GRUNDHÆFTE. Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere

Transkript

1 Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 1

2 Indhold Forord og lærervejledning til Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere... 3 Målbeskrivelse... 3 PROGRAM: Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere... 5 Regnskaber... 7 En virksomhed og dens interessenter... 8 Økonomisk Kredsløb Firmaets Årsregnskab Dækningsgrad Nulpunktsomsætning Ejere og Långivere samt Afkastningsgrad Likviditetsgrad Balance Ordliste Opgave

3 Forord og lærervejledning til Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Målbeskrivelse Deltageren kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen, herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan deltageren bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for operatørers arbejdsområder i fremstillingsvirksomheder. Kurset Forretningsforståelse er mangfoldig og kan vægtes på utallige måder - afhængig af, hvilke kursister der deltager, hvilke virksomheder det drejer sig om, og hvilke fokuspunkter og problempunkter man synes er vigtige. Materialet er lavet som et supplement til de 2 andre undervisningsmaterialer, der er fremstillet indenfor det sidste år. De 3 materialer kan benyttes hver for sig, men kan også kombineres - alt efter opgavens art. De 2 andre materialer er fra paghconsult v/ Allan Pagh der er bygget på et forretningsforståelsesspil - og fra Amu-Nordjylland, som er et materiale, hvor der bl.a. arbejdes med forskellige gruppearbejder. Formentlig vil en stor del af forretningsforståelseskurserne være virksomhedshold, og dette materiale er tænkt som et materiale, der hurtigt kan tilrettes til de enkelte virksomheder. Hvis det er åbne hold, vil materialet kunne bruges, som det er, i en generel version. Ved virksomhedshold er det meget vigtigt, at materialet bliver så konkret som muligt, og at opgaverne er taget fra kursisternes dagligdag derfor bør underviseren altid have et indledende møde med virksomheden, hvor der aftales, hvilke konkrete opgaver der skal bruges. Der vil som opgaver blive taget udgangspunkt dels i tilpasset grundhæfte eksempel, samt beregning på kraftvarmeanlæg, med og uden varmeproduktion, som skal ses i reference til eksisterende priser på el nettet. Der bør også være mulighed for, at virksomheden kan få 2 kortere indlæg om konkrete forretningsforståelsesemner (eks. kunne det være en salgschef, der fortalte om, hvilke udfordringer firmaet har med den frie konkurrence i Østen). 3

4 Dette materiale er opdelt i 2: Det ene materiale er et grundhæfte, hvor der er en generel gennemgang af grundlæggende virksomhedsmæssige nøgletal, som skal bruges for at forstå det samlede billede af et firma. Materialet er tænkt som kursistmateriale. Mens man samlet arbejder med materialet, vil de enkelte emner blive berørt. Det andet materiale vil være en eller flere opgave der både kan bruges som gruppearbejde og som enkeltmandsopgaver. Materialet findes i en kursistversion - og i en lærerversion. Udover dette er der lavet et program for de 2 dage. 4

5 PROGRAM: Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 1. dag Velkomst, kursusmål og indhold. Præsentation & jobfunktion. Udlevering af kursistmateriale grundhæfte. Forretningsforståelse hvad er det? Kaffe Arbejde med grundhæfte. Husholdningsøkonomi - Virksomhedsøkonomi Samfundsøkonomi. Den globaliserede verden. Forskellige virksomhedstyper. Hvad er fri konkurrence? EU tilskud. Outsourcing hvad er det? Frokost Evt. oplæg fra virksomheden (eks. virksomhedens konkurrenceevne i den globaliserede verden) Fortsætte arbejde med grundhæfte. Variable & faste udgifter. Hvad er dækningsbidrag? Forskellige produktionstekniske beregninger Kaffe Fortsætte arbejde med grundhæfte. Hvad er resultatopgørelse? Hvad er Balance? Forstår vi virksomhedens årsregnskab? Afslutning 1. dag 5

