1. Godkendelse af økonomiske dispositioner hos de opgaveoverdragende myndigheder Godkendelse af kommissorier for underudvalg 9

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side: 1. Godkendelse af økonomiske dispositioner hos de opgaveoverdragende myndigheder 3 2. Godkendelse af kommissorier for underudvalg 9 3. Valg af formand for vækstforum Landsplanredegørelse 2006 Yderligere analyse Valg af to repræsentanter til det fælles underudvalg til forberedelse af Trafikselskab Sjælland Tilbagemelding fra seminar for forberedelsesudvalget den april 2006 og det videre arbejde med budget Udpegning af medlem til Helses sundhedsfaglige kontaktråd Høring om ændring af lov om valg til Folketinget Ansøgninger fra Københavns Amt og Frederiksborg Amt til pulje til fremme af brystkræftbehandling Godkendelse af kontrakter/iværksættelse af udbud (fortrolig) Oplæg til administrativ organisationsplan (fortrolig) Psykiatriens organisering (fortrolig) Siddende patientbefordring (fortrolig) Kontraktsag (fortrolig) Meddelelser fra formanden 31

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125 REGION HOVEDSTADEN Det midlertidige underudvalg vedrørende sundhed Dato: 24. april 2006 Udvalgets opgaver ligger inden for emnerne: Praksissektoren og sundhedsfremme Udvalgets sammensætning: Vibeke Rosdahl (B) (formand) Jens-Ole Andersen (V) Sophie Løhde (V) Nina Berrig (C) Bente Møller (Ø) Sophie Hæstorp Andersen (A) Karin Dubin (A) Marianne Stendell (A) Serdal Benli (F). Generelt om udvalgets arbejde Der henvises til notat af 16. marts 2006 vedr. de overordnede rammer for de midlertidige underudvalg i Region Hovedstaden i Udvalgets konkrete arbejde tilrettelægges af udvalgets formand efter samråd med forberedelsesudvalgets formand. Udvalgets arbejdsopgaver beskrives i kommissorier, hvor der fastsættes milepæle for, hvornår de enkelte arbejder forventes afrapporteret i forretningsudvalget og forberedelsesudvalget. Udvalgets mødeplan er en del af den samlede planlægning, der skal godkendes i forberedelsesudvalget efter indstilling fra underudvalget. Arbejdet i udvalget tilrettelægges således, at der tages hensyn til de samlede administrative resurser i Kommissorier for det midlertidige underudvalg vedr. sundhed 1. Medicinforbruget i regionen skal analyseres Der er et stort helbredsmæssigt og samfundsøkonomisk potentiale i at sikre, at medicin bruges rigtigt.

126 De hidtidige indsatser for at opnå dette kortlægges og vurderes og mulige tiltag beskrives. Der gennemføres en analyse af forbrugsmønstret opgjort på medicinhovedgrupper med henblik på at vurdere, om der er forskelle enhederne imellem, og om der er baggrund for at nedsætte eller omlægge forbruget til billigere produkter. Mulige tiltag beskrives, herunder problemstillingen i forskellen mellem rentabiliteten af samme præparatvalg i primær- og sekundærsektoren. 2. Initiativer på det patientrettede forebyggende område i regionen beskrives og vurderes Der er stigende evidens for, at en forebyggende og sundhedsfremmende indsats er af væsentlig helbredsmæssig betydning for borgeren/patienten samtidig med, at det også ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan betale sig at investere i forebyggelse og sundhedsfremme. De hidtidige indsatser i de to amter, Bornholms Regionskommune og H:S beskrives. Snitfladen mellem kommunal og regional indsats analyseres og mulige regionale tiltag beskrives. Herunder beskrives den praktiserende læges rolle set i lyset af mulighederne i den nye overenskomst. Det bør vurderes, om det er muligt at skabe en fælles rygepolitik i regionen.

