1 Indhold. 1 Indhold 2 2 Problemfelt 8 3 Problemformulering Målgruppe 10 5 Afgræsningen 11 6 Metode Den grundlæggende revisionsteori 19

Transkript

1 Key Audit Matters En emperisk analyse af hvorledes revisor fastlægger Key Audit Matters / An emperical analysis of how the audtor identify Key Audit Matters Navne: Camilla Dal Nielsen ( ) & Stephanie Melanie Lauritsen ( ) Fag: Kandidatspeciale Studie: cand.merc.aud. Semester: 7. semester (Stephanie), 6.semester (Camilla) Institution: SDU Kolding Vejleder: Anne Cathrine Nielsen Afleveringsdato: 1. juni 2018 Årstal: 2018 Antal tegn: tegn inkl. Mellemrum svarende til 98,8 normalsider

2 1 Indhold 1 Indhold 2 2 Problemfelt 8 3 Problemformulering Hovedspørgsmålet Underspørgsmål 10 4 Målgruppe 10 5 Afgræsningen 11 6 Metode Paradigme Kort om paradigmet neo positivisme/post positivisme Induktion og deduktion Datatyper & Dataindsamlingsmetode Datatyper Dataindsamlingsmetoder Valideringskriterier Credibilatitet/troværdighed Transferabilitet/overførbarhed Dependabilitet/afhængighed Confirmabilitet/bekræftelse Afhandlingens opbygning Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Kapitel 3 Historisk baggrund for indførslen af KAM Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Kapitel 5 Empiriske data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Kapitel 7 Konklusion og perspektivering 18 7 Den grundlæggende revisionsteori Principal og agentteorien Forventningskløften & forståelseskløften Informationskløften Sammenfatning vedrørende teoretisk baggrund 24 8 Historisk baggrund for indførsel af Key Audit Matters Introduktion EU Kommissionens Grønbog 26 2

3 8.2.1 Revisors kommunikation med regnskabsbruger Respondenternes tilbagemelding vedr. Grønbogen Generelle synspunkter Revisors rolle Konsekvensanalyse Forslag til den nye Forordning Endelig forordning IAASB og udviklingen i revisionsstandarderne IAASB's Consultation paper Exploring options for change De overordnede konklusioner på IAASB's Exploring options for change Improving auditors report ISA Sammenfatning 35 9 Risiko og væsentlighed Revisors overordnet mål og revisionens gennemførelse Revisionsrisiko Definitionen af revisionsrisikoen Revisors risikovurderingsproces Væsentlighed Key Audit Matters i teoretisk perspektiv Revisionspåtegningen grundlæggende Definitionen af KAM Fastlæggelse af KAM Krav til præsentationen af KAM Beskrivelse af KAM Eksempler på KAM Sammenfatning Revisionsrisiko & væsentlighed Key Audit Matters Empiriske data og den indledende analyse af disse Indledning Formålet med analysen Dataindsamling Overvejelser omkring analyseperioden Indsamlingen af årsrapporterne Kodning af data Implementerings år Dataudvælgelse Sondring mellem branchespecifik KAM og virksomhedsspecifik KAM Analyse af offentliggjorte KAM i danske årsrapporter 71 3

4 Forventninger til analysen Analyse af KAM overordnet Analyse af de forskellige branchers KAM Sammenfatning på gennemgang af årsrapporter Analyse om hvorledes revisor identificerer KAM i praksis Udvælgelse af personer til interview Resultat af vores interviews Identifikationen af KAM Beskrivelse af KAM Yderligere oplysninger i revisionspåtegningen Analyse vedr. flere oplysninger i revisionspåtegningen Sammenfatning Hvorledes KAM identificeres i praksis Branchespecifikke risici Beskrivelserne af de offentliggjorte KAM Konklusion Perspektivering Liste over forkortelser Litteraturliste Oversigt over årsrapporter Liste over Figurer Bilag 1 Oversigt over selskaber fordelt på brancher jf. Morning Star Bilag 2 Datagrundlag for analysen af årsrapporter Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Referat af interview med Lau Bent Baun (KPMG) Bilag 5 Referat af interview med Jon Beck (KPMG) Bilag 6 Liste over virksomheder MorningStar Bilag 7 Liste over udvalgte virksomheder til analyse af årsrapporter Bilag 9 Liste over virksomheder trukket fra NASDAQ OMX Nordic, den Bilag 10 Referat af interview med Jakob Lindberg (Deloitte) 166 4

5 Tro og love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne afhandling. Alle Citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Stephanie Melanie Lauritsen Camilla Dal Nielsen 5

6 Abstract Key Audit Matters depends on the auditor's professional judgement and on what risk areas the auditors has identified, as being the areas where the auditor thinks there is a significant risk for material misstatements can arise. The man purpose of this thesis is to illustrate how the auditor determines Key Audit Matters, when Key Audit Matters is disclosed in the auditor's report. ISA 701 introduced a disclosure requirement where the auditors has to disclosure Key Audit Matters as a part of their audit report/opinion. This thesis are based on an empirical analysis of Danish auditors report and interviews with auditors from KPMG and Deloitte, where we have asked those auditors how they identify the different Key Audit Matters, which are disclosed in the auditors report. To support the empirical analysis and the interviews, an extermination is made of relevant theories and the historical development I relation to the disclosure of key audit matters in the auditor's report. The auditor's determination of Key Audit Matters was analysed for smallcap, MediumCap and LageCap following the implementation of ISA 701 in Denmark in We have taken the different entities and allocated them into different kinds of industries, to see if there were any industry specific Key Audit Matters. In our analysis we focused on whether the auditor has disclosed information about why there is a Key Audit Matter. We have also analysed the Auditors reports in regards to finding out whether the auditor has described how the Key Audit Matter is audited, and if that description is understandable, we have analysed the different Key Audit Matters to see if they were entity specific or industry specific/general for that industry. The analysis shows that the auditor mainly choses areas there is a significant judgement by the management, as Key Audit Matters. For example we can see that most if the Key Audit Matters which are disclosed in the Auditors report's for 2016 has something to do with valuation of assets, more specific the writhe down on the different kinds of assets. Furthermore we also found out that the different kinds of Key Audit Matters disclosed in the auditors report, was written in an ok understandable language, but still the auditors has used audit specific terms like "test of controls", "test of details" in their description. We also found out that their description of the audit performed was not very specific but used more general terms, so there is still room for improvement in regards to the description of why there is a Key Audit Matter, and the procedures the auditor has performed in order to audit the area where there is a Key Audit Matter. Furthermore we also found out in our analysis that within different industries, there was an industry specific Key Audit Matter, one example is within Banks, there where a general Key Audit Matters in regards to the writhe down on loans. We also found out that within the Biotek/medical industry there was an industry specific KAM in regards to the recognition of revenue, and deferred tax. Within the 6

7 industry called "investment property" we also found an industry specific Key Audit Matter regarding recognition of revenue work in progress. Our Interview's shows that one of the ways that the auditor determines the different Key Audit Matter, is by performing different risk assessment procedures like analysis of the entity, obtain information about the entities business model, obtain information about the management and obtain information about if there have been any changes in the legislation which could effect the company. Furthermore they also look at if there is any industry specific factors which could mean that there is a Key Audit Matter, and they also use the entities audit committees. The Auditors also communicate with the entity's management to see if they agree with the identified Key Audit Matter. We also found out that the auditors look at which areas they have used most time during the audit, in order to identify the Key Audit Matter areas. The thesis concludes that auditors needs to improve his/her description of why there is a Key Audit Matter, and what work the auditors has performed in order to audit the area where there is a Key Audit Matter. We also think that it would be a good idea to disclosure information about the materiality and scoping in the auditors report, in order to improve the communication in regards to the auditors work. 7

8 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning 2 Problemfelt Ifølge revisorlovens 6 er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette betyder, at revisor skal agere som offentlighedens øjne og ører i relation til at verificere de eksterne informationer, som virksomhederne kommer med. Således kan offentligheden stole på de oplysninger virksomhederne offentliggør. Der har ikke altid været overensstemmelse mellem, hvilke forventninger offentligheden har til revisors arbejde, og det faktiske arbejde revisor skal udføre i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder. Dette har medført, af foreningen for danske revisorer (FSR) er kommet med følgende udtagelse: (udtalelse fra Charlotte Jepsen, Administrerende Direktør i FSR, Citat): (FSR, 2013) Det bør overvejes, om der er behov for en mere entydig kommunikation og forventningsafstemning i forhold til revisors rolle og opgave, idet der efter udvalgets opfattelse synes at være en kløft mellem det, som offentligheden tillægger revisor af opgaver og ansvar, og det, som revisor rent faktisk udfører af opgaver og har som ansvar. Charlotte Jepsen er meget tilfreds med, at Rangvid udvalget har taget denne problemstilling op og udtaler endvidere (Citat): Vi er meget enige med udvalget i, at der bør gøres mere for at lukke den forventningskløft, der er mellem, hvad offentligheden forventer af revisor, og det arbejde, revisor rent faktisk skal udføre. Branchen har en stor udfordring her med at fortælle om revisors arbejde, og hvad der ligger i en blank påtegning. En blank påtegning giver høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er retvisende for selskabernes økonomiske situation, men det er ikke nogen garanti for, at selskabet har det økonomisk godt. Vi er dog meget bevidste om, at fx revisors kommunikation i påtegningen kan blive mere tydelig. Af samme grund støtter foreningen det arbejde, der foregår hos den internationale standardudsteder IAASB om at forbedre revisors kommunikation i påtegningen. (FSR, ) Denne udtalelse kommer på baggrund af rapporten Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (vækstministeriet). I denne rapport skrives der følgende vedr. revisors arbejde (Citat): Det bør desuden overvejes, om der er behov for en mere entydig kommunikation og forventningsafstemning i forhold til revisors rolle og opgave, idet der efter udvalgets opfattelse på nuværende tidspunkt synes at være en kløft mellem det, som offentligheden tillægger revisor af opgaver og ansvar, og det, som revisor rent faktisk udfører af opgaver og har som ansvar. (vækstministeriet) side 46 8

9 Kapitel 1 Indledning Afledt af problemstillingen om forventningskløften har IAASB i 2006 lavet en undersøgelse omkring regnskabsbrugernes ønske om en mere virksomhedsspecifik revisionspåtegning. Dette har medført, at der er udgivet en ny revisionsstandard (ISA 701), som har ændret revisionspåtegningen i forhold til hvorledes den tidligere var. En af de ændringer der er indarbejdet er de såkaldte Key Audit Matters/centrale forhold ved revisionen for børsnoterede virksomheder. Key Audit Matters defineres således (Kilde ISA 701. Pkt. 8) Citat: "Som de forhold, der efter revisors faglige vurdering har mest betydning for revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Dette betyder, at Key Audit Matters er virksomhedsspecifik og vil ofte være de forhold, som revisor vurderer som værende mest risikofyldte i forbindelse med revisionen. Dette stiller krav til, at revisor skal kende de virksomheder de reviderer, for at kunne få identificeret Key Audit Matters. Vi synes, det kunne være interessent at undersøge, hvorledes revisor identificerer Key Audit Matters, og hvorledes Key Audit Matters er præsenteret i årsrapporterne og om der er nogle bestemte Key Audit Matters inden for specifikke brancher. Endvidere kunne det være interessant at finde ud af, om de identificerede Key Audit Matters er i overensstemmelse med teorien. Det kunne endvidere være spændende at se på om offentliggørelsen af Key Audit Matters i revisionspåtegningen, er med til at give en indsigt i revisors risikovurdering. Formålet med vores afhandling er, at vi vil opnå et kendskab til revisors identifikation af Key Audit Matters, samt om offentliggørelsen af Key Audit Matters er med til at give en indsigt i revisors vurdering af risici vedr. virksomheden. 9

10 Kapitel 1 Indledning 3 Problemformulering 3.1 Hovedspørgsmålet Det fremgår af vores problemfelt, at vi ønsker et dybere kendskab til Key Audit Matters (KAM fremadrettet), samt de problemstillinger, der ligger i at revisor identificerer og rapporterer disse. Vores hovedspørgsmål i afhandlingen er der for følgende: Hvordan fastlægger og rapporterer revisor Key Audit Matters? 3.2 Underspørgsmål Vi vil i afhandlingen undersøge følgende: Hvad er den historiske baggrund for indførslen af KAM i revisionspåtegningen? Hvad er den teoretiske baggrund for indførsel af KAM? Hvorledes fastlægges KAM teoretisk? Hvorledes identificeres det i praksis, hvilke KAM der skal offentliggøres i revisionspåtegningen? Forholder revisor sig til branchespecifikke risici i forbindelse med offentliggørelsen af KAM i revisionspåtegningen? Er beskrivelser af KAM i revisionspåtegningen tilstrækkelige, til at give indsigt i revisors risikovurdering og udført arbejde eller er der behov for flere oplysninger? Vi vil i afsnittet omkring afhandlingens disponering, komme nærmere ind på, hvorledes vi vil besvare de enkelte spørgsmål i problemformuleringen. Vi vil i det efterfølgende kort redegøre for afhandlingens målgruppe. 4 Målgruppe Målgruppen for denne afhandling er primært regnskabsbrugere og revisorer, og andre personer der har interesse for emnet. Afhandlingen har til formål at give målgruppen indsigt i KAM, herunder hvorledes revisor identificerer KAM som led i sin revision. Det er vores forventning, at læseren af denne afhandling får bedre indsigt i, hvorledes revisor identificerer KAM både generelt og på brancheniveau, samt at læseren også får kendskab til, hvorledes KAM skal formuleres således at informations og forståelseskløften mindskes. Det er vores vurdering, at målgruppen, herunder specielt revisorerne, kan opnå en bedre indsigt i hvorledes de skal formulere KAM, således disse er forståelige for regnskabsbrugerne. 10

11 Kapitel 1 Indledning 5 Afgræsningen Til sikring af at afhandlingen omhandler den egentlige problemstilling, har vi foretaget en række afgrænsninger. Afhandlingen omfatter KAM i forbindelse med revisionen af regnskaber og afgivelse af revisionspåtegninger i overensstemmelse med ISA 700 og 701. Herunder hvorledes revisor identificerer disse KAM, som led i revisionsprocessen. Grundet at KAM primært vedr. ISA 700, vil vi ikke inddrage andre erklæringer med sikkerhed som fx ISA 800 som omhandler revisionspåtegninger med særlige formål. Hvis et regnskab indeholder væsentlige fejlinformationer, der ikke kan opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, eller hvis revisor vurderer, at der er behov for at fremhæve forhold vedr. regnskabet, skal revisor medtage dette i revisionspåtegningen, enten som et forbehold eller som en fremhævelse af forhold jf. ISA 705 og 706. Udformningen af disse og påvirkningen på revisionspåtegningen, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Som led i revisionen, afgiver revisor revisionsprotokollater. Disse anvendes til at sikre, at væsentlige fejlinformationer og forhold vedr. det reviderede regnskab og revisionen, rapporteres fra revisor og til virksomhedens øverste ledelse (SEL 129). Vi vil i denne afhandling ikke behandle forholdene omkring revisionsprotokollater, idet afhandlingens primære formål er at have fokus på de offentliggjorte KAM i revisionspåtegningen. Denne afhandling vil primært inddrage de internationale revisionsstandarder og ikke inddrage US GAAS. Omtalen af KAM har sit primære fokus på virksomheder af offentlighedens interesse. KAM skal dermed ses i forhold til virksomheder af offentlighedens interesse. Konsekvensen af dette er, at identifikation af KAM og risiko ikke vil omfatte risikovurderingen for små og mellemstore virksomheder, som evt. kan være anderledes end det der er beskrevet i afhandlingen. Gennemgangen af Grønbogen, forslaget til den nye EU forordning og den endelige EU forordning vil primært ske med offentlighedens fokus på offentliggørelsen af KAM i revisionspåtegningen. Denne afgræsning er nødvendig for, at denne afhandling kan fokusere på den egentlige problemformulering, og dette betyder, at der er aspekter i Grønbogen, forslaget og den nye EU forordning, som ikke vil blive belyst i denne afhandling. Afhandlingens gennemgang af lovgivningen vedr. erklæringer, KAM osv. vil tage udgangspunkt i det, der er gældende for de danske virksomheder, og vil dermed ikke inddrage lovgivning som er gældende for andre lande. 11

12 Kapitel 1 Indledning Indhentningen af årsrapporterne er sket i tidsrummet fra den til Vi har trukket en liste over de danske børsnoterede selskaber den fra MorningStar. Ud fra det tidspunkt vi har hentet årsrapporterne på, har det kun været muligt at analysere 2016 årsrapporterne, og vi har derfor ikke kigget på 2017 årsrapporterne. Ved analysen har vi koncentreret os om de danske børsnoterede selskaber, og vi har derfor ikke inddraget børsnoterede selskaber fra andre lande fx UK, hvor der også er at krav til offentliggøres af KAM i revisionspåtegningen. Derudover så har vi i opgaven heller ikke inddraget fx forsikringsselskaber og kommuner, som også er omfattet af bestemmelserne vedrørende KAM, idet at de er virksomheder af offentlighedens interesse. 6 Metode Vi vil i dette afsnit redegøre for den metode, der er anvendt i afhandlingen. Vi vil kort gennemgå hvilket paradigme der er relevant for denne afhandling, samt hvilke datakilder vi har gjort brug af. Afslutningsvist vil vi redegøre for væsentlige validitetskriterier, som vil blive anvendt i vores afhandling. 6.1 Paradigme Valget af paradigme er med til at fastlægge, hvilket verdenssyn man har. Dette kan være relevant for læseren af afhandlingen at vide, idet at dette kan påvirker de resultater og konklusioner man kommer frem til i afhandlingen. Et paradigme defineres iflg. Guba som Citat: et basalt sæt af værdier som styrer vores handlinger både hverdagshandlinger og handlinger forbundet med disciplinerede undersøgelser (Voxted, 2006). Valget af paradigme har grundlæggende 3 konsekvenser (Voxted, 2006): - En ontologisk konsekvens betyder hvorledes mennesket ser virkeligheden og hvordan man ved om noget er virkeligt. Findes der én sandhed og er denne uafhængig af tid og sted. - En epistemologisk konsekvens betyder hvorledes mennesket fortolker viden og hvorledes man skaber viden. - En metodologisk konsekvens. betyder hvilke fremgangsmåder og/eller metoder vi anvender ved videnskabelse hvordan undersøger vi det? Der findes overordnet 4 paradigmer: (Tracy, 2012) - Positivisme: Udgangspunktet er at skabe en eksakt viden om virkeligheden (Voxted, 2006) - Neo Positivisme/post positivisme: Betvivler at vi som mennesker er i stand til at nå frem til sandheden og en helt eksakt viden om virkeligheden, og hvorledes denne fungerer (Voxted, 2006) - Konstruktivisme: Er af den opfattelse, at der ikke findes en eksakt sandhed om virkeligheden. Virkeligheden er noget mennesket konstruerer gennem fortolkninger (Voxted, 2006) 12

13 Kapitel 1 Indledning - Kritisk paradigme: Man forholder sig her kritisk til omverdenen. Det teoretiske paradigmer vil i denne afhandling være neo positivisme/post positivisme. Det er derfor, dette paradigme der vil blive gennemgået i det efterfølgende Kort om paradigmet neo positivisme/post positivisme Inden for det valgte paradigme, erkendes det at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Neo positivisterne adskiller sig fra positivisterne ved at betvivle om mennesket reelt er i stand til at finde den eksakte viden om virkeligheden og hvorledes virkeligheden fungerer (Voxted, 2006). Dette betyder, at neo positivister accepterer at undersøgerens teorier, hypoteser, viden, baggrund og værdier kan påvirke genstandsfeltet (Colin Robson, 2015). Der stræbes efter objektivitet, men man har dog erkendt, at man ikke kan opnå komplet objektivitet. Man skal forsøge at opnå mest muligt objektivitet, så man kommer så tæt på at afdække virkeligheden som muligt. Dette betyder, at neo positivisternes ontologi er begrænset realisme, og epistemologien er modificeret objektiv. Metodologien vil være modificeret/eksperimentel/manipulerende, hvilket vil sige, at der anvendes flere teorier/metoder i neo positivisternes arbejde, alt efter hvilket formål der er med afhandlingen. Der anvendes også triangulering. hvilket vil sige, at man anvender flere uafhængige målinger/kilder som foretages forskelligt, men som viser det samme (Voxted, 2006) Som neo positivist stiller man spørgsmålstegn ved, hvordan man er kommet frem til udfaldene. Det er her vigtigt, at man ikke lader følelserne påvirke ens vurdering af resultaterne, da man i så fald ikke kommer frem til den rigtige sandhed. Citat oversat (Tracy, 2012) den viden man opnår ved, at inddrage følelser er ikke rigtig videnskab, og skal derfor sorteres fra. Årsagen til, at vi har valgt dette paradigme skyldes, at vi er af den opfattelse, at der eksisterer en virkelighed, men at det ikke kan lade sig gøre at finde frem til den nøjagtige viden omkring verdenen og hvorledes denne fungerer. Med dette mener vi, at vi ikke kan opnå fuldstændig objektivitet. Vi vil forsøge ikke at lade vores baggrund, viden, følelser mv. påvirke vores resultater. Vi vil i vores afhandling forsøge at anvende triangulering, ved at anvende flere kilder som kommer frem til samme konklusioner. 6.2 Induktion og deduktion Grundlæggende når man producerer viden, findes der to fremgangsmåder: (Voxted, 2006) Induktion her er udgangspunktet, at det er empirien, der analyseres og herefter formuleres en teori på baggrund af det der er analyseret i empirien (virkeligheden) (fra analyse til teori). Deduktion her er udgangspunktet den generelle teori, hvor man på baggrund af denne opstiller hypoteser, som man vil teste i empirien (virkeligheden) (fra teori til analyse). Vi vil i denne afhandling, anvende en deduktiv tilgang, hvor der tages udgangspunkt i teori (her de internationale revisionsstandarder), hvor det teoretisk er defineret, hvorledes KAM identificeres. Det er 13

14 Kapitel 1 Indledning med baggrund i denne teoretiske identifikation, vi opstiller hypoteser om hvorledes KAM identificeres i praksis. Dette vil specielt blive afspejlet i afhandlingens afsnit omkring analyse, hvor vi har opstillet nogle forventninger som bliver be /afkræftet i forbindelse med analysen. 6.3 Datatyper & Dataindsamlingsmetode Datatyper Overordnet set findes der to datatyper: (Andersen, 2014) Kvantitative data Kvalitative data Kendetegnet ved kvantitative data er, at dataene opgøres i tal, fx antal virksomheder, hvorimod kvalitative data ikke har noget med tal at gøre, fx dokumenter, artikler mm. Kvalitative og kvantitative metoder afhænger af, hvilke data der anvendes i afhandlingen. Det vil sige, hvordan man indsamler og bearbejder dataene. Vi vil i afhandlingen anvende kvalitative data, det vil sige, data som ikke kan tælles eller måles (Andersen, 2014). De kvalitative data der vil blive anvendt i afhandlingen vil fx være de forskellige virksomheders årsrapporter, artikler mm. En af ulemperne ved at anvende denne datatype er, at det ikke er muligt at opsummere resultaterne til et bestemt facit. En fordel ved anvendelse af kvalitative data er, at disse kan medvirke til en helhedsforståelse og en mere grundig forståelse af konkrete forhold. Ved anvendelsen af kvalitative data, er vi opmærksomme på, ikke at lade vores egen fortolkning af disse data påvirke de endelige konklusioner. Dette betyder, at vi vil forholde os objektivt til indsamlede data samt de foretagne analyser Dataindsamlingsmetoder Primære og sekundære data De kvalitative data kan overordnet inddeles i primære og sekundære data. Kendetegnet ved primære data er, at det er undersøgeren selv der indsamler dataene med et specifikt formål, nemlig at få besvaret afhandlingens problemstilling. De primære data kan inddeles i stimuli og ikke stimuli data. Ved stimuli data kan undersøgeren påvirke det undersøgte. Et eksempel på stimuli data kunne være interviews eller spørgeskemaer, hvor undersøgeren til en vis grad kan påvirke udfaldene af svarerne, ved at stille spørgsmålene på en bestemt måde (Andersen, 2014). Sekundære data er kendetegnet ved, at de er udarbejdet af andre personer. Dette kan fx være dokumenter, artikler mm. Man skal ved sekundære data kende hvilken kontekst dataene er indsamlet under. Der skal ses på hvem, der har indsamlet disse data og det skal vurderes, om disse data er relevante for problemstillingen. Sekundære data kan opdeles i følgende kategorier (Andersen, 2014) Citat: 14

15 Kapitel 1 Indledning Procesdata, som produceres i tilknytning til de løbende aktiviteter i samfundet og organisationerne fx, dokumenter og film Registerdata, der etableres i forbindelse med registrering og styring fx selskabsbudgetter og regnskaber Forskningsdata, dvs. data, der er indsamlet af forskere Vi vil i afhandlingen anvende procesdata i form af artikler og revisionsstandarderne, som er affødt i den løbende udvikling der er i samfundet, idet at standarderne hele tiden udvikler sig. Endvidere vil vi anvende registerdata i form af forskellige årsrapporter, endvidere vi vil anvende data til at belyse baggrunden for indførslen af KAM Valg af dataindsamlingsmetode De dataindsamlingsmetoder vi vil anvende i afhandlingen er dokumentstudier og personlige interviews. Disse vil kort blive gennemgået i nedenstående. Dokumentstudier Det der kendetegner dokumentstudier er, at der indsamles, behandles og fortolkes sekundære data. Dette kunne være data såsom artikler, bøger mm. Dokumentstudier anvendes, når en afhandling har en kvalitativ tilgang. Anvendelsen af dokumentstudier har den ulempe, at det er sekundære data der indsamles, og dermed er de ikke specifikt beregnet til besvarelsen af problemformuleringen (Voxted, 2006). Vi vil derfor ved gennemlæsningen af de indsamlede data, forholde os til dokumenternes kontekstualitet, hvem afsenderen er mm. Personlige interviews Vi vil i vores afhandling udarbejde personlige interviews, herunder delvist struktureret interviews. Det som kendetegner det delvist struktureret interview er, at man er i den indledende fase af projektet. Ved denne form for interviews har intervieweren ofte en vis teoretisk eller praktisk viden om emnet man studerer, men man søger at få nye synsvinkler og informationer omkring emnet. For at få illustreret de forhold der er nævnt i problemformuleringen, vil man ofte udarbejde en interviewguide. Denne interviewguide er god at have, til sikring af, at problemstillingen bliver belyst. Interviewet behøver ikke at følge en bestemt struktur, men kan være mere struktureret end andre former for interviews (fx struktureret interview) (Andersen, 2014) Vi vil interviewe to praktikere dette vil være personer som har beskæftiget sig med KAM i praksis. Personerne er udvalgt ud fra, at personerne har kendskab til KAM og derved kan være med til at besvare vores problemformulering. 15

16 Kapitel 1 Indledning I forbindelse med gennemførslen af vores interviews har vi optaget disse, og udarbejdet et referat på hver interview, som er at finde i bilag 4 og 5. Vi har derfor ikke fundet det nødvendigt at transskribere de interviews vi har foretaget. Interviewguiden kan ses i bilag 3 og referaterne af vores interview fremgår af bilag 4 og 5. Vi vil i afsnit 13.1 kort beskrive, hvilke personer der er interviewet. 6.4 Valideringskriterier Når afhandlinger som denne skrives, er det væsentligt, at man forholder sig til validiteten af indholdet. Der findes fire forskellige validitetskriterier. Disse varierer alt efter om afhandlingen har et kvalitativt eller kvantitativt undersøgelsesdesign. I dette tilfælde har vores afhandling et kvalitativt undersøgelsesdesign. Dette medfører at følgende valideringskriterier er relevante: Credibilatitet/troværdighed Det skal her vurderes, om de indsamlede data er troværdige. I afhandlingen anvender vi dokumenter i form af ISA standarderne og relevante artikler. Vi skal derfor have fokus på om den/de som har skrevet artiklerne har viden inden for området eller ej, samt om de har en egeninteresse (Heldbjerg, 2012). I afhandlingen anvender vi artikler fra fx Signatur. Ud over dette anvender vi de internationale revisionsstandarder (ISA), som vurderes at være troværdige Transferabilitet/overførbarhed Det er her relevant at se på, om der sker kontekst overføring (Heldbjerg, 2012). Det skal her vurderes, om vores resultater i afhandlingen kan overføres til andre kontekster. I dette tilfælde vurderes det, at overførbarheden er stor, da vi i afhandlingen har taget udgangspunkt i ISA standarderne, som er internationalt gældende, og derfor kan overføres til andre lande. I forhold til resultaterne i vores analyse, da vil vi mene at disse også er overførbare til virksomheder inden for samme branche Dependabilitet/afhængighed Ved afhængighed ses der på undersøgerne og om deres fortolkninger af data skinner igennem. Det skal gerne være således, at hvis en anden undersøger foretager de samme undersøgelser, skal vedkommende komme frem til nogenlunde samme resultat. (Heldbjerg, 2012) Idet vi har valgt, at vores afhandling har en neo positivistisk tilgang, vil vores egene holdninger og fortolkninger skinne lidt igennem afhandlingen, da man ikke kan være fuldstændig objektiv. Vi vil forsøge at være så objektive som mulig og have fokus herpå. Derudover vil vi forsøge at få bekræftet vores konklusioner i forbindelse med analysen af årsrapporterne, ved at foretage interviews, for at se om disse to kilder kommer frem til samme konklusioner Confirmabilitet/bekræftelse Bekræftelse handler om, at få andre til at kontrollere det udførte arbejde. Vurderingen af confirmabiliteten skal foretages af personer som beskæftiger sig inden for samme metodologiske 16

17 Kapitel 1 Indledning tradition, og som har den nødvendige viden om afhandlingens emne. Til revision af om confirmabiliteten er i orden, kan man anvende metodetriangulering, hvilket betyder, at man får bekræftet det man har skrevet via forskellige kilder. Det er også en mulighed at få bekræftet sin opgave/afhandling af en ekspert (Heldbjerg, 2012). I afhandlingen forsøger vi, at få bekræftelse fra flere forskellige kilder, herunder ved både at anvende primære og sekundære data. Alle ovenstående kriterier skal være opfyldt, for at en afhandling kan anses for at være valid. Vi vurdere, at alle fire kriterier er overhold i denne afhandling, og afhandlingen derfor kan anses for at være valid. 6.5 Afhandlingens opbygning Vi vil i dette afsnit kort redegøre for hvorledes vores afhandling er opbygget, dette illustreres i nedenstående figur: Kapitel 1 indledning Indledning Teori Kapitel 2 Grundlggende revisionsteori Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Kapitel 4 Risiko, væsentlifhed og risiko i teoretisk perspektiv Kapitel 5 Emperiske data og indledende analyse af disse Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Analyse Konklusion Kapitel 7 konklusion og perspektivering Figur 1 Afhandlingens opbygning (kilde: egen tilvirkning) Kapitel 1 Indledning Vi vil i dette kapitel primært komme ind på afhandlingens videnskabsteoretiske ståsted, samt hvilke metoder vi anvender til at besvare vores problemformulering Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Vi vil i dette kapitel kort gennemgå de grundlæggende teorier inden for revision. Vi vil komme ind på principal agentteorien, informationskløften og forventnings og forståelseskløften. Formålet med dette kapitel er at beskrive teorierne der ligger bag indførslen af KAM. 17

18 Kapitel 1 Indledning Kapitel 3 Historisk baggrund for indførslen af KAM Vi vil i dette kapitel komme ind på EU Grønbogen & EU forordningen, samt det arbejder IAASB har udført i forbindelse med fastlæggelsen af kravene til den nye revisionspåtegning. Formålet med kapitlet er at besvare problemformuleringens spørgsmål om hvad den historiske baggrund for indførslen af KAM har været Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Vi vil i dette kapitel foretage en overordnet gennemgang af teorien omkring risiko og væsentlighed, og samspillet mellem disse begreber over til revisors risikovurdering og dermed også revisors identifikation af KAM teoretisk. Der vil i dette kapitel også være en gennemgang af standarderne omkring KAM og revisionspåtegningen. Formålet med dette kapitel er at besvare problemformuleringens spørgsmål om hvorledes KAM identificeres teoretisk Kapitel 5 Empiriske data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter I dette kapitel vil vi foretage en gennemgang af den datakodning der er sket i forbindelse med gennemgangen af de udvalgte årsrapporter. Herunder vil vi inddele virksomhederne i brancher, som vil danne baggrund for vores analyse af årsrapporterne Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vi vil i dette kapitel foretage en analyse af de offentliggjorte årsrapporter for Vi vil undersøge, hvilke typer af KAM der er afgivet, beskrivelsen af KAM og hvorfor det netop er disse KAM der er udvalgt. Vi vil også her undersøge om der er en branche KAM. Herunder vil vi foretage interviews af to praktikere for at få belyst, hvorledes KAM identificeres i praksis. Formålet med dette kapitel er at besvare problemformuleringens spørgsmål om hvorledes KAM identificeres i praksis, om revisor forholder sig til branchespecifikke risici og om de offentliggjorte KAM er med til at give bedre indsigt i revisors risikovurdering og arbejde Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Dette kapitel vil omfatte afhandlingens konklusion og perspektivering. I konklusionen vil vi lave et sammendrag af selve afhandlingen og svare på vores problemformulering. 18