6 2. dag Dagen i går? Udlevering af opgaver eller opgavehæfte. Arbejde med konkrete virksomhedsopgaver eller arbejde med de 9 produktionstekniske opgaver i hæftet Frokost Evt. oplæg fra virksomheden (eks. ressourceforbrug og spildproblematik i virksomheden) Fortsætte arbejde med opgavehæfte Kaffe Gruppearbejde: Hvordan kan jeg konkret være med til at forbedre virksomhedens konkurrenceevne? Hvilke styrker/svagheder har vi i firmaet? Hvad skal der til for, at virksomheden kan tjene flere penge? Evaluering og afslutning. 6

7 Regnskaber Privat husholdningsregnskab Dit eget månedsregnskab Indtægter Udgifter Løn Husleje Bil Mad Forsikringer Børnepenge Osv. Virksomhedens regnskab Virksomhedens månedsregnskab Indtægter Udgifter Salg af varer Salg af serviceydelser Køb af råvarer Løn til medarbejdere Reklame -PR Energi Osv. Det offentliges regnskab Det offentliges månedsregnskab Indtægter Udgifter Skat Afgifter - moms Personer på overførselsindkomst Sundhedssystem Fri Skole Veje EU Osv. 7

8 En virksomhed og dens interessenter Firmaet, vi arbejder med, kalder vi (Indsæt). Virksomheden beskæftiger ca. 100 personer. Virksomheden er et aktieselskab. Personalefordeling 100 medarbejdere 60 Produktionsmedarbejdere 40 Adminstrationsmedarbejdere Salgsfordeling Salg i Danmark 40 % Salg i udlandet 60% Hovedparten af de ansatte (ca. 60) er beskæftiget i produktionen (flest som ufaglærte og kun en lille del som faglærte). I tilknytning til produktionsafdelingen findes en mindre udviklingsafdeling. Administrationsafdelingen beskæftiger sig med personaleforhold samt udarbejder kalkulationer, statistikker og regnskaber m. m. Dette arbejde udføres for at imødekomme behovene for informationer, som er til stede hos alle, der har interesse i virksomheden. 8

9 Bestyrelse & Direktion Indkøbsafd. Salgsafd. Produktionsafd. Administrationsafd. En-ejer virksomhed: Opgave Nævn forskellige former for virksomhedskonstellationer og hvordan de fungerer Aktieselsskab (a/s): Andelsselskab (amba): 9

10 Virksomhedens interessenter (Indsæt) Opgave Giv en beskrivelse af de enkelte interessenters interesser i virksomheden. Hvilke behov for viden har den enkelte interessent i virksomhedens økonomi. Interessent Interesse Behov for viden 10

11 Økonomisk Kredsløb Forenklet, økonomisk kredsløbsmodel Skriv betegnelse på pilene og forklar pengestrømmene Virksomheder Det offentlige Husholdninger 11

12 Firmaets Årsregnskab Salgsindtægter Dette år --- (Indsæt) (Indsæt) (Indsæt) (Indsæt) I alt Dækningsbidrag = Omsætning Variable omkostninger (beløb skrives i 1000 kr.) Salgsindtægt (omsætning) Sidste år Dette år Salg i Danmark Salg i udlandet I alt Variable omkostninger Sidste år Dette år Løn (Indsæt) Transport I alt Dækningsbidrag

13 Dækningsgrad Dækningsgrad i % dækningsgrad omsætning Dækningsgraden viser dækningsbidragets andel af omsætningen i procent og udregnes således: Dækningsgrad dækningsbidrag X 100% omsætning Sidste år Dette år Dækningsgrad (kun hele tal)

14 Opgave Har virksomheden klaret sig bedre i år end sidste år? Begrund svaret. Fordeler sig således (beløb i 1000 kr.): Faste omkostninger Sidste år Dette år Gager og indirekte løn Fabrikationsomkostninger Salgsomkostninger Udviklingsomkostninger Administrationsomkostninger I alt

15 Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen viser, hvor stor virksomhedens omsætning skal være, før alle dens omkostninger er dækket ind Nulpunktsomsætningen (faste omkostninger + afskrivninger + finansieringsomkostninger) X 100= kr. dækningsgrad Sidste år Dette år Nulpunktsomsætning Opgave Hvad ville resultatet blive, hvis lønnen steg yderlig 10% på årsbasis for alle firmaets medarbejdere? Hvilke konsekvenser vil det få for virksomheden? 15

