Referater fra dialogsessioner nr. 1-7 fra konferencen d. 22. marts 2018: Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv

Transkript

1 Referater fra dialogsessioner nr. 1-7 fra konferencen d. 22. marts 2018: Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv Indhold Dialogsession nr. 1: Video som understøtter læring i K2 og K )Hvilket ambitionsniveau kan vi realistisk sætte for studerendes anvendelse af video i K2 og K3? )Studieintensitet og engagement )Videoens modalitet og berettigelse i K2 og K Dialogsession nr. 2: At lære, hvordan man lærer samt betydningen af feedback... 4 Program... 4 Erfaringer med PBL/selvinitieret læring... 4 Erfaringer med feedback... 4 Dialogsession nr. 3: Synkronicitet og producent i stedet for deltager og initiator?... 4 Pointer:... 5 Dialogsession nr. 4: Bibliotekets bidrag til arbejdet med studieaktivitetsmodellen... 5 Udtræk fra padlet... 5 Dialogsession nr. 5: Aktivitetsmønstre i sociomaterielle relationer... 6 Dialogsession nr. 6: National erfaringsopsamling vedrørende studieaktivitetsmodellen... 6 Gennemgang af erfaringsopsamlingen... 6 Eftersynets overordnede konklusion:... 6 Præsentation af alternativ model... 6 Umiddelbare reaktioner ved præsentationen... 7 Gruppearbejde om muligheder og dilemmaer i den alternative studieaktivitetsmodel... 7 Drøftelse: Hvordan kommer en alternativ SAM ud at gå?... 7 Dialogsession nr. 7: Virtuelle læringsmiljøer med afsæt i gamebased learning... 9 Program... 9 Hovedpointer fra oplæg Udfordringer Dialog... 10

2 Dialogsession nr. 1: Video som understøtter læring i K2 og K3 Referent: Hanna Mølgaard Dialogspørgsmål erfaringer og anbefalinger 1)Hvilket ambitionsniveau kan vi realistisk sætte for studerendes anvendelse af video i K2 og K3? - Hvilke forventninger kan vi have til studerende som producenter af relevant videomateriale i K2 - Hvilken rammesætning af aktiviteten er nødvendig? Cases gør stoffet tilgængeligt for de studerende og når de laves på videoer, kan de vende tilbage til dem og bruge dem i studiegrupper i K3 Videoer, som studerende selv producerer, kan også anvendes i K3 og andre SAM-kategorier Der skal altid en rammesætning til både hvis det er en underviser- eller en studenterproduceret video Lyden er vigtig den skal være i orden Der kan være juridiske og etiske ting man skal medtænke. 2)Studieintensitet og engagement - Kan videoer være med til at understøtte en højere studieintensitet og engagere studerende uden for undervisningen? Hvordan? - Videoartefakter som studerendes refleksion og produkter - Hvilken handlekompetence har de studerende ift selvstændigt arbejde med video? Video kan ikke stå alene, men video kan godt understøtte en højere studieintensitet og det kan tilgodese studerendes forskellige forudsætninger og potentialer Vigtigt at huske at video, forelæsninger, holdundervisning, forskningsartikler, mv skal supplere hinanden og ikke erstatte hinanden i undervisningen Man skal passe på ikke at overloade studerende med videoer og opgaver som underviser. 10 mins video tager langt mere tid at forstå og forholde sig til som studerende end de 10 min den varer. Videoer kan støtte studerende, der har svært ved at læse vanskelige artikler Studerende bruger videoerne i forskellig rækkefølge. Man kan ikke kontrollere hvordan de studerende bruger videoerne. Vigtigt at videoer samles et sted for at lette de studerendes brug af dem.

