste med 63 kulturmiljøer, der er blevet screenet i forbindelse med dette projekt.

92 S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER BESIGTIGELSESSKEMA Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 1 BASLAND HUSE Udgår pga. screeningskriterierne. 2 BØNNERUP Fiskerby med enkle, grundmurede huse, der er placeret langs et lige vejforløb og orienteret mod havet. Bebyggelsesstrukturen er tydeligt aflæselig. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 3 DALSTRUP Fattiggård fra 1880 med hovedfløj og sidefløje i røde sten. Fra 1903 psykiatrisk hospital. I dag trefløjet hovedbygning, boliger, gartneri, kapel og kirkegård. Rummer stadig en sikret institution, hvilket præger anlæggets udtryk. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 4 FANNERUP MØLLE Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

93 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 5 FANNERUP MARK Udgår pga. screeningskriterierne. 6 ESTRUPLUND Herregårdsmiljø med hovedbygning og avlsgård med nyere ladebebyggelse. I nær kontekst ligger en tidligere landsbykirke. Der er ikke offentlig adgang til hovedbygningen. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 7 FORNÆS FYR Smukt beliggende fyrtårn, opført i 1892 i groft tilhuggede granitkvadre. Anlægget består af fyr, to boliger, kontorbygning og udhus. Bygningerne er i fin stand. Indeholder i dag privat erhverv og der er ikke offentlig adgang til området. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 8 HOED KALKVÆRK Kalkværk beliggende i tidligere grusgrav med nærliggende kalkbrud. Anlægget består af kalkovne, silo, hydratværk, kalklagre, værksted, brændelager, kalkkuler, kalkplads og trækulsovn. Anlægget er et velbevaret og helstøbt kulturmiljø. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 9 SØBYGÅRD Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

94 S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 10 FÆDRIFTEN I UDBY Udgår pga. screeningskriterierne. 11 FÆVEJLE Udgår pga. screeningskriterierne. 12 GJERRILD Gjerrild er en landsby med gårde, gadehuse, kirke og velbevaret præstegård. Sammenvokset med Stokkebro, der med Ryomgård-Gjerrild-Grenaa-banen fik område med station (i dag landbrugsmuseum), remise (i dag vandrerhjem), funktionær- og arbejderboliger. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 13 GL. ESTRUP Velholdt herregårdsmiljø med et omfangsrigt bygningskopleks, hvor især hovedbygningen, de store avlsbygninger og haveanlæg fremtræder som en vigtig del af fortællingen. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 14 HEVRING ÅDAL Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

95 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 15 HOLBÆKGÅRD Udgår pga. screeningskriterierne. 16 HOLBÆKGÅRD SKOV Udgår pga. screeningskriterierne. 17 HOLLANDSBJERG Landsby med uudflyttede gårde, nyere gadehuse og forsamlingshus, der ligger placeret langs et langstrakt vejforløb. Bystrukturen er velbevaret. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 18 FJELLERUP KJÆR Spredt fiskerhusmandsbebyggelse fra 1800-tallet beliggende i det senere tæt bebyggede og tilvoksede strandområde med sommerhuse. Fortællingen om husmandsstederne som en samlet helhed er vanskeligt at aflæse. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 19 KARE Lille landsby, der ligger placeret i en slugt beskyttet af landskabet mod øst. Bebyggelsen består af enkelte uudflyttede gårde og gadehuse, der fremstår som en samlet helhed efter den oprindelige landsbystruktur. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

96 S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 20 KARE HOLM Udgår pga. screeningskriterierne. 21 KATHOLM Smukt beliggende hovedbygning fra 1500-tallet med to sidefløje, tårne og udløbere. Miljøet omfatter desuden bred voldgrav, trefløjet driftsanlæg, vandmølle samt iskælder. Anlægget er velbevaret, bortset fra den faldefærdige vandmølle. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 22 LØVENHOLM Velbevaret tofløjet hovedbygning fra 15- og 1600-tallet opført på stort firkantet voldsted. Nyere avlsgård fra midten af 1800-tallet og forpagterbolig fra 1830 i kampesten. Park med linde- og kastanjealleér og omgivet af stendiger. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 23 KRISTIANSMINDE Husmandskoloni, der i 1908 blev udstykket fra Kristiansmindes jorde. Omfatter 18 husmandsgårde, som oprindeligt hver havde 7 tdr. land. Strukturen er grundlæggende bevaret, men gårdene er præget af kraftige ombygninger og større tilbygninger. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 24 LAEN Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