16 Ejere og Långivere samt Afkastningsgrad Ejere Afkastningsgrad Ejere & Långivere Långivere Likviditetsgrad Hvad vil ejerne vide om økonomien? Ejerne vil naturligvis være interes-serede i at kontrollere, hvordan deres penge er blevet brugt i virksomheden. Et for ringe afkast enten i form af udbytte eller kursstigninger (og dermed værdiforøgelse af aktierne) kunne føre til overvejelser om, hvorvidt pengene ville kunne investeres bedre andre steder. Et godt værktøj til sådanne overvejelser og vurderinger er at udregne virksomhe-dens afkastningsgrad. Hvad vil långiverne vide? De forskellige långivere, f.eks. leverandører og pengeinstitutter, vil især være interesseret i at vide, om virksomheden er i stand til at betale sin gæld til de fastsatte tidspunkter. Til dette formål er udregning af virksomhedens likviditetsgrad et godt mål. Afkastningsgrad i % (resultat før skat + finansieringsomkostninger) X 100% aktiver i alt Sidste år Dette år Afkastningsgrad 2,2% 3% 16

17 Likviditetsgrad Likviditetsgrad i % (omsætningsaktiver varebeholdning) X 100% kortfristet fremmedkapital Sidste år Dette år Likviditetsgrad 71,4% 74% Resultatopgørelse Udgifter Sidste år Dette år Indtægter Sidste år Dette år (Beløb i 1000 kr.) (beløb i 1000 kr.) Løn Salg i Danmark Råvarer Salg i Udlandet Transport Gage og indirekte løn Fabrikationsomkostninger Salgsomkostninger Udviklingsomkostninger Administrationsomkostninger Afskrivninger på driftsmidler og ejendomme Finansieringsomkostninger Skat Overskud I alt I alt

18 Balance Balance (Status) (Beløb i 1000 kr.) Aktiver Passiver Sidste år Dette år Sidste år Dette år Maskiner og inventar Aktiekapital Ejendomme Lovpligtig reservefond Værdipapirer Ekstra reservefond Anlægsaktiver Overført overskud Varebeholdning Egenkapital Tilgodehavende hos kunder Kontraktgæld Likvide beholdninger: Prioritetsgæld Kassebeholdning Langfristet gæld Bankbeholdning Gæld til banken Girobeholdning Gæld til leverandører Anden gæld Skyldig selskabsskat Aktieudbytte Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Aktiver i alt Passiver i alt

19 Ordliste Ordliste Administrationsomkostninger Udgifter til kontorartikler, telefon, porto og lignende. Afkastningsgrad Det resultat, virksomheden har skabt pr. investeret krone. Afkastningsgrad i %: (resultat før skat + finansieringsomkostninger) 100 aktiver i alt Afskrivninger Se også under investering. Afskrivning betyder, at der i virksomhedens regnskab føres en udgift, som svarer til værdiforringelsen på f.eks. bygninger og maskiner - som følge af slid og forældelse. Aktiekapital En form for startkapital, som også udgør virksomhedens sikkerhedsgrundlag. Ifølge aktieselskabsloven skal denne kapital udgøre mindst kr. Aktieselskaber Disse selskabers kapital skaffes fra en kreds af aktionærer, som tilsammen ejer selskabet. Aktionærerne hæfter kun med deres indskud, herunder de oparbejdede reserver. Aktionærerne udgør tilsammen generalforsamlingen. Den vælger en bestyrelse, som ansætter en direktion, og hver aktionær har et antal stemmer, som svarer til hans andel af aktiekapitalen. Aktieudbytte Den del af aktionærernes forrentning, der skal udbetales. Aktiver Virksomhedens værdier (summen af anlægs- og omsætningsaktiver). Anden gæld Gæld til andre end banker og leverandører, f.eks. indeholdt A-skat, Atp-bidrag og feriegodtgørelse. Anlægsaktiver Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug, f.eks. maskiner, inventar og bygninger. Balance Balance, som også kaldes status, er en opgørelse ved regnskabsårets afslutning (hyppigt pr ) og viser virksomhedens værdier (aktiver), gæld og egenkapital. Bankbeholdning 19

