Ny revisionspåtegning

Transkript

1 Ny revisionspåtegning En analyse af hvorvidt ISA 700 Revised bidrager til øget værdi for regnskabsbruger samt reduktion af informations- og forventningskløften Aarhus Universitet Business and Social Sciences Kandidatafhandling Cand.merc.aud Februar 2016 Forfatter Marianne Westermann Myllerup Vejleder Torben Rasmussen Antal anslag inkl. figurer

2 Abstract In the wake of the global financial crisis in the late 00s, it has been identified that users of audited financial statements believe that the value of the auditor s report could be significantly improved. IAASB has in the recognition hereof initiated a process towards revising the existing standards on auditing relating to the auditor s communication. Through this thesis is has been identified that users of financial statements believe there exist both an information gap and an expectation gap in relation to auditors performance and reporting. It has been the main focus of this thesis to examine whether the new proposed ISA 700 Revised will contribute to increase the communicative value of the auditor s report and to reduce both the information gap and the expectation gap. Users of audited financial statements have expressed a desire that certain changes were made to the auditor s report so that the information gap and the expectation gap will be reduces as well as the communicative value of the auditor s report improved. There have been expressed wished to include more entity specific information, as the user of audited financial statements has come to think of this as a necessity in order to be able to make the relevant and properly informed decisions that is required in an increasingly complex reporting environment. This is believed to reduce the information gap. Further a need to clarify and establish a common understanding of certain technical terms used in the auditor s report is identified. Meeting this need is believed to reduce the expectation gap. Based on the analysis preformed in this thesis, it can be concluded that the changes made to auditor reporting in ISA 700 Revised has contributed to both an increased communicative value of the auditor s report and a reduction of the information gap end the expectation gap. This has overall increased the value of the auditor s report. The introduction of a section referred to as Key Audit Matters, describing the matters that were of most significance during the audit, has contributed to both a reduction of the information gap and the expectation gap as well as improving the communicative value of the auditor s report. An expanded description of the responsibility of the auditor, including an explanation of technical terms used in the auditor s report, has especially contributed to a reduction of the expectation gap. The relocation of the auditor s opinion to the top of the auditor s report followed be the entity specific description of Key Audit Matters has increased the communicative value of the auditor s report. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og undersøgelsesteknik Struktur Kildekritik Begreber Teori Revision og revisionskvalitet Informationskløft Forventningskløft Kommunikation Baggrund for ny revisionsstandard På vej mod ny revisionsstandard Foreslåede ændringer Exposure draft Delkonklusion Ny standard faktiske ændringer Struktur Going Concern Key Audit Matters Ansvar Delkonklusion Analyse af ny standard Struktur Going Concern Key Audit Matters Ansvar Perspektivering Implementering Konklusion Bibliografi

4 1 Indledning Der har i mange år været foretaget revision af regnskaber, og med tiden er disse også afsluttende blevet påført en revisionspåtegning revisors erklæring, udformet på baggrund af en i stigende grad formel regulering. Denne regulering er løbende gennem årene blevet både udfordret, opdateret og forbedret. Senest er udviklingen gået mod en internationalisering af den regulering, der sætter rammerne for både revisors arbejde og rapportering. Det hænger uløseligt sammen med det forhold, at flere og flere virksomheder opererer på en stadig mere international bane end tidligere. Behovet for ensrettet regulering på tværs af landegrænser er derfor intensiveret. Der er imidlertid identificeret en række svagheder i den regulering, der gælder for revisors erklæring, som det ser ud i dag. En del af kritikken er tæt forbundet med problemstillinger opdaget og defineret i forbindelse med finanskrisen sidst i 00 erne. Revisors erklæring, og hermed den regulering der danner rammen herfor, opfattes simpelthen ikke som tilstrækkelig eller passende i den kontekst og tid den indgår i. Der refereres i denne sammenhæng til både forventningskløften og informationskløften, hvilke dog ikke er nye begreber. I forlængelse heraf har IAASB (International Auditing and Assurance Standards Board) taget initiativ til at revidere den nævnte regulering. Projektet er mundet ud i en række reviderede revisionsstandarder (ISA International Standard on Auditing) og en helt ny. Det er her, nærværende afhandling tager sit afsæt. 1.1 Problemformulering Denne afhandling søger i sin helhed at finde svar på følgende hovedspørgsmål: I hvilket omfang medvirker ISA 700 Revised til en forbedret kommunikation af revisors arbejde, herunder en indsnævring af informationskløften og forventningskløften samt øget værdi for regnskabsbruger? For at kunne besvare ovenstående hovedspørgsmål må det være nødvendigt at dykke dybere ned i nogle af de faktorer, der må ligge til grund for en vurdering af, hvorvidt den nye revisionserklæring efter ISA 700 Revised vil medvirke til en forbedret kommunikation af revisors arbejde. En forbedret kommunikation må betragtes som en relativ formulering. Hvis der skal være grundlag for at vurdere, hvorvidt kommunikationen i den nye erklæringen er forbedret, er det først og fremmest nødvendigt at undersøge, hvordan værdien af den nuværende erklæring opfattes, eller hvad der er baggrunden for ønsket om en forbedret kommunikation. For at undersøge dette nærmere vil afhandlingen søge at besvare følgende underspørgsmål: a. Hvilke forhold i revisors nuværende erklæring efter regulering ISA 700 opfattes som ikke tilstrækkelige i forhold til kommunikation af revisors arbejde? 3

5 b. På hvilken måde ønskes disse forhold i revisors nuværende erklæring ændret? Som grundlag for en analyse og vurdering af den relative forbedring af kommunikationen af revisors arbejde som ISA 700 Revised eventuelt vil medvirke til, må det også anses som helt fundamentalt at undersøge, hvilke faktiske ændringer der ses i den nye standard i forhold til den gældende standard ISA 700. Følgende underspørgsmål må derfor naturligt i forlængelse af ovenstående søges afklaret: c. Hvilke væsentlige ændringer i revisors erklæring bliver en følge af ISA 700 Revised? Efter besvarelse af dette underspørgsmål vil grundlaget for en besvarelse af nærværende afhandlings hovedspørgsmål være lagt. Da der i den nye regulering efter ISA 700 Revised er foretaget ændringer i revisors erklæring på flere væsentlige punkter, vil det antages at være nødvendigt med en selvstændig gennemgang og analyse af de enkelte forhold. Forholdene kan måske ikke besvares med samme konklusion, og det vil være sandsynligt, at ikke alle ændringer foretaget vil bidrage i samme grad eller retning til opfyldelse af denne afhandlings hovedspørgsmål. I erkendelse heraf vil de enkelte ændringer først analyseres og vurderes enkeltvis ved besvarelse af følgende underspørgsmål: d. Hvordan vil de enkelte væsentlige ændringer i revisors erklæring efter ISA 700 Revised medvirke til forbedret kommunikation af revisors arbejde, herunder en indsnævring af informationskløften og forventningskløften samt øget værdi for regnskabsbruger? Herefter kan hovedspørgsmålet besvares ved at foretage en samlet vurdering af de foretagne ændringer i revisors erklæring efter ISA 700 Revised på baggrund af besvarelsen af sidstnævnte underspørgsmål. 1.2 Afgrænsning Den foretagne analyse i nærværende afhandling har til formål at afdække, hvorvidt de ændringer der er vedtaget for revisors erklæring i ISA 700 Revised, vil medvirke til en forbedret kommunikation af revisors arbejde, herunder skabe øget værdi for regnskabsbruger og reducere både informationskløften og forventningskløften. Der tages således ikke egentligt stilling til rimeligheden eller relevansen af de handlinger, revisor i forbindelse med sin revision skal udføre. Analysen vil være en teoretisk vurdering af forbedringen af den kommunikation, revisor foretager gennem revisors erklæring. Afhandlingen afgrænses også fra at forholde sig til ændringer i revisionsstandarderne for erklæringer på øvrige finansielle data, herunder projektregnskaber, ligesom der er foretaget ændringer til en række øvrige revisionsstandarder, hvilket ikke behandles, med mindre det tydeligt fremgår af afhandlingen. 4

6 1.3 Metode og undersøgelsesteknik I dette afsnit vil det gennemgås, hvilke metoder og undersøgelsesteknikker der vil benyttes i nærværende afhandling. Der arbejdes i denne afhandling ud fra den samfundsvidenskabelige metode, der er en metode til systematisk at opnå viden om samfundet, herunder organisationer, virksomheder, grupper og individer (Andersen, 2008). Der vil til at opnå og indfri formålet med denne afhandling, og hermed besvare afhandlingens hovedspørgsmål, benyttes flere undersøgelsesteknikker. De anvendte begreber herfor, som beskrives i det følgende, tager udgangspunkt i Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 2008). Afhandlingens første del vil have karakter af en diagnosticerende undersøgelse, hvor formålet er at fastlægge, hvad der er baggrunden for arbejdet frem mod en ny regulering af revisors erklæring. Der søges således at finde den egentlige kerne i problemstillingen, og der vil i denne forbindelse være tæt en relation til besvarelse af underspørgsmål a. og b., som angivet ovenfor under afsnit 1.1 Problemformulering. Herefter vil følge et primært beskrivende afsnit, hvor det søges afklaret, hvilken effekt den nye regulering i ISA 700 Revised har på revisors erklæring. Dette vil være essentielt at fastlægge for hermed at danne grundlag for en vurdering af, i hvilket omfang disse ændringer vil medvirke til at løse de i den diagnosticerende undersøgelse identificerede problemstillinger. Hermed forventes det muligt at besvare underspørgsmål c. Sidst vil der i afhandlingens analytiske del benyttes en forklarende undersøgelsesteknik. Det er her, de to øvrige undersøgelser sammenholdes med den teori, der danner afsæt for nærværende afhandling. På baggrund heraf bør det kunne konkluderes, hvilken effekt de vedtagne ændringer til revisors erklæring vil have på kommunikationen af revisors arbejde, herunder om de medvirker til en eventuel indsnævring af forventningskløften og skaber øget værdi for regnskabsbruger. Dette vil være en besvarelse underspørgsmål d. Som det fremgår ovenfor, vil der gennem afhandlingen benyttes forskellige fremgangsmåder, hvor disse findes relevante. Det er hensigten, at det efter denne behandling vil være muligt at besvare alle underspørgsmål og endeligt i konklusionen sammenfatte svaret på afhandlingens hovedspørgsmål. 1.4 Struktur Den planlagte struktur for afhandlingen er fastlagt på baggrund af ovenstående afsnit om metode og undersøgelsesteknikker samt afhandlingens problemformulering. Det er med afsæt heri vurderet, at strukturen for afhandlingen, som den fremgår af figur 1, er den optimale for effektivt og grundigt at besvare afhandlingens hovedspørgsmål. 5

7 Problemformulering Teori Baggrund for ny regulering Ny standard - faktiske ændringer Analyse af ny standard Perspektivering Konklusion Figur 1 Egen tilvirkning 1.5 Kildekritik De væsentligste kilder benyttet i denne afhandling vil være publikationer og standarder udarbejdet af IAASB. Det drejer sig i høj grad om revisionsstandarder, ISA er, herunder eksempelvis ISA 700 Revised, som danner grundlag for den nye regulering vedrørende revisors erklæring, og som således er omdrejningspunktet for den afhandlings problemstilling. Når der benyttes ISA er som kilder, vurderes der ikke at være behov for særlig kritisk tilgang til indholdet, da der er tale om fastlagt regulering fra en direkte kilde. Der benyttes flere artikler i nærværende afhandling, eksempelvis i teoriafsnittet og i forbindelse med den foretagne analyse. De anvendte artikler i teoriafsnittet er forfattet af bredt anerkendte forskere, og grundlaget for artiklernes frembringende vurderes at være baseret på relevante og grundige undersøgelser. Artiklerne bør således kunne anvendes direkte. Der bør dog altid tages hensyn til den kontekst artiklen er skrevet i, herunder både tidsmæssigt og geografisk. Da de fremlagte teorier benyttes på et teoretisk plan, og således ikke i forbindelse med de direkte resultater af de konkrete undersøgelser der danner grundlag herfor, vurderes der ikke at skulle foretages yderligere tilpasning i forhold til anvendelsen i denne afhandling. I forbindelse med vedtagelse af den nye standard, ISA 700 Revised, har der af flere omgange været mulighed for at kommentere på de udkast, der blev offentliggjort af IAASB. Indsendte kommentarer betegnes som comment letters. Der har været indsendt mange af disse fra forskellige kilder, og til brug for nærværende afhandling er relevante comment letters 6

