Den$Frie$Organisa,on$ Ole$Fogh$Kirkeby$2014$

Transkript

1 Den$Frie$Organisa,on$

2 Ledelsesbehovet$ At$lede$dem,$der$skal$lede$sig$selv$ At$lede$ligemænd$ At$lede$eksperter$ At$føre$medarbejderne$,l$at$improvisere$ At$udnyEe$begivenheder$op,malt$ At$muliggøre$brugerdreven$innova,on$ At$flyEe$fokus$fra$saglighed$,l$service$ $

3 Selvledelse$ Begrebet$ selvledelse $kan$betyde$alt$ fra$fuldkommen$frihed$,l$at$vælge$ egne$opgaver$indenfor$et$område,$ vælge$fremgangsmåder$og$ succeskriterier,$,l$en$rela,vt$stramt$ styret$disciplineringsl$og$ kontrolstruktur.$$ Normalt$er$realiteten$en$mellem,ng$

4 Selvledelse$ Denne$idealtype$er$langt$den$mest$ udbredte.$vi$finder$den$eksempelvis$i$ undervisning,$sagsbehandling,$ konsulenqunk,oner$og$service,$hvor$ manuallledelse $er$opgivet,$og$ medarbejderne$delvis$ selvbestemmende.$her$eksisterer$der$ ose$mange$forskellige$opgaver$med$ forskelligt$indhold,$der$skal$løses$på$ samme$,d,$eller$indenfor$en$vis,$men$ vekslende$,dshorisont.$

5 Kogni,ve$akkorder$ Løn$eSer$ydelse$og$ikke$eSer$,d$er$ på$has,g$indmarch$(danfoss $ værdiløn ).$Medarbejderen$kan$ikke$ alene$sæee$kvalitetsstandard$eller$ grad$af$finish,$men$tvinges$ose$,l$ det.$i$så$,lfælde$kan$selvledelse$blive$ selvdestruk,v.$

6 In,mteknologisk$dilemma$ NEGATIVT:$ MetaLkontrol$gennem$in,mLteknologier:$At$ kontrollere$dem,$der$er$forpligtet$,l$at$ kontrollere$sig$selv$ Det,$der$overskrider$den$fagLprofessionelle$ iden,tet$og$griber$eser$personens$inderste$ gennem$ideologi,$manipula,on,$hjernevask$ Kontrol$gennem$ideologi$$ Kontrol$gennem$individualisering$

7 In,mteknologi$ POSITIVT$ LederLauten,citet,$Lintegritet$og$ nærvær$ At$,lbyde$symmetrisk$samvær$gennem$ dialoger,$der$forudsæeer$og$forstærker$ nærvær$på$tværs$af$magtposi,oner$og$ kontrolhierarkier$ Kri,skLanaly,sk$dialog$ Åbenhed$omkring$værdiforskelle$

8 6$in,mledelsesLteknologier$ Værdiledelse$ FaceLtoLface$kontrakten$ Anerkendelses/feedLback/,llidsLledelse$ EthoLpoie,sk$kontrol:$Ledelse$gennem$ selvskabelse$og$selvledelse$ Teamet$som$mikroLkontrolLapparat$ Dialogiske$ledelse$gennem$coaching$

9 Begrebet$Frihed$ Frihed$bestemmes$oSe$ud$fra$tre$ dis,nk,oner:$$ objek,v$og$subjek,v$frihed,$$ indre$og$ydre$frihed,$$ nega,v$og$posi,v$frihed$

10 Objek,v$frihed$ $ Objek,vt$kan$frihed$bestemmes$gennem$ det$fysiske$råderum,$som$de$enkelte$ individer$har,$trosfrihed,$ytringsfrihed,$ bevægelsesfrihed,$reeen$,l$at$træffe$valg,$ der$ikke$direkte$begrænser$andre$individers$ råderum.$denne$frihed$er$poli,sk,$og$ dermed$kulturelt$og$historisk$rela,v.$en$ objek,v$frihed$vil$være$en$almen$frihed,$og$ er$derfor$en$bestemmelse$af$ minimalbe,ngelser$for$udførelse$af$en$ adfærd,$som$alle$i$en$bestemt$ samfundskontekst$kan$enes$om$at$kalde$ fri.$$