20 Virksomhedens indestående i banken. Direkte løn Løn, der er direkte afhængig af produktionens størrelse, f.eks. til arbejderne i produktionen. Direkte omkostninger Se under Variable omkostninger. Dækningsbidrag Dækningsbidrag = omsætning - variable omkostninger. Angiver, hvor meget der er tilbage til betaling af de øvrige omkostninger og til overskud, når de variable omkostninger er dækket. Beregningen viser, hvorvidt virksomheden har råd til en bestemt kapacitet. Dækningsgrad i % dækningsbidrag 100 omsætning Dækningsgraden viser dækningsbidragets andel af omsætningen i %, dvs. at den angiver, hvor mange ører af hver salgskrone, der er tilbage til at dække øvrige omkostninger og til overskud. Egenkapital Summen af aktiekapital, lovpligtig reservefond, ekstra reservefond og overført overskud. Ekstra reservefond Frivillig opbygget fond af ikke udbetalt overskud. Fonden kan anvendes efter selskabets vedtægter, f.eks. til friaktier, dvs. aktier som aktionærerne får uden at skulle indbetale yderligere kapital, hvorefter de bliver aktiekapital. Fabrikationsomkostninger F.eks. udgifter til værktøj, sikkerhedsudstyr og reparationer. Faste omkostninger De omkostninger, virksomheden må yde for at opretholde et bestemt niveau, f.eks. antal maskiner, udviklingsafdelingens størrelse og omfanget af vedligeholdelse. Kaldes også kapacitets-omkostninger eller indirekte omkostninger. Finansieringsomkostninger Kan både være udgifter og indtægter. Udgifter til rente af banklån. Indtægter ved udlån (renteindtægter) (f.eks. tilgodehavender ved salg). Gager Faste lønninger, f.eks. til administrationspersonale og andre med fast løn (månedsløn). Gæld til banken Stammer fra lån, ofte med kort opsigelsesfrist. Gæld til leverandører Virksomhedens gæld til leverandører stammer fra køb på kredit. Indirekte løn Størrelsen af denne løn afhænger ikke direkte af produktionens størrelse. Kan være løn til vedligeholdelse og rengøringspersonale m.fl. Indirekte omkostninger Se under Faste omkostninger. Indtægter Det beløb, der er resultat af et kontant salg, eller det krav, virksomheden får på en kunde, når der sælges varer på kredit (se omsætning). Interessenter De mennesker eller grupper af mennesker, der har interesse i den enkelte virksomhed. 20

21 Inventar Se under Maskiner og inventar. Investeringer Deles op i reinvestering og nettoinvestering (nyinvestering). Reinvestering foretages for at opretholde produktionsapparatet, dvs. reparation, vedligeholdelse og afskrivning. Nettoinvestering foretages for at forøge produktionsapparatet, f.eks. indkøb af nye og bedre maskiner, bygninger o. lign. Kapacitetsomkostninger Se under Faste omkostninger. Kassebeholdning Det kontantbeløb, virksomheden ligger inde med. Kortfristet fremmedkapital (kortfristet gæld) De gældsposter, der kan forlanges indfriet med kort varsel (inden for 1 år). F.eks. følgende poster i balancen: Aktieudbytte, gæld til banken, gæld til leverandører, skyldig selskabsskat og anden gæld. Kontraktgæld Gæld med sikkerhed i maskiner, biler, inventar og lignende. Langfristet gæld Omfanget af de krav, der kan forlanges indfriet med længere varsel (minimum efter 1 år). Likviditetsgrad Måler likviditeten, dvs. virksomhedens evne til at kunne betale den kortfristede gæld. Likviditetsgrad i %: (omsætningsaktiver - varebeholdning) X 100 kortfristet fremmedkapital Lovpligtig reservefond Reserve, der i henhold til aktieselskabsloven, skal opbygges af andel af overskuddet. Løn Se under Direkte løn, gager og indirekte løn. Maskiner og inventar Beløbet i balancen efter afskrivninger. I beløbet kan være indregnet værdien af nye maskiner (evt. salg af gamle maskiner er fratrukket beløbet). Maskiner og inventar er anlægsaktiver. Nulpunktsomsætning Er under grænsen for den omsætning, virksomheden kan arbejde med - uden at få underskud. Nulpunktsomsætning= (faste omkostninger + afskrivninger + finansieringsomkostninger) X 100 dækningsgrad Nøgletal Disse tal beregnes for, at virksomheden kan se sin egen situation i sammenligning med andre virksomheder eller sin udvikling i forhold til tidligere år, f.eks. afkastningsgrad, dækningsbidrag, dækningsgrad, likviditetsgrad og nulpunktsomsætning. Omkostninger Se under Administrationsomkostninger, finansieringsomkostninger, indirekte omkostninger, kapacitetsomkostninger, fabrikationsomkostninger, salgsomkostninger og udviklingsomkostninger. Omsætning Virksomhedens indtægt ved varesalg. 21

