Skatteministeriet Den

Transkript

1 Skatteudvalget, Skatteudvalget L Bilag 1,L Bilag 1 Offentlig Skatteministeriet Den Til Folketingets Skatteudvalg Til udvalgets orientering fremsendes modtagne udtalelser over: L Forslag til Skatteforvaltningsloven og L Forslag til Lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven. Endvidere fremsendes kommentarer til høringssvar fra medlemmer af Skatteretsrådet, kommentarer til en udtalelse fra Århus Kommune samt kommentarer til høringssvar fra HK Stat og Det Kommunale Kartel Kristian Jensen / Jesper Skovhus Poulsen

2 /11-04 Myndighed/Person Bemærkninger til lovforslag Kommentarer til bemærkninger HK/STAT DK - HK/STAT spørger, hvor Spillemyndigheden skal forankres i den nye organisation? - Der er ikke taget stilling til Spillemyndighedens forankring på anden måde, end at den ikke skal være en del af told- og skatteforvaltningen. - Organisationen spørger, om ministeren har taget højde for størrelse af alle skattecentrene, så vi ikke inden for de næste år kan risikere, at få nedlagt yderligere skattecentre, fordi de ikke har en størrelse, der er acceptabel? - Organisationen spørger til det økonomisk grundlag for etableringen af den nye enhed, selve fusionen og i fremtiden. - Organisationen sætter spørgsmålstegn ved, hvorledes man sikre kompetencen i de fire call-centre og data- og betalingscentret nu og i fremtiden. - Organisationen mener, klagevejene bliver yderligere bureaukratiserede, fordi Skatterådet får ret til at ændre ankenævnsafgørelser, hvorved klageren får en yderligere mulighed for at klage til Landsskatteretten. - Organisationen anbefaler, at man finder en løsning på spørgsmål om arbejdsmiljø, bl.a. i call-centrene, i samarbejde med de faglige organisationer. - Antallet af skattecentre og placeringen af disse er aftale mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti på grundlag af følgende fem kriterier: Fordelingen skal understøtte en rationel og effektiv skatteforvaltning. Der skal i videst muligt omfang ske genbrug af eksisterende struktur (store byer, kommunale ligningscentre/samarbejder og ToldSkat-regioner). Tidligere amtshovedstæder skal tilgodeses. Der skal sikres fortsat regional balance. Skattecentre og ankenævnssekretariater skal som hovedregel ikke ligge i samme by af hensyn til retssikkerheden og den geografiske balance. Der er ikke grundlag for en antagelse om, at antallet og placeringen af disse centre ikke er holdbar. - Der henvises til lovforslagets bemærkninger, afsnit Det vil bl.a. ske gennem kursusvirksomhed og rokeringstilbud. - Også i dag kan Ligningsrådet ændre en ankenævnsafgørelse. Med lovforslaget lægges der op til at begrænse denne revisionskompetence betydeligt. - Personaleorganisationerne vil på sædvanlig måde også blive inddraget i sådanne spørgsmål.

3 Det Kommunale Kartel (DKK) Borgmesteren i Århus - DKK kritiserer, at lovgivningen gennemføres, før der er foretaget en analyse, der klarlægger de besparelser og omprioriteringer, der følger af lovændringen. - DKK efterlyser en klarere beskrivelse af arbejdsdelingen mellem de kommunale servicecentre og skattecentrene. - Århus Kommune peger på, at fusionen vil flytte ressourcer fra kommunerne til staten, men da borgerbetjeningsopgaven bliver tilbage, er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til en fortsat kvalificeret opgaveløsning på alle felter, hvor kommunerne skal betjene borgerne. - Kommunen finder det problematisk, i relation til ordningen med kommunale borgerservicecentre, at henvendelsen i en given sag rettes til kommunen samtidig med, at staten er myndighed i sagen. - Kommunen forudsætter, at kommunerne kompenseres for de opgaver, de bliver pålagt at udføre i borgerservicecenterfunktionen. - Kommunen er bekymret for, at kommunen kan komme i klemme i forbindelse med den forestående DUT-kompensation, idet kommunen har fået fine placeringer i sammenligninger af ressourceforbruget til løsning af skatteopgaven. - Kommunen finder det vigtigt, at indsatsen mod socialt bedrageri fortsat prioriteres højt. Det gælder udveksling af oplysninger, men også at der etableres et grundlag for, at de fremtidige statslige kontrolmedar- - Lovgivningen er baseret på Strukturkommissionens redegørelser og anbefalinger, og efterfølgende er indgået mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti om en kommunalreform. tilsvarende bemærkninger fra Århus - Der er stillet forslag om, at skatteministeren bemyndiges til at give kommunalbestyrelserne adgang til at trække på oplysninger, der er registreret i told- og skatteforvaltningen, til kompensation for de oplysninger, der i dag tilgår kommunen gennem den kommunale skattemyndigheds arbejde, jf. 16, stk. 1. Medarbejderne i de kommunale borgerservicecentre vil blive tilbudt rokeringsordninger i forhold til toldog skatteforvaltningen, og der vil løbende blive afholdt kurser for disse medarbejdere. - Det er ikke tanken, at kommunerne skal kunne give en egentlig juridisk vejledning om regler om skat eller ejendomsvurdering, men primært vejlede borgerne om blanketter, frister, forskudsregistrering, internetmuligheder, informationskilder og lignende service. Ønskes en egentlig juridisk vejledning, må der henvises til de lokale skattecentre eller et callcenter i told- og skatteforvaltningen. - Dette vil indgå i den enkelte sag eller i DUT-kompensation. - Ved fordeling af DUT-kompensation mellem kommunerne følges de almindelig gældende regler for fordeling af DUT-kompensation. Der er således ingen særlige regler, der gør sig gældende på skatteområdet. - Indsatsen mod socialt bedrageri vil fortsat blive prioriteret højt. Den nærmere udformning af samarbejdet mellem told- og skatteforvaltningen og de sociale myndigheder vil blive aftale mellem disse parter.