97 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 25 LYKKESHOLM Herregårdsmiljø fra 1500-tallet med nyere hovedbygning fra 1804 i ét stokværk over høj kælder. Nyere avlsbygninger. Anlægget er i drift som landbrug og har ikke offentlig adgang. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 26 LYNGDAL Herregårdsmiljø med nyere hovedbygning og sidefløje i en åben struktur samt nyere driftsbygninger. Fra hovedvejen til hovedgården løber en lang velbevaret allé. Anlægget er i drift som landbrug og har ikke offentlig adgang. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 27 MEJLGÅRD Herregårdsmiljø med trefløjet avlsanlæg med slotskro, stor stenbelagt gårdsplads, hovedbygning omgivet af vandfyldte grave og haveanlæg. Størstedelen af bebyggelsen er velholdt. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 28 NEDERSKOV Udgår pga. screeningskriterierne. 29 OVERSKOV Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

98 S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 30 ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Station på Randers-Ryomgård-banen, der fungerede fra 1876 til Det velbevarede stationsområde rummer stationsbygning med postekspedition, pakhus, retiradebygning (toilet), spor og vandkran samt hotel, boliger, småindustri. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 31 AUNING STATIONSOMRÅDE Ved den tidligere Randers-Ryomgaard-Grenaa banes stop i landsbyen Auning opstod et mindre stationsbymiljø med stationsbygning, kro og bygninger langs Torvegade. Stationen huser i dag privat erhverv, mens kroen er i funktion. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 32 SKÆRVAD Udgår pga. screeningskriterierne. 33 SKÆRVAD SKOV Udgår pga. screeningskriterierne. 34 SØHOLM Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

99 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 35 SOMMERHUSE PÅ GRENAA STRAND Syd for Grenaa, i bageste klitrække, ligger en række af områdets første sommerhuse fra 1920 erne, der blev opført oppe på klitten. På trods af senere tilbygninger tilfører de gamle sommerhuse området karakter og atmosfære. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 36 SOSTRUP Trefløjet hovedbygning fra tallet på voldsted med vandfyldte grave og trefløjet avlsgård fra 1600-tallet mod syd. Nyere klosterkirke syd for klosterkirken. I dag er stedet kulturcenter med offentlig adgang til bygninger og park. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 37 STENALT Herregårdsmiljø med gulkalket hovedbygning omgivet af vandfyldte grave, parkanlæg, kastanjealléer, kirke og avlsgård. Kulturmiljøet virker opdelt, da hovedbygningens placering er meget solitær. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 38 STENSMARK Herregården Stensmark ligger på Djurslands østligste pynt ved Fornæs. Den nuværende hovedbygning er opført som enkesæde i 1872 og med nyere avlsbygninger og bolig omkring gårdsplads mod nord. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 39 THORSØ HØJE Udgår pga. screeningskriterierne. BESIGTIGELSE

100 S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 40 TREÅ SKANSE Udgår pga. screeningskriterierne. 41 TÅRUP SKOV Udgår pga. screeningskriterierne. 42 UDBY Udgår pga. screeningskriterierne. 43 UDBYHØJ SKANSE Udgår pga. screeningskriterierne. 44 VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER To mindre færgesteder ved Randers Fjord, som danner overfartssted fra Voer til Mellerup. Færgestederne har eksisteret siden 1600-tallet og har helt op til i dag spillet en vigtig rolle som transportvej mellem østog vestkysten i Randers Fjord. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