127 REGION HOVEDSTADEN Det midlertidige underudvalg vedrørende social og psykiatri Dato: 28. marts 2006 Udvalgets opgaver ligger inden for emnerne: Social og psykiatri Udvalgets sammensætning: Pernille Jensen (Ø) (formand) Jens Hansen (V) Karin Falkencrone Asger Larsen (C) Trine Petersen (B) Hanne Andersen (A) Erik R. Gregersen (A) Leila Lindén (A) Serdal Benli (F). Generelt om udvalgets arbejde Der henvises til notat af 16. marts 2006 vedr. de overordnede rammer for de midlertidige underudvalg i Region Hovedstaden i Udvalgets konkrete arbejde tilrettelægges af udvalgets formand efter samråd med forberedelsesudvalgets formand. Udvalgets arbejdsopgaver beskrives i kommissorier, hvor der fastsættes milepæle for, hvornår de enkelte arbejder forventes afrapporteret i forretningsudvalget og forberedelsesudvalget. Udvalgets mødeplan er en del af den samlede planlægning, der skal godkendes i forberedelsesudvalget efter indstilling fra underudvalget. Arbejdet i udvalget tilrettelægges således, at der tages hensyn til de samlede administrative resurser i Kommissorier for det midlertidige underudvalg vedr. social og psykiatri 1. Det sociale område: Udvalget bedes arbejde med rammeaftalen. Med henblik på udarbejdelsen af rammeaftalen med kommunerne gennemgås og beskrives de institutioner, som regionen skal have ansvaret for i De institutioner, som må anses for at have et særligt behov for samarbejde med regionen for at

128 kunne løse deres opgaver, beskrives, således at et samlet overblik kan tilvejebringes og regionens særlige ansvar varetages. Dette gælder uanset om de er kommunalt eller regionalt tilknyttede. Samtidig bedes udvalget komme med forslag til statistikker og oversigter m.v., der kan lette forberedelsesudvalgets muligheder for at følge områdets udvikling fra år til år. 2. Psykiatriområdet: Det er udvalgets opgave at udrede forskelle og ligheder i psykiatrien i de fusionerende enheder, både hvad angår økonomiske vilkår, servicenivauer, prioriteringer og indsatsområdernes art og omfang. Styrker og svagheder ved den organisatoriske opbygning bedes belyst. Kommissorierne uddybes evt. ved underudvalgets bistand.

129 Det midlertidige underudvalg vedrørende regional udvikling REGION HOVEDSTADEN Dato: 24. april 2006 Udvalgets opgaver ligger inden for emnerne: Regional udvikling (erhverv, forskning og turisme) Udvalgets sammensætning: Mads Lebech (C) (formand) Michael Lange (V) Bent Larsen (V) Hans Toft (C) Abbas Razvi (B) Ole Hækkerup (A) Vagn Majland (A) Allan Schneidermann (F) Britta Due Andersen (O). Generelt om udvalgets arbejde Der henvises til notat af 16. marts 2006 vedr. de overordnede rammer for de midlertidige underudvalg i Region Hovedstaden i Udvalgets konkrete arbejde tilrettelægges af udvalgets formand efter samråd med forberedelsesudvalgets formand. Udvalgets arbejdsopgaver beskrives i kommissorier, hvor der fastsættes milepæle for, hvornår de enkelte arbejder forventes afrapporteret i forretningsudvalget og forberedelsesudvalget. Udvalgets mødeplan er en del af den samlede planlægning, der skal godkendes i forberedelsesudvalget efter indstilling fra underudvalget. Arbejdet i udvalget tilrettelægges således, at der tages hensyn til de samlede administrative resurser i Kommissorium for det midlertidige underudvalg vedr. regional udvikling Der tilvejebringes en belysning af de elementer, som i henhold til lovgivningen indgår i den regionale udviklingsplan og af de aktiviteter, som foregår i dag.

130 Endvidere tilvejebringes der en nærmere kortlægning af forskningssamarbejdet mellem regionens sygehuse og private virksomheder samt teknologioverførselsaktiviteterne. I den forbindelse analyseres behovet for en nærmere koordinering af de eksisterende retningslinier herfor samt udarbejdes forslag til fælles retningslinier. Ligeledes analyseres, hvorledes der kan ske en styrkelse af overførselsaktiviteterne, og mulige tiltag beskrives nærmere.

131 Udkast REGION HOVEDSTADEN Dato: 20. april 2006 Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur Udvalgets opgaver ligger inden for emnerne: Ledelse, specialeplanlægning og akutberedskab på sygehusområdet Udvalgets sammensætning: Jørgen Christensen (V) (formand) Knud Andersen (V) Benedikte Kiær (C) Kirsten Lee (B) John Philip (B) Per Wille-Jørgensen (Ø) Leila Lindén (A) Per Seerup Knudsen (A) Leif Flemming Jensen (A) Marie Fugl (F) Anna Rosbach (O) Generelt om udvalgets arbejde Der henvises til notat af 16. marts 2006 vedr. de overordnede rammer for de midlertidige underudvalg i Region Hovedstaden i Udvalgets konkrete arbejde tilrettelægges af udvalgets formand efter samråd med forberedelsesudvalgets formand. Udvalgets arbejdsopgaver beskrives i kommissorier, hvor der fastsættes milepæle for, hvornår de enkelte arbejder forventes afrapporteret i forretningsudvalget og forberedelsesudvalget. Udvalgets mødeplan er en del af den samlede planlægning, der skal godkendes i forberedelsesudvalget efter indstilling fra underudvalget. Arbejdet i udvalget tilrettelægges således, at der tages hensyn til de samlede administrative resurser i Kommissorier for det midlertidige underudvalg vedr. sygehusstruktur

