De fire klare mål 1. Praktikpladsopsøgende arbejde 22. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 23

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse De fire klare mål 1 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet 1 Klare mål 2.1: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb 5 Klare mål 2.2: Socioøkonomisk reference 9 Klare mål 2.3: Supplerende indikatorer for frafald 10 Klare mål 3.1: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau 13 Klare mål 3.2: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 15 Klare mål 4.1: Elevernes trivsel 17 Klare mål 4.2: Virksomhedstilfredshed 20 Praktikpladsopsøgende arbejde 22 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 23 Styrket undervisningsdifferentiering 23

3 De fire klare mål Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Resultatmål SOSU Østjylland Vurdering af udviklingen i resultater Antallet af 1. prioritetsansøgere til EUD er faldet med 16 fra 2016 til Det er et fald på 14 %. For at få en forståelse af tallene kan vi kigge på den mere generelle søgning til Grundforløb 1 - Omsorg, sundhed og pædagogik i Region Midtjylland: Ansøgningsår Uddannelse Antal ansøgninger Andel ansøgninger 2015 Omsorg, sundhed og pædagogik 2016 Omsorg, sundhed og pædagogik 2017 Omsorg, sundhed og pædagogik ,4% 13,3% 12,6% Her ser vi, at faldet fra 2015 til 2016 og fra 2016 til 2017 er generelt for alle Grundforløb 1 Omsorg, sundhed og pædagogik i Region Midtjylland. Der er altså en faldende andel af unge, som forlader 9. og 10. klasse, som søger GF1 Omsorg, sundhed og pædagogik. 1

4 Hvis vi sammenligner med de øvrige SOSU skoler i området ser vi følgende: Institution Antal ansøgninger i Antal ansøgninger i Antal ansøgninger i 2017 Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle Horsens SOSU Østjylland I alt ,2% 6,7% -37,8% 9,7% -14,2% -6,5% Udvikling Også her er der nedgang. Vi ser dog, at to skoler har haft fremgang i søgningen til Grundforløb 1. Med det generelle fald i søgningen in mente må vi dog formode, at det skyldes særligt gode indsatser på de to skoler, eller andre forhold. For at få en bedre forståelse af nedgangen kan vi se på antallet af ansøgninger fordelt på afdelinger: Afdeling Udvikling 2016 til 2017, antal SOSU Østjylland, afd. Aarhus SOSU Østjylland, afd. Silkeborg SOSU Østjylland, afd. Skanderborg I alt Tabellen viser, at faldet fra 2016 til 2017 er sket på skolens afdeling i Aarhus. Antallet af elever på afdelingerne i Silkeborg og Skanderborg er tilsammen uforandret, mens antallet på skolens afdeling i Aarhus er faldet med 16 elever. 2

5 Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen har igangsat en række indsatser som er målrettet: Elever i grundskolen klasse Forældre til elever i klasse Folkeskolelærere i udskolingsklasserne Skoleledere Kommuner og Regioner Formålet er at øge kendskabet til SOSU og PAU, samt at medvirke til at skabe et positivt image af uddannelserne og de erhverv, der uddannes til. Følgende konkrete aktiviteter er planlagt: 1. Undervisning af 7.-9.klasser i fx a. Ude på folkeskolerne i det timeløse fag førstehjælp for klasse. Folkeskolelærere deltager. b. På SOSUOJ for klasser i velfærdteknologi. Folkeskolelærere deltager. 2. Elever fra klasse har valgfag på SOSUOJ. Det er sundhedsfag med fokus på både den fysiske og mentale sundhed. 3. Forældre inviteres til åbent hus og info-møder 4. En fælles forældreaften Mors dag sammen med andre EUD. 5. Udarbejdelse af infomateriale: a. Video og snapchat mm. om EUX til de sociale medier b. Uddannelsesavis til forældre og unge om SOSU og PAU 6. Messe med alle EUD og virksomheder for forældre og unge i 9.klasse 7. Skills for 8.klasse og deres forældre. 8. Folkeskolelærere inviteres til SOSUOJ for at afholde nogle af pædagogiske møder eller ledermøder. SOSUOJ får ½ time til at præsentere skolen og uddannelserne. På kort sigt forventer vi at bidrage til den politiske dagsorden om at skabe øget kendskab til EUD generelt, og dermed sikre at flere vælger en SOSU-uddannelse. På lang sigt forventer skolen at kunne opfylde dimensioneringen på SOSU og øge gennemførselsprocenten på alle uddannelser. Det forventes, at effekten kun kan opnås med hjælp fra arbejdsgivere og folkeskoler, idet det kræver øget kendskab og tidlig karrierevejledning, samt at SOSU-uddannelserne gøres attraktive for den større målgruppe, bl.a. den elevgruppe, der har ressourcer fagligt og personligt fx til at gennemføre en EUX. Den ønskede effekt måles i forbindelse med optaget på GF1 i august