101 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S GRENAA BYMIDTE Norddjurslands eneste købstad med højtbeliggende kirke på torvet med købmandsgårde og etagebebyggelser. Mod vest ligger de to gadeforløb Storegade og Lillegade med blandede bebyggelser fra forskellige perioder. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 46 GRENAA GL. INDERHAVN Gammel åhavn, der siden 1812 har fået udvidet havnebassinet. Havnen rummer havnevirksomheder, fiskerhuse og erhvervsfiskere samt en redningsstation yderst mod øst. Havnebassinet er afskåret fra havnebyens Strandgade, Søgade og Havnepladsen. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 47 INDDÆMNINGEN AF KOLINDSUND Tørlægningen af Kolindsund gjorde det indvundne land til frugtbar landbrugsjord og skabte et særegent landskab. Bebyggelsen omfatter pumpestationer og sundgårde på søbunden, men fortællingen er vanskelig at aflæse pga. miljøets store udstrækning. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 48 VEJLBY Landsbyen ligger placeret i et skrånende landskab med kirken på det højeste punkt. Kirken, den gamle præstegård og de tre skoler tegner et intakt billede af kulturmiljøet, mens byens øvrige huse er kraftigt omdannet og slører helheden. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 49 TRUSTRUP Mindre landsby indtil landevejen i 1859 og siden jernbanen i 1876 blev ført gennem byen, der blev trafikalt knudepunkt. I stationsområdet findes station, etagebyggeri fra perioden, skole, kornmagasin, småindustri samt mejeri. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

102 S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 50 ST. SJØRUP Landsby med tidligere skole, købmand, enkelte gårde, nyere gadehuse på de udflyttede gårdes pladser samt et stort gadekær. Landsbyens bebyggelse er ombygget, hvilket gør fortællingen vanskelig at aflæse. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 51 HEVRINGHOLM Hovedgård med hovedbygning, stenbelagt gårdsplads med gadekær og blandet ladebebyggelse. Hovedbygningen bruges til bolig, mens ladebebyggelsen står tom, da landbruget drives fra en nabogård. Miljøet er velholdt, men ombygget. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 52 TØRSLEV Lille landsby med uudflyttede gårde, nyere gadehuse, gadekær og landbrugsmarker, der grænser helt op til byen, så landskab og by kobles sammen. Strukturen er bevaret, mens bebyggelsen er ombygget eller i dårlig stand. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 53 SANGSTRUP KLINT Smukt beliggende landingssted på toppen af de høje kalkklinter. Der er bevaret tre ældre, murede fiskerskure på stedet. Historisk har Hjembæk været adgangen til havet for områdets bønder og stedet har stadig en del fritidsfiskere. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 54 GLATVED KALKINDUSTRI Kalkbrud og kalkværk etableret i Kalkværket er nedrevet. Ved stranden ligger udskibningsanlæg, og på vejen til bruddet ligger fire ens typehuse til arbejdere på værket. Der brydes stadig kalk og udskibningsanlægget er i drift. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

103 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 55 LYNGBY Landsbyen bærer stadig præg af det gamle, slyngede vejforløb. Samtidig har den nye landevejs lige gennemskæring haft betydning for den senere byudvikling. Således opleves landsbyen opdelt med et vanskeligt aflæseligt udtryk. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 56 ALBØGE Landevejen gennem Albøge er skærmet af en tæt husrække på nordsiden, mens det lavereliggende engareal på vejens sydside præges af mindre, tilbagetrukne gårde med tilhørende jord. Bystrukturen er velbevaret og tydeligt aflæselig. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 57 ØRSTED Gammel landsby med stjerneform og senere oplandsby med småindustri og en tæt bykarakter omkring den befærdede nord-sydgående Rougsøvej med kro, hotel, forretninger og købmandsgårde. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 58 FJELLERUP STRAND Stedet var fiskerleje med en række bygninger og anlæg i strandkanten, og blev senere et stort sommerhusområde og populær badestrand. De gamle bygninger har fået en rekreativ funktion som sommerhuse, kro og oplevelsesplads. Arkitektonisk Kulturhistorisk Integritet Turisme Bosætning Erhverv Kulturformidling 59 LYSTRUP STRAND Lystrup Strand var et af de første sommerhusområder i Norddjurs. Enkelte gamle træhuse er bevaret, bl.a. Amerikanerhuset fra Sommerhusene ligger tæt og åbent i det kuperede, marine forland. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