132 Som led i arbejdet med specialeplanlægningen vil der på forberedelsesudvalgets seminar den april 2006 blive givet en overordnet information om specialegruppernes arbejde. I maj/juni 2006 vil der bliver afholdt en konference for forberedelsesudvalgets medlemmer, hvor styregruppen om specialebeskrivelser og repræsentanter for specialegrupperne vil få lejlighed til at give en præsentation af specialearbejdsgruppernes arbejde og konklusioner. 1. Kræftområdet Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur starter med at belyse kræftområdet. Dette område berører mange patienter og borgere, og det er ressourcetungt både i forhold til apparatur, personale og medicin. Der er stor offentlig opmærksomhed om varetagelsen af dette område, som i øvrigt tilstræbes koordineret på landsplan via kræftstyregruppen, hvilket kræver regionalt medspil. Det er udvalgets opgave at analysere de regionale forhold på kræftområdet set i relation til: De enkelte enheders kræftplaner og indsatsområder, Specialegruppernes arbejde på området, herunder den internationale udvikling, Den nationale kræftplan, Samspillet med Region Sjælland på kræftområdet 2. Ledelsesstruktur på sygehussområdet De nuværende ledelsesstrukturer på sygehusene i regionen beskrives. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller i regionen analyseres og vurderes. Kommissorierne uddybes evt. ved underudvalgets bistand.

133 Møder underudvalg (UDKAST) Sekretariatet har på baggrund af de beslutninger, der blev truffet på underudvalgenes første møder, udarbejdet forslag til mødeplan for underudvalgene for Der er ved mødeplanlægningen taget højde for afholdelse af sommer- og efterårsferie. Underudvalget vedr. Underudvalget vedr. Underudvalget vedr. Underudvalget vedr. psykiatri og social sundhed regional udvikling sygehusstruktur Mødedato Mødedato Mødedato Mødedato 4. april 4. april 4. april 11. maj kl maj kl maj kl juni 20. juni 20. juni kl kl kl august 29. august august kl kl kl. 13. september 21. september september kl kl kl. 25. oktober * 31. oktober oktober kl kl kl. 22. november 21. november november kl kl kl. december kl. 9. maj kl. 14 juni august september oktober november * Der forventes ikke på nuværende tidspunkt at foreligge spørgsmål i oktober måned til drøftelse i underudvalget for psykiatri og social

134 Region Hovedstaden Sekretariatet 11. april 2006 Medlemmer af Vækstforum, Region Hovedstaden Formand for forberedelsesudvalget, amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Medlem af forberedelsesudvalget, amtsborgmester Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Medlem af forberedelsesudvalget, borgmester Per Tærsbøl (C), Helsingør Kommune Overborgmester Ritt Bjerregaard (A), Københavns Kommune Borgmester Nick Hækkerup (A), Hillerød, formand for sammenlægningsudvalget i Hillerød Kommune Borgmester Klaus Bondam (B), Københavns Kommune Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (C), Lyngby-Taarbæk Kommune Borgmester Olav Aaen (V), Karlebo, formand for sammenlægningsudvalget i Fredensborg Kommune Byrådsmedlem Niels Borre (F), Ishøj Kommune Dansk Industri: Adm. direktør Kjeld H. Petersen, Innova Airtech Instruments A/S Dansk Handel & Service: Adm. direktør Gitte Elling, Adecco A/S Erhvervsorganisationen HTSI: Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Centret A/S Håndværksrådet: Malermester Glenn Larsen, V.L.S. Koncernen A/S Dansk Byggeri, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ: Direktør Jørgen Simonsen, Nordtag A/S Lægemiddelindustrien: Executice Vice President, Hans Henrik Munch-Jensen, H. Lundbeck A/S Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet Rektor Lars Pallesen, Danmarks Tekniske Universitet Rektor Finn Junge-Jensen, Handelshøjskolen i København Landsorganisationen i Danmark (LO): Formand Gita Grüning, Teknisk Landsforbund Nordsjælland Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Divisionsdirektør Gert Ryder, ISS Facility Services A/S Observatør: Producentforeningen: Direktør Camilla Lyngbo Hjort, Nordisk Film Pink Floor IT-branchen: Adm. direktør Birgitte Hass, Forsikringens Datacenter