8 udvalgt, i et omfang der vurderes rimeligt for opgavens formål. Generelt kan det bemærkes, at mange forskellige interessegrupper er repræsenteret blandt de indsendte comment letters. Det kan samtidig også konstateres, at ikke alle interessegrupper er ligeligt repræsenteret. Der er en klar overvægt af comment letters fra revisorer, regnskabsfører og disses interesseorganisationer. Det er ikke overraskende, idet revisors erklæring forfattes af disse, og der vil naturligt være en særlig interesse i at have indflydelse på resultatet af den proces, der har været igangsat for at revidere revisors erklæring. Revisorer må antages at være interesserede i, at revisors arbejde opfattes så positivt som muligt, men med så få omkostninger som muligt. Revisorer må forventes i højere grad end øvrige interessegrupper og alt andet lige, at arbejde for en begrænsning af revisors ansvar og udstillingen heraf i revisors erklæring. På den anden side har vi regnskabsudarbejdere, typisk virksomheder, der må antages at ville være for større ansvar til revisor og udstillingen heraf i revisors erklæring. Til gengæld er denne interessegruppe formegentlig ikke interesserede i, at revisor i erklæringen skal oplyse om meget virksomhedsspecifikke forhold, der for virksomheden betragtes som følsomme i større eller mindre grad. De udvalgte comment letters til brug i nærværende afhandling er dog alle udvalgt fra større seriøse virksomheder og organisationer, hvorved effekten af ovenstående forventes at være minimeret. Ved gennemgang af comment letters vil ovenstående forhold tages i betragtning i det omfang, det skønnes nødvendigt og relevant. De udvalgte comment letters er illustreret i nedenstående figur. Revisorer Regnskabsbrugere Regnskabsudarbejdere 1.6 Begreber Deloitte EY KPMG PWC Figur 2 Egen tilvirkning Black Rock Standard & Poor s World Bank Novo Nordisk Britsh Petroleum (BP) I gennem afhandlingen vil flere begreber gå igen og benyttes uden yderligere forklaring. Der vil her gives en række forklaringer på, hvilke begreber der benyttes synonymt, og andre forklaringer der er vurderet hensigtsmæssige, for at læser får det optimale udbytte af denne afhandling. Going concern benyttes på lige fod med fortsat drift og skal blot betragtes som den engelske betegnelse herfor. Når der henvises til revisors erklæring, skal der forstås en erklæring i overensstemmelse med ISA 700 eller ISA 700 Revised. 7

9 Betegnelsen revisionserklæring er ligeledes revisors erklæring i overensstemmelse med ISA 700 eller ISA 700 Revised. Når der blot henvises til erklæring, skal det i denne afhandling, hvor intet andet er nævnt, forstås som revisors erklæring eller revisionserklæring i overensstemmelse med ovenstående. Når der henvises til den nye erklæring, menes der en erklæring efter den nye standard ISA 700 Revised. I tilfælde hvor benævnelsen den nuværende eller den tidligere erklæring benyttes, er der tale om en erklæring efter ISA 700. Key Audit Matters anvendes synonymt med centrale forhold ved revisionen og skal blot betragtes som den engelske betegnelse herfor. Ved oversættelse af begreber fra den originale engelske standardtekst, er der skellet til udkast til oversættelse udgivet af FSR (FSR, 2015) og (FSR, 2015). 8

10 2 Teori For at belyse problemstillingen i denne afhandling fra et akademisk udgangspunkt, vil den foretagne analyse tage udgangspunkt i forskellige relevante teorier, der kan danne baggrund for en konklusion vedrørende og en besvarelse af afhandlingens hovedspørgsmål. I de følgende underafsnit vil disse teorier beskrives, således de kan danne baggrund for den videre analyse. Først behandles begreberne revision og revisionskvalitet, da det anses som grundlæggende for at arbejde videre med en analyse af revisors erklæring, som udspringer af og er en konklusion på netop den udførte revision. Herefter vil fænomenerne informationskløft og forventningskløft berøres, da disse er centrale i forhold til at forstå den kritik, der foretages af den nuværende regulering af revisors erklæring i ISA 700 samt for at foretage en analyse af, hvorvidt den nye regulering i ISA 700 Revised bidrager til øget værdi for regnskabsbruger, herunder en reduktion af forventningskløften. Sidst vil begrebet kommunikation behandles. Det anses som værende essentielt, da revisors erklæring netop er revisors kommunikation til regnskabsbruger vedrørende resultatet af den udførte revision. 2.1 Revision og revisionskvalitet I denne afhandling vil der arbejdes med udgangspunkt i revision som sikkerhed, som beskrevet af (Elm-Larsen, 2010). Heraf følger en definition, som har sin oprindelse hos IFAC (International Federation of Accountants) og er i overensstemmelse med de standarder, der udstedes af IAASB. Revision betragtes i denne sammenhæng som en proces, hvor revisor gennem undersøgelser vurderer, hvorvidt et regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med relevante regnskabsstandarder og udtrykker en konklusion herom revisors erklæring. Kravene til udførelse af revision har gennem tiderne været under løbende udvikling og forbedring, og i de senere år, særligt efter årtusindeskiftet, har der været øget fokus på internationalisering af den lovgivning og regulering, der skal gælde på området i EU (Langsted, et al., 2013). Baggrunden for øget regulering eller lovgivning er ofte kritik af den eksisterende regulering og muligvis en opfattelse af en revisionskvalitet, der ikke er tilstrækkelig. Men dette rejser næste oplagte spørgsmål hvorledes vurderes revisionskvalitet, og hvad er det? Oplagt kunne revisionskvalitet betragtes som et enten eller. Enten er revisionsstandarderne og øvrige minimumskrav overholdt, eller også er de ikke overholdt. Et mål herfor kunne være i hvilken grad, der rejses en sag mod revisor. Dette mål peger på en høj revisionskvalitet, da der rejses relativt få sager mod revisor (Francis, 2004). Det er dog også en mulighed, at en sag aldrig kommer så langt, selvom revisor ikke har levet op til revisionsstandarderne. Revisionskvalitet må nok på mange måder også betragtes som et begreb, der flytter sig og ændrer betydning over tid. 9

11 I revisionsrapportering, revisors erklæring, kan der også tales om revisionskvalitet. Eksempelvis med hensyn til en modificeret erklæring i relation til going concern. I hvor høj grad er det den korrekte påtegning revisor giver? (Francis, 2004) behandler problematikken og kommer frem til, at både falsk positiv og falsk negativ, henholdsvis type 1 og type 2 fejl, er et hak i revisionskvaliteten. Han undersøger, i hvor høj grad falsk positiv og falsk negativ eksisterer. I denne sammenhæng må falsk positiv være en påtegning med modifikation i relation til going concern, men hvor der ikke efterfølgende viser sig at være problemer i denne henseende. Omvendt vil falsk negativ være en blank påtegning, men hvor det efterfølgende bliver klart, at en modificeret påtegning havde været mere passende. Falske positive kan være et tegn på overrevision, og modsætningsvist kan falske negative være et tegn på underrevision. Tilstedeværelsen af disse kan i et vist omfang betragtes som en reduktion af revisionskvaliteten, herunder kvalitet af revisors erklæring. 2.2 Informationskløft Informationskløften består i sin enkelhed af det skel, der kan være mellem den information regnskabsbruger mener at have brug for om en virksomhed med henblik på at træffe oplyste økonomiske beslutninger, og den information der er tilgængelig for regnskabsbruger gennem regnskab og anden offentligt tilgængelig information (IAASB, 2011). Informationskløften kan illustreres som i figur 3 nedenfor. Figur 3 - (IAASB, 2011) Som det fremgår af figur 3, opstår informationskløften, som den horisontale linje der deler toppen af pyramiderne fra bunden. Al information under linjen antages at være privat og ikke offentliggjort. Der er formegentligt i realiteten, som også figuren angiver, tale om, at den information der er tilgængelig for regnskabsbruger kun er toppen af isbjerget. Denne 10

12 information kan komme fra forskellige kilder, herunder revisors erklæring, men også årsregnskabet som helhed eller anden offentlig tilgængeliggjort information. Informationskløften, som beskrevet i figur 3, vil simpelt kunne reduceres eller helt elimineres ved at sænke den horisontale linje til et niveau, hvor regnskabsbruger netop mener at have den relevante information tilgængelig med henblik på at kunne træffe oplyste økonomiske beslutninger. Det må dog altid vurderes nærmere ved en cost-benefit-analyse, hvorvidt det kan betale sig at reducere informationskløften. Det må antages at være umuligt at gøre al information offentlig tilgængeligt, og ej heller være nødvendigt, for at opnå en acceptabel lille informationskløft eller endda helt fjerne den. I relation til en eventuel reduktion af informationskløften i forhold til den information revisor producerer, vil det, som det fremgår af figur 3, være eksempelvis information omkring omfanget af revisionen, revisionsprocessen og eventuelle resultater, der ikke i øvrigt kommunikeres gennem den nuværende revisors erklæring efter ISA 700, men som i højere grad kommunikeres i protokollen til den øverste ledelse. En reduktion af informationskløften kunne således opnås ved at flytte dele af denne information eller dele heraf ind i revisors erklæring. 2.3 Forventningskløft Forventningskløften er et andet begreb, som er meget centralt i forståelsen af de problemer, der opfattes at være med den nuværende revisors erklæring. Der er imidlertid ikke tale om et nyt begreb. Carl D. Liggio er den første til at introducere begrebet i forbindelse med revision af regnskaber: the levels of expected performance as envisioned both by the independent accountant and by the user of financial statements. The difference between these levels of expected performance is the expectation gap. (Liggio, 1975) Liggio beskriver således forventningskløften som forskellen mellem de forventninger til revisors præstation, som regnskabsbruger og revisor selv har. Der opstår naturligt en konflikt, især i de tilfælde hvor regnskabsbruger har højere forventninger til revisors præstation end revisor selv. Liggio forklarer i artiklen årsagen til forventningskløften med en række eksempler. Først og fremmest nævner han, at det formegentlig er en udbredt misforståelse, at der er en matematisk korrekthed forbundet med regnskaber, hvilket primært skyldes den fejlagtige udledning, at matematik og derfor tal er videnskab, hvorfor regnskaber, som primært består af tal, også må være videnskab. Eftersom tal er præcise og uden fejl, må regnskaber også være det. Liggio mener dog, at dette kun delvist er korrekt (Liggio, 1975). I forlængelse af overstående er Liggios konklusion med hensyn til reduktion af forventningskløften lige til. Det må være en forudsætning for en reduktion af forventningskløften, at der i højere grad af alle interessegrupper defineres og accepteres 11

13 universelle og fornuftige forventninger til revisors præstation, og at disse realiseres til en rimelig pris (Liggio, 1975). Efter Liggio har flere andre arbejdet videre med begrebet forventningskløft, og af disse har især Brenda Porter beskæftiget sig hermed og foretaget en række undersøgelser, der præcisere begrebet. Porter mener, at Liggios definition af forventningskløften er for snæver. Også senere og bredere definitioner der anerkender, at der kan være en vis difference mellem, hvad regnskabsbruger forventer af revisor, og hvad der er rimeligt at forvente af revisor, er ikke fyldestgørende for Porter. Disse definitioner antager ganske enkelt, at revisor lever op til den rimelige forventning, hvilket ifølge Porter ikke er en realistisk antagelse. Porter udvider herefter begrebet forventningskløft og foreslår i stedet, at det bør benævnes forventnings-præstationskløften (Porter, 1993). Strukturen for forventningspræstationskløften er angivet herunder i figur 4. Figur 4 - (Porter, 1993) Som det fremgår af figur 4, spænder forventningskløften jævnfør (Porter, 1993) mellem den opfattede præstation af revisor i det ene yderpunkt og samfundets forventninger til revisor i det andet yderpunkt. Mellem disse to yderpunkter identificerer Porter to forskellige kløfter, nemlig præstationskløften (performance gap) og rimelighedskløften (reasonableness gap). Skellet mellem disse kløfter ligger i punktet, hvor revisors arbejde udføres som de opgaver, der med rimelighed kan forventes af revisorer. Rimelighedskløften vil således opstå, når der er forventninger fra samfundets side til revisors arbejde, som overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes af revisor. Det vil derfor være relevant at konstatere, hvad der med rimelighed kan forventes af revisor. Dette må bestemmes på baggrund af en form for cost-benefit-analyse, hvor omkostningen ved at revisor udfører en bestemt opgave i relation til revisionen vejes op mod den værdi, det 12