3 Tekst og vejledning før videoen og quiz-spørgsmål til videoen. Som underviser kan man se, hvem der har svaret, og hvad de har forstået. De gode studerende svarer på spørgsmål, men det gør de mindre gode studerende ikke 3)Videoens modalitet og berettigelse i K2 og K3 - Hvilken materialemæssig status har videoer? - Hvornår er video nødvendig? - Hvordan kvalificeres videoen som materiale- fx peer-reviewed? - Anbefalinger om videoens kontekst og samspil med F2F-undervisning ifm kvalificering som læringsartefakt Man kan/ skal anvende videoer nuanceret og differentieret. Vi har en kæmpe palette af muligheder i undervisningen, som skal bruges reflekteret. Det uformelle er vigtigt og kan gøre arbejdet med videoer mere tilgængeligt og overkommeligt for underviserne, og det opleves ok af de studerende Vigtigt at overveje formål og mål med videoen ift. læring Hvordan kommer man i gang med anvendelse af video? Hvordan kan man gøre det så simpelt at det ikke opleves så svært? Oplæg fra AU var afsættet på administrationsbacheloruddannelsen. Hvad er det, vi mødes med de studerende om? Kan den tid anvendes bedre, hvis de studerende har set video inden undervisningen? Video er ikke bare video. Video kan bruges til mange formål, fx som intro til et modul, læringsmål, læringsaktiviteter, eksamen, Selfi-video om innovationsuge, involvering af bibliotekarer, videoer andre kolleger har lavet. De studerende anvender videoerne sammen i studiegrupperne. Tekst og rammesætning af videoerne er afgørende for at de studerende bruger dem. Videoerne er på 5-7 min, det er vigtigt at videoerne er korte, hvis de skal bruges af studiegrupperne. De studerende ser videoerne flere gange, også før eksamen. Eksempler på brug af video: Instruerende videoer ift. konkrete læringsværktøjer/ redskaber til understøttelse af arbejdet i studiegrupper. Video til brug i K3 korte videoer om en problemformulering, analyse, taksonomier, mv. Kompendium til de studerende med flere konkrete eksempler på videoer. Anvendelse af clip-art/ tegneprogram i videoer, der understøtter studerendes erkendelsesprocesser. Et tværfagligt forløb for netstuderende på adm og socialrådgiverudd. Define-video en værktøjskasse til de studerende med anbefalede innovative processer. Video bruges også ift internationale moduler, fx i Tanzania en mulighed for K3 det er nemmere for dem at formidle deres erfaringer pr video end skriftlighed. Design thinking studerende reflekterer gennem selfie-video.

4 Dialogsession nr. 2: At lære, hvordan man lærer samt betydningen af feedback Referent: Sofie Ottosen Program - Velkommen og præsentation af deltagere - Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaseret læring - Diskussionsoplæg 2 om feedback ved Grete - Dialog og videndeling ved bordene på baggrund af inspirationsoplæg Erfaringer med PBL/selvinitieret læring - Hold news, dvs. de studerende faciliterer en proces for klassen ud fra noget nyt og spændende i relation til modulet - Et projekt, der kun er faciliteret i processen omkring at få det til at ske. En forberedelse til bachelorprojektet. - De studerende har svært ved at forstå og acceptere, at det er tidskrævende og procesorienteret - Stemmer overens med måden, der skal arbejdes i praksis i forhold en vedvarende undersøgende tilgang. Erfaringer med feedback - Halv time feedback og forward session i forlængelse af mundtlig gruppeeksamen, hvor der bliver gået i dybden med det skriftlige. - Feedback og/eller stilladsering. Som underviser kan man godt komme til at overvurdere, hvad de studerende er i stand til. - Et indbygget paradoks i, at dem, der behov for mest feedback og stilladsering er dem, der har sværest ved at tage det ind. Omvendt - Portfolio som en værktøj til feedback til sig selv, og hvordan lærer man de studerende at give feedback til sig selv. - Karaktere som feedback, men karakterer kan få de studerendes udvikling til at stå i stampe, og i lyset af PBL skal uddannelserne også lære de studerende, at det ikke handler om at få 12 (sådan som de er skolet fra gymnasiet). - Udgangspunktet for feedback, er at de studerende skal turde stille spørgsmål - Det er feedbackgiveren, der lærer mest, hvilket peger mod peer-to-peer-fedback Dialogsession nr. 3: Synkronicitet og producent i stedet for deltager og initiator? Referent: Susanne Dau (Vibe fra VIA var tovholder og har et par slides, der kan rekvireres)