11 Subjek,v$frihed$ Objek,v$frihed$er$et$begreb$eller$perspek,v,$ der$forudsæeer$subjek,v$frihed,$fordi$ muligheden$for$at$virkeliggøre$det,$man$ønsker$ at$virkeliggøre,$uden$objek,ve$begrænsninger,$ er$acængig$af$den$subjek,ve$bestemmelse$af$ disse$begrænsninger,$dvs.$af$den$enkeltes$ oplevelse$af$dem.$ $Derfor$er$al$frihedstænkning$i$sidste$instans$ tvunget$,l$at$overveje$de$ontologiske$og$ erkendelsesteore*ske$vilkår$for$subjek,v$ frihed.$disse$begrænsninger$ligger$i$ selvforholdet,$og$dermed$i$de$indre$ restrik,oner,$som$karakter,$kunnen,$talent,$ uddannelse$og$viden,$og$ikke$mindst$ norma,vitet,$lægger$for$det$at$ville$og$kunne$ ville.$

12 Viljens$problem$ Forståelsen$af$den$subjek,ve$frihed$er$ be,nget$af$flere$årtusinders$diskussion$af$ viljens$frihed.$hovedproblemet$er,$om$man$ kan$ville%at%ville,$ligesom$man$kan$tænke$ over,$at$man$tænker,$og$tænke$over$at$man$ tænker,$at$man$tænker,$etc.$hvis$svaret$på$ deee$spørgsmål$er$nega,vt,$bliver$den$ subjek,ve$frihed$begrænset.$man$kan$så$ tænke$denne$begrænsning$som$meget$ streng:$alt$er$forudbestemt$af$ årsagssammenhænge,$som$vi$ikke$har$fuld$ indsigt$i;$eller$som$meget$svag:$vi$kan$langt$ hen$ad$vejen$forme$vores$eget$liv,$selvom$vi$ ikke$i$sidste$instans$har$erkendelsesteore,sk$ adgang$,l$det$grundprincip,$der$former$det.$

13 Indre$og$ydre$frihed$ Hvis$vi$svarer$posi,vt$på$spørgsmålet,$ om$man$kan$ville$at$ville,$står$vi$i$det$ spændingsfelt,$som$forholdet$mellem$ den$indre$og$ydre$frihed$udgør.$

14 Den$indre$frihed$ Den$indre$frihed$må$først$og$fremmest$forstås$ som$muligheden$for$at$have$en$meget$stor$grad$ af$indsigt$i$sine$egne$mo,ver,$i$det$ vidensmæssige$grundlag$for$handlingen,$og$i$de$ prak,ske$muligheder$for$dens$realisering$i$ begivenheden,$altså$en$begivenhedssans.$ $DeEe$kræver$viljen$og$evnen$,l$at$beherske$ sine$lidenskaber,$erhvervelse$af$ sand $viden$ om$,lværelsen.$aristoteles$,lføjer$betydningen$ af$den$prak,ske$kunnen$i$forbindelse$med$ viljen:$man$skal$lære$at$ville$på$den$rig,ge$ måde,$dvs.$lære$at$gøre$værdier$virkelige,$og$ herigennem$lære,$hvad$deres$egentlige$indhold$ er.$ $