19 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Vi vil i dette kapitel, kort redegøre for den grundlæggende revisionsteori, herunder principal og agentteorien, samt de forskellige kløfter der eksisterer i forbindelse med revisors arbejde. Dette vil blive gennemgået under hensyntagen til, at dette er noget af den grundlæggende teori som der er for at kunne besvare problemformuleringens spørgsmål omkring hvad den teoretiske baggrund er for indførslen af KAM. 7 Den grundlæggende revisionsteori Dette afsnit vil redegøre for den teoretiske baggrund, der har til formål at understøtte den teoretiske indgangsvinkel til afhandlingens problemstilling. For at opnå en forståelse behovet for KAM, vil vi i det efterfølgende afsnit fokusere på den teoretiske baggrund for revision, samt det grundlæggende behov herfor. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i teorien bag revision samt principal og agentteorien. Vi vil også redegøre for de forventningskløfter der er opstået mellem samfundet og revisors rolle, idet offentliggørelsen af KAM forventes at mindske disse kløfter. Til at starte med så vil vi kort redegøre for principal og agentteorien 7.1 Principal og agentteorien Historisk set er efterspørgslen for revision opstået på baggrund af, at der er en spredning i ejerkredsen hos virksomhederne, og dermed en spredning mellem investors og ledelsens interesser. Det er her revisor spiller en vigtig rolle i sikringen af pålideligheden af forretningsinformationer. Ved revisionen sikres det, at brugerne af årsregnskabet har en høj grad af sikkerhed for, at dette er korrekt, og at de derfor kan træffe beslutninger på baggrund af de data der fremgår af årsregnskabet. (Aasmund Eilifsen, 2014) Grundet der i gennem tiderne er nye typer af virksomheder (fx børsnoteret selskaber), så har dette medført at der kommet flere forskellige grupper af ejere, som ikke nødvendigvis er inddraget i driften af virksomheden (eksempelvis aktionærer). Derudover har de fleste virksomheder også fået ansat en professionel ledelse som er ansat specifikt til at drive virksomheden. Dette har medført, at der er opstået informationsasymmetri mellem disse to grupper, hvor den daglige ledelsen har mere information omkring virksomhedens finansielle position og resultater, i forhold til hvad aktionærerne/ny indkomne investorer har. Denne informationsasymmetri medfører, at der kan opstå interessekonflikter mellem ledelsen og aktionærerne, grundet begge parter vil forsøge at maksimere deres egen interesse. Det er ikke altid ledelsen handler i den bedste interesse i forhold til aktionæren (Aasmund Eilifsen, 2014). 19

20 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Det er med baggrund heri, at vi i det efterfølgende gennemgå principal og agentteorien, som omhandler et styringsforhold, hvor principalen får det som han har betalt udøveren (agenten) for. Som følge af, at virksomhederne er blevet mere internationale og komplekse, er der opstået et bredere spænd mellem den daglige ledelse og aktionæren. Det er her revisor spiller en rolle. Teorien bygger på, at der er en virksomhedsejer/aktionær (principalen), der har ansat en daglig ledelse (agenten). Dette illustreres i nedenstående figur: Figur 2 Principal og agentteorien, Kilde: egen tilvirkning med inspiration fra (Aasmund Eilifsen, 2014) Ved ansættelse af den daglig ledelse i virksomheden, overdrager aktionæren et beslutningsansvar til den daglige ledelse, og den daglige ledelse bør derfor handle i aktionærens interesse, som typisk er at skabe indtjening for virksomheden. I visse tilfælde, vil den daglige ledelse forsøge, at manipulere de informationer som videregives til aktionæren, fx hvis den daglige ledelse er resultatlønnet. Derudover kan den daglige ledelse anvende informationerne til at fremme egne interesser (Moral Hazard). Aktionæren kan iværksætte interne kontrolsystemer, som kan virke forebyggende overfor en sådan adfærd. Eksempler på interne kontrolsystemer er følgende; månedsrapporteringer hvor der afgives erklæring, funktionsadskillelse mm. (Aasmund Eilifsen, 2014) Revisors rolle iht. principal og agentteorien er, at verificere de informationer der videregives fra ledelsen til aktionæren, og dermed sikre at disse ikke er fejlbehæftet. Dette sker ved, at revisor udfører revision af virksomheden. Revisor er med til at mindske informationsrisikoen ved at afgive en erklæring. Udover der eksisterer en informationskløft mellem den daglig ledelse og aktionæren, eksisterer der også en forventningskløft mellem hvad omverdenen forventer at revisor ser på, og hvad revisor reelt ser på. 20

21 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Denne teori vil blive gennemgået i det efterfølgende, idet indførslen af KAM har til hensigt at mindske denne. 7.2 Forventningskløften & forståelseskløften Der eksister en kløft mellem hvad omverdenen forventer revisor udfører af arbejde, og det arbejde revisor rent faktisk udfører. Forventnings og forståelseskløften er regnskabsbrugerafhængig, hvilket betyder, at der er forskel på hvor bred kløften er, alt efter hvor erfaren regnskabsbruger er, samt hvor god revisor er til at formulere sig i revisionspåtegningen. Til at belyse teorien om forventnings og forståelseskløften, har Brenda Porter 1 gennemført en undersøgelse omkring forventnings og forståelseskløften. Denne teori er med til at identificere de årsager der er til, at der opstår uoverensstemmelser mellem samfundets forventninger og revisors arbejde. Teorien kan illustreres således: Figur 3 Forventnings og forståelseskløften (Porter, 2004) Det fremgår af ovenstående model, at forventnings og forståelseskløften kan inddeles i forskellige elementer. Disse elementer vil blive gennemgået her under. Forventnings og forståelseskløften opstår fordi, vi på den ene side har det revisor leverer og på den anden side samfundets forventninger til revisor. Et af de forhold der kan påvirke samfundets forventninger til revisionsydelsen er, at revision kan anses for at være en profession. En profession definers jf. Abbott som Citat: "somewhat exclusive groups of individuals applying somewhat abstract knowledge to particular cases" (Abbott, 1988) Det der kendetegner en profession er følgende: (Abbott, 1988) 1 Specialisering betyder at der er tale om specialiseret viden 1 Brenda Porter er professor inden for accounting og head of the school of accountiong and commercial law på Victoria univeristy, New Zealand 21

22 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori 2 Autonomi betyder at man har en vis grad af frihed til at praktisere og egne metoder herfor 3 Monopol der er monopol på levering af ydelsen 4 Uddannelse der er et højt uddannelsesniveau 5 Moral man tilgår klienten på samme måde, uafhængigt af klienttypen 6 Har sine egne arbejdsmetoder. Her vurderer vi, at revisorbranchen opfylder ovenstående kendetegn for, at være en profession, idet revisionsydelsen er specialiseret, samt man har en frihed til at kunne praktisere. Branchen har defineret sine egne metoder for, hvordan man praktiserer fx i form af revisionsstandarder, etiske retningslinjer mm. Derudover er branchen også kendetegnet ved, at der er monopol, idet det kræver, at man er statsautoriseret revisor for at kunne underskrive et årsregnskab, derved er der også et højt uddannelsesniveau. Branchen har også etiske retningslinjer for, hvordan man bør agere som revisor. Hvis man ikke overholder branchens normer og etik, bliver man straffet (fx i form af bøder, og i værste fald fratagelse af sin autorisation). På baggrund heraf vurderer vi, at revisonsbranchen kan anses for at være en profession. En anden årsag til de høje forventninger til revisors rolle skyldes også, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant jf. Revisorlovens 6. Den anden del af Brenda Porters model er, at forståelses og forventningskløften kan inddeles i en udførselskløft og en rimelighedskløft, og mellem disse er der en rimelighedsgrænse. Denne grænse forskydes af hhv. udførelseskløften og rimelighedskløften, som defineres som følgende: (Porter, 2004) Udførselskløften er den kløft der er mellem hvad samfundet forventer af revisionsydelsen og revisors faktiske ansvar iht. revisionsstandarder og lovgivning. (Porter, 2004) Rimelighedskløften er den kløft der er mellem hvad samfundet forventer af revisor og hvad der er rimeligt, de kan forvente af revisor jf. revisionsstandarder og lovgivning. (Porter, 2004) Det er rimelighedsgrænsen som både revisor og samfundet skal stræbe efter at ramme. Hvilket betyder, at samfundet ikke må have urimelige forventninger til revisors arbejde, og at revisor skal leve op til sine pligter. Den sidste tredjedel af modellen definerer at udførselskløften kan inddeles i følgende: (Porter, 2004) Manglende lovgivning/normsæt er kløften mellem hvad samfundet forventer, at revisor udfører af arbejde og revisors faktisk ansvar/forpligtelser, som defineres igennem revisionsstandarder og lovgivningen. Revisors mangelfuldt arbejde er kløften mellem lovgivningen og revisors udførte arbejde (at revisor ikke har levet op til de krav der er jf. lovgivningen). 22

23 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori Under rimelighedskløften har man de urimelige forventninger fra samfundets side, idet samfundet har større forventninger til revisors arbejde end hvad der kan anses for værende rimeligt. Ud fra beskrivelsen vedr. forventnings og forståelseskløften, har vi konstateret der en kløft mellem samfundets forventninger til revisors rolle og revisors arbejde. Dette skyldes, at der overordnet er et misforhold, mellem hvad der kan anses som værende rimeligt set for både samfundet og revisors side. Ovenstående redegørelse vedr. forventnings og forståelseskløft, er med til at beskrive vigtigheden af, at man har fået implementeret ISA 701 om KAM, idet KAM på sigt skulle medføre at forventnings og forståelseskløften mindskes, idet revisor i erklæringen skriver hvorledes KAM posterne er revideret jf. ISA , og på den måde får regnskabsbrugerne bedre indsigt i, hvad revisors arbejde indebærer. Foruden at der eksisterer en forventnings og forståelseskløft så eksisterer der også en informationskløft i relation til revisors arbejde. Dette vil blive gennemgået i det efterfølgende afsnit. 7.3 Informationskløften Informationskløften er en teori, der omhandler de samme forhold som er gældende i principal/agentteorien. Informationskløften defineres som, værende forskellen mellem den information som er tilgængeligt for regnskabsbruger (fx årsrapporter mm.) og den information, som regnskabsbruger ikke har adgang til. (Board, 2011) Teorien er dermed grundlaget for investors ønske om at kunne opnå en større indsigt i virksomhedens økonomiske situation, for derved at kunne opnå et bedre beslutningsgrundlag, når de skal investere i en virksomhed. Informationskløften illustreres således af IAASB: Figur 4 Informationskløften (Board, 2011) Det der er ovenfor linjen i ovenstående figur, illustrer det materiale der er offentligt tilgængeligt for regnskabsbrugeren. Den nederste del af figuren, illustrer den information, der ikke er tilgængeligt for 23

24 Kapitel 2 Grundlæggende revisionsteori regnskabsbrugeren. Eksempler på disse informationer kan være; revisors udførte arbejde, revisionsrisiko, væsentlighed mm. Af modellen fremgår det også, at det ikke er alt information som er relevant for revisors arbejde, og dette illustreres ved de stiplede linjer. Teorien er med til at anskueliggøre problemstillingen med, at regnskabsbrugeren også er bevidst om, at der er en kløft mellem de informationer som er tilgængelige, og det som ikke er tilgængelige. Dette kan medføre nogle udfordringer for regnskabsbrugeren, idet de skal bruge flere ressourcer på, at vurdere, om de har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at kunne investere i virksomheden. Modellen omfatter endvidere det forhold, at en virksomheds rapportering ikke altid er i overensstemmelse med, hvor kompleks virksomheden er, idet rapporteringen i de forskellige virksomheder kun omfatter de lovpligtige rapporteringskrav osv. Det er ikke nødvendigvis disse rapporteringskrav er med til, at belyse de vigtigste og mest risikofyldte forhold i virksomheden. Regnskabsbrugeren vil derfor have et ønske om, at der skal være flere informationer tilgængelige, så de har et bedre beslutningsgrundlag, og det er her ISA 701 er med til, at offentliggøre det mest betydelige forhold omkring selskabet og revisors arbejde. 7.4 Sammenfatning vedrørende teoretisk baggrund Principal og agentteorien er med til at synliggøre, behovet for en kvalitetssikring af de virksomhedsinformationer som udveksles mellem den daglige ledelse og ejerne/investorerne, idet der kan opstå interessekonflikter mellem disse to grupper. Revisor er med til at sikre, at der ikke videregives væsentlige fejlinformationer mellem parterne og de øvrige regnskabsbrugere. Regnskabsbrugeren har et informationsbehov, som skal dækkes således, at de har et bedre beslutningsgrundlag. Ofte opstår der en informationskløft mellem de oplysninger der er tilgængelige i årsrapporterne og de oplysninger der ikke er offentliggjort. Det er her ISA 701 vedr. KAM, skal give regnskabsbrugeren en indsigt i de mest betydelige forhold omkring selskabet og revisors arbejde. Ud over informationskløften eksisterer der også en forventnings og forståelseskløft mellem det arbejde revisor udfører og samfundets forventninger hertil. Kløften opstår, fordi samfundet opstiller for høje forventninger til, hvad der er rimeligt. Omvendt så er der fastlagt lovgivning og standarder for, hvordan revisor skal udføre sit arbejde. Det er ikke altid der har været overensstemmelse mellem hvad det er, der er fastlagt i lovgivningen og samfundets forventninger. KAM skal gerne være med til at forebygge der ikke kommer for stor uoverensstemmelse mellem disse forhold. Vi vil i det efterfølgende kapitel redegøre for den historiske baggrund for indførslen af KAM, og udviklingen af revisionspåtegningen. 24

25 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Kapitel 3 Historisk baggrund KAM Vi vil i dette kapitel kort redegøre for den historiske baggrund for indførslen af KAM, herunder EU Grønbogen, forslaget til den nye EU forordning og den endelige EU forordning 8 Historisk baggrund for indførsel af Key Audit Matters 8.1 Introduktion Som tidligere nævnt i afsnit 7.2 i afhandlingen, så er der ikke altid overensstemmelse mellem regnskabsbrugers forventninger og det arbejde som revisor udfører. Dette kan skyldes eventuelle mangler i gældende standarder og lovgivning. Dette er en afgørende faktor for, at forventningskløften opstår. Dette misforhold mellem regnskabsbrugernes forventninger og revisors faktiske arbejde, kan på sigt medføre, at regnskabsbrugere mister tilliden til revisionsbranchen og til revisionspåtegningen (revisiorer, 2012). Efter finanskrisen har der været en øget opmærksomhed på forventningskløften, hvilket har resulteret i flere tiltag for at forbedre revisionspåtegningen således, at regnskabsbrugerne kan opnå en bedre forståelse for hvilket arbejde revisor udfører, samt hvad revisionspåtegningen indeholder. Både standardsætterne og i lovgiverne herunder fx EU, IAASB og FRC, har iværksat en række projekter, med det henblik at opdatere revisionspåtegningen. Vi vil i det efterfølgende gennemgå baggrunden for ændringen af revisionspåtegningen. Der vil ved redegørelsen være et særligt fokus på de overvejelser, der har været vedr. offentliggørelse af KAM i revisionspåtegningen. Selve processen før indførslen af KAM kan illustreres via nedenstående figur: EU Kommisionens Grønbog IAASB's consultations paper EU kommisionens konsekvensanalyse EU kommusionens forslag til ny forordning 2012 IAASB Improving the auditors report 2013 FRC Implementering af ISA 700 (UK and Ireland) Styregruppens betænkninger om EU Forordningen 2014 Endelig EU Forordning 2015 Udgivelse af endelig ISA 700 revised 2016 Udgivelse af ISA 701 KAM 25

26 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Figur 5 Oversigt over udviklingen i revisionspåtegningen (kilde: egen tilvirkning) Det første der vil blive redegjort for er EU kommissionens grønbog. 8.2 EU Kommissionens Grønbog EU Kommissionen offentliggjorde i 2010 Grønbogen "Revisionspolitik: Læren om krisen" (Kommisionen, Grønbog Revisionspolitik Læren af krisen, 2010). Grønbogen var et høringsdokument, som EU Kommissionen fremsatte som led i deres overvejelser omkring den langsigtede lovgivning inden for revision. Formålet med Grønbogen var, at den skulle fungere som et oplæg, som skulle medføre, at revisors rolle i samfundet blev diskuteret, og revisionspåtegningen blev diskuteret. Det er med udgangspunkt i Grønbogen, at EU Kommissionen foretog en bred offentlig høring om revisionspolitik. Denne høring havde til formål, at hjælpe Kommissionen med at fastlægge nogle mulige forbedrings og løsningsforslag til, at afhjælpe forventningskløften og igangsætte en debat om revisors rolle i samfundet. Det var muligt for alle, både borgere og organisationer at komme med deres reaktion på Grønbogen. Kommissionen var primært interesseret i at høre hvilke svar der kom fra investorer, långivere, offentlige myndigheder, revisorer og lignende (Kommisionen, EU Kommisionen, 2018). Høringen skulle være med til at skabe lys over hvorvidt revisor levede op til sin funktion som offentlighedens tillidsrepræsentant. Høringen skulle også belyse forventningskløften og tydeliggøre, om der var måder hvorpå revisors rapportering kunne forbedres (Kommissionen, European Commission Green Paper on Audit frequently asked questions, 2010), således at kløften mellem regnskabsbrugers forventninger og revisors udførte arbejde kunne blive mindre Revisors kommunikation med regnskabsbruger Grønbogen satte fokus på revisors kommunikation med regnskabsbrugere og stillede bl.a. spørgsmålet Citat: "Hvilke yderligere oplysninger bør der gives til de eksternt berørte parter, og hvordan?". Der var et konkret forslag om, at kommunikationen skulle forbedres ved, at det mere tydeligt skulle fremgå, hvilken type informationer og resultater revisor skulle videreformidle til regnskabsbrugerne igennem revisionspåtegningen. Eksempelvis var der et forslag om, at revisorerne bør oplyse hvilke elementer i årsrapporten der er blevet kontrolleret direkte og hvilke elementer der er kontrolleret ud fra en faglig vurdering, interne modeller, hypoteser og ledelsesforklaringer (Kommisionen, Grønbog Revisionspolitik Læren af krisen, 2010). Årsagen til, at man ville have dette frem i revisionspåtegningen, skyldes at regnskabsbrugere ikke var bekendt med begrænsninger, der er forbundet med den grad af sikkerhed en revisionspåtegning giver. Hvilket eksempelvis omfatter revisors risikovurdering. Grønbogen lagde vægt på, at revisors rolle med, at efterprøve ledelsens vurderinger og oplysninger var af fundamental betydning. Revisors professionelle skepsis anses derfor også som værende altafgørende i forbindelse med revisors afgivelse af en konklusion på den udførte revision. Iflg. EU Kommissionen bevægede revisionen sig mere og mere væk fra den generelle grundsætning om, at revisor skal udvise professionel skepsis. Det var derfor vigtigt jf. Kommissionen at få sat dette emne på dagsordenen igen. 26

27 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Vi vil i det efterfølgende kort redegøre for respondenternes høringssvar til Grønbogen og deres holdninger til fremtidige overvejelser. Gennemgangen vil have fokus på offentliggørelsen af KAM Respondenternes tilbagemelding vedr. Grønbogen Alle tilbagemeldingerne på Grønbogen blev offentliggjort af EU. Dette skete med henblik på, at der skulle udarbejdes et sammenfattende resume af svarene, og EU Kommissionen skulle gennemgå og analysere svarene. Resultatet heraf blev præsenteret i "Summary of responses" i februar 2011, og det er disse svar der ligger til grund for den nye EU Forordning (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) Fordelingen af respondenter I forbindelse med undersøgelsen modtog Kommissionen næsten 700 svar. Besvarelserne kom fra hele verdenen og fordelte sig over en bred skare af respondenter (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011). Ud af i alt 688 besvarelser, blev 599 svar modtaget fra medlemmer af EU, og hovedparten af svarene kom fra den gruppe som repræsenterede revisorerhvervet. Fordelingen af besvarelserne kan illustreres således: ANDRE AKADEMIKERE REVISIONSUDVALG OFFENTLIGE INVESTORER VIRKSOMHEDER OG REVISORERHVERVET Antal respondenter Antal Figur 6 Oversigt over deltagere i undersøgelse (kilde: egen tilvirkning) Det skal nævnes, at der blev modtaget ca. 200 identiske svar fra repræsentanter fra det tyske revisorerhverv, og at Big Four fremsendte svar på vegne af alle deres respektive medlemmer. Dette betyder, at Big Four kun indgår med i alt 4 besvarelser Generelle synspunkter Gennemgangen viste generelt, at der fortsat var en forskel på offentlighedens opfattelse af revisionens omfang, og revisionens rækkevidde. For at mindske denne forskel, kom man i undersøgelsen frem til, at 27

28 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM den udførte revision burde være mere gennemsigtig i forhold til tidligere. Der var blandt respondenterne en bred enighed om, at der var plads til forbedring. Hovedparten af respondenterne fra revisionsbranchen vurderede ikke, at der var et behov for at omdefinere revisors rolle eller omfanget af revisionen (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 6. Akademikerne kom med det forslag, at der var et behov for at justere på revisors rolle, således at denne var mere på linje med de forventninger som samfundet havde. Dette kunne ske ved at forbedre revisions rapporteringen og oplysningerne Revisors rolle Vi vil i det efterfølgende vil vi gennemgå tilbagemeldingerne om revisors rolle, opdelt på besvarelser givet af de enkelte interessegrupper der har deltaget i undersøgelsen Revisionsbranchen Respondenterne kom i undersøgelsen frem til, at der kunne gives flere oplysninger om den udførte revision, men at dette ikke nødvendigvis ville betyde at forventningskløften blev elimineret (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 7. Det var den generelle holdning, at det klart skulle fremgå, hvilket arbejde revisor udfører, herunder burde der gives flere oplysninger om det udførte arbejde på centrale områder i revisionen. Dette kunne være de områder, hvor revisor havde vurderet, at der var en højere risiko (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 7. De fleste af respondenterne mente, at der blev udført flere substanshandlinger, og disse ikke nødvendigvis ville give en højere sikkerhed. Big Four var mere tilbageholdende i deres holdning hertil. De mente, at kun nogle af foranstaltningerne ville være hensigtsmæssige, og ville kunne styrke revisionen fremadrettet. Det blev af Big Four understreget, at flere EU forslag kunne medføre vidtrækkende globale konsekvenser og potentielle utilsigtede virkninger. Herunder vurderede de, at flere af elementerne ville kunne forringe kvaliteten af revisionen, samt pålægge erhvervslivet uforholdsmæssige store omkostninger (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 8. De revisionsselskaber der ikke var Big Four, kom også ind på at standardiseringen af revisors revisionspåtegning havde medført, at denne ikke længere indeholdt noget meningsfuldt for regnskabsbrugerne Investorer Blandt investorerne havde man den holdning, at revisorerne også skulle være medvirkende til at give sikkerhed for virksomhedernes økonomiske sundhed, men det skulle stadig ske inden for den nuværende rolle, og der skulle ikke ske en forøgelse af denne. Derudover var alle investorerne også enige om, at den professionelle skepsis skulle styrkes, samt at revisor burde forbedre revisionspåtegningen ved at uddybe, hvad revisor har udført i revisionen (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 8. Nogle af de oplysninger som revisor kunne give i 28

29 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM revisionspåtegningen, var oplysninger om hvor langt virksomhederne presser grænserne for, hvad man må inden for de nuværende regnskabsstandarder/lovgivning Offentlige myndigheder Hovedparten af de offentlige myndigheder præciserede vigtigheden af, at forventningskløften skulle forsøges at blive mindsket. Løsningen herpå var iflg. de offentlige myndigheder, at der offentliggøres flere informationer fra revisors side. (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 8. Nogle af de forslag som de offentlige myndigheder kom med, med hensyn til hvilke oplysninger der kunne fremgå af revisionspåtegningen var; revisor bør forklare formålet med at foretage risikovurderingshandlinger, og opnå en forståelse af virksomheden herunder dens omverdenen, de interne kontroller, samt hvad formålet er med at evaluere designet og implementeringen af de interne kontroller. Revisorer kunne også forklare hvorledes, de er kommet frem til forskellige bedømmelser, evalueringer og beslutninger Akademikere Akademikerne vurderede, at der var behov for en tilpasning af revisors rolle således, at den bedre ville stemme overens med offentlighedens forventninger til revisor. Dette forslås skulle gennemføres ved, at forbedre revisionspåtegningen, og de oplysninger revisor offentliggør, for dermed at kunne tilføre mere værdi til revisionen (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 6. De vurderede, at de formelle principper for revisionspåtegningen vinder over indholdet af revisionspåtegningerne, og at der i stort omfang anvendes standardformuleringer (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 10. Vedr. revisionskvaliteten og afrapporteringen heraf, fastslog akademikerne, at det var nødvendigt, at der var en større gennemsigtighed i revisionen, samt at indholdet i revisionspåtegningen skulle udvides, således, at revisionspåtegningen blev mere informativ. Dette ville iflg. akademikerne medføre, at forventningskløften blev reduceret og dermed ville revisionskvaliteten også blive bedre. Akademikerne vurderede også, at nogle af de største skuffelser der var i det nuværende system, hang sammen med revisors manglende identifikation af besvigelser. Derfor mente da, at der burde ske ændringer, således at revisor opdager alle besvigelser. For at reducere forventningskløften vurderede akademikerne, at revisors udførte arbejde burde fremgå tydeligt. Akademikerne mente ligeledes, at revisor burde overveje, hvad investorerne anvender årsrapporten til (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 10. Disse overvejelser burde fremgå som en del af de yderligere informationer, som revisor vælger at offentliggøre, og dermed bidrage med mere meningsfulde oplysninger for investorerne. Dog mente de, man skulle være opmærksom på, at der ikke skete et informationsoverload og de professionelle vurderinger som revisor foretager burde også fremgå af revisionspåtegningen. 29

30 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Virksomheder og deres interesseorganisationer Overordnet synes virksomhederne, at der var nogle af foranstaltningerne der kunne være med til at styrke revisionens rolle. De nævnet, at flere af overvejelserne kunne have en negativ afsmitning på revisionskvaliteten, samt at der også kunne være en risiko for, at erhvervslivet blev pålagt flere omkostninger. Virksomhederne mente, at revisionsmetodikken ikke burde fremgå som værende en del af revisionspåtegningen, men i stedet burde dette forklares overfor offentligheden og regnskabsbrugerne (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side 11. Man mente stadig, at det af revisionspåtegningen burde fremgå, hvad revisors ansvar er og det arbejde der er udført. Endvidere mente de, at revisor burde komme med mere detaljeret information om de vigtigste vurderinger der var foretaget under revisionen. Virksomhederne mente endvidere, at hovedparten af regnskabsbrugerne kun fokuserer på konklusionen, og at det var de færreste som læser hele revisionspåtegningen (Kommissionen, Summary of responses green paper Audit Policy: Lessons from the crisis, 2011) side Kort opsummering vedr. interessenternes svar Generelt mener de fleste af interessenterne, at der bør fremgå flere oplysninger i revisionspåtegningen, herunder at det bør fremgå hvad det er for et arbejde revisor udfører. Samtidig skal man dog have for øje, at man ikke får et informationsoverload i selve revisionspåtegningen Konsekvensanalyse Efter at Grønbogen havde været i høring, nedsatte EU Kommissionen en styregruppe, som bestod af de relevante afdelinger i Kommissionen. Styregruppen fik til opgave at udfærdige en konsekvensanalyse til brug for udarbejdelse af en ny EU forordning. (commission E., 2011) Baggrunden for konsekvensanalysen var, at identificere problematikkerne vedr. den stadig eksisterende forventningskløft, og tendensen til, at revisionen bevægede sig mere væk fra grundsætningen omkring professionel skepsis. Formålet med konsekvensanalysen var dermed at analysere de udfordringer, der var på revisionsmarkedet. Dette betød, at det skulle klarlægges om det ville være relevant med et lovmæssig indgreb, samt hvilke påvirkninger de enkelte tiltag ville have (commission E., 2011) side Udvalgets løsningsmodel Den grundlæggende hensigt med de nye initiativer omkring ændring af revisionsområdet, var at revisionserhvervets markedsrolle skulle styrkes. Dette skulle ske ved, at de oplysninger som revisor offentliggør, skulle være mere troværdige, relevante og gennemsigtige. Dette var i høj grad i overensstemmelse med respondenternes tilbagemeldinger vedr. Grønbogen. Udvalgets løsningsmodel indebar en specificering og præcisering af omfanget af lovpligtig revision efter EU's regler, dog uden at der skulle ske en udvidelse heraf. Foruden dette indeholdte modellerne også forslag om, at de oplysninger som offentliggøres i revisionspåtegningen skulle forbedres. Dette betød, at 30

31 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM revisionspåtegningen skulle udvides og løftes, således at omverdenen fik nogle flere oplysninger om den udførte revision (commission e., 2011) side Forventede konsekvenser Styregruppens foretrukne løsningsmodel var vurderet på baggrund af, hvilke forslag der i højere grad forventes at kunne medvirke til den finansielle stabilitet på markederne. Styregruppen vurderede, at finansiel stabilitet kunne sikres ved, at der blev udført mere udførlige og dybdegående revisioner og at der blev afgivet mere meningsfulde revisionspåtegninger, idet dette skulle være med til, at øge pålideligheden af de finansielle oplysninger (commission e., 2011) side 8. Tilliden til markedet var også et af udvalgets fokuspunkter. Som en følge af, at revisionen skulle forbedres og revisionspåtegningerne blev mere informative, forventes det ligeledes, at tilliden til revisors arbejde blev forbedret. Det var dog også styregruppens forventning, at initiativerne vil medføre ekstraomkostninger. 8.3 Forslag til den nye Forordning I november 2011 blev der fremsat en ny forordning som skulle fastlægge kravene til revisionen af virksomheder af særlig offentlig interesse. Dette forslag var et resultat af Grønbogen, de indkomne høringssvar og konsekvensanalysen. (Seehausen, 2011) Flere svagheder i revisionen var blevet pointeret, herunder især vedr. virksomheder af offentlighedens interesse. Dette var baggrunden for, at der blev udarbejdet et forslag til en ny EU Forordning, som skulle fastlægge betingelser for udførslen af den lovpligtige revision af årsregnskaberne for virksomheder af offentlig interesse. Det fremgik af forslaget, at ISA'erne kun skulle benyttes, såfremt de var i overensstemmelse med forordningen og direktivet. Forordningen og direktivet havde dermed en fortrinsret fremfor ISA standarderne. (Seehausen, 2011) Vedr. udførslen af revisionen, fastlagde forslaget til den nye forordning, at den professionelle skepsis skulle styrkes, og at indholdet af revisionspåtegningen skulle udvides, således at der blev offentliggjort flere informationer. Helt specifikt omfattede forordningsforslaget en opremsning af 23 konkrete indholdsmæssige krav til revisionspåtegning. Endvidere fremgik det også at revisionspåtegningen skulle begrænses til 4 sider. (Seehausen, 2011) Vedr. revisionspåtegningen lød anbefalingen, at denne skulle indeholde en forklaring af hvilke revisionsmetoder der var benyttet, samt en angivelse af, hvor stor en del af balancen der direkte var "verificeret" og hvor meget revisor havde baseret sig på kontrolbaseret revision, samt en forklaring af vægtningen mellem kontrolbaseret og substansbaseret revision. Derudover skulle væsentlighedsbeløbet angives, og der skulle angives, hvor risikoen for væsentlige fejlinformationer var størst (Seehausen, 2011) (Commission, 2011) side 7. 31

32 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Kritik af forslaget til den nye EU Forordning I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til den nye EU Forordning, kom der kritik af EU Kommissionens tiltag. En stor del af kritikken kunne henføres til, at EU Kommissionen ikke havde set på de indkomne høringssvar. Der var flere af de indkomne høringssvar, som ikke tilgodeså de initiativer og forslag som Grønbogen fremlagde (Seehausen, 2011). Et af kritikpunkterne vedr. den nye forordning var, at forordningen ikke vil opnå den forventede hensigt. På trods af, at formålet med den nye forordning netop var at højne kvaliteten af revisionen, blev det vurderet af flere i revisionsbranchen og erhvervsvirksomhederne, at forordningen i stedet kunne have den modsatte effekt. Der blev i den forbindelse peget på, at konsekvensanalysen ikke i tilstrækkelig grad havde identificeret og belyst konsekvenserne af de enkelte forslag. Derudover var alternative løsningsmuligheder heller ikke blevet beskrevet fyldestgørende. (FSR, 2011) 8.4 Endelig forordning Det første forslag til EU Forordningen var meget omfattende, men den endelige version af EU Forordningen blev knap så omfattende som det oprindeligt var lagt op til. Bl.a. faldt forholdet omkring offentliggørelse af væsentlighedsbeløbet i revisionspåtegningen ud. Derudover skal revisor heller ikke angive, hvor stor en andel af den samlede balancesum der er blevet verificeret i forbindelse med revisionen. Endvidere bortfald kravet om, at revisor skulle forklare vægtningen mellem substansrevision og systemrevision (Commission, 2011) artikel 28. I forhold til KAM, blev det i det oprindelige udkast til EU Forordningen fastlagt at revisionspåtegningen jf. Artikel 28 (Commission, 2011) pkt. h i skulle indeholde: (Citat) Pkt. h) Beskrive den anvendte metode, herunder hvor stor en del af balancen, der er blevet kontrolleret direkte, og hvor meget der er baseret på systemrevision Pkt. i) Forklare en eventuel forskel i vægtningen af substansrevision og systemrevision i forhold til det foregående år, selv om det foregående års lovpligtige revision blev udført af en anden revisor eller et andet revisionsfirma Pkt. k) Identificere de vigtigste risikoområder med hensyn til væsentlig fejlinformation i årsregnskabet eller det konsoliderede regnskab, herunder kritiske regnskabsmæssige skøn eller områder med usikkerhed ved måling. I den endelige forordning, er det i artikel 10 pkt. 2 litra c fastlagt at revisionserklæringen skal indeholde: (Kommisionen, Forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse af 2005/909/EF, 2016) Citat) "Pkt. i) en beskrivelse af de vigtigste vurderede risici for væsentlig fejlinformation, herunder vurderede risici for væsentlig fejlinformation som følge af svig Pkt. ii) et resumé af revisors reaktion på disse risici 32

33 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Pkt. iii) når det er relevant de vigtigste bemærkninger med hensyn til disse risici" Som det fremgår af ovenstående, er kravene med hensyn til hvad revisor skal oplyse omkring sin identifikation af risici i en virksomhed, samt hvorledes de er revideret blevet lidt lempeligere i den endelige version af EU Forordningen. Vi vil i det efterfølgende kort redegøre for udviklingen inden for ISA standarderne i forhold til offentliggørelse af KAM i revisionspåtegningen. 8.5 IAASB og udviklingen i revisionsstandarderne Formålet med IAASB er at varetage offentlighedens interesse ved at udarbejde revisionsstandarder, og ved at gøre revisionsstandarderne mere sammenlignelige på tværs af de forskellige lande. Dette skal være med til at sikre kvaliteten og ensartetheden inden for revision på tværs af lande, og dermed at styrke offentlighedens tillid til den globale revision, og revisors rolle (Board, 2011) side 5. Set i forhold til IAASB's formål, har de også en interesse i, at informationskløften mellem revisor og regnskabsbrugere bliver mindsket. IAASB har igennem en periode arbejdet med en række projekter, som havde det overordnet formål at skulle belyse regnskabsbrugers opfattelse af revision påtegningen IAASB's Consultation paper Exploring options for change Efter EU Kommissionen udkom med Grønbogen, udstedte IAASB et consultation paper som hed "Exploring options for Change", som også var en opfordring til henholdsvis regnskabsbruger og revisor, om at de skulle give deres mening tilkende i relation til indførslen af de nye revisionsstandarder. (IAASB, Enhancing the value of auditor reporting: Exploring options for change, 2011) Formålet med dette var, at forbedre informationsværdien af revisors påtegning på årsregnskabet. IAASB opfordrede til, at de forskellige interessenter skulle kommentere på de foreslåede ændringer. Hensigten med høringen var at belyse, hvorvidt der var fælles synspunkter om nytten af revisors påtegning blandt de vigtigste regnskabsbrugere. Derudover var formålet også at afdække mulighederne for, at der kunne udformes en revisionspåtegning som i højere grad kunne dække regnskabsbrugers informationsbehov, for derved at forøge kommunikationsværdien og relevansen af revisionspåtegningen. I denne undersøgelse indsamlede IAASB en stor mænge af informationer vedr. regnskabsbrugers holdning til nytten og relevansen af revisionspåtegningen De overordnede konklusioner på IAASB's Exploring options for change Undersøgelsen bekræftede, at regnskabsbruger anerkender revisionen som revisors påtegning på regnskabet (IAASB, Enhancing the value of auditor reporting: Exploring options for change, 2011). Derudover kom man i undersøgelsen også frem til, at regnskabsbrugere efterspørger en større informationsværdi i revisors påtegning. 33