135 NOTAT Forberedelsesudvalget for REGION HOVEDSTADEN DIREKTIONEN Kongens Vænge Hillerød Tlf: Fax: E-post: regh@regh.dk Dato: Sagsnr.: Arkivkode: Landsplanredegørelse 2006 betydning for Hovedstadsregionen Miljøministeren har fremlagt sit forslag til landsplanredegørelse 2006 Det nye Danmarkskort - Planlægning under nye vilkår. Redegørelsen har speciel betydning for hovedstadsområdet. I det følgende sættes landsplanredegørelsen i sammenhæng med de planer, der allerede gælder for regionen, med henblik på at give et overblik over forskelle og ligheder. Der gives bud på hvilke tiltag der kunne forbedre landplanredegørelsen set udfra et regionalt hovedstadsperspektiv indenfor emnerne byudvikling, trafik og øresundssamarbejdet. Landsplanredegørelser Ifølge Planloven skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet (en landsplanredegørelse) til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Dette skal ske efter nyvalg til Folketinget eller i øvrigt i fornødent omfang. Redegørelsen skal omfatte de særlige forhold af betydning for planlægningen i hovedstadsområdet. Tidligere skulle miljøministerens redegørelse afgives til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Med den ændrede planlov som følge af strukturreformen er det valgt at styrke det politiske indhold af landsplanredegørelserne ved at rette landsplanredegørelsen mere direkte mod kommunalbestyrelser og regionsråd. Samtidig er det nu blevet lovmæssigt fastlagt, at landsplanredegørelsen forinden endelig fastlæggelse skal fremlægges som et forslag til offentlig debat i 8 uger. Dette har været praksis ved tidligere landsplanredegørelser, men er altså nu blevet lovfæstet. Landsplanredegørelsens funktion er at tilvejebringe sammenhæng mellem de enkelte dele af landet og mellem Danmark og udlandet. Redegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed.

136 Det nu af miljøministeren fremlagte forslag til Landsplanredegørelse 2006: Det nye Danmarkskort - Planlægning under nye vilkår er således den første landsplanredegørelse, der udarbejdes efter de ændrede bestemmelser som følge af strukturreformen. Eksisterende regionale planer i Hovedstadsregionen HUR har som regionplanmyndighed og kollektiv trafikmyndighed fremlagt og vedtaget en række planer, der under de hidtil gældende lovgivningsmæssige og administrative rammer fastlægger de overordnede udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. De vigtigste er Trafikplan 2003 og Regionplan 2005 Hertil kommer Lokalbaneplan , der fremlægger forslag til en række forbedringer på lokalbanerne i Hovedstadsregionen i de kommende år. Planen bliver behandlet på HUR s møde den 21. april 2006 og forventes behandlet i Region Hovedstaden på Forberedelsesudvalgets møde i maj. Region Hovedstaden overtager fra 1. januar 2007 ansvaret for lokalbanerne i sit område. Trafikplan 2003 blev vedtaget af HUR i 2003 og indeholder en regional plan for udbygningen af de overordnede veje og baneanlæg i regionen. Planen tager udgangspunkt i den trafikaftale af 5. november 2003, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, men supplerer med yderligere regionale ønsker, herunder Metrocityring, højklasset kollektiv forbindelse Lyngby-Glostrup samt Tværvej mellem Høje Taastrup og Ballerup som en del af 5. ydre ring. Endvidere ønskes Køge Bugt Motorvejen udvidet fra Greve til Køge og Frederikssundmotorvejen etableret på hele sin strækning. Regionplan 2005 indeholder generelt det gældende grundlag for byudviklingen i Hovedstadsregionen. Den regionale hovedstruktur består af Fingerbyen til købstæderne suppleret med kommunecentrene uden for Fingerbyområdet, de overordnede trafikforbindelser bane og vej radialt samt højklassede busforbindelser og veje på tværs, der udpeger de væsentlige lokaliseringspunkter i Fingerbyen samt den regionale grønne struktur bestående af kiler, ringe og kystkiler. Stationsnærhedsprincippet er det overordnede lokaliseringsprincip for aktiviteterne i byområdet. Regionplan 2005 supplerer ønskerne om trafikanlæg i Trafikplan 2003 med bl.a. amternes vejplaner og en række nye stationer på S-banerne. Gældende fra 1. januar 2007 vil miljøministeren med et landsplandirektiv for hovedstadsområdet fastlægge, hvilke dele af Regionplan 2005, der fortsat skal være gældende som det overordnede grundlag for den regionale udvikling, jf. de særlige beføjelser, som Planloven tillægger miljøministeren vedr. hovedstadsområdets planlægning, og hvilke dele, der fremover skal fastlægges i de nye kommuneplaner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Landsplanredegørelse 2006 I redegørelsen fremlægges en vision for hele landets fysiske udvikling. Redegørelsen bygger på fem pejlemærker, som skal gælde for den fysiske planlægning: der skal være forskel på land og by udviklingen skal komme hele landet til gode planlægningen skal basere sig på respekt for naturen og miljøet fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen

