sønæs INDHOLDSFORTEGNELSE ORIENTERING OM SØNÆS MATRIKULÆRE FORHOLD ARKÆOLOGISKE FORHOLD PLANMÆSSIGE FORHOLD BESKRIVELSE AF DE REKREATIVE FUNKTIONER

Transkript

1 sønæs INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 Side 3 Side 4 ORIENTERING OM SØNÆS MATRIKULÆRE FORHOLD ARKÆOLOGISKE FORHOLD PLANMÆSSIGE FORHOLD BESKRIVELSE AF DE REKREATIVE FUNKTIONER BESKRIVELSE AF DE VANDTEKNISKE LØSNINGER DEN TEKNISKE FUNKTION AF RENSEDAMMEN Side 6 FORHOLD VEDR 3 Side 8 Side 9 Side 10 Side 14 Side 18 Side 19 DISPENSATION IFT. SØBESKYTTELSESLINJEN TILGÆNGELIGHED TRAFIKALE FORHOLD UDLEDNINGSTILLADELSE GEOTEKNIK DRÆN OG DÆMNINGER TEKNISKE BYGVÆRKER LANGS SØBREDDEN SPEJLBASSIN MATERIALER DRIFT 1

2 ORIENTERING OM SØNÆS Viborg Kommune planlægger i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S at udvikle området ved Sønæs. På baggrund af Viborg Kommunes Spildevandsplan , hvor der er krav om etablering af regnvands rensedamme i oplandet til Viborg Søerne, er det bestemt, at der skal etableres en rensedam ved Sønæs. Projektet for Sønæs tager afsæt i en overordnet strategi om natur- og miljøforbedring af Søndersø, at skabe en fremtidssikret klimaløsning for bydelen, og tilbyde nye og rekreative aktiviteter koblet til vand og parkliv. Formålet med etableringen af rensedammen er at forbedre vandkvaliteten i Søndersø ved at reducere bl.a. fosfor udledningen med forventeligt op mod 60 %. Området skal desuden skabe bedre klimaløsninger for den sydvestlige del af Viborg, så der bliver bedre afløb for regnvand, også i situationer med ekstrem nedbør. Dette gøres dels ved at etablere rensedammen med et vandspejl 1 meter under Søndersø s vandspejl, således at der vil være bedre afløb i de ledninger, der fører regnvandet til rensedammen og dels ved at etablere en serie af regnvandsbassiner på Sønæs. Rensedammen og de tilknyttede tørre regnvandsbassiner opbygges i et kuperet landskab som tilsammen kan opsamle store mængder af regnvand. Samtidig ansøges om at lede regnvand ved ekstrem regn ind i det nuværende 3-område (se beskrivelse side 6). Herved kan Sønæs sikre hele den sydvestlige bydel mod en 100 års hændelse, som et meget ambitiøst klimamål. Boldklubben B67 benytter ikke længere området til deres aktiviteter, hvorfor der har været mulighed for at tænke de tekniske regnvandsløsninger sammen med et nyt attraktivt, rekreativt parkområde på stedet. De rekreativ funktioner har fokus på den daglige brug og tilbyder nye opholdsog bevægelsesmuligheder. Området skaber rammer for borgerne, som kan indtage området, igangsætte nye aktiviteter eller nyde det på egen hånd. Det vil være muligt at lave mindre events på området ligesom 24-timers løbet også kan foregå på Sønæs fremtidigt, dog i et mindre arealmæssigt - omfang end i dag. Projektet med udviklingen af Sønæs er blevet udvalgt som et klimatilpasningsprojekt (VANDPLUS), og har fået tilsagn om støtte på 4,5 mill. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden, RealDania og Naturstyrelsen. MATRIKULÆRE FORHOLD Området er i alt 6,8 ha stort (inkl. 3-område på 0,9 ha) og er beliggende på matrikel 477f, 477g, 477h, 477k samt 478a og 478g. Matrikel 478f berøres ikke af projektet. Alle matrikler hører under ejerlavet Viborg Markjorder. På området ligger B67 s gamle klubhus (3 bygninger), som nu ejes af Energi Viborg Vand A/S. Bygningerne er beliggende på matrikel 477f og indgår ikke som en del af Sønæs-projektet. ARKÆOLOGISKE FORHOLD Museet har foretaget en større arkæologisk forundersøgelse (prøvegravning) af området, hvor der er planer om etablering af en større rensedam og rekreative områder på ovennævnte ejendom. 2

3 Der blev registreret spredte fyldskifter og anlægsspor fra nyere tid, men ingen spor af væsentlige fortidsminder. Det er derfor museets vurdering, at der er ringe risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder på stedet. På den baggrund frigiver museet det berørte areal. PLANMÆSSIGE FORHOLD Sønæs-området er i byzone og omfattet af Byplanvedtægt nr. 24. Området ved Sønæs er på byplanvedtægtens kortbilag udlagt til Sønæsparken Sportsplads for søndre bydel. I Kommuneplan for Viborg Kommune er Sønæs omfattet af rammeområde VIBS.R1.01, der er fastlægger områdets anvendelse til grønne arealer, herunder som park, legepladser, grønne kiler, regnvandsbassiner m.m. De sønære arealer er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab. Der lægges vægt på, at området fortsat har karakter af en offentlig bypark, og at natur- og miljøtilstanden i den beskyttede natur ikke ændres. Områdets formål er en kombination af regnvandsbassin og park med rekreative muligheder. Der er lagt stor vægt på en landskabelig udformning af området, herunder det tekniske anlæg, så det fremstår som et samlet grønt parkareal med adgang for alle. Hverken de eksisterende bygninger eller nye bygninger er omfattet af projektet. Igennem projektforløbet er det vurderet, at projektet er i overensstemmelse med gældende planlægning. Det er desuden vurderet, at projektets første etaper ikke er omfattet af lokalplanpligt. Evt. senere bygningsmæssige ændringer og/eller nybyggeri skal vurderes konkret for lokalplanpligt. Projektet skal screenes for VVM-pligt BESKRIVELSE AF DE REKREATIVE FUNKTIONER Projektet består Vandet, Øen og Stien. I illustrationshæftet er det vist, hvordan de forskellige rekreative områder ser ud. Med Vandet skal forstås rensedammen med sit permanente vandspejl som danner den nye grønne kuperede Ø. Stien er den ny forbindelse rundt på Sønæs, som leder over rensedammen og forbi en række nye rekreative funktioner. Den forbindes med Søndersøstien både i den nordlige og i den sydlige ende. De nye rekreative funktioner langs med stien er Anløbsbroen, Stranden, Overløbene, Søpavillionen, Indløbet, Ankomstporten og Vandfaldet. Den grønne ø er et system af diger, lavninger og en å eller vandrende, som slynger sig igennem området. Vandrenden er en del af rensedammen, og der vil derfor være permanent vandspejl. På toppen af digerne forbinder et stisystem hele området. Henover vandrenden udfordrer de grønne overgange ift. hvordan man krydser vandet. Den grønne ø er et meget naturpræget område med grillplads, bænke, krat til gemmeleg og en nedsænket bakkeboldbane. 3