15 Den$ydre$frihed$ $ De$ydre$be,ngelser$for$friheden$er$for$det$ første$den$kultur,$man$lever$i,$dvs.$de$ opdragelsesl,$uddannelsesl,$og$ samkvemsmuligheder,$der$gives$for$en$styrkelse$ af$den$indre$frihed.$grækerne$bekendte$sig$,l$ paideia,$livslang,$norma,v$læring,$hos$ romerne$oversat$,l$ humanitas.$men$det$er$ markant,$at$fra$sokrates$og$,l$jesus$kristus$og$ frem$,l$i$dag,$er$der$en$tendens$,l$at$bestemme$ frihed$som$viljen$og$evnen$,l$at$virkeliggøre$ normer,$der$enten$er$forvrænget$og$strategisk$ misbrugt$af$samfundet$,$eller$bryder$selve$den$ kanoniserede,$sociale$norma,vitet$op$og$ mods,ller$den$en$ny$og$anderledes$

16 Nega,v$og$posi,v$frihed$ Nega,v$frihed$er$frihed$FRA,$altså$ fraværet$af$begrænsninger$i$tankel,$ ytringsl$og$handlingsfrihed$for$den$ enkelte$ud$over,$hvad$der$er$rimeligt$i$ forhold$,l$andre$menneskers$åbenlyse$ velfærd.$den$posi,ve$frihed$er$frihed$ TIL.$Der$er$to$slags$posi,v$frihed:$Den$ objek,ve$(reelle)$frihed$,l$at$føre$sine$ mål$og$beslutninger$ud$i$livet;$og$reeen$,l$og$muligheden$for$at$have$sig$selv$i$ sin$magt,$at$være$intellektuelt$og$ ak,onsmæssig$myndig.$$ $

17 Den$frie$organisa,on$ En$organisa,ons$grad$af$frihed$kan$ således$bedømmes$ud$fra$den$grad$ hvori$posi,v$frihed$er$realiseret,$ud$ fra$mangel$på$en$kompensatorisk$ rela,on$mellem$objek,v$og$subjek,v$ frihed,$og$ud$fra$transforma,onen$af$ indre$frihed$,l$ydre$$

18 Rela,oner$i$den$frie$organisa,on$ $ Det$ube,ngede$løSe$ Tilstedevær$ Opmærksomhed$ E,sk$fantasi$ Utæmmelig$dømmekraS$ $

19 Det$andet$snit$ Modsætningen$mellem$eros$og$ agape$

20 Eros$ Eros$har$flere$betydninger,$der$går$fra$det$ snævert$seksuelle$domæne$,l$den$ lidenskabelige$besæeelse$af$en$person,$en$ genstand,$en$opgave,$en$begivenhed,$en$ sag,$eller$af$ens$egen$performance$og$ generelt$af$sig$selv.$$ $Eros$handler$om$,legnelse,$om$at$tage$i$ besiddelse,$om$at$opsluge$og$fortære,$altså$ om$begærets$udfoldelse,$men$den$kan$også$ handle$om$nydelsen$af$det$vellykkede,$af$ det$storslåede$og$givende,$af$det$frugtbare$ og$betydningsfulde.$ $

21 Eros$ I$vores$kultur$er$eros$generelt$ikke$en$ norma,v$størrelse,$e,k$og$moral$går$ikke$ godt$i$spænd$med$eros.$men$eros$kan$godt$ være$reeet$mod$et$fællesskab,$den$er$ikke$ nødvendigvis$asocial$af$væsen,$selvom$den$ søger$individuel$,lfredss,llelse.$ $Eros$er$oSe$farlig,$dæmonisk,$fatal$og$ bloeet$for$fornus,$,l$,der$også$direkte$ komisk,$og$stof$,l$uendelige$drama,ske$ intriger$fra$tragedien$over$komedien$,l$ operaen$og$opereeen$(på$papir,$brædder$ eller$lærred$og$skærm).$den$er$passionens$ forpost,$også$selvom$den$kan$være$gavmild$ og$sensi,v.$men$eros$kendetegnes$al,d$af,$ at$den$besæeer.$den$tager$vores$frihed.$