137 den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret Hovedstadsregionen og Sjælland Hovedstadsområdet får en selvstændig behandling i landsplanredegørelsen. Det anføres bl.a. at Hovedstadsområdet og Øresundsregionen har et godt udgangspunkt for at blive en dynamo for hele landet i den globale konkurrence mellem storbyer. Det gøres klart, at væksten i hovedstaden har betydning for hele landet. Det er derfor en statslig prioritet, at den fysiske planlægning skal styrke hovedstaden og dens konkurrenceevne. Det påpeges, at det er vigtigt at se hovedstadens udvikling i sammenhæng med resten af Sjælland, da området eftehånden har udviklet sig til et sammenhængende arbejdsmarked. Derfor er det påkrævet med et øget samarbejde over kommune- og regionsgrænser. Desuden fremhæves de regionale vækstforas rolle i bestræbelserne på at få samlet de vigtigste aktører i en dialog om de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Det kræver et godt samarbejde mellem de to regioner og de to vækstfora på Sjælland. Landsplanredegørelsen identificerer fire områder, hvor hovedstadsområdet står overfor særlige planlægningsmæssige udfordringer: De trafikale udfordringer og den fremtidige byudvikling o Regeringen ønsker at fastholde stationsnær lokalisering som overordnet princip. På længere sigt kan der blive tale om forlængelse af de eksisterende byfingre. Omdannelse af erhvervsområder o Det fremgår at der ikke bør ske udpresning af traditionelle erhverv fra vel-beliggende erhvervsområder. I de tilfælde hvor omdannelse er nødvendigt, vil ministeriet indgå i en proces med kommunerne. Boligbyggeri o Der er med Regionplan 2005 udlagt byggemuligheder. Det bør overvejes, om det regionale perspektiv i boligudbygningen skal styrkes. Rekreative områder o Den klare adskillelse mellem by og land samt de grønne områder skal fast-holdes. Kommunerne skal sikre, at udbygning udenfor fingrene alene er af lokal karakter. Øresundsregionen Planlægningen i Øresundsregionen får en særlig omtale. Region Hovedstaden får med kommunalreformen det regionale ansvar for udviklingen af Øresundsarbejdet på dansk side. Regionen får pligt til at inddrage alle relevante aktører på såvel Sjælland som på Bornholm. Generelt Det vurderes at være positivt, at Miljøministeriet med landsplanredegørelsen anerkender hovedstadsområdets særlige status som national vækstdynamo, og ligeledes anerkender, at der eksisterer et særligt behov for at sikre hovedstadens internationale konkurrenceevne.

138 Set med regionale øjne bemærkes det, at landsplanredegørelsen tillægger regionerne og vækstfora en væsentlig rolle som konsensusskabende udviklingsdynamoer for regionerne. Den regionale udviklingsplan vurderes på denne baggrund at spille en rolle som fælles platform og dialogforum for koordinering mellem region, kommuner, stat, erhvervsliv og interesseorganisationer med henblik på at formulere en bredt forankret vision for den samlede regionale udvikling. Ud fra en regional optik er det positivt, at de udmeldinger og budskaber for den fremtidige planlægning og udvikling i hovedstadsområdet, som landsplanredegørelsen indeholder, er i overensstemmelse med de visioner, der er indeholdt i den gældende Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. I det følgende sammenholdes forslaget til landsplanredegørelse med de allerede eksisterende planer indenfor emnerne byudvikling, trafik og øresundssamarbejdet. Analysen suppleres med forslag til hvordan landplanredegørelsen kan forbedres udfra et hovedstadsperspektiv, samt hvilke midler der kunne benyttes for at nå nogle af landplanredegørelsens mål. Byudvikling I hovedstadsområdet gælder der fra 1. januar 2007 særlige regler, hvad angår den overordnede/regionale fysiske planlægning, idet miljøministeren her i modsætning til det øvrige land har fået særlige beføjelser. Det er nu fastlagt i planloven, at byudviklingen i hovedstadsområdet skal ske på en sådan måde, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres og således, at der sker koordinering mellem byudvikling og udbygningen af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafik. Det er samtidig fastlagt, at miljøministeren foretager den nødvendige konkretisering af principperne. Den regionale udviklingsplan, som Region Hovedstaden skal udarbejde, skal bl.a. indeholde et fremtidsbillede af regionen og dens struktur samt en samlet vision for udviklingen af regionens byer og landdistrikter. Den regionale udviklingsplan skal samtidig redegøre for sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning af den trafikale infrastruktur. Hvad angår den fremtidige byudvikling på Sjælland uden for hovedstadsområdet fremgår det af forslaget til landsplanredegørelse, at miljøministeren vil invitere til dialog med de involverede parter herunder Region Sjælland om en hensigtsmæssig planlægning af den fremtidige byudvikling. Med henblik på, at Region Hovedstaden set i lyset af de særlige planlægningsmæssige bestemmelser i hovedstadsområdet kan udføre sin opgave med udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan, foreslås det derfor parallelt hermed, at:

