Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis
|
|
- Hanne Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis Dansk Selskab for Palliativ Medicin 20. januar 2011 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
2 Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen: Shamaner 2000 f.kr: Gamle testamentes medicin er overnaturlig medicin. Ca 600 år f. kr: Medicin opstår som fag: Hipokrates Platon udskiller sjælen som en særlig instans e.kr.: Tidlig kristendom: sygdom er synd. Bøn helbreder der er ikke forskel på at sjælen, kroppen eller ånden Ca 400 e.kr: Augustin anerkender særligt uddannede, sekulært kyndige medicinere (jordmødre) 1400: Første sammenstød mellem religion og medicin 1700 : Descartes har talt: Legemet bliver for alvor sekulært og gudløst Kroppen skilles fra den udødelig sjæl 1900 : Psykologien opstår - læren om psykens sygdomme som sekulære. Psyke og ånd adskilles 1919: Psyken adskilles helt fra religionen (Karl Barth) 1980: Det sociale skilles fra individet (socialmedicin) Resultat: Livløs medicin Sjælsløs psykologi A-religiøs teologi Subjektløs biostatistik Peter la Cour
3 Vores biopsykesocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko)
4 Tro er et grundlæggende livsvilkår også ateister har et trosliv Så længe der har eksisteret mennesker, overalt hvor der har været liv, har der også været den tro, der gjorde det muligt at leve. Tro er livsfølelsen, den følelse, som gør, at mennesket ikke ødelægger sig selv, men bliver ved med at leve. Den er den kraft, vi lever ved. Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve Tolstoj
5 Religion og sygdom - generel kriseteori 1. Religion som personlig ballast 2. Religion som coping-strategi 3. Religion som outcome
6 Tredelingen af det eksistentielle felt Vi kender 3 udfoldede domæner, hvor man taler om mening i livet: Sekulær eksistentiel orientering (fx tanker om mening og formål med livet) Spiritualitet (fx individuel åndelig stræben) Religiøsitet (fx teistisk tro) Der er reel forskel er på dem, der ved, at de tror og dem, der tror at de ved.
7 Eksempel 1. Den fortryllende følelse af "at være i live, når man ser op på stjernerne på en klar nat (Kontekst, Kultur) kan placeres i midten her - Hver udfoldelse i ord eller gerninger trækker til en side (kulturel udfoldelse som eksistentielle, åndelige, religiøse orienteringer Spiritualitet Sekulær eksistentiel orientering (Krop) Religion
8 Eksempel 2 Hvad sker der efter døden? - Er oftest allerede udfoldet i alle tre dimensioner. - Det er ikke eet spørgsmål, det er tre: Sekulært sorg, historie Spirituelt bevidstheden Religiøst retfærdiggørelse Spiritualitet (Kontekst, Kultur) Sekulær eksistentiel orientering (Krop) Religion
9 Eksempel 3. Der er ingen ikke-tro uden en nøjere specifikation af, hvad det er, der ikke tros på. (Kontekst, Kultur) Det modsatte af meningsdannende tro ville være meningsdannende uvidenhed Spiritualitet Sekulær eksistentiel orientering (Krop) Religion fordi der aldrig er nogen meningsdannende viden Dette er præmisserne for at tage alle tre domæner alvorligt
10 Religion som personlig ballast En 20-årig follow-up på 734 danskere født i 1914 Peter la Cour, Kirsten Avlund, Kirsten Schultz-Larsen Glostrup 1914-kohorten: 734 personer Lægeligt undersøgt og interviewet som 70-årige i årigt follow-up om dødelighed I 2004
11 Social connections Married (living partner)no 68.1% Yes 63.6%.82 ( ) Frequency of social contact less than once a week 55.6% more than once a week 71.3%.1.98 ( ) *** Given help to others no 58.9% yes 69.3% 1.58 ( ) ** Help received no 56.1% yes 72.2% 2.03 ( ) *** Public help received no 66.4% yes 54.8%.61 ( ) Health behaviour Smoke no 66.7% daily 63.2%.86 ( ) Alcohol less than 14/week 65.3% more than 14/week 64.6%.97 ( ) BMI under % over % 1.43 ( ) *