5 Padlet noter kan hentes på akser Pointer: - Der ønskes en bevægelse fra os (undervisere) som producenter af studieaktiviteter til de studerende som producenter af studieaktiviteter - Der forskellige dimensioner af teori og praksis - Indenfor en lektion kan der placeres aktiviteter i alle 4 kvadranter (se Vibes model) - Producentterminologien er misvisende producent af hvad? - Synkronitet og asynkronitet: Der giver det mere mening at snakke om mængden af disse - Det drøftes, hvad formålet er med SA modellen, og hvad den skal bruges til der er mange formål i spil, men det gør det samtidigt vanskeligt at sige noget kvalificeret herom. Der bliver ligesom krævet mere af SA modellen end den er beregnet til - Der stilles spørgsmål til, hvordan Samodellen adresserer det 21 årh. kompetencer, og at der er behov for en udvikling af modellen med nye akser eller en total revision, hvis vi ønsker en model, der skal kunne favne det didaktiske. Modellen er i sig selv for endimensionel - Karsen Gynter m.fl. kommer i en artikel i tidsskriftet Learning Tech med et forslag til en ny model, der kan udvikles didaktisk. Dialogsession nr. 4: Bibliotekets bidrag til arbejdet med studieaktivitetsmodellen Referat i form af padlet: Udtræk fra padlet: - Ide: At lave bibliotekstesten til en prøveforudsætning på 1. semester. Dette for at få de studerende til at lave bibliotekstesten inden undervisning i litteratursøgning. - Gøre det tydeligt, hvad der er forskellen på folkebiblioteket og et campus bibliotek. Altså reklamere for det særlige campusbiblioteket kan tilbyde. - Gøre det til et krav at de studerende skal lave dokumentation af litteratursøgninger i opgaver. - Man skal være opmærksom på, at pensumlisten ikke bliver for lang + ikke for mange henvisninger til supplerende litteratur. Dette for at de studerende ikke får for meget litteratur "serveret", men får øvet sig i selv at søge litteratur. - Mere problembaseret læring/projektopgaver. - Undervisere skal ikke servere litteratur, men efterspørge litteratur søgt og valideret (fx. opmærksomhed på kildekritik) af de studerende. - Ledelsesbeslutninger skal sikre, at bibliotekarer har norm-tid til undervisning på grunduddannelserne. På den måde bliver bibliotekarer kendte ansigter og det inviterer til større brug af bibliotekarer til den videre kvalificering i litteratursøgninger. - Undervisere skal være rollemodeller. Forskning og videreuddannelse fremmer dette. - Anvendelse af biblioteket til andre ting end direkte biblioteksrelaterede ting. Fx. oplæg. - Vi er en tværfaglig vidensperson, der binder institutionen sammen - De studerende som ambassadør (bibliotekets studentermedhjælper) - Vi skal bringe os selv i spil som en person bag faget

6 Dialogsession nr. 5: Aktivitetsmønstre i sociomaterielle relationer Dialogsession nr. 6: National erfaringsopsamling vedrørende studieaktivitetsmodellen Referent: Thomas Iskov Gennemgang af erfaringsopsamlingen Det gengives, hvilke erfaringer, udfordringer og best practices, der er identificeret blandt undervisere, ledere, studerende og i FOU-regi. Eftersynets overordnede konklusion: - SAM har synliggjort eksisterende undervisningspraksis - ikke afstedkommet nyt. - Stor variation i anvendelse og vurdering - Uklarhed forbundet med initieringsbegrebet - Uklarhed i forbindelse med kat. 3 og 4. - Efterspørgsel efter mere dynamisk model - SAM s udbredelse og relevans i FOU begrænset Præsentation af alternativ model Præmis: Det er en kommunikationsmodel - Dynamisk model - Tilpasning af fordelingen mellem de fire typer studieaktiviteter - Præcisering af ansvarsfordeling for form og indhold - Kategorierne er ikke lige store - er ikke kvadranter - Der er overlap mellem kategorierne - De studerende er i centrum, det er en model for dem - Hovedansvar og deltagelse for de forskellige kategorier - Enkelte forslag til ansvarsfordeling, deltagelse og aktiviteter i kategorierne

