Placebo, tro og helbred
|
|
- August Clemmensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel: Placebo Månedsskriftet bringer her den tredje i en række artikler om placebo i moderne kontekst, Denne gang handler det om, at tro i bredere forstand indgår som en selvstændig faktor i helingsprocessen og i sig selv kan have objektive, biologisk identificerbare symptomdæmpende effekter. Placebo, tro og helbred Om betydning af tro for helbred og for patienters oplevede sygdomsforløb Frittes S/H Kontakt nchvidt@health.sdu.dk Biografi Niels Christian Hvidt er teolog, humanistisk sundhedsforsker og lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet i Odense. Af Niels Christian Hvidt RESUME: Troens dimension og betydning er blevet fortrængt fra sundhedsvæsenets univers og henvist til privatsfæren. Dette til trods for at forskning viser, at sygdom aktiverer eksistentielle behov i takt med tilstandens alvor og kan vække en latent tro. Tro defineres som eksistentiel, spirituel og/eller religiøs overbevisning. Det hævdes, at det religiøse område er tabuiseret i Danmark, verdens mindst religiøse samfund, og at patienter viger tilbage fra at drøfte trosspørgsmål med selv de nærmeste. Den palliative medicin er det felt, hvor der er den største eksplicitte forventning om, at den praktiserende læge integrerer eksistentielle aspekter i patientindsatsen. The Meaning Making Matrix præsenteres, en enkel model, der siger noget om de meningsfelter, vi som danskere bevæger os i, når vi konfronteres med livets svære stunder. I denne serie af artikler, der fra forskellige perspektiver har fokus på placebo, er det naturligt at belyse, hvilken betydning tro kan have for helbred og for patienters oplevede sygdomsforløb. Tro vil her blive anvendt som et samlebegreb for eksistentielle, spirituelle og/eller religiøse overbevisninger, som ikke beror på videnskabelig evidens, men som har betydning for måden, hvorpå mennesker lever og finder mening i deres liv og de kriser, livet kan indebære (1). Antallet af internationale forskningsartikler om forholdet mellem tro og helbred er i de senere årtier steget markant. Det bliver klart ved søgninger på PubMed med søgeordet Religion (forstået som fællesskaber om ritualer og fælles overbevisninger) og især det i nyere tid så 1
2 Placebo populære begreb Spirituality (som refererer til individers åndelige praksis og overbevisning). Væksten i antallet af artikler, der omhandler spiritualitet, er i dag langt større end den generelle tilvækst af sundhedsvidenskabelige artikler (figur 1) (2). Denne forskning i forholdet mellem tro og helbred kan ses som et videnskabeligt nybrud, men er fra et historisk perspektiv i højere grad en tilbagevenden til basale aspekter af både religion og sundhedsvæsen. I de fleste religioner er der således en forbindelse mellem tro, helbred og lidelse. Det gælder også for kristendommen. Religionshistorikeren Amanda Porterfield viser i en toneangivende historisk gennemgang, hvordan kristendommens fokus på sygdom gennem åndelig praksis, men også gennem en klar og strategisk vision for omsorg for lidende mennesker, har haft afgørende betydning for kristendommens udbredelse i romertiden og videre op i historien (3). Sygehusvæsenet har således historisk rod i kristendommens fordring om aktiv næstekærlighed, som i det vesterlandske klostervæsen fik en væsentlig faglig og organisatorisk forankring. I nyere tid har der været en tendens til, at den naturvidenskabelige tilgang, der er bærende for sundhedspraksis, til tider har defineret sig i kontrast til troens univers ( Man skal ikke tro, man skal vide! ) Konsekvensen bliver ofte en holdning, der siger, at troens univers ikke har noget med sundhedsvæsenet at gøre, men henvises til privatsfæren. Problemet med denne ofte ret biased tilgang er, at der ikke tages højde for den efterhånden etablerede, evidensunderbyggede viden om, at sygehuset er blandt de steder i moderne, sekulære samfund, hvor mennesker tænker mest over eksistentielle forhold og behov. Atter at give opmærksomhed til forholdet mellem tro og helbred giver således god mening, både ud fra religions- og sundhedsfænomenologiske perspektiver. 2Månedsskrift for almen praksis august 2015 Forskningen bevæger sig i to distinkte, om end relaterede, hovedfelter: 1. Troens betydning for helbred. 2. Troens betydning for oplevelse og håndtering af sygdomsforløb. I denne artikel vil de to hovedfelter blive præsenteret kort med henvisning til den internationale og danske forskning, der har fundet sted de sidste år, hvilket atter vil lede til overvejelser om, hvordan vi kan forstå substansen af eksistentiel meningsdannelse blandt danske patienter. I næste nummer af Månedsskriftet vil Elisabeth Assing Hvidt overtage stafetten og fortælle om et igangværende forskningsprojekt, der har som formål at undersøge, hvordan eksistentielle og åndelige patientindsatser bedst kan implementeres i almen praksis i Danmark.