104 S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 60 SELKÆR MØLLE Stort sommerhusområde beliggende i et skovområde ca. 8 km fra kysten. Sommerhusene er bygget i 1960 erne og frem og ligger på store tilvoksede grunde. Sommerhusbebyggelsens arkitektoniske sammenhæng er vanskeligt at aflæse. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 61 ANHOLT HAVN Anholt Havn udgøres af lystbådehavnen samt færgelejet. Derudover rummer havnen redningsstation og forskelligartet skurbebyggelse, som vidner om den oprindelige erhvervshavn. Havneanlægget fremstår intimt og tydeligt afgrænset. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 62 ANHOLT BY Øens eneste by. Landsbyen kendetegnes ved smalle grusveje, hvor husene er placeret i øst/vest-retning omkring kirken. De små anholterhuses gavle og haver ligger helt ud til vejene og afgrænser tydeligt vejforløbet. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling 63 ANHOLT FYR Fyrtårnet på Anholts nordøstlige spids og den tilhørende femlængede fyrmestergård danner sammen med stierne, havestue, hønsehus og das et unikt og uberørt kulturmiljø, solitært beliggende i Danmarks eneste ørken. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv Integritet Kulturformidling BESIGTIGELSE

105 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19 BESIGTIGELSE

106 S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI NORDDJURS KOMMUNE HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7) Ørsted Allingåbro Auning Grenaa KULTURMILJØETS VÆRDIER

107 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21 KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE NORDDJURS KOMMUNE HØJ (VURDERING 4-5) TURISME BOSÆTNING ERHVERV KULTURFORMIDLING KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE

108 S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER UDVALGTE KULTURMILJØER I NORDDJURS KOMMUNE ER FØLGENDE 5 KULTURMILJØER UDVALGT: VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Kulturmiljø nr. 44 ANHOLT FYR Kulturmiljø nr. 63 Ørsted Allingåbro SOSTRUP Kulturmiljø nr. 36 Auning Grenaa ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Kulturmiljø nr. 30 HOED KALKVÆRK Kulturmiljø nr. 8 UDVÆLGELSE

109 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23 HOED KALKVÆRK Kulturmiljø nr. 8 Udvælgelsesgrundlag: Hoed Kalkværk er udvalgt på grund af kulturmiljøets mange velbevarede elementer. Kalkværket er et af de sidst fungerende kalkværker i Danmark og et vigtigt vidnesbyrd om kalkudvindingen og dens historiske udvikling, der har haft stor betydning på egnen. ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Kulturmiljø nr. 30 Udvælgelsesgrundlag: Allingåbro stationsområde er udvalgt på grund af det forholdsvis intakte stationsbymiljø med de bevarede stationsbygninger og skinneanlæg samt den omkringliggende bebyggelse fra stationsbyperioden i Hovedgaden og Jernbanegade. SOSTRUP Kulturmiljø nr. 36 Udvælgelsesgrundlag: Sostrup er udvalgt på grund af dets smukke beliggenhed og slottets imponerende hovedbygning med tilhørende allé, voldgrav, parkanlæg og avlsgård samt stedets store potentialer inden for turisme og kulturmidling. VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Kulturmiljø nr. 44 Udvælgelsesgrundlag: Transportvejen Voer-Mellerup er udvalgt på grund af de ydmyge færgesteders væsentlige kulturhistoriske og nutidige rolle som overfartssted over Randers Fjord samt dets høje potentialer inden for kulturformidling. ANHOLT FYR Kulturmiljø nr. 63 Udvælgelsesgrundlag: Anholt Fyr er udvalgt på grund af dets vigtige kulturhistoriske betydning for Anholt og skibsfarten i Kattegat sam kulturmiljøets potentialer inden for turisme og formidlingen af fortællingen om den isolerede fyrfunktion i et ufremkommeligt ørkenlandskab. UDVÆLGELSE