22 Omsætningsaktiver De aktiver, som virksomheden lettest og hurtigst vil kunne få fat på/sælge. F.eks. følgende poster i balancen: kassebeholdning, bankbeholdning, girobeholdning, tilgodehavende hos kunder og varebeholdning. Passiver Virksomhedens gæld og egenkapital. Prioritetsgæld Ofte langfristede lån fra en kreditforening. Se Langfristet gæld. Regnskabsanalyse Regnskabsanalyse med tilhørende nøgletal (se disse) er ofte velegnet til at få et hurtigt overblik over virksomhedens økonomiske situation og stilling. Resultatopgørelse Resultatopgørelsen omfatter et regnskabsår og indeholder oplysninger om virksomhedens indtægter og udgifter i dette år. Salgsomkostninger F.eks. udgifter til markedsføring, reklamer m.m. Skyldig selskabsskat Virksomhedens forudberegning af, hvad der senere skal betales i skat. Status Se under Balance. Tilgodehavende hos kunder Varer, der endnu ikke er betalt. Stammer fra salg på kredit. Transport Omkostninger ved forsendelse. Udgifter Det beløb, der er resultatet af et kontant køb, eller det krav, leverandøren får på virksomheden, når der sælges varer på kredit. Udviklingsomkostninger Udgifter i forbindelse med udviklingen af nye produkter. Varebeholdning Værdien af de varer, virksomheden har på lager. Variable omkostninger Omkostninger, som er afhængige af produktionens og/ eller salgets størrelse og sammensætning. Kaldes også direkte omkostninger. Årsregnskab Består af resultatopgørelse og balance (status) samt årsberetning (ikke medtaget i dette hæfte). 22

23 Opgave Kraftvarmeproduktion i reference til el nettet Dette regneark anvendes, når alternativ varmeproduktion sker på en gaskedel Regneark til beregning af værkets marginale elproduktionspris, dvs. den afregningspris på den producerede elektricitet, som er nødvendig, for at varmeprisen ikke overstiger prisen for at producere varme på kedelanlægget Det præciseres, at Dansk Fjernvarme ikke kan pålægges erstatningsansvar i forbindelse med anvendelse af regnearket. Beregning af marginal elproduktionspris - Naturgas kedelanlæg - Varmeproduktionsprisen på kedelanlægget beregnes automatisk Frit marked Gasprisen (indtastes): 1,600 kr/m³ Formel til beregning af afgift (E- eller V-Formel) (indtastes): E E-formel er bedst Nettarif produktion el evt. inkl. bidrag til håndtering balanceansvarlig: 3,00 kr/mwh Energiafgift på naturgas kraftvarme (sats 2016): 2,175 kr/m³ CO2-afgift på naturgas (sats 2016) *: 0,3870 kr/m³ NO-afgift motoranlæg (sats 2016) **: 0,028 kr/m³ NO-refusion motor (Udfyldes kun ved refusion af NO): 0% Metan-afgift motoranlæg (sats 2016)**: 0,067 kr/m³ Metan-refusion motor (Udfyldes kun ved refusion af Metan): 0% Energiafgift ved kedeldrift (sats 2016): 45,8 kr/gj CO2-afgift ved kedeldrift (sats 2016): 13,6 kr/gj NO-afgift ved kedeldrift (sats 2016): 0,008 kr/m³ NO-refusion kedel (Udfyldes kun ved refusion af NO): 0% Elvirkningsgrad (indtastes): 39,00% % Varmevirkningsgrad (beregnes): 59,00% Totalvirkningsgrad (indtastes): 98,00% % Kedelens virkningsgrad (indtastes): 90,00% % Drift og vedligehold for kraftvarmeværket (indtastes): 50,0 kr/mwh-el 23

