Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv

Transkript

1 Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA

2 Kontekst for projektet Tidligere projekter: Forskningsprojekt om beslutningen om studieaktivitetsmodellen og intentionerne med den (jf. Christensen/Eistrup 2017) Forskningsprojekt om lederes og underviseres opfattelser og positioner omkring modellen. (jf. Christensen/Eistrup 2015) Pointer herfra, der danner baggrund for dette projekt Modellen er et svar på en vifte uddannelsespolitiske dagsordener Der er flere forskellige intentioner med modellen Der er rum for flere fortolkninger, opfattelser, prioriteringer mv. hos ansatte ledere og undervisere Men hvad med modtagerne - de studerende?

3 Problemstillinger Nysgerrighed: Hvordan ser modellen ud i et studenterperspektiv? Hvad betyder den for deres opfattelse af ansvar og ansvarsgrænser? Skaber modellen afklaring eller forvirring i den henseende?

4 Forskningsspørgsmål Hvad betyder det institutionelle pres for at tydeliggøre og kommunikere forventninger til de studerendes selvforvaltning for de grundlæggende antagelser omkring forholdet mellem studerende og uddannelsesinstitution, og hvordan ser ansvar ud i et studenterperspektiv?

5 Teoretiske udgangspunkter (1) Komplekse organisationer producerer flertydige eller ligefrem konfliktuerende billeder af deres brugere. (jf. bl.a. Mik-Meyer/Villadsen 2007). Dette afsæt inspirerer til at undersøge: 1. hvilket begreb om den studerende, studieaktivitetsmodellen bygger på eller anråber 2. om studieaktivitetsmodellens studerendebillede set fra de studerendes side er i konkurrence med andre billeder, der frembringes af vores organisation.

6 Teoretiske udgangspunkter (2) Moderne velfærdsinstitutioner stræber efter at skabe selvansvar og selvansvarsrefleksioner hos borgeren. (jf. bl.a. Åkerstrøm & Pors 2014). Dette afsæt kan stille ind på studieaktivitetsmodellen som en mulig konkret teknologi for at fremme den studerendes selvansvar - som institutionens præstationer er afhængig af. (dvs. modellen berører et paradoks!)

7 Metode og data Spørgeskemaundersøgelse studerende i VIA Udvalgte uddannelser (ca. 800, ca. 50% svarprocent) 3. semester 7 fokusgruppeinterview 9 individuelle interview Fokus her Fokusgruppeinterview.

8 Analysestrategi af fokusgruppeinterview Konstruktivistisk tilgang: De billeder vi får frem i undersøgelsen er de billeder, som de studerende skaber. Dvs. det ses som deres konstruktion af koblinger af ydre betingelser og opfattelse af egen opgave. Studerende konstruerer en mening som studerende ud fra en afkodning af konteksten og i et samspil. Alt hvad vi gør kan give en række forventningsbilleder, som de studerende tager pejling af.

9 Præmis for analysens pointer Vores undersøgelse kvantitativ og kvalitativ i samklang viser: Studieaktivitetsmodellen er fjern som aktiv model. Det hænger bl.a. sammen med: Modellens abstrakte karakter Konkurrerende orienteringspunkter (læseplan, eksamen mv.) Modellens ikke-implementering som dialogisk redskab det betyder dog ikke, at vores analyse ikke kan sige noget interessant om det felt, modellen peger ind i. Analysen kan også komme med nogle kvalificerede og begrundede bud på, hvordan man kan arbejde videre med modellen.

10 Analytiske pointer (1) Vores undersøgelser giver et nuanceret billede af, hvordan studerende forstår relationer mellem studerende og uddannelsesinstitution. Materialet siger bl.a. noget om (1) Hvad studerende opfatter som meningsfulde studieaktiviteter (2) opfattelser af grænser mellem eget og institutionens ansvar (3) Betydningen af de (med-) studerendes indsats og indstilling

11 Analytiske pointer (2) Går vi et skridt tættere på temaerne ovenfor kan man øjne et dilemma: Et ganske klassisk ideal om et ligeværdigt/symmetrisk møde mellem fagligt dygtige og engagerede undervisere og motiverede, arbejdssomme studerende (gerne foldet ud i serie af forskellige men sammenhængende studieaktiviteter) At dette ideal ikke synes realiserbart uden institutionel hjælp. En gennemgående figur i flere interviews er billedet af nogle andre medstuderende, som modbillede på, hvordan de selv mener man bør være studerende.