4 BESKRIVELSE AF DE VANDTEKNISKE LØSNINGER Rensedammen anlægges som et stort bassin som favner Sønæs, og i overført betydning gør området til en ø. Rensedammen får en vanddybde på 1 m med en bundkote i ca. kote 9,10 og vandspejl i kote 10,10. Rensedammen har et permanent volumen på ca m3. Skråningsanlæg udføres med hældning 1:5. Rensedammen vil ligne en naturlig sø med permanent vandspejl, planter, dyr etc. Dammen er dimensioneret til en opholdstid på 3 døgn. Under og efter tilledning af regnvand vil vandet blive pumpet ud i Søndersø i dammens nordlige ende. Inde på den nye ø etableres et kuperet landskab, som ved ekstrem regn kan optage i alt m3 vand (medtaget 3-området). I illustrationshæftet er det vist, hvordan vandsystemet er løst og hvordan der skabes et foranderligt vandlandskab. DEN TEKNISKE FUNKTION AF RENSEDAMMEN Rensedammen er delt op i to hovedfunktioner: Det permanente volumen der sørger for rensningen af regnvandet, og det variable volumen der forsinker regnvandet. Dammen vil have tilløb tre forskellige steder samt ét udløb. Det permanente vandspejl etableres i kote 10.10, hvilket er 1 meter under vandspejlet i Søndersø. Dette gøres for at sikre en effektiv afvanding af Gl. Århusvej. Det lave vandspejl gør, at det er nødvendigt at pumpe vandet ud i Søndersø. Dammen har en permanet vanddybde på ca. 1 m, for at forhindre tilgroning samt opretholde iltede forhold på bunden. Ved udførelse af projektet skal der tages hensyn til eksisterende ledninger Desuden bevares den nuværende drænpumpe (beliggende nord for Sønæsvej 6) og den tilhørende drængrøft som en del af det fremtidige drænsystem. Det permanente volumen Det permanente volumen udgør ca m³ hvilket svarer til 250 m³/red. ha uden reduktionsfaktor. Der anbefales et permanent volumen mellem m³/red. ha. for at opnå en væsentlig rensende effekt. Det forholdsvis store permanente volumen giver plads til fremtidige separeringer i oplandet. F.eks. foreskriver visionsplanen for Viborg Baneby separering samt anvendelse af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Desuden kunne det tænkes, at der i fremtiden skal separeres yderligere af Viborg midtby. Dog skal det for hver tilslutning af et nyt opland til rensedammen vurderes, om det ønskede permanente volumen per red. ha. er til stede. Er kapaciteten opbrugt i rensedammen på Sønæs, skal der anlægges rensedamme længere oppe i kloaksystemet. Er dette ikke muligt, og der heller ikke er mulighed for udløb andre steder, bør rensedammen på Sønæs til den tid udvides. Alternativt kan det nuværende dimensioneringsgrundlag på 250 m³/red. ha justeres ned på f.eks m³/red ha, da recipienten alt andet lige er en robust recipient. Alternativt kan koten på det permanente vandspejl hæves. 4

5 Det variable volumen Det variable volumen i rensedammen på Sønæs skal minimum være m³ for leve op til servicekravene. Det variable volumen er dog helt oppe på ca m³ hvilket gør, at området kan håndtere mere end en 100 års regn. Det variable volumen fremkommer ved at øge vandstanden i rensedammen, oversvømme øen og 3-området op til kote Overstiges kote skal det være en del af kommunens fremtidige klimaberedskabsplan, at installere en lænsepumpe på Sønæs for at forhindre oversvømmelse af naboejendomme og Gl. Århusvej. Det bemærkes, at det normal vandstand i Søndersø er i kote Niveauer, volumen og gentagelsesperioder Under tørvejr vil der være vand i rensedammen samt i renden inde på den nye ø. Rensedammen og renden er i forbindelse via tre Ø160 mm rør. Disse sikrer afvandingen af øen under og efter regn. Desuden bevirker ledningerne, at vandet i renden ikke er stillestående. Under regn vil vandstanden i dammen stige. Samtidigt vil vandstanden i renden også stige, dog noget forsinket pga. modstanden i de fire ledninger. Er regnen større og mere intens end de fire ledningers samlede vandføringsevne, vil vandstanden i dammen stige til 10.35, hvorefter der vil ske overløb til renden ved de to overløbspladser. Stuvningsniveauerne er beregnet i notatet Dimensioneringsgrundlag for volumen og kantlængde for rensedam på Sønæs i Viborg. Inde på den nye ø vil 1. og 2. bassin (beliggende i direkte forbindelse med overløbspladserne) blive fyldt op samtidigt. Ved kote vil 3. bassin (beliggende mellem 1. og 2. bassin) begynde at blive fyldt op. I kote vil 3. bassin være fyldt op, og vandet vil løbe over en nyanlagt dæmning (se tegning 1) ind til 3-området og fylde dette op. Når 3-området er fyldt op, vil 4. bassin på den nye ø (beliggende ved bakkebold) blive fyldt op. Herefter vil hele området blive yderligere fyldt op, indtil kommunens klimaberedskab træder i funktion ved kote Stiger vandet højere end kote 11.50, er der fare for oversvømmelse af naboer og Gl. Århusvej. Op til kote vil der være én pumpe (100 l/s) i funktion ved udløbet. Overstiges kote 10.55, dvs. når der løber vand ind i 3-området, skal to pumper køre samtidig med en samlet ydelse på 200 l/s. Det er valgt at bortpumpe 200 l/s for at tømme 3-området hurtigere. Styringen af pumperne skal udføres således, at når først kote er overskredet skal begge pumper fortsætte med at pumpe, indtil den normale vandstand i kote er opnået. Tabel 1 og 2 angiver gentagelsesperioderne for stuvninger til forskellige koter. Tabel 1 gælder op til kote 10.55, hvorefter regnvandet løber over i 3- området. 3-området skal fyldes op fra ca. kote (som er den gennemsnitlige terræn- og vandspejlskote), inden vandspejlet i rensedammen og i bassinerne inde på øen igen stiger, tabel 2. 5