34 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Yderligere informationer om revisionen Det kan i forlængelse af ovenstående dermed konstateres, at regnskabsbruger har vurderet, der er et behov for større åbenhed omkring den af revisors udførte revision, herunder hvilke områder, der har betydning for revisionsrisikoen. Derudover var et af punkterne til en mulig forbedring, at det bedre skulle forklares hvad der lå bag de tekniske termer så som "retvisende billede", "væsentlighed", "væsentlig fejlinformation" osv. idet at disse termer overfor regnskabsbruger kan have forskellig betydning. I forbindelse med, at IAASB udarbejde ISA 706, diskuterede man om der skulle offentliggøres oplysninger omkring den udførte revision, men IAASB mente her, at dette kunne være med til at forvirre regnskabsbrugeren. Ved udarbejdelsen af ISA 706 blev det af IAASB præciseret, at det er vigtigt at balancen mellem at sikre regnskabsbrugeren vigtige informationer og sikre at revisors konklusion på det reviderede regnskab, fortsat kommunikeres tydeligt til regnskabsbrugeren (IAASB, Enhancing the value of auditor reporting: Exploring options for change, 2011). Det fremgik af rapporten, at nogle af de oplysninger der evt. kunne offentliggøres af revisor i selve revisionspåtegningen omkring revisionen var følgende: De væsentligste områder hvor der kan opstå væsentlige fejlinformationer. Dette kan være områder, hvor der er anvendt estimater, eller områder hvor der kan være en usikkerhed omkring målingen. Områder hvor der er anvendt vurderinger fra revisors side. Dette kan være omkring væsentlige usikkerhed omkring selskabets fortsatte drift, eller områder hvor det har været vurderet om der skal ske indregning i årsregnskabet eller ej. Væsentlighedsniveauet som er anvendt af revisor i forbindelse med udførslen af revisionen. Virksomhedens interne kontroller, herunder væsentlige kontrolsvagheder i disse, som der er blevet identificeret af revisor i forbindelse med revisionen. Områder hvor der har været vanskeligheder i forbindelse med revisionen, og herunder løsningen af disse problemer. IAASB kommer i rapporten ind på, at ved offentliggørelsen af ovenstående oplysninger, vil det muligvis være svært for regnskabsbrugeren at kunne identificere, hvad revisor vurderer som værende problematisk og hvad det er som ledelsen vurderer. Derudover vil oplysninger omkring det anvendte væsentlighedsniveau også kunne medføre, at der kunne opstå tvivl omkring regnskabet og selve revisionsprocessen generelt Improving auditors report Som resultat af de svar der kom ind vedr. IAASB's Consultation paper (IAASB, Enhancing the value of auditor reporting: Exploring options for change, 2011), samt et samarbejde med investorer og andre interessenter, dannede dette grundlag for udgivelsen af "Imporving auditors report" og et forslag til den nye revisionspåtegning (IAASB, Improving the auditors report). Dette skulle ses som værende reaktionen 34

35 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM på EU Kommissionens forslag til den nye revisionspåtegning. Det blev i den forbindelse fastlagt, at konklusionen skulle op og stå som det første afsnit i revisionspåtegningen. Derudover blev det fastslået, at revisionspåtegningen skulle indeholde kommentarer til de punkter som revisionen har fokuseret på (KAM) og en specifik udtalelse omkring going concern, hvis der var problemer med dette. 8.6 ISA 700 Det er på baggrund af Grønbogen, samt den undersøgelse IAASB har udført vedr. revisionspåtegningens indhold, at der i 2015 blev udgivet ISA 700. Formålet med denne nye standard var, at fornye den eksisterende revisionspåtegning, samt at styrke regnskabsbrugers tillid til revisionen, og dette skulle ske igennem en forbedret kommunikation mellem regnskabsbruger og revisor. Opdateringen af ISA 700 ændrer ikke ved det arbejde revisor udfører. Der er indført krav om at revisionspåtegningen skal indeholde et afsnit om de forhold der har haft mest betydning for revisionen. Revisor skal redegøre for hvorledes man har forholdt sig til dette i forbindelse med revisionen (KAM). I forbindelse med at ISA 700 blev udgivet, blev der også udgivet en specifik standard vedr. KAM (Key Audit Matters) ISA 701. Kravene til disse vil blive gennemgået i et særskilt afsnit senere i denne afhandling. 8.7 Sammenfatning I 2010 offentliggjorde EU Kommissionen en Grønbog om revisionspolitik. Denne Grønbog lagde først og fremmest op til en offentlig debat omkring revisors rolle og revisors erklæringer. De efterfølgende høringer viste, at der fortsat eksisterede en forventningskløft. Det var som følge af de indkomne høringssvar, at EU Kommissionen vurderede, at der var et behov for at ændre revisionspåtegningen. Det blev her konstateret, at regnskabsbrugerne havde et ønske om, at revisor oplyste om de metoder, der blev anvendt ved udførslen af revisionen, for herved at gøre revisionspåtegningen mere informativ. EU Kommissionen fremlagde i 2011 et forslag til ændringer af revisionspåtegningen. Herunder var en af de punkter der blev fremlagt, at revisionspåtegningen skulle beskrive den metode som revisor havde anvendt, herunder hvor meget der direkte var kontrolleret (substansrevision) og hvor meget der var baseret på test af kontroller. Derudover skulle revisor også oplyse om de væsentligste risikoområder i forhold til risikoen for væsentlige fejlinformationer, herunder om der var anvendt regnskabsmæssige skøn eller om der var tale om et område med usikkerhed omkring måling. Revisor skulle også forklare vægtningen mellem systemrevision kontra substansrevision. IAASB havde også foretaget en undersøgelse omkring regnskabsbrugerens holdning til revisionspåtegningen, og i 2012 fremlagde de et forslag til en ny revisionspåtegning, som indeholdte informationer omkring "Auditor commentary" som her var ment som værende det sted hvor revisor kunne kommentere på de væsentligste og mest risikofyldte regnskabsposter. IAASB havde dermed i lighed med EU Kommissionen indset, at der var et behov for at revisionspåtegningen indeholdte informationer omkring hvilke områder der var mest risikofyldte, samt at revisor redegjorde for hvorledes dette var blevet revideret. Det var på baggrund heraf, at der blev udsendt en ny ISA 700 som indeholdte et krav om at revisor skulle medtage KAM i sin revisionspåtegning. 35

36 Kapitel 3 Historisk baggrund for indførsel af KAM Vi vil i det efterfølgende redegøre for begreberne risiko og væsentlighed, idet KAM typisk omfatter de områder, som revisor har vurderet som værende mest risikofyldte, og hvor der er risiko for, at der kan opstå væsentlige fejlinformationer. 36

37 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Vi vil i dette kapitel redegøre for begreberne risiko og væsentlighed, idet disse to begreber spiller en rolle i revisors risikovurdering, og dermed også identifikationen af KAM. Udover dette, vil vi også gennemgå standarderne vedrørende KAM og revisionspåtegninger, idet KAM er en del af revisionspåtegningen. 9 Risiko og væsentlighed Revision anses for at være en systematisk proces, hvor revisor indsamler beviser omkring de transaktioner, der har været i løbet af året. Revisor anvender disse beviser og sammenligner dem med de påstande der er indeholdt i de finansielle opgørelser. Revisionen af et årsregnskab bygger på tre fundamentale koncepter: 1 Væsentlighed referer til det beløb som revisor vurderer, at regnskabet kan indeholde af fejlinformationer uden det påvirker beslutningen hos regnskabsbrugeren. 2 Revisionsrisiko det er risikoen for, at revisor udtrykker en forkert konklusion, når de finansielle opgørelser indeholder væsentlige fejlinformationer. 3 Beviser som relaterer sig til ledelsens påstande omkring årsregnskabet dette omhandler de informationer revisor modtager for ledelsen, og om disse er tilstrækkelige og egnet som revisionsbevis. Tilstrækkelighed referer til mængden af revisionsbevis som revisor har indsamlet, og egnethed har at gøre med om de indsamlede data er relevante og pålidelige. Vi vil i det efterfølgende gennemgå hvad revisors overordnet mål er, og hvad målet med revisionen er. 9.1 Revisors overordnet mål og revisionens gennemførelse Overordnet er revisors mål og revisionens gennemførelse fastlagt i ISA 200. Ifølge denne ISA, defineres revisors overordnet formål ved revisionen af et regnskab som følgende ISA (citat): "At opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed ikke indeholder væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, således at revisor er i stand til at udtrykke en konklusion om, hvorvidt regnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme, og At forsyne regnskabet med en erklæring og kommunikere som krævet af ISA'erne i overensstemmelse med revisors observationer." Revisionen har derfor til formål at give regnskabsbrugerne tillid til regnskabet. Dette sker ved, revisor afgiver en revisionspåtegning som giver sikkerhed for, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse 37

38 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme og at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling (ISA 200.3). Revisors grundlag for at afgive en revisionspåtegning er, at revisor under revisionen har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, til at reducere revisionsrisikoen til et passende niveau. (jf. afsnit 9.2 gennemgås revisionsrisiko dybere). Som led i revisors arbejde, fastlægges et væsentlighedsniveau, som sikrer at virksomhedens regnskab ikke indeholder væsentlige fejlinformationer. (ISA 200.5) Væsentlighedsbetragtningen gennemgås kort i afsnit 9.3. Foruden at revisor skal fastlægge et væsentlighedsniveau og vurdere revisionsrisikoen i forbindelse med sin revision, er det i ISA 200 også nævnt, at revisor skal overholde følgende forhold: Etiske krav Udvise professionel skepsis ved revisionen Foretage faglige vurderinger ved revisionen Indsamle tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis i forbindelse med revisionen og vurdere revisionsrisikoen Gennemføre revisionen i overensstemmelse med ISA'erne Iflg. ISA skal revisor overholde de etiske krav både i forbindelse med planlægningen og udførslen af revisionen, alt sammen for at kunne opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejinformationer. Dette betyder, at revisor skal overholde alle de relevante etiske krav, hvilket omfatter krav om; revisors uafhængighed og andre etiske krav. De grundlæggende krav hertil fremgår af ISA 200.A15. Dette omfatter; intrigeret, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, professionel adfærd og fortrolighed. De etiske regelsæt er også afspejlet i revisorlovens 16, hvor revisor er forpligtet til, at tilrettelægge og udføre revisionen i overensstemmelse med de relevante ISA'er. Revisor er ikke forpligtet til at opnå fuldstændig sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer. Det er kun høj grad af sikkerhed revisor skal opnå. Den høje grad af sikkerhed opnås ved, at revisor får reduceret revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau. Dette sker ved, at revisor har indhentet tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Revisionsrisikoen beskrives yderligere i efterfølgende afsnit. 9.2 Revisionsrisiko Revisionsrisiko er risikoen for, at revisor afgiver en blank påtegning, når regnskabet indeholder væsentlige fejlinformationer (ISA ). Revisionsrisikoen fastlægges i forbindelse med, at revisor planlægger revisionen, og revisor skal løbende igennem revisionen foretages en revurdering af denne. Revisor skal som led i revisionen forsøge, at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt niveau, hvilket er i overensstemmelse med formålet med revisionen (se tidligere afsnit). 38

39 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Revisionsrisikoen kan opdeles i tre underliggende faktorer; iboende risiko, kontrol risiko og opdagelsesrisikoen. Disse tre faktorer er med til, at danne baggrunden for, hvorledes revisor vurderer revisionsrisikoen. Revisionsrisikoen er sammensat af risiciene for væsentlig fejlinformation og opdagelsesrisikoen jf. ISA c (illustreret i nedenstående figur). Figur 7 Revisionsrisiko (Kilde: egen tilvirkning) Revisor skal som led i sin planlægning vurdere risikoen for væsentlige fejlinformationer, og denne vurdering kan inddeles i to niveauer: (ISA 200. A34 A36) 1 På det overordnet regnskabsniveau dette relaterer sig til regnskabet som helhed og påvirker flere revisionsmål. Eksempel herpå, kan være manglende funktionsadskillelse. 2 På revisionsmålsniveau for grupper af transaktioner, balanceposter og oplysninger, som vurderes for at fastlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de yderligere revisionshandlinger, som er nødvendige for at revisor kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Som det fremgår af ovenstående, skal revisor fastlægge revisionsrisikoen helt ned på revisionsmålsniveau. I ISA 315.A24 er der defineret en række revisionsmål: 39

40 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Gruppe af transaktioner og begivenheder for perioden (Resultatopgørelsen) Forekomst = transaktioner og begivenheder der er blevet registreret, har fundet sted og angår virksomheden Fuldstændighed = Alle transaktioner og begivenheder der skulle have været registreret, er blevet registreret Nøjagtighed = beløb og andre data der vedører registrerede transaktioner og begivenheder er blevet passende registreret. Periodeafgrænsning = transaktioner og begivenheder er blevet registreret i den korrekte regnskabsperiode Klassifikation = Transaktioner og begivenheder er blevet registreret på de rigtige konti Balanceposter ultimo perioden (Balancen) Tilstedeværelse = aktiver + passiver eksisterer Rettighed og forpligtigelser = virksomheden ejer eller kontroller rettighederne til virksomhedens aktiver + passiver Fuldstændighed = alle aktiver og passiver, der skulle have været registreret, er blevet registreret. Værdiansættelse og fordeling = aktiver og passiver er medtaget i regnskabet med et passende beløb, og eventuelle afledte værdiansættelse eller fordelingsjusteringer er registreret på passende vis. Præsentation og oplysninger Forekomst & rettigheder og forpligtigelser = oplyste begivenheder, transaktioner og andre forhold har fundet sted og vedr. virksomheden. Fuldstændighed = alle oplysninger, der skulle have været medtaget i regnskabet, er medtaget Klassifikation og forståelighed = finansielle informationer er præsenteret og beskrevet på passende vis og oplysninger fremgår tydeligt. Nøjagtighed og værdiansættelse = finansielle og anden information bliver oplyst retvisende og med passende beløb. Figur 8 Oversigt over revisionsmål Kilde: egen tilvirkning ISA 315 A124 Til at identificere risiciene på de to niveauer, udfører revisor en række risikovurderingshandlinger, som vil blive gennemgået efter definitionerne af opdagelsesrisiko, kontrolrisikoen og den iboende risiko Definitionen af revisionsrisikoen Risikoen for væsentlige fejinformationer kan inddeles i 2 komponenter, som på revisionsmålsniveau kan defineres som følgende: Den iboende risiko: er risikoen for, at der kan opstå væsentlige fejinformationer under hensyntagen til, at virksomheden ikke har nogen interne kontroller. Kontrolrisikoen: er risikoen for at virksomhedens interne kontrolsystemer ikke forebygger, opdager og retter fejlene i tide. 40

41 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Iboende risiko og kontrolrisikoen er fastlagt af virksomheden. Revisor har ikke nogen indflydelse på disse. Foruden kontrolrisikoen og den iboende risiko, eksisterer der også opdagelsesrisikoen, som er risikoen for, at revisor ikke opdager, at regnskabet indeholder væsentlige fejlinformationer. Opdagelsesrisikoen er den eneste risiko revisor kan påvirke. Revisor påvirker opdagelsesrisikoen igennem de planlagte substanshandlinger, som kan inddeles i analytiske handlinger og detailtest. Opdagelsesrisikoen er påvirket af, at hvis risikoen for væsentlige fejlinformationer vurderes at være høj, så vil opdagelsesrisikoen blive lavere. Omvendt så gælder det, hvis risikoen for væsentlige fejlinformationer er lav så er opdagelsesrisikoen høj, så skal revisionsbeviserne ikke være nært så overbevisende. Den iboende risiko og kontrolrisikoen kan påvirkes af forskellige forhold, eksempler på dette kan være: Virksomhedens størrelse & kompleksitet hvis virksomheden er stor og kompleks, vil den iboende risiko typisk være høj, grundet mængden af transaktioner. Men omvendt vil en stor virksomhed også typisk have interne kontrolsystemer, som vil gøre at kontrolrisikoen vil blive vurderet som værende lav (under forudsætning af, at de interne kontroller fungerer og er korrekt implementeret). Regnskabsmæssige skøn dette vil medføre en højere iboende risiko grundet, at chancen for at der her sker fejl er høj, idet der er tale om ledelsesmæssige vurderinger. Vedr. kontrolrisikoen vil denne være forhøjet, idet ledelsen ofte kan tilsidesætte de interne kontroller. Komplekse kalkulationer (fx beregning af pension, beregning af feriepengeforpligtigelse) hvis en kalkulation er kompleks så vil dette medføre en forhøjet iboende risiko, idet chancen for regnefejl/formelfejl er højere. Manuelle transaktioner vs. automatiske transaktioner Den iboende risiko er generelt højere ved de manuelle transaktioner, idet der kan ske menneskelige fejl. Vedr. de automatiske transaktioner, da kan kontrolrisikoen være høj, såfremt de interne kontroller ikke er korrekt implementeret og fungerer. Opdagelsesrisikoen påvirkes af følgende faktorer: Hvor hensigtsmæssig revisors planlægning er har revisor planlagt at udføre de korrekte revisionshandlinger til at revidere virksomheden Opgaveteamets sammensætning Udvisning af professionel skepsis Overvågning og gennemgang af det udførte revisionsarbejde Ovenstående faktorer er her med til at påvirke revisors vurdering af revisionsrisikoen. Som tidligere nævnt skal revisor udføre en række risikovurderingshandlinger, og disse foretages i forbindelse med revisors risikovurderingsproces, som gennemgås i det efterfølgende. 41

42 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Revisors risikovurderingsproces For revisor kan identificere risiciene på regnskabsniveau og på revisionsmålsniveau, gennemfører revisor en risikovurderingsproces. Denne risikovurderingsproces kan illustreres via følgende figur: Figur 9 Revisors risikovurderingsproces (kilde: egen tilvirkning) Overordnet kan revisors risikovurderingsproces inddeles i følgende tre faser: Fase 1: Revisor udfører en række risikovurderingshandlinger I denne fase udfører revisor en række risikovurderingshandlinger. Disse handlinger kan ikke stå alene, idet de ikke giver tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, som kan danne grundlaget for revisionspåtegningen (ISA 315.5). Eksempler på sådanne risikovurderingshandlinger kan være (ISA 316.6): Forespørgsler fx til ledelsen eller relevante medarbejdere Analytiske handlinger Observation og inspektion. Eksempler på forespørgsler kan være: At forespørge om der er implementeret nyt it system At forespørge om der er nogen igangværende retssager At forespørge om der er sket ændringer i medarbejderstaben 42

43 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Eksempler på analytiske handlinger kan være: Få en kopi af seneste månedsregnskab, hvor man udføre en dækningsbidragsanalyse på baggrund af disse data Få en analyse af omsætningshastighederne på fx debitor, kreditor eller varelager Eksempler på observation og inspektion kan være: Gennemgå bestyrelsesmødereferater Påse eksistensen og standen af virksomhedens anlægsaktiver. Det som kendetegner disse risikovurderingshandlinger er, at revisor grundlæggende forsøger at opnå en forståelse for virksomheden, herunder også om der er nogle forhold i virksomheden som er specielt risikofyldte, og som derfor kræver en speciel opmærksomhed fra revisors side Fase 2: Forståelse af virksomheden og dennes omgivelser & interne kontroller I denne fase skal revisor opnå en forståelse af følgende forhold omkring virksomheden (ISA ) 1 Den branche virksomheden er i er virksomheden omfattet af speciallovgivning, som har betydning for årsregnskabet, samt om der er andre forhold (fx virksomhedens kunder, marked, konkurrenter), som kan have betydning for årsregnskabet 2 Virksomhedens art så som virksomhedens drift, ejerforhold og ledelsesstruktur 3 Ledelsens valg og anvendelse af regnskabspraksis, herunder evt. ændringer af regnskabspraksis revisor skal vurdere om denne er passende 4 Virksomhedens mål, strategier og de hermed forbundne forretningsrisici fx fejl i produkter, der kan medføre forpligtelser eller skader på virksomhedens omdømme, eller om der er forhold i leveringsforpligtigelserne for virksomhedens produkter der skal ske hensættelse til 5 Måling og gennemgang af selskabets præstation der skal her vurderes, om der er nogle af de ansatte som er bonusaflønnet og dermed har incitament til at skulle opnå et bestemt resultat på en bestemt post. Revisor skal også opnå en forståelse for virksomhedens interne kontroller herunder følgende forhold: (ISA ) 1 Kontrolmiljø herunder om virksomhedens ledelse er medvirkende til at opretholde og udvikle en kultur i virksomheden der tilgodeser interne kontroller 2 Implementeringen af de interne kontroller er de interne kontroller korrekt implementeret 3 Overvågning af de interne kontroller overvåger ledelsen eller bestyrelsen de interne kontroller, eller har virksomheden en intern revision, som overvåger udførslen af de interne kontroller 43

44 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv 4 Er de interne kontroller effektive hvis de interne kontroller er effektive kan man basere revisionen på disse. For at revisor kan basere sin revision af virksomheden på interne kontroller, er det nødvendigt, at de interne kontroller er korrekt implementeret, herunder at der sker en overvågning af at disse interne kontroller fungerer. Endvidere må det ikke være muligt for ledelsen eller medarbejdere at tilsidesætte de interne kontroller. De interne kontroller bliver dokumenteret via forretningsbeskrivelser og dokumentation for udførslen af de interne kontroller Fase 3 Vurdering af risici Det er i ISA 315 fastslået, at revisor altid skal ind og vurdere følgende områder for at se om der er tale om en betydelig risiko. Det defineres i pkt. ISA 315.4e Citat "som en identificeret og vurderet risiko for væsentlige fejlinformationer, som efter revisors vurdering kræver særlige revisionsmæssige overvejelser" de områder som der skal påses er følgende (ISA ): Besvigelsesrisiko Om der er en særlig risiko forbundet med økonomiske, regnskabsmæssige eller andre begivenheder, og om disse betyder, at der bør være en øget opmærksomhed Transaktionernes kompleksitet Transaktioner med nærtstående Usikkerheder omkring regnskabsmæssige skøn Er der nogle usædvanlige transaktioner som ligger udenfor virksomhedens normale forretningsområde. Såfremt revisor vurderer, at ovenstående udgør en betydelig risiko, skal revisor ind og vurdere virksomhedens kontroller vedr. dette område. Derudover skal revisor vurdere, om substanshandlinger er tilstrækkelige til at opnå egnet revisionsbevis og derudover skal revisor genoverveje risikovurderingen i forbindelse med udførslen af revisionen. Foruden at revisor skal fastlægge revisionsrisikoen, skal revisor også som led i sin revision fastlægge et væsentlighedsniveau. Dette anvendes til at vurdere, om regnskabet indeholder væsentlige fejlinformationer. Vi vil derfor i det efterfølgende gennemgå bestemmelserne omkring væsentlighed. 9.3 Væsentlighed I sin revisionsproces fastlægger revisor et væsentlighedsniveau. Væsentlighedsniveauet omtales ikke i lovgivningen, men er reguleret i ISA 320. Iflg. ISA defineres væsentlighed som følgende Citat: "et eller flere beløb som revisor har fastsat, og som er mindre end væsentlighed for regnskabet som helhed med henblik på at reducere sandsynligheden for, at den samlede mængde ikke korrigerede og uopdagede fejlinformationer overstiger væsentlighed for regnskabet som helhed, til et passende lavt niveau." 44

45 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Iflg. ISA angives det, at revisor skal bruge væsentlighed i sin revision, idet revisor skal kunne identificere, hvornår et regnskab indeholder væsentlige fejlinformationer der kan påvirke regnskabsbrugerens beslutningstagning. Det er vigtigt, at revisor får fastlagt et niveau som er specifik for den konkrete revisionsopgave, således der kan foretages en vurdering af, om en konstateret fejinformation kan karakteriseres som værende væsentlig. Fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet er en faglig vurdering fra revisors side, som skal tage højde for regnskabsbrugernes informationsbehov i forbindelse med, at de skal træffe en beslutning på baggrund af regnskabet. Revisor må i den forbindelse jf. ISA antage at regnskabsbrugerne (citat): "Har en rimelig viden om forretningsmæssige og økonomiske aktiviteter samt regnskabsvæsen og vilje til at læse oplysningerne i regnskabet med rimelig omhu Forstår, at regnskaber udarbejdes, fastlægges og revideres ud fra niveauer af væsentlighed Anerkender, at der iboende usikkerheder ved målingen af de beløb, som er baseret på anvendelse af skøn, vurdering og overvejelse af fremtidige begivenheder, og Træffer rimelige økonomiske beslutninger på grundlag af oplysningerne i regnskabet." Iflg. ISA skal revisor både på planlægningstidspunktet og på udførselstidspunktet af revisionen anvender væsentlighed. Endvidere anvender revisor væsentlighed ved vurderingen af indvirkningen på de konstaterede fejlinformationer, samt ved vurderingen af om ikke korrigerede fejlinformationer skal have betydning for revisors erklæring. Revisor skal vurdere størrelsen af fejlinformationer, som kan blive betragtet som væsentlige, på grundlag af følgende (citat) ISA320.6: "Fastlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget af risikovurderingshandlinger Identificere og vurdere risiciene for væsentlige fejlinformation og Fastlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger." Væsentlighed skal ikke kun fastlægges ud fra beløb, men også inddrage andre væsentlige aspekter så som regnskabsmæssige skøn jf. ISA Iflg skal revisor fastlægge et væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed. Der kan være specifikke forhold, som beløbsmæssigt ligger under væsentlighedsniveauet, men som kan risikere at påvirke de økonomiske beslutninger en regnskabsbruger måtte træffe. Revisor skal derfor fastsætte et eller flere væsentlighedsniveauer for disse forhold. 45

46 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Revisor skal under sin revision, løbende genoverveje det fastlagte væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed. Dette gøres for at sikre, at der er taget højde for væsentlige ændringer siden planlægningstidspunktet. Revisor skal iflg. ISA dokumentere det valgte væsentlighedsniveau samt revurderingen af dette. Vi har i ovenstående afsnit redegjort for begreberne risiko og væsentlighed, og disse bar begge indflydelse op revisors identifikation af KAM. Vi vil i det efterfølgende foretage en teoretisk gennemgang af KAM. 10 Key Audit Matters i teoretisk perspektiv ISA 701 Kommunikation af centrale forhold ved revisionen i den uafhængige revisors erklæring, blev indført i 2016 med virkning for de regnskaber der slutter den 15. december 2016 eller senere. Standarden er gældende for alle PIE virksomheder jf. EU forordningen 537/2014 artikel 10. Standardens formål er jf. ISA at Citat: "kommunikere centrale forhold ved revisionen er at øge kommunikationsværdien af revisors erklæring ved at skabe større gennemsigtighed af den udførte revision". Dermed har KAM til formål, at give regnskabsbrugerne yderligere information omkring forhold, som efter revisors vurdering, kan anses som værende mest betydningsfulde i den regnskabsperiode, der er revideret. Idet KAM indgår som en bestanddel af revisionspåtegningen, vil vi i det efterfølgende afsnit kort gennemgå kravene til indholdet i revisionspåtegningen Revisionspåtegningen grundlæggende Revisor skal som led i sit virke, afgive forskellige typer af erklæringer, som reguleres via erklæringsbekendtgørelsen og revisorloven. Det er i revisorlovens 16 fastlagt (citat) "at revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavens beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise professionel skepsis, intrigeret, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførslen af opgaverne.". For at overholde god revisorskik, har branchen selv defineret standarder (De internationale revisionsstandarder), som er med til at definere normen for revisors arbejde, og herunder er med til at sikre at revisor overholder revisorlovens 16. De internationale revisionsstandarder bliver løbende ajourført af IAASB, idet man gerne vil forbedre revisors kommunikation med regnskabsbruger. Revisionspåtegningerne reguleres af følgende internationale revisionsstandarder: 46

47 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv ISA 700 Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab ISA 701 Kommunikation af centrale forhold ved revisionen i den uafhængige revisors erklæring ISA 705 Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring ISA 706 Fremhævelse af forhold vedr. forståelse af regnskabet og fremhævelse af forhold vedr. forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring ISA 570 Fortsat drift (going concern) ISA 720 Revisors ansvar i forbindelse med Andre Oplysninger Figur 10 Oversigt over ISA'er (kilde: egen tilvirkning) Vi vil i det efterfølgende kort redegøre for Erklæringsbekendtgørelsen og ISA 700. Hvorefter vi vil gennemgå ISA 701 om KAM Erklæringsbekendtgørelse og ISA 700 Udformning af en konklusion Erklæringsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i revisorlovens 16 stk. 5. Erklæringsbekendtgørelsen er med til at fastlægge, hvilke krav der er til revisors påtegninger. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 1 (citat) "at revisor ved afgivelse af en erklæring med høj sikkerhed, er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det fremgår også, at revisor skal udforme sin erklæring uafhængigt af hvervgiver og under hensyn til de forhold, som modtagerne må forventes normalt at tillægge betydning, når de træffer beslutninger. På baggrund af dette, skal revisor tage stilling til alle forhold, medmindre de er uvæsentlige for formålet med erklæringen. Sammenhængen mellem ISA 700 og erklæringsbekendtgørelsens 5 kan illustreres i følgende figur: ISA 700 Erklæringsbekendtgørelsen 1. Titel 1. Konklusion 5 stk. 2 og 3 2. Adressant 2. Grundlag for konklusion, 5 stk Omtale væsentlige usikkerhed vedr. fortsat drift, 3. Konklusion 5 stk Grundlag for konklusion 4. Fremhævelse af forjold i regnskabet, 7 stk Evt. fremhævelse af forhold vedr. regnskab eller fortsat drift 5. Revisors ansvar, 5 stk Centrale forhold ved revisionen (KAM) 6. Oplysninger vedr. andre forhold, 7 stk Evt. fremhævelse af forhold vedr. revisionen 7. Udtalelse om ledelsesberetningen, 5 stk. 7 og 8 8. Ledelsens ansvar 9. Revisors ansvar 10. Andre erklæringsforpligtigelser Figur 11 Sammenholdelse mellem erklæringsbekendtgørelsen og ISA 700 (kilde: egen tilvirkning) Det fremgår af ISA 700, at formålet med denne er at skabe ensartethed, således revisionspåtegningerne kan sammenlignes på global plan. For at revisor kan udarbejde en konklusion om regnskabet, er det et krav at regnskabet overholder ISA , hvoraf revisors overordnet mål for revisionen fremgår. Revisor afgiver en revisorerklæring som giver høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed ikke indeholder 47

48 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv væsentlige fejlinformationer. Såfremt regnskabet indeholder fejlinformationer skal dette fremgå af revisionspåtegningen. Revisor skal i konklusionen til revisionspåtegningen omtale, hvorvidt man har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis (ISA 330), samt hvorvidt ikke korrigerede fejlinformationer enkeltvis eller samlet anses for at være væsentlige (ISA 450). Revisor skal i sin revisionspåtegning tage stilling til om den regnskabsmæssige begrebsramme er overholdt (ISA ), samt om regnskabet giver et retvisende billede (ISA ). Ifølge ovenstående beskrivelse er der sammenhæng mellem det der beskrives som værende krav jf. erklæringsbekendtgørelsen og det som ISA 700 fastlægger at revisionspåtegningen skal indeholde. Såfremt revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis eller der er væsentlige fejlinformationer i regnskabet, skal der ske en modifikation af revisionspåtegningen jf. ISA 705. Der findes også ISA 706 som omhandler revisors mulighed for at afgive en fremhævelse af forhold i regnskabet eller om revisionen. Disse forhold påvirker dog ikke revisors konklusion. Vi vil i det efterfølgende kort definere KAM, som er en del af revisionspåtegningen Definitionen af KAM I henhold til ISA 701 er målet, at revisor skal kommunikere de fastlagte centrale forhold ved revisionen og herefter udforme en konklusion til regnskabet og kommunikere disse forhold i revisionspåtegningen. I ISA er KAM defineret som Citat: "de forhold, der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Centrale forhold ved revisionen vælges blandt forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse." Som det fremgår af definitionen er det et krav, at KAM er blevet kommunikeret til den øverste ledelse i virksomheden. Derudover er det også et krav, at det er de mest betydelige forhold som bliver kommunikeret. Hermed menes det at det er de forhold som revisor har vurderet, som værende mest betydelige set i en sammenhæng med kvantitative og kvalitative faktorer. Dette kan både være relativ størrelse, arten af og indvirkningen på erklæringsemnet og regnskabsbrugernes interesse. Denne interesse er de forhold som revisor har drøftet mest med den øverste ledelse igennem udførslen af revisionen. Ud fra de kommunikerede forhold til ledelsen, skal revisor fastlægge, hvilke KAM der skal kommunikeres i revisionspåtegningen. Dette vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit Fastlæggelse af KAM Det er i planlægningsfasen af revisionsprocessen, revisor får identificeret mulige KAM. Dette sker ved, at revisor identificerer mulige risici, og allerede her ud fra sin faglige vurdering, har fokus på hvilke forhold der kan kræve betydelig opmærksomhed under revisionen. 48