6 Ledelsen er løbende i kontakt med vejledere og rekrutteringsteam om opgaven. Skolen har udpeget en leder for rekrutteringsopgaven. Ledelsen følge nøje udviklingen i optagetallene. Afdelingen i Aarhus har den største udfordring. Her er det sværest at få unge til at vælge SOSU. Der er derfor indledt et tæt samarbejde med Læring og Udvikling, Aarhus Kommune om punkterne 1-8. Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer at antallet af ansøgere der vælger GF1 som 1. prioritet bliver 115 i 2018, svarende til andelen i

7 Klare mål 2.1: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Institution Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål SOSU Østjylland I hovedforløb Uddannelsesaftale 38,6% 30,3% 36,0% 30,1% 38,7% 29,1% 48,2% 32,1% 50% Skolepraktik 8,7% 11,0% 0% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Studiekompetencegivende forløb (eux) 30,5% 30,3% 37,7% 30,0% 31,0% 29,5% 28,9% 26,7% 26,5% 22,6% 26,3% 20,9% 26,9% 22,3% 27,2% 19,1% 25,0% 18% 1,8% 2,5% 1,0% 2,5% 1,5% 2,6% 3,4% 3,1% 3% 2,5% Status ukendt 6,5% 2,7% 4,4% 2,4% 6,3% 2,8% I alt Vurdering af udviklingen i resultater For de elever, der startede på grundforløb i 2015, er næsten halvdelen - 48% - i gang med et hovedforløb 3 måneder efter de afsluttede grundforløbet. Det er en meget markant stigning på hele 10 procentpoint i forhold til de elever, der påbegyndte grundforløbet i På er der sket en tilsvarende omend mere begrænset stigning på 3 procentpoint. En mulig forklaring på den store stigning kunne være indførelsen af adgangskrav til grundforløbet med erhvervsuddannelsesreformen i august Det er skolens erfaring, at adgangskravet har mindsket frafaldet, idet ansøgerne generelt er mere motiverede og fagligt dygtigere. Reformen trådte som bekendt først i kraft i august 2015 og har kun haft effekt i halvdelen af året. Det taler for at frafaldet vil falde yderligere for elever startet i

8 Generelt er dimensioneringerne på hovedforløbene dog også faldet, og det forventer vi vil øge frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb. Resultatmålet for 2018 er derfor sat til et beskedent fald i frafaldet. Frafaldet under grundforløb er faldet for elever startet i 2015 mod Det kan vi sammenligne med frafaldet på Grundforløb 1 og 2 fra de supplerende indikatorer. Her ser vi, at frafaldet har været på 13,2 %, både i 2015 og Der sker altså et væsentligt frafald fra status efter de første 3 måneder til den samlede opgørelse 3 måneder efter forventet endt grundforløb. Oplagte forklaringer herpå er vejledning til anden uddannelse (som typisk vil ske efter de første tre måneder), at eleven selv springer fra, eller dumpet eksamen. Frafaldet efter grundforløb er på 19%. Det tal dækker både elever, der ikke har fået en uddannelsesaftale, barsel og sygdom, og elever, der ikke kommer videre. Dertil kommer, at nogle elever simpelthen ikke er nået at starte på et hovedforløb endnu. Der kan godt være mere end 3 måneders overlap fra et grundforløb til et hovedforløb i disse år, hvor uddannelserne konstant forandres. For en del elever vil der snarere være tale om endnu ikke påbegyndt hovedforløb end decideret frafald. Et kig på de supplerende indikatorer viser, at frafaldet både på grundforløbene og hovedforløbene er status quo i 2016 i forhold til Frafald på grundforløbene ligger stabilt på 13 %. Sammenligner vi med de øvrige SOSU skoler i området ser vi, at der er relativt store forskellige både skolerne imellem og fra år til år: Institution Randers Social- og Sundhedsskole 10,9% 13,4% 14,8% 16,2% Social & SundhedsSkolen, Herning 12,7% 13,4% 12,6% 9,2% Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 10,3% 15,1% 20,0% 14,8% Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 8,1% 7,0% 18,8% 12,3% SOSU Østjylland 13,3% 13,3% 13,2% 13,2% 6