139 Der etableres et løbende samarbejde mellem miljøministeriet og Region Hovedstaden om byudviklingsmulighederne i Region Hovedstaden på kortere og længere sigt set i sammenhæng med fingerbystrukturens udviklingsmuligheder bymæssigt og trafikalt. Landsplanredegørelsens forslag om, at Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet og Københavns Kommune nedsætter en arbejdsgruppe, som skal belyse langsigtet byudvikling og trafikal betjening af den indre del af storbyområdet, bør ses denne sammenhæng, og det foreslås, at: Arbejdsgruppen for den indre del af storbyområdet udvides med deltagelse af Region Hovedstaden, og at analyseområdet udstrækkes til at omfatte hele håndfladen. Traf ik og byudvikling er en af de aktuelle og fremtidige udfordringer for planlægningen, som regeringen finder, at hovedstadsområdet står overfor. De sidste 50 års regionplanlægning har tilstræbt, at ny byudvikling sker i byfingrene fra København ud mod de fem købstæder. Det sikrede en god sammenhæng med det overordnede trafiknet og den kollektive transport. Tra fik Væksten og den øgede velstand i hovedstadsområdet har imidlertid mange steder medvirket til en øget trængsel. Resultatet er, at der pendles længere og nu ofte på kryds og tværs mellem fingerene. Løsningen af de tiltagende trængselproblemer er et samspil mellem flere virkemidler. Den fysiske planlægnings opgave er at søge at placere rejsemålene, så det samlede transportbehov reduceres. I hovedstadsområdet ønsker regeringen at fastholde stationsnær lokalisering som et overordnet princip, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. For hovedstadsområdet foreslåes der imidlertid kun et enkelt initiativ, der udelukkende skal belyse den indre del af storbyområdet. Til sammenligning bygger Trafikplan 2003 på tre enkle hovedprincipper for fremkommelighed og mobilitet, som bør lægges til grund for planlægningen i regionen: Ud og ind af byen Rundt i byen Trafikken i Øresundsregionen Her peges der på, at et af regionens store problemer er trafikken ind og ud af byen og at der fortsat mangler en udbygning af dele af motorvejsnettet. Konkret foreslåes der en udvidelse af Køge Bugt Motorvejen frem til Køge, og at der træffes en beslutning om den øvrige del af Frederikssundsmotorvejen. De manglende tværforbindelser er et andet stort problem. Tværtrafikken er stigende i de tætbefolkede dele af Hovedstadsregionen i Københavns Amt og i Centralkommunerne, hvor den eksisterende trafikstruktur i et vist omfang tvinger den tværgående trafik til at søge længere mod City end den egentligt har brug for. Metrocityringen er der taget stilling til, men der mangler fortsat en realisering af letbanen Lyngby-Glostrup med mulighed for udvidelse mod syd og mod nord.