24 Drift og vedligehold for gaskedlen (indtastes): Kvotepris - sættes til 0 såfremt ikke kvoteomfattet: 5 kr/mwh-varme 0 kr/ton Elproduktion i MWh pr. produceret MWh varme (beregnet): Naturgasforbrug i alt (beregnes): 154,08 m 3 Naturgas til elproduktion (beregnes): 89,69 m 3 0,66 MWh-el/MWh-varme Afgiftsbelagt naturgas til varme (beregnes): 64,39 m 3 Udgift til naturgas (beregnes): 246,53 kr/mwh-varme Afgift på gas til kraftvarmeanlægget* (beregnes): Varmepris i alt kraftvarme e. elindtægt (beregnes): Varmeproduktionspris på Kedelanlæg (beregnes): Marginal elproduktionspris (beregnes): 214,32 kr/mwh-varme 493,91 kr/mwh-varme 371,40 kr/mwh-varme 188,34 kr/mwh-el * For ikke kvoteomfattet virksomhed betales CO2-afgift af naturgas til el. ** NO- og metanafgiften betales for hele brændselsforbruget 24

25 Dette regneark anvendes, når alternativ varmeproduktion ikke sker på en gaskedel Regneark til beregning af værkets marginale elproduktionspris, dvs. den afregningspris på den producerede elektricitet, som er nødvendig, for at varmeprisen ikke overstiger prisen for at producere varme på kedelanlægget. Det præciseres, at Dansk Fjernvarme ikke kan pålægges erstatningsansvar i forbindelse med anvendelse af regnearket. Beregning af marginal elproduktionspris - alternativ kedeldrift - Varmeproduktionsprisen på kedelanlægget skal indtastes Frit marked Gasprisen (indtastes): 1,600 kr/m³ Formel til beregning af afgift (E- eller V-Formel) (indtastes): E E-formel er bedst Indfødningstarif el (indtastes): 3,00 kr/mwh Energiafgift på naturgas kraftvarme (sats 2015): 2,175 kr/m³ CO2-afgift på naturgas (sats 2015) *: NO-afgift motoranlæg (sats 2015) **: 0,3870 kr/m³ 0,028 kr/m³ NO-refusion motor (Udfyldes kun ved refusion af NO): 0% Metan-afgift motoranlæg (sats 2015)**: 0,067 kr/m³ Metan-refusion motor (Udfyldes kun ved refusion af Metan): 0% Elvirkningsgrad (indtastes): 40,00% % Varmevirkningsgrad (beregnes): 54,00% Totalvirkningsgrad (indtastes): 94,00% % Drift og vedligehold for kraftvarmeværket (indtastes): 67,5 kr/mwh-el Kvotepris - sættes til 0 såfremt ikke kvoteomfattet: 0 kr/ton Elproduktionstilskud - sættes til 0 ved elproduktion over 8 mio kwh/år: 0 kr/mwh Elproduktion i MWh pr. produceret MWh varme (beregnet): Naturgasforbrug i alt (beregnes): 168,35 m 3 Naturgas til elproduktion (beregnes): 100,51 m 3 Afgiftsbelagt naturgas til varme (beregnes): 67,84 m 3 Udgift til naturgas (beregnes): 0,74 MWh-el/MWh-varme 269,36 kr/mwh-varme Afgift på gas til kraftvarmeanlægget* (beregnes): Varmepris i alt kraftvarme e. elindtægt (beregnes): Varmeproduktionspris på alternativt anlæg (indtastes): Marginal elproduktionspris (beregnes): 228,70 kr/mwh-varme 548,06 kr/mwh-varme 250,00 kr/mwh-varme 405,38 kr/mwh-el * For ikke kvoteomfattet virksomhed betales CO2-afgift af naturgas til el. ** NO- og metanafgiften betales for hele brændselsforbruget 25