14 skaber, hvis revisor udfører den pågældende opgave. Porter identificere i artiklen gennem en større undersøgelse en række opgaver, som det vurderes, der med rimelighed kan forventes udført af revisor. Der identificeres dog yderligere opgaver, som det af en væsentlig del af samfundet vurderes som opgaver revisor bør udføre. Det vil være forventningen om udførelsen af netop disse opgaver, der bidrager til rimelighedskløften opgaver der ikke med rimelighed kan forventes udført af revisor. Præstationskløften opdeles, som det fremgår af figur 4, i yderligere to dele. Mangelfulde standarder og mangelfulde præstationer. Skellet mellem disse defineres, som de eksisterende opgaver revisor skal udføre ifølge nuværende love og regulering. Mangelfulde standarder skal følgeligt forstås som den del af præstationskløften, der opstår på den baggrund, at ikke alle opgaver der med rimelighed kan forventes af revisor at udføre det vil sige opgaver, der på baggrund af en cost-benefit-analyse samlet giver mening at udføre er i overensstemmelse med de opgaver, revisor ifølge love og regulering er forpligtet til at varetage. Mangelfulde præstationer skal forstås som den del af præstationskløften, der opstår på den baggrund, at den opfattede præstation af revisor er mindre end den præstation, der gennem opgaver fastsat ved lov og regulering er en del af de opgaver, revisor er forpligtet til at varetage. Porter identificerer således tre selvstændige dele, der alle bidrager til den samlede forventningskløft. Hver af disse dele kan karakteriseres for sig, og for alle tre dele vil der være forskellige tilgange i forhold til reduktion af forventningskløften. Bidraget til forventningskløften fra mangelfulde standarder vil kunne reduceres ved at nytænke love og regulering således, at de i højere grad afspejler de opgaver, som det på baggrund af en costbenefit-analyse må kunne forventes, at revisor udfører opgaver som det med rimelighed må kunne forventes, at revisor udfører. Bidraget til forventningskløften fra mangelfuld præstation kan reduceres på i hvert fald to måder. Først og fremmest må det anerkendes, at ikke nødvendigvis alle opgaver revisor bør udføre faktisk bliver udført. Forventningskløften vil med stor sandsynlighed mindskes, såfremt revisor faktisk udfører de opgaver love og regulering fastsætter. På den anden side handler reduktion af mangelfuld præstation også om kommunikation. Der kan være en informationskløft mellem det arbejde revisor faktisk udfører og det arbejde samfundet opfatter, at revisor udfører. Hvis denne informationskløft mindskes, vil forventningskløften alt andet lige også mindskes. Dette kunne blandt andet gennemføres ved at øge den mængde af information om revisors faktiske arbejde i forbindelse med en revision, som offentliggøres. Dette kunne eksempelvis være gennem revisors erklæring. 2.4 Kommunikation Revisors erklæring er i bund og grund kommunikationen af revisors konklusion på den udførte revision. Derfor vil kommunikationsteori være relevant i forhold til at foretage en analyse af, hvorvidt revisors erklæring efter ISA 700 Revised medvirker til forbedre kommunikationen af 13

15 revisors konklusion på den udførte revision og herigennem skaber øget værdi for regnskabsbruger. Som nævnt i de netop gennemgåede afsnit ovenfor, kan både informationskløften og forventningskløften reduceres ved at ændre på den kommunikation, revisor foretager gennem revisors erklæring. Der findes utallige teorier om emnet kommunikation, hvoraf mange er særligt relevante i en mere specifik og konkret kontekst. Revisors erklæring må betragtes som envejskommunikation, idet der ikke umiddelbart er en kanal fra modtager tilbage til afsender. Dette kan illustreres i følgende figur, der afbilleder en af de simpleste modeller for kommunikation. Figur 5 - (Thorborg, 2014) Som det fremgår af figur 5, kan begrebet kommunikation dække over information fra en afsender til en modtager. Informationen er det midterste element meddelelsen. Der er tale om envejskommunikation, da pilene mellem de tre elementer i modellen kun går den ene vej. I forbindelse med revisors erklæring må afsender kunne betragtes som værende revisor, meddelelsen at være revisors erklæring, herunder konklusionen på den udførte revision, og modtager kan bredt anskues som regnskabsbruger. Alle elementer i modellen har naturligvis stor betydning for effekten af kommunikationen, men der vil under hensyntagen til denne afhandlings problemformulering lægges vægt på selve meddelelsen. Meddelelsen skal alt andet lige være let at afkode for modtager. Meddelelsen må således være klar og præcis, uden at det væsentlige går tabt. Forudsætninger herfor må blandt andet være et forståeligt og præcist sprog, der ikke lader modtager tilbage med muligheder for fortolkning. Revisors erklæring er revisors meddelelse til regnskabsbruger, og der lægges ikke op til diskussion af konklusionen, hvorfor meddelelsen som helhed heller ikke bør gøre det. Rækkefølgen og strukturen i den afsendte meddelelse kan desuden have betydning for, i hvor høj grad meddelelsen virker klar og præcis for modtager. Meget lange meddelelser må alt andet lige antages opfattet som mindre præcise og klare. Det samme må gælde for den information, der gives i meddelelsen. Ikke al information er lige vigtig, og rækkefølge for angivelse af information kan betragtes som en prioritering af indholdet. 14

16 3 Baggrund for ny revisionsstandard Som beskrevet kort i indledningen til denne afhandling, har der særligt i kølvandet på finanskrisen været stigende utilfredshed med værdien af revisors erklæring for regnskabsbruger. IAASB påbegynder allerede i 2006 arbejdet frem mod en opdatering af de gældende standarder for revisors kommunikation, herunder primært revisors erklæring. Der igangsættes en række akademiske undersøgelser med det formål, at fastlægge forskellige brugere af reviderede regnskabers opfattelse af blandt andet den kommunikative værdi af revisors erklæring. Resultaterne af disse undersøgelser ligger klar ultimo 2009, hvorefter IAASB arbejder videre med resultaterne herfra samt fra øvrige aktiviteter igangsat med samme eller komplementerende formål. Arbejdet munder i første omgang ud i et såkaldt Consultation Paper (IAASB, 2011) i maj 2011, hvor IAASB lægger op til input fra forskellige interessegrupper med hensyn til de i rapporten identificerede problemstillinger og eventuelle løsninger (IAASB, 2015). 3.1 På vej mod ny revisionsstandard Det omtalte Consultation Paper (høringsoplæg) er første skridt i IAASB s projekt frem mod en opdateret regulering vedrørende revisors rapportering. Formålet beskrives klart i indledningen. The purpose of this international consultation is to determine whether there are common views among key users of audited financial statements and other parties to the financial reporting process about the usefulness of auditor reporting, and to explore possible options to enhance the quality, relevance and value of the auditor reporting. (IAASB, 2011) Det må være den naturlige vej først at undersøge, hvorvidt der er en uniform opfattelse af udbyttet fra den nuværende rapportering fra revisor, herunder revisors erklæring, samt at undersøge hvilke eventuelle muligheder der vil være for at forbedre kvaliteten, relevansen og værdien af revisors rapportering. Herfra bør der være et godt grundlag for det videre arbejde frem mod en eventuel tilpasning af reguleringen på området. I høringsoplægget fra IAASB lægges der til grund for ønsket om ændringer, at eksisterende interessenter ønsker at reducere den usikkerhed, der er forbundet med at træffe beslutninger på baggrund af reviderede regnskaber ved at søge yderligere information, der opfattes som relevant og pålideligt. Der refereres således i nogen grad til et ønske om at reducere informationskløften, som beskrevet i nærværende afhandlings afsnit 2.2. Høringsoplægget indleder med at opgøre en række områder, hvor der i forudgående undersøgelser og aktiviteter er identificeret flere problemstillinger i forhold til revisors kommunikation. 15

17 Den uafhængige revisors erklæring på en virksomheds regnskab er værdsat, men bortset fra den samlede konklusion anses den ikke for at være så brugbar og informativ, som den kunne være. Regnskabsbrugere ønsker at få dybdegående information om virksomheden og revisionen direkte fra virksomheden eller revisor. Dette vil reducere informationskløften. Nogle regnskabsbrugere er af den opfattelse, at den kommunikative værdi af revisors erklæring kunne forbedres ved at foretage ændringer i strukturen og ordlyden af erklæringen. (IAASB, 2011) Ovenstående problemstillinger angiver, at IAASB har identificeret områder, der tyder på, at i hvert fald informationskløften er til stede, samt at der er forbedringspotentiale i forhold til revisors kommunikation. Forventningskløften kan også antages at eksistere på baggrund af ovenstående problemstillinger, særligt når forventningskløften angives som efter figur 4. Efter de indledende konstateringer i høringsoplægget gennemgås efterfølgende de muligheder for ændringer af reguleringen omkring revisors erklæring, som IAASB anser som mulige og ønsker input til fra regnskabsbrugere. De mulige ændringer, der gennemgås, kan grundlæggende inddeles i tre kategorier, som det fremgår af følgende figur. Figur 6 - (IAASB, 2011) De tre kategorier gennemgås enkeltvis i høringsoplægget, og for hver del eller underdel er der angivet en række spørgsmål, som IAASB ønsker besvaret i eventuelle comment letters. Den første kategori, hvor ændringerne foreslås foretaget inden for samme model for rapportering, 16

18 som for nuværende er gældende, er den mest omfattende. Denne kategori er, som det fremgår af figur 6, inddelt i yderligere 3 underkategorier, og der er for hver af disse en række forslag til mulige ændringer i forhold til at imødekomme de problemstillinger, der er identificeret. Ændringer der kan indeholdes i den nuværende model for rapportering Først er der forslag til, hvordan revisors erklæring kan forbedres ved at optimere dens format og struktur. Herunder overvejes, hvordan de afsnit af revisors erklæring, der fremstår som formuleret generisk, bedst præsenteres og placeres. Der er primært tale om afsnit vedrørende ledelsens ansvar og revisors ansvar. Desuden behandles det, hvordan der kan opnås en højere grad af fælles forståelse for de tekniske udtryk, der benyttes i revisors erklæring, herunder væsentlighed, væsentlig fejl og høj grad af sikkerhed. Sidst diskuteres det ligeledes, om det kan tillægge større vægt til revisors konklusion i erklæringen, hvis dennes placering ændres. Inden for rammerne af den nuværende model for revisors rapportering diskuteres der også forslag til, hvorvidt det eksplicit bør fremgår af revisors erklæring, hvilket ansvar revisor har i forbindelse med anden information indeholdt i det dokument, hvori det reviderede regnskab fremlægges. Det er altså et spørgsmål om, hvorvidt revisors erklæring skal indeholde et afsnit, der forklarer revisors ansvar i forbindelse med sådan anden information, herunder at revisor eventuelt skal opgive en fundet fejl som en supplerende oplysning. Den sidste underkategori i den første kategori i figur 6 handler om revisors bemærkninger vedrørende forhold i relation til det reviderede regnskab eller selve revisionen, der anses som væsentlige af regnskabsbruger. Denne underkategori behandles i omfattende grad og må netop også anses som værende den mest direkte løsning på den informationskløft, der er identificeret. Informationskløften ville naturligvis reduceres, såfremt revisor gør mere information om virksomheden og revisionen heraf tilgængelig for regnskabsbruger. Revisors nuværende mulighed for at henlede opmærksomheden på specifikke forhold er gennem afgivelse af en supplerende oplysning i revisors erklæring. Det skal understreges, at afgivelsen af en supplerende oplysning ikke påvirker revisors konklusion i revisors erklæring på det udførte arbejde, men blot henleder opmærksomheden på relevante forhold, hvor det anses som nødvendigt for at forstå det reviderede regnskab eller revisionen heraf. Undersøgelser har dog vist, at en supplerende oplysning ofte opfattes af regnskabsbruger som negativ og således i et vist omfang sidestilles med en modificeret konklusion på revisors erklæring. (IAASB, 2011) Dette er naturligvis ikke efter hensigten, og det bør således overvejes, om det er den rette løsning, at lade den ønskede type information gå gennem en supplerende oplysning. På den anden side, vil der også være interessenter, der kan være af den opfattelse, at øget brug af supplerende oplysninger vil bidrage til at øge kvaliteten af den 17

19 rapportering, revisor foretager, da det er med til at sætte fokus på områder, som revisor vurderer, vil være betydningsfulde for regnskabsbruger. Det bør også anerkendes, at ikke alle forhold, som regnskabsbruger ønsker oplyst med henblik på at reducerer informationskløften, passer ind i det format, der ligger til grund for den supplerende oplysning. Der vil naturligt være en gråzone af informationer, der ikke vil kunne opgives som supplerende oplysning efter gældende regulering, da informationerne simpelthen ikke anses for nødvendige for at forstå det reviderede regnskab eller revisionen heraf. Ligeledes kan det som ovenfor gøres gældende, at øget brug af supplerende oplysning vil have en negativ effekt på forståelsen af revisor erklæring i sin helhed, hvilket vil have den direkte modsatte effekt af den ønskede. Der må med udgangspunkt i ovenstående overvejes andre muligheder for at kommunikere den ønskede og nødvendige information. I høringsoplægget er der listet en række informationer, som det af regnskabsbrugere er identificeret, kunne være gavnligt at oplyse om i revisors erklæring i et særskilt afsnit herom. Centrale områder med risiko for væsentlig fejlinformation Områder med betydelig skøn fra revisor Væsentlighedsniveau Virksomhedens interne kontroller samt betydelige svagheder heri Områder med betydelige vanskeligheder i forbindelse med revisionen heraf (IAASB, 2011) Som med de øvrige forslag til ændringer i høringsoplægget er der både for og imod ovenstående forslag om at indsætte et særskilt afsnit i revisors erklæring til brug for kommunikation af yderligere oplysninger om den foretagne revision og virksomheden, der aflægger regnskab. Bekymringerne for at indføre et afsnit som ovenstående handler primært om, hvorvidt den angivne information vil skabe grundlag for misforståelser. Det kan eksempelvis være svært at forstå angivelsen af et væsentlighedsniveau, hvis man ikke har den nødvendige indsigt i forhold til, hvordan det fastsatte væsentlighedsniveau anvendes i forbindelse med revisionen. Samtidig kan der som nævnt ovenfor i forbindelse med en supplerende oplysning være fare for, at den angivne information giver anledning til tvivl om effekten heraf på revisors konklusion, ligesom angivelse af ovenstående information kan være medvirkende til, at der skabes en opfattelse af, at revisor afgiver en særskilt konklusion vedrørende dele af revisionen eller regnskabet, selv når dette ikke er tilfældet. I høringsoplægget lægges der dog op til, at revisors angivelse af yderligere information om revisionen og virksomheden er et element, der er værd at undersøge nærmere. Det angives desuden, at der allerede i Frankrig er indført et lignende afsnit i revisors erklæring. I dette afsnit skal revisor identificere en række centrale områder i regnskabet, og revisor skal 18