140 Regionens centrale placering i Øresundsregionen og i forhold til en fast forbindelse over Femern Bælt øger presset på, at der findes en overordnet trafikal struktur. Trafikken i Øresundsregionen er derfor i Trafikplan 2003 medtaget som et af hovedprincipperne. Der bør tages højde for etableringen af en ringforbindelse i regionen med Øresundsforbindelsen og Helsingør/Helsingborg-forbindelsen (HH) som de to trafikale knudepunkter. Der bør således være ydre vej-ringforbindelser og en indre bane-ringforbindelse. En ydre vej-ringforbindelse bør placeres som en ring 5 i den korridor, der forekommer ved de allerede reserverede arealer fra Køge over Tåstrup ad Tværvej over Ballerup syd om Hillerød til Helsingørmotorvejen. Staten har gennem sin planlægning og sin prioritering af infrastrukturprojekter en forpligtigelse til at medvirke til en løsning af hovedstadsområdets særlige udfordringer. I landsplanredegørelsen fremhæves det netop, at en velfungerende trafikal infrastruktur og velfungerende transportsystemer er vigtige konkurrenceparametre i den europæiske storbykonkurrence. For at følge op på Trafikplan 2003 foreslåes det, at: Der etableres et samarbejde mellem staten og Region Hovedstaden med henblik på at sikre en koordineret regional trafikplanlægning, der tager højde for hovedstadsområdets særlige udfordringer. Hovedstadsområdet og Øresundsregionen I landsplanredegørelsen kobles hovedstadsområdets udvikling tæt sammen med Øresundsre-gionen, da den samlede region har et godt udgangspunkt for at blive en dynamo i den globale konkurrence mellem storbyer. Derfor bør samarbejdet mellem den danske og den svenske side øges. Planlægningen i Øresundsregionen får en særlig omtale. Bl.a. omtales OECD-rapporten fra 2002 The Metropolitan Review of Øresund. I forlængelse af rapportens anbefalinger foreslås det i landsplanredegørelsen, at der vil være grund til at overveje og udnytte de fordele, der kan komme ud af på regionalt niveau at diskutere Øresundsregionens samlede fysiske og funktionelle spørgsmål og strukturer på tværs af sundet f.eks. i form af et tættere samarbejde mellem byerne i området. Da den regionale udviklingsplan skal redegøre for sammenhængen og eventuelle samarbejder med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner, foreslåes det i landsplanredegørelsen, at de to regioner Hovedstaden og Sjælland sammen med Region Skåne og kommunerne København og Malmø etablerer et samarbejde om strategier og fysisk planlægning for den samlede Øresundsregions udvikling. Som opfølgning på landsplanredegørelsens bemærkninger foreslåes det, at:

141 Der etableres et løbende samarbejde mellem miljøministeriet og Region Hovedstaden om udviklingen af det øresundsregionale samarbejde, som bl.a. i samarbejde med Region Skåne og Region Sjælland kan omfatte en fælles udviklingsplan for hele Øresundsregionen. Der sammen med Region Hovedstaden, og som opfølgning på trafikplanen, igangsættes et udredningsarbejde, der belyser behovet for og konsekvenserne af udviklingen af de internationale og øresundsregionale trafikforbindelser og anlæg som godstransport, Europakorridoren, havne og færgehavne, lufthavne, faste forbindelser som Femern Bælt og HH-forbindelsen samt Øresundsringen.

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181 Medarbejderrepræsentanterne i MT HSU i Region Hovedstaden Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Den 4. april 2006 Inddragelse i budgetbehandlingen samt ønske om møde snarest muligt Kære Vibeke Forberedelsesudvalget godkendte på sit møde den 28. marts 2006 den overordnede tidsplan for udarbejdelse af budget Som repræsentanter for medarbejderne mener vi, at det vil give en bedre proces, hvis vi bliver tidligere involveret end planen lægger op til. Aftalen om det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg lægger netop op til at sikre løbende information, dialog og tidlig inddragelse som forudsætning for et godt samarbejde og en vellykket omstillingsproces. Med de økonomiske udfordringer i Region Hovedstaden kan det kommende budget få stor betydning for arbejdsforholdene generelt, og der er derfor stor opmærksomhed omkring det hos personalet. På den baggrund vil vi bede om, at vi som repræsentanter for medarbejderne også har mulighed for at være til stede på det planlagte budgetseminar. Samtidig vil vi også foreslå, at vi finder et mødetidspunkt i den nærmeste fremtid, hvor vi kan have en drøftelse med dig om nogle af de centrale udfordringer i den nærmeste fremtid. Med venlig hilsen På vegne af medarbejderrepræsentanterne i MT HSU Vibeke Westh Dansk Sygeplejeråd, Hovedstadens Amtskreds Linnésgade 25, 2. sal 1361 København K E mail: vibekewesth@dsr.dk Mobiltlf. nr