7 Umiddelbare reaktioner ved præsentationen - Der spørges til forskel på K3 og K4. Hvorfor ikke nøjes med tre kategorier? - Den alternative model repræsenterer et forsøg på at imødegå, hvad der absolut ikke har fungeret. Gruppearbejde om muligheder og dilemmaer i den alternative studieaktivitetsmodel Dette blev der ikke samlet op på, men se billeder nedenfor. Drøftelse: Hvordan kommer en alternativ SAM ud at gå? - Der kan ikke laves en didaktisk model for alle uddannelser, men der bør være faste overvejelser over ansvar, deltagelse og formål i hver kategori. - Tid til fordybelse, forståelse, refleksion ind i egne forløb. På institutionelt, leder og underviserniveau. - UPU skal vælge og tydeliggøre modellens formål: styring, kommunikation, didaktisk? - Der er lavet klokkeklare forbedringer i et underviserperspektiv. - Erik Knudsen: Hvis ikke modellen kan komme ud at gå, skal den afskaffes. Han tror ikke på, at den alene kan være en kommunikationsmodel - så bliver den en tom skal. Han er positiv over for ændringer om progression (skiftende størrelser på cirklerne) og den studerende i centrum. Han mener, der skal laves en kobling mellem det didaktiske og kommunikationen - og tydeliggør at det aldrig har været en styringsmodel - og han er forundret over at nogen har brugt den sådan.

8

9 Dialogsession nr. 7: Virtuelle læringsmiljøer med afsæt i gamebased learning Referent: Ditte Karla Program - En halv times oplæg - Mix af dialog og test af/leg med forskellige læringsteknologer: Blok-kodning af drone, Osmo kodning af avatar, Cubelets, coding af robot der skal bevæge sig fra a-b (eller fx et matematikstykke).

10 Formålet med dialogsessionen handler om, hvordan vi kan favne de nye teknologier og designe uddannelserne gennem fx virtuelle læringsmiljøer. Hovedpointer fra oplæg Unge mennesker orienterer sig ubesværet i et virtuelt rum en ny generation der møder uddannelsesinstitutionen. Er det didaktikken eller teknikken der styrer. - Hvordan får vi skabt nogle hjemlige og sociale miljøer i det virtuelle læringsmiljø. - Hvordan får vi underviserne til at stille krav til fremtidens undervisningsteknologier (i stedet for computernørderne) Vi skal både kunne favne teknologierne og samtidig være opmærksom på, hvor hurtigt udviklingen går og derfor skal unge mennesker kunne forstå programmering og algoritmer. Udfordringer - Telepresence: Det at være tilstede to steder (fysisk og virtuelt) på én gang er krævende - De unge er stadig mere optaget af at udforske teknologien i stedet for at samarbejde og kommunikere Hvordan får vi skabt nogle spil, der ikke handler om at vinde eller at komme fra A til B, men at det i højere grad omfavner læringspotentialet. Vi mangler software der passer til læring. Dialog Skal alle studerende lære at kode? Programmer bliver i fremtiden noget vi selv skal modificere specialdesigne til egne behov. Derfor kan det være relevant at studerende har en forståelse for programmer og kodning. Vi mangler eksempler på, hvordan man kan drage nytte af teknologierne i undervisningssituationer. Teknologierne er én ting, men det er også vigtigt at uddanne de unge til fx at kunne arbejde pædagogisk med hvordan teknologierne påvirker gamle, børn, demente, syge osv.