20 desuden angive information om hvilke handlinger, der er udført vedrørende disse. En undersøgelse i Frankrig har kortlagt nogle af de fordele og ulemper, forskellige regnskabsbrugere opfatter ved afgivelsen af denne ekstra information. Fra de positive respondenter bemærkes det, at informationen styrker den kommunikative værdi af revisors erklæring, supporterer læsning af regnskabet, alarmerer læser om de specifikke områder, der er fremhævet samt at revisor i højere grad kan forklare, hvad revisionen indebærer. Negative respondenter har angivet i nogle tilfælde modsatrettede synspunkter, herunder at revisors erklæring og regnskabet bliver mere komplekst at læse, blandt andet på grund af meget teknisk sprog, at beskrivelser med tiden bliver standardiseret og hermed mister værdi, samt at revisor anser den øgede mængde af information som en udvidelse af revisors eksponering for erstatningsansvar (IAASB, 2011). Ændringer til den nuværende model for rapportering Høringsoplægget behandler herefter idéen om at inddrage virksomhedens øverste ledelse mere formelt i rapporteringsprocessen. Der henvises til blandt andet Danmark, hvor der som bekendt er krav om, at revisor udfærdiger en revisionsprotokol til den øverste ledelse, hvori der kommunikeres om forhold som eksempelvis revisionsprocessen, planlægning heraf, identificerede risikoområder samt den udførte revision. Høringsoplægget lægger op til en diskussion af, hvorvidt indholdet af en sådan kommunikation kunne gøres mere offentlig og således medvirke til at reducere informationskløften. Selvom ovenstående kommunikation foregår mellem revisor og den øverste ledelse, lægges der vægt på, at netop denne to vejs kommunikation kan være et oplagt grundlag at arbejde videre på baggrund af. I høringsoplægges fremlægges en model for ændringer af den nuværende model for rapportering, hvor netop den øverste ledelse er involveret og inddraget i langt højere grad, end de nuværende krav tilsiger. Modellen bygger på, at både revisor og den øverste ledelse skal rapportere nye og yderligere informationer, end tilfældet er i dag. Det foreslås, at revisor udarbejder en rapport til den øverste ledelse, hvori revisor beskriver det nødvendige med henblik på, at den øverste ledelse opnår forståelse for de faktorer, revisor har lagt til grund i forbindelse med revisionen. Dette kan i nogen grad sidestilles med den danske revisionsprotokol. Den øverste ledelse skal herefter offentliggøre en rapport, der forklarer, hvorledes den øverste ledelse har udøvet sit ansvar for tilsynet med regnskabsudarbejdelsen og den eksterne revision. Revisor skal efterfølgende rapportere om fuldstændigheden og rimeligheden af den af den øverste ledelse udarbejdede rapport. Øvrige ændringer Endeligt berører høringsoplægget meget kort en række øvrige ændringsforslag, som ligger helt udenfor omfanget af den nuværende regulering vedrørende revision af regnskaber. Det anerkendes dog, at enhver beslutning om at udvide omfanget af revision formegentlig må bliver et anliggende for national lov og regulering. 19

21 3.1.1 Comment letters I det omtalte høringsoplæg efterspørges feedback i form af comment letters. IAASB har ikke modtaget comment letters til høringsoplægget fra alle de udvalgte interessenter, hvilke fremgår af nærværende afhandlings afsnit 1.5. Der er på denne baggrund taget udgangspunkt i de udvalgte interessenter, der har indsendt comment letter. Gennemgangen af comment letters er medvirkende til at identificerer, hvilke faktiske forhold der gør sig gældende i forhold til eksistensen af enten informationskløften, forventningskløften eller begge. Ikke overraskende har alle de store revisionshuse, som også er blandt de udvalgte respondenter i denne afhandling, indsendt comment letters som svar på høringsoplægget. Høringsoplægget drejer sig om eventuelle ændringer til revisors rapportering, hvorfor det må antages at være meget væsentligt for revisionshusene at gøre deres mening gældende og komme med input til processen. Eventuelle ændringer til den nuværende revisors rapportering vil have en direkte effekt på revisors arbejde. Foruden revisionshusene er der kun en enkelt af de udvalgte i afsnit 1.5, der har indsendt comment letter til høringsoplægget. Der er tale om Black Rock, som repræsentere kategorien regnskabsbruger og er kapitalforvalter. Fælles for alle revisionshusenes comment letters er, at de er enige i IAASB s observationer med henblik på, hvilke udfordringer revisors erklæring står overfor. Der er enighed om, at både informationskløften og forventningskløften i realiteten eksisterer, og at det er det rette tidspunkt at foretage en større revision eller i det mindste undersøgelse af revisors rapportering. Når høringsoplægget lægger op til respondenternes svar på, hvilke problemer der er de vigtigste at få løst, er der ikke samme enighed, men spørgsmålet må måske også anses som værende meget åbent. Det nævnes blandt andet, at alle løsninger der effektivt reducerer informationskløften eller forventningskløften er vigtige. Dette må næsten kunne betragtes som et givent. Revisorernes comment letters udtrykker ikke stærke holdninger i branchen omkring, hvorvidt strukturen i revisors erklæring bør ændres, herunder eksempelvis at flytte konklusionen højere op i erklæringen. Der gives udtryk for, at revisionshusene ikke er imod en sådan ændring eller på anden måde giver til kende, at det ikke er så vigtigt. Alle er dog enige om, at det kun giver mening, hvis det skaber øget værdi for regnskabsbruger at strukturen ændres. Det anerkendes dog også, at der vil være få omkostninger forbundet med en sådan ændring, hvorfor den kan være hensigtsmæssig i det tilfælde, at det kan skabe øget værdi for regnskabsbruger. Der er også enighed blandt revisorerne om, at det kan skabe øget værdi for regnskabsbruger, såfremt nogle af de anvendte tekniske udtryk, herunder væsentlighed, væsentlig fejl og høj 20

22 grad af sikkerhed forklares eller beskrives nærmere med henblik på at opnå fælles forståelse for disse. Der er dog ikke helt enighed om, hvorvidt afsnit vedrørende henholdsvis ledelsens og revisors ansvar kan fjernes eller flyttes til eksempelvis en hjemmeside med henvisning hertil. PwC udtrykker den klare holdning, at en udeladelse af disse afsnit vil føre til en udvidelse af forventningskløften, og således have den modsatte effekt end den ønskede. PwC anser det således for væsentligt, at afsnittene vedrørende ledelsens og revisors ansvar forbliver en del af selve revisors erklæring. Denne holdning deler EY og tilføjer, at det er vigtigt, at revisors erklæring kan stå alene. Alt andet vil føre til en uønsket udvidelse af forventningskløften. Også Deloitte er negativt indstillet overfor en placering af visse afsnit udenfor revisors erklæring og ser hellere disse afsnit om ansvar udvidet, men forblivende i selve erklæringen. I modsætning hertil står KPMG, der finder det relevant at placere afsnit om ledelsens og revisors ansvar udenfor revisors erklæring med en reference hertil for på den måde at opnå en kort og præcis erklæring. Samtidig vil en udvidet forklaring af begreber, som beskrevet ovenfor, være ønskværdigt, og da dette ellers vil gøre revisors erklæring længere, er dette endnu et argument for, at en placering af afsnittene udenfor erklæringen vil være mere hensigtsmæssig. Black Rock deler synspunkt med KPMG, og er således enig i, at de nuværende afsnit om ansvar trænger til en udvidelse og præcisering samtidig med, at de eventuelt kan placeres udenfor revisors erklæring for hermed at undgå en uoverskuelig erklæring, der ikke er ligetil at læse. Alle revisionshusene, og for så vidt også Black Rock, er enige om, at det vil være omkostningseffektivt, at tilføje i revisors erklæring en beskrivelse af det ansvar, revisor har i forbindelse med anden information indeholdt i det dokument, hvori det reviderede regnskab fremlægges. Der og også enighed om, at det ansvar revisor har i dag, ikke bør udvides til at omfatte en egentlig revision af denne information. En beskrivelse af revisors ansvar i denne henseende vil kunne reducere forventningskløften, idet det bliver klart for alle regnskabslæsere, at revisor ikke udtaler sig om denne information, med mindre der er fundet faktiske uoverensstemmelser. Med hensyn til den behandlede mulighed i høringsoplægget, om hvorvidt der bør tilføjes et afsnit i revisors erklæring, hvor revisor kan kommentere på det reviderede regnskab eller revisionen heraf, når regnskabsbruger vil finde denne information væsentlig, så er der i al væsentlighed enighed i de udvalgte comment letters. Alle de udvalgte respondenter udtrykker bekymring med hensyn til dette forslag. Det overvejende synspunkt er, at al original information skal komme fra ledelsen og virksomheden selv. Det bør ikke være revisor, der angiver original information, da dette kan forvirre regnskabsbruger på flere niveauer. Der fokuseres i stedet på, at det kunne være relevant, at revisor henleder opmærksomheden på information opgivet af virksomheden, eksempelvis noter eller øvrige oplysninger, der eventuelt kan have et større omfang, end vi kender det i dag. Dette kunne være relevant for 21

23 information og oplysninger, der har involveret ledelsens væsentlige skøn, da en sådan information typisk vil være efterspurgt af regnskabsbruger. Flere af revisionshusene angiver, at en løsning kunne være, at den supplerende oplysning i højere grad anvendes til ovenstående formål, hvorved der ikke som sådan ændres på omfanget af den nuværende erklæring. Det kunne dog være nødvendigt, for at revisor kan afgive de relevante supplerende oplysninger, at revisionsstandarden herfor ændres, således at information der er omfattet heraf udvides med henblik på at imødekomme de specifikke ønsker for relevante oplysninger. Black Rock kommenterer i sit comment letter ikke på det resterende af høringsoplægget, der ligger ud over forslag til ændringer indenfor den nuværende model for rapportering. Revisionshusene er alle enige om, at det kan være en rigtig god idé at foretage nogle ændringer til den nuværende model for rapportering, som omtalt ovenfor i afsnit 3.1. Det at inddrage den øverste ledelse i rapporteringen i langt højere grad menes at have en positiv effekt på reduktionen af informationskløften. Alle revisionshusene slår fast, at der er brug for en holistisk tilgang til en sådan ændring, da det kræver at IAASB og øvrige standardsættere tager rapportering vedrørende regnskaber op på alle niveauer og fra alle vinkler. Denne foreslåede ændring handler ikke kun om revisors rapportering, men også særligt om rapportering fra virksomheden selv. For at få en vellykket ændring og et resultat efter hensigten, må der således tænkes hele vejen rundt. Dette indebærer også, at der vil være behov for et større forarbejde end tilfældet måske er for de øvrige behandlede forslag til ændringer. Både KPMG og PwC nævner begge i deres comment letters, at denne ændring har den klare fordel, at den ikke ændrer på fordelingen af ansvar mellem virksomhedens ledelse og revisor. Med denne ændring vil det fortsat være virksomheden og dennes ledelse, der er budbringer af original information. På den anden side vil revisor fortsat have den rolle at skulle konkludere på pålideligheden af denne information. Men revisor vil ikke skulle udgive original information, som det måske vil være tilfældet ved nogle af de allerede gennemgåede forslag, som omtalt ovenfor i dette afsnit. Revisionshusene er alle mere positive stemt overfor yderligere rapportering fra virksomheden og dennes øverste ledelse end overfor forslaget om, at revisor udarbejder en rapport eller erklæring om rapporteringen fra den øverste ledelse. Revisorerne er på den anden side heller ikke imod at skulle udtale sig om en sådan rapport, men der nævnes et par forbehold. Især PwC kommer med det synspunkt, at det ikke ville kunne være passende for revisor at afgive en erklæring med sikkerhed om alle områder af en rapport fra den øverste ledelse, som omtalt i høringsoplægget. Der lægges op til, at dele af rapporten skal give information om eksempelvis den øverste ledelses tilsyn med den eksterne revision. Det må være selvsagt, at det ikke giver mening, hvis revisor udtaler sig om dette. 22