3 Sygdom aktiverer eller intensiverer en tro, mennesker kan bære i sig, ofte uden at den har spillet en særlig aktiv rolle før. Foto 1 / Foto: Colourbox Troens betydning for helbred For det første viser forskning, at mennesker med en trosoverbevisning og dertil hørende praksis og livsstil har en lavere sygdomsforekomst end ikke-troende (1). Således har en kohorte bestående af godt danske Syvende Dags Adventister og baptister en markant lavere generel kræftforekomst (Standardized Mortality Ratio 63 % for mænd, 74 % for kvinder, alle tal signifikante). Forskellen er betydeligt større ved livsstilsrelaterede sygdomme som fx lungekræft (34 % for mænd, 44 % for kvinder) (4). Betydelig sygdomsreduktion er fundet for en række andre sygdomme, herunder hjerte-kar-lidelser, og selvom effekten også her primært tilskrives gruppens religiøse livsstil, kan andre faktorer, såsom placebo, naturligvis ikke udelukkes. I den såkaldte Glostrupkohorte, bestående af 734 mænd og kvinder født i 1914, har kvinder, der angav en gang imellem at gå i kirke, en lavere risiko for at dø 20 år efter (Hazard Ratio 73 %) (5). I Glostrupkohorten består effekten, også når der korrigeres for kendte confounders, således at årsagen ikke så indlysende er at 3
4 Placebo finde i religiøse livsstilsforhold: De kvinder, der satte kryds ved at gå i kirke, havde højere BMI og tilsvarende forbrug af tobak og alkohol. Uanset ætiologien er der således substantiel international og nu også dansk forskning, der bekræfter en forbindelse mellem tro og helbred. 4Månedsskrift for almen praksis august 2015 Troens betydning for oplevelse og håndtering af sygdomsforløb Ligesom det nu står klart, at tro ad forskellige årsagsveje er positivt forbundet med helbred, står det samtidig klart, at tro har betydning for håndtering af sygdom, symptomkontrol, oplevet tryghed ved behandling og angst for døden (1). Det er velkendt, at sygdom intensiverer eksistentielle, åndelige og religiøse overvejelser, problemstillinger og behov (herefter blot eksistentielle behov). Spørgsmålet om, hvordan man skal tænke eksistentielle behov, og hvordan man bedst understøtter dem, er bl.a. italesat af WHO. Ifølge WHO s definition omfatter palliativ pleje patienters smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og eksistentiel/åndelig art, ligesom den palliative indsats integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter (6). Samme forståelse er tydelig i internationale definitioner, anbefalinger og akkrediteringsmodeller for almen praksis, hvor der udtrykkes forventning om, at den praktiserende læge integrerer eksistentielle aspekter i patientindsatsen. 10 afsluttede ph.d.-projekter og flere seniorprojekter fra Odense, København og Århus med tilknytning til Dansk (og siden 2012 Nordisk) Netværk for Forskning i Tro og Helbred (7) har givet øget indsigt i danske patienters og pårørendes eksistentielle overvejelser og behov, og hvordan sundhedsprofessionelle forstår og håndterer dem. Undersøgelserne tyder på, at sygdomskrise sjældent gør en ateist til troende eller en troende til ateist. Det er snarere sådan, at sygdom aktiverer eller intensiverer en tro, mennesker kan bære i sig, ofte uden at den har spillet en særlig aktiv rolle før. Det synes i særlig grad at gælde for Danmark, som sociologer betegner som verdens mindst religiøse samfund (8): Religiøsitet italesættes som et af de største tabuer i Danmark, har begrænset betydning i det offentlige rum og lader sig kun meget vanskeligt italesætte af danskerne (9). Også egne eksistentielle behov diskuterer danskerne sjældent med andre, end ikke den nærmeste familie. En mulig forklaring på danskernes religiøse inaktivitet lyder, at danskerne, mere end noget andet folkefærd, oplever en høj grad af livskontrol, og at de derfor sjældent føler behov for en Gud eller en tro til at støtte dem i deres hverdag.