22 Eros$ Når$den$som$i$Platons$dialog$ Symposion $også$udstrækkes$,l$at$ gælde$besæeelsen$af$det$at$erkende,$ er$det$en$dimension,$som$viser,$at$ eros$også$handler$om$besæeelsen$af$ ens$egen$udfoldelse$og$ fuldkommengørelse$på$forskellige$ områder,$et$vilkår,$der$gør,$at$vi$kan$ kalde$den$nye$medarbejders$forhold$,l$sit$arbejde$ero$seret.$$ $

23 Eros$versus$agape$ Over$for$eros$står$ agape,$den$varme,$ ikke$besidderiske,$uselviske$interesse$i$ den$anden$og$i$fællesskabet.$agape$ betegner$i$kristendommen$ næstekærligheden,$ caritas $på$la,n,$$$ $Da$enhver$organisa,on$er$rammen$om$ et$socialt$fællesskab,$er$den$også$en$ plads,$hvor$eros$og$agape$konfronterer$ hinanden,$ikke$blot$ver,kalt$og$ horisontalt,$men$i$en$skøn$blanding$af$ mulige$rela,oner.$ $

24 Ero,seringen$af$arbejdet$ Der$er$ingen$tvivl$om,$at$arbejdslivet$i$ s,gende$grad$ero,seres,$vi$forelsker$os$ i$arbejdet.$denne$,ltagende$ero,sering$ skyldes,$at$det$er$et$mål$for$ organisa,onen$at$modtage$og$ intensivere$denne$ero,serede$rela,on$ ud$fra$et$strategisk$perspek,v:$den,$der$ har$et$ero,sk$forhold$,l$sit$arbejde,$ yder$mere$generelt$og$dermed$også$for$ virksomheden.$$$$ $Men$der$er$flere$ero,ske$måder,$ hvorpå$man$kan$forholde$sig$,l$det$at$ arbejde.$

25 Ero,seringen$af$arbejdet$ Man$kan$være$besat$af$selve$ arbejdsopgaven,$som$en$kunstmaler$af$ sit$billede,$en$forsker$af$en$hypotese,$en$ opfinder$af$et$koncept,$en$planlægger$ af$sin$plan,$og$en$strateg$af$sin$strategi.$ Det$er$ikke$selve$processen$som$social$ ak,vitet,$der$her$optager$den$besaee,$ men$arbejdets$produk,ve$potenser$selv$ og$dermed$dets$resultat.$hvordan$ arbejdet$udføres,$under$hvilke$forhold,$ og$hvordan$andre$oplever$det,$er$ikke$ det$væsentlige.$$

26 Ero,seringen$af$arbejdet$ $ $Man$kan$også$være$besat$af$det,$man$kan$ få$andre$,l$at$gøre.$denne$besæeelse$er$ reeet$mod$at$ordne,$organisere,$beherske$ og$afsluee,$og$den$er$reeet$mod$både$ processerne$og$mod$de$mennesker,$der$ udfører$dem.$ledere,$organisatorer,$ iværksæeere,$poli,kere,$hærførere$og$dem,$ der$har$ansvaret$for$kampagner$og$ kommunika,on,$men$også$lærere$og$ trænere,$lider$ose$af$deee$begær$eser$at$ forme$folks$ak,onsformer,$fores,llinger,$ deres$koopera,on$og$koordineringen$og$ udviklingen$af$kapaciteter$og$kompetencer.$

27 Ero,seringen$af$arbejdet$ Man$kan$også$være$besat$af$sin$egen$ performance.$ Af$at$arbejde$for$oplysning$og$afsløring$af$ ureqærdigheder$og$bedrag$kan$også$være$ en$besæeelse.$$ $Man$kan$også$være$besat$af$at$hjælpe$ andre,$af$at$stå$,l$deres$tjeneste.$og$af$at$ råde$bod$på$de$nega,ve$sider$af$vores$ acængighed$af$den$fysiske$natur$og$af$at$ udbedre$de$skader,$som$skyldes$sociale$ organiseringsformer$og$økonomiske$ strukturer.$denne$besæeelse$lever$ose$på$ trods$i$ins,tu,onerne.$$ $