110 Screening af kulturmiljøer Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20, 8000 Aarhus C

111 Bilag: 6.2. Indstik med udvalgte kulturmiljøer Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36181/17

112 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS 8 HOED KALKVÆRK Kalkværket set fra vejen med transportbånd til skaktovnen og kalkpladsen til højre Oversigtskort med Hoed Kalkværks forskellige elementer BESKRIVELSE Hoed Kalkværk blev grundlagt i 1936 lidt syd for landsbyen Hoed. Værkets to kubeovne stod i bunden af en tidligere grusgrav, så man kunne fylde kalk i ovnen fra toppen. Kalken blev hentet i et nærliggende brud og bragt med hest, og senere lastbil, til værket. Rundt om ovnene blev der opført bygninger til køreheste, brænde, maskiner og redskaber samt overdækninger og lagre til den brændte kalk, der ikke tåler fugt. I 1953 blev den ene kubeovn erstattet af en højere og mere rentabel skaktovn, mens den anden kubeovn endnu er bevaret. Kalkværkets bygninger fremstår i dag med hvidkalkede facader og rødt træværk fordelt omkring den høje, markante skaktovn, der er beklædt med stålplader. Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan: Omfang: Udpeget i kommuneplan: Adgangsforhold: Norddjurs Kommune Industrimiljø - Råstofindvinding Industrialisme og kraftanlæg - Råstofbrydning Kulturmiljø nr. 8 Ja Delvis offentlig adgang FORTÆLLING Kulturmiljøets bevarede bebyggelse og deres funktionelle sammenhæng fortæller om udvindingen af kalk fra råstof til færdigt produkt. De løbende om- og tilbygninger på kalkværket fortæller samtidig om kalkbrændingens teknologiske udvikling op gennem 1900-tallet. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til kalkværkets bebyggelse, der udgør en arkitektonisk og harmonisk helhed samt til kalkværkets bevarede enkeltelementer: kubeovn og skaktovn, silo, hydratværk, kalklagre, værksted, brændelager, kalkkuler, kalkplads og trækulsovn. Arkitektonisk Kulturhistorisk Turisme Bosætning Erhverv TILSTAND Hoed Kalkværk stoppede med at brænde kalk i 2004, men fremstiller stadig langtidslagret kulekalk. Bygninger, anlæg og udenomsarealer er velbevarede og velholdte. Bygningerne er ikke fredede eller erklærede bevaringsværdige. Værket er familieejet i 3. generation, men står over for en uvis fremtid. Integritet Kulturformidling NORDDJURS KOMMUNE

113 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS HOED KALKVÆRK Ældre luftfoto af kalkværkets placering i grusgraven med kalkbruddet i baggrunden Kalkværkets hvidkalkede bebyggelse omkring skaktovnen Den høje skaktovn med den bevarede kubeovn til højre NORDDJURS KOMMUNE

114 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS 30 ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Stationsbygningen med det intakte skinneanlæg i forgrunden og pakhuset i baggrunden Oversigtskort over Allingåbros stationsområde BESKRIVELSE Stationsby på Randers-Ryomgård jernbanen, der blev anlagt i Byen voksede hurtigt omkring stationen og der blev bygget hoteller, funktionærboliger, bageri, bank, skoler, fabrikker og magasinbygninger. I dag er mange af datidens bygninger væk, men stationsområdet er stadig nogenlunde intakt. Stationsområdet er placeret mellem de parallelle vejforløb Hovedgaden og Jernbanegade og består af stationsbygning, pakhus, retiradebygning (toilet) og skinneanlæg med diverse tekniske installationer. Vest for stationen, hvor der i dag ligger et pizzeria, lå tidligere et vandtårn. Jernbanedriften med persontrafik fungerede frem til 1971, mens godstrafikken fortsatte til Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan: Omfang: Udpeget i kommuneplan: Adgangsforhold: Norddjurs Kommune Bymiljø - Stationsby Jernbanedrift og stationsbyer Kulturmiljø nr. 30 Ja Offentlig adgang FORTÆLLING Fortællingen er knyttet til det forholdsvis intakte stationsbymiljø med de solitært beliggende stationsbygninger og skinneanlæg samt den funktionsopdelte bebyggelse fra stationsbyperioden med Hovedgadens hotel, bank, bageri og forretninger placeret på bysiden og Jernbanegades funktionærboliger og industribygninger på sporsiden. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING Kulturhistorisk Turisme BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier udgøres af stationsbygningen, pakhuset, retiradebygningen og skinneanlægget samt den bevarede bebyggelse i Jernbanegade og Hovedgaden med relation til stationsbyperioden. Arkitektonisk Bosætning Erhverv TILSTAND Stationsbygningerne er i fin stand. Bybebyggelsen i Jernbanegade og Hovedgaden er i rimelig stand, men enkelte bygninger trækker helhedsindtrykket af stationsområdet ned, bl.a. pizzeriaet vest for stationen. Stationsbygningen rummer i dag turistkontor med udlejning af skinnecykler og overnatning i togvogn mens pakhuset huser veteranbilmuseum. Det nedlagte slagteri rummer genbrugsbutikker. Integritet Kulturformidling NORDDJURS KOMMUNE