12 Kirkegang Model Total sample Females Males N = 732 N = 367 N = 365 Hazard Ratios (95 % Hazard CI) Ratios (95 % Hazard CI) Ratios (95 % C 1. Church attendance only.73 ( ) **.73 ( ) *.78 ( ) * 2. Model 1. + Gender and education.76 ( ) **.71 ( ) **.80 ( ) 3 Model 2. + Health, physical and mental.78 ( ) **.71 ( ) **.85 ( ) 4. Model 3. + Social support..82 ( ) *.73 ( ) *.91 ( ) 5 Model 4. + Health behaviour.82 ( ) *.73 ( ) *.92 ( )
13 Rå, beregnede gennemsnit 2005 Går De I kirke? i 1984 Overlevelse for kirkegængere = år (SD.30) Ikke-kirkegængere = (SD.41), (p for forskellen <.001, beregnet overlevelse begrænset til 91.07). kvinder, forskel 2.22 år, (p =.02) mænd, forskel 1.43 år, (p =.04)
14 Hvem bliver deprimerede? McCullough & Larson,1999 Generelle (spørgeskema) religionsmål korrelerer alle med 20 % nedsat depression Organiseret religiøs aktivitet (kirke) nedsætter sandsynligheden for alvorlig med ca 40 % Private religiøse aktiviteter (bøn, læsning) ingen ændring (obs: Foxhole?) Ingen ved hvorfor.. Jøder har forøget depressionsrisiko (x 2) Pinsebevægelsen forøget risiko (x 3)
15 Hvem kommer sig bedst? Koenigs kurver 87 ældre patienter Kontrolleret for 30 sociodemografiske variable 10 points forskel i intrinsic-skalaen gav 70% hurtigere bedring (?)
16 Også i Europa: Eurodep(!) collaboration Braam et al, Sammenligninger af enkelt-kohorter Kirkegang og depression er signifikant negativt korreleret i: Dublin, Liverpool, Holland, Ähtäri (Finland), men ikke i London og Berlin. 2. Nationale, beregnede sammenligninger I lande med høj kirkegang er depression lavere. Trend: Mere depression i protestantiske lande Kønsforskelle størst i lande med lille kirkegangsfrekvens
17 Hvorfor? To hypoteser: Eurodep collaboration Braam et al, Man bruger religion til kognitiv strukturering af ens liv eller som copingstrategi: MEANING MAKING at skabe livsmening 2. Religion giver (især ældre) bedre mulighed for social støtte SOCIALITET ikke at være alene
18 Religiøs coping - er den rolle religion spiller, når mennesker mødes af sygdom og krise - dvs en given religiøsitets mulighed for at skabe fx trøst, støtte, nærvær, handlemuligheder, optimisme og livsmening i svære situationer. Begrebet er knyttet til Kenneth I Pargament, The Psychology of Religion and Coping 1997 I den store mængde empiri: Det overrasker i hvor grad amerikanerne benytter religiøs coping Det overrasker hvor effektivt det er - hvilket måske ikke er så underligt, hvis alternativer er alkohol, piller, uopnåelig social støtte eller benægten
19 Post-traumatisk vækst Religion som outcome Generelt problem: Hvornår kan man sige, at noget har været godt i det lange løb? En mand bliver skilt efter lang tids dårligt ægteskab med mange skænderier med ægtefællen. Han får det umiddelbart bedre efter skilsmissen, selv om han ikke ser børnene så tit. Et halvt år efter finder han dog sig selv mere ensom end forventet, og efter et år er han gået i en depressiv tilstand. Han kan ikke arbejde og han synes det hele er fuldstændig meningsløst. Depressionen tager fat, og han er sygemeldt i endnu et år. Fem år efter træffer han en ny kvinde, som han gifter sig og bliver meget lykkelig med. Tyve år efter bliver han bedstefar via børnene fra første ægteskab, men eftersom han ikke kender sine børn ret godt, får han aldrig rigtig kontakt med sine børnebørn, hvilket går ham meget på. Da han bliver gammel, fortryder han på det bitterste, at han ikke var mere til stede for sine børn og børnebørn. Det er det, han tænker på den dag, han dør. Og så må man spørge: Er dette en god eller en trist historie? Har skilsmissen været en fordel eller en ulempe.