24 Den samlede holdning må konkluderes at være, at revisor kan afgive en erklæring med sikkerhed på dele af en rapport fra den øverste ledelse. Dette vil kunne reducere både informationskløften og forventningskløften. Sidst i høringsoplægget behandles muligheden for at implementere øvrige erklæringsopgaver med sikkerhed vedrørende information, der ikke for nuværende er en del af omfanget af revision af årsregnskaber. Alle de udvalgte revisionshuse anerkender, at der kan være et behov hos regnskabsbrugere for sikkerhed vedrørende andre oplysninger, end revisor i dag erklærer sig om. Det kan både være anden finansiel information eller ikke-finansiel information. Dette øgede behov for forskelligartet information hænger sammen med den øgede kompleksitet, de fleste virksomheder oplever at operere i, hvor yderligere information end tidligere kan være væsentlig og nødvendig for at træffe de relevante beslutninger. Der lægges dog også hos alle de fire revisionshuse op til, at der foretages grundige undersøgelser at, hvad det egentlige behov hos regnskabsbruger er. Ligeledes er det vigtigt, at der foretages cost-benefit-analyser af, hvorvidt en sådan ændring kan betale sig. Kun her vil den kunne være med til effektivt at reducere informationskløften eller forventningskløften. 3.2 Foreslåede ændringer Det ovenfor gennemgåede høringsoplæg var et første udkast til en åben dialog omkring, hvordan revisors erklæring og rapportering skal se ud i fremtiden. Herefter går IAASB i gang med en proces, hvor der fastlægges en række ændringer til revisors erklæring, som der mere konkret kan arbejdes ud fra. Dette munder ud i en rapport, der har til formål at fremlægge disse foreslåede konkrete ændringer og samtidig invitere interessenter, primært investorer og analytikere, til at kommentere herpå. Der søges i særlig høj grad fra feedback fra investorer og analytikere, da disse interessenter primært har stået i front for den kritik af den nuværende regulering (IAASB, 2012), som er omtalt tidligere i nærværende afhandling, og som er grundlaget for arbejdet frem mod en forbedret regulering på området. Med udgangspunkt i det netop gennemgåede høringsoplæg, kan det nævnes, at den nye rapport med konkrete forslag til ændringer i revisors erklæring, tager udgangspunkt i at ændringerne foretages som ændringer, der kan indeholdes i den nuværende model for rapportering. Dette vil sige ændringer, som er omfattet af den første del af tre i figur 6 ovenfor. Som det også blev udtrykt i de indsendte comment letters til høringsoplægget, har IAASB i den nye rapport slået fast, at der er behov for at bevare den adskillelse, der er mellem ansvaret hos ledelsen og hos revisor i forhold til at formidle original information. Der er således blevet lyttet til de bemærkninger, der er afgivet i de indsendte comment letters. Samtidig konstaterer IAASB også i den nye rapport, at der er et behov for større gennemsigtighed i forhold til centrale forhold i relation til det reviderede regnskab samt selve revisionen og arbejde udført i forbindelse hermed (IAASB, 2012). 23

25 I rapporten lister IAASB fem forbedringer til revisors rapportering, som organisationen er nået til enighed omkring: Ekstra information i revisors erklæring der fremhæver forhold som efter revisors vurdering er af mest betydning for brugernes forståelse af det reviderede regnskab eller revisionen. Det vil kun være et krav for virksomheder af offentlig interesse (PIEs), eller hvor revisor vælger det. Revisors konklusion vedrørende hensigtsmæssigheden af ledelsens brug af going concern forudsætningen og en eksplicit udtalelse om, hvorvidt der er identificeret væsentlig usikkerhed omkring going concern. Revisors udtalelse om hvorvidt en væsentlig inkonsistens mellem det reviderede regnskab og anden information er identificeret på baggrund af revisors gennemgang af denne anden information og specifik identifikation af hvilken information, der er gennemgået. Fremtrædende placering af revisors konklusion og anden virksomhedsspecifik information i revisors erklæring. Yderligere forslag der skaber gennemsigtighed i forhold til den udførte revision og tydeliggør revisors, ledelsens og den øverste ledelses respektive ansvar i forhold til revisionen. (IAASB, 2012) Der som sådan ikke noget i ovenstående, der er nyt i forhold til det høringsoplæg IAASB i første omgang lagde ud med. Dette er heller ikke overraskende, da der i høringsoplægget blev nævnt en længere række forslag til ændringer, der eventuelt kunne være relevante. På baggrund af de modtagne comment letters og undersøgelser i øvrigt, er ovenstående de ændringer IAASB mener bedst kan imødekomme det behov for ændringer, der af regnskabsbrugere blev udtrykt. I rapporten er der opstillet forslag til revisors erklæring på baggrund af de foreslåede ændringer. Denne gennemgås i detaljer igennem rapporten, ligesom interessenter inviteres til at kommentere på de foreslåede ændringer. I det følgende afsnit, vil det gennemgås, hvordan de valgte respondenter jf. afsnit 1.5 i nærværende afhandling stiller sig til de foreslåede ændringer Comment letters De ovenfor listede ændringsforslag der er indeholdt i IAASB s rapport kan klassificeres under følgende overskrifter: Revisorkommentarer Going Concern Anden information Tydeliggørelse af ansvar 24

26 Struktur De fem områder vil gennemgås særskilt i forhold til de indsendte comment letter fra de udvalgte respondenter. Af de udvalgte respondenter er der kun en enkelt virksomhed, Novo Nordisk, der ikke har indsendt comment letter til denne rapport. Revisorkommentarer Blandt revisionshusene er der enighed om, at tilføjelsen af et afsnit med revisors kommentarer til at fremhæve forhold som efter revisors vurdering er af mest betydning for brugernes forståelse af det reviderede regnskab eller revisionen er en god idé og vil have den ønskede effekt. Der lægges dog vægt på, at revisors kommentar i høj grad vil have til formål at henvise til allerede tilgængelig information i regnskabet, således at det før omtalte ansvar mellem revisor og virksomhedens ledelse i relation til oplysning om original information ikke forskubbes. Det er således vigtigt for revisionshusene, at det nye afsnit benyttes til at henlede regnskabsbruger på den information angivet af virksomheden, som revisor finder af størst betydning. Samtidig er revisionshusene også enige i, at afsnittet ikke skal benyttes til at revisor kommenterer på hvilke handlinger, der er udført i forhold til de væsentlige forhold, der henvises til. Det menes ikke, at dette vil skabe værdi for regnskabslæser, da omfanget af revisionshandlinger i forbindelse med eksempelvis en stor kompleks revision ikke kan beskrives kortfattet og præcist, og i øvrigt vil kræve en vis forudgående forståelse for revisionsprocessen, der ikke med rette kan forventes af regnskabslæser. Black Rock deler i stor udstrækning også denne holdning. På den anden side er Standard & Poor s godt nok for, at der indføres et afsnit med revisors kommentarer, men holdningen er, at der også skal oplyses om både foretagne revisionshandlinger og identificerede svagheder i forbindelse med revisionen. Med svagheder næves eksempler som svagheder i de interne kontroller eller tilfælde, hvor virksomhedens ledelse efter revisors opfattelse med fordel kunne have anvendt en anden regnskabspraksis, eksempelvis i forhold til områder, hvor der indgår væsentlige skøn. Hvor Black Rock, Standard and Poor s og revisionshusene alle er for indførelsen af et afsnit med revisor kommentarer som gennemgået ovenfor, så er World Bank og BP af en anden opfattelse. De mener ikke, det vil have den ønskede effekt at tilføje et sådan afsnit til revisors erklæring. World Bank mener, der vil være for stor usikkerhed omkring hvorvidt regnskabsbrugere overhovedet vil kunne forstå den information, der gives i et sådan afsnit. BP sår tvivl omkring, hvorvidt regnskabsbrugere i det hele taget ønsker en sådan ændring og peger i stedet på, at forståelsen af de i stigende grad komplekse regnskaber, der udarbejdes, i højere grad vil kunne øges på anden vis. Eksempelvis gennem ændringer til de krav der stilles til regnskabsudarbejdelse og noteoplysninger. Oplysninger fra revisor som tiltænkt i det af 25

27 IAASB foreslåede afsnit til revisor erklæring hører efter World Bank og BP s opfattelse hjemme i kommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse i virksomheden, der aflægger regnskab, da der her vil være de nødvendige kompetencer til at udtrække værdi af oplysningerne. Going Concern Igen er alle revisionshusene enige om, hvordan de forholder sig til de foreslåede ændringer med hensyn til særlig rapportering vedrørende going concern. Alle anerkender et behov for at adressere den identificerede forventningskløft i forbindelse med going concern. Særligt i kølvandet på den finansielle krise, er der skabt tvivl om, hvorvidt den nuværende rapportering i relation hertil er tilstrækkelig. Derfor er revisionshusene enige i den del af ændringsforslaget, der ligger op til yderligere forklaring af, hvad henholdsvis ledelsens og revisors ansvar er i forbindelse med vurderingen er going concern. Der udtrykkes ligeledes støtte til, at begrebet for forudsætningerne for going concern uddybes i revisors erklæring. På et enkelt punkt er revisionshusene dog ikke for forslaget fra IAASB i rapporten. Revisionshusene påpeger en uoverensstemmelse mellem forslaget om at revisor evaluerer på ledelsens brug af forudsætningen for fortsat drift, i tilfælde hvor der ikke er identificeret usikkerhed herom, og de nuværende krav til virksomhedens rapportering vedrørende samme. Det er ikke for nuværende et krav i alle lande, at ledelsen oplyser om going concern, når der ikke er identificeret væsentlig usikkerhed herom. Skulle revisor alligevel evalurere ledelsens forudsætning om fortsat drift, ville det bringe revisor i en situation, hvor det ikke kan undgås at videregive original information, hvilket er i uoverensstemmelse med alle revisionshusenes grundlæggende krav til revisors kommunikation i revisors erklæring. Også Black Rock deler ovenstående opfattelse og tilkendegiver således, at et afsnit med revisors udtalelse om ledelsens anvendelse af forudsætningen for fortsat drift kun er passende, når der er identificeret væsentlig usikkerhed herom. Heroverfor står Standard & Poor s, World Bank og BP, der deler holdningen om, at det ikke tilføjer yderligere værdi til revisors erklæring at udtale sig om going concern i et særligt afsnit, da det allerede implicit er en forudsætning for regnskabsaflæggelsen, at forudsætningen om fortsat drift er anvendt passende. I alle andre tilfælde vil revisor allerede efter den nuværende regulering skulle rapportere herom. Anden information Vedrørende dette forslag til ændring, er det især revisionshusene der tilkendegiver deres holdning hertil, om end den kun er kortfattet. Generelt er holdningen, at et afsnit vedrørende revisors ansvar i forhold til anden information indeholdt i det dokument hvori det reviderede regnskab indgår, anses for at kunne medvirke til en reduktion af forventningskløften, hvis afsnittet indeholder den relevante information. Ved relevant information skal her forstås en 26

28 præcisering af revisors ansvar i forbindelse med gennemgang af anden information og særligt også de begrænsninger, der ligger i revisors ansvar herfor. Eksempelvis bør det præciseres, at revisor ikke foretager en revision med sikkerhed af den gennemgåede information. Såfremt dette ikke gøres tydeligt for regnskabslæser, vil det i stedet medvirke til en forøgelse af forventningskløften, idet flere regnskabsbrugere netop er af den opfattelse, at revisor faktisk reviderer den omtalte information. Tydeliggørelse af ansvar Forslaget om tydeliggørelse af ansvar er generelt støttet af alle de udvalgte respondenter i deres indsendte comment letters. Der er en udbredt opfattelse af, at det vil medvirke til en reduktion af forventningskløften, såfremt henholdsvis ledelsens og revisors ansvar præciseres. Især lægges der vægt på, at en nærmere beskrivelse af anvendte tekniske termer, som tidligere gennemgået, vil medvirke hertil. Der udtrykkes dog også af flere af de udvalgte interessenter, herunder både revisionshuse og regnskabsbrugere, en bekymring for, om en udvidet beskrivelse af ledelsens og revisors ansvar, om end vigtig for forståelsen af den foretagne revision og revisors erklæring, vil blive så lang, at den i for høj grad overskygger det egentlige formål med revisor erklæring at afgive en konklusion på det udførte arbejde. På trods af denne bekymring er det kun Standard & Poor s, der kan tale for en placering af standardtekst vedrørende ledelsens og revisors ansvar udenfor revisors erklæring. Synspunktet bunder i, at der er tale om information, der ikke er ny, når den først er læst én gang, idet der er tale om standardafsnit. Øvrige respondenter er nærmere af den opfattelse, at selv om der godt nok er tale om standardtekst, så er den essentiel for at for at kunne forstå den øvrige del af revisors erklæring. Såfremt afsnit vedrørende ledelsens og revisors ansvar placeres udenfor erklæringen, er der fare for, at forventningskløften netop øges, og at den udvidede beskrivelse ikke får nogen effekt. Struktur Samtlige udvalgte respondenter, der i deres comment letters kommenterer på forslaget i IAASB s rapport om en ny struktur og rækkefølge af de enkelte afsnit i revisors erklæring, støtter ændringen. Der lægges vægt på, at det især vil øge den kommunikative værdi af revisors erklæring, såfremt konklusionen placeres først i erklæringen efterfulgt af virksomhedsspecifikke afsnit, herunder revisorkommentarer. 3.3 Exposure draft Efter den af IAASB udsendte rapport og indsendte comment letters hertil gennemgået ovenfor, fortsætter IAASB s arbejde frem mod en endelig ændring af reguleringen vedrørende revisors erklæring og rapportering. På baggrund af de allerede behandlede forslag og kommentarer hertil udgiver IAASB i juli 2013 et exposure draft (IAASB, 2013). IAASB er nu så 27