9 Ovenstående tabel kan også inddeles i kvartaler. En sådan inddeling viser, at frafaldet generelt varierer en del kvartalerne imellem, hvilket indikerer, at der er forskelle fra hold til hold. Tallene for SOSU Østjylland viser dog kun mindre udsving mellem kvartalerne. Vi kan også sortere frafaldet på uddannelse, og så ser vi, at frafaldet i 2016 var er størst på Grundforløb 2 Pædagogisk Assistent, mens frafaldet på Grundforløb 1 var meget lavt: Status 3 måneder efter tilgang Uddannelse Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg Fuldført Igang Omsorg, sundhed og pædagogik 4,8% 95,2% Pædagogiske assistent uddannelse 16,3% 1,1% 82,4% Social- og sundhedsuddannelsen 0,8% 13,9% 4,3% 81,1% 7

10 Frafaldet på hovedforløbene ligger også stabilt - på 12 %. Sammenligner vi igen med de øvrige SOSU skoler i området ser vi, at også på hovedforløbene er der variation fra år til år. Frafaldet ligger dog mere stabilt på hovedforløbene, og er generelt faldene fra år til år også på SOSU Østjylland: Institution Randers Social- og Sundhedsskole 8,2% 10,0% 13,3% 8,7% Social & SundhedsSkolen, Herning 10,6% 10,7% 9,2% 9,4% Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 10,2% 11,0% 9,0% 10,8% Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 16,0% 18,7% 15,1% 15,4% SOSU Østjylland 14,8% 13,7% 12,1% 12,1% Igen kan vi inddele frafaldet på kvartaler og igen ser vi, at frafaldet varierer en hel del mellem kvartalerne. Fra 10 % i et kvartal til 15 % i det næste. For SOSU Østjyllands vedkommende er frafaldet mindst i 1. kvartal (9,9%) og størst i andet kvartal(15,1%). Inddeler vi igen på uddannelse ser vi, at frafaldet i 2016 var markant højere på SOSU uddannelserne (12,4 %) end på Den pædagogiske assistentuddannelse (5,1 %): Status 3 måneder efter tilgang Uddannelse Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg Fuldført Igang Pædagogiske assistent uddannelse 5,1% 94,9% Social- og sundhedsuddannelsen 12,4% 2,0% 85,0% 8