49 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv De forhold der kan kræve en betydelig opmærksomhed fra revisors side, er de forhold, hvor der er identificeret en risiko for væsentlige fejlinformationer i regnskabet, hvilket typisk er områder, hvor der er en forhøjet kontrolrisiko eller iboende risiko. Jo højere den vurderede risiko for fejlinformationer er, jo mere relevant og pålideligt revisionsbevis skal revisor opnå ved sin revision. Ved fastlæggelsen af hvilke KAM der skal kommunikeres i revisionspåtegningen, skal revisor tage hensyn til følgende jf. ISA Citat: 1 "Områder med højre vurderet risiko for væsentlig fejlinformation eller betydelige risici identificeret i overensstemmelse med ISA Betydelige vurderinger fra revisors side vedr. områder i regnskabet, der har involveret betydelig ledelsesvurdering, herunder regnskabsmæssige skøn, der er identificeret som værende forbundet med stor skønsmæssig usikkerhed 3 Indvirkningen på revisionen af betydelige begivenheder eller transaktioner der har fundet sted i perioden" KAM kan ud fra ovenstående fortolkes som værende forhold, der er forbundet med en særlig risiko, set i forhold til virksomhedens aktivitet, kompleksitet, regnskabsmæssige skøn/ledelsesvurdering, samt betydningsfulde begivenheder eller transaktioner der har fundet sted i regnskabsperioden. Revisor skal derfor ved identifikationen af KAM anvende ISA 315, for at kunne identificere, om der er nogen forhold, der giver en forhøjet revisionsrisiko. Dette sker ved, som tidligere nævnt, at revisor udfører nogle risikovurderingshandlinger (se afsnit 9.2.2). Foruden ISA 315, finder ISA 540 vedr. revision af regnskabsmæssige skøn også anvendelse ved identifikationen af KAM. ISA 540 definerer regnskabsmæssige skøn således jf. pkt. 7A Citat: "En tilnærmet angivelse af et monetært beløb i mangel af en præcis målemetode. Dette begreb anvendes derfor for et beløb målt til dagsværdi, hvor der er skønsmæssig usikkerhed, samt for andre beløb, der kræver skøn" "Formålet med målingen er for nogle regnskabsmæssige skøn at forudsige udfaldet af en eller flere transaktioner, begivenheder eller forhold, der medfører behovet for det regnskabsmæssige skøn" (ISA 540.2) Regnskabsmæssige skøn kan anses for at være en KAM i forhold til et regnskab, fordi der ofte er tale om ledelsesvurderinger som er foretaget på et subjektivt grundlag og derfor er påvirket af ledelsens holdninger. Derudover er der oftest også tale om forhold, som kan være vanskelige at opgøre korrekt på det tidspunkt hvor der aflægges et regnskab, hvilket kan medføre en forhøjet risiko for væsentlige fejlinformationer i regnskabet. 49

50 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Foruden betydelige risici, kan der også eksisterer besvigelsesrisici, som ofte er forbundet med indregningen af omsætningen. Det er her et krav, at revisor skal forholde sig til denne risiko, samt det forhold, at ledelsen kan tilsidesætte de interne kontroller, som kan medføre væsentlige fejlinformationer og dermed være en betydelig risiko. Alt afhængigt af deres art, kræver disse risici ikke nødvendigvis en betydelig opmærksomhed fra revisors side og vil derfor ikke indgå i revisors fastlæggelse af KAM jf. ISA 701.A21. I forbindelse med fastlæggelsen af KAM, skal revisor også overveje om der er andre forhold der kan have betydning for fastlæggelse af KAM. Dette kan være økonomiske, regnskabsmæssige, lovgivningsmæssige, branchemæssige forhold eller andre samfundsmæssige forhold, som kan påvirke revisors tilgang til revisionen og resultere i forhold, der kræver en betydelig opmærksomhed fra revisors side. Ved fastlæggelsen af, hvor mange forhold som kræver betydelig opmærksomhed fra revisors side, beror dette på revisors faglige vurdering. Antallet af KAM der skal medtages i revisionspåtegningen er afhængig af virksomhedens størrelse, kompleksitet og arten af dens forretningsaktiviteter, omgivelser samt de faktiske forhold og omstændigheder ved revisionsopgaven jf. ISA 701.A30. Ud fra de KAM, som revisor har identificeret, kan der være nogle af disse KAM, der ikke skal videreformidles i revisionspåtegningen. Dette fremgår af ISA De forhold det drejer sig om her, er lovgivningsmæssige eller andre reguleringer, som gør at disse KAM ikke skal medtages. Et anden men yderst sjældent tilfælde, hvor der ikke skal offentliggøres en KAM er, hvis der er et forhold som vil have negative konsekvenser for virksomheden (fx følsomme konkurrencemæssige oplysninger som ikke allerede er offentliggjort af selskabet selv). Er et sådan forhold allerede kendt af offentligheden, kan dette forhold godt tages med som en KAM. 50

51 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Revisors identifikation af KAM, kan illustreres via nedenstående figur: Figur 12 Identifikationen af KAM (Kilde: egen tilvirkning) Når revisor har fået identificeret de KAM, som revisor vurderer skal medtages i revisionspåtegningen, gælder der specifikke krav til hvorledes dette skal præsenteres, hvilket vil blive gennemgået i det efterfølgende Krav til præsentationen af KAM Revisor skal ved kommunikationen af KAM i sin revisionspåtegning have for øje, at KAM ikke er en erstatning for: (ISA 701.4) At regnskabet ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger i forhold til den regnskabsmæssige begrebsramme, eller andre oplysninger som er nødvendige for at regnskabet udviser et retvisende billede At revisor udtrykker en modificeret konklusion, når omstændighederne ved en specifik revisionsopgave kræver dette iflg. ISA 705 At kommunikere, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold der ville kunne rejse tvivl om at selskabet kunne fortsætte driften En særskilt konklusion om enkeltstående forhold. 51

52 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Når revisor har vurderet, at ovenstående ikke er aktuelt, skal revisor iflg. ISA for hvert af de identificerede KAM, anvende en passende underoverskrift i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen med overskriften "Centrale forhold ved revisionen". I dette afsnit skal følgende anføres citat ISA : "Centrale forhold ved revisionen er de forhold der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og at Disse forhold blev behandlet som en del af revisionen af regnskabet som helhed og ved udformningen af revisors konklusion derpå, og at revisor ikke afgiver nogen særskilt konklusion om disse forhold" ISA gælder ikke i de tilfælde, hvor revisionspåtegningen udtrykker en manglende konklusion jf. ISA I de tilfælde, hvor de identificerede KAM medfører, at der skal ske en modifikation af revisionspåtegningen efter ISA 705 eller 570 (Going Concern), skal revisor medtage en udtalelse under de centrale forhold, hvor der bliver henvist til modifikationen jf. ISA I de tilfælde hvor revisor ikke har identificeret nogen KAM, skal revisor under afsnittet for KAM medtage en redegørelse som beskriver, at der ikke er identificeret nogen KAM Beskrivelse af KAM Revisor skal i sin beskrivelse af KAM inddrage hvorfor forholdet anses for at være en KAM, og hvordan revisor har revideret forholdet i forbindelse med revisionen jf. ISA Det er i vejledningen til dette punkt angivet, at beskrivelsen af KAM skal være tilstrækkeligt dækkende og forståelig overfor for regnskabsbruger, og der skal være et begrænset brug af tekniske revisionsbegreber. Beskrivelsen af KAM er ikke en gentagelse af det som der allerede er oplyst i regnskabet, men kan være en mere dybdegående beskrivelse af forholdet. Beskrivelsen af KAM kan indeholde en henvisning til de tilknyttede oplysninger fx en note i årsregnskabet. Vedr. detaljeringsgraden af hvilket arbejde revisor har udført, er det i vejledningen til ISA 701.A46 angivet at denne beskrivelse skal indeholde følgende Citat: "De aspekter ved revisors reaktion eller metode, der var mest relevant for forholdt eller var specifikke i relation til den vurderede risiko for væsentlig fejlinformation En kort oversigt over udførte handlinger En indikation af udfaldet over udførte handlinger Centrale observationer vedr. forholdet" Revisor skal ved formuleringen af KAM sørge for, at det ikke er standardformuleringer der anvendes, samt at KAM er formuleret i et sprog som er forståelig over for regnskabsbruger. 52

53 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv Vi vil i det efterfølgende komme ind på konkrete eksempler vedrørende KAM Eksempler på KAM I forbindelse med begrebet KAM blev introduceret i revisionspåtegningen, har IAASB udarbejdet en række eksempler på, hvad der kunne være en KAM (IAASB, Auditor Reporting illustrative Key Audit Matters, 2015). Det er af IAASB fastlagt, at revisor i sin revisionspåtegning altid skal medtage følgende pasus omkring KAM, medmindre det i lovgivningen er fastlagt, at man ikke må medtage dette (IAASB, Auditor Reporting illustrative Key Audit Matters, 2015) Citat: Derudover er der også krav om at følgende skal fremgå af selve revisionspåtegningen under revisors ansvar, (IAASB, Auditor Reporting illustrative Key Audit Matters, 2015) Citat: Antallet af KAM der bliver rapporteret i revisionspåtegningen er afhængig af, hvor kompleks virksomheden er, herunder også virksomhedens omverden. Det fremgår af forudgående afsnit, at det i revisionspåtegningen er vigtigt, at det fremgår hvorfor der er tale om en KAM og hvorledes denne KAM er revideret. IAASB er kommet med følgende eksempler på, hvorledes det kan beskrives hvorfor der foreligger en KAM, samt hvorledes KAM er revideret (IAASB, Auditor Reporting illustrative Key Audit Matters, 2015) Citat: 53

54 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv 10.6 Sammenfatning Revisionsrisiko & væsentlighed Revisionsrisikoen er risikoen for, at revisor afgiver en blank påtegning selvom regnskabet indeholder fejlinformationer. Revisionsrisikoen består af opdagelsesrisikoen, kontrolrisikoen og iboende risiko. Revisor ikke kan påvirke kontrolrisikoen og den iboende risiko. For at kunne identificere risikoen, udfører revisor en risikovurderingsproces, hvor de mest risikofyldte områder bliver identificeret. Ved identifikationen af revisionsrisikoen er det vigtigt, at revisor forholder sig til hvilket revisionsmål risikoen vedrører, idet at revisor herved kan designe mere specifikke revisionshandlinger til afdækningen af revisionsrisikoen. Foruden at revisor skal identificere de mest risikofyldte områder, skal revisor også fastlægge et væsentlighedsniveau, for at vurdere hvilke områder der er væsentlige. Såfremt der findes fejl i regnskabet anvendes væsentlighed også til vurderingen af om disse har en betydning for regnskabsbrugers beslutningsgrundlag. Det er revisionsrisikoen som har en betydning for revisors fastlæggelse af KAM Key Audit Matters KAM indgår i revisionspåtegningen og blev indført i 2016 og har virkning for de regnskaber som der slutter den 15. december 2016 eller senere, i første omgang var bestemmelserne om KAM kun gældende for de børsnoterede virksomheder. Formålet med indførslen af KAM var at give regnskabsbrugere flere informationer omkring de forhold som revisor via sin risikovurdering har vurderet er mest betydningsfulde. 54

55 Kapitel 4 Risiko, væsentlighed og KAM i et teoretisk perspektiv KAM er i ISA 701 defineret som værende de forhold der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. KAM skal udvælges blandt de forhold der er blevet kommunikeret til den øverste ledelse. Revisor kan allerede i planlægningsfasen præ definere, hvilke KAM der er for en virksomhed, idet KAM typisk vil omfatte områder, hvor der identificeret en risiko for væsentlige fejlinformationer i regnskabet. Hvilket typisk omfatter områder, hvor der er en forhøjet kontrolrisiko eller iboende risiko. KAM vil typisk omfatte områder som er komplekse, samt de områder, hvor der bliver udøvet en form for regnskabsmæssigt skøn. KAM kan også omfatte betydningsfulde begivenheder eller væsentlige transaktioner som der har fundet sted i regnskabsperioden. For at revisor kan identificere hvilke KAM der skal med i revisionspåtegningen, skal revisor anvende ISA 315, hvoraf det fremgår, at revisor som led i planlægningen af sin revision skal udføre en række risikovurderingshandlinger. Revisor skal ved fastlæggelsen af KAM, overveje om der er andre forhold som kan have betydning for fastlæggelsen af KAM. Dette kan eksempelvis være økonomiske, regnskabsmæssige, lovgivningsmæssige, branchemæssige eller andre samfundsmæssige forhold som kræver en betydelig opmærksomhed fra revisors side. Det er revisors faglige vurdering at fastlægge hvilke KAM som er mest betydelige. Antallet af KAM kan variere fra virksomhed til virksomhed, typisk har mere komplekse og/eller internationale virksomheder flere KAM. Der kan også være noget lovgivningsmæssigt som gør at man ikke skal have en KAM med i revisionspåtegningen. Derudover må der heller ikke medtages KAM som kan have negative konsekvenser for virksomheden. Vedr. præsentationen af KAM er det vigtigt, at revisor har for øje, at KAM ikke må være en erstatning for, at regnskabet ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger i forhold til den regnskabsmæssige begrebsramme, eller andre oplysninger som er nødvendige for at regnskabet udviser et retvisende billede. KAM kan endvidere ikke være en erstatning for, at revisor skal udtrykke en modificeret konklusion, samt at kommunikere usikkerheder omkring virksomhedens fortsatte drift. I de tilfælde hvor revisor ikke har identificeret nogen KAM, skal revisor begrunde under afsnittet for KAM hvorfor der ikke er en KAM. Revisor skal som led i beskrivelsen af KAM, kort redegøre for hvorfor forholdet anses for at være en KAM, samt hvilke revisionshandlinger der er udført, samt en indikation af udfaldet over de udførte revisionshandlinger. Derudover skal revisor forsøge at undgå anvendelsen af standardformuleringer, og de formulerede KAM skal være forståelige over for regnskabsbrugeren. Selve beskrivelsen af KAM skal endvidere indeholde en henvisning til den relevante note/regnskabspraksis for området. 55

56 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Vi vil dette kapitel kort gennemgå den datakodning der er sket i forbindelse med de udvalgte årsrapporter, herunder vil vi gennemgå de brancher, vi har valgt at inddele de enkelte selskaber i, og baggrunden for hvorfor vi har valgt denne inddeling. Vi vil også i dette afsnit kort redegøre for hvad vi vil gennemgå i forbindelse med analysen af årsrapporterne. 11 Empiriske data og den indledende analyse af disse 11.1 Indledning Begrebet KAM har været diskuteret igennem en årrække. KAM er et subjektivt begreb, der er udarbejdet en international revisionsstandard om. På trods af dette, skal revisor stadig afgøre, hvilke forhold der er betydelige risici ved og hvilke af disse risici der skal medtages som KAM i revisionspåtegningen. Herudover skal de overvejelser revisor har, med henhold til fastlæggelsen af KAM, foretages ud fra revisors faglige vurdering. Vi har i afsnit 8 analyseret den historiske baggrund for indførslen af KAM, og derudover har vi i afsnit 9.2 og 9.3 redegjort for, hvad der teoretisk forstås ved risiko og væsentlighed. Endvidere har vi redegjort for sammenhængen mellem risiko og KAM. I afsnit 10, har vi foretaget en teoretisk gennemgang af KAM, herunder hvorledes dette skal præsenteres i revisionspåtegningen og hvorledes KAM fastlægges. Det er med baggrund i den viden, vi har opnået ved at skrive disse afsnit, vi vil foretage en analyse af årsrapporter for de danske børsnoterede selskaber Formålet med analysen Formålet med vores analyse af årsrapporter er, at vi vil analysere os frem til hvorledes revisor har identificeret hvilke KAM der skal offentliggøres i revisionspåtegningen, og om denne offentliggørelse af KAM er med til at give en bedre indsigt i revisors risikovurdering. Dette vil vi belyse ved, at vi vil finde ud af om der er nogle generelle tendenser inden for specifikke brancher i forhold til de KAM, der er offentliggjort i årsrapporterne. Endvidere vil vi undersøge, om ISA 701's krav vedr. formulering af KAM er overholdt. Herunder om KAM er formuleret i et forståeligt sprog, samt om det fremgår, hvorfor revisor har udvalgt de specifikke KAM og hvorledes revisor har revideret/forholdt sig til disse. Vi vil også analysere om der er anvendt standardformuleringer eller om ISA 701's krav om virksomhedsspecifikke formuleringer er overholdt. 56

57 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Via den empiriske analyse af udvalgte årsrapporter, vil vi belyse følgende aspekter af revisors fastlæggelse af KAM: 1 Er der afgivet en KAM i revisionspåtegningen og hvis ikke, er der en beskrivelse af, hvorfor der ikke er afgivet en KAM? 2 Fremgår det af de formulerede KAM i årsrapporterne, hvorfor revisor har valgt, at det er disse KAM der skal offentliggøres i revisionspåtegningen? (Dette er områder, hvor der er en forhøjet risiko) 3 Fremgår det af revisors formuleringen af KAM, at KAM en er valgt ud fra en af følgende forhold? Er det ledelsesmæssige vurderinger? Er der tale om komplekse transaktioner? Er der tale om betydelige begivenheder eller transaktioner? Er de tale om transaktioner med nærtstående parter? Er der tale om transaktioner udenfor selskabets normale forretningsområde? Er der tale om besvigelser? 4 Fremgår det hvorledes revisor har forholdt sig til/revideret området? (Hvilke revisionshandlinger revisor har udført) 5 Er de formulerede KAM virksomhedsspecifikke eller er der tale om branchespecifikke forhold? eller er det standardformuleringer der er anvendt? 6 Er KAM beskrevet i et forståeligt sprog? (Der må ikke være anvendt revisionstekniske termer) 7 Hvilken type KAM er der afgivet? (Er den inden for omsætning, varelager o.lign. og hvad kendetegner de KAM der er afgivet, er det fx regnskabsmæssig skøn) 8 Er der henvisninger til øvrige steder i årsrapporten? Fx noter o.lign. 9 Hvor mange KAM er der med i revisionspåtegningen? (Anvendes til at belyse om der er flere risici inden for en specifik branche) Det er ovenstående punkter, vi vil have fokus på i forbindelse med vores analyse af årsrapporterne. Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive, hvorledes dataindsamlingen i forbindelse med årsrapporterne er foregået. 57

58 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter 11.3 Dataindsamling Formålet med dette afsnit er at redegøre for, hvordan vi har indsamlet de data, der er anvendt til analysen og hvorledes vi har udvalgt disse data. Analysen tager udgangspunkt i offentliggjorte årsrapporter for danske børsnoterede selskaber for Dette omfatter de selskaber der pr er børsnoteret på den københavnske fondsbørs under LargeCap, MiddleCap, SmallCap. Vi har fravalgt FirstNorth indekset, idet den type selskaber der er børsnoteret her, typisk er yngre/vækstorienteret selskaber, der ikke har eksisteret i så mange år, og derfor er der risiko for, at deres 2016 revisionspåtegning ikke indeholder KAM, idet selskabet kunne risikere ikke at være børsnoteret i Fx fandt vi via det første udtræk vi lavede over alle børsnoteret selskaber inkl. FirstNorth, at Conferize og GreenMobility først blev børsnoteret i 2017 og derfor har de ikke i 2016 været underlagt reglerne om KAM. Listen vi trak over alle børsnoterede selskaber fremgår af bilag 6. Denne liste er trukket via MorningStar den og omfattede i alt 152 selskaber. Det er dog ikke denne liste vi har anvendt i analysen grundet, at denne indeholdte selskaber som er børsnoteret på First North. Listen vi har valgt at anvende til analysen, er trukket fra NASDAQ OMX Nordic, den og omfatter LargeCap, MiddleCap, SmallCap (listen ses i bilag 8). Denne liste indeholder i alt 141 selskaber (før frasortering af B aktier). Herefter har vi frasorteret B aktierne, således det enkelte selskab kun indgår én gang i selve opgørelsen og dermed kommer vi frem til 136 selskaber i alt. Ud af disse 136 selskaber, har vi i forbindelse med gennemgangen af disse konstateret, at der er to af disse som først blev børsnoteret i 2017 (TCM Group og Orphazyme). Vi har derfor udeladt disse to selskaber fra vores analyse og den samlede population af selskaber, som vores analyse vil være omfattet af, er dermed 134 selskaber Overvejelser omkring analyseperioden De årsrapporter der har været omfattet af vores analyse, er årsrapporter for Årsagen hertil skyldes, at der i 2017 er kommet en række andre offentlige selskaber med (kommuner, regioner og større 60 selskaber) under bestemmelsen vedr. KAM og de skal derfor i 2017 offentliggøre KAM i deres revisionspåtegning. Foruden dette forhold, er det heller ikke alle selskaber der har offentliggjort deres årsrapport 2017 endnu (skrevet pr ). Set dette i forhold til at sikre fuldstændigheden i de data der bliver analyseret, har vi valgt ikke at medtage 2017 årsrapporter i vores analyse Indsamlingen af årsrapporterne Til at indsamle årsrapporterne, har vi primært anvendt CVR.dk. Der har dog været nogle selskaber fx TORM PLC og G4S, hvor vi har været nødsaget til at gå ind på moderselskabernes hjemmesider og finde koncernårsrapporterne hvor KAM har fremgået, idet at KAM ikke fremgik af de årsrapporter som vi i første omgang fandt på CVR.dk, da KAM kun indgår i moderselskabets årsrapport, og denne ikke i alle tilfælde var tilgængelig på CVR.dk. Både TORM PLC og G4S's revisionspåtegninger er omfattet af de regler, der er 58

59 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter gældende for engelske børsnoterede selskaber. Dette betyder at deres revisionspåtegninger har været mere omfattende end de danske selskabers revisionspåtegninger Kodning af data Vi vil i dette afsnit redegøre for den metodiske bearbejdning og kodning af data Implementerings år ISA 701 blev fuldt ud implementeret for børsnoteret selskaber hvis balancedato slutter den 15.december 2016 eller senere. Dette betyder, at vi i analysen kun kan inddrage 2016 og 2017 (regnskaber med skævt regnskabsår) regnskaber. Derudover er standarden kun gældende for børsnoterede virksomheder, men senere er også flere PIE virksomheder omfattet. Det første regnskabsår hvor standarden var gældende, var dermed perioden Dette betyder, at der kun er to regnskabsår man kan bruge, hvis man har regnskabsafslutning den Omvendt hvis et selskab har regnskabsafslutning den 30.09, så har man kun nået at offentliggøre et årsregnskab med KAM Dataudvælgelse Vi har i forbindelse med vores bearbejdning af de indsamlede data, valgt at foretage en inddeling af samtlige selskaber i populationen ind i forskellige brancher. Den metodik vi har anvendt i forbindelse med selve inddelingen af selskaberne i brancher er, at vi i første omgang anvendte de sektorer og industrier der fremgik af MorningStar. Dette resulterede i, at selskaberne jf. MorningStar kunne inddeles i følgende sektorer: Telekommunikation Teknologi Sundhed Olie og gas Materialer Industri Forsyning Forbrugsvarer Finans Ejendomme Cyklisk forbrug Figur 13 Virksomheder fordelt på sektor jf. MorningStar (kilde: egen tilvirkning) For en oversigt over hvorledes MorningStar har foretaget inddelingen pr. industri, henvises til bilag 6. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der to sektorer, hvor der kun er et selskab i, og det vil derfor for os, ikke 59

60 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter give mening at se på disse selskaber i en branchesammenligning, idet der kun er et selskab. Vi har derfor som led i analysen foretaget vores egen gennemgang af brancherne, for at se om der var nogle af de selskaber der kunne komme ind i en anden branche. Vi har påset om disse evt. kunne lægges sammen med andre selskaber i nogle lignede brancher. Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at vi har analyseret de enkelte selskabers årsrapporter, samt været inde på selskabets hjemmeside, for at se hvad selskabet beskæftigede sig med. Med udgangspunkt i denne gennemgang, er vi kommet frem til følgende brancher, som vi har valgt at anvende i vores analyse fremadrettet. Oversigten over disse brancher fremgår i nedenstående figur: Figur 14 Oversigt over brancher efter egen inddeling, Kilde: egen tilvirkning Vi vil i det efterfølgende komme nærmere ind på, hvilke selskaber vi har placeret i hvilke brancher og hvorfor vi mener, disse selskaber er sammenlignelige. Dog fremgår det også i ovenstående figur, at der er en branche som hedder "Ingen branche". Denne kategori indeholder selskaber der er så store, at de har flere forskellige aktiviteter og er mere komplekse, fx A.P. Møller, og kan derfor ikke sammenlignes med de andre selskaber. Endvidere indeholder denne kategori også de selskaber, hvor der kun er ét selskab i 60

61 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter branchen, og dermed er der ikke noget sammenligningsgrundlag. De selskaber der er omfattet af Ingen branche er følgende: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche A.P. Møller Mærsk A Industri Havne Ingen branche Vestas Wind Systems Industri Industri generelt Ingen branche United International Enterprises Ltd Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche Tivoli Cyklisk forbrug Sportsartikler Ingen branche TDC Telekommunikation Kommunikationsservice Ingen branche SP Group Cyklisk forbrug Gummi og plastik Ingen branche Skako Industri Industri generelt Ingen branche Andersen & Martini B Cyklisk forbrug Bilforhandler Ingen branche Silkeborg IF Invest Cyklisk forbrug Sportsartikler Ingen branche Atlantic Petroleum Olie og gas Olie og gas udforskning Ingen branche Schouw & Co. Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche Scandinavian Tobacco Group Forbrugsvarer Tobak Ingen branche Scandinavian Brake Systems Cyklisk forbrug reservedel til biler Ingen branche SAS AB Industri Lufthavn og service Ingen branche Rovsing Industri Luftforsvar Ingen branche Roblon B Industri Industri generelt Ingen branche Brd. Klee B Industri Industri generelt Ingen branche PARKEN Sport & Entertainment Cyklisk forbrug Sportsartikler Ingen branche Brdr.Hartmann Cyklisk forbrug Indbakning Ingen branche NTR Holding B Teknologi Elektronik komponenter Ingen branche NKT A/S Teknologi elektronik distrubition Ingen branche Nilfisk Holding Industri Industri generelt Ingen branche Migatronic B Industri Industri generelt Ingen branche Matas Cyklisk forbrug Nichebutikker Ingen branche Københavns Lufthavne Industri Lufthavn og service Ingen branche InterMail Materialer Papir og lignende Ingen branche Glunz & Jensen Holding Industri Industri generelt Ingen branche FLSmidth & Co Industri Industri generelt Ingen branche FirstFarms Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche F.E. Bording B Industri B2B service Ingen branche Euroinvestor.com Industri B2B service Ingen branche Figur 15 Oversigt over selskaber ingen branche (kilde: egen tilvirkning) Som det fremgår af ovenstående, er F.E. Bording og Euroinvstor.com sat i samme industri jf. Morning Star. Vi har dog valgt ikke, at placere disse i en branche for sig selv, idet det er vidt forskellige produkter de levere. Euroinvestor er et selskab, der beskæftiger sig med portaldrift, med fokus på aktie og boligmarkedet, derudover formidler de også boliglån. F.E Bording beskæftiger sig primært med marketing, og derfor mener vi ikke, at disse to selskaber kan sammenlignes, idet at det ikke er samme produkt som de leverer og det er ikke samme kundegruppe. Vi mener derfor, at der ikke nødvendigvis vil være de samme risici i de to selskaber. Det fremgår også af ovenstående at Tivoli, PARKEN og Silkeborg IF er blevet kategoriseret inden for samme industri/branche efter MorningStar. Vi mener ikke, at kunne sammenligne disse tre selskaber, idet PARKEN indeholder aktiviteterne fra Fitness.dk, samt FC København og Lalandia. Denne type aktiviteter har Tivoli ikke. Man kunne argumentere for, at PARKEN muligvis kunne komme med i kategorien 61

62 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter "Fodboldklubber", men vi har fravalgt at gøre dette, grundet netop at PARKEN har aktiviteterne omkring Lalandia og Fitness.dk som jf. deres årsrapport 2016 udgør mere end halvdelen af deres indtægter. Vedr. Silkeborg IF mener vi, at denne ikke kan kategoriseres som værende i branchen "Fodboldklubber" idet, denne også har investeringsejendomme, som en del af aktiviteterne og størstedelen af deres omsætning jf. årsrapporten 2016 hidrører fra udleje af ejendomme. Årsagen til at vi har valgt ikke at komme Silkeborg IF i branchen "Investeringsejendomme" skyldes, at de har aktiviteter inden for fodbold, og det som vi har klassificeret som værende "Investeringsejendomme" er rene investeringsejendomsselskaber. Iflg. MorningStars inddeling, bliver følgende selskaber kategoriseret i samme branche, som hedder "Industri generelt" Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Brd. Klee B Industri Industri generelt Ingen branche FLSmidth & Co Industri Industri generelt Ingen branche Glunz & Jensen Holding Industri Industri generelt Ingen branche Migatronic B Industri Industri generelt Ingen branche Nilfisk Holding Industri Industri generelt Ingen branche Roblon B Industri Industri generelt Ingen branche Skako Industri Industri generelt Ingen branche Vestas Wind Systems Industri Industri generelt Ingen branche Figur 16 Oversigt over selskaber indenfor industri generelt Kilde: egen tilvirkning Vi har valgt ikke at have en branche som hedder "Industri Generelt", hvor vi sammenligner ovenstående selskaber, idet at det er vidt forskellige produkter som de producerer og leverer, samt at det er forskellige kundegrupper de leverer til. Derudover er kompleksiteten af selskaberne også meget forskellig. Eksempelvis er FLSmidth & Co. mere kompleks end nogen af de andre inden for industrien, grundet sin størrelse og mængde af aktiviteter, hvilket også er årsagen til at ovenstående selskaber ikke er kommet ind i andre brancher fx byggematerialebranchen. Vedr. Vestas som også er med i "Industri generelt", mener vi her at klassifikationen vedr. Vestas er korrekt, idet at den ikke vil kunne indgå i fx energi branchen, da de selskaber der indgår i denne branche sælger/køber energi. Der er ikke nogen af disse selskaber, som producerer vindmøller, og dermed kommer den ind i kategorien Ingen branche. Det fremgår af ovenstående, at følgende selskaber er blevet kategoriseret inden for samme branche iflg. MorningStar: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche United International Enterprises Ltd Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche Schouw & Co. Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche FirstFarms Forbrugsvarer Madvarer Ingen branche Figur 17 Oversigt over selskaber Madvarer (Kilde: egen tilvirkning) Årsagen til, at vi har valgt ikke at sammenligne ovenstående selskaber, skyldes at fx Schouw & Co. har rigtig mange forskellige aktiviteter (fiskefoder og tekstiler til hygiejneindustrien fx bleer og hygiejnebind) 62

63 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter og dermed beskæftiger de sig ikke kun med madvarer. FirstFarms har bl.a. mark og jorddrift, samt svineproduktion. United International Enterprises producerer palmeolie mm. Med baggrund i dette, mener vi derfor ikke, at disse kan sammenlignes. Hvis vi ser på de andre selskaber, mener vi her, at der heller ikke er nogen af disse der kan sammenlignes med. Man kan argumentere for Matas skulle medtages i branchen "Mode og tekstilbranchen" idet de forhandler skønhedsprodukter som man kunne argumentere for var en del af modebranchen. Dog har vi valgt ikke at medtage Matas under denne branche idet, at Matas ikke producerer deres egne produkter ligesom hhv. Pandora og IC Group gør. Det at Pandora og IC Group selv producerer, kan medføre, at der kan være nogle andre risici. Vi vil i det efterfølgende, gennemgå de forskellige brancher vi har valgt selskaberne skal indgå i Gennemgang af branchen Banker Nedenfor er en oversigt over de selskaber der indgår i branchen "Bank branche". Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Østjydsk Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Vestjysk Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Totalbanken Finans Banker, region, Europa Bank branche Sydbank Finans Banker, region, Europa Bank branche Sparekassen Sjælland Fyn Finans Banker, region, Europa Bank branche Alm. Brand Finans Husforskringer Bank branche Spar Nord Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Skjern Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Salling Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Ringkjøbing Landbobank Finans Banker, region, Europa Bank branche Nordjyske Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Nordfyns Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche BankNordik Finans Banker, region, Europa Bank branche Nordea Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Møns Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Lån og Spar Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Lollands Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Kreditbanken Finans Banker, region, Europa Bank branche Jyske Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Jutlander Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Hvidbjerg Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Grønlandsbanken Finans Banker, region, Europa Bank branche Fynske Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Djurslands Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Danske Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Danske Andelskassers Bank Finans Banker, region, Europa Bank branche Figur 18 Oversigt selskaber bank branche (kilde: egen tilvirkning) Man kan argumentere for at Alm. Brand ikke skulle være i denne branche, da MorningStar mener, at der er tale om en branche der hedder husforsikringer. Man kan dermed argumentere for, at denne skal ind under forsikringsbranchen i stedet. Vi har valgt, at Alm. Brand skal med i bankbranchen grundet, at dens primære aktiviteter består af bankaktiviteter jf. årsrapporten Selskabet har dog forsikring, men det har nogle af de andre banker også, og vi har derfor valgt, at reklassificere den til at være en bank. Et andet punkt der kunne overvejes i forbindelse med denne branche, er om man skulle adskille de større banker fra de mindre banker, idet de har flere aktiviteter og er mere komplekse end de mindre 63

64 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter banker. Vi har dog valgt ikke at gøre dette, idet vi har vurderet, at der ikke er behov for dette. Vi vil dog have dette for øje i vores analyse af årsrapporterne Gennemgang branche for Biotek industrien/medicinal Branchen omkring bioteknologi/medicin indeholder følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Zealand Pharma Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal Veloxis Pharmaceuticals Sundhed Medicinal Biotek industrien/ Medicinal ONXEO EUR0.25 Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal Novo Nordisk B Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal ALK Abelló Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal NeuroSearch Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal Lundbeck Sundhed Medicinal Biotek industrien/ Medicinal Genmab Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal Bioporto B Sundhed Medicinskdiagnostiasering Biotek industrien/ Medicinal Bavarian Nordic Sundhed Bioteknologi Biotek industrien/ Medicinal Figur 19 Oversigt selskaber inden for biotek/medicinal (Kilde: egen tilvirkning) Vi har valgt, at disse selskaber kan sættes sammen grundet, at det der kendetegner alle disse selskaber, er at de er afhængige af at deres produkter skal gennemgå en godkendelsesproces. Der er en risiko for, at et af deres produkter ikke bliver godkendt, og at de derved ikke har omsætningen på dette produkt. Derudover har alle selskaberne forskning og udviklingsomkostninger. Nogle har omsætning, der vil kunne tilsvare de forsknings og udviklingsomkostninger der er, men der er også andre inden for branchen, hvor størstedelen af aktiviteterne består af forskning og udvikling og de har ikke en omsætning som tilsvarer disse omkostninger. Dette vil vi have for øje, når vi foretager analyse af årsrapporterne i forbindelse med KAM. Vi er ved analysen af årsrapporterne opmærksomme på at selskaberne Novo Nordisk og Lundbeck, er større og mere komplekse end de andre selskaber inden for branchen, og der kan derfor være nogle specielle KAM ved disse større selskaber Bryggeri branchen Bryggeribranchen er sammensat af følgende selskaber i vores analyse: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Royal Unibrew Forbrugsvarer Bryggeri Bryggeri Harboes Bryggeri B Forbrugsvarer Bryggeri Bryggeri Carlsberg A Forbrugsvarer Bryggeri Bryggeri Figur 20 Oversigt over Bryggeri branchen (Kilde: egen tilvirkning) Det der kendetegner ovenstående selskaber er, at de alle tre er bryggerier, som både producerer og sælger deres produkter. Det eneste man kan overveje er, om størrelsen (målt på omsætning) kan have en betydning for om selskaberne kan sammenlignes. Fx er Carlsberg mere end dobbelt så stor som de to andre selskaber den sammenlignes med. Vi mener, at dette ikke er et problem, da alle tre selskaber har nogenlunde samme produkt og kundesegment. Et andet punkt vi har haft i overvejelserne, ved klassifikationen af ovenstående bryggerier, var om der kunne være en risiko mht. eksport. Her har vi i vores 64