29 langt i forberedelserne og undersøgelserne, at der udgives udkast (exposure draft) til de nye og reviderede revisionsstandarder vedrørende revisors rapportering og erklæring. Af dette exposure draft fremgår det, hvilke af de tidligere foreslåede ændringer der fortsat er en del af de af IAASB foreslåede ændringer. Herunder kan først og fremmest nævnes erklæringens struktur, hvor revisors konklusion fortsat foreslås placeret først i erklæringen efterfulgt af de virksomhedsspecifikke afsnit, som omtalt ovenfor. De forhold der skal beskrives heri, har nu fået betegnelsen Key Audit Matters. Disse ændringer blev generelt accepteret og støttet af de udvalgte interessenter jævnfør gennemgang ovenfor. En række forslag til ændringer, der ikke generelt fik opbakning i de udvalgte comment letters, er dog stadig at finde i udkast til de nye standarder. Særligt kan nævnes kravet om, at revisor udtaler sig om hensigtsmæssigheden af ledelsens brug af forudsætningen om going concern, selv i tilfælde, hvor der ikke er identificeret væsentlig usikkerhed i denne forbindelse. Også forslaget om placering af dele af afsnittet om revisors ansvar udenfor selve erklæringen har IAASB holdt fast i, til trods for de utrykte bekymringer i de gennemgåede comment letters (IAASB, 2013). I forbindelse med udgivelse af det omtalte exposure draft er alle interessenter endnu en gang inviteret til at indsende kommentarer i form af comment letters. Da indholdet af dette exposure draft ikke i væsentlig grad giver anledning til at interessenterne bidrager med helt nye synspunkter, er disse comment letters ikke gennemgået i detaljer, men vil inddrages i den senere analyse af de endelige ændringer, såfremt det findes relevant. 3.4 Delkonklusion På baggrund af det netop gennemgåede, står det nu mere klart, hvilke forhold der i den nuværende erklæring ikke opfattes som tilstrækkelige og derfor danner baggrund for arbejdet frem mod en ny standard for revisors erklæring. Et væsentlig forhold der kan fremhæves er, at regnskabsbruger ikke oplever tilstrækkelig informativ eller kommunikativ værdi i revisors nuværende erklæring, bortset fra konklusionen. Erklæringen indeholder ikke nok virksomhedsspecifik information, der anses som nødvendigt i et stigende komplekst finansielt miljø for at kunne træffe de relevante beslutninger på baggrund af et revideret regnskab, herunder revisors erklæring herpå. Desuden oplever regnskabsbruger, at standardiserede afsnit blandt andet vedrørende revisors ansvar ikke yder den tilstrækkelige forklaring og anvender for mange tekniske udtryk, der med fordel kunne forklares nærmere. På baggrund af ovenstående er der identificeret både en informationskløft og en forventningskløft. Med henblik på at ændre den nuværende opfattelse af revisors erklæring som netop beskrevet, ønskes der derfor i revisors erklæring mere virksomhedsspecifik information, eksempelvis omkring forhold og områder der involverer enten virksomhedens eller revisors væsentlige skøn eller indebærer særlige risici. Hertil vil en uddybende forklaring af de 28

30 anvendte tekniske udtryk i relation til revisionen og særligt revisors ansvar bidrage til en øget værdi af revisors erklæring. Under implementeringen af disse ønsker, anses det som fundamentalt, at den nuværende opdeling mellem revisors og ledelsens ansvar opretholdes og ikke overskrides. Dette kommer særligt til udtryk ved ønsket om, at al original information skal kommunikeres af ledelsen og ikke af revisor, som udelukkende skal udtale sig som om den kommunikerede information. Der er generelt et ønske om at forbedre den kommunikative værdi af revisor erklæring, eksempelvis gennem ændringer til den nuværende struktur. De ønskede ændringer har til formål at reducerer den identificere informationskløft og forventningskløft samt den kommunikative værdi af revisors erklæring. 29

31 4 Ny standard faktiske ændringer Den nye revisionsstandard for revisors rapportering, ISA 700 Revised, er i sin endelige og godkendte form på en række punkter væsentligt forskellig fra den nuværende standard, ISA 700. En ændret tilgang til revisors rapportering er allerede tydelig i den nye standards afsnit 4 vedrørende bestemmelsernes omfang, hvor standardsætter slår fast, at ISA 700 Revised har til formål at skabe en passende balance mellem behovet for konsistens i revisors kommunikation gennem revisionserklæringen globalt og behovet for at øge værdien af erklæringen gennem information der er relevant for regnskabsbruger (IAASB, 2015). Der er således tale om en afvejning mellem sammenlignelighed og konsistens på den ene side og den rette information på den anden. Disse to sider bliver især modsætninger i det tilfælde, hvor den relevante information bliver specifik for den enkelte erklæring, eksempelvis rapportering om konkrete forhold i forbindelse med revisionen. I den nuværende revisionsstandard, ISA 700, adresseres behovet for ovenstående balance ikke, men der fokuseres alene på, at standarden skal skabe konsistens i revisors erklæring (IAASB, 2009). Der bliver således fra start lagt vægt på, at ISA 700 Revised er udformet med en anden hensigt end ISA 700. Denne hensigt bør komme til udtryk med de ændringer der er foretaget i den nye standard. I de følgende afsnit gennemgås væsentlige identificerede ændringer i ISA 700 Revised sammenholdt med ISA Struktur Strukturen i den nye erklæring er den første væsentlige ændring der gennemgås her. Samtidig må denne ændring antages at være den første ændring, der bemærkes af regnskabsbruger i forbindelse med gennemgang af et regnskab forsynet med en revisionserklæring og er således umiddelbart relevant. Sammenligning af struktur i henholdsvis den nye og den nuværende erklæring fremgår af figur 7. ISA 700 ISA 700 Revised 1. Titel 1. Titel 2. Modtager 2. Modtager 3. Introduktion 3. Konklusion 4. Ledelsens ansvar 4. Grundlag for konklusion 5. Revisors ansvar 5. Fortsat drift 6. Konklusion 6. Centrale forhold ved revisionen 7. Revisors underskrift, dato, sted 7. Ledelsens ansvar 8. Revisors ansvar 9. Revisors navn, underskrift, sted, Figur 7 Egen tilvirkning efter (IAASB, 2009) og (IAASB, 2015) 30

32 I det følgende vil det systematisk gennemgås hvilket væsentlige forskelle der er identificeret i strukturen af revisors erklæring jf. figur Konklusion Væsentligst kan det konstateres, at konklusionen er rykket op i erklæringen og kommer i den nye erklæring som første afsnit efter titel og modtager. Disse punkter er i øvrigt ikke ændret, ej heller med hensyn til indhold. Til gengæld er indholdet af konklusionen ændret, men indeholder dog ikke information der ikke fremgik af den tidligere erklæring. Afsnittet Introduktion fra tidligere er nu en del af konklusionen, hvilket betyder, at information om navn på den reviderede virksomhed, at der er tale om revision, hvilke dele af årsrapporten der er revideret samt hvilken perioden årsrapporten dækker nu fremgår i samme afsnit som konklusionen på revisionen umiddelbart før den rene konklusion, som den kendes fra tidligere. Selve konklusionen på revisionen er ikke ændret i sin ordlyd. I afsnittet markeret under overskriften Konklusion, er således nu samlet både identifikation af det materiale erklæringen vedrører samt konklusionen på den udførte revision Øvrige afsnit For øvrige afsnit er der jf. figur 7 ikke direkte ændret på rækkefølgen, men der er kommet nye afsnit til, ligesom enkelte dele fra tidligere afsnit er flyttet ind under nye overskrifter. Under afsnittet Grundlag for konklusion fremgår nu dele af indholdet fra revisors ansvar jf. ISA 700. Der er dog tilføjet, at der af erklæringen skal fremgå, at revisor er uafhængig i henhold til etiske krav, og at revisor har opfyldt øvrige etiske krav i henhold hertil. Desuden skal myndighed hvorfra de etiske krav stammer specificeres. Tidligere var det blot et krav, at det af erklæringen mere generelt fremgik, at revisor overholdt etiske krav. Der er desuden indsat krav om nye afsnit vedrørende fortsat drift og centrale forhold ved revisionen. Disse ændringer er så væsentlige, at de beskrives nærmere i selvstændige afsnit. Afslutningsvist kan det konstateres, at strukturen i den nye erklæring jf. ISA 700 Revised tilnærmelsesvist er vendt på hovedet, således at konklusionen kommer først, efterfulgt at grundlag herfor og omtale af særlige forhold i forbindelse med revisionen. Først herefter kommer de mere generelle afsnit omkring ansvar i forbindelse med aflæggelse af regnskab og revision heraf. Disse afsnit havde tidligere en placering umiddelbart først i erklæringen og var visuelt en stor del heraf. 4.2 Going Concern Efter afsnittet med konklusion og efterfølgende grundlag herfor, er der i ISA 700 Revised tilføjet et afsnit om going concern. Der har ikke tidligere været et særskilt afsnit vedrørende dette område, og det tillægges således nu selvstændig betydning. I ISA 700 Revised henvises 31

33 der blot i afsnit 29 til den nye standard ISA 570 Revised, hvoraf det fremgår, i hvilke tilfælde det er relevant med et sådant afsnit. På baggrund af afsnittet i ISA 570 Revised om konsekvenser for revisors erklæring, kan nedenstående figur udledes og de nye bestemmelser er sammenholdt med bestemmelserne i den tidligere standard ISA 570. ISA 570 ISA 570 Revised Going concern valgt som regnskabsprincip Passende Ikke passende Oplysninger om væsentlig usikkerhed Ikke Tilstrækkelig tilstrækkelig Supplerende oplysning Forbehold / afkræftende konklusion Afkræftende konklusion Going concern valgt som regnskabsprincip Passende Ikke passende Oplysninger om væsentlig usikkerhed Ikke Tilstrækkelig tilstrækkelig Særskilt afsnit: Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift Forbehold / afkræftende konklusion Afkræftende konklusion Figur 8 - Egen tilvirkning efter (IAASB, 2009) og (IAASB, 2015) Som det fremgår af figur 8, er der kun ændringer til revisors erklæring i forbindelse med going concern i tilfælde, hvor regnskabet er aflagt med going concern som regnskabsprincip og dette er vurderet passende samtidig med, at der dog er identificeret en væsentlig usikkerhed omkring going concern og denne usikkerhed er oplyst tiltrækkeligt i regnskabet. Tidligere ville dette resultere i en supplerende oplysning i revisors erklæring. I den supplerende oplysning skulle revisor belyse eksistensen af den væsentlige usikkerhed identificeret som skaber tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften samt henlede opmærksomheden på den note i regnskabet, hvor forholdet er nærmere beskrevet. Efter den nye standard, ISA 570 Revised, skal revisor ikke længere afgive en supplerende oplysning, men i stedet oplyse om forholdet i et særskilt afsnit med overskriften Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift. Indholdet af dette afsnit er grundlæggende det samme som i den tidligere supplerende oplysning, og det er også et krav i det nye særskilte afsnit, at der som ved en supplerende oplysning gøres opmærksom på, at forholdet ikke giver anledning til at modificere konklusionen i revisors erklæring. Reelt er der således ikke ændret på indholdet af kommunikationen vedrørende usikkerhed i forbindelse med going concern, men omtalen er flyttet fra at være en supplerende oplysning 32

34 til at fremgå af et særligt afsnit skabt til dette formål. Problemstillingen vedrørende going concern behandles derfor nu som en mere selvstændig type forhold. 4.3 Key Audit Matters Et andet nyt afsnit i revisors erklæring efter ISA 700 Revised er afsnittet vedrørende Key Audit Matters centrale forhold ved revisionen. Dette er helt nyt og har ikke været en del af den tidligere erklæring. Til at sætte rammerne for hvordan disse forhold behandles, er der udgivet en helt ny standard hertil. Denne standard hedder ISA 701 Communicating key audit matters in the independent auditor s report. Der henvises hertil i ISA 700 Revised afsnit 30, hvoraf det ligeledes fremgår, at der kun er krav om kommunikation af centrale forhold ved revisionen, når der er tale om revision af en børsnoteret virksomhed. For at opnå forståelse for dette nye afsnit i revisors erklæring, i hvert fald for børsnoterede virksomheder, vil ISA 701 i det følgende gennemgås med henblik herpå Anvendelsesområde og formål Standarden anvendes som udgangspunkt kun ved afgivelses af revisionserklæring til børsnoterede virksomheder. Dog finder standarden også anvendelse hvis revisor i andre tilfælde vælger at kommunikere om centrale forhold ved revisionen i revisors erklæring. Formålet med standarden tydeliggøres i afsnit 2, hvoraf det fremgår, at kommunikation af centrale forhold ved revisionen skal øge den kommunikative værdi af revisors erklæring ved at give større transparens i forhold til den revision der er udført (IAASB, 2015). Det bliver således tydeligt, at der i den nye erklæring gennem tilføjelse af omtale af centrale forhold ved revisionen lægges vægt på at gøre erklæringen mere konkret i forhold til den enkelte revision, hvilket også kom til udtryk i indledningen under afsnit 4 i denne afhandling, hvor det beskrives at der i erklæringen ønskes en balance mellem konsistens og sammenlignelighed på den ene side og den rette information på den anden. Sidstnævnte må antages at være formålet med indførelsen af begrebet centrale forhold ved revisionen i ISA 701. Inddragelse af beskrivelsen af centrale forhold ved revisionen skal dog ikke ses som en erstatning for at ledelsen skal angive eventuelle påkrævede oplysninger i årsrapporten, at revisor ikke skal modificere erklæringens konklusion eller undlade at rapportere om forhold i forbindelse med going concern efter ISA 570 Revised. Ovenstående fremgår af ISA 701 afsnit 4, hvoraf det også gøres klart, at beskrivelsen af de centrale forhold ved revisionen ikke skal betragtes som en konklusion på enkelte selvstændige forhold. Der afgives således fortsat kun én konklusion i revisors erklæring, denne på den samlede revision. Beskrivelsen af de centrale forhold ved revisionen må således betragtes som af rent oplysende karakter, med det formål at give regnskabsbruger mulighed for at få indblik i de forhold, der er specifikke for den konkrete revision. Det er væsentligt at bemærke, at selvom 33