6 Tabel 1: Volumen ved forskellige koter INDEN 3-området er taget i brug, tilsvarende gentagelsesperiode for regn med den givne volumen Nu og i år samt hvor længe pumpen skal pumpe, før regnvandet er pumpet ud i Søndersø. Efter Kote vil der ske overløb til 3- området, der vil blive fyldt op fra kote se nedenstående tabel. Tabel 2: Volumen ved forskellige koter EFTER 3-området er taget i brug. Tilsvarende gentagelsesperiode for regn med den givne volumen Nu og i år samt hvor længe pumperne skal pumpe, før regnvandet er pumpet ud i Søndersø. FORHOLD VEDRØRENDE 3 Det nuværende 3-område friholdes for anlæg. Dog anlægges der to afvandingsbrønde med kuppelriste i udkanten af området ned mod rensedammen. Afstanden fra de nye anlæg til områdets afgræsning er de fleste steder m og der er således god plads også til et 4-5 meter arbejdsbælte bag de nye anlæg. Dog er der et enkelt sted, hjørnet af området, hvor afstanden kun er godt 7 m til det blivende anlæg. I 3-områdets nordøstlige hjørne vil det være nødvendigt at udføre terrænregulering helt op til områdets afgrænsning, da der skal etableres en ny vold, der skal sikre Sønæsvej 2 mod oversvømmelse. 6

7 I anlægsperioden vil blive sat krav til entreprenøren om at skærme, så anlægsarbejdet ikke berører 3-området. På tegning L1 og L3 ses udstrækning af 3-området. For at opnå det store forsinkelsesvolumen på m³ og derved kunne håndtere en 100 års regn, er det nødvendigt at oversvømme 3-området, idet regnvand ledes fra rensedammen til området ved store regnskyl. Området vil blive oversvømmet i større eller mindre grad alt efter størrelsen af regnen. I tabel 3 er der angivet et estimat af gentagelsesperioderne for oversvømmelser af 3-området. Estimaterne beror på modelberegninger og er derfor behæftet med usikkerheder. Til estimaterne er det vurderet, at randområderne samt 3-området samlet udgør m². I tabellen er der både angivet gentagelsesperioder med nuværende regnmængder samt fremskrevet til år 2100, hvor det forventes at regne mere intenst. Desuden er det angivet, hvor lang tid der går, før pumperne i udløbet har tømt området igen. Tabel 3: Oversvømmelseshyppighed, - dybde samt -varighed af 3-området beliggende på Sønæs. Af tabellen fremgår det f.eks. at 3-området vil bliver oversvømmet med 10 cm vand hver 1,4 år, 30 cm vand 1 gang hvert 2. år og 60 cm vand hvert 5. år, og det vil tage henholdsvis 15, 18 og 27 timer før vandstanden igen er nede i kote Områdets normale vandstand varierer, i følge grundvandspejlinger mellem kote og 10.50, se evt. afsnittet Geoteknik. Vandet kommer ind i 3-området ved at løbe over en dæmning med lerkerne der anlægges langs rensedammen. Området afvandes igen gennem to ø350 mm ledninger med tilbageløbssikring (se tegning 1 samt afsnit Dræn og dæmninger ). Af tabel 3 ses det endvidere, at ved en regn større end en 100 års hændelse går der kun 50 timer før 3-området igen har normal vandstand. 7

8 Ved at vælge en løsning, der inddrager 3-området, øges det mulige volumen, således at dette projekt skaber en fremtidssikret og ambitiøs klimaplan for den sydvestlige del af Viborg, også selv om oplandet fremtidigt vil vokse (eksempelvis ifm. Banebyen). Vi har valgt denne løsning, hvor 3-området indgår som 2. sidste bassin, og hvor 3-området vil blive oversvømmet med 10 cm vand hver 1,4 år. Hvis 3- området havde været som det sidste bassin og først blive fyldt op, når kote overskrides, ville området blive oversvømmet med 10 cm en gang hvert 2,3 år. Altså en relativ lille forskel, da det foreslåede sidste regnvandsbassin har et meget mindre volumen end 3-området. Det foreslåede sidste regnvands-bassin har en vigtig rekreativ funktion som boldbane. Da planterne i 3-området i forvejen er vant til et højt grundvandsniveau og dermed våde forhold, vurderes miljø- og naturtilstanden i området ikke at ændres på trods af mulige oversvømmelser pr. 1,4 år. Ved kun at tillade større regn at løbe over i 3-området sikres det, at det såkaldte first flush (den første del af en regn der vasker overflader i byen ren for snavs og forurening) indeholdende over 90% af regnvandets forurenende stoffer optages af selve rensedammen. Det vil sige, at det er meget fortyndet regnvand, der allerede har undergået en vis rensning både mht. næringsstoffer og andre forurenende elementer. der introduceres til 3-området, som derved ikke belastes. Ud fra en samlet vurdering mener vi, at den bedste klimaløsning for hele den sydvestlige bydel opnås ved at inddrage 3-området, og at vi med denne løsning kan tilgodese et rekreativt hensyn til brugbarheden samtidig med at både natur- og miljøtilstanden i 3-området ikke ændres. DISPENSATION IFT. SØBESKYTTELSESLINJEN Projektet kræver en dispensation for al beplantning og terrænregulering indenfor søbeskyttelseslinjen. På tegning L01 og L03 ses hvilken del af projektet, der er indenfor søbeskyttelseslinjen Sønæs er i Spildevandsplan udpeget som den bedst egnede placering for en rensedam, der kan rense regnvandet for den sydvestlige del af Viborg. Rensedammens volumen gør det ikke muligt at placere den udenfor søbeskyttelseslinjen på Sønæs. Samtidig er det projektets målsætning at skabe et landskabeligt udformet teknisk anlæg, som kombinerer den vandtekniske funktion med rekreative funktioner og oplevelser. De rekreative funktioner og oplevelser knytter sig til vandet, både rensedammens vand men også søens vandspejl. Samtidig er det vigtigt, at stien igennem området og aktiviteterne ifm. denne, har direkte sammenhæng til Søndersøstien for at tiltrække besøgende herfra. De rekreative funktioner og oplevelser er derfor afhængige af en sønær placering, og kan derfor ikke udelukkende foregå udenfor søbeskyttelseslinjen. Projektet er udlagt således, at alle nye anlæg, aktiviteter og funktioner primært lægger sig bagved/vest for Sønderstien/Sønæsvej og bagved bebyggelserne på Sønæsvej. Eneste undtagelse er anløbsbroen i nærhed til klubhuset og et mindre opholdsdæk langs søbredden mod syd. Den nuværende beplantning omkring bebyggelserne, fx ved Teglkrogen og omkring matrikel 479c bevares i videst muligt omfang, og det foreslås at supplere med yderligere beplantning for at sikre en zone ind mod de private arealer. 8

