Highligths fra studieturen til Bosten Af Louise Greve, Helle Høstgaard Møller og Karin Møller Villumsen, december 2017

Transkript

1 Highligths fra studieturen til Bosten Af Louise Greve, Helle Høstgaard Møller og Karin Møller Villumsen, december 2017 Fakta om studieturen 32 pædagoger, lærere, ledere, chef og konsulenter fra dagtilbud og skole i Billund Kommune 2 rejseledere fra Capital of Children 26. november 2. december 2017 Arrangeret af Tufts University: Center for Engineering Education and Outreach i samarbejde med Capital of Children og koordineret med Billund Kommune og LEGO Foundation. Facebookgruppe: Billund Boston 2017 Studieturens formål var at få teoretisk viden koblet med praksis og hands-on viden om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) i dagtilbud og skole. Tufts University leverede teoretisk viden samt projekterfaringer fra engineering projekter i samarbejde med dagtilbud og skoler i Boston. Vi besøgte flere dagtilbud og skoler og fik set, hvordan personalets pædagogik og didaktik blev praktiseret, og læringsrum og fysisk indretning blev brugt og fungerede, når børnene blev sat i gang med making, tinkering og engineering processer. Hver dag afsluttede vi med fælles refleksion over dagens emner og indtryk. Fysisk indretning af makerspace Det gjorde indtryk, hvordan makerspaces blev indrettet forskelligt fra Tufts til vuggestuer, børnehaver og skoler imellem. Nogle havde fine lokaler kun indrettet som makerspace med masser af materialer og en udtalt orden. Andre steder var makerspaces opstået tilfældigt ved, at en lærer eller bibliotekar havde taget sagen i egen hånd og indrettet et hjørne af biblioteket til makerspace for børn og personale. Andre steder igen var det en del af lokalet (fx klasseværelset), hvor det flød med materialer, udstillinger, planter, osv. og ikke altid med en synlig orden. At værksteder makerspaces nemt kan oprettes og altid udbygges med materialer og teknologier. Det skal ikke gøres for kompliceret fra starten. Tænk enkelhed, overskuelighed og multimodalt. Making og materialer skal være tilgængelige: invitation til making og til at tænke og arbejde kreativt. At det er befordrende med en koordinator for makerspace, hvis det er et fælles lokale. Rammesætning og sortering af materialer er vigtige for, at børnene (især de yngre) kan arbejde kreativt. Input til makerspacekultur og normer fx om, hvordan færdes i værkstedet, ansvarlighed omkring orden og oprydning samt om at hjælpe hinanden. Bare at gå i gang med making! Vi lærer mens vi øver os i engineering og de fysiske rammer kan hjælpe os til at blive mere kreative. Forældre og andre frivillige inddrages og kan også få adgang efter skoletid sammen med børnene. 1

2 Pædagogik, didaktik og metodik Hvordan understøtter personalet professionelt, at børn går legende, undersøgende og eksperimenterende til en opgave? Hvordan inddrages børnenes egen motivation, interesser og nysgerrighed? Hvordan balancerer personalet mellem at rammesætte/planlægge og samtidig facilitere en åben eksperimenterende læreproces? Hvordan stille befordrende og dynamiske spørgsmål uden at lægge op til bestemte svar? Hvordan understøtte fejlen og usikkerheden som nødvendigt for at kunne afsøge ny viden og nye kreative processer? Hvordan balancere mellem proces og produkt? Hvordan dokumentere og få tid til en nødvendig refleksion og forståelse for sammenhæng mellem proces, produkt og mulig anvendelse? Det var nogle af spørgsmålene, som vi var nysgerrige på at få viden med hjem omkring. Vi fik både teoretisk og praktisk/konkret input til en kreativ, legende og eksperimenterende pædagogik og didaktik. For eksempel: Hele engineering processen er vigtigt + tid til hver fase for at lære børnene problemløsning, kreativitet, vedholdenhed, at eksperimentere, samarbejde, reflektere og dele viden og erfaringer. Thinking og tinkering går hånd i hånd. Projektbaseret læring/undervisning skal kobles med faglige indholdsmål. Vigtigt med klar rammesætning fra starten og genkendelig struktur/arbejdsgang i processen. Vigtigt at dokumentere børnenes arbejdsprocesser de kan selv deltage med dokumentation. Dokumentation kan være fotos, video, lydoptagelser, noter, tegninger, skitser af prototyper osv. En faciliterende rolle handler blandt andet om konstruktiv og konkret feedback og feedforward, om at spørge uddybende, nysgerrigt og befordrende til børnenes initiativer, sprog, arbejdsproces og eksperimenter/tests. At se problemstillinger fra forskellige vinkler. Opstille løsninger. Afprøve dem. Skabe cirkulære læringsprocesser med konkret materiale, afprøve, lave fejl, forfine igen og igen (itterativ proces). Novel engineering: at arbejde kreativit med problemstillinger også i humanistiske fag. Der læses i en bog. Stop op. Find problemstillinger. Byg løsninger på problemet -engineering proces. Læs videre osv. I dagtilbud kan det bruges sammen med dialogbaseret læsning. Se fx Digitale og teknologiske værktøjer og tilgange kan understøtte forskellige læringsbehov blandt børnene og i sig selv være genstand for undersøgende og legene læring. Se fx Filmen Most Likely to Succeed en dokumentar om projektorienteret undervisning på High Tech High, en innovativ grundskole med fokus på 21. århundredes kompetencer i San Diego, USA og efterfølgende paneldebat med afdelingsleder Anne Worrall fra High Tech High gav andledning til en del refleksion om projektorienteret undervisning vs målstyret samt om værdier, professionelle rolle og forventninger til børn og unge. Flere efterspurgte mulighed for, at Anne Worrall kunne komme til Billund. Chris Rogers udfordrede os på vores værdier, fx hvad vi gerne vil huskes for af de børn, som vi arbejder med. Svarene var blandt andet: glæde, livsmod, kreativitet, værdighed, tillid, samarbejde, nysgerrighed og lyst til lære, venskab, sociale færdigheder, menneskelighed, empati, anerkendelse, at lege, ordenligthed. Værdier som gav anledning til eftertænksomhed. Vi tog også med, at vi er godt på vej mod en mere projektorienteret og åben tilgang til læring i Billund og DK. At vi har værdier i dagtilbudsloven og folkeskoleloven, som matcher et mangfoldigt menneskesyn, 2