65 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter indledende analyser af selskaberne fundet ud af, at alle tre selskaber eksporterer til andre lande, hvorfor vi ikke ser dette som et problem Byggematerialebranchen Byggematerialebranchen er sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Solar B Teknologi elektronik distrubition Byggemateriale Branchen Sanistål B Industri Industri generelt Byggemateriale Branchen Rockwool International A Materialer Byggematerialer Byggemateriale Branchen Rias B Materialer Byggematerialer Byggemateriale Branchen H+H International Materialer Byggematerialer Byggemateriale Branchen Flügger B Materialer Byggematerialer Byggemateriale Branchen DLH B Materialer Tømre og træ Byggemateriale Branchen Brdr. A & O Johansen Industri Industrieldistrubition Byggemateriale Branchen Figur 21 Oversigt over selskaber i bygematerialebranchen (Kilde: egen tilvirkning) Vi har valgt at sætte ovenstående selskaber sammen i samme branche, idet Rockwool International, Rias, H+H og Flügger alle sammen leverer byggematerialer. Vedr. DLH, leverer disse tømre og træ, hvilket også er et byggemateriale. Vi skal ved DLH have for øje, at de ikke har nogen omsætning i 2016, idet de er under afvikling. DLH kan derfor være noget speciel vedr. deres KAM mht. salg af aktiver. Vedr. Solar, Brdr. A&O Johansen og Sanistål, er disse alle sammen VVS grossister eller lignende og dermed indirekte leverer til byggebranchen ved B2B, ligesom en række andre inden for denne branche. Det er med udgangspunkt i disse betragtninger, vi har valgt at indplacere disse i byggematerialebranchen Energibranchen Vores energibranche er sammensat af følgende to selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Ørsted Forsyning uafhængig el produktion Energi branchen Athena Investments Forsyning Forsyning el produktion Energi branchen Figur 22 Oversigt over selskaber inden for energi branchen (kilde: egen tilvirkning) Årsagen til vi har valgt at sætte disse selskaber sammen i én branche skyldes, at de hver især har med energi at gøre, herunder specielt vindmøller. Endvidere sælger de selskaber der er medtaget i denne branchen energi, og er derfor sat i samme branche. 65

66 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Entreprenørbranchen Entreprenørbranchen indeholder følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche TK Development Ejendomme Ejendom generelt Entreprenør branche Per Aarsleff B Industri Konstruktion Entreprenør branche Monberg & Thorsen B Industri Konstruktion Entreprenør branche Højgaard Holding A Industri Konstruktion Entreprenør branche Arkil Holding B Industri Konstruktion Entreprenør branche Figur 23 Oversigt over selskaber inden for entreprenør branchen (Kilde: egen tilvirkning) Vi har overvejet om TK Development skal ind i denne branche, men vi har valgt at tage den med, grundet de opfører ejendomme/entreprenørprojekter i lighed med de andre selskaber, og derfor har igangværende arbejder. På baggrund heraf, har vi valgt, at disse skal være i samme branche It branchen It branchen er sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche SimCorp Teknologi Computerprogrammer It branchen RTX Teknologi Kommunikationsudstyr It branchen NNIT Teknologi IT service It branchen Columbus Teknologi IT service It branchen cbrain Teknologi Computerprogrammer It branchen Figur 24 Oversigt over selskaber inden for it branchen (Kilde: egen tilvirkning) Fælles for SimCorp, NNIT, Columbus og cbrian er, at alle 4 udvikler og rådgiver omkring deres it løsninger. Vi mener derfor, at disse kan komme i samme branche. Vedr. RTX har vi her undersøgt, om de har nogle udviklingsaktiviteter og det er i den forbindelse konstateret, at det har de. Vi har derfor valgt, at RTX skal med i samme branche som de andre Branchen medicinskudstyr Vores branche medicinskudstyr er her sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Össur Sundhed Medicinskudstyr Medicinsk udstyr William Demant Holding Sundhed Medicinskudstyr Medicinsk udstyr GN Store Nord Sundhed Medicinskudstyr Medicinsk udstyr Coloplast B Sundhed Medicinsk instrumenter og materialer Medicinsk udstyr ChemoMetec Teknologi Vindenskabeligeinstrumenter Medicinsk udstyr Ambu Sundhed Medicinskudstyr Medicinsk udstyr Figur 25 Oversigt over selskaber inden for branchen medicinsk udstyr (Kilde: egen tilvirkning) De selskaber der kan diskuteres, om de skal indgå i denne branche er Coloplast og ChemoMetec. Vi vil mene, at Coloplast kan indgå i denne branche, idet de leverer stomiposer, hvilket kan anses for at være medicinskudstyr. ChemoMetec udvikler analyseudstyr til analyse af celler og vævsprøver. Det er med baggrund i disse betragtninger, vi har valgt, at disse to selskaber kan indgå i branchen "Medicinskudstyr". 66

67 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Branchen mode og tekstil Vores mode og tekstilbranche består af følgende to selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Pandora Cyklisk forbrug Luksusvarer Mode og tekstilbranche IC Group Cyklisk forbrug Tøj Mode og tekstilbranche Figur 26 Oversigt over selskaber inden for Mode og tekstilbranchen Vi har valgt, at sætte disse to selskaber i samme branche, idet de begge sælger og producerer produkter til modeindustrien. Pandora står som luksusvarer og det kunne IC Group til dels også idet, at IC Group sælger Malene Birger, Tiger of Sweden mm. Vi har her diskuteret om B&O kunne komme ind i "Mode og tekstilbranchen", da visse produkter fra B&O (fx høretelefonerne) kunne høre ind under modeindustrien, og derved kunne anses for at være en accessoires. Vi har valgt, at B&O ikke skal indgå i denne branche, idet at høretelefonerne/accessoires ikke er deres primære kerneforretning Rederibranchen Vores rederibranche er sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Torm PLC Industri Havne Rederi virksomhed Nordic Shipholders Industri Havne Rederi virksomhed D/S Norden Industri Havne Rederi virksomhed Figur 27 Oversigt over selskaber inden for Rederi virksomhed (Kilde: egen tilvirkning) Det der kendetegner ovenstående selskaber er, at de alle er rederiselskaber. Vi har diskuteret om A.P. Møller Mærsk skulle ind i denne branche, men vi har fravalgt dette, idet de har flere aktiviteter (Olie og Gas aktiviteter i 2016) Servicebranchen Vores servicebranche er sammensat af: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Santa Fe Group Cyklisk forbrug Person service Servicebranche ISS Industri B2B service Servicebranche G4S Industri Sikkerhedsfirmaer Servicebranche Figur 28 Oversigt over selskaber inden for service branchen (Kilde: egen tilvirkning) Vi har vurderet, at disse kan være i samme branche, da de alle yder en form for service. Det er ikke på samme markeder, men det er en form for service. Vi vurderer derfor, at risikoen kan være ens for disse selskaber, og derfor har vi sat dem i samme branche. Vi vil ved vores analyse være opmærksomme på, at selskaberne yder forskellige former for service. 67

68 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Branchen Speciale kemikalier til fødevarer Denne branche består af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Novozymes B Sundhed Bioteknologi Speciale kemikalier til fødevarer Chr. Hansen Holding Materialer Speciale kemikalier Speciale kemikalier til fødevarer Figur 29 Oversigt over virksomheder inden for branchen speciale kemikalier til fødevarer Vi har valgt, at disse to selskaber, kan komme i samme branche grundet, at de begge udvikler enzymer som bl.a. tilsættes fødevarer. Vi har i forbindelse med inddelingen af selskaber i branchen konstateret, at Novozymes adskiller sig fra Chr. Hansen ved, at de producerer enzymer til husholdning. En ting som begge selskaber har til fælles er, at de begge producerer enzymer til fødevarer og landbrugsindustrien. Det er på baggrund heraf, de to selskaber er sat i samme branche Branchen transport blandet Denne branche er sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche DSV Industri Integreret shipping Transport blandet (sea, Air, Road) DFDS Industri Havne Transport blandet (sea, Air, Road) Figur 30 Oversigt over virksomheder inden for branchen transport blandet (air, sea, road) Årsagen til vi har valgt, at disse to selskaber kan klassificeres inden for samme branche skyldes, at de begge har aktiviteter inden for transport til vands, til lands og i luften. Vi har diskuteret, om vi evt. kunne slå rederibranchen sammen med denne branche også kalde branchen samlet transportbranchen. Vi har dog fravalgt dette grundet, at de to selskaber som indgår i denne branche også har aktiviteter inden for air og road, hvilket rederibranchen ikke har Brancher som ikke giver anledning til yderligere bemærkninger vedr. klassifikationen Vores fodboldklubbranche består af følgende: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Brøndby IF B Cyklisk forbrug Sportsartikler Fodboldklubber Aab Cyklisk forbrug Sportsartikler Fodboldklubber Aarhus Elite B Cyklisk forbrug Sportsartikler Fodboldklubber Figur 31 Oversigt over selskaber inden for branchen Fodboldklubber (Kilde: egen tilvirkning) Alle af ovenstående er fodboldklubber, og er derfor i samme branche. 68

69 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Vores forbrugerelektronikbranche består af følgende: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Dantax Teknologi Forbruger elektronik Forbruger elektronik Bang & Olufsen B Teknologi Forbruger elektronik Forbruger elektronik Figur 32 Oversigt over selskaber i Branchen Forbruger elektronik (Kilde: egen tilvirkning) Det der kendetegner ovenstående er, at de begge sælger Hi Fiudstyr, og dermed kan klassificeres i samme branche. Vi har overvejet om B&O evt. kunne ligges sammen med GN Store Nord og William Demand, idet de alle har noget med lyd at gøre. Fælles for dem alle vil være, at de vil have udviklingsomkostninger mht. udviklingen af deres produkt. Vi har været inde og se på GN Store Nords årsrapport 2016 side 12, og i den forbindelse har vi konstateret, at den del som vedr. høreapparater er større end den del som vedrører ikke høreapparater. Det er med baggrund heri, at vi har valgt at B&O, William Demand og GN Store Nord ikke skal være i branche sammen. Vores formueforvaltningsbranche indeholder følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Strategic Investments Finans Formueforvaltning Formueforvaltning Small Cap Danmark A/S Finans Formueforvaltning Formueforvaltning Scandinavian Private Equity Finans Formueforvaltning Formueforvaltning Newcap Holding Finans Formueforvaltning Formueforvaltning Luxor B Finans Formueforvaltning Formueforvaltning Figur 33 Oversigt over selskaber i branchen formueforvaltning (Kilde: egen tilvirkning) Ovenstående er alle formueforvaltningsselskaber. Der er dog forskelle i, hvad de forvalter, men vi vurderer, at dette ikke har nogen betydning for de risici der er i selskaberne og derfor er de placeret i samme branche. Vores forsikringsbranche består af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Tryg Finans Forsikring alm Forsikrings branche Topdanmark Finans Forsikring alm Forsikrings branche Figur 34 Oversigt over selskaber i Forsikringsbranchen (Kilde: egen tilvirkning) Begge er forsikringsselskaber, og er derfor i samme branche. Vores branche "Investeringsejendomme" indeholder følgende selskaber: 69

70 Kapitel 5 Empirisk data og den indledende analyse af disse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Victoria Properties Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Prime Office Ejendomme Ejendom generelt Investeringsejendomme Park Street Nordicom Ejendomme Ejendom generelt Investeringsejendomme Admiral Capital Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Jeudan Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme German High Street Properties Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Fast Ejendom Danmark Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Copenhagen Capital Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Cemat Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Blue Vision Ejendomme Ejendomsservice Investeringsejendomme Figur 35 Oversigt over selskaber der indgår i branchen investeringsejendomme (Kilde: egen tilvirkning) Alle af ovenstående selskaber investerer i ejendomme som lejes ud og vi har derfor valg, at disse skal i samme branche. Vores branche "Møbelbranchen" indeholder følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche Gabriel Holding Cyklisk forbrug Tekstiler til hjemmet Møbelbranchen Egetæpper B Cyklisk forbrug Tekstiler til hjemmet Møbelbranchen Figur 36 Oversigt over selskaber i Møbelbranchen (kilde: egen tilvirkning) De to ovennævnte selskaber sælger begge tekstiler til hjemmet og er derfor i branche sammen. Vores branche "Trykkerier" er sammensat af følgende selskaber: Virksomhed Sektor Morning Star Industri Morning Star Ny branche North Media Cyklisk forbrug Trykkerier Trykkerier Gyldendal A Cyklisk forbrug Trykkerier Trykkerier Figur 37 Oversigt over selskaber i branchen Trykkerier (Kilde: egen tilvirkning) Begge er trykkerier, og der er derfor ikke nogen yderligere bemærkninger. Vi har i det ovenstående foretaget kodningen af de data, der anvendes til vores analyse i afsnit 12. Denne kodning har bestået i, at vi har inddelt selskaberne i brancher, som vi også vil anvende ved selve analysen af de offentliggjorte KAM Sondring mellem branchespecifik KAM og virksomhedsspecifik KAM ISA 701 foreskriver, at KAM skal være virksomhedsspecifikke, vi synes derfor det kunne være interessent at undersøge om de offentliggjorte KAM er virksomhedsspecifikke eller generelle/branchespecifikke. Ved sondringen mellem om der er tale om en virksomhedsspecifik KAM og en branchespecifik KAM, har vi inden for hver branche sammenlignet de afgivne KAM, og påset om der er nogle generelle tendenser inden for branchen mht. KAM. De KAM der ikke var andre selskaber der havde inden for branchen, har vi valgt at klassificere som værende virksomhedsspecifikke. 70

71 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Kapitel 6 Analyse af KAM i Praksis Vi vil i dette kapitel, foretage en analyse af de offentliggjorte årsrapporter 2016 for danske børsnoterede selskaber i forhold til de KAM der er rapporteret i deres revisionspåtegning. Vi vil i det efterfølgende kort beskrive, hvilke forhold vi har for øje under vores analyse for at få identificeret, hvorledes KAM skal identificeres i praksis. Det er med baggrund i analysen af årsrapporterne og de gennemførte interviews, vi vil få identificeret hvorledes revisor identificerer KAM i praksis, samt få undersøgt om de offentliggjorte KAM giver indsigt i revisors risikovurderingsproces. 12 Analyse af offentliggjorte KAM i danske årsrapporter Vi vil i det efterfølgende foretage en analyse af, hvilken type KAM der er offentliggjort i årsrapporterne for 2016 vedr. danske børsnoterede selskaber. Vi vil i analysen fokusere på, om der kan være nogle generelle KAM inden for specifikke brancher, samt om der generelt blandt alle de gennemgået selskaber er én KAM som anvendes oftere end andre KAM. Endvidere vil vi se, om der er et kendetegn for den type KAM, der er offentliggjort og om de offentliggjorte KAM er inden for de specifikke risikoområder, der er nævnt i ISA & ISA 701, hvilket omfatter følgende forhold: Besvigelser Transaktioner med nærtstående parter Transaktioner som der ligger udenfor selskabets normale forretningsområde Områder med regnskabsmæssige skøn (der er her væsentlige ledelsesvurderinger) hvilket også omtales i ISA 701 Komplekse transaktioner Er der tale om betydelige begivenheder eller transaktioner Vi vil også påse om de formelle krav vedr. offentliggørelse af KAM er overholdt, så som at der er en henvisning til et andet sted i årsrapporten fx til en note vedr. det område som der er en KAM for. Vi vil ved analysen påse om revisor i sin KAM har redegjort for, hvorfor det netop er disse KAM der skal offentliggøres i revisionspåtegningen, og om det er nævnt, hvorledes revisor har udført revisionen af området. Herudover vil vi undersøge, om det er begrundet med én af de punkter som er nævnt i ISA 315 og ISA 701 (se afsnit ovenfor). Vi vil i forbindelse med gennemgangen påse, om der er angivet specifikke revisionshandlinger o.lign. som revisor har udført i forbindelse med revisionen af området. Et andet punkt vi vil undersøge ved analysen er, om de KAM der er offentliggjorte kan klassificeres som værende virksomhedsspecifikke eller om de er branchespecifikke. Herunder om KAM er skrevet i et forståeligt sprog og hvilken type KAM der er afgivet. Ved vurderingen af, om KAM er skrevet forståeligt, 71

72 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis vil vi være opmærksomme på, om der er anvendt revisionstekniske termer eller ej. Det er et krav iht. ISA 701, at selve beskrivelsen af KAM ikke indeholder alt for revisionstekniske termer. Vi vil starte analysen ud med, kort at gennemgå de forventninger vi selv havde til analysen inden vi gik i gang med at analysere. Det er forventninger der er opstået grundet undersøgelser som er udført vedr. KAM i andre lande. Efter vi har gennemgået vores forventninger til analysen, vil vi lave en overordnet analyse mht. antal KAM total, KAM top liste samt gennemgå hvilke type KAM der er på toplisten, herunder hvad der kendetegner disse er det at der er regnskabsmæssige skøn, komplekse transaktioner mm. Efter vi har foretaget den overordnede analyse af de offentliggjorte KAM, vil vi analysere, om der evt. er en branche KAM inden for forskellige brancher, idet dette kan være med til anskueliggøre om der er en specifik risiko inden for en bestemt branche fx relateret til lovgivning mm Forventninger til analysen Inden vi gik i gang med analysen af årsrapporterne, havde vi en række forventninger/hypoteser til hvorledes, vi troede forholdene vil være omkring selve beskrivelsen af KAM, samt hvilke KAM der vil være flest af. Vi vil i det efterfølgende, kort opridse de forhåndsforventninger vi havde før analysen Overordnede forventninger Vedr. antallet af KAM, havde vi en forventning om, at der gennemsnitligt ville være afgivet tre KAM i selve årsrapporten. Denne forventning er baseret på en artikel, vi har læst i INSPI (Anders Thinggaard Christiansen, 2017), samt analyser af KAM i både New Zealand, UK og Schweitz. Derudover havde vi en forventning om, at KAM ikke var særlig godt formuleret i selve revisionspåtegningen, herunder at revisor ikke havde været særlig god til at beskrive, hvorfor det netop var disse KAM der var blevet udvalgt, frem for andre forhold som var kommunikeret til ledelsen. Vi havde også en forventning om, at revisor ikke var særlig god til at beskrive, om det er grundet fx regnskabsmæssige skøn o.lign. som der er årsagen til den udvalgte KAM. Vedr. om der var afgivet virksomhedsspecifikke kontra standardformuleringer/branchespecifikke formuleringer, havde vi mest en forventning om, at der i overvejende grad var anvendt standardformuleringer/branchespecifikke. Grundet at man kunne forestille sig, at de store revisionshuse evt. havde kigget til England (hvor der har været krav om KAM i revisionspåtegningen i længere tid), og lært af disse erfaringer der kunne være opnået her. Endvidere skal revisor også som led i sin risikovurdering af et selskab, ind og overveje, om der kunne være nogle branchespecifikke forhold som gjorde, at der var en specifik risiko på et område. Vi havde en forventning om, at der var anvendt henvisninger under KAM til øvrige steder i årsregnskabet. Derudover havde vi en forventning om, at de KAM der blev afgivet kunne bære præg af, at de var afgivet inden for områder hvor der foretages ledelsesmæssige skøn/vurderinger (iflg. ISA 701, skal KAM omfatte de områder hvor der er skønsmæssige forhold). 72

73 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vedr. hvilke områder der var givet en KAM om, havde vi en forventning om, at det ville være inden for; nettoomsætningen, goodwill, nedskrivninger, udskudte skatter, retssager, udviklingsaktiviteter og ophørte aktiviteter. Dette skyldes en undersøgelse der er offentliggjort i INSPI (Anders Thinggaard Christiansen, 2017). Endvidere har vi skelnet over til nogle undersøgelser der er lavet vedr. KAM for følgende tre lande; Schweitz, New Zealand og UK. Her har Schweitz følgende KAM, som anvendes hyppigstes i deres årsrapporter: (Deloitte, 2017) Figur 38 KAM i Schweitz, Kilde: (Deloitte, 2017) Som det fremgår af ovenstående, ses det at goodwill og immaterielle aktiver topper listen over mest anvendte KAM. Herefter kommer indregning af omsætning og skat som nr. 2 og 3. Hvis vi ser på undersøgelsen fra New Zealand fremgår det, at KAM har fordelt sig således (XRB External reporting board, 2017): 73

74 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Figur 39 KAM i New Zealand, kilde: (XRB External reporting board, 2017) Som det fremgår af ovenstående figur, er det primært nedskrivninger af hhv. goodwill og andre immaterielle aktiver der topper listen. Herefter er det værdiansættelsen af de andre materielle anlægsaktiver, samt indregningen af omsætningen. Vedr. England, har vi her konstateret, at det er følgende type KAM som er givet flest af: (Mazars, 2016) (top 10) KAM Antal Assets Impairment 78 Hensætteler 64 Skat 58 Omsætning 59 Goodwiill 52 Periodeafgrænsning 50 Aktuarmæssige vurderinger 36 Præsentation 35 Lovgivning 34 Langsigtet kontrakter/komplekse kontrakter 30 Figur 40 Top 10 KAM i UK, Kilde: egen tilvirkning, dog med inspiration fra rapporten (Mazars, 2016) Her er det nedskrivningerne på aktiver der topper listen. Fælles for alle de KAM der er afgivet i både England, New Zealand og Schweitz er at nedskrivningerne på goodwill og generelt nedskrivninger på anlægsaktiverne topper. Det fremgår også at indregningen af omsætningen ligger nr. 2 i to af landene og nr. 3 i et af landene. Derudover fremgår det også at "skat" ligger rimeligt højt i hhv. England og Schweitz. Derfor har vi også en forventning om, at det er disse typer af KAM som der ligger højt i Danmark. 74

75 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Udover vi havde nogle overordnede forventninger til de rapporterede KAM, så havde vi også nogle enkelte branchespecifikke forventninger om, hvad der skulle medtages som værende en KAM. Dette vil blive gennemgået i det efterfølgende Forventninger i forhold til enkelte brancher Inden for fx Biotek/Medicinalbranchen havde vi en forventning om, at disse kunne indeholde KAM omkring udviklingsomkostninger og omsætning. Udviklingsomkostninger, idet at det er en stor del af disse selskabers aktiviteter og at der kunne være noget med sondringen omkring forsknings og udviklingsomkostninger. Omsætning fordi, der ved denne type af selskaber, er en risiko forbundet med, hvornår selskabet kan få lov til at indregne omsætningen pga., at der er forskellige godkendelsesprocedurer for produkterne som bliver udviklet. En anden KAM som også kunne være relevant for denne branche, er udskudt skat, herunder realisationen af et evt. udskudt skatteaktiv. Årsagen til at vi mener, der kunne være en KAM vedr. dette skyldes, at der ofte er en del af selskaberne inden for biotek/medicinalbranchen som ikke generer overskud, men primært udvikler på et produkt, og de vil derfor have et skattemæssigt underskud/udskudt skatteaktiv til senere benyttelse. Inden for branchen "Speciale kemikalier til fødevarer", havde vi en forventning om, at der også her (ligesom ved biotek/medicinalbranchen) kunne være en KAM vedr. udviklingsomkostninger og evt. nettoomsætningen, idet at denne type selskaber også har udviklingsaktiviteter. Inden for Entreprenørbranchen havde vi en forventning om, at der kunne være KAM omkring igangværende arbejder/omsætning, idet der kan være skøn forbundet med, hvornår selve indregningen af omsætningen foretages. Inden for branchen "Investeringsejendomme", havde vi en forventning om, at der ville være en KAM relateret til værdiansættelsen af investeringsejendomme, idet der ved opgørelsen af disses værdi, kan være anvendt skøn, fx i forbindelse med indregning til dagsværdier. I forhold til de andre brancher der ikke er nævnt ovenfor, havde vi ikke nogen større forventninger til, hvilke KAM der vil blive anvendt. Vi havde lidt en forventning om, at der kunne være noget omkring nettoomsætningen, nedskrivninger og skat, idet at det er nogen af de mest anvendte KAM i udlandet. Vi har i det ovenstående kort redegjort for vores indledende forventninger til analysen på de enkelte områder. Vi vil som led i vores analyse af årsrapporterne, se om vi kan få be eller afkræftet disse forventninger. Analysen af årsrapporterne vil blive foretaget i de efterfølgende afsnit, hvor vi vil starte ud med en helt overordnet analyse af de afgivne KAM, herefter vil vi komme ind på, hvilke KAM der er inden for den enkelte branche. 75

76 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Analyse af KAM overordnet Ser vi overordnet på vores analyse af KAM og ser på hvilke KAM der er givet flest af i 2016 årsrapporterne, så fordeler det sig således (top 23 dvs. de selskaber, hvor der er mere end en af samme type KAM): Type af KAM Sum of Antal KAM Indregning Nettoomsætning 30 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 22 Udskudt skat værdiansættelse 18 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 16 Nedskrivning på udlån Værdiansættelse 15 Varebeholdning Værdiansættelse Nedskrivning 15 Nedskrivning af udlån Værdiansættelse 10 værdiansættelse af investeringsejendomme 10 Hensættelser 9 Skattesager og retssager 9 Virksomhedsopkøb 6 Materielle anlægsaktiver Værdiansættelse 5 Værdiansættelse investeringsaktiver 5 Ophør af aktivitet 4 Immaterielle anlægsaktiver Værdiansættelse 3 Indregning udviklingsomkostninger 3 Igangværende arbejde for fremmed arbejde Værdiansættelse 2 Kapitalandele i fællesledet virksomhed 2 Likviditetsberedsskab og finansiering 2 Omsætning Rabatter kunder USA 2 Opfyldelse af regulatoriske kapitalkrav 2 Tilgodehavender fra salg værdiansættelse 2 Værdiansættelse af igangværende arbejder 2 Figur 41 Oversigt over KAM i Danmark (Kilde: egen tilvirkning) Som det fremgår af ovenstående figur, ses det, at det specielt er nedskrivninger på både materielle og immaterielle anlægsaktiver, herunder også goodwill, investeringsejendomme, varebeholdning og udlån der topper listen over KAM for de danske børsnoterede selskaber. Dem som vi har kategoriseret til at være nedskrivninger er følgende på listen: Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning Goodwill+ Materielle anlæg + Immaterielle værdiansættelse Nedskrivning Nedskrivning på udlån værdiansættelse Varebeholdning værdiansættelse nedskrivning Værdiansættelse af investeringsejendomme Immaterielle anlægsaktiver værdiansættelse Dette betyder, at der er 91 af de i alt 235 KAM, som er afgivet i danske årsrapporter der vedrører nedskrivninger/ værdiansættelse af anlægsaktiver. Derudover er der en del der har en KAM vedr. omsætningen og udskudt skat. Hvis vi sammenligner med de forventninger vi havde til selve analysen, havde vi en forventning om, at der kunne være mange KAM 76

77 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis omkring nettoomsætning, goodwill, nedskrivninger, udskudt skat, retssager, udviklingsomkostninger og ophørende aktiviteter. I forhold til disse, fremgår det af den analyse vi har udført, at der er afgivet KAM inden for disse område. Dog er det som tidligere nævnt, specifikt nedskrivninger der er afgivet flest KAM om, hvilket også giver mening, idet at det der kendetegner nedskrivninger er, at der er en høj grad af ledelsesmæssige skøn omkring dette, og dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på området. Dette hænger sammen med, at nedskrivninger er omfattet af ledelsens skøn/vurderinger. Dette er ifl. ISA og ISA 701 et specifikt risikoområde, som revisor skal være særlig opmærksom på ved vurdering af KAM. I forhold til gennemsnitlige antal KAM der er afgivet pr. selskab, havde vi en forventning om, der vil være afgivet tre KAM i gennemsnit. Vi er ved analysen kommet frem til, at det gennemsnitlige antal KAM der er afgivet er 1,7 (afrundet 2), dvs. at der er afgivet færre KAM end det vi havde regnet med. Det er vores vurdering, at selskaberne har færre KAM set over alle børsnoterede selskaber på Large, Middel og SmallCap end kun C20 indekset, idet selskaberne på C20 indekset er mere komplekse og større end gennemsnittet af selskaberne på de nævnte tre Caps. Vores forventninger var taget ud fra en artikel, hvor der blev set på C20 selskaberne. Vi havde en forventning om, at der var anvendt meget standardformuleringer/branchespecifikke formuleringer. Vi har ved analysen konstateret, at de KAM der er anvendt faktisk har været mere virksomhedsspecifikke, end forventet. Derudover har vi også konstateret, at der generelt er anvendt henvisninger til noter o.lign. (det er få steder, hvor dette ikke var tilfældet). Endvidere har vi ved analysen konstateret, at revisor har beskrevet hvilke handlinger der er udført for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for selve området. Det har været nogle meget overordnede formuleringer der har været anvendt i forbindelsen med beskrivelsen af dette. Vi synes, at størstedelen af de beskrevne KAM har været forståelige, dog var der ved nogle af beskrivelserne anvendt revisionstekniske termer som nøjagtighed, fuldstændighed, værdiansættelse osv. Derudover er der mange steder, hvor det fremgår, at revisor har lavet test af kontroller og at de har udfordret ledelsens skøn, men der er ikke angivet yderligere end disse generelle vendinger, hvilket efter vores vurdering, ikke giver regnskabsbrugerne særlig god indsigt i, hvad det egentlig er revisor har udført af arbejde. Som tidligere beskrevet har de KAM der er afgivet, båret præg af, at de har været udvalgt grundet ledelsesmæssigt skøn (se tabel nedenfor). Derudover har nogle revisorer bemærket, at årsagen til udvælgelsen af KAM har været, at der er tale om et komplekst område og derfor er området udvalgt til en KAM (se tabel nedenfor). 77

78 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Figur 42 Oversigt over typer af KAM, Kilde: egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående figur, er den primære begrundelse for de valgte KAM, at der er regnskabsmæssigt skøn forbundet med området. Iflg. ISA 701 og , medfører regnskabsmæssigt skøn/ledelsesmæssig vurdering typisk, at revisor på disse områder vurderer, at der foreligger en højere risiko. Det kan dermed i forhold til revisors risikovurdering konstateres, at en af de ting som revisor kigger på, når revisionsrisikoen for et område skal fastlægges er, hvilke områder der er præget af ledelsesmæssige skøn. Et eksempel på et område hvor der jf. regnskabsreguleringen er ledelsesmæssige skøn involveret er nedskrivninger, som også jf. vores analyse er en af de mest hyppigt anvendte KAM. Ved analysen har vi konstateret, at der er nogle tilfælde (i alt 8), hvor den eneste begrundelse for at medtage KAM, er at området er væsentligt. Hvis vi sammenholder dette med ISA 701, hvoraf det fremgår, at KAM skal identificeres blandt følgende forhold jf. ISA 701.9, lægger dette ikke op til, at en KAM udvælges kun på baggrund af at være væsentlig: Områder med vurderet højere risiko for væsentlige fejlinformationer 78

79 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Områder med betydelig ledelsesvurdering (regnskabsmæssige skøn) Områder med betydelige begivenheder og transaktioner (dette kan være transaktioner med nærtstående parter, eller transaktioner der er udenfor virksomhedens normale drift eller usædvanlige) Vi har kigget på den type KAM som er blevet begrundet med væsentlighed (se nedenfor). Virksomhed Aarhus Elite B Aab Aab Strategic Investments Small Cap Danmark A/S Scandinavian Private Equity G4S DSV Hvilke KAM Indregning Nettoomsætning Resultat af transferaktiviteter og kontraktrettigheder Indregning Nettoomsætning Værdiansættelse investeringsaktiver Værdiansættelse investeringsaktiver Værdiansættelse investeringsaktiver Kontrolmiljø Indregning Nettoomsætning Figur 43 Oversigt over hvilke KAM (Kilde: egen tilvirkning) Et eksempel på hvor der er anvendt væsentlighed som begrundelse for KAM er her: Figur 44 Udklip fra årsrapport eksempel omsætning hvor argumentet er væsentlighed Kilde: Århus elites årsrapport 2016 Det fremgår af ovenstående tabel, at de KAM der er begrundet med væsentlighed ikke just bærer præg af, at det skulle være transaktioner uden for virksomhedens normale drift eller usædvanlige transaktioner (dog kan den med kontrolmiljøet godt være en usædvanlig post). Det kan dog diskuteres, om de øvrige poster skal angives som værende en KAM, idet vi anser transaktionerne for at være inden for selskabets normale drift. Hvis de skal medtages som en KAM, skal det kunne begrundes med evt. regnskabsmæssigt skøn eller kompleksitet. 79