9 I dag er området udlagt til boldbaner, og der er derfor primært randbeplantning mod Teglkrogen mod syd og mod Gl. Aarhusvej i vest. På arealet er der få grupper af solitærtræer. Omkring 3-området er der ligeledes beplantning. For at åbne op for kig til området og til søen, ønskes at rydde den lave beplantning langs Gl. Aarhusvej ovenpå volden. Samtidig ønskes at tynde den høje og tætte beplantning syd for matrikel 479c og 479d. Beplantningen omkring 3-området bevares som nuværende, dog ønskes allerede døde træer fældet så området fremstår sundt. Dette er vist på tegning L04. I sønæs-projektet ønskes forholdene for flora og fauna forbedret ved en ny, varieret og artsrig beplantning på udvalgte steder. På tegning L01 Situationsplan ses, hvor det foreslås at supplere med en artsrig skovplantning med lysåbne træer som f.eks. vintereg, dunbirk, navr og spidsløn omkring en ny p-plads for at sløre den visuelle fremtræden af denne. Denne beplantning vil være bag den nuværende randbeplantning set fra Gl. Aarhusvej. Herudover foreslås det at supplere den eksisterende beplantning omkring matrikler 479c med enkelte træer og skovbrynsplanter/forskellige busket i 2-3 meters højde. Skovbrynsbeplantningen kan bestå af hyld, bærmispel, syren, skarlagen tjørn, alm. benved, mispel og hassel. Den grønne ø vil fremstå som et kuperet landskab, med en vegetation af græsser og urter på de meget våde områder (som en vådeng), og græsklædt terræn i de områder, der er mere tørre. Ved vådområderne kan det være hjemmehørende græsser og urter i våd eng som eksempelvis tjærenellike, eng-rørhvene, bølget bunke, gul iris og kattehale. På toppen af digerne plantes lysåbne solitærtræer i små grupper, fx som vintereg. TILGÆNGELIGHED Der vil være fuld tilgængelighed på den nye sti rundt om rensedammen, samt de tilknyttede funktioner. Stien forventes udført i beton alternativt asfalt, så der er god tilgængelig for alle. Afgrænsningen til de tilstødende græsarealer vil fungere som naturlig ledelinje. Hvor retningsskift kræver opmærksomhedsfelter vil disse blive indarbejdet som cirkulære knopper i ø26 mm i støbejern. Der vil indbygges rampe ved Soltrappen ned til sandet, ved overdækningen v/ Søpavillionen samt rampe ned ved det nordlige indløb. Ramperne vil have en opkant. På trappetrin ved Soltrappen vil der være håndliste. Der vil være håndlister på broerne henover rensedammen. Langs med stien opsættes belysning. Stien og de tilknyttede arealer vil overholdene kravene i BR10, særligt afsnit Samtidig udformes stien med udgangspunkt i anvisningerne i DS / Udearealer for Alle. For at skabe et samlet sønæs med mange forskellige muligheder, er terrænet på den grønne ø mere kuperet terræn, og området her er generelt mere udfordrende. Dette område ses som et mere naturpræget område, hvor tilgængelighed vil blive tænkt ind som ligeværdige løsninger men ikke svarende til BR10 med fuld tilgængelighed alle steder. Stien rundt på øen er en 0,8-1,3 m bred sti, enten som trampesti eller en grussti. Området vil formentlig kræve hjælp for en person med en funktionsnedsættelse at færdes, opholde og bevæge sig i. 9

10 TRAFIKALE FORHOLD De nuværende ankomstforhold ad Sønæsvej og parkeringsforholdene ved klubhuset ændres ikke i det nye projekt. Der etableres en ny parkeringsplads med plads til biler med ny indkørsel fra Gl. Aarhusvej. Den nye indkørsel er placeret med hensyntagen til de øvrige indkørsler på Gl. Aarhusvej samt planer om ny indkørsel til muligt fremtidigt boligområde på matrikel 476e og 476ay vest for Gl. Aarhusvej. Trafik & Veje planlægger at ændre forholdene på Gl. Aarhusvej, således at hastigheden nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t ved at indsnævre vejbredden. Herved skabes mulighed for at anlægge langsgående parkering på Gl. Aarhusvej. Projektet foreslår en ny indgang til området for de bløde trafikanter fra Gl. Aarhusvej. Der anlægges en helle på Gl. Aarhusvej for at skabe en sikker og hensigtsmæssigt krydsning. Der opsættes cykelparkering ved denne nye ankomst, samt ved den nordlige ankomst og den sydlige ankomst ved Søndersøstien. NB! Der er pt. igangsat et skitseforslag for ændringerne på Gl. Aarhusvej UDLEDNINGSTILLADELSE Udledningstilladelsen for den nye rensedam på Sønæs vil blive udarbejdet separat. GEOTEKNIK Der er blevet foretaget 62 geotekniske boringer på Sønæs. Heraf er 15 filtersatte til forsat monitering af grundvandsspejlet i området, se tegning 3. Desuden er hele projektområdets terræn blevet målt op af landmåler, tegning 2. Jordforhold Rensedammen er planlagt etableret med bund i kote ca. 9,10 hvor den er dybest. Terrænet i området varierer mellem ca. kote 10,00 og 11,70 - højest i den sydlige del af projektområdet. Den gennemførte undersøgelse af jordbundsforholdene på Sønæs har vist, at lagfølgen varierer betydeligt selv inden for kortere afstande. Hvor den centrale del af rensedammen skal anlægges, er der i flere boringer (B22, B29, B36 og B37, se tegning 3 for boringsnumre) truffet tørve- og gytjeaflejringer fra terræn til mere end 4 meters dybde. I B19 er der truffet et ca. 1,3 m tykt sandlag i tørveaflejringerne mellem kote 8,8 og 10,1. Ved den sydlige del af rensedammen er der under 1-2 m sandfyld truffet 0,5-1 m tørv, som underlejres af sand- og lerlag (B7, B8, B11, B12 og B16). Endelig er der ved den nordlige del af rensedammen i boring B39 og B53 truffet mellem 1 og 2 m tørveaflejringer fra terræn, som underlejres af sandaflejringer, mens der i boring B46, som også er placeret ved den nordlige del af rensedammen, ikke er truffet tørveaflejringer, men udelukkende sand og ler. De trufne sandlag under tørve- og gytjeaflejringerne består fortrinsvis af fin- til mellemkornet sand. I enkelte boringer er der truffet groft, svagt gruset sand. Jordflytning Det er valgt at fjerne fyld, muld og tørv ned til bæredygtige aflejringer eller maksimalt 2 m under nuværende terræn, tegning 3. Herefter fyldes der op til fremtidig terrænkote med velegnet fyld der ikke sætter sig betydeligt over tid. 10