35 indførelsen af ISA 701 er en markant ændring af revisors erklæring, har den ikke indflydelse på revisors konklusion eller udformning heraf Definition Foruden beskrivelsen i ovenstående afsnit vedrørende hvornår og hvorfor centrale forhold ved revisionen medtages i revisors erklæring, må det dernæst være relevant at undersøge, hvad et centralt forhold ved revision grundlæggende er. Følgende definition fremgår af standardens afsnit 8: Key audit matters Those matters that, in the auditor s professional judgment, were of most significance in the audit of the financial statements of the current period. Key audit matters are selected from matters communicated with those charged with governance. (IAASB, 2015) Definitionen angiver flere attributter ved et centralt forhold ved revisionen. Først nævnes revisors professionelle dømmekraft, der skal anvendes ved vurdering af hvorvidt et forhold skal betegnes som et centralt forhold ved revisionen. Dernæst skal det være de forhold der har størst betydning for revisionen af årsregnskabet i den indeværende periode, og sidst skal de centrale forhold ved revisionen udvælges fra de forhold der er kommunikeret med den øverste ledelse. I en dansk kontekst må det tolkes som forhold kommunikeret i protokollen. Definitionen giver således i et vist omfang en vejledning til udvælgelsen af de centrale forhold ved revisionen, men standarden beskriver det selvfølgelig også nærmere, hvilket behandles nedenfor Udvælgelse af Key Audit Matters I ISA 701 afsnit 9 og 10 beskrives det nærmere, hvorledes de centrale forhold ved revisionen udvælges. Udvælgelsen af forhold kan opdeles i tre niveauer, hvilket er illustreret i figur 9. Det første niveau omfatter alle forhold rapporteret til den øverste ledelse, hvilket som ovenfor angivet i en dansk kontekst vil betyde forhold kommunikeret i revisionsprotokollen. Der kan i praksis være stor forskel på, hvor mange og hvilke forhold der kommunikeres i en revisionsprotokol, hvilket er årsagen til dette niveau i figur 9, da ikke alle forhold kommunikeret i revisionsprotokollen nødvendigvis er forhold der har krævet betydelig fokus fra revisor ved udførelse af revisionen. Forhold der netop har krævet betydelig fokus fra revisor ved udførelse af revisionen er omfattet af det 34 Key Audit Forhold rapporteret i protokol Forhold der kræver betydelig fokus fra revisor ved udførelse af Figur 9 Egen tilvirkning efter (IAASB, 2015)

36 næste niveau. Det er fra disse forhold, revisor skal udvælge de centrale forhold ved revisionen. Standardens afsnit 9 angiver flere forhold der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, hvorvidt et forhold har krævet betydelig fokus fra revisor: Områder hvor der er vurderet højere risiko for væsentlige fejl eller områder med betydelige risici, Områder der har involveret betydelig vurdering fra revisor og ledelse, herunder regnskabsmæssige skøn, hvor der er identificeret høj skønsmæssig usikkerhed og Effekt på revisionen af betydelige begivenheder eller transaktioner der har fundet sted i perioden (IAASB, 2015). På baggrund af de udvalgte forhold jævnfør ovenfor, der har krævet betydelig fokus fra revisor ved udførelse af revisionen, skal revisor udvælge de forhold heraf, der har været de mest betydelige. Disse forhold udgør de centrale forhold ved revisionen Key Audit Matters. De centrale forhold ved revisionen bliver således en delmængde af forhold kommunikeret til den øverste ledelse i revisionsprotokollen Key Audit Matters i erklæring Formålet med udvælgelsen af de centrale forhold ved revisionen er, at de skal kommunikeres i revisors erklæring. Efter at forholdene er udvalgt skal de indgå i revisors erklæring efter bestemmelserne i ISA 701 afsnit Som tidligere beskrevet skal de centrale forhold ved revisionen kommunikeres i revisors erklæring i et nyt afsnit. Dette afsnit skal have overskriften Centrale forhold ved revisionen. Herefter skal det i afsnittet kommunikeres dels hvad et centralt forhold ved revisionen er, dels at der ikke med afsnittet og underafsnit, jævnfør nedenfor, i erklæringen udtrykkes nogen selvstændig konklusion vedrørende de nævnte forhold. Beskrivelsen af hvad et centralt forhold er, vil lægge sig tæt op af definitionen herpå, og vil således beskrive, at de centrale forhold ved revisionen er de forhold, som efter revisors professionelle vurdering var de mest betydelige i forbindelse med revisionen. Standarden angiver desuden, at der efter ovenstående introduktion for hvert centralt forhold ved revisionen skal være et underafsnit med en passende overskrift. I hvert af disse underafsnit skal det enkelte forhold beskrives. Der opstilles tre krav til denne beskrivelse: Der skal angives en reference til oplysning vedrørende forholdet i årsrapporten såfremt det er relevant. Det skal beskrives, hvorfor forholdet er valgt som et centralt forhold ved revisionen, og således er vurderet til at være et af de forhold ved revisionen, der er af mest betydning. 35

37 Sidst skal det fremgå af underafsnittet hvordan det specifikke forhold er behandlet i forbindelse med revisionen. ISA 701 har endvidere en række afsnit der fastsætter, hvordan de centrale forhold ved revisionen skal kommunikeres i revisors erklæring i tilfælde, hvor der afviges fra ovenstående. Standarden holder muligheden åben for, at der vil være tilfælde hvor et forhold, af revisor identificeret som et centralt forhold ved revisionen, alligevel ikke skal kommunikeres i erklæringen. Der vil være det klare tilfælde, hvor lov eller regulering udelukker, at forholdet kan oplyses. Herudover vil der kunne udelades oplysning om et centralt forhold ved revisionen, hvis revisor vurderer, at oplysning om forholdet vil medføre negative konsekvenser, der er større end fordelene for den offentlige interesse ved at forholdet oplyses. Dette vil jævnfør ISA 701 afsnit 14 (b) kun være forekommende i ekstremt sjældne tilfælde (IAASB, 2015). Hvis der i revisors erklæring rapporteres om usikkerhed vedrørende going concern som omtalt under afsnit 4.2 ovenfor, eller der afgives en modificeret konklusion, vil baggrunden herfor per definition være centrale forhold ved revisionen. De skal dog ikke kommunikeres under afsnittet Centrale forhold ved revisionen, men i stedet indgår under henholdsvis afsnittet vedrørende usikkerhed omkring going concern eller grundlaget for den modificerede konklusion. Således vil forhold af denne karakter altid vurderes som centrale forhold ved revisionen, men aldrig rapporteres direkte som værende det. Slutteligt vil der også kunne forekomme tilfælde, hvor revisor ikke identificerer nogen centrale forhold ved revisionen, om end det vurderes at være sjældent forekommende. I et sådant tilfælde, vil det skulle tilkendegives positivt i revisors erklæring, at der ikke er fundet centrale forhold ved revisionen, der skal kommunikeres i revisors erklæring. Det vil også gælde, når der som ovenfor beskrevet er fundet centrale forhold ved revisionen, som dog ikke skal kommunikeres enten som følge af lovgivning eller regulering, eller når kommunikationen vil medføre negative konsekvenser, der er større end fordelene for den offentlige interesse. Når der er fundet centrale forhold ved revisionen, som er kommunikeret enten som modifikation af konklusionen i revisors erklæring eller som usikkerhed vedrørende going concern, vil der i afsnittet om centrale forhold ved revisionen skulle henvises til de afsnit i revisors erklæring, hvor forholdene er beskrevet. Hvor disse forhold er de eneste centrale forhold ved revisionen, som revisor har identificeret, skal det positivt tilkendegives i revisors erklæring under afsnittet for centrale forhold ved revisionen, at der ikke er fundet øvrige centrale forhold ved revisionen. På baggrund af ovenstående gennemgang står det klart, at der med den nye standard ISA 701 er tilføjet et væsentligt afsnit til revisors erklæring i de tilfælde, hvor ISA 701 finder anvendelse. Om end de øvrige ændringer omtalt i denne afhandling ovenfor kan have stor betydning for revisors erklæring, er det i højere grad ændringer i erklæringens struktur og 36

38 rækkefølge. Kravet om et afsnit under overskriften Centrale forhold ved revision ændrer markant på indholdet af revisors erklæring. 4.4 Ansvar Den sidste af de væsentlige ændring der behandles i denne afhandling, er de ændringer der er foretaget i ISA 700 Revised i forhold til den tidligere standard vedrørende beskrivelse af ansvar. Der har tidligere været en opdeling i revisors erklæring med et afsnit vedrørende henholdsvis ledelsens ansvar og revisors ansvar. Denne struktur er ikke ændret, men på flere punkter er der ændringer til, hvilke forhold der skal fremgå af de enkelte afsnit. Dette gennemgås i de følgende afsnit Ledelse Ledelsens ansvar henviser til ansvaret for regnskabet. I det afsnit af revisors erklæring, hvor ledelsens ansvar beskrives, er der i den nye standard afsnit foretaget to væsentlige ændringer i forhold til tilsvarende afsnit i den tidligere standard. Først og fremmest bliver der nu krav om, at der af dette afsnit fremgår, at ledelsen har ansvaret for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften. Herunder er der identificeret tre punkter, som er medvirkende til at uddybe ledelsens vurdering heraf. Ledelsen skal vurdere om anvendelse af forudsætning om fortsat drift er passende. Ledelsen skal oplyse om relevante forhold i forbindelse med vurdering af forudsætning om fortsat drift. Det skal beskrives hvornår forudsætning om fortsat drift er passende anvendt. For nærmere vejledning vedrørende ovenstående kan der henvises til ISA 570 Revised, hvor der i afsnit 2 beskrives hvornår forudsætning om fortsat drift anvendes: Et regnskab med generelt formål udarbejdes på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre den daglige ledelse har til hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. (IAASB, 2015) og (FSR, 2015) Ovenstående definition af forudsætningen for fortsat drift er helt uændret i forhold til tidligere, men det nye er således, at det skal beskrives i revisors erklæring hvad denne forudsætning indebærer. Tilføjelsen til erklæringen kan derfor betragtes som en uddybning af allerede gældende definitioner. Det er nyt at en sådan definition kommunikeres direkte til regnskabsbruger i erklæringen. Definitionen har været tilgængelig i den tidligere standard, men det er nu valgt, at det skal bringes frem udtrykkeligt i revisors erklæring, ligesom det klart fremgår, at det er ledelsen der har ansvaret for at foretage en vurdering af, hvorvidt forudsætningen om fortsat drift kan og bør anvendes. 37

39 Den anden væsentlige ændring der er foretaget i afsnittet om ledelsens ansvar handler også om tydeliggørelse af ansvaret for specifikke områder. ISA 700 Revised afsnit 34 angiver, at såfremt den ansvarlige for tilsynet med regnskabsaflæggelsesprocessen er forskellig fra den ansvarlige for den ovenfor gennemgåede vurdering af going concern, skal dette oplyses. Det må læses sådan, at den ansvarlige for at foretage vurderingen af going concern vil være den ansvarlige for udarbejdelse af regnskabet, idet denne vurdering er nødvendig herfor. I praksis kunne det være en opdeling mellem direktion og bestyrelse, hvor bestyrelsen har ansvaret for at overse regnskabsudarbejdelsen, men direktionen har ansvaret for selve udarbejdelsen. Såfremt de ansvarlige ikke er sammenfaldende, bliver der nu krav om, at det fremgår af afsnittet vedrørende ledelsens ansvar i revisors erklæring. Sammenfattende kan det konkluderes, at de nye krav til afsnittet om ledelsens ansvar i revisors erklæring søger mod en mere klar fremstilling af, hvem der har ansvar for hvad, og hvad dette ansvar mere specifikt indebærer Revisor Revisors ansvar henviser til ansvaret for revisionen af regnskabet. I det afsnit af revisors erklæring, hvor revisors ansvar beskrives, er der i den nye standard afsnit foretaget flere væsentlige ændringer i forhold til tilsvarende afsnit i den tidligere standard. Der er generelt tale om tilføjelser og yderligere information, og således ikke dele der er slettet. Dog kan afsnittet om revisors ansvar i erklæringen alligevel komme til at fremstå noget slankere end tidligere. Der er jævnfør ISA 700 Revised afsnit 40 blevet mulighed for at placere dele af beskrivelsen af revisors ansvar på tre forskellige lokationer: I revisors erklæring. I et bilag til revisors erklæring samtidig med at der i revisors erklæring henvises til den konkrete placering af bilaget. På en relevant myndigheds hjemmeside samtidig med at der i revisors erklæring henvises til den specifikke placering og det ifølge lov, regulering eller nationale revisionsstandarder udtrykkeligt er tilladt. (IAASB, 2015) I de tilfælde hvor en af de to sidste muligheder benyttes, vil det således være begrænset hvor meget der konkret fremgår i revisors erklæring. I det følgende tages udgangspunkt i, at en af disse løsninger benyttes og det vil gennemgås hvilke dele og ændringer der skal fremgå af henholdsvis selve erklæringen og et bilag eller en hjemmeside. Information i revisors erklæring Informationen i selve revisors erklæring er som nævnt begrænset noget i forhold til tidligere jævnfør ISA 700. Foruden en overskrift skal det af afsnittet fremgå, at revisors formål er, at opnå høj grad af sikkerhed for at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation som følge af fejl eller besvigelser, samt at udstede revisors erklæring som skal indeholde en 38