3 demokratisk tænkning og legende kreative læringsprocesser. At små grupper/klasser i USA er 26 børn. At lærere i USA ikke har tid til forberedelse og samarbejde. At vi oplever modstridende krav i praksis: målstyring via læreplaner vs open-ended, playful og kreative læringsprocesser. Illustrationer af engineering proces (se også billeder og slides på billundbuildsnature): 3

4 4

5 Ledelse og organisering organisatorisk læring Vi så og oplevede forskellige tilgange og måder at arbejde med åbne og eksperimenterende læreprocesser og makerkulturen både spændende og inspirende måder og måder, som man ikke skal gøre det på. Generelt virkede det som om, at der var meget tilfældighed i STEM indsatsen. Tufts University og Lesley University har projekter i dagtilbud og skoler, fx om hvordan arbejde med engineering eller supportere ved tematiske projektforløb med know how til elever og professionelle, der ansøger herom. Makerspace og STEM tilgangen får nogle steder ledelsesmæssig opbakning, andre steder lever det i kraft af professionelle ildsjæle og forældre, der donererer ting og tid. Det er godt med ildsjæle og eksperimenter lokalt også organisatorisk. Det er endnu bedre, hvis opgaven løftes på alle niveauer i samklang mellem ledelse og medarbejdere. Ledelse er afgørende for at understøtte organisatorisk læring, fx en kultur med at afprøve forskelligt som en eksperimenterende måde at arbejde på samt videndeling. At der skal følges op efter Boston turen: viden skal leve videre i Billunds dagtilbud og skoler. Ledelser og kolleger skal inddrages for at understøtte en forandring. Inddragelse kan fx se gennem hands-on workshop. Hele organisationen skal være med, hvis Bllund Builds skal være mere end et projekt i uge 5. Ledelserne giver udtryk for, at det ikke er et projekt, men en arbejdsmåde, der skal prioriteres via mindset, metode og plads i årshjulet. Hvordan vores lokale organisering kan geares til mere projektorientering, makerkultur og STEM, fx gennem ressourcer og knowhow: tovholdere, koordinatorer, læringscentre, forandringsagenter og måde at arbejde på i professionelle læringsfællesskaber i Program for Læringsledelse. At det vil være hensigtsmæssigt med videndelingsmøder efter uge 5 og fælles opstart. Også mellem dagtilbud og skoler. At der er etableret kontakter og netværk mellem dagtilbud og mellem skoler efter Bostonturen. Opfordring til at samarbejde med/sparring fra netværk i Boston, fx skoler, universiteter, studerende og eksterne facilitatorer i Billund, fx maker-christian fra biblioteket. Generelt fik vi nye relationer, kontakter og mulige samarbejdspartnere med hjem. Især i gruppen fra Billund, men også kontakter i Boston. Studieturen har værent en anledning til at dyrke det fælles afsæt i Billund med begyndende aktiviteter i formelle og uformelle netværk og samarbejder omkring åbne læreprocesser, makermiljøer og eksperimenterende pædagogik og didaktik. Tak for en fantastisk studietur. Ikke mindst for aktiv deltagelse, sjov og en super god energi i gruppen Efter Boston Flere har indrettet makerspaces Flere har lavet engineering forløb Flere har afprøvet novel engineering Robotter er bestilt Maker-Christian er blevet efterspurgt Find inspiration på hjemmesiden og Facebookgruppen eller spørg din lokale tovholder og Bostonguide 5