5 Sygehuset er blandt de steder i moderne, sekulære samfund, hvor mennesker tænker mest over eksistentielle forhold og behov. Kun 7 % af danskerne betegner sig som overbeviste ateister, 21 % som ikketroende, mens 72 % betegner sig som troende. Krisetro Skal man tro de store værdiundersøgelser, ville det imidlertid være forkert at sætte lighedstegn mellem manglende religiøs italesættelse og praksis og fravær af tro. Spørger man anonymt, som man fx har gjort i godt 30 år gennem Den Europæiske Værdiundersøgelse, finder man, at kun 7 % af danskerne betegner sig som overbeviste ateister, 21 % som ikke-troende, mens 72 % betegner sig som troende (9). Godt halvdelen heraf tror på en personlig Gud, resten på en højere magt. Danskerne kan på mange måder figurativt siges at være det folkefærd i verden med den højeste grad af passivt kirkemedlemskab, ligesom man kan være passivt medlem af en sportsklub. Godt 78 % af danskerne er medlemmer af den danske folkekirke, men kun 2,7 % går i kirke på ugentlig basis. Så dette medlemskab handler om mere end kirkegang: Det handler om kulturel og etnisk tilknytning, men symboliserer for mange tillige en tro på, at der er mere mellem himmel og jord. Det passive medlemskab kan aktiveres, såfremt man oplever et tab af kontrol i forbindelse med krise, især sygdom, enten hos én selv eller i den nærmeste familie, sådan som flere af resultaterne fra ovenstående danske forskning viser. På den måde kan man rettelig kalde dansk tro for krisetro. Intet får tilsyneladende danskerne til at tænke mere på deres tro end krise og sygdom, og intet sted bliver de konfronteret mere med sygdom end på hospitalet. Dette bekræftes i flere undersøgelser, bl.a. en spørgeskemabaseret undersøgelse på Rigshospitalet, hvor det er tydeligt, at sygdom intensiverer trosovervejelser proportionalt med sygdommens alvor (10, 11), ligesom dansk forskning tyder på, at klare eksistentielle overbevisninger har betydning for patienters livskvalitet og oplevede sygdomsforløb (12). En matrix over danskeres eksistentielle behov For bedre at kunne bryde dette særlige danske tros-granatæble op, tog vi i det nævnte Netværk for Forskning i Tro og Helbred udgangspunkt i den internationale forskning om eksistentiel meningsdannelse og omsorg, som er informeret af to primære traditioner: Den første er den primært nordamerikansk forankrede forskning i religiøs coping. Denne forskningstradition har den store fordel, at den er stærkt empirisk forankret, især inden for sundhedsvidenskab. Ulempen ved den er, at den tager udgangspunkt i en kulturel kontekst, hvor religion i langt større grad end i Vest- 5
6 Placebo Klinikere bør huske på, at eksistentiel meningsdannelse dækker over både sekulære, spirituelle og religiøse dimensioner. europa er en del af hverdagslivet. Det er således helt enkelt svært råt at overføre de amerikanske forskningsresultater til en europæisk kontekst. Den anden forskningstradition er forankret i den eksistentielle filosofi og psykologi. Den er, trods sit udgangspunkt i den meget religiøse Søren Kierkegaard, kendetegnet ved en i dag a-religiøs tilgang og er primært centreret omkring sekulære meningskilder såsom familie, arbejde, aktiviteter, etc. Den er endvidere kendetegnet ved at have været forbundet med begrænset empirisk forskning. Det blev med udgangspunkt i den danske forskning klart, at en kombination af de bedste europæiske og amerikanske tilgange vil være at foretrække, således at klinikere bør huske på, at eksistentiel meningsdannelse dækker over både sekulære, spirituelle og religiøse dimensioner. For det andet fandt vi i Netværket et nyttigt teoretisk udgangspunkt i den amerikanske sociolingvist Joshua A. Fishmans begreb, meningsdannelse, som bevæger sig i tre relaterede dimensioner: 1. Knowing: De bevidste overbevisninger, der giver kognitivt indhold til menneskers mening. 2. Doing: De handlinger og ritualer, man forbinder med disse overbevisninger. 3. Being: Den betydning og det liv, der gemmer sig i overbevisningerne. 6Månedsskrift for almen praksis august 2015 Disse dimensioner er væsentlige for eksistentielle meningsdannelser, uanset om de har sekulært, åndeligt eller religiøst præg. Danskere scorer ret lavt på de to første meningsdimensioner knowing og doing: Man er ikke særlig vant til at tænke over og tale om troens kognitive indhold, og man har en lav grad af praksis omkring sin tro. Derimod har danskeres oftest ureflekterede tro en stor betydning i forhold til den tredje being-dimension, hvordan man forstår sig selv og sit livsfundament. Meget tyder således på, at de fleste danskere vil kunne sige om sig selv: Jeg er ikke særlig religiøs, men jeg tror på noget jeg ved ikke rigtig, hvad det er, men det har en vigtig betydning for mig. I det videre arbejde med at kortlægge dansk eksistentiel meningsdannelse fandt vi, at det var meningsfuldt at koble de ovennævnte sekulære, spirituelle og religiøse meningsdomæner med Fishmans dimensioner (knowing, doing & being), således at vi ender op med en konceptuel matrix, som vi har døbt The Meaning Making Matrix (MMM), og som efterhånden er blevet brugt i en del nordiske forskningsarbejder som metodisk og teoretisk ramme (figur 2).