20 Linleys tre dimensioner af visdom (Linley 2003) 1. Erkendelse og håndtering af usikkerhed: Det vise individ erkender, at verden er usikker og har lært at håndtere usikkerheden effektivt. Personen erkender forandringernes konstante natur og ændrer sig selv snarere end at personen kæmper imod. Personen er åben for forandring og åben for oplevelser. 2. Integration af affekt og kognition: Det vise individ udvikler en form for forbundet uforbundethed (connected detachment) i forholdet til kroppen og erkender, forstår og lader sig lede, men ikke forblinde af sine følelser. Erindringerne danner et sammenhængende og ikke-fragmenteret billede, der faciliterer en narrativ udvikling. 3. Erkendelse og accept af menneskelige begrænsninger: Det vise individ anerkender, hvor meget det ikke ved og værdsætter livet i taknemmelighed trods dets skrøbelighed og endelighed. Overvejelser over egen endelighed fører til transcendens af egen-hensyn og interesse for andres velbefindende. (Adapteret fra Linley, 2003)
21 Post-traumatisk vækst Religion som outcome Shaw, Joseph & Linley, 2005 Selvopfattelse - Man erkender egen sårbarhed, men føler sig også forholdsvis stærkere Interpersonelle relationer - Man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre Livsfilosofi - Større spiritualitet, en større værdsættelse af hver ny dag, ændrede livsværdier og en forståelse for, at livet er dyrebart
22 Klinik: SPØRG! (Ferrell, 2007) 1. Tro, overbevisning og mening Betragter du dig selv som værende religiøs Har du en åndelig overbevisning, der hjælper dig med at håndtere din situation? Hvad giver dit Iiv mening? 2. Betydning og indflydelse Hvilken betydning har din tro eller åndelige overbevisning for dig Har du nogle specifikke religiøse/åndelige overbevisninger, der kan have indflydelse på beslutninger i forbindelse med dit behandlingsforløb? 3. Trosfællesskab Er du en del af et religiøst trosfællesskab? 4. Handling Kan du gøre noget for at imødekomme dine religiøse/ åndelige/ eksistentielle behov evt. kontakte hospitalspræst el.lign.?
23 Domæner Vores forslag til større begrebsmæssig sammenhæng (The Grid) Dimensioner Meningsskabelse Sekulær eksistentiel orientering Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Spiritualitet Religiøsitet
24 Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Menings skabelse Sekulær eksistential orientering Spiritualitet Religiøsitet Knowing: Kognitioner I hvor høj grad føler du at livet er værd at leve selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af enegergier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har det at være syg betydet noget for den måde du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet miondre sikker og på hvilke er du blevet mere sikker? Doing: Praksis Mens du har været syg i hvor høj grad har du været I stand til at foretage dig det, som du sæter størst værdi I? Er der noget der forhindrer, at du bruger tid på det, du virkelig værdsætter? Har du, efter at du er blevet syg haft en større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene I naturen?`bruger du tid på sådanne aktiviteter? Har du følt et større behov for at komme I en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktsik ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Being: Betydning I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også I denne periode med smerter. Giver disse idealer stadig mening for dig? Hvis du mener., at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? Hvis der er nogle religiøse elementer I dit verdensbillede, I hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig I denne situation?