80 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Ved analysen fandt vi endvidere ud af, at der har været en række KAM som var begrundet med kompleksitet og regnskabsmæssigt skøn. Dette tyder på, at revisor i sin risikovurdering også er inde og kigge på nogle virksomhedsspecifikke forhold. Herunder de kontrakter som selskabet har indgået og om der er noget specielt i disse som kan have betydning for revisionsrisikoen. Det fremgår endvidere af analysen, at begrundelsen for nogle af de KAM der har været rapporteret, har været "væsentlighed & regnskabsmæssigt skøn", hvilket også indikerer, at revisor i sin risikovurdering også skelner til væsentlighedsniveauet, herunder fx om de risikofyldte område kan medføre en væsentlig fejl i regnskabet. En ting som vi også har bemærket er, at der ikke er særligt mange selskaber som har en KAM med omkring transaktioner med nærtstående parter. Iflg. ISA , fremgår det, at der kan være en forhøjet betydelig risiko vedrørende transaktioner med nærtstående parter. Derfor vil vi mene, at denne kunne blive omfattet af ISA (a). Dette kan betyde, at revisor ikke har vurderet om der er betydelig risiko med dette, eller at revisor ikke har forholdt sig til dette i forbindelse med risikovurderingen. Derudover så har vi også set at de der egentlig ikke er ret mange KAM omkring omsætningen, også selv om der ellers pr. definition i ISA standarderne er en besvigelsesrisiko forbundet med omsætningen. Ved analysen har vi også konstateret, at der er medtaget nogle KAM omkring it kontrollerne. Herunder at det er vigtigt, at disse fungerer for ellers kan dette medføre væsentlige fejlinformationer i regnskabet. Derudover fremgår det, at et af risikoområderne også kan skyldes volumen af transaktioner. Disse to typer KAM kan indikere, at revisor som led i sin risikovurderingsproces, er inde og vurdere selskabets interne kontroller. En eventuel brist i disse, kan medføre en væsentlig fejl i regnskabet (kontrolrisiko). Derudover tyder det også på, at revisor er inde og vurdere mængden af transaktionerne (iboende risiko) i forbindelse med sin risikovurdering. Vi vil i det efterfølgende nærmere analysere, om der inden for de forskellige brancher er en branche KAM eller om de KAM som der er afgivet er virksomhedsspecifikke Analyse af de forskellige branchers KAM Vi vil i det efterfølgende analysere på, om der er nogen KAM inden for de forskellige brancher, som vi har identificeret tidligere under kapitel 5. Vi vil endvidere analysere os frem til, om de generelle krav der er angivet i ISA 701 mht. KAM er overholdt. Derudover vil vi også analysere os frem til, om de KAM der er offentliggjort i revisionspåtegningen er med til at give en indsigt i revisors risikovurdering. Herunder hvilken begrundelse revisor har anvendt for udvælgelsen af netop disse KAM Bankbranchen Total set inden for denne branche, ses det at være afgivet 35 KAM i alt for 26 banker. Gennemsnittet for antal KAM inden for denne branche er dermed 1,4 KAM (1 afrundet). Det er konstateret, at der er nogle banker som afviger fra dette gennemsnit. Dette er primært Danske Bank og Nordea, som har flest KAM, hhv. fire for Danske Bank og fem for Nordea. Derudover er der tre banker der har to KAM i deres revisionspåtegning. Årsagen til at både Danske Bank og Nordea har væsentligt flere KAM end de andre 80

81 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis selskaber inden for branchen, kan skyldes, at disse to banker er meget mere komplekse end de andre, og at der dermed er nogle flere risici. I analysen har vi konstateret, at der er én bank; Grønlandsbanken hvor der ikke fremgår KAM af revisionspåtegningen. Det er konstateret, at banken har anvendt den gamle revisionspåtegning (dvs. den hvor konklusionen ikke kommer først), og dermed ikke har KAM med i revisionspåtegningen. En oversigt over de afgivne KAM inden for denne branche fremgår i nedenstående tabel: Figur 45 Oversigt over KAM inden for bankbranchen Kilde: egen tilvirkning Ser vi på hvilke KAM der er afgivet, indeholder alle banker en KAM vedr. Nedskrivning af udlån. Herunder værdiansættelsen af denne nedskrivning. Vi mener derfor, at vi allerede nu kan konkludere, at der er tale om en branchespecifik KAM. Hvis vi ser på hvorledes KAM omkring nedskrivning på udlån er formuleret, er formuleringen nogenlunde ens for alle bankerne. De er skrevet i et for regnskabsbruger forståeligt sprog. Der er for 24 ud af de 25 banker angivet en henvisning til en specifik note i selve årsrapporten. Vi har i forbindelse med analysen konstateret, at 23 banker havde begrundet deres valg af KAM vedr. udlån, med at der var tale om regnskabsmæssigt skøn og dermed er der også en højere risiko på området. Revisor har ved udførslen af sin revision, forholdt sig til den branchespecifikke risiko Nedskrivning på udlån der er i forbindelse med revision af banker. Dette er et regnskabsmæssigt skøn, og er et af de områder der både fremgår af ISA og ISA 701, som værende et risikofyldt område, som revisor skal være særlig opmærksom på. Det er konstateret, at der er to banker (Fynske bank og Djurslandsbank) der ikke har begrundet, hvorfor de har valgt netop den KAM der er indsat i årsrapporten. Det er ved analysen konstateret, at det ved alle revisionspåtegningerne kort er beskrevet, hvorledes revisor har revideret området. De primære metoder, som revisor har anvendt til at revidere områderne er test, analyse og vurderinger. Et eksempel på hvor der er begrundelse for KAM, samt at det er specificeret hvorledes revisor har udført revisionen er følgende eksempel er fra årsrapporten 2016 vedr. Danske Bank: 81

82 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Figur 46 Eksempel på KAM vedr. udlån, Kilde: Danske banks årsrapport 2016 Et eksempel på, hvor det ikke er angivet specifikt, hvorfor revisor har valgt nedskrivning på udlån som KAM er følgende (eksempel fra Fynske Banks årsrapport 2016): Figur 47 Eksempel KAM i Fynske Bank (Kilde: Fynske banks årsrapport 2016) Ud over KAM en omkring nedskrivning på udlån, har årsrapporterne også indeholdt en række andre KAM. Herunder har vi ved analysen konstateret, at der er to banker (Østjysk Bank og Danske Andelskassers Bank), som har et KAM vedr. regulatoriske kapitalkrav. På baggrund af vores analyse af de KAM der fremgår af revisionspåtegningen, har vi konstateret, at de opfylder kravene mht. henvisning til note/anvendt regnskabspraksis i årsrapporten, samt at de er 82

83 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis forståelige. Derudover er det også angivet hvorledes revisor har revideret området og hvorfor, at disse KAM er udvalgt, hvilket primært skyldes, at der ydes regnskabsmæssigt skøn på mange af områderne. Dermed kan det også konstateres, at det er grundet de regnskabsmæssige skøn, at revisor har vurderet, at der er en forhøjet risiko på områderne. De KAM som ikke omfatter nedskrivning af udlån kan klassificeres som værende mere virksomhedsspecifikke Biotek/Medicinalbranchen Inden for denne branche ses der, at være afgivet 17 KAM for 10 selskaber. Gennemsnittet for antal KAM inden for denne branche er dermed 1,7 KAM (2 afrundet). Følgende selskaber har dog ikke nogen KAM i deres årsrapport: Bioporto NeuroSearch ONXEO. ERRO.25 Vedr. ONXEO. ERRO.25, har vi i forbindelse med analysen ikke kunne finde en årsrapport for 2016, som indeholdt en revisionspåtegning. Angående Bioport og NeuroSearch, fremgår der ikke en KAM i deres årsrapport. Ved Bioporto er det beskrevet i revisionspåtegningen, at der ikke er fastlagt nogen KAM. Det er dog ikke beskrevet, hvorfor revisor ikke har medtaget nogen KAM. Vedr. NeuroSearch, har den overskrift med vedr. KAM. Der henvises her til et afsnit vedr. væsentlig usikkerhed om fortsat drift. I sådan en situation som denne, hvor der er problemer med Going Concern, må man ikke tage en KAM omkring Going Concern med, men man skal henvise til den særskilte overskrift vedr. "Væsentlig usikkerhed vedr. fortsat drift". Behandlingen af dette overholder ISA 701. NeuroSearch er dermed et eksempel på hvorledes revisor forholder sig til KAM i forbindelse med Going Concern. KAM en fremgår i det nedenstående (udklip fra årsrapport 2016 side 16): Figur 48 Eksempel KAM vedr. Going Concern, kilde: NeuroSearch årsrapport 2016 Når vi sorterer de tre selskaber fra, der ikke har nogen KAM, har vi 7 selskaber tilbage. Disse selskabers KAM fordeler sig således: 83

84 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Biotek industrien/medicinal 17 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 1 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Hensættelser 1 Indregning Nettoomsætning 5 Omsætning Rabatter kunder USA 2 Skattesager og retssager 2 Udskudt skat værdiansættelse 4 Varebeholdning Værdiansættelse Nedskrivning 1 (blank) 0 Figur 49 Oversigt over KAM inden for Biotek/Medicinal, Kilde: egen tilvirkning Ud af de 7, har 5 af dem en KAM omkring indregningen af omsætning. Det skal her bemærkes, at Novo Nordisk og Lundbeck adskiller sig lidt fra de andre omkring omsætningen, idet de i deres KAM også nævner nogle rabataftaler i USA. Dette er specielt for disse to selskaber, idet de sælger mange af deres produkter til markedet i USA. I forhold til formuleringen af KAM vedr. omsætningen, har alle 5 selskaber beskrevet hvorfor forholdet er medtaget som en KAM, hvilket primært skyldes regnskabsmæssigt skøn og kompleksitet. Dette betyder, at revisor vurderer, at der er en højere risiko forbundet med de områder hvor ledelsen udøver skøn, hvilket er i overensstemmelse med risikofyldte områder ifl. ISA og ISA 701, som revisor bør have særligt fokus på, hvilket det også fremgår revisor har haft i disse tilfælde. Herved får regnskabsbrugeren en bedre indsigt i revisors risikovurderinger. De angivne KAM er beskrevet i et sprog som er forståeligt for regnskabsbrugerne og de har alle henvisninger til noter eller anvendt regnskabspraksis. Med baggrund i analysen vurderer vi, at der er tale om en branchespecifik KAM vedr. omsætningen, herunder tidspunktet for indregningen af denne. Baggrunden for, at vi vurderer dette er, at alle de selskaber som er placeret i denne branche er karakteriseret ved, at de skal have en form for godkendelse af deres produkter, før de kan indregne en omsætning. Revisionspåtegningerne for de selskaber der har en KAM omkring omsætning, har også beskrevet hvilke revisionshandlinger de har udført, hvilket typisk har været; test af kontroller, udfordring omkring estimater, substansrevision (analyser og detailtest). Ved revisionen af omsætningen, fremgår det også at der har været anvendt tredjeparts information. Ved nogle har man også anvendt en intern specialist i revisionsvirksomheden. Der er dermed bedre beskrevet, hvilke revisionshandlinger revisor har foretaget sig, i forbindelse med revision af posten, som er angivet som KAM, og derved får regnskabsbrugerne en bedre indsigt i revisors arbejde. Ved analysen har vi også konstateret, at der i alt er fire selskaber som har udskudt skat som KAM. Dette omfatter Veloxis Pharmaceutical, Lundbeck, Genmab og Bavarian Nordic. Dette har været med til at bekræfte vores tese om, at der inden for biotek/medicinalbranchen, vil være nogle selskaber, hvor de har udskudt skat med som en KAM. En ting som undrer os er hvorfor, det ikke er alle selskaberne der har en KAM vedr. udskudt skat. Vi har her undersøgt dette nærmere, ved at kigge i fx Zealands årsrapport, og 84

85 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis her har vi konstateret, at de rent faktisk har et udskudt skatteaktiv. De har dog fravalgt at indregne dette, og derfor har de ikke en KAM med vedr. udskudt skat. Det at Novo Nordisk ikke har en KAM vedr. udskudt skatteaktiv, giver også mening, idet de i deres årsrapport har indregnet en udskudt skat under passiverne og dermed ikke et udskudt skatteaktiv. Årsagen hertil er jf. hvad vi kan se i årsrapporten 2016, at Novo Nordisk har været i stand til at kunne generere et skattemæssigt overskud i et af de tidligere regnskabsår og et skattemæssigt underskud i andre år. Det vil derfor varierer fra år til år, og dermed vil de ikke få oparbejdet et udskudt skatteaktiv. Vi kan dermed konstatere, at der er et branchespecifikt KAM inden for denne branche vedr. udskudt skat. Generelt har vi ved analysen af KAM inden for branchen konstateret, at alle KAM er forståelige og der er anvendt henvisninger til andre steder i årsrapporten (noter eller anvendt regnskabspraksis). Derudover bæger alle af de ovenstående KAM præg af, at der er tale om regnskabsmæssige skøn. Dermed kan det konstateres, at de områder hvor ledelsen udøver en vis form for skøn, vurderer revisor også, at der er en højere risiko på området. Det er endvidere konstateret, at beskrivelserne af KAM indeholder en argumentation for, hvorfor revisor har valgt disse som KAM. Den eneste årsrapport, hvor dette ikke er sket, er ALK Abello. Der er her ikke argumenteret direkte for, hvorfor revisor har valgt disse KAM (der er argumenteret indirekte regnskabsmæssige skøn). Det er i alle KAM beskrevet hvordan revisor har revideret området. De hyppigste metoder som der er anvendt til revisionen er test af kontroller og substansrevision i form af analyser og detailtests. Et eksempel på en sådan beskrivelse fremgår af Genmab's årsrapport 2016 (se nedenfor). Figur 50 Genmab eksempel på KAM (Kilde: Genmab årsrapport 2016) 85

86 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Bryggeri Total set inden for denne branche, ses der at være afgivet 5 KAM for 3 selskaber. Gennemsnittet for antal KAM inden for denne branche er dermed 1,7 KAM (2 afrundet). Alle selskaber inden for denne branche har en KAM. Branchens KAM fordeler sig således: Figur 51 Oversigt over KAM inden for bryggeri, Kilde: egen tilvirkning I forhold til hvilke KAM der er afgivet, har vi analyseret os frem til, at der er to selskaber der har KAM vedr. følgende forhold (Carlsberg og Royal Unibrew): Goodwill værdiansættelse nedskrivning Indregningen af omsætningen. KAM omkring goodwill giver mening for disse to selskaber, idet de har flere udenlandske datterselskaber kontra Harboe. Det undrer os, at Harboe ikke har en KAM omkring omsætningen, idet at det er en stor post. Carlsberg og Royal Unibrew har begge markedsføringstilskud, som en del af de aftaler der er indgået med kunderne. Dette indgår som en del af omsætningen og KAM vedr. dette. Vi har undersøgt dette nærmere i årsrapporten for Harboe og vi har efter at have læst deres regnskabspraksis konstateret, at de ikke har markedsføringstilskud, hvilket også er ensbetydning med, at Harboe ikke har en KAM med omkring omsætningen. Derudover er der et selskab som har en KAM vedr. nedskrivning på varebeholdninger. Dette er Harboes Bryggeri. Vi tror, at årsagen hertil skyldes, at varelagerets andel af den samlede balancesum er større ved Harboe kontra hvad den er hos hhv. Carlsberg og Royal Unibrew. Den samlede lagernedskrivning på selve varelageret hos Carlsberg og Royal Unibrew er, dermed ikke så væsentlig, som den kunne være hos Harboe. Generelt set er de afgivne KAM skrevet i et forståeligt sprog, og de har alle anvendt henvisninger. Dog har Royal Unibrew på deres KAM vedr. omsætningen ikke anvendt en henvisning. Vi har ved analysen af fx Carlsberg konstateret, at der bliver anvendt nogle revisionstekniske termer, så som substanshandlinger. Vi har her kunne forstå hvad der menes, men det er ikke sikkert, at en regnskabsbruger vil kunne forstå hvad der menes med dette. Det er ved alle KAM angivet hvilke revisionshandlinger der er udført, samt hvorfor de er valgt som KAM og argumentationen er her, at det er regnskabsmæssigst skøn/ledelsens vurdering, samt komplekse kontrakter. Det kan dermed også her konstateres, at revisor vurderer, at der er en forhøjet risiko på de 86

87 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis områder hvor ledelsen udøver skøn, samt at der er noget komplekst vedr. kontrakterne. Dette giver også her regnskabsbrugerne en bedre indsigt i revisors risikovurdering, og bedre indsigt i revisors arbejde. Et eksempel på hvorledes KAM er blevet beskrevet vedr. omsætningen kan ses nedenfor (taget fra Carlsbergs 2016 årsrapport): Figur 52 Eksempel på KAM i Carlsberg, Kilde: Carlsbergs årsrapport 2016 På baggrund af vores analyse af årsrapporterne, mener vi, at der kan være en branchespecifik KAM mht. indregningen af omsætningen og markedsføringstilskud, men omvendt tror vi, at dette kun er relevant for selskaber som Royal Unibrew og Carlsberg, som er større end eksempelvis Harboe, og dermed kan det være en branchespecifik KAM for de større bryggerier at man har dette. 87

88 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Byggematerialebranchen Inden for denne branche, ses der at være afgivet 16 KAM for 8 selskaber. Gennemsnittet for antal KAM inden for denne branche er dermed 2 KAM. Alle selskaber inden for denne branche har en KAM. KAM inden for denne branche fordeler sig således: Figur 53 Oversigt over KAM inden for Byggematerialebranchen, Kilde: egen tilvirkning Vi har i forbindelse med vores analyse konstateret, at der er afgivet tre KAM som specifikt vedrører nedskrivning på goodwill. Derudover er der også afgivet tre KAM vedr. nedskrivninger på immaterielle (inkl. Goodwill) og materielle anlægsaktiver. Derudover er der fire KAM vedr. nedskrivningen på varebeholdninger. De to selskaber der ikke har en KAM omkring Goodwill er DLH og Solar, hvilket efter vores analyse af årsrapporterne også giver mening, idet DLH er ved at afvikle deres aktiviteter, og goodwillen i Solar udgør en meget lille andel af den samlede balancesum (balancesum: mio. kr., goodwill: 9 mio.). Vi vil dog mene, at de KAM der er angivet vedr. goodwill ikke kan klassificeres som værende branchespecifikke, idet vi som tidligere skrevet under afsnit , er goodwill én af de mest hyppigt anvendte KAM. Goodwill er en hyppig KAM, idet der ved værdiansættelsen heraf indgår ledelsesmæssigt skøn, og det er derfor naturligt, at revisor har medtaget KAM omkring nedskrivning på goodwill, da nedskrivninger indeholder ledelsesmæssige skøn og dermed også er en forhøjet risiko. Vi mener, at nedskrivning på goodwill er en generel KAM og ikke en branchespecifik. Ved analysen konstaterede vi også som tidligere skrevet, at der er fire selskaber, der har en KAM omkring varelager. Der er tre selskaber, som ikke har KAM vedr. varelager (se nedenfor). Virksomhed Rockwool Solar H+H A&O Sanistål Rias Flügger Varelager Balancesum 1999, Varelager andel af samlet balancessum 8,8% 11% 15% 19,5% 30% 13% 28% Er der KAM om varelager? Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Figur 54 Fordeling varelager, Kilde: egen tilvirkning på baggrund af 2016 årsrapporter Det fremgår af ovenstående figur at Solar, A&O Johansen, Sanistål og Flügger har en KAM omkring varelager. Dette giver umiddelbart mening, da disse selskaber har deres egne butikker. Hvorimod sælger de andre tre selskaber, som ikke har nævnt en KAM vedr. varelager, ikke direkte til slutbrugeren, men nærmere til byggepladser og forhandlere (aktører inden for byggebranchen). Årsagen til, at varelagerets 88

89 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis andel af aktivsummen ved Solar er så lav, hænger måske sammen med, at de er underlaget en teknologisk forringelse (jf. KAM beskrivelse i årsrapporten se nedenfor). Figur 55 eksempel KAM i Solars årsrapport, Kilde Solars årsrapport 2016 side 127 Vi mener, at man kan karakteriserer nedskrivning på varelager som en branche KAM, idet årsagen til, at Rockwool, H+H og Rias ikke har en KAM med omkring dette, skyldes hensyntagen til væsentlighed. Ud over KAM omkring goodwill, materielle og immaterielle anlægsaktiver samt nedskrivninger på varelageret, så er der også angivet følgende KAM: Ophør af aktivitet (virksomhedsspecifik) Den regnskabsmæssige behandling af pensionsforpligtigelser (virksomhedsspecifik) Usikkerhed omkring beskatning & værdiansættelse af udskudt skat (virksomhedsspecifik) Selskabsopkøb (virksomhedsspecifik) Tilgodehavender fra salg værdiansættelsen (virksomhedsspecifik) Vedr. de offentliggjorte KAM inden for denne branche, har vi konstateret, at disse er skrevet i et forståeligt sprog, samt alle anvender henvisninger til noter eller regnskabspraksis. Der er dog én KAM, hvor man ikke har gjort dette. Det er ved alle KAM beskrevet hvorledes, man har revideret det, og hvorfor man har udvalgt de enkelte KAM. Årsagen har primært været ledelsens skøn/regnskabsmæssigt skøn, og dermed 89

90 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis kan det konstateres, at revisor vurderer, at der er en højere risiko vedr. de områder hvor ledelsen udøver skøn Energibranchen Total set inden for denne branche, ses der at være afgivet 9 KAM for 2 selskaber. Gennemsnittet for antal KAM er dermed 4,5 KAM (4 afrundet). Alle selskaber inden for denne branche har medtaget en KAM. Inden for denne branche er det Ørsted der har flest KAM (6 stk.) og Athena Investments har 3. Årsagen til det høje gennemsnitlige antal KAM inden for denne branche, kunne tyde på, at der er tale om komplekse selskaber, eller en kompleks branche, hvor der fx er kompleks lovgivning. En oversigt over KAM inden for denne branche ses nedenfor: Energi branchen 9 Hensættelser 2 Indregning Nettoomsætning 1 Materielle anlægsaktiver Værdiansættelse 1 Ophør af aktivitet 1 Opkøb af virksomhed værdiansættelse 1 Terminskontrakter vedr. energihandel Værdiansættelse finansielle instrumenter 1 Udskudt skat værdiansættelse 1 Værdiansættelse vindparker og solparker (Materielle anlægsaktiver 1 Figur 56 Oversigt over KAM inden for energi branchen, Kilde: egen tilvirkning Vedr. generaliseringen inden for branchen kan vi se, at der er angivet to KAM vedr. hensættelser, men de vedrører begge to samme selskab (Ørsted). Derudover har begge selskaber en KAM vedr. værdiansættelse af vindmølleparker, og vi vil derfor mene, at der er en branche KAM vedr. værdiansættelse af vindmølleparker. Der er ved alle KAM angivet hvorfor der er tale om en KAM, og dette skyldes primært regnskabsmæssigt skøn, hvilket betyder at revisor vurderer, at der er en højere risiko på de områder, hvor der udøves regnskabsmæssigt skøn. Dette giver regnskabsbrugerne en indikation af, at det er disse poster, som revisor skal være særlige opmærksomme på. Det er konstateret, at der er henvisninger til andre steder i årsrapporten, og de beskrevne KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Det er endvidere ud for den enkelte KAM angivet hvorledes den er blevet revideret af revisor. Et eksempel på hvorledes en KAM er beskrevet vedr. værdiansættelse af vindmølleparker kan ses nedenfor: 90

91 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Figur 57 KAM Ørsted værdiansættelse vindmølleparker, Kilde: Ørsteds/Dongs årsrapport 2016 side Entreprenørbranchen Inden for entreprenørbranchen har vi i alt 8 KAM fordelt på 5 selskaber, hvilket vil sige et gennemsnit på 1,6 i gennemsnit pr. selskab (afrundet 2). Inden for denne branche er der givet følgende KAM: Entreprenør branche 8 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 1 Indregning Nettoomsætning 2 Kapitalandele i fællesledet virksomhed 2 Udskudt skat værdiansættelse 1 Værdiansættelse af igangværende og færdige projekter 1 Værdiansættelse af kapitalandele i joint venture 1 Figur 58 Oversigt over KAM inden for Entreprenørbranchen, Kilde: egen tilvirkning De eneste KAM der går igen er KAM vedr. "Indregning Nettoomsætning" og "Kapitalandele i fællesledet virksomhed". Vi har kigget nærmere på MT Højgård og Monberg & Thorsen's årsrapporter, som begge indeholder "Kapitalandele i fællesledet selskab". I begge disses KAM fremgår indregningen af omsætningen/entreprisekontrakter. Det er med denne baggrund, vi kan konkludere, at der inden for entreprenørbranchen eksisterer en branche KAM vedr. indregning omsætningen/entreprisekontrakter. Alle de afgivne KAM inden for denne branche er forståelige overfor regnskabsbrugerne, dog har MT Højgård og Monbjerg og Thorsen en samlet KAM, som består af flere poster. Det vil give mere mening, hvis man havde opdelt det noget bedre, således at man havde en KAM for hver enkelt område. Det havde været mere overskueligt for regnskabsbrugeren. Ved analysen har vi konstateret, at det er angivet hvorledes revisor har revideret området, samt at der er argumenteret for hvorfor KAM'en er valgt, hvilket primært er skøn og væsentlighed. Dermed kan det 91

92 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis konkluderes, at revisor også her vurderer, der er en forhøjet risiko på de områder hvor der udøves ledelsesmæssigt skøn. Derudover er der også anvendt henvisninger, på nær én KAM, hvor der mangler en henvisning. Et eksempel på den branchespecifikke KAM vedr. indregning af omsætningen/entreprisekontrakter kan ses nedenfor. Figur 59 Eksempel KAM Peder Aasleff, Kilde: Peder Årsleff årsrapport 2016 side Fodboldklubber Der er i alt 4 KAM fordelt på 3 selskaber, hvilket i gennemsnit svarer til 1,33 KAM pr. selskab (afrundet til 1). Inden for denne branche er der angivet følgende KAM: Fodboldklubber 4 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Indregning Nettoomsætning 2 Resultat af transferaktiviteter og kontraktrettigheder 1 Figur 60 Oversigt over KAM inden for branchen Fodboldklubber, kilde: egen tilvirkning Det fremgår af ovenstående, at der kun er én KAM omkring transferaktiviteter og kontraktrettigheder. Vi mener dog, at der muligvis kunne være tale om en branche KAM, idet at det er noget som er specifik for hele fodboldbranchen. Vedr. KAM "indregning nettoomsætning" er der to fodboldklubber der har en KAM vedr. dette. Begge disse KAM vedr. indtægter vedr. TV, entre, sponsor og samarbejdsaftaler. Vi vil her mene, at dette også kan klassificeres som værende en branche KAM, idet det i alle årsrapporterne for 92

93 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis de forskellige fodboldklubber under anvendt regnskabspraksis er angivet, at det er præcist den samme måde som de indregner omsætningen fra dette. Vedr. de forskellige KAM kan det konstateres, at KAM er skrevet i et forståeligt sprog, samt at der er anvendt henvisninger til årsrapporten. Derudover fremgår det også hvorledes revisor har revideret området. Det er endvidere angivet hvorfor revisor har valgt disse KAM. Dette er primært sket ud fra væsentlighed. Der er dermed ikke angivet nogen omkring ledelsesmæssigt skøn o.lign. vedr. disse KAM. Eksempler på beskrivelserne vedr. de to branche KAM kan ses nedenfor (er taget fra Aab's årsrapport 2016 side 26 27: Figur 61 Eksempel KAM AAb, Kilde: Aab's årsrapport

94 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Forbrugerelektronik Der er her 3 KAM fordelt på 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,5 KAM (afrundet 2). Disse KAM fordeles således: Forbruger elektronik 3 Indregning udviklingsomkostninger 1 Udskudt skat værdiansættelse 1 Varebeholdning Værdiansættelse Nedskrivning 1 Figur 62 Oversigt over KAM inden for Forbrugerelektronik, Kilde: egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående, er der ikke nogen generelle tendenser inden for denne branche. Det kan dermed konkluderes, at der ikke er nogen branche KAM. Det er endvidere ved analysen konstateret, at de opfylder alle krav til standarden for, hvad en KAM skal indeholde. Vedr. begrundelsen, hvorfor der er udvalgt netop disse KAM, har revisor angivet, at det skyldes regnskabsmæssige/ledelsesmæssige skøn. Det kan dermed også her konstateres, at revisor vurderer, at der er en forhøjet risiko vedr. de regnskabsmæssige skøn Formueforvaltning Vi har her 5 selskaber og der er givet 6 KAM, hvilket giver et gennemsnit på 1,2 KAM (afrundet 1) pr. selskab. Disse KAM fordeler sig således: Formueforvaltning 6 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Værdiansættelse investeringsaktiver 5 Figur 63 Oversigt over KAM inden for Formueforvaltning, Kilde: egen tilvirkning Ud fra ovenstående, kan det konstateres, at der er en branche KAM vedr. værdiansættelse af investeringsaktiver. Det er for alle de angivne KAM beskrevet, hvorfor revisor har valgt at der er en KAM (ledelsesmæssigt skøn). Det kan dermed konkluderes, at revisor vurderer, der er en forhøjet risiko på de områder, hvor der er ledelsesmæssigt skøn. Dermed giver det regnskabsbrugerne en bedre indsigt i, hvad revisor forbinder med betydelige forhold og hvad de har med de deres risikovurderinger. Det er konstateret, at de afgivne KAM generelt er skrevet i et forståeligt sprog og der er anvendt henvisninger til andre steder i årsrapporten. Vi har dog i forbindelse med analysen konstateret, at der er én KAM som vedr. to forhold; nemlig immaterielle aktiver og kapitalandele (Newcap Holding). Disse KAM kunne med fordel opdeles. Det fremgår endvidere også hvorledes revisor har revideret KAM en. 94

95 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Forsikring Branchen omfatter i alt 2 selskaber, og der er givet 2 KAM, dvs. et gennemsnit på 1 KAM pr. selskab. Branchens KAM fordeler sig således: Forsikrings branche 2 Hensættelser 2 Figur 64 Oversigt over KAM inden for forsikringsbranchen, Kilde: egen tilvirkning Det fremgår af ovenstående, at de afgivne KAM begge vedrører hensættelser. Begge disse KAM vedrører hensættelser til forsikrings og investeringskontrakter. Vi kan ved vores analyse konstatere, at der foreligger en branche KAM, idet at denne type KAM kun er tænkelig for selskaber inden for forsikringsbranchen. Ved analysen har vi konstateret, at der er argumenteret for, hvorfor der foreligger en KAM (skøn dagsværdimålinger). Dermed har revisor vurderet, at der foreligger en højere risiko vedr. dette område grundet ledelsesvurderinger. Det er konstateret, at beskrivelserne varierer lidt. I fx Tryg, mener vi, at beskrivelsen er knap så god som i TopDanmark. Den KAM der er beskrevet i TopDanmark er mere forståelig, mht. hvorledes revisors arbejde er beskrevet. Eksemplet på Tryg er følgende: Figur 65 Eksempel på KAM i Tryg, Kilde: Tryg årsrapport

96 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Som det fremgår ovenfor er det ligesom "bullets" fortsættes fra den ene kolonne til den anden, og dermed er der ikke en særlig god overgang mellem beskrivelsen af risikoen og de handlinger revisor har udført i forbindelse med revisionen af KAM. Vi har ved analysen af årsrapporterne konstateret, at der er anvendt henvisninger til andre steder i selve årsrapporten. Det fremgår hvorledes revisor har revideret området Investeringsejendomme Der er givet 12 KAM fordelt på 10 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,2 KAM pr. selskab (afrundet 1 KAM). De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Investeringsejendomme 12 Finansiering af koncernens fortsatte drift 1 Klassificering og værdiansættelse af aktiver bestemt for salg 1 Måling af domisilejendomme 1 Omvurdering af ejendomme til dagsværdi efter overtagelse 1 værdiansættelse af investeringsejendomme 8 (blank) 0 Figur 66 Oversigt over KAM inden for Investeringsejendomme, Kilde: egen tilvirkning Ved analysen er det konstateret, at der er et selskab, der ikke har en KAM med i revisionspåtegningen. Det er her kun angivet at revisor har fastlagt, at der ikke er nogen KAM, men der er ikke nogen yderligere begrundelse. Som det fremgår af ovenstående, er der i alt 8 selskaber der har en KAM med omkring "værdiansættelse af investeringsejendomme" og vi mener derfor, at der her er tale om en branche KAM. Der er dog et selskab (Blue Vision) som ikke har denne KAM med i sit årsregnskab. Årsagen hertil er de har problemer med fortsat drift og aktiverne er sat til salg. Generelt er alle KAM skrevet i et forståeligt sprog, og der er anvendt henvisninger på dem alle. Det er beskrevet hvorledes revisor har revideret områderne. Det er ved fire KAM ikke beskrevet, hvorfor man har valgt området som værende en KAM. Ellers er den hyppigste årsag til de præsenterede KAM, at de er baseret på ledelsens skøn. Revisor har dermed vurderet, at der foreligger en forhøjet risiko vedr. investeringsejendommene. 96

97 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis IT branchen Ved denne branche er der angivet 10 KAM fordelt på 5 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 2 KAM pr. selskab. De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: It branchen 10 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 1 Igangværende arbejde for fremmed regning Værdiansættelse 2 Indregning udviklingsomkostninger 1 Indregning Nettoomsætning 3 Kapataliseringen og værdiansættelsen af udviklingsprojekter 1 Skattesager og retssager 2 Figur 67 Oversigt over KAM inden for IT branchen, Kilde: egen tilvirkning Det fremgår af ovenstående, at de hyppigste KAM som er angivet, er inden for "Indregning af omsætning", "Igangværende arbejder for fremmed regning", og "skattesager og retssager". I forhold til om der skulle være en generel branche KAM, vil vi mene, at det er der vedr. indregning af nettoomsætningen og Igangværende arbejde for fremmed arbejde, idet de begge vedrører indregningen af omsætningen. Det som kendetegner denne branche er, at de leverer timer til forskellige it projekter. Vedr. de to KAM om skattesager og retssager, er det her vores vurdering, at de begge er selskabsspecifikke. Alle KAM er skrevet i et forståeligt sprog, og indeholder en beskrivelse af, hvordan posterne er revideret. Det er også angivet hvorfor revisor har valgt disse KAM (skøn og kompleksitet), og alle på nær én, har en henvisning til andre steder i årsrapporten. Det kan hermed ligesom ved de andre brancher konstateres, at revisor vurderer der er en forhøjet risiko vedr. de områder hvor der er ledelsesmæssigt skøn Medicinskudstyr Der er givet 11 KAM fordelt på i alt 6 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,8 KAM pr. selskab (afrundet 2). De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Medicinsk udstyr 11 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 2 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Hensættelser 1 Indregning Nettoomsætning 3 Indregning og måling af udviklingsomkostninger 1 Regnskabsmæssig behandling af finansielle støtteordninger 1 Virksomhedsopkøb 1 Værdiansættelse af færdigjorte og igangværende udviklingsprojekter 1 Figur 68 Oversigt over KAM inden for Medicinsk udstyr, Kilde: egen tilvirkning Ud fra ovenstående fremgår det, at der er to KAM der er hyppigt anvendt, nemlig "Goodwill værdiansættelse nedskrivning" og "Indregning Nettoomsætning". Det kan her diskuteres, om der er tale om branche KAM. 97