12 Et par citater til illustration Frustration over andre studerendes lave engagement: Jeg har været i gruppe med personen, og det var sådan noget; gider du ikke godt være sød at gå ud af det der spil? Gider du ikke godt lave det her? Gider du ikke godt lade være med at snakke i telefon? Gider du ikke godt Og det bliver man også bare sådan lidt træt af til sidst, at skulle være mor over for en medstuderende, ikke? (PÆD, k3, c301) Reservationer overfor strammere styring af studerendes deltagelse (tema om mødepligt) Men på den anden side så er vi jo voksne mennesker, så i sidste ende, hvis det er et ja- eller nej-spørgsmål, så synes jeg ikke, der skal være mødepligt. For vi er så gamle, at vi godt kan tage ansvar for vores eget liv. (SYG-H, K1, s11)

13 Analytiske pointer - tolkning Studerende berører en grænse mellem eget ansvar og institutionelt ansvar MEN: - de har svært ved at stabilisere denne grænse - de skifter mellem forskellige koblinger af forholdet mellem institution og studerende Vi har prøvet at fremdestillere hvilke typer, de trækker på

14 Analytiske synteser Type 1 Type 2 Type 3 Studerende-begreb Den myndige Medarbejderen Den søgende Relationen mellem Symmetrisk forhold Disciplineringsforhold Relationelt forhold studerende og institution Motivationsbegreb Indre Ydre Kontingent og processuelt Underviserens ansvar og opgave Vigtigste registrerede signal fra uddannelsen Institutionel strategi ift. deltagelse Chefen Studieplan, formelle krav, eksamen Obligatorisk strategi (eller alignmentstrategi) Studieaktivitetsmodellens relevans og potentiale Den stærke fagperson Fagligt indhold, læringsmål, litteratur Faglig strategi (eller alignment-strategi) Voksen Arbejdsgiver Rammesætter Facilitator Motivator Studieplan, læringsmål, studieaktiviteter, eksamen Alignment-strategi (eller faglig strategi) Unødvendig Kvantitativt fokus Kvalitativt og dialogisk fokus

15 Analytiske synteser Type 1 Type 2 Type 3 Studerende-begreb Den myndige Medarbejderen Den søgende Relationen mellem Symmetrisk forhold Disciplineringsforhold Relationelt forhold studerende og institution Motivationsbegreb Indre Ydre Kontingent og processuelt Underviserens ansvar og opgave Vigtigste registrerede signal fra uddannelsen Institutionel strategi ift. deltagelse Chefen Studieplan, formelle krav, eksamen Obligatorisk strategi (eller alignmentstrategi) Studieaktivitetsmodellens relevans og potentiale Den stærke fagperson Fagligt indhold, læringsmål, litteratur Faglig strategi (eller alignment-strategi) Voksen Arbejdsgiver Rammesætter Facilitator Motivator Studieplan, læringsmål, studieaktiviteter, eksamen Alignment-strategi (eller faglig strategi) Unødvendig Kvantitativt fokus Kvalitativt og dialogisk fokus

16 Opsamling ift. modellen Studieaktivitetsmodellen er præsenteret men ikke et vigtigt orienteringspunkt for studerendes forventningsdannelse. Studieaktivitetsmodellen har potentialer (som teknologi) fordi studerende oplever relevansen af støttestrukturer til at håndtere studielivet (her er dog forskelle mellem uddannelserne) Studieaktivitetsmodellen træder forskelligt frem for de studerende alt efter om den præsenteres som en kvantitativ model (vægt på arbejdsmængde) eller en kvalitativ model (vægt på samspil mellem forskellige typer af aktiviteter).

17 Handlingsrettede konklusioner 1. Uddannelsesinstitutionerne bør være meget bevidste om, hvordan de signaler, der afsendes med modellen, spiller sammen med øvrige signaler, der afsendes til de studerende i de forskellige relationer, der er mellem studerende og uddannelse. 2. Den enkelte lokale uddannelseskontekst bør medtænkes nøje, da der kan være varierende behov for yderligere støttestrukturer som studieaktivitetsmodellen. 3. De relationer man fra uddannelsens side ønsker at skabe til de studerende markeret ved begrebslige yderligheder som kunde, medskaber, medarbejder bør tænkes ind i summen af de signaler, der udgår fra uddannelserne. 4. Det er en væsentlig overvejelse om modellen anskues kvantitativt eller kvalitativt - dvs. om der sigtes til at disciplinere til en bestemt timemæssig arbejdsindsats eller kommunikeres om samspil mellem typer af læringsaktiviteter.

18 Spørgsmål?

19 Litteratur Christensen, A. B. & Eistrup, J. (2015): Den Runde Firkant. Om studieaktivitetsmodellen i professionshøjskolefeltet: Tilblivelse, fortolkninger og strategier. Rapport, VIA. Christensen, A. B. & Eistrup, J. (2017). Hvorfor nu denne runde firkant? - professionshøjskolernes beslutning om at indføre Studieaktivitetsmodellen, apr I : Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 2017, 2, s Christensen, A. B. & Eistrup, J. (2018). Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv, Hovedrapport. Mik Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2007): Magtens former. Hans Reitzels forlag. Rander, H. (2014). Studieaktivitetsmodellen: en ny uddannelsesteknologi og skabelsen af en ny underviser. Masteropgave på Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner, AU, maj Wolfsberg, A. (2016), Ledelse af studerendes studieintensitet, En undersøgelse af VIAs studieaktivitetsmodel. DPU, Speciale, Kandidatuddannelsen. Åkerstrøm Andersen, Niels og Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Hans Reitzels forlag.