25 la Cour,P. (2008). Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change. Mental Health, Religion & Culture, 11(8) Dataindsamling: Nadja Ausker, Peter la Cour, Christian Busch, Henning Nabe- Nielsen, Lotte Mørk Pedersen 480 patienter på Rigshospitalet Spørgeskemaet: 4 dimensioner af sygdom Selv-rapporteret helbred Varighed af sygdom Alvorlighed af sygdom Nylige ændringer I sygdom a) Eksistentielle temaer om sygdom, mening og helbredelse b) Elementer af troslivet c) Religiøse/spirituelle aktiviteter d) Simpel demografi
26 Kliniske perspektiver: Vær ikke en elefant i en glasbutik! 1. Patienternes oplevelse af ændring og de registrerede ændringer følges ofte ikke ad. Patienterne er måske meget optaget af og ønsker at diskutere spørgsmål, som de normalt ville nægte at tro på hvis man spurgte til deres attitude. Det er vel netop det, der er ændringen 2. Den yngste gruppe er meget aktiv på alle variablene. Dette er gruppen uden religiøs opdragelse og baggrund de har sandsynligvis ikke let adgang til egnet sprog og billeder (kognitiv restrukturering) og har formentlig ingen følelse af fællesskab omkring eksistentielle spørgsmål (ingen social ramme). 3. Der synes at være en særlig udfordring omkring kvinder, når deres sygdom bliver virkelig alvorlig. Emner, der før gav livet mening mister relevans. Et rødt advarselsflag, der kalder på særlig opmærksomhed. (Hvis det er rigtigt ) 4. Sygdomsvarigheden omkring 3 måneder synes at være den mest intensive periode omkring disse emner. Det er ikke ofte reflekteret.
27 Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT P -ermission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) L imited I nformation: Give enkelte almene informationer (færre personale) S pecific S uggestions: Praktiske råd og øvelser I intensive T herapy: Den eksistentielle/ pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale)
28 Spirituelt/religiøse behandlingsformer
Tro, coping og accept
Tro, coping og accept Forskningsnetværket for etniske minoriteters sundhed 14. maj 2013 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:
Læs mereReligionspsykologi og klientarbejde
Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereEksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Lene Moestrup Maleri af Alireza Hamidavi Rasoulzadeh
Læs mereEksistentielle og trosmæssige aspekter
Eksistentielle og trosmæssige aspekter Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Charlottehaven, den 12. okt. 2018 Total Pain: Smertens kompleksitet
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereHvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?
Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs merePlacebo, tro og helbred
Artikel: 11279 Placebo Månedsskriftet bringer her den tredje i en række artikler om placebo i moderne kontekst, Denne gang handler det om, at tro i bredere forstand indgår som en selvstændig faktor i helingsprocessen
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereEksistentielle behov hos døende
Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereHvornår er det slut med at køre bil? Gode råd til ældre bilisters pårørende
Hvornår er det slut med at køre bil? Gode råd til ældre bilisters pårørende For gammel til at køre bil? For de fleste bilister kommer der en dag, hvor de er nødt til at aflevere kørekortet og stoppe med
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereDET SPIRITUELLE MENNESKE
fotos: bam/scanpix DET SPIRITUELLE MENNESKE Bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den åndelige søgen kan rette sig mange steder hen også
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereDet danske familielægesystem
Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereMestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab
Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/
Læs mereTag patientens historie alvorligt
Tag patientens historie alvorligt Lotte Hvas Speciallæge i Almen Medicin, dr.med, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Kan kommunikation helbrede? Kunsten at kommunikere, Hindsgavl
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereArbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København 1 Program Baggrund for undersøgelse og lidt data Læringspunkter
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mere[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling.
[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling. Det kan fx anvendes på fællesmøder, undervisningsdage, temadage eller
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereSygdom som eksistentielt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 27. november 2017
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereDET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD
DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,
Læs mereHvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?
Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs meremorgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5
indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over
Læs mereHverdagsbekymringer.
Hverdagsbekymringer Hverdagsbekymringer For os kunne de måske se sådan ud: Bare min mand nu ikke bliver syg på ferien. Hvad gør vi så? Jeg er bekymret for mit barn. Bare han nu husker at tage sin medicin.
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereUnder havet mødes alle øer.
Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet
Læs mere