98 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vedr. goodwill mener vi ikke, at denne kan klassificeres som værende en branche KAM, idet at det er en KAM, der er meget hyppigt anvendt jf. afsnit Derudover kan der også argumenteres for, at alle de selskaber hvor goodwill er væsentligt, burde have en KAM vedr. dette. Vedr. "Indregning Nettoomsætning", mener vi ikke, at denne er branchespecifik, men nærmere selskabsspecifik. Vi har analyseret årsrapporterne for GN Store Nord, Ambu og Coloplast for at se, om de beskrevne KAM vedr. omsætningen evt. kunne gøres til branche KAM. Vi har i den forbindelse konstateret, at KAM vedr. omsætningen skyldes, at de tre selskaber yder rabatter. Vi har i forbindelse med analysen ikke kunne se, om de andre selskaber inden for samme branche også yder de samme forme for rabatter. Det er med den viden, vi vurderer, at "Indregning Nettoomsætning" ikke er en branche KAM. Det er i forbindelse med analysen, af alle KAM der er afgivet inden for denne branche konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er også begrundet hvorfor man har valgt disse KAM og der er anvendt henvisninger. Begrundelsen som revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn, og dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssigt skøn Mode og tekstilbranchen Der er her givet 4 KAM, fordelt på 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 2 KAM pr. selskab. De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Mode og tekstilbranche 4 Omsætning og retunering 1 Tilgodehavende fra salg Værdiansættelse 1 Udskudt skat værdiansættelse 1 Varebeholdning Værdiansættelse Nedskrivning 1 Figur 69 Oversigt over KAM inden for Mode og Tekstilbranchen, Kilde: egen tilvirkning Det kan konkluderes, at der ikke er nogen branche KAM inden for denne branche, idet der er fire forskellige KAM afgivet i årsrapporterne. Det er i forbindelse med analysen af KAM konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er endvidere begrundet hvorfor revisor har valgt disse KAM (primært pga. regnskabsmæssige skøn) og der er anvendt henvisninger. Den begrundelse revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn/ledelsens vurderinger og dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssigt skøn. 98

99 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Møbelbranchen I denne branche er der angivet 4 KAM, fordelt på 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 2 KAM pr. selskab. De angivne KAM inden for branchen fordeles på følgende måde: Møbelbranchen 4 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Ophør af aktivitet 1 Varebeholdning Værdiansættelse Nedskrivning 1 Virksomhedsopkøb 1 Figur 70 Oversigt over KAM inden for Møbelbranchen, Kilde: egen tilvirkning Det kan af vores analyse konkluderes, at der ikke er nogen branche KAM inden for denne branche, idet der er afgivet fire forskellige KAM. Det er i forbindelse med analysen konstateret, at det generelt fremgår hvorledes revisor har revideret posterne og KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er begrundet hvorfor revisor har valgt disse KAM (primært pga. skøn) og der er endvidere anvendt henvisninger til andre steder i årsrapporten. Vi har dog ved analysen konstateret, at de beskrevne KAM i Egetæpper, er meget kortfattet beskrevet og revisor skriver ikke ret meget om, hvad de har revideret (se eksemplerne nedenfor, Egetæppers årsrapport 2016): Figur 71 Eksempel KAM egetæpper, Kilde: egetæppers årsrapport 2016 Begrundelsen revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn, og dermed har revisor vurderet der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssigt skøn. 99

100 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Rederibranchen Her er der angivet 4 KAM fordelt på 3 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,33 KAM pr. selskab (afrundet 1). Det skal her nævnes at TORM PLC's revisionspåtegning er udarbejdet efter de engelske krav til præsentationen af KAM. Derfor er deres beskrivelse mere omfattende end de danske. De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Rederi virksomhed 4 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Indregning af omsætning og sørejse omkostninger (Voyage expenses) 1 Nedskrivning af gruppens tanker segment 1 Værdiansættelse af skibe, forudbetaliner på skibe og nybygninger, kapitalandele i joint ventyres, forudbetalte timecharter hyre og hensatte forpligtelser til tabsgivende timecharter 1 Figur 72 Oversigt over KAM inden for Rederi virksomhed, Kilde: egen tilvirkning Vi har analyseret årsrapporterne for de tre selskaber. Vi har i den forbindelse konstateret, at alle selskabernes beskrivelse af KAM indeholder et element omkring nedskrivning på skibe. I TORM og D/S Norden er dette dog gemt ind under hhv. "Nedskrivning af gruppens tankersegment" og "Værdiansættelse af skibe etc.". Det er med baggrund heri, vi vurderer, at der foreligger en branche KAM vedr. "Nedskrivning af skibe". De andre KAM der er angivet vedr. Time Charter hyre og Voyage expenses er virksomhedsspecifikke. De vil nok kun være at finde inden for denne branche (vi har ikke stødt på disse andre steder), men der er stadig forskelle mellem de enkelte selskaber i branchen. Det er i forbindelse med analysen, af alle KAM der er afgivet inden for denne branche konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er endvidere begrundet hvorfor revisor har valgt disse KAM og der er anvendt henvisninger. Den primære begrundelse revisor har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn, og dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssigt skøn. Det er dog ved analysen konstateret, at D/S Norden's KAM indeholder mange forskellige poster, som efter vores vurdering, bør være opdelt i forskellige poster for at gøre det mere overskueligt for regnskabsbrugeren Servicebranchen Der er givet 10 KAM fordelt på i alt 3 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 3,33 KAM pr. selskab (afrundet 3). Det skal her nævnes, at G4S's koncernårsrapport er udarbejdet efter den engelske ISA 700 og dermed indeholder langt flere og dybdegående beskrivelser vedr. KAM end de andre inden for denne branche. 100

101 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Servicebranche 10 Aktiver og gældsforpligtigelser som er sat til salg 1 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 1 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Hensættelser 1 Immaterielle anlægsaktiver Værdiansættelse 1 Indregning Nettoomsætning 1 Kontrolmiljø 1 Præsentation af resultatopgørelsen 1 Udskudt skat værdiansættelse 2 Figur 73 Oversigt over KAM inden for Servicebranchen, Kilde: egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående, er der to selskaber, hvor der er en KAM vedr. udskudt skat værdiansættelse. Det er her vores vurdering, at udskudt skat ikke kan anses for at være en branche KAM. Det er i forbindelse med analysen af alle KAM konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog, og der er begrundet hvorfor revisor har valgt at rapportere disse KAM og der er anvendt henvisninger. Den begrundelse revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn. Dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssigt skøn Specielle kemikalier til fødevarer Der er inden for denne branche givet 3 KAM, fordelt på 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,5 KAM pr. selskab (afrundet 2). De angivne KAM inden for denne branche kan vises således: Speciale kemikalier til fødevarer 3 Goodwill Værdiansættelse Nedskrivning 1 Indregning udviklingsomkostninger 1 Indregning Nettoomsætning 1 Figur 74 Oversigt over KAM indenfor "speciale kemikalier til fødevarer", Kilde: egen tilvirkning Der er ikke noget der indikerer, at der skulle være en branche KAM, idet der er angivet tre forskellige KAM i denne branche. Det er i forbindelse med analysen konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er endvidere begrundet hvorfor revisor har valgt disse KAM, samt der er anvendt henvisninger til andre steder i årsrapporten. Revisor har primært anvendt argumentation for de udvalgte KAM med regnskabsmæssigt skøn, og dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssige skøn. 101

102 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Transport Der er givet 4 KAM, fordelt på i alt 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 2 KAM pr. selskab. De angivne KAM inden for denne branche fordeles således: Transport blandet (sea, Air, Road) 4 Indregning Nettoomsætning 1 Materielle anlægsaktiver Værdiansættelse 1 Skattesager og retssager 1 Virksomhedsopkøb 1 Figur 75 Oversigt over KAM afgivet inden for Transport blandet (air, sea, road), Kilde: egen tilvirkning Der er her ikke noget som indikerer, at der skulle være en branche KAM, idet at der er angivet fire forskellige KAM inden for denne branche. De angivne KAM kan klassificeres som værende virksomhedsspecifikke, fx de KAM der er omkring skatte/retssager og virksomhedsopkøb. Det er i forbindelse med analysen konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret posterne, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er endvidere begrundet hvorfor, man har valgt disse KAM og der er anvendt henvisninger. Den begrundelse revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er ledelsesmæssig skøn Trykkerier Inden for denne branche er der angivet 3 KAM, fordelt på 2 selskaber, hvilket giver et gennemsnit på 1,5 KAM pr. selskab (afrundet 2). De angivne KAM inden for denne branche kan vises således: Trykkerier 3 Goodwill + Materielle anlæg + Immaterielle Værdiansættelse Nedskrivning 1 Særlige poster (nedskrivning af goodwill) præsentation 1 Varebeholdning og forudbetalte honorarer Værdiansættelse Nedskrivning 1 Figur 76 Oversigt over KAM inden for trykkerier, Kilde: egen tilvirkning Der er ikke noget som indikerer, at der skulle være en branche KAM, idet at der er angivet tre forskellige KAM inden for denne branche. De angivne KAM kan klassificeres som værende virksomhedsspecifikke. Det er i forbindelse med analysen af de angivne KAM konstateret, at det fremgår hvorledes revisor har revideret området, samt at KAM er skrevet i et forståeligt sprog. Der er også begrundet hvorfor revisor har valgt disse KAM og der er anvendt henvisninger. Dog er der ved Gyldendal's KAM omkring "Varebeholdninger og forudbetalt honorar" ikke angivet hvorfor revisor har valgt netop denne KAM. Den begrundelse revisor primært har anvendt som argumentation for de udvalgte KAM, er regnskabsmæssigt skøn. Dermed har revisor vurderet, at der er en forhøjet risiko på de områder, hvor ledelsen udøver regnskabsmæssige skøn. 102

103 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Sammenfatning på gennemgang af årsrapporter Vi har i forbindelse med analysen af de udvalgte årsrapporter konstateret, at der inden for nogen brancher er en branchespecifik KAM (se oversigt nedenfor). Derudover har vi konstateret, at den hyppigste årsagsforklaring på hvorfor revisor netop har udvalgt disse KAM, skyldes ledelsens skøn og at der kan være tale om komplekse områder. Dette stemte overens med vores oprindelige tese om, at det ville være den primære begrundelse for valget af KAM. Vedr. formuleringen af KAM havde vi en forventning om, at disse ikke var særlig godt beskrevet. Der kunne være en tendens i retningen af, at der blev anvendt for mange revisionstekniske termer i beskrivelserne. Vi har ved vores analyse kunne konstatere, at de angivne KAM i årsrapporterne er til at forstå. Dog har der været en række tilfælde, hvor der har været anvendt revisionstekniske termer, så som værdiansættelse, nøjagtighed, fuldstændighed, substanshandlinger, test af kontroller etc. Endvidere har fællestrækket for beskrivelserne omkring revisors arbejde været meget overordnet. Der har været mange tilfælde, hvor revisor har beskrevet, at der er foretaget test af kontroller, men det er ikke angivet hvilke kontroller der eksempelvis er testet. Derudover har der også været tilfælde, hvor der er udført detail revision (gennemgang af bilag), men det er ikke angivet hvor mange eller hvor stor en andel af posten der er gennemgået. Der har endvidere været tilfælde, hvor der har stået, at der er foretaget analyser men ikke nærmere hvad der er analyseret. Alt i alt, har der været angivet hvorledes revisor har vurderet området, men der mangler stadig nogle oplysninger, således man som regnskabsbruger bedre kan danne sig en konklusion om hvorfor at posten er fundet i orden alligevel på trods af risikoen. Vi havde en forventning om, at revisor havde anvendt henvisninger til andre steder i årsrapporten. Vi har i forbindelse med analysen konstateret, at der er anvendt henvisninger. I forhold til hvilken type af KAM der er blevet rapporteret, har vi her konstateret, at størstedelen af de KAM der er blevet rapporteret rent faktisk vedrører en form for nedskrivning på et aktiv. Dette var en af de teser, vi havde stillet op før analysen, at dette kunne være en KAM, der blev meget anvendt, idet der altid ved nedskrivninger er udøvet en form for skøn fra ledelsens side. 103

104 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Som tidligere beskrevet havde vi forventninger om, at der kunne eksistere nogle branche KAM og disse forventninger blev til dels be /afkræftet. Der henvises her til nedenstående oversigt: Figur 77 Oversigt over forventet KAM vs. analyseret KAM, Kilde: egen tilvirkning Vi vil i det efterfølgende kort komme ind på hvorledes det er at revisor identificerer KAM i praksis. 13 Analyse om hvorledes revisor identificerer KAM i praksis Til belysning af hvorledes revisor identificerer KAM i praksis, har vi jf. forrige afsnit konstateret, at de hyppigste årsager til, at revisor udvælger et specifikt område som KAM er, at der foreligger regnskabsmæssigt skøn/ledelsesmæssigt vurderinger. Dette betyder, at revisor identificerer at de områder hvor der er en KAM, er en forhøjet risiko Udvælgelse af personer til interview Til at belyse hvorledes revisor identificerer KAM i praksis, da har vi gennemført tre interviews med følgende personer: Jon Wilson Beck Statsautoriseret revisor, faglig ansvarlig og partner i KPMG og medlem af REVU Lau Bent Baun Statsautoriseret revisor, head of audit og partner i KPMG og bestyrelsesmedlem i FSR 104

105 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Jakob Lindberg Statsautoriseret revisor i Deloitte København og har arbejdet med KAM i praksis primært inden for Banker Årsagen til at vi har udvalgt ovenstående personer til interview skyldes, at allesammen beskæftiger sig med KAM. Lau og Jakob er praktikere og skriver under på regnskaber, som indeholder KAM. Jon gennemgår revisionspåtegninger, som indeholder KAM og har også erfaringer med KAM. Vi har den foretaget telefoninterview med Jon, og den foretog vi et telefoninterview med Lau. Vi har den foretaget et telefoninterview med Jakob. I forbindelse med gennemførslen af interviews, da har vi allerede på forhånd fortalt de interviewede om vores afhandling, herunder gennemgang af årsrapporter, også har vi fremsendt spørgsmålene på forhånd til dem Resultat af vores interviews Identifikationen af KAM Hovedformålet med at gennemføre interviews var at få besvaret, hvordan revisor i praksis identificerer KAM og hvilke overvejelser revisor gør sig i den forbindelse. De interviewede kunne alle fortælle, at det allerede var i planlægningsfasen man havde en fornemmelse af, hvad der kunne blive til eventuelle KAM, også revurderer man dette både ved den løbende revision og ved den afsluttende revision, hvis der skulle være kommet nogle forhold der gør, at der skal være en KAM. Derudover kom Jakob også i interviewet ind på, at man også diskuterer hvad der skal være KAM på selve revisionsteamet. Udover dette ser man også på hvad det er der fylder meget i selve revisionen. De alle tre fortalte, at de KAM der bliver identificeret i planlægningsfasen sker på baggrund af de risikovurderingshandlinger, som revisor foretager sig (er beskrevet i afsnit ). Lau nævnte i den forbindelse, at nogle af de risikovurderingshandlinger som han foretager sig, har været at se virksomhedens forretningsmodel og dennes ledelse, herunder hvor aggressive de er i forhold til tolkningen af regnskabspraksis. Dette er for at få en fornemmelse af, hvilken ledelse man står overfor som revisor. Dette blev også bekræftet af Jon og Jakob. En anden risikovurderingshandling som Lau foretager sig, er at han har en løbende dialog med virksomhedens revisionsudvalg som bør have foretaget en risikovurdering af virksomheden, også Jakob har en løbende kommunikation med virksomhedernes revisionsudvalg. Jakob kom ved interviewet ind på, at han også kiggede på om der var kommet noget nyt i lovgivningen, som gjorde, at der evt. kunne være en KAM. Derudover ser man også på om der kunne være en speciel transaktion fx en fusion, som kan medføre at der bliver en KAM for dette område, dette blev også bekræftet af både Jon og Lau som også kigger på om der kan være en speciel transaktion i perioden. De var alle 3 enige om, at de risikovurderingshandlinger som revisor også foretager ved identifikationen af KAM, var nogle regnskabsmæssige analyser, samt at man skal opnå et kendskab til virksomheden og dennes forretning og interne kontroller og dette sker igennem forespørgsler og observationer. 105

106 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Både Jon og Lau fortalte, at man i implementeringsåret for KAM havde skelnet lidt til UK, for at se om der var nogle KAM inden for nogle specifikke brancher, men også i forhold til specifikationsgraden i formuleringen af KAM. Lau nævnte, at man havde set på hvorledes de andre Big Four revisionshuse i DK havde formuleret KAM. Derudover nævnte Jon, at man det første år hvor man havde KAM i DK, også skelnede til hvad der tidligere var blevet identificeret og rapporteret som risiko i revisionsprotokollen. Alle bekræftede, at den bagvedliggende årsager til de KAM der bliver rapporteret, typisk er de steder hvor, der foreligger ledelsesmæssigt skøn eller komplekse områder. Det var mere risikoen man så på end det var væsentligheden. Forholdet om de områder, hvor der er en KAM typisk omfatter de områder, hvor der er ledelsesmæssigt skøn, bliver også bekræftet i vores analyse af årsrapporter. De nævnte også alle tre, at der kunne være en KAM omkring interne kontroller, og her mente Lau, at der fremadrettet kunne komme en udvikling hvor KAM mere kom til at handle om sådanne forhold, idet at regnskabsbruger fremadrettet vil have opdateret oplysninger omkring virksomheden, og interne kontroller vil kunne påvirke fremtidige tal, mens fx værdiansættelse af goodwill er et historisk tal. Lau nævnte endvidere, at i forbindelse med hans identifikation og udarbejdelsen af KAM, at han havde et fokus på at der skulle være en rød tråd, helt fra de identificeret risici ved planlægningsfasen, til ledelsesberetningen, note 1 omkring risici, KAM i revisionspåtegningen og revisionsprotokollen. De nævnte også alle tre at de områder, hvor der var identificeret en KAM typisk også ville være de områder, hvor revisor brugte mest tid, idet der her er en højere risiko. Jon nævnte, at det typisk vil være de mere erfarne medarbejdere på revisionsteamet, der vil sidde med de risikofyldte poster og dermed KAM Beskrivelse af KAM I forbindelse med vores interviews, spurgte vi også ind til hvad hhv. Jon og Lau's holdning var mht. formuleringen af KAM. Jon nævnte, at man hos KPMG forsøger at gøre beskrivelserne så virksomhedsspecifikke som muligt. Beskrivelsen af hvorfor der er valgt en KAM på dette område, forsøger de også på at beskrive dybere og forklare hvorfor det er denne KAM der er valgt. Jakob nævnte i den forbindelse, at man også hos Deloitte har haft i tankerne, at de formulerede KAM skal være virksomhedsspecifikke, og at man specielt her i forbindelse med 2017 regnskaberne har haft mere fokus på, at beskrive netop hvorfor det er at man har udvalgt et område som værende en KAM. Ved interviewet, spurgte vi ind til, om de troede, at der kunne være nogle branche KAM. Her nævnte Jon, at der inden for de finansielle virksomheder godt kunne være nogle branche KAM, og det samme nævnte Lau, at dette kunne være mere specifikt inden for banker. Dette blev også bekræftet af Jakob, og at en af årsagerne til at der netop er en branche KAM indenfor banker, skyldes den lovgivning som bankerne er underlagt. I forbindelse med interviewene, spurgte vi ind til hvad hhv. Jon og Lau's holdning var til hvor specifik revisor skal være i sin beskrivelse af det udførte arbejde, og om man i beskrivelserne kunne skelne til principperne i ISRS Begge nævnte, at man ikke skulle gøre det for specifikt, idet at dette ikke vil 106

107 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis gavne regnskabsbruger, og dette vil også stille nogle højere krav til regnskabsbruger. Dog blev det nævnt, at en af årsagerne til, at det er generelle beskrivelser, kunne hænge sammen med, at revisor ikke har været specifikke nok i risikovurderingen på planlægningstidspunktet. Derved bliver revisionen for bred, i stedet for have mere fokus på de steder, hvor er en reel risiko, og dermed har revisor ikke haft grundlag til at kunne rapportere en meget specifik KAM inden for fx det mest risikofyldte område vedr. varelageret (specifik varegruppe). Ved interviewet med Lau, talte vi om der burde være en konklusion på en KAM eller ej. Lau nævnte i den forbindelse, at man som revisor har for øje, at det er hele regnskabet man udtrykker en konklusion om og ikke delområder. Derfor kunne det være svært at komme med en konklusion på en KAM. Dog sagde Lau, at selve formuleringen af KAM godt kunne være mere specifik således at regnskabsbruger selv ville kunne danne sig en konklusion på baggrund af det beskrevne. Lau nævnte, at han tror beskrivelserne vil blive mere specifikke og dybdegående med tiden. Vi drøftede også forholdet med Jakob, om han mente, at der burde være en mini konklusion efter hver KAM. Her nævnte Jakob, at man hos Deloitte har haft dette oppe og vende, men har valgt ikke at give en delkonklusion, allermest fordi, at man jo giver en samlet konklusion for regnskabet som helhed. Jakob bekræftede også at beskrivelserne om revisors arbejde i revisionspåtegningen var meget overordnet. Lau kommer under interviewet ind på, at man til skal beskrive KAM så troværdigt som muligt, for på den måde at man revisor og revisionsfirma generelt virker troværdige overfor regnskabsbruger i forhold til det man rapporterer. Jon og Lau kom her ind på, at man som revisor skal ture at "hænge beskidt vasketøj ud", hvis man finder nogle kritisable forhold i forbindelse med revisionen Yderligere oplysninger i revisionspåtegningen I forbindelse med interviewet, spurgte vi også Jon og Lau om de synes, der manglede nogle ekstraoplysninger i revisors påtegning. De kom begge ind på, at de synes, revisionspåtegningen skulle indeholde noget omkring scoping i revisionen (ligesom i UK), samt at revisor med fordel kunne nævne væsentlighedsniveauet. Begge mente, at man skulle passe på med at revisionspåtegningen ikke bliver for lang, da regnskabsbruger ikke læser hele påtegningen og derved går vigtig information tabt. Lau kom i den forbindelse ind på, at en af de områder hvor man kunne forbedre revisionspåtegningen var, ved at den kun indeholdte; konklusion, KAM, fremhævelse af forhold og evt. forbehold, og at standardteksten som ikke er virksomhedsspecifik blot var et link ligesom som der fx er ved CSR rapporter. På denne måde er det jf. Lau kun det mest væsentlige der fremgår af revisionspåtegningen og man undgår derfor informationsoverload. Ved interviews med Jon og Lau blev der spurgt til om de mente, at KAM giver regnskabsbrugeren en bedre indsigt i revisors risikovurdering. Hertil svarede de begge, at det mente de. Dog nævnte de begge at fx væsentlighedsniveauet godt kunne nævnes i revisionspåtegningen, for derved at give en bedre indsigt i revisors arbejde. 107

108 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vi vil i det efterfølgende komme ind på, hvad vores holdning er til yderligere oplysninger i revisionspåtegningen. 14 Analyse vedr. flere oplysninger i revisionspåtegningen I forbindelse med vores redegørelse af den historiske udvikling for indførslen af KAM i revisionspåtegningen, konstaterede vi, at der var forskellige interessenter som vil have at revisionspåtegningen generelt blev mere informativ. Fx var nogle af de punkter som interessenterne vil have, der blev oplyst i revisionspåtegningen følgende: Generelt en bedre forklaring af revisors arbejde, herunder hvorledes dette udføres Offentliggørelse af væsentlighedsniveau En evaluering af de interne kontroller i virksomhederne Revisor kommenterer på selskabets økonomiske sundhed Forklaring af hvor stor en andel af balancesummen der er blevet verificeret ved revisionen. Foruden de informationer der kom frem i forbindelse med Grønbogen, har FRC i UK i 2016, også lavet an analyse omkring 2 års erfaringerne med b.la. (i UK man haft KAM i længere tid end vi har i Danmark). Ved denne analyse konstaterede man, at regnskabsbruger her var interesseret i mere information omkring: (Council, 2016) Information omkring følsomhedsintervallet der er anvendt i forbindelse med revisionen af et risikofyldt område Revisors vurdering af om ledelsens estimater/skøn er pålidelige Revisors vurdering af kvaliteten af virksomhedens interne kontroller, herunder disses påvirkning på risikovurderingen Mere transparens omkring de forudsætninger som ledelsen anvender og de benchmark som revisor har anvendt i sin risikovurdering. Derudover kom investorerne også ind på, at de savnede en forklaring fra revisor omkring, hvis der var sket ændringer i deres revisionstilgang, væsentlighedsniveau eller i de vurderede risici. Ved UK analysen, kom man også frem til, at investorerne gerne vil have, at revisors påtegning evt. inkluderede resultaterne af revisionen på de områder, som revisor har revideret (fx en kort konklusion). Derudover ville regnskabsbrugerne også have, at revisor i sine beskrivelser omkring KAM blev mere specifik i forhold til den reviderede virksomhed. I forbindelse med vores analyse af årsrapporter har vi konstateret, at revisor i revisionspåtegningen har beskrevet, hvordan de har revideret området, samt at der er nogle enkelte steder, hvor revisor har nævnt 108

109 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis hvor stor en andel af balancesummen den reviderede post udgør. Derudover har revisor også meget kortfattet beskrevet, hvorfor de netop har vurderet, at der er en forhøjet risiko vedrørende et specifikt område. Den hyppigste forklaring har været regnskabsmæssige/ledelsesmæssige skøn. Der var også nogle enkelte steder, hvor begrundelsen var kompleksitet. Ved analysen af årsrapporterne konstaterede vi også, at revisors beskrivelse vedrørende det udførte arbejde var meget kortfattet og overordnet. Fx var der flere steder, hvor revisor beskrev, at de havde revideret området vedr. test af kontroller, udfordre ledelsesmæssige vurderinger, udført substanshandlinger osv., men det var ikke konkret beskrevet hvordan var det via stikprøver eller hvilke kontroller var testet og var der nogle af testene som medførte, at der blev fundet en fejl i de interne kontroller. Men de overordnet beskrivelser kan også skyldes, at det er det første år med KAM som revisor har revideret. Hvis vi kigger på analysen fra UK, er der her noget der tyder på, at KAM beskrivelserne blev bedre andet år, hvor man havde KAM (se nedenstående figur): Figur 78 Oversigt over hvor specifik KAM blev i UK Kilde: (Council, 2016) Det er med baggrund i de beskrivelser vi har set i forbindelse med analysen, at vi mener, at revisors forklaring omkring det udførte arbejde, kunne være mere dybdegående, ved fx at angive hvor stor en andel af posten man har revidereret, samt være mere specifik omkring, hvilke interne kontroller revisor har revidereret, og hvorledes fordelingen mellem substansrevision og test af interne kontroller har været. Derudover mener vi også, at revisor med fordel måske kunne rapportere om de resultater, som man har fundet ved revisionen af de risikofyldte område. 109

110 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vi mener endvidere, at selve beskrivelsen omkring hvorfor der netop er en risiko på dette område, kunne være skarpere, herunder at man også fik inddraget væsentlighedsniveauet i argumentationen og at man evt. fik inddraget om det var nogle branchespecifikke risici, lovgivningsmæssige risici o.lign. Dette vil efter vores vurdering, kunne give regnskabsbrugerne en bedre indsigt i revisors risikovurdering. Et andet forhold som der efter vores mening også vil være med til at give regnskabsbruger en bedre indsigt i revisors risikovurdering, er at revisor i sin revisionspåtegning forholder sig til virksomhedens interne kontroller er de gode eller knap så gode, og hvilken betydning har det haft for selve risikovurderingen. I forbindelse med gennemgangen af Grønbogen, konstaterede vi, at der var flere interessenter som efterspurgte nogle yderligere oplysninger som relaterede sig til going concern eller virksomhedens økonomiske stilling. I dag er der kun krav om, at revisor skal beskrive, hvis der er problemer med going concern, men der er ikke et krav om, at revisor skal forklare hvorfor der ikke er problemer med going concern, og hvilke handlinger revisor har lavet i forbindelse hermed. Vi mener, det vil give regnskabsbrugerne en bedre indsigt i revisors arbejde vedrørende going concern, hvis revisionspåtegningen indeholdte oplysninger om, hvilke revisionshandlinger revisor har udført i forbindelse med vurderingen af going concern, og at revisor skulle afgive oplysninger omkring den finansielle stilling i virksomheden. Et forhold som vi mener, kunne forbedre revisors revisionspåtegning er, at denne omfatter oplysninger omkring scoping/fastlæggelse af omfanget af revisionen, herunder beskrivelse af de forhold, der kan have betydning for risikovurderingen af virksomheden, samt en beskrivelse af væsentlighedsniveauet. Herunder kunne dette afsnit også indeholde oplysninger om, hvilke overvejelser revisor har gjort sig når omfanget af revisionen skulle fastlægges. I forbindelse med analysen af årsrapporterne fandt vi følgende beskrivelse omkring scopingen vedr. SAS: Figur 79 Uddrag fra SAS årsrapport side

111 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Det er med baggrund i ovenstående, vi mener, at revisionspåtegningen godt kan indeholde flere oplysninger for at gøre denne mere informativ over for regnskabsbruger og give indblik i revisors risikovurdering. I forhold til revisionspåtegningen og formuleringen af KAM i denne, har vi i afhandlingen konstateret, at revisor ikke har været så god til at beskrive det udførte revisionsarbejde. Her kunne revisor med fordel skelne over til ISRS 4400 omkring aftalte arbejdshandlinger, og hvordan man typisk vil formulere disse i forbindelse med revisionen udføres. Fordelen ved at have ISRS 4400 i baghovedet når der skal formuleres en KAM er, at det lige præcis i denne erklæring revisor konkret skal beskrive hvilke revisionshandlinger der udføres, og hvad resultatet af disse udførte revisionshandlinger har været. Der gives ikke nogen konklusion, så det er op til regnskabsbrugerne selv, at danne sig en overbevisning om området på baggrund af de udførte revisionshandlinger. Ved at kigge over til ISRS 4400 vedrørende formuleringen af KAM, kunne vores bud på en fyldestgørende beskrivelse af KAM være følgende: Centralt forhold vedrørende revisionen Indregning og måling af Enterprisekontrakter og indregning af omsætningen Kort beskrivelse af risiko Indregning af fortjenesten vedrørende enterprisekontrakter i overensstemmelse med IAS 11 (produktionsmetoden) er baseret på færdiggørelsesgraden på de enkelte enterprisekontrakter. Færdiggørelsesgraden opgøres og vurderes på baggrund af afholdte kontraktomkostninger pr. balancedagen i forhold til de budgetterede samlede omkostninger til færdiggørelsen af kontrakten. Udarbejdelsen af pålidelige budgetter for enterprisekontrakternes samlede forventede omkostninger og omsætningen som er forbundet hermed, er baseret på væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger fra ledelsen. Disse vurderinger omfatter en vurdering af i hvilket omfang de afholdte enterpriseomkostninger forventes godtgjort, herunder en opgørelse af forskelle i forhold til de forudsætninger der fremgår af kontrakterne, afholdte ekstraomkostninger som er opstået på baggrund af instruktioner fra bygherrer og andre forhold, som berettiger en kompensation, samt krav fra bygherrer som følge af manglende opfyldelse af kontraktbetingelser. XX koncernen har væsentlige enterprisekontrakter i segmenterne AA og BB. Begrundelse for KAM Vi har valgt at indregning og måling af enterprisekontrakter og indregningen af den dertilhørende omsætning, er et centralt forhold vedrørende revisionen grundet, at der indgår ledelsesmæssige skøn i vurderingen af færdiggørelsesgraderne vedrørende de enkelte kontrakter, samt at opgørelsen af en 111

112 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis pålidelig færdiggørelsesgrad kan være kompleks. Derudover er området også væsentligt for vores revision, idet de igangværende arbejder udgør xx % af den samlede balancesum. Vi henviser til koncernselskabets note xx om regnskabsmæssige skøn og vurderinger og note xx om enterprisekontrakter og note xx om hensatte forpligtelser. Hvordan har vi revideret området Som led i revisionen har vi gennemgået xx antal projekter som tilsammen udgør xx% af den samlede indregnede omsætning og xx % af de igangværende arbejder. Vi har som led i revisionen af området vurderet virksomhedens forretningsgange, herunder har vi også testet følgende relevante kontroller vedrørende enterprisekontrakter og den dertilhørende omsætning: Påset at omkostningsbilag har to godkendere Påset at ledelsen har foretaget budgetopfølgning på både igangværende og afsluttede projekter, herunder om ledelsen har undersøgt nærmere hvorfor et projekt har udviklet sig som det har Påset at de korrekte kontraktsummer er lagt ind i sags styringssystemet Derudover har vi også udført følgende revisionshandlinger: Vi har på baggrund af samtlige transaktioner vedrørende igangværende og afsluttede projekter, herunder de omkostninger der er forbundet hermed, foretaget en statistisk udvælgelse af omkostningsbilag. Stikprøven har omfattet xx antal bilag. Ved gennemgangen af disse bilag, har vi påset om omkostningen vedrører projektet og om omkostningen er bogført i det korrekte regnskabsår. Det er endvidere påset om der er sammenhæng mellem de fakturerede omkostninger og underleverandørkontrakter Vi har gennemgået xx antal enterprisekontrakter som tilsammen udgør xx% af den samlede omsætning vedrørende igangværende og afsluttede projekter. I den forbindelse har vi påset, at der er sket fakturering i henhold til disse og at der er sket indbetalinger. Vi har udført en dækningsbidragsanalyse for alle projekter og sammenlignet med historiske data og budgetter. For de steder hvor der har været afvigelser over xx%, har vi indhentet ledelsens forklaringer på hvorfor der er disse afvigelser. Resultatet af den udførte revision Vi har i forbindelse med revisionen konstateret at xx antal bilag ud af xx antal gennemgået bilag har været godkendt af 2 personer Vi har påset at ledelsen har foretaget budgetopfølgninger hver måned for de igangværende og afsluttede projekter Vi har gennemgået xx antal omkostningsbilag og ved denne gennemgang har vi ikke fundet nogen fejl 112