11 Brinken af rensedammen skal ligeledes stabiliseres med et lag fyld eller vækstlag således grundvandstrykket ikke får brinken til at skride ud i dammen. Der skal fjernes omkring m³ tørv/gytje fra projektområdet. Området har tidligere været drænet og derved iltet. Denne iltning burde havde fjernet en væsentlig del af de eventuelle okkerforekomster på projektarealet. Derudover viser de udførte jordforureningsundersøgelser, foretaget ved de geotekniske boringer, ikke nogen forurening af betydning. Der er derfor budgetteret med at tørven er velegnet til jordforbedring af marker og derfor ikke skal deponeres som forurenet jord. Men under opgravning af tørven skal der tages en række stikprøver som analyseres, inden tørven køres til dets endelige bestemmelsessted. Generelt skal der fyldes op til 20 cm under ønsket kote med egnet fyld, de sidste 20 cm skal være velegnet som vækstmedie, f.eks. muld. Der findes ca m³ muld på området, der er dog kun brug for ca m³ muld. Det vil sige, at der findes et overskud af muld på ca m³. Der er behov for ca m³ fyld der findes allerede ca m³ fyld på den sydlige boldbane. Altså skal der tilføres ca m³ fyld. Benyttes de m³ muld der er i overskud som fyld, skal der netto køres ca m³ fyld til området. Ovenstående overslagmængder er beregnet med baggrund i de jordlag der er fundet i de udførte geotekniske boringer. Da lagenes tykkelser er blevet midlet over store områder, derfor er ovenstående estimater behæftet med betydelige usikkerheder. Der bliver udført supplerende og uddybende geotekniske undersøgelser, som forventes færdigt medio januar På denne baggrund kan der arbejde målrettet i projekteringen med en optimering af jordflytning. Grundvand De 15 filtersatte boringer er blevet moniteret en gang om måneden siden juni 2013, se oversigt over filtersatte boringer på tegning 3. Grundvandets trykniveau ved den nordlige og sydlige del af rensedammen står lige omkring terræn (B38, B52, B2, B3 og B4). I boring B16 står grundvandets trykniveau ca. 1,3 meter under terræn. Da boringerne er filtersat i sandaflejringer 2-4 meter under terræn er der tale om et spændt vandspejl i området og en opadrette trykgradient fra det vandførende sandlag mod terræn. 11

12 Figur 2: Grundvandspejlinger på Sønæs. Boringsnumrerne referer til bilag 3 og tegning 3. B1, B2, B3 og B4 udskiller sig fra de resterende pejlinger, ved at have et vandspejl der generelt ligger +1 m højere. Dette skyldes til dels, at disse boringer er beliggende langs det sydlige skel af projektområde (ned mod Teglkrogen) umiddelbart ved siden af en afvandingsgrøft, der er i direkte forbindelse med Søndersø, og derved har vandspejl i kote Samtidig er dette område, modsat resten, ikke drænet hvilket også bidrager til den højere vandstand. De resterende pejlinger ligger omkring kote 10.10, som bliver koten for det permanente vandspejl i rensedammen. Det vil sige, at det fremtidige vandspejl i området ikke vil blive ændret betydeligt. Grundvandssænkning under anlæggelse Såfremt udgravning af rensedammen skal ske tørt, er det nødvendigt at etablere en midlertidig grundvandssænkning under anlægsarbejdet, hvor grundvandets trykniveau skal sænkes 1,5 - ca. 3 m. På grund af de meget varierende jordbundsforhold og de udbredte tørve- og gytjeaflejringer, er det ikke uproblematisk at etablere grundvandssænkningen. Sænkes grundvandsstanden i tørve- og gytjeaflejringer i boligområdet syd for Sønæs er der stor risiko for, at der sker sætningsskader på husene. En sænkning af grundvandsstanden under en arbejdsperiode på skønsmæssigt 2-3 måneder betyder, at der skal oppumpes og bortledes betydelige vandmængder. Da der formodes at være reducerede forhold i grundvandet i og under tørve- og gytjeaflejringerne, kan grundvandet indeholde betydelige mængder opløst jern, ligesom indhold af pyrit i tørve- og gytjeaflejringerne ikke kan udelukkes. Høje indhold af opløst jern og evt. sulfid i det oppumpede grundvand vil kunne betyde, at grundvandet skal behandles, før det kan udledes i Søndersø. 12