4 Medlem af Skatteretsrådet Aage Michelsen bejdere kan samarbejde med de kommunale forvaltninger, typisk socialforvaltningen. - Aage Michelsen er generelt enig i grundprincipperne bag lovforslaget. Medlem af Skatteretsrådet Pouli Eriksen Medlem af Skatteretsrådet Hanne Søgaard Hansen - AaM rejser spørgsmålet, om der ikke bør være en generel adgang for skatteministeren til at indbringe Skatterådsafgørelser for Landsskatteretten, og ikke kun Skatterådsafgørelser vedrørende EUretlige forhold, jf. 40, stk AaM har det ikke godt med formuleringerne om, at et bindende svar, der er i strid med EU-retten, bortfalder med fremadrettet virkning, jf. 25, stk AaM finder det uheldigt, at Kammeradvokaten inddrages i afgørelsen af, om en praksis er i strid med EU-retten. Hvis der senere bliver en sag ved domstolene om den bindende virkning af svaret, vil Kammeradvokaten være skatteyderens modpart. - AaM savner en begrundelse for, at et bindende svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke er bindende i det omfang, en udenlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund. - AaM efterlyser en omtale af, i hvilket omfang borgerne kan støtte ret på informationer fra de kommunale borgerservicecentre. - Pouli Eriksen mener, at der ikke er sammenhæng mellem ordningen med en enhedsforvaltning, og ordningen med kommunale borgerservicecentre, der stort set skal kunne klare de samme opgaver. - Hanne Søgaard Hansen finder, at det er en svækkelse af retssikkerheden, at Skatterådet ikke får mulighed for at påvirke planlægningen af ligningen og udstede retningslinier herfor. - HSH er af den opfattelse, at hvis - Forholdet til EU-retten er specielt, fordi EF-domstolen har en central rolle i forvaltningen af EU-regler. Derfor lægges der alene op til, at Skatterådsafgørelser vedrørende EUretlige forhold skal kunne indbringes for Landsskatteretten med henblik på prøvelse for EF-domstolen. - Den danske stats forpligtelser overfor de øvrige medlemsstater, kombineret med den flerårige bindende virkning af et bindende svar, har resulteret i den vurdering, at det er nødvendigt at lade et bindende svar vige for EU-retten. - Der ses ikke at være et retssikkerhedsproblem heri. I den ene situation rådgiver Kammeradvokaten. I den anden situation procederer Kammeradvokaten en sag. - Bestemmelsen har baggrund i de forpligtelser, den danske stat pådrager sig ved at indgå en dobbeltbeskatningsaftale. bemærkningerne fra Århus bemærkningerne fra Århus tilsvarende bemærkninger fra FSR. - Det er tanken, at alene told- og

5 Medlem af Skatteretsrådet Jan Pedersen klager fortsat skal kunne afgøres af told- og skatteforvaltningen, så bør disse klageafgørelser kunne påklages til Landsskatteretten. - HSH er af den opfattelse, at hvis visse klager efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse skal kunne afgøres på kontorniveau i Landsskatteretten, så bør denne kompetence udformes således, at retspræsidenten kan træffe denne afgørelse fra klage til klage, og ikke kun generelt, således at klager med et principielt indhold kan forelægges retsmedlemmerne, jf. 13, stk HSH efterlyser en frist for afgivelse af bindende svar. - Jan Pedersen foreslår, at Skatterådets ret til at ændre en skatteeller vurderingsankenævnsafgørelse fjernes af retssikkerhedsmæssige grunde, jf. 2, stk JP efterlyser et mere robust klagesystem end det foreslåede. Han foreslår, at skatteankenævnene tillægges en generel kompetence på indkomstskatteområdet, herunder fsva. bevillinger og dispensationer. Landsskatteretten ville herefter være 2. klageinstans i alle sager vedrørende indkomstskat. Samtidig foreslår han forslaget om kontorafgørelser i Landsskatteretten fjernet. Landskatteretten som første instans skal således kun gælde afgiftssager. skatteforvaltningens afgørelser vedrørende driftsmæssige eller personalemæssige forhold skal kunne holdes uden for en Landsskatteretsbehandling. Alle andre afgørelsestyper skal kunne klagebehandles i systemet med kollegiale klageorganer. - Som lovforslaget nu er udformet, kan retspræsidenten ud fra en konkret vurdering af en klage bestemme, at klagen skal afgøres under medvirken af retsmedlemmer. - Anmodninger om bindende svar kan vedrøre meget forskelligartede forhold, og et bindende svar binder som udgangspunkt myndighederne i mange år. Det er derfor ikke fundet forsvarligt at lovfæste en svarfrist, men hurtige svar vil blive tilstræbt. - Som lovforslaget nu er formuleret er det præciseret, at Skatterådet kun kan ændre et skatte- eller vurderingsankenævns afgørelse, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig. Det indebærer, at klageren også er eller burde være klar over, at afgørelsen er ulovlig. - I det nu foreslåede klagesystem er en række ministerbemyndigelser fjernet, så systemet bliver mere robust. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt mere almindeligt at udbygge det administrative klagesystem med to klageniveauer.