113 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Vi har gennemgået xx antal enterprisekontrakter og ved gennemgangen heraf har vi ikke fundet nogen fejl Vi har udført en dækningsbidragsanalyse for alle projekter og ved denne analyse har vi konstateret, at følgende projekter havde en større afvigelse i forhold til budgettet: Projekt xxx Projekt yyy Vedrørende disse to projekter, har vi indhentet årsagsforklaringer fra ledelsen og underliggende dokumentation for afvigelserne. Vi mener, at med ovenstående beskrivelse, vil regnskabsbrugerne også selv kunne danne sig en konklusion for om området indeholder nogle væsentlige fejl eller ej. Derudover vil beskrivelsen også give et bedre indblik i revisors arbejde, og beskrivelsen vil blive mere virksomhedsspecifik Sammenfatning Hvorledes KAM identificeres i praksis Vi har i forbindelse med vores interviews konstateret, at den måde hvorpå revisor identificerer KAM i praksis er ved, at revisor udfører en række risikovurderingshandlinger på planlægningstidspunktet som indbefatter, at revisor sætter sig ind i forretningsmodellen, opnår kendskab til ledelsen og ledelsens holdning til hvorledes regnskabspraksis skal tolkes, herunder hvor aggressive de er i deres skøn. Derudover bliver KAM også identificeret ved at revisor har en løbende dialog med virksomhedens revisionsudvalg for at høre hvilke risici de har identificeret. Revisor udarbejder endvidere også nogle regnskabsmæssige analyser, forespørgsler og observationer i forbindelse med identifikationen af KAM. En af de ting som revisor også kigger på i forbindelse med identifikationen af KAM, er virksomhedens interne kontroller, herunder om disse fungerer eller ej. I forbindelse med vores analyse af årsrapporter konstaterede vi også, at mange af de KAM der var afgivet bar præg af, at det var områder hvor der var ledelsesmæssige skøn og kompleksitet, hvilket tyder på at revisor vurderer at der er en højere risiko på disse områder, dette er også i overensstemmelse med ISA og ISA Branchespecifikke risici Vi har i forbindelse med vores analyse konstateret, at revisor som led i sin identifikation af KAM også skelner til om der er nogle branchespecifikke risici. Dette sker ved at revisor opnår kendskab til virksomheden og dennes forretningsmodel. Derudover så har man også skelnet til KAM i andre lande (UK), når man skulle fastlægge KAM. I forbindelse med vores analyse konstaterede vi, at der inden for nogle specifikke brancher var en række branche KAM fx inden for banker er der nedskrivning på udlån, og inden for investeringsejendomme da er det investeringsejendomme værdiansættelsen 113

114 Kapitel 6 Analyse af KAM i praksis Beskrivelserne af de offentliggjorte KAM Vedr. formuleringen af KAM har vi i forbindelse med vores analyse af årsrapporterne konstateret, at de angivne KAM i årsrapporterne er til at forstå. Dog har der været en række tilfælde, hvor der har været anvendt revisionstekniske termer, så som værdiansættelse, nøjagtighed, fuldstændighed, substanshandlinger, test af kontroller etc. Endvidere har fællestrækket for beskrivelserne omkring revisors arbejde været meget overordnet. Der har været mange tilfælde, hvor revisor har beskrevet, at der er foretaget test af kontroller, men det er ikke angivet hvilke kontroller der eksempelvis er testet. Derudover har der også været tilfælde, hvor der er udført detail revision (gennemgang af bilag), men det er ikke angivet hvor mange eller hvor stor en andel af posten der er gennemgået. Der har endvidere været tilfælde, hvor der har stået, at der er foretaget analyser men ikke nærmere hvad der er analyseret. Alt i alt, har der været angivet hvorledes revisor har vurderet området, men der mangler stadig nogle oplysninger, således man som regnskabsbruger bedre kan danne sig en konklusion om hvorfor at posten er fundet i orden alligevel på trods af risikoen. Vi har også konstateret at der i KAM beskrivelserne er anvendt henvisninger. Ved vores interviews, spurgte vi ind til hvorledes Jon og Lau synes, at formuleringerne var. Her bekræftede Jon, at der inden for nogle specifikke brancher var anvendt nogenlunde de samme formuleringer fx banker. De mente også begge, at beskrivelserne var meget overordnet, men at det også kan være svært at formulere en specifik KAM idet at det ikke er sikkert at regnskabsbruger vil kunne forstå det som der bliver beskrevet, og at KAM også vil blive for lange. Begge af de interviewede parter mente, at KAM gav en indsigt i revisors risikovurdering og det arbejde som revisor udfører, hvilket vi også konstaterede ved vores analyse af årsrapporter, men både de interviewede og os mener at der er plads til nogle forbedringer mht. beskrivelserne af KAM. Lau mente også, at beskrivelserne omkring KAM og revisors udførte arbejde vil blive mere specifikke over tid. 114

115 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Kapitel 7 - Konklusion og Perspektivering 15 Konklusion Formålet med denne afhandling er at undersøge hvorledes revisor fastlægger og rapporterer Key Audit Matters, når disse offentliggøres i revisionspåtegningen. Efter finanskrisen har der været et øget fokus på den forventningskløft der er mellem regnskabsbrugerne og revisor. Herunder hvorledes revisor kan forbedre revisionspåtegningen for at mindske forventningskløften. Dette har resulteret i, at EU har udgivet en Grønbog i Formålet med Grønbogen var, at den skulle fungere som et oplæg til hvorledes revisors rolle i samfundet skulle være, og hvorledes revisors revisionspåtegning skulle udfoldes. I forbindelse med udgivelsen af denne Grønbog, blev der udarbejdet en bred offentlig høring, hvori Kommissionen hørte regnskabsbrugernes meninger. Denne høring skulle belyse, om revisor levede op til rollen om at være offentlighedens tillidsrepræsentant, samt undersøge hvorledes revisors rapportering kunne forbedres. Nogle af de forslag der kom i forbindelse med gennemførslen af høringen var, at revisor i sin revisionspåtegning skulle give flere oplysninger om det udførte arbejde på centrale områder i revisionen (KAM). Dette kunne fx være områder, hvor det var vurderet, at der forelå en højere risiko. Det var med baggrund i respondenternes tilbagemeldinger, at EU Kommissionen fastslog, at revisionspåtegningen burde indeholde flere oplysninger. Der blev derfor i november 2011 fremsat forslag om en ny forordning, som skulle fastlægge kravene til revisionen af virksomheder af særlig offentlig interesse. Nogle af de oprindelige forslag der kom frem var, at revisionspåtegningen skulle indeholde oplysninger omkring revisors vægtning af kontrolbaseret vs. substansbaseret revision. Derudover skulle væsentlighedsbeløbet angives og det skulle angives, hvor risikoen for væsentlige fejlinformationer var størst. Ved offentliggørelsen af den nye EU Forordning, blev der rejst en række kritikpunkter imod denne, hvilket resulterede i, at der var en række af de oprindelige forslag til EU Forordningen som faldt væk. Et af de områder, der ikke faldt væk var, at revisor i sin revisionspåtegning skulle identificere de vigtigste risikoområder med hensyn til væsentlig fejlinformation i selve årsregnskabet. Herunder specielt de områder med regnskabsmæssige skøn eller områder med usikkerhed ved måling. Foruden at EU har iværksat undersøgelser om hvorledes revisor kan forbedre sin revisionspåtegning, har IAASB også iværksat en undersøgelse omkring hvorledes revisionspåtegningen kunne forbedres, således at denne gav en højere informationsværdi overfor regnskabsbrugerne. I denne undersøgelse kom man frem til, at regnskabsbrugerne generelt efterspørger flere oplysninger omkring den udførte revision, herunder hvilke områder der har betydning for revisionsrisikoen. Det er med baggrund i både Grønbogen og IAASB's undersøgelser, at ISA 701 omkring KAM blev udgivet, med håb om, at dette kunne imødegå regnskabsbrugernes informationsbehov. 115

116 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Grundlæggende er årsagen til indførsel af KAM i revisionspåtegningen, at der eksisterer hhv. en forventnings og forståelseskløft samt en informationskløft. Det er her meningen, at indførslen af KAM skal gøre revisionspåtegningen mere informativ og dermed mindske informationskløften, samt forventnings og forståelseskløften. Dette skal ske ved, at der bl.a. i revisionspåtegningen bliver offentliggjort oplysninger om det arbejde revisor udfører. Forventnings og forståelseskløften omhandler overordnet den kløft der er mellem hvad omverdenen forventer at revisor udfører af arbejde og det arbejde som revisor rent faktisk udfører. Kløften opstår fordi, vi på den ene side har en revisor som udfører et arbejde, og på den anden side har vi samfundet og dettes forventninger til revisor og revisionsydelsen. Det er ikke altid der er overensstemmelse mellem disse to. Denne forventnings og forståelseskløft kan inddeles i hhv. rimelimelighedskløften og udførselskløften. Det er mest optimalt, at man som samfund og revisor stræber imod at ramme en rimelighedsgrænse. Informationskløften defineres som værende forskellen mellem den information der er tilgængeligt for regnskabsbrugerne og den information som regnskabsbrugerne har adgang til. Nogle af de informationer som regnskabsbrugerne ikke har adgang til, er oplysninger omkring revisors udførte arbejde, revisionsrisiko osv. Ved indførslen af KAM, vil man forsøge at mindske denne informationskløft, ved at give regnskabsbrugerne oplysninger omkring revisors udførte arbejde. KAM defineres som de forhold der efter revisors faglige vurdering, var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og derved også forhold, som kræver en betydelig opmærksomhed under revisionen. Identifikationen af KAM sker i planlægningsfasen og gennem hele revisionen og dette sker ved, at revisor identificerer mulige risici. De områder der kræver en betydelig opmærksomhed fra revisors side, er typisk forhold, hvor revisor har vurderet, at der er en risiko for, at der kan opstå væsentlige fejl i regnskabet. Dette betyder, at revisor som led i sin revision skal vurdere, hvilke områder der er mest risiko fyldte. Herunder ses der på, hvilke områder hvor der er en højere risiko for, at der kan opstå væsentlige fejlinformationer. Vurderingen af hvilke områder, hvor der kan opstå en risiko for væsentlige fejlinformationer, skal ske på to overordnet niveauer; 1) på det overordnet regnskabsniveau og 2) på revisionsmålsniveau for grupper af transaktioner, balanceposter og oplysninger. Revisor skal derfor vurdere, revisionsrisikoen helt ned på revisionsmålsniveau for at kunne udarbejde de korrekte revisionshandlinger, som der er med til at afdække revisionsrisikoen. Revisor skal som led i sin revision fastlægge revisionsrisikoen, som grundlæggende kan opdeles i tre faktorer; den iboende risiko, kontrolrisikoen og opdagelsesrisikoen. Både den iboende risiko og kontrolrisikoen er fastlagt af virksomheden der revideres, og revisor har derfor ikke mulighed for at påvirke denne. Det er dermed kun opdagelsesrisikoen revisor kan påvirke. Opdagelsesrisikoen påvirkes typisk af de substanshandlinger revisor udfører i forbindelse med sin revision. Den iboende risiko og 116

117 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering kontrolrisikoen påvirkes af en lang række andre forhold som; virksomheden størrelse & kompleksitet, regnskabsmæssigt skøn, komplekse beregninger, manuelle vs. automatiske transaktioner osv. For revisor kan identificere risiciene på hhv. regnskabsniveau og revisionsmålsniveau og dermed på sigt KAM, skal revisor som led i sin planlægning udføre en risikovurderingsproces. Overordnet kan denne inddeles i følgende faser: Fase 1 Revisor udfører en række risikovurderingshandlinger. Dette kan eksempelvis være via forespørgsler til ledelsen eller relevante medarbejdere, regnskabsanalytiske handlinger osv. Fase 2 Revisor skal opnå en forståelse for virksomheden og dens omgivelser, samt interne kontroller. Det der kan påvirke dette er, hvilken branche virksomheden befinder sig i, virksomhedens art, ledelsens fortolkninger af regnskabspraksis, virksomhedens mål og strategier osv. Det revisor skal opnå forståelse for vedr. virksomhedens interne kontroller er; kontrolmiljøet, implementeringen af de interne kontroller, overvågningen af de etablerede interne kontroller, samt om de interne kontroller er effektive. Fase 3 Revisor skal foretage en vurdering af de identificerede risici, der fundet via fase 1 og 2. Det er i ISA 315, defineret at der altid er nogle områder, hvor der er en betydelig risiko, og disse områder omfatter følgende; områder hvor der er en besvigelsesrisiko, om der er nogle ekstraordinære begivenheder der kan have betydning for virksomheden, om der er en transaktion der er kompleks, transaktioner med nærtstående, usikkerhed omkring regnskabsmæssige skøn, transaktioner som ligger udenfor virksomhedens normale forretningsområde. Ud fra de KAM revisor har identificeret, kan der være nogle af disse, som ikke skal med i revisionspåtegningen. Dette kan være forhold som kan have en negativ betydning for den reviderede virksomhed. Antallet af KAM kan variere fra virksomhed til virksomhed, alt efter hvor kompleks virksomheden er. Vi har i forbindelse med denne afhandling konstateret, at den måde hvorpå revisor identificerer KAM i praksis er ved, at revisor udfører en række risikovurderingshandlinger på planlægningstidspunktet og løbende igennem revisionsprocessen. De risikovurderingshandlinger der udføres af revisor omfatter, at revisor sætter sig ind i virksomhedens forretningsmodel, samt opnår et kendskab til ledelsen og hvordan ledelsen tolker regnskabspraksis, herunder om de er meget aggressive i deres tolkning eller ej. KAM bliver også identificeret ved en løbende dialog med virksomhedens ledelse og revisionsudvalg for, at høre hvilke risici de har identificeret i virksomheden. Derudover udarbejder revisor også nogle analyser og anvender forespørgsler og observationer, i forbindelse med identifikationen af risici i virksomheden. KAM identificeres også ved at revisor i praksis sætter sig ind i den regnskabsmæssige begrebsramme som virksomheden er omfattet af, herunder om der er områder som er komplekse, eller der er påvirket af ledelsens vurdering. I den forbindelse har vi ved vores analyse af danske årsrapporter konstateret, at de områder hvor revisor typisk medtager en KAM, er områder hvor der en grad af regnskabsmæssigt skøn. Dette betyder, at det typisk er på områder, hvor der foretages en nedskrivning på aktiverne. Derudover 117

118 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering konstaterede vi, at nogle af de identificerede KAM var begrundet med, at området var komplekst, og at der derfor skulle medtages en KAM omkring dette. Vi har i forbindelse med vores analyse af årsrapporter konstateret, at der inden for specifikke brancher eksisterer en branche KAM. Dette tyder på, at revisor som led i sin identifikation af risici også er inde og se på branchespecifikke risici. Dette blev også bekræftet af vores interviews, hvor vi fik oplyst, at revisor også forholdte sig til branchemæssige forhold, når KAM skal identificeres. I forhold til formuleringen af KAM, kan vi konkludere, at de angivne KAM i årsrapporterne generelt set var til at forstå. Der var nogle enkelte steder, hvor revisor havde anvendt revisionstekniske termer i sin formulering. Fællestrækket for mange af beskrivelserne omkring KAM og beskrivelserne omkring revisors udførte arbejde har været, at de generelt set var meget overordnet og ikke så specifikke. Dette skyldes sandsynligvis at 2016, var det første år hvor der eksisterede KAM i DK. Derudover kan vi konkludere, at der inden for nogle specifikke brancher bliver anvendt de samme formuleringer. Fx bank branchen, her er formuleringerne ikke så virksomhedsspecifikke, som ISA 701 ligger op til de skal være. Det har også variereret meget omkring hvor god revisor har været til at beskrive, hvorfor der præcist er en KAM på dette område. Nogle har gjort meget ud af det, mens andre steder har man gjort knap så meget, ellers har man helt undladt at beskrive hvorfor der er en KAM. På baggrund af vores analyse og de to interviews vi har foretaget, kan vi konkludere, at KAM beskrivelserne er med til at give indblik i revisors risikovurdering og det arbejde revisor udfører, men der er dog stadig plads til forbedringer mht. hvor specifikke KAM er i beskrivelsen. Beskrivelserne af KAM kunne blive mere specifikke, hvis revisor allerede i sin planlægningsfase fik identificeret hvilke specifikke områder der er en forhøjet risiko på, og hvad risikoen er. Dette tror vi, kunne være med til, at de beskrevne KAM blev mere specifikke og ikke så generelle. Endvidere kunne man også overveje om oplysninger så som væsentlighed, scoping osv. skal medtages i revisionspåtegningen, for at give regnskabsbrugerne en bedre indsigt og dermed mindske forventningskløften. 118

119 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering 16 Perspektivering Øvrige emner inden for KAM, der kunne være analyseret i forbindelse med denne afhandling, kunne være om KAM evt. skulle omfatte flere virksomheder end børsnoterede selskaber og selskaber der er underlagt offentlighedens interesse. Herunder fx om reglerne om KAM skulle omfatte selskaber der klassificeres som værende store C selskaber eller koncerner der ikke er børsnoteret, idet denne type virksomheder også har en bred gruppe af regnskabsbrugere, som kunne være interesseret i de oplysninger som KAM indeholder, for derved at man kan få mindsket informations og forståelseskløften mellem regnskabsbruger og revisor. Et andet forhold der kunne være interessent at undersøge inden for KAM, er om der er en kontinuitet i de offentliggjorte KAM i revisionspåtegningen, eller om disse er ens fra år til år. For er de ens fra år til år, hvor meget informationsværdi giver de så. Det har vi i vores afhandling ikke kunne analysere på, idet andet regnskabsår af årsrapporter ikke var tilgængelige på tidspunktet hvor afhandlingen blev skrevet. Man kunne i den forbindelse eksempelvis analysere KAM i England/Irland, hvor man har haft KAM i flere år end i Danmark, for at se, om der er noget historik i de offentliggjorte KAM. Derudover kunne det være interessent, at analysere på England kontra Danmark, herunder hvorledes de formilder KAM til regnskabsbrugeren er der forskel og er der et land som er bedre til dette? Samt om Englands påtegning indeholder nogle yderligere informationer i forhold til de danske revisionspåtegninger, herunder om væsentlighed, scoping, going concern mm. Et andet forhold der kunne være interessent at analysere er, om revisionsprotokollen evt. på sigt vil gå hen og blive irrelevant, hvis der bliver offentliggjort flere oplysninger i selve revisionspåtegningen omkring revisors arbejde og arbejdsmetoder. Så vil der måske ikke være det store behov for en revisionsprotokol. Det kunne også være interessent at lave en undersøgelse i regnskabsår fx 3 4, hvor det blev undersøgt om regnskabsbrugerne rent faktisk læser disse KAM, og om regnskabsbrugerne forstår dem eller om der skal laves noget om vedrørende formuleringen af disse. Dette kunne eksempelvis blive analyseret ved at man målte LIX tallet i de offentliggjorte revisionspåtegninger, samt at man så på om der stadigvæk blev anvendt revisionstekniske termer. Det kunne også være interessent at undersøge om der sker en udvikling mht. beskrivelsen af KAM og om denne bliver mere specifik og der er forskelle i typerne af KAM som der bliver afgivet. Herunder om der vil blive afgivet flere KAM inden for interne kontroller/andre områder, som ikke har en specifik post i regnskabet. Et andet forhold som der kunne være interessent at undersøge i forlængelsen af fastlæggelsen af KAM for en virksomhed, er hvorledes koncernrevisor sikrer sig at de KAM som koncernrevisor har identificeret hvorledes bliver disse kommunikeret til komponentrevisor, og skal komponent revisor overhovedet forholde sig til disse i forbindelse m. revisionen af komponentvirksomheden. 119

120 Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Derudover kunne det også være interessent at undersøge om regnskabsbruger evt. er interesseret i at revisor under hver KAM rapporterer om de findings der har været. Vi ved fra analysen i UK, at dette blev modtaget godt blandt regnskabsbrugerne i UK, men de danske regnskabsbrugere kunne måske også være interesseret i dette. 120

121 Liste over figurer 17 Liste over forkortelser Big Four: IAASB: KAM: FSR: ISA: REVU: SEL: LIX: PWC, Deloitte, EY, KPMG International Auditing and Assurance Standard Board Key Audit Matters Foreningen for statsautoriserede revisorer International Standards on Auditing Revisionsteknisk udvalg Selskabsloven Læsbarhedsindeks 121

122 Litteraturliste 18 Litteraturliste Abbott, A. (1988). The system of professions. Chicago: The University of Chiargo Press. Hentet fra ott+1988+the+system+of+professions&ots=suqssjbsmq&sig=jzoste3k6- s54obbecr7mzctxmc&redir_esc=y#v=onepage&q=abbott%201988%20the%20system%2 0of%20professions&f=false Anders Thinggaard Christiansen, I. R. (Maj 2017). Implementering af ny revisionspåtegning - hvad har resultatet for regnskabssæsonen 2016 været, og skaber den mere værdi? INSPU/Signatur, Hentet fra Andersen, I. (2014). Den skinbarlige virkelighed (5 udgave, 2 oplag 2014 udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. bioporto. (05. Marts 2018). Bioporto.com. Hentet fra bioporto.com: Board, I. A. (2011). Enhancing the value of Auditor Reporting: Exploring options for change. Hentet fra Final.pdf Colin Robson, K. M. (2015). Real World Research. I K. M. Colin Robson, Real World Research (4. udgave udg., s ). London, England: John Willey & sons Ltd. commission, E. (2011). Commission staff working paper (SEC final) - Impact assesment accompanying the document proposal for a directive of the european parliament and the council amending directive 2006/43/EC on statutory audits of annual accounts and consolidated. Brussels: European commision. Hentet fra commission, e. (2011). executive summary of the impact assesment. Brussels: European commision. Hentet fra Commission, E. (2011). Proposal for a regulation of the european parlement and the council on specific requirements regarding statutory audit of public interest entities. Brussels: European Commission. Hentet fra Council, F. -F. (2016). Extented auditor's report - A further review of experience. London: FRC. Hentet fra cabbfd2397e0/report-on-the-second-year-experience-of-extended-auditors-reports-jan pdf Deloitte. ( ). Benchmarking the new auditors report - Key audit matters and other additional information. London: deloitte. Hentet fra deloitte.com: FSR. ( ). fsr.dk. Hentet fra EU Kommissionens forslag går ud over kvaliteten i revisionen: 1/EU-kommisionens-forslag-gaar-ud-over-kvaliteten-i-revisionen FSR. (18. september 2013). Hentet Januar 2018 fra FSR hjemmeside: 13/Rangvid-udvalgets-rapport-om-finanskrisen FSR. ( ). Hentet fra FSR: 013/Rangvid-udvalgets-rapport-om-finanskrisen Group, K. (2016). Revisor håndbogen København: Kanov Group Denmark. 122

123 Litteraturliste Heldbjerg, G. (2012). Grøftegravning i metodisk perspektiv. Samfundslitteratur. IAASB. (2011). Enhancing the value of auditor reporting: Exploring options for change. IAASB. Hentet fra IAASB. (2015). Auditor Reporting - illustrative Key Audit Matters. IAASB. Hentet fra Illustrative-Key-Audit-Matters.pdf IAASB. (2017). ISA Den uafhængige revisors overordnet mål og revisionens gennemførsel i overensstemmelse med internationale standarder om revision. IAASB. IAASB. (2017). ISA 315 Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser. IAASB. IAASB. (2017). ISA Væsentlighed ved planlægning og udførsel af en revision. IAASB. IAASB. (2017). ISA Revisors reaktion på vurderede risici. IAASB. IAASB. (2017). ISA Vurdering af fejlinformationer konstateret under revisionen. IAASB. IAASB. (2017). ISA 540 Revision af regnskabsmæssige skøn, herunder regnskabsmæssige skøn over dagsværdi, og tilknyttede oplysninger. IAASB. IAASB. (2017). ISA Fortsat drift (Going Concern). IAASB. IAASB. (2017). ISA Udformning af en konklusion og afgivelse af en erklæring om et regnskab. IAASB. IAASB. (2017). ISA Kommunikation af centrale forhold ved revisionen i den uafhængige revisors erklæring. IAASB. IAASB. (2017). ISA Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring. IAASB. IAASB. (2017). ISA Fremhævelse af forhold vedrørende forståelse af regnskabet og fremhævelse af forhold vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring. IAASB. IAASB. (2017). ISA Revisors ansvar i forbindelse med andre oplysninger. IAASB. IAASB. (2017). ISA Særlige overvejelser - revision af regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål. IAASB. IAASB. (2017). ISRS 4400 (DK) - Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. IAASB. IAASB. (u.d.). Improving the auditors report. IAASB. Hentet fra nt-final_0.pdf Kommisionen, E. (2010). Grønbog - Revisionspolitik Læren af krisen. Bruxelles: Europa kommissionen. Hentet fra _/com_com(2010)0561_da.pdf Kommisionen, E. (2016). Forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse af 2005/909/EF. Bruxelles: Eu kommisionen. Hentet fra Kommisionen, E. ( ). EU Kommisionen. Hentet fra Kommissionen, E. (2010). European Commission Green Paper on Audit frequently asked questions. Brussels: EU Kommisionen. Hentet fra Kommissionen, E. (2011). Summary of responses green paper - Audit Policy: Lessons from the crisis. Brussels: European commission. Hentet fra Mazars. (2016). Benchmark on key audit matters. Paris: Mazars. Hentet fra 123

124 Litteraturliste Porter, B. a. (2004). Audit expctation performance gab in the United Kingdom i 1999 and comparison with the gab in New Zealand in 1989 and in Edinburgh: The institute of chartered Accountants of Scotland Edinburgh. Hentet fra data/assets/pdf_file/0019/7705/65-audit-expectation-performance- GAP-UK-and-New-Zealand-Comparison-ICAS.pdf revisiorer, F. -d. (07. septemer 2012). Vejen ud af forventningskløften: Kommunikation og handling. Hentet fra Robert Johnston, G. C. (2008). Service Operations Management (3. udgave udg.). Harlow: Pearson Education Ltd. Seehausen, J. (15. december 2011). Hentet fra Tracy, S. (2012). Quality research methods. I S. Tracy, Quality research methods (s ). ukendt: Willey Blackwell. Hentet fra y,+s.+j.+(u.d.).+qualitative+research+methods:+collecting+evidence,+crafting&ots=idc2 KBSSUE&sig=oirSEX1OU8K4ljq6WED8448l-9c&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false: y,+s.+j.+(u.d.).+qualitative+research+methods:+collecting+evidence,+crafting&ots=idc2 KBSSUE&sig=oirSEX1OU8K4ljq6WED8448l-9c&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Voxted, S. (2006). Valg der skaber Viden (1. udgave, 4 oplag udg.). København, Danmark: Hans Reitzels forlag. vækstministeriet, E. o. (u.d.). Hentet Januar 2018 fra XRB External reporting board, F. F. (2017). Key audit matters at stock take of the first year in new zealand. Wellington: XRB External reporting board, FMA Financial markets authority. Hentet fra Aasmund Eilifsen, W. F. (2014). Auditing & Assurance services (3 edition udg.). Berkshire: McGraw-Hill Education. 124

125 Litteraturliste 18.1 Oversigt over årsrapporter 125

126 Litteraturliste 126

127 Litteraturliste 127

128 Litteraturliste 128

129 Litteraturliste 129

130 Litteraturliste 130

131 Litteraturliste 131

132 Litteraturliste 132

133 Litteraturliste 133

134 Liste over figurer 19 Liste over Figurer Figur 1 Afhandlingens opbygning (kilde: egen tilvirkning) Figur 2 Principal og agentteorien, Kilde: egen tilvirkning med inspiration fra (Aasmund Eilifsen, 2014) Figur 3 Forventnings og forståelseskløften (Porter, 2004) Figur 4 Informationskløften (Board, 2011) Figur 5 Oversigt over udviklingen i revisionspåtegningen (kilde: egen tilvirkning) Figur 6 Oversigt over deltagere i undersøgelse (kilde: egen tilvirkning) Figur 7 Revisionsrisiko (Kilde: egen tilvirkning) Figur 8 Oversigt over revisionsmål - Kilde: egen tilvirkning ISA 315 A Figur 9 Revisors risikovurderingsproces (kilde: egen tilvirkning) Figur 10 Oversigt over ISA'er (kilde: egen tilvirkning) Figur 11 Sammenholdelse mellem erklæringsbekendtgørelsen og ISA 700 (kilde: egen tilvirkning) Figur 12 Identifikationen af KAM (Kilde: egen tilvirkning) Figur 13 Virksomheder fordelt på sektor jf. MorningStar (kilde: egen tilvirkning) Figur 14 Oversigt over brancher efter egen inddeling, Kilde: egen tilvirkning Figur 15 Oversigt over selskaber ingen branche (kilde: egen tilvirkning) Figur 16 Oversigt over selskaber indenfor industri generelt Kilde: egen tilvirkning Figur 17 Oversigt over selskaber Madvarer (Kilde: egen tilvirkning) Figur 18 Oversigt selskaber bank branche (kilde: egen tilvirkning) Figur 19 Oversigt selskaber inden for biotek/medicinal (Kilde: egen tilvirkning) Figur 20 Oversigt over Bryggeri branchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 21 Oversigt over selskaber i bygematerialebranchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 22 Oversigt over selskaber inden for energi branchen (kilde: egen tilvirkning) Figur 23 Oversigt over selskaber inden for entreprenør branchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 24 Oversigt over selskaber inden for it branchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 25 Oversigt over selskaber inden for branchen medicinsk udstyr (Kilde: egen tilvirkning) Figur 26 Oversigt over selskaber inden for Mode og tekstilbranchen Figur 27 Oversigt over selskaber inden for Rederi virksomhed (Kilde: egen tilvirkning) Figur 28 Oversigt over selskaber inden for service branchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 29 Oversigt over virksomheder inden for branchen speciale kemikalier til fødevarer Figur 30 Oversigt over virksomheder inden for branchen transport blandet (air, sea, road) Figur 31 Oversigt over selskaber inden for branchen Fodboldklubber (Kilde: egen tilvirkning) Figur 32 Oversigt over selskaber i Branchen Forbruger elektronik (Kilde: egen tilvirkning) Figur 33 Oversigt over selskaber i branchen formueforvaltning (Kilde: egen tilvirkning) Figur 34 Oversigt over selskaber i Forsikringsbranchen (Kilde: egen tilvirkning) Figur 35 Oversigt over selskaber der indgår i branchen investeringsejendomme (Kilde: egen tilvirkning) Figur 36 Oversigt over selskaber i Møbelbranchen (kilde: egen tilvirkning) Figur 37 Oversigt over selskaber i branchen Trykkerier (Kilde: egen tilvirkning) Figur 38 KAM i Schweitz, Kilde: (Deloitte, 2017) Figur 39 KAM i New Zealand, kilde: (XRB External reporting board, 2017) Figur 40 Top 10 KAM i UK, Kilde: egen tilvirkning, dog med inspiration fra rapporten (Mazars, 2016) Figur 41 Oversigt over KAM i Danmark (Kilde: egen tilvirkning) Figur 42 Oversigt over typer af KAM, Kilde: egen tilvirkning Figur 43 Oversigt over hvilke KAM (Kilde: egen tilvirkning) Figur 44 Udklip fra årsrapport - eksempel omsætning hvor argumentet er væsentlighed Kilde: Århus elites årsrapport Figur 45 Oversigt over KAM inden for bankbranchen Kilde: egen tilvirkning Figur 46 Eksempel på KAM vedr. udlån, Kilde: Danske banks årsrapport Figur 47 Eksempel KAM i Fynske Bank (Kilde: Fynske banks årsrapport 2016)

135 Liste over figurer Figur 48 Eksempel KAM vedr. Going Concern, kilde: NeuroSearch årsrapport Figur 49 Oversigt over KAM inden for Biotek/Medicinal, Kilde: egen tilvirkning Figur 50 Genmab eksempel på KAM (Kilde: Genmab årsrapport 2016) Figur 51 Oversigt over KAM inden for bryggeri, Kilde: egen tilvirkning Figur 52 Eksempel på KAM i Carlsberg, Kilde: Carlsbergs årsrapport Figur 53 Oversigt over KAM inden for Byggematerialebranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 54 Fordeling varelager, Kilde: egen tilvirkning på baggrund af 2016 årsrapporter Figur 55 eksempel KAM i Solars årsrapport, Kilde Solars årsrapport 2016 side Figur 56 Oversigt over KAM inden for energi branchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 57 KAM Ørsted værdiansættelse vindmølleparker, Kilde: Ørsteds/Dongs årsrapport 2016 side Figur 58 Oversigt over KAM inden for Entreprenørbranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 59 Eksempel KAM Peder Aasleff, Kilde: Peder Årsleff årsrapport 2016 side Figur 60 Oversigt over KAM inden for branchen Fodboldklubber, kilde: egen tilvirkning Figur 61 Eksempel KAM AAb, Kilde: Aab's årsrapport Figur 62 Oversigt over KAM inden for Forbrugerelektronik, Kilde: egen tilvirkning Figur 63 Oversigt over KAM inden for Formueforvaltning, Kilde: egen tilvirkning Figur 64 Oversigt over KAM inden for forsikringsbranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 65 Eksempel på KAM i Tryg, Kilde: Tryg årsrapport Figur 66 Oversigt over KAM inden for Investeringsejendomme, Kilde: egen tilvirkning Figur 67 Oversigt over KAM inden for IT branchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 68 Oversigt over KAM inden for Medicinsk udstyr, Kilde: egen tilvirkning Figur 69 Oversigt over KAM inden for Mode og Tekstilbranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 70 Oversigt over KAM inden for Møbelbranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 71 Eksempel KAM egetæpper, Kilde: egetæppers årsrapport Figur 72 Oversigt over KAM inden for Rederi virksomhed, Kilde: egen tilvirkning Figur 73 Oversigt over KAM inden for Servicebranchen, Kilde: egen tilvirkning Figur 74 Oversigt over KAM indenfor "speciale kemikalier til fødevarer", Kilde: egen tilvirkning Figur 75 Oversigt over KAM afgivet inden for Transport blandet (air, sea, road), Kilde: egen tilvirkning Figur 76 Oversigt over KAM inden for trykkerier, Kilde: egen tilvirkning Figur 77 Oversigt over forventet KAM vs. analyseret KAM, Kilde: egen tilvirkning Figur 78 Oversigt over hvor specifik KAM blev i UK Kilde: (Council, 2016) Figur 79 Uddrag fra SAS årsrapport side

136 20 Bilag 1 Oversigt over selskaber fordelt på brancher jf. Morning Star 136

137 21 Bilag 2 Datagrundlag for analysen af årsrapporter 137

138 138

139 139

140 140

141 141