13 Sænkningsberegning Med henblik på at vurdere hvilke sænkninger af grundvandsstanden en konstant oppumpning af 3 m 3 /t gennem 2 måneder fra en filtersat boring vil medføre, er der foretaget overslagsmæssige teoretiske beregninger af sænkningen som funktion af afstanden fra pumpeboringen. Beregningerne er baseret på antagelser om størrelsen på den hydrauliske ledningsevne af sandlaget under tørve- og gytjeaflejringer, hvorfra der pumpes. Der er antaget, at der pumpes fra et 2,5 m tykt sandlag med en hydraulisk ledningsevne på henholdsvis 1x10-4 m/s og 5x10-4 m/s, svarende fin- og mellemkornet sand. For det finkornede sand fås en stejl sænkningstragt med sænkninger på henholdsvis 3,1 m, 2,7 m, 1,9 m og 1,5 m i afstandene 5 m, 10 m, 50 m og 100 m fra pumpeboringen. For det mellemkornede sand bliver sænkningstragten fladere med sænkninger på henholdsvis 0,7 m, 0,65 m, 0,5 m og 0,4 m i afstandene 5 m, 10 m, 50 m og 100 m fra pumpeboringen. Beregningerne forudsætter isotrope og homogene forhold, hvor sænkningstragten udvikler sig rotationssymmetrisk omkring pumpeboringen. Ud fra undersøgelsen af jordbundsforholdene er det konstateret, at dette ikke er tilfældet. Kornstørrelsen af sandet og dermed den hydrauliske ledningsevne varierer, ligesom lagtykkelsen af sandlaget også varierer. I flere boringer er der desuden ikke truffet et sandlag, men udelukkende lavpermeable tørve- /gytjeaflejringer og/eller lerlag til bunden af boringerne. Anbefaling Dette betyder, at en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med udgravning af rensedammen ikke vurderes at kunne etableres ved blot at pumpe grundvand op fra få boringer i området. Det vil formentlig være nødvendigt at pumpe fra et større antal boringer, eller tilvejebringe grundvandssænkningen ved hjælp af et stort antal nedspulede sugespidser. Ved et større antal boringer/sugespidser vil det også være lettere at styre afsænkningen af grundvandet og udbredelsen af sænkningstragten. En nærmere fastlæggelse af pumpeydelse, antal pumpeboringer eller sugespidser til brug for den midlertidige grundvandssænkning kan bedst ske ud fra prøvepumpninger på boringer i området. Eventuelt suppleret med en række pumpesumpe hvor tørvelagene er dybest, hvor vandet pumpes vha. lænsepumper op i det nuværende drænsystem. Herved kan grundvandsstanden sænkes til niveauet, der er angivet i den oprindelige dræntilladelse fra Denne løsning kræver dog yderligere undersøgelser. For at minimere risikoen for sætningsskader på nærliggende boliger forårsaget af grundvandssænkningen, anbefales det at udlede noget af det oppumpede vand til den grøft, der befinder sig ved Sønæsstien mellem projektområdet og boligområdet syd herfor. Da en større grundvandssænkning og komplicerede jordbundsforhold i området indebærer en risiko for, at der sker sætningsskader på husene syd for projektområdet, bør det overvejes at udgrave rensedammen uden at etablere en sænkning af grundvandsstanden. Ved at udgrave vådt er man også ude over problemer med evt. at skulle rense store mængder oppumpet grundvand inden udledning til Søndersø. Dog vil denne løsning give nogle problemer mht. håndtering af det opgravede materiale, da dette vil have et meget lavt tørstofindhold og de forskellige jordfaktioner vil til en vis udstrækning blive blandet. 13

14 Det anbefales at geotekniker med stor erfaring indenfor grundvandssænkning udfører rådgivning omkring denne del af projektet. Når metoden for håndtering af grundvand under anlægsperioden er fastlagt, skal der, om nødvendigt, ansøges separat om periodisk udledning af grundvand. DRÆN OG DÆMNINGER Tegning 4 viser de eksisterende kendte dræn på området. Tegningsmaterialet er fra 1939, og der er derfor igangsat en rundspørge til naboerne omkring sønæs (også vest for Gl. Århusvej) for at spørge til deres kendskab til dræn på egen matrikel mv. Opdages der ukendte drænledninger, der leder ud til projektområdet vil der blive ansøgt separat om omlægning af dræn. Det er desuden kendt, at den del af drænsystemet der omfatter de to boldbaner blev omlagt i 1970 erne eller 1980 erne. Det har dog ikke været muligt at finde tegninger over disse dræn. Det fremgår af historiske luftfotos at der er blevet kørt fyld på den sydlige boldbane i 1954 og på den nordlige boldbane i 1994, men det kan også være sket i andre år. I de senere år er grundvandstanden på Sønæs steget. Det må betyde, at de nuværende dræn er ødelagt og skal ændres/omlægges i forbindelse med anlæggelse af rensedammen. Selve rensedammen og renden inde på den nye ø vil have en væsentlig drænende effekt på området, da vandspejlet i disse vil blive holdt i kote Derudover skal der etableres en ny drænledning. Drænledningen ses af tegning 1 og kommer til at ligge mellem de private grunde/sønæsvej og sønæs-området. Drænledningerne vil aflede til det eksisterende pumpeanlæg nord for Sønæsvej 6. Den nuværende afvandingspumpe forudsættes beholdt for at opretholde den permanente grundvandssænkning. Den nye drænledning har dimensionen Ø200 mm og lægges i ca. 1 meters dybde og med et fald på omkring 2. På den strækning hvor drænledningen krydser rensedammen skal ledningen være tæt. Desuden skal der under projekteringen tages hensyn til de eksisterende ledninger (trykledning samt spildevandsledninger). Det nye dræn vil kun blive anlagt på arealer der er ejet af kommunen eller Energi Viborg Vand A/S, dvs. matr. nr. 478a, 478g, 477g, 477f, 477k og evt. 477h. For at beskytte matr. nr. 477e og 477i (Sønæsvej 2 og 2A) yderligere, skal der etableres et nødoverløb til drænledningen i kote på/omkring matr. nr. 477k. Desuden bør det fremtidige terræn, hæves til kote op mod Sønæsvej 2, 2A og 4, se tegning 1. Mellem rensedammen og 3-området skal der anlægges en dæmning med lerkerne op til kote for at tilbageholde de mindre regn fra 3-området, se tegning 1. TEKNISKE BYGVÆRKER Til rensedammen skal der etableres tre tilløb (et fra nord, et fra syd og et fra Teglkrogen, beliggende syd for projektområdet) samt ét udløb. Desuden skal der sikres en effektiv afvanding af den nye ø samt 3-området, der benyttes til forsinkelsesvolumen. 14