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205 De tilsynsførende statsamtmænd Dato: 18. april 2006 Kontor: Forvaltningsjuridisk J.nr.: Sagsbeh.: MKG Anmodning om et aktivt tilsyn med forberedelsesudvalgets, regionsrådets og forretningsudvalgets beslutninger om nedsættelse af underudvalg henholdsvis særlige udvalg og regionsrådets beslutninger om vederlag Med vedtagelsen af regionsloven er der indført en helt ny styreform for de nye regioner. Udvalgsstyret, som kendes fra de nuværende kommunalbestyrelser og amtsråd, er således i de nye regioner erstattet af et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Det indebærer bl.a., at forretningsudvalget som udgangspunkt varetager de funktioner, der i de nuværende kommuner er tillagt økonomiudvalget. Endvidere kan henlæggelsen af øvrige opgaver til enten forretningsudvalget eller regionsrådet tilpasses fleksibelt efter regionsrådets ønske. Der vil derudover være mulighed for, at regionsrådet og forretningsudvalget nedsætter særlige udvalg med forberedende og rådgivende funktioner i overensstemmelse med 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Den nye styreform for regionerne har bl.a. givet sig udslag i nye regler om vederlag, herunder bl.a. særlige regler om mulighederne for udvalgsvederlag. Forberedelsesudvalgene har i 2006 ikke hjemmel til at træffe beslutning om vederlag for medlemskab af eventuelle underudvalg. For så vidt angår 2007 og fremefter, fremgår det af 6 i vederlagsbekendtgørelsen for regioner, at regionsrådet efter nærmere angivne regler kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalget. Efter bekendtgørelsens 7 kan regionsrådet endvidere efter nærmere angivne regler beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. Ved særlige udvalg af midlertidig karakter forstås udvalg, der nedsættes for en periode på højst ét år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter. Det be- Slotsholmsgade Telefon DK-1216 København K Telefax im@im.dk

206 2 løb, der er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmerne, herunder udvalgets formand. Dog kan en formand efter regionsrådets beslutning ydes op til det dobbelte af det vederlag, der ydes et medlem i samme udvalg. Når der er ydet udvalgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, kan der ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væsentlige samme opgaver. Det bemærkes, at regionsrådet ikke kan delegere kompetencen til at træffe beslutninger om vederlag. Der henvises til bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv (vederlagsbekendtgørelsen for regioner) og bekendtgørelse nr. 870 af 16. september 2005 om vederlag og diæter m.v. til medlemmerne af forberedelsesudvalg og sammenlægningsudvalg m.v. Der vil inden udgangen af 2006 blive udstedt en vejledning i tilknytning til vederlagsbekendtgørelsen for regioner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at sikre, at ministeriet modtager information om, hvordan den nye styreform administreres i regionerne, og hvordan de fastsatte vederlagsregler fungerer i den nye styreform. Ministeriet ønsker endvidere at sikre, at de fastsatte bestemmelser overholdes. På den baggrund skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmode tilsynsmyndigheden om at føre et aktivt tilsyn med forberedelsesudvalgets, regionsrådets og forretningsudvalgets beslutninger om nedsættelse af underudvalg henholdsvis særlige udvalg og regionsrådets beslutninger om vederlag. Ministeriet ønsker i den forbindelse oplysning om forberedelsesudvalgets, regionsrådets og forretningsudvalgets beslutninger om, hvilke underudvalg henholdsvis særlige udvalg der nedsættes, herunder hvilke særlige udvalg af midlertidig karakter der nedsættes under regionsrådet eller forretningsudvalget, og regionsrådets beslutninger om vederlag for medlemskab af forretningsudvalg henholdsvis særlige udvalg af midlertidig karakter, herunder eventuelle beslutninger om dobbelt vederlag til formanden for et særligt udvalg af midlertidig karakter. Ministeriet skal anmode om, at tilsynsmyndigheden løbende orienterer ministeriet, såfremt der på et forberedelsesudvalgsmøde, regionsrådsmøde eller forretningsudvalgsmøde er truffet beslutning om et eller flere af de spørgsmål, ministeriet har bedt om oplysning om, samt orienterer ministeriet om tilsynsmyndighedens eventuelle overvejelser om at tage en sag vedrørende et af de pågældende organers beslutning om ovenstående op til behandling. Det bemærkes, at der hverken i regionsloven eller i vederlagsbekendtgørelserne er fastsat bestemmelse om, at forberedelsesudvalgets, regionsrådets eller forretningsudvalgets beslutninger om nedsættelse af underudvalg henholdsvis særlige udvalg eller regionsrådets beslutninger om vederlag skal fremgå af en styrelsesvedtægt. De ønskede oplysninger må således findes i beslutningsprotokollerne for de pågældende beslutningsorganers møder.

207 3 Kopi af dette brev er sendt til forberedelsesudvalgene for de fem regioner. Med venlig hilsen Pernille Christensen

208

209