7 Figur 1 / Meaning Making Matrix (MMM) Knowing Doing Being Domains Secular Spiritual Religious Dimensions La Cour, P., & Hvidt, N. C. (2010). Research on Meaning-Making and Health in Secular Society. Social Science & Medicine, Volume 71, Systemisk opmærksomhed Den fremvoksende internationale og danske forskning inden for feltet bekræfter, at eksistentiel omsorg i særlige tilfælde kan betyde, at der skal tilkaldes en præst eller en hospitalsimam. Den bredere eksistentielle og åndelige omsorg er derimod på ingen måde forbeholdt specialisterne. Den skal snarere ses som en integreret del af den brede, patientcentrerede omsorg og kræver bred sundhedsfaglig opmærksomhed i rammerne af den forhåndenværende tid og praksis, ikke mindst i en globaliseret tid, hvor hensynet til etniske og religiøse minoriteter får større betydning. Ligesom man i 70 erne etablerede den såkaldte PLIS- SIT-model til at sikre en bred opmærksomhed om især kræftpatienters seksuelle problemstillinger, der på det tidspunkt stadig ansås for tabubelagte, kunne meget tyde på, at vi i sundhedsvæsenet analogt burde skærpe den generelle opmærksomhed om patientperspektivets eksistentielle og åndelige dimension på systemisk vis. Figur 2 / Annon JS. The PLISSIT model: a proposed conceptual scheme for the behavioral treatment af sexual problems. Journal of sex education and therapy. 1976;2(1):1-15. P Li SS IT Plissit-modellen Permission: Tilladelse LImited information: Afgrænset Info Specifik Suggestions: Konkrete Forslag Intensive Therapy: Intensiv Terapi 7
8 Placebo Jeg er ikke særlig religiøs, men jeg tror på noget jeg ved ikke rigtig, hvad det er, men det har en vigtig betydning for mig. Undersøgelserne viser, at mange patienter ønsker at tale med et bredere udsnit af sundhedsprofessionelle om deres eksistentielle overvejelser og behov, at disse behov er mangefacetterede, og at de ikke kan eller bør adskilles fra de almene, psykosociale behov (13). Undersøgelserne tyder imidlertid på, at patienter kun sjældent taler med deres behandlere om disse forhold, formentlig fordi de ikke forventer, at de er en integreret del af den normale patientindsats. Det bekræftes i en undersøgelse af PAVI (det tidligere Palliative Videnscenter, nu Nationalt Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) fra 2013 (14). Her bliver det tydeligt at danske palliative patienter har en række psykosociale, herunder også eksistentielle, behov, men at de kun sjældent taler med sundhedspersoner herom. Meget tyder altså på, at der er en diskrepans mellem udbud og efterspørgsel, hvad den eksistentielle og åndelige omsorg angår. En række internationale undersøgelser rapporterer således professionelle barrierer hos forskellige typer af sundhedsprofessionelle, der i bund og grund handler om 1. Manglende tid 2. Manglende uddannelse og viden 3. Usikkerhed omkring patienters og egne eksistentielle forhold, der ofte betragtes som et tabu (15). For at undgå at gå ind i de ofte smertefulde og personressourcekrævende eksistentielle aspekter af plejen er det lettere at dække sig bag det, vi kunne kalde det kliniske skjold end at gå aktivt ind i lidelsen. 8Månedsskrift for almen praksis august 2015 Konklusion og perspektiv Som vi har set i denne artikel, er danske patienters eksistentielle behov til stede og betydningsfulde for deres oplevelse og håndtering af sygdom. Understøttelsen heraf er imidlertid sporadisk og tilfældig og primært udviklet inden for det palliative felt. Forskningen tyder på, at patienter ønsker, men sjældent forventer eller selv lægger op til, at deres læge italesætter eksistentielle behov. Meget taler derfor for, at en mere proaktiv tilgang til åbning af psykosociale og eksistentielle emner kan have positiv effekt for det oplevede sygdomsforløb. Måden, hvorpå det kan ske, vil som nævnt blive berørt i en næste artikel. The Meaning Making Matrix præsenteres som et klinisk redskab, der minder os om, hvilke meningsfelter danskere bevæger sig i, når de oplever og coper med livets svære stunder. Vi håber, denne meget enkle model kan vække refleksion og videre diskussion. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet
9 Litteratur 1. Koenig HG, King DE, Carson VB. Handbook of religion and health. 2nd ed. Oxford / New York: Oxford University Press; xv, 1169 p. p. 2. Cook CCH. Spirituality and Health. Journal for the Study of Spirituality. 2012;2(2): Porterfield A. Healing in the History of Christianity. New York: Oxford University Press; viii, 218 p. 4. Thygesen LC, Hvidt NC, Juel K, Hoff A, Ross L, Johansen C. The Danish Religious Societies Health Study. International Journal of Epidemiology. 2012;41(5): La Cour P, Avlund K, Schultz-Larsen K. Religion and Survival in a Secular Region. A Twenty Year Follow-Up of 734 Danish Adults Born in Social Science & Medicine. 2006;62(1): World Health Organization. WHO Definition of palliative care [cited ]. Available from: cancer/palliative/definition/en/. 7. Hvidt NC. Overview of Research Projects in Scandinavia: Nordic Network for Research in Faith and Health; 2015 [cited ]. Available from: faith-health.org/?cat= Zuckerman P. Samfund uden Gud. 1. udgave ed. Højbjerg: Univers; sider p. 9. Gundelach P. Små og store forandringer danskernes værdier siden København: Hans Reitzels Forlag; s. p. 10. Ausker N, Cour Pl, Busch C, Nabe-Nielsen H, Pedersen LM. Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger. 2008;170(21): la Cour P. Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change. Mental Health, Religion & Culture. 2008;99999(1): Bekke-Hansen S, Pedersen CG, Thygesen K, Christensen S, Waelde LC, Zachariae R. The role of religious faith, spirituality and existential considerations among heart patients in a secular society: Relation to depressive symptoms 6 months post acute coronary syndrome. Journal of health psychology. 2013;19(6): Hanson LC, Dobbs D, Usher BM, Williams S, Rawlings J, Daaleman TP. Providers and types of spiritual care during serious illness. Journal of palliative medicine. 2008;11(6): Rådgivende Sociologer. Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet: baggrundsrapport. København: PAVI og Trygfonden, Slort W, Schweitzer BP, Blankenstein AH, Abarshi EA, Riphagen II, Echteld MA, et al. Perceived barriers and facilitators for general practitioner-patient communication in palliative care: a systematic review. Palliative medicine. 2011:
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Lene Moestrup Maleri af Alireza Hamidavi Rasoulzadeh
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereEksistentiel kommunikation i almen praksis. Ca-program
Eksistentiel kommunikation i almen praksis Ca-program Udgangspunkt: Sundhedsvæsenet er drevet af naturvidenskab Introduktion til forskningsfeltet Tro og Helbred Samtidig er Tro Sundhedsvæsenet flytter
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereEksistentielle behov hos døende
Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereReligionspsykologi og klientarbejde
Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereRELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV
23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereEksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis
Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis Dansk Selskab for Palliativ Medicin 20. januar 2011 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereDET SPIRITUELLE MENNESKE
fotos: bam/scanpix DET SPIRITUELLE MENNESKE Bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den åndelige søgen kan rette sig mange steder hen også
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereEksistentielle og trosmæssige aspekter
Eksistentielle og trosmæssige aspekter Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Charlottehaven, den 12. okt. 2018 Total Pain: Smertens kompleksitet
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereDet er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud
Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Udfordringer i demenskoordinatorens arbejde med etniske minoriteter med demens Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereTVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Læs mereMålsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007
Målsætninger og handleplaner Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007 Påsken 2000 Hedalen Norge Omdrejningspunkter Hvem sætter målene Hvilke mål sættes Er det godt nok kan det blive bedre Rehab.
Læs mereMestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab
Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereIdealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereH V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Læs mereKolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.
29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mere