15 Tilløb Der vil blive etbleret to store tilløbsledninger til rensedammen, begge Ø1400 mm. Der løber et til bassinet ved det nordlige tilløb og et til ved det sydlige tilløb. Derudover vil der være et par mindre tilløb. En pumpeledning fra opland 312 (+ 312P), Teglkrogen (ca. 50 l/s), der løber ud i dammen i det sydøstligste hjørne. Nødafvanding af Gl. Århusvej. Ledning fra nord Ledningen fra nord er dimensioneret i rapporten Bassin ved Riegels grund - Ledningstracé fra Heibergs Allé til Sønæs. Denne afvander oplandene 309 og 316. På ledningen er der etableret et nødoverløbsbygværk med sandfang. Dette er dimensioneret til at aflaste til Søndersø en gang hvert 2. år (n=½). Ledningen (dimension Ø1400 mm) er projekteret og etableret frem til ca. 110 m syd for Sønæsvej. Det resterende forløb er endnu ikke projekteret men kun skitseret med et fald på 3 således indløbskoten kunne fastlægges, se tegning 5. Vejvand fra Gl. Aarhusvej Gl. Århusvej skal sikres under større regn og skybrud, hvor der p.t. er tendens til oversvømmelse på vejens laveste punkt. Vejvandet må formodes at blive ledt direkte til bassinet via det nordlige tilløb, enten via en ledning (formodentlig Ø400 eller via åben rende). Projektering af dette tilløb varetages af Viborg Ingeniørerne. Ledning fra syd Ledningen, der løber til det sydlige tilløb, modtager vand fra oplandene 310 (samt 310P - planlagte udvidelser) og 311 (vand fra Gl. Århusvej nord og ud for Sønæs, svarende til mindre regn). Ledningen er beregnet til at kunne være en Ø1200 mm, men pga. klimatilpasning samt mulige fremtidige udvidelser af opstrøms kloaknet anbefales det, at også denne tilløbsledning bliver en Ø1400 mm. Før indløbet til dammen tilsluttes en Ø500 mm der modtager fra den sydlige del af Gl. Århusvej. Ledningerne er ikke projekteret, men kun skitseret med et fald på 3,således indløbskoten kunne fastlægges, se tegning 6. Tegning 7 viser hvorledes Ø500bt mm ledningen fra den sydlige del af Gl. Århusvej foreslås ført under en fælles ledning og påhugget eksisterende v110bt mm rør, der længere nedstrøms udvides til omtalte Ø1400mm. For at røret rammer rensedammen korrekt er en bøjning nødvendig. Teglkrogen I dag ledes regnvand fra Teglkrogen (syd for Sønæs) via en åben grøft direkte ud i Søndersø. Regnvandet skal fremover ledes til den planlagte rensedam, så vandet renses inden det ledes videre ud i Søndersø. Regnvandet skal pumpes til rensedammens sydøstligste ende. Det vil sikre en vis vandudskiftning i denne ellers blinde ende af rensedammen. Der skal etableres en ny regnvandspumpestation samt en trykledning til rensedammen. Pumpestationen skal erstatte brønd , Pumpestationen 15

16 skal pumpe ca. 50 l/s til rensedammen, og ved større hændelser skal der ske overløb til den åbne grøft, som i dag benyttes som udløb. Trykledningen skal være en Ø250pe og planlægges at blive etableret igennem træbevoksningen, og videre langs den eksisterende sti frem til rensedammen. Ved detailprojektering skal der tages hensyn til krydsning af tre betonkloakledninger (Ø1000-Ø1300). Udløbet i rensedammen afsluttes over rensedammens normale vandspejl i en frontmur. Der skal anlægges en adgangsvej til pumpestationen og elforsyning etableres i den eksisterende tavle ved spildevandspumpestationen, som står ca. 20 meter syd for den planlagte regnvandspumpestation. Principskitse er vist på tegning 8. Udløb Afløbet fra rensedammen etableres med en ny pumpestation. Pumpestationen sættes ved den røde stis krydsning med Sønæsvej. Pumpestationen bestykkes med to pumper á 100 l/s, som skal have alternerende drift. Ved den daglige drift under tørvejr til opretholdelse af den ønskede vandstand i kote og til mindre regn kører kun én pumpe. Hvis vandstanden i rensedammen kommer over kote meter vil begge pumper køre, for at sikre en hurtig afvanding af 3-området og i det hele taget sikre området mod ekstreme oversvømmelser. Pumpestationens tilløbsledning fra rensedammen skal være en Ø500 mm ledning som lægges så dybt, at der er mulighed for tømning af rensedammen. Den skal være dykket i rensedammen. Der etableres 2 stk. Ø400 mm PE trykledninger fra pumpestationen, under Sønæsvej og ca. 6 meter ud i Søndersø. Udløbene skal fastgøres i søen. Pumpebrønden har en mindre pumpesump med en vanddybde på ca. 1 meter, (dykkede pumper), derudover anvendes rensedammen til buffervolumen. Startkoten på pumpen skal derfor tilpasses den ønskede variation i vandstanden i rensedammen og efter det ønskede antal starter på pumpestationen. Principskitse se tegning 9. Nødoverløb Oprindelig omfattede projektet et eller to nødoverløb til Søndersø, men da der er opnået et stort forsinkelsesvolumen i indeværende skitseprojekt, er nødoverløb overflødige. Det skal dog være en del af kommunens klimaberedskab at opsætte lænsepumper på Sønæs ved ekstremregn. Dette skal gøres for at undgå oversvømmelse af ejendommene på Sønæs samt Gl. Århusvej. Desuden bør evt. det sikres, at det laveste punkt ud mod Sønæsvej/naboer er et sted hvor et overløb må ske. Søndersøs brinks lavestes punkt findes ved rensedammens sydligste arm. For at vandet kan løbe ud i Søndersø her kræves der dog en mindre regulering af Sønæsvejs terrænkote. Afvandingsrør med/uden ventil 3-området må først blive oversvømmet under større regn. Det vil sige, at området skal fredes på daglig basis. Det er valgt, at området først bliver oversvømmet, når vandspejlet i rensedammen overstiger kote Dette sikres ved at anlægge en dæmning langs rensedammen. Dæmningen skal 16