28 Ero,seringen$af$arbejdet$ Hvis$den$arbejdsbesaEe$bliver$givet$fri$,l$selvledelse$s,ger$kaos$i$ organisa,onen$let.$det$er$fatalt$at$tro,$ at$selvledelse$vil$skabe$selvregulerende,$ evolu,onære$mekanismer,$der$lader$ den$bedste$faglighed$og$de$mest$ relevante$ideer$og$koncepter$gå$af$med$ sejren.$derimod$s,ger$den$interne$ konkurrence$og$den$følelsesmæssige$ spænding$i$organisa,onen.$$ $

29 In,mteknologier$er$ero,ske$ In,mteknologier$er$ero,ske$af$karakter.$Det$ er$fordi$de$adresserer$personens$selvforhold$ og$hans$status$på$samme$,d.$ $De$følgende$in,mteknologier$er$af$relevans$ for$det$ero,serede$organisa,on:$det$ strategiske$nærvær,$den$strategiske$ anerkendelse,$den$strategiske$,llid,$den$ strategiske$antaglse$af$et$fællesskab,$den$ strategiske$individualisering,$den$strategiske$ dialog,$den$strategiske$coaching.$$ $

30 Agape$ Agape,$næstekærlighed,$er$et$begreb,$der$ ikke$fyldestgørende$kan$beskrives$ funk,onalis,sk.$det$skyldes,$at$det$ kendetegnes$af$et$sindelag,$og$dermed$af$ grundstemninger,$der$er$langt$stærkere$og$ involverende$end$dem,$der$kan$ rekonstrueres$som$mindstebe,ngelse$for$at$ den$sociale$interak,on$fungerer$nogenlunde$ gnidningsfrit.$$ $Sådanne$grundstemninger$er$velvilje,$seriøs$ interesse$for$den$anden,$omsorgsfuldhed,$ generøsitet$og$dyb$glæde$på$den$andens$ vegne.$$

31 Agape$ Det$er$under$alle$omstændigheder$,lfældet,$at$enhver$organisa,on$har$ mere$eller$mindre$udtalte,$agapaiske$,lstande$og$rela,oner,$selvom$disse$ måske$ikke$er$markant$iøjnefaldende.$ Venskaber,$kammeratskaber,$ mesterlærelrela,oner,$mentorl rela,oner,$respekt,$accept,$solidaritet$ og$imødekommenhed,$findes,$om$ ikke$andet$så$sporadisk$og$lokalt,$i$ alle$organisa,oner.$ $

32 Agape$ Agape$kræver$mere$end$en$ bremseklodsle,k;$den$forudsæeer$ viljen$og$ikke$mindst$evnen$,l$at$gøre$ sin$norma,vitet$levende$gennem$ omhyggelig$virkeliggørelse$af$ basisværdier$i$enhver$nok$så$ubetydelig$ handling.$agape$handler$ikke$om$at$ opføre$sig$ordentligt,$om$at$undlade$at$ gøre$det,$men$har$lyst$,l,$men$om$at$ have$lyst$,l$det,$man$bør$gøre.$her$er$ den$beslægtet$med$ero,kken$i$den$ forstand,$at$dens$grundlag$er$lidenskab.$$

33 Agape$ Det$handler$om$at$ville$gøre$det$gode$ for$det$godes$egen$skyld,$dvs.$om$at$ handle$hinsides$enhver$funk,onel$ bagtanke.$og$det$er$svært.$

34 Agapes$grundholdninger$ Der$er$fire$grundholdninger,$som$kan$ karakterisere$det$agapaiske$sindelag,$ medfølelse$$ skabende$anger$$ generøsitet$$ venlighed.$$

35 Den$frie$organisa,on$ Balancen$mellem$den$ero,ske$og$ agapaiske$inds,lling.$ Vi$skal$beskyEe$hinanden$mod$os$ selv.$ Den$nye$ledelsesopgave.$ $