115 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Den tidligere bank på hjørnet af Hovedgaden og det gule hotel i baggrunden Skinneanlægget med vandkran og enderampe, og funktionærboliger i baggrunden Stationsområdet set fra Hovedgaden med retiradebygning, station, pakhus og den nyere bygning med pizzeria i forgrunden NORDDJURS KOMMUNE

116 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS 36 SOSTRUP Ankomsten til slottet fra Maria Hjerte Engen Oversigtskort med Sostrup Slot BESKRIVELSE Sostrup Slot er smukt beliggende på kanten af morænelandskabet ud til de lave enge mod øst. Fra øst fører en allé til den trefløjede hovedbygning i røde sten opført i begyndelsen af 1600-tallet på en lav banke, omgivet af brede, vandfyldte voldgrave og parkanlæg med høje træer. Mod syd ligger den store gårdsplads omgivet af avlsgården med en statelig forpagterbolig og ladebygninger fra 1600-tallet og kampestenslænge fra 1300-tallet. I tiden som nonnekloster opførtes i 1992 en firfløjet klosterbygning med kapel syd for avlsgården. Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan: Omfang: Udpeget i kommuneplan: Adgangsforhold: Norddjurs Kommune Magt og tro - Herregård Herregårdsmiljø Kulturmiljø nr. 36 Ja Delvis offentlig adgang FORTÆLLING Fortællingen knytter sig til slottets landskabelige beliggenhed og oplevelsen af det samlede slotsanlæg med den imponerende hovedbygning omgivet af voldgrav og parkanlæg beliggende over for avlsgården med forpagterbolig, ladebygninger og den gamle kampestenslænge omkring den store gårdsplads. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til sammenhængen mellem slottets landskabelige beliggenhed og anlæggets enkelte elementer: alléen, hovedbygningen, voldgraven, parkanlægget, gårdspladsen og avlsgårdens bygninger. Kulturhistorisk Turisme Bosætning TILSTAND Hovedbygning, avlsgård, gårdsplads og parkanlæg er bygningsfredede. Hovedbygningen gennemgik senest en renovering i , og i øjeblikket gennemgår hovedbygningens og avlsgårdens forskellige bygninger en større renovering efter at en ny ejer overtog stedet i Den nye ejer har åbnet Sostrup for offentligheden som kulturelt center med restaurant i hovedbygningen og udstillings- og overnatningsfaciliteter i avlsgården. Arkitektonisk Integritet Erhverv Kulturformidling NORDDJURS KOMMUNE

117 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS SOSTRUP Hovedbygningen med de karakteristiske gavle i bindingsværk omgivet af den vandfyldte voldgrav Alléen med de høje træer, der fører til slottet Avlsgårdens nordlige fløj med forpagterboligen og kampestenslængen NORDDJURS KOMMUNE

118 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS 44 VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Udsigt fra Voer til Mellerup færgested set fra den lille bådehavn Kulturmiljøet afgrænses efter transportvejen mellem Voer og Mellerup færgesteder BESKRIVELSE Ved Randers Fjord ligger to færgesteder, hvis færgeri er blandt Danmarks ældste. På østsiden ligger Voer færgested, hvor der udover færgelejet er bådehavn med bolværk og bådebro. På vestsiden ligger Mellerup færgested, som oprindeligt lå længere mod nord, men blev flyttet, da man behøvede en mere lige strækning fra vest til øst for at kunne opgradere til en trækfærge med tov. Færgestedets bebyggelse består af et lille gult, stråtækt færgehus. Begge færgesteder ligger på ydersiden af de langstrakte digeforløb, der blev opført i forbindelse med inddæmningen af engarealerne omkring fjorden. På digerne er der i dag anlagt natursti langs begge kyststrækninger. Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan: Omfang: Udpeget i kommuneplan: Adgangsforhold: Norddjurs Kommune Kystmiljø - Fiskerleje Kulturmiljø nr. 44 Nej Offentlig adgang FORTÆLLING På trods af kulturmiljøets beskedne karakter og størrelse, så repræsenterer færgestederne en væsentlig national fortælling om de mange færgeoverfarter, der har været i det danske øhav. Den bærende fortælling opleves gennem den stadig aktive færgefart mellem Voer og Mellerup, som er Danmarks ældste Kgl. priviligerede overfart og med et ydmygt udtryk beretter om kystkulturen ved Randers Fjord gennem flere århundreder. Fiskerimiljøet har også sat sit tydelige præg på kulturmiljøet, hvilket opleves i form af gammelt bolværk, jollehavn, bådebroer, slæbested og færgehus. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING Kulturhistorisk Turisme Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til de to færgesteder og deres aktive fortælling omkring et overfartssted, som gennem færgeri i flere hundrede år stadig formår at være relevant i en nutidig kontekst. Færgehuset, indsejlingen og jollehavnen ved Mellerup og lystbådehavnen ved Voer er vigtige elementer i denne fortælling. Arkitektonisk Integritet Erhverv Kulturformidling TILSTAND Færgestederne udgør en unik fortælling, hvor der er stort potentiale for at øge formidlingen af kulturhistorien og dermed også sikre den. NORDDJURS KOMMUNE