17 have lerkerne og derved sikre at vand ikke kan løbe ind i 3-området, før vandstanden overstiger kote Under dæmningen bibeholdes de nuværende jordlag der primært består af ler, tørv og gytje, der alle har en beskeden hydraulisk ledningsevne og derfor ikke giver anledning til nævneværdig indtrængning af vand. 3-området har terrænkote og vandspejlskote omkring kote 10.10, dvs. at vandet ikke umiddelbart kan løbe tilbage til rensedammen af sig selv pga. dæmningen. For at sikre en effektiv afvanding af 3-området anlægges to Ø425 mm nedløbsbrønde med kuppelrist samt tilbageløbssikring gennem dæmningen, således at vandet kun kan løbe væk fra området, se tegning 1. Sikringen kan enten være traditionelle kontraklapper eller silikonestrømpe (WaStop) som vist på figur 2. 3-område Rensedam Figur 2: Principtegning af silikonestrømpen WaStop som tilbageløbssikring. Fordelen ved silikonestrømpen (WaStop) er at den fortsat er funktionel på trods af introduktion af blade eller grene i ventilen. En kontraklap vil her hurtigt være sat ud af funktion. Desuden er tryktabet i WaStop mindre end ved en traditionel kontraklap. For at afvande renden inde på øen anlægges der ligeledes tre Ø160 mm rør fra renden og ud i rensedammen, se tegning 1. Disse ledninger behøver ikke at have tilbageløbssikring. Men ønskes det, at rensedammen fyldes op til kote inden der tilføres vand til renden inde på øen, kan tilbageløbsventiler sikre dette. Dog bevirker en fri forbindelse mellem renden og rensedamen en vis udskiftning af vandet i renden. For både ledninger ind til 3-området og bassinerne på øen gælder det at deres samlede vandføringsevne skal svare til pumpeydelsen på 200 l/s. Riste Der etableres sikkerhedsriste et par meter oppe i de to Ø1400 mm indløb. Ristene skal dække den øverste 2/3 af røret således de bliver selvrensende og samtidig udgør en barrierer for brugere af området. På de to Ø350 mm rør fra 3-området etableres der to Ø425 plastbrønde med kuppelriste i kote 10.10, dette er for at sikre frit udløb fra området til rensedammen. På de tre Ø160 udligningsrør mellem rensedammen og renden kan der etableres riste på begge sider, for at forhindre tilstopning af rørene. 17

18 LANGS SØBREDDEN Ankomstbroen i Søndersø giver mulighed for at lægge til med små både. Den er ca. 10 x 2-3 meter lang og udføres med betondæk. I den sydlige ende af Sønæs ønskes en oprensning af den eksisterende slam som ligger ud for bredden og skaber en dårlig vandkvalitet. Samtidig ønskes en bearbejdning af søbredden, således at den smalle kanal der findes i dag udvides og gives et mere åbent forløb. Samtidig ønskes at etablere et beton opholdsdæk langs med søbredden, hvorfra man kan nyde søen. Formålet er dels at understøtte et nyt søkig og en åbenhed i dette område, så søens rekreative kvaliteter synliggøres for de mange forbipasserende. Samtidig at forbedre søens visuelle kvalitet og vandkvalitet ved en oprensning og bearbejdning af brinken. Kanalens nuværende mål er ca. 5 x 11 meter, og det ønskes øget til ca.15 x11 meter. Betondækkets mål er ca.1,8 x 12 m langs med brinken. SPEJLBASSIN På området benævnt Stranden anlægges 1-2 spejlbassiner, hvor der står 30 cm vand fra ca. april til oktober. Bassinerne udføres med renseteknologi, som renser vandet fra rensedammen yderligere inden det løber ind i spejlbassinet og ligeledes løbende renser det. Rensningen skal bestå af en filtrering for partikulært stof eks. alger, filtrering for opløste stoffer eks. tungmetaller samt diverse mikroforureninger og en rensning/forebyggelse af bakterievækst. Spejlbassinet kan enten konstrueres som et 1. Spejlbassin med kontinuerlig udskiftning af vandet 2. Et spejlbassin der fyldes op ved behov Ved begge løsninger skal vandet først gennemgå en præfiltrering for partikulært og opløst stof, derefter skal der tilsættes H2O2 eller klor for at forebygge alge- og bakterievækst. Ved løsning 1 vil koncentrationen af kemikalier i soppevandet være mindre, da vandet løbende bliver renset og udskiftet. Denne løsning kræver dog mere i form af pumper og rør. Løsning nummer 2 kræver større dosering af forebyggende kemikalier da vandet vil være stillestående i længere tid. Desuden kræver denne løsning en rensning af bassinoverfladen for dyrefækalier og andet inden opfyldning. Anlægssum samt drift vil være sammenlignelige for de to løsninger. Viborg Kommune har internt undersøgt, hvilke ansvarsmæssige krav der kan stilles til et sådan bassin, som formodes at kunne anvendes til soppebassin på varme dage. Det er vurderet, at Viborg Kommune ikke vil blive stillet til ansvar for skade m.m. såfremt kommunen overholder en nærmere fastsat vedligeholdelsespligt og oplyser omkring tilsyn m.m. I den efterfølgende fase vil det blive undersøgt, hvilke krav der i givet fald vil blive stillet til skiltning, fx at det ikke er drikkevand og ophold på eget ansvar/med eget tilsyn. Hvis den økonomiske ramme ikke kan bære et spejlbassin, foreslås at 18

19 etablere en form for vandleg, eksempelvis med vanddyser, der sprøjter vand op eller en vandpost hvorfra man kan hente vand og fylde i lunker i belægningen. MATERIALER Materialer forventes at blive som nedenstående. Endelig stillingstagen vil blive afgjort i hovedprojektet og sammenholdt med den økonomiske ramme. Stien rundt om rensedammen: Insitustøbt beton eller prefab betonplader i maks. størrelse 3x6 m. Overflade som glat og vådstøbt. Enkelte steder hvor der ønskes variation eller opmærksomhed som kostet overflade. Konstruktioner langs med stien: Trapper og ramper ved Soltrappen, Søpavillionen, Indløbet samt Skovporten i insitustøbt beton, pælefunderet. Overdækninger som betonkonstruktioner, hvor indersiden males rød og gives en lak/voksbehandling. Ydersiden kan fremstå mere grov. Alternativt udføres overdækningerne som konstruktioner beklædt med rødt lakeret plademateriale, fx Steni eller lakeret mdf-plader. Bro over rensedammen: Udføres som beton (præfabrikeret) og pælefunderet. Stien på den grønne ø: Grus eller trampe-sti Grønne overgange: Farvet metalrør, natursten, træpæle og malede betonrør. Ankomstbroen: Pæle i stål, brodæk i beton. Den flydende ø: Konstruktion som en flydeponton, beklædt med lakerede plader eller genbrugsgummi. Bakkebold: Grøn genbrugsgummibelægning DRIFT Der vil i forbindelse med hovedprojektet for Sønæs blive udarbejdet en plejeplan. Her vil det bl.a. foreskrives hvor og hvor ofte de skal slås græs, nedskæres beplantning og siv m.m. Udviklingen af nye naturtyper og evt. 3- områder forventes således at ske ud fra en styret drift. 19