40 konklusion på den udførte revision (IAASB, 2015). Dette er ikke nyt i forhold til tidligere, men er samlet som det første under dette afsnit. Foruden ovenstående beskrivelse af revisors formål, er der to nye punkter der skal medtages direkte i afsnittet om revisors ansvar. Der er tale om forklaringer eller nærmest definitioner på to af de begreber der benyttes i ovenstående beskrivelse af revisors formål. Det drejer sig om begreberne høj grad af sikkerhed og væsentlighed. Høj grad af sikkerhed skal i revisors erklæring nu suppleres med, at det ikke er en garanti for at en revision udført med høj grad af sikkerhed altid vil opdage en væsentlig fejlinformation selvom denne måtte eksistere. Der er således tale om en art forbehold, der tydeliggør, at en revision med høj grad af sikkerhed ikke er en fuldstændig prøvelse af alt indeholdt i regnskabet. Væsentlighed skal nu i revisors erklæring forklares som følger. En fejlinformation er væsentlig, hvis den enkeltvis eller samlet med rimelighed kan forventes at påvirke de økonomiske beslutninger regnskabsbruger tager på baggrund af regnskabet. Denne definition eller forklaring af begrebet væsentlighed skal således fremgå direkte i revisors erklæring, og vil derfor fremover jf. ISA 700 Revised være meget lettere tilgængelig for regnskabsbruger, der vil have umiddelbar adgang til at forstå, hvad begrebet væsentlighed dækker over i forbindelse med en revision. Disse to begreber gennemgået ovenfor, er på ingen måde nye, ej heller forklaringerne eller definitionerne herpå, men det er nyt, at dette fremgår af revisors erklæring. Der ligges således vægt på, at afsnittet om revisors ansvar i forbindelse med revision af regnskabet kort bekriver hvad revisors grundlæggende ansvar er, og hvordan det nærmere skal forstås. Information uden for revisors erklæring I det følgende vil der være fokus på de nye indholdsdele, der efter ISA 700 Revised skal medtages under revisors ansvar, dog med mulighed for at placere indholdet udenfor selve erklæringen som forklaret ovenfor. Da der ikke er dele af dette afsnit i revisors erklæring jf. ISA 700 der er fjernet, men der blot er tale om tilføjelser og præciseringer, har det ikke værdi for nærværende afhandlings formål at angive hvilke dele der også fremgik af den tidligere erklæring. Det kan antages, at indhold fra den gamle erklæring ikke nævnt under afsnittet Information i revisors erklæring fremadrettet kan placeres udenfor selve erklæringen. I denne del af beskrivelsen af revisors ansvar udenfor selve erklæringen er der tilføjet krav om endnu en forklaring i tråd med ovenstående beskrivelse af henholdsvis høj grad af sikkerhed og væsentlighed. Det skal nu kommunikeres, at der vil være højere risiko for ikke at identificere væsentlig fejlinformation, hvis denne er en følge af besvigelser, frem for som følge af fejl, da der ved besvigelser kan være dækket over fejlinformationen. Denne forklaring 39

41 kan ses som en naturlig forlængelse af begreberne forklaret i afsnittet ovenfor, og er af samme karakter. Forklaringen sigter mod at regnskabsbruger opnår forståelse for, under hvilke vilkår og forudsætninger revisor udfører sit arbejde. Som det var tilfældet i afsnittet om ledelsens ansvar, skal der også under revisors ansvar jf. ISA 700 Revised specificeres hvilket ansvar revisor har i forbindelse med brugen af forudsætning om fortsat drift. Det skal fremgå, at revisor skal konkludere hvorvidt ledelsens brug af forudsætning om fortsat drift er passende, samt hvordan revisor skal forholde sig såfremt det konkluderes, at der er væsentlig usikkerhed vedrørende forhold der kan skabe betydelig tvivl omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hertil skal revisor forholde sig i henhold til denne afhandlings afsnit 4.2 og figur 8. Det er nyt, at det skal kommunikeres, at revisor har ansvar for at konkludere hvorvidt ledelsens brug af forudsætning om fortsat drift er passende, og i sammenhæng med øvrige forhold beskrevet i denne afhandlings afsnit 4 vedrørende going concern er det tydeligt, at dette område er i fokus i den nye erklæring. Såfremt der er tale om en koncernrevision, skal det kommunikeres at revisor er ansvarlig for koncernrevisionen og alene er ansvarlig for konklusionen i revisors erklæring vedrørende koncernregnskabet. Det må betragtes som en præcision overfor regnskabsbruger af, at koncernrevisor ikke i konklusionen for koncernregnskabet er ansvarlig sammen med eventuelle komponentrevisorer. Slutteligt er der nu krav om at beskrive, hvilke forhold revisor skal kommunikere til den øverste ledelse. Det skal fremgå at følgende skal kommunikeres til den øverste ledelse: Forhold vedrørende revisionen, herunder revisionens planlagte omfang, tidsplan og betydelige resultater. Såfremt der er tale om en børsnoteret virksomhed, at revisor overholder relevante etiske krav vedrørende uafhængighed. At revisor fra forhold kommunikeret med den øverste ledelse vælger de forhold der er af mest betydning for den nuværende periode samt at disse forhold er centrale forhold ved revisionen (Key Audit Matters) og at disse beskrives i revisors erklæring med mindre en af undtagelserne gennemgået i denne afhandlings afsnit finder anvendelse. Der er igen ikke som sådan tale om nye forhold, men det nye skal findes i, at der nu jf. ISA 700 Revised er krav om at det oplyses som revisors ansvar i forbindelse med revisors erklæring, enten i eller udenfor selve erklæringen. Skønt centrale forhold ved revisionen er et nyt begreb, er det også i denne henseende en ny tilgang til afsnittet om revisors ansvar i revisors erklæring, at dette ansvar beskrives og tydeliggøres. 40

42 4.5 Delkonklusion Det kan konkluderes, at der er flere væsentlige ændringer til hvordan revisors erklæring efter ISA 700 Revised skal fremstå, og hvad erklæringen skal indeholde. En særlig bemærkelsesværdig ændring er indførelsen af begrebet centrale forhold ved revisionen (Key Audit Matters). Dette nye begreb introducerer en helt ny dimension til revisors erklæring, som ikke er kendt fra den nuværende udformning. Revisors beskrivelse af centrale forhold ved revisionen, vil som udgangspunkt gøre enhver erklæring unik. Også øvrige gennemgåede ændringer til revisors erklæring vurderes væsentlige, og der er flere eksempler på ændringer der sigter mod at give en mere eksplicit fremstilling og konklusion på det arbejde revisor har udført i forbindelse med afgivelse af erklæringen. Herunder må fremhæves de forskellige ændringer der vedrører problemstillingen omkring forudsætning for fortsat drift, der nu i højere grad end tidligere indgår i standarderne som et selvstændigt område. Ikke mindst skal også strukturens i revisors erklæring nævnes, hvor der dels er rykket om på afsnit, således at konklusionen fremstår umiddelbart først i erklæringen, og hvor dele af erklæringen vedrørende revisors ansvar helt kan placeres udenfor selve erklæringen. Omtalte ændringer til revisors erklæring, der i forbindelse med ovenstående gennemgang er vurderet af væsentlig karakter, vil i det følgende afsnit behandles med henblik på at analysere, hvorledes ændringer i den vedtagne form bidrager til en reduktion af den identificerede forventningskløft, herunder om ændringer opfylder det formål, der ligger til grund for deres tilblivelse. 41

43 5 Analyse af ny standard I det følgende vil det analyseres, hvorvidt de fire identificerede væsentlige ændringer til revisors erklæring gennemgået i nærværende afhandlings afsnit 4 skaber øget værdi for regnskabsbruger, herunder reducerer informationskløften og forventningskløften. 5.1 Struktur Denne ændring har igennem hele processen fra første høringsoplæg til exposure draft primært handlet om placeringen af revisors konklusion i erklæringen samt om hvorvidt dele af den standardiserede tekst i afsnittet om eksempelvis revisors ansvar kunne placeres helt udenfor erklæringen. I dette afsnit vil det være placeringen af revisors konklusion der fokuseres på. Placeringen af afsnit med standardiseret tekst behandles under afsnit 5.4 i nærværende afhandling, da det primært handler om afsnit vedrørende revisors ansvar. Som det fremgår af afsnit 4.1 i denne afhandling, er konklusionen i den endelige ISA 700 Revised placeres først i revisors erklæring. Dette er i overensstemmelse med de forslag der har været undervejs i processen, ligesom det af alle de i denne afhandling udvalgte interessenter er tilkendegivet, at det er en placering der bakkes op omkring Kommunikation Konklusionen er som beskrevet i afsnit 4.1 den samme som tidligere jf. ISA 700, men indledes nu med en identifikation af den reviderede virksomhed, at der er tale om revision, hvilke dele af årsrapporten der er revideret samt hvilken periode årsrapporten dækker. Dette er informationer der tidligere var en del af et indledende afsnit. Denne sammensmeltning af de to afsnit vurderes at give god mening rent kommunikativt, da det ville fremstå noget ufuldstændigt med en konklusion som det første i revisors erklæring uden nogen forklaring af den relevante kontekst. Som det blev gennemgået i afsnit 2.4 i nærværende afhandling er revisors erklæring at betragte som envejskommunikation. I den beskrevne teori er det erklæringen, der kan betragtes som meddelelsen, og derfor skal denne være let af afkode for modtager, ligesom det væsentlige ikke må gå tabt. Revisors konklusion er hele formålet med revisors erklæring, og må derfor betragtes som væsentlig. Det må derfor anses som en forbedring af den kommunikative værdi af revisors erklæring, når konklusionen placeres som det første i erklæringen. Rækkefølgen kan i nogen grad betragtes som en prioritering af indholdet, hvilket igen taler for en øget værdi for regnskabsbruger, da netop konklusionen vurderes at have stor værdi, og derfor bør placeres herefter. Placeringen af revisors konklusion som det første i revisors erklæring leder tankerne hen på en anden model indenfor kommunikationsteori. Her tænker jeg nærmere betegnet på begrebet nyhedstrekanten, der er angivet i figur 10 nedenfor. Idéen er her, at den vigtigste 42

44 information angives først, hvorefter de følgende afsnit vil have faldende væsentlighed eller nyhedsinteresse om man vil (Thorborg, 2014). Revisors erklæring er ikke på alle måder at sammenligne med en nyhedsartikel, men alligevel mener jeg der kan trækkes paralleller. Når den fængslende indledning og konklusion er angivet øverst i figur 10, er det et udtryk for, at dette er den vigtigste information. Samme konklusion er IAASB og adskillige interessenter kommet frem til i forbindelse med revisors konklusion i revisors erklæring. Konklusionen er den vigtigste information. Som det også fremgår tydeligt af nyhedstrekanten, så står konklusionen sjældent alene og efterfølges af øvrige vigtige oplysninger, herefter mindre vigtige oplysninger og så videre. Prioriteringen i rækkefølgen på afsnittene i revisors erklæring kan i nogen grad sammenlignes med denne struktur. Det er prioriteret og placere konklusionen Figur 10 - (Thorborg, 2014) samt virksomhedsspecifikke forhold i starten af erklæringen, efterfulgt af de øvrige mere standardiserede afsnit en art baggrund for de første afsnit. I sammenligningen med nyhedstrekanten og de nyhedsartikler den eksempelvis anvendes på, kan det udtrykkes sådan, at revisor konklusion og de virksomhedsspecifikke forhold har nyhedsværdi. Det øvrige af revisors erklæring er baggrundsviden, om end det er viden der er nødvendig for at forstå de væsentligste afsnit til fulde Informationskløft Som det allerede er bemærket, indeholde revisors konklusion efter ISA 700 Revised ikke ny information i forhold til den tidligere standard, men er blot en mere eller mindre nødvendig sammensmeltning af to tidligere afsnit indledning og konklusion. Der gøres således ikke ny information tilgængelig, hvorfor det ikke kan hævdes, at placeringen af revisors konklusion først i erklæringen har nogen effekt på den identificerede informationskløft Forventningskløft Det vurderes på samme måde som ovenfor beskrevet under informationskløften, at den nye placering af revisors konklusion ikke reducerer forventningskløften. For at forventningskløften, som beskrevet af Porter i figur 4 i denne afhandling, kan reduceres, må de to yderpunkter mødes. Disse er henholdsvis den opfattede præstation af revisor og samfundets forventninger til revisor. Det vurderes ikke at hverken den opfattede præstation 43