119 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Lille bådehavn med bådebro på den østlige side af Voer færgested Færgehusets beliggenhed på ydersiden af diget Ankomst til Mellerup færgested med færgeleje, færgehus og jollehavn NORDDJURS KOMMUNE

120 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS 63 ANHOLT FYR Hele anlægget set fra ørkenen med den sparsomt skærmede fyrmestergård i forgrunden Kulturmiljøet omkring Anholt Fyr omfatter landskabet og bygningerne mellem Fyrmestergården, Fyrtårnet og høfderne samt stisystemet, der forbinder dem BESKRIVELSE Anholt Fyr ligger smukt placeret i det barske og ufremkommelige landskab i Anholts ørken. Samtidig er dets beliggenhed på øens nordøstlige spids strategisk i forhold til skibsfarten i Kattegat. Fyrtårnet er tegnet af Ernst H. Peymann i 1785 og blev forhøjet i Syd for fyret ligger den tilhørende fyrmestergård fra 1826 skærmet af klitter og lav bevoksning. Fyrmestergården består af fem længer, som lukker sig omkring og danner læ for et indre gårdrum. Anlægget omfatter desuden forplads, have, havestue, hønsehus samt et das. Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan: Omfang: Udpeget i kommuneplan: Adgangsforhold: Norddjurs Kommune Kystmiljø Fyr og lodsvæsen Kulturmiljø nr. 63 Nej Offentlig adgang FORTÆLLING Med sin centrale placering i Kattegat har Anholt Fyr en vigtig rolle i Danmarks fyrhistorie. Anholt var en af de første øer, som fik et fyrtårn. Det nuværende fyrtårn er med sine 42 m. et af Danmarks højeste anduvningsfyr, hvis funktion er at vejlede skibe der nærmer sig land fra åben sø. Anholt Fyr har haft stor betydning for navigationen af skibsfarten i Kattegat, og driften af det afsides beliggende fyrtårn har krævet meget bemanding, hvorfor den tilbagetrukne fyrmestergård har været beboet af såvel fyrmester som to fyrpassere. Fortællingen om den isolerede fyrfunktion i Anholts ørken afspejler sig i kulturmiljøets placering i landskabet og velbevarede arkitektur, som opleves solitært og uden forstyrrende elementer i helheden. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING Kulturhistorisk Turisme Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Dette kystmiljøs bærende bevaringsværdier knytter sig til fyrtårnets højtragende, murede arkitektur, der vidner om en betydningsfuld rolle i fyrhistorien, den tilbagetrukne fyrmestergård med det beskyttede gårdrum, de små skurbebyggelser og det simple stisystem, som forbinder funktionerne. Arkitektonisk Integritet Erhverv Kulturformidling TILSTAND Både fyret og fyrmestergården blev fredet i Bygningerne står i dag i god stand, men det barske klima udsætter miljøet for kraftig forvitring. NORDDJURS KOMMUNE

121 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS ANHOLT FYR Fyrtårnet set fra Nordstranden Fyrmestergårdens indre, teglstensbelagte gårdsplads Fyrmestergården med de karakteristiske vindhætter og det todelte das i forgrunden NORDDJURS KOMMUNE