11 Frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb er steget en smule i Der er flere bud på årsagerne hertil. Der har været store forandringer på dimensioneringerne for både SOSU og PA uddannelserne. På PA uddannelsen er indført kvote på GF og en kraftig reducering af dimensioneringen på Hovedforløbet. På SSH er dimensioneringen ligeledes reduceret kraftigt, mens SSA uddannelsen har gennemgået en stor forandring både strukturelt og indholdsmæssigt. Mange store ændringer giver usikkerhed om uddannelserne og hvilket kan betyde at nogle elever er usikre på uddannelserne. Hvad angår PA har reduktionen af dimensionerede pladser betyder, at der simpelthen ikke var elevpladser til alle GF er. Der er indført overgangs og adgangskrav som gør at nogle elever er blevet fanget mellem de gamle og nye regler for grundforløb. Samtidig kan elever være blevet fanget af, at dimensioneringerne på hovedforløbene faldt markant, mens de var på et grundforløb. Disse elever blev så at sige fanget mellem nye og gamle ordninger. Et andet perspektiv er usikkerheden omkring SOSU uddannelsernes fremtid især SOSU Hjælper og PA uddannelserne, hvilket betyder at eleverne fravælger disse uddannelserne og istedet vælger andre brancher i overgangen mellem Grundforløb og hovedforløb. Klare mål 2.2: Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference viser, at frafaldet ligger en smule under det forventede niveau jævnfør referencen. Det er dog kun på skolens afdeling i Skanderborg at resultatet er signifikant Institution Afdeling Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) SOSU Østjylland SOSU Østjylland, Silkeborg afd. SOSU Østjylland, Skanderborg afd. SOSU Østjylland, Aarhus 0,48 0,49 0,01 0,47 0,51 0,04* 0,48 0,50 0,02 9

12 Klare mål 2.3: Supplerende indikatorer for frafald Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del Frafald på hovedforløb Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, 63 13,3% 14,5% 72 13,3% 15,9% 89 13,2% 15,0% 97 13,2% 12,5% * * * 13,0% ,8% 8,3% ,7% 9,0% ,1% 8,9% 79 12,1% 7,0% * * * 12,0% 22 22,2% 10,0% 18,5% ,4% 45,7% ,6% 46,4% ,4% 46,0% ,8% 40,4% * * * 41% Resultatmål * Data er ikke tilgængeligt i Datavarehuset. 10

13 Beskrivelse og vurdering af indsatser Karrierelæring I forbindelse med indførelse af nye uddannelsesordninger hvor den sammenhængende trindelte SOSU uddannelse er blevet til 2 selvstændige uddannelser, ser vi et behov for at finde en mere kvalificeret måde at vejlede kommende elever i valget mellem uddannelsen til SOSU hjælper eller SOSU assistent. Vi oplever at flere elever allerede i starten af GF2 eller i begyndelsen af især SSA uddannelsen fortryder eller har svært ved at gennemføre uddannelsesniveauet på SSA og ønsker at skifte til SSH retningen. Det betyder flere frafald og dårlig erfaring med uddannelsesforløbet. Skolen vil i løbet at foråret 2018 gennemføre en interview runde der skal danne baggrund for at udvikle et forløb, der hjælper eleverne til i højere grad at kunne tage stilling til den rette uddannelses vej. Forløbet indeholder både en karrierelæringsdag for undervisere og vejledere på GF2 sammen med 2 andre erhvervsskoler (Mercantec og SOSU Herning) og et forforløb for kommende GF2 elever i efteråret hvor toning, arbejdsområde og niveau præsenteres for kommende elever. Formålet er at reducere elever der vælger forkert, som dermed skal have uddannelsen forlænget eller helt dropper ud. Vi ønsker allerede inden optaget på GF2 kunne bidrage til en større opmærksomhed på de 2 uddannelsers fokus på det rette valg af toning samt bedre chance for optagelse som elev på hovedforløb. Som led i karrierelæringsprojektet gives også bedre kompetencer til undervisere og vejledere der arbejder har tilknytning til især GF2 med henblik på bedre løbende vejledning. Samtidig forventer vi at det kan bidrage til større motivation til at søge ind på hjælperuddannelsen igen. Her har arbejdsgiverne kun opnået et optag i 2017 svarende til 50% af dimensioneringen. Vi forventer at se et mindre frafald og færre omvalg efter kort tid på uddannelsen og en styrkelse af optag på SOSU hjælper uddannelsen. Der vil løbende blive evalueret på forsøget gennem følgeforskning fra Aalborg universitet (Charlotte Wegener). Gennemførsel af struktureret fastholdelsessamtaler ved fravær og inaktiv studieaktivitet Skolen vil sætte særlig fokus på fastholdelse af GF2 elever gennem særlig struktureret uddannelsessamtale forløb. Den pædagogiske ledelse og vejlederne har sammen udviklet et samtale koncept med 3 samtale typer afhængig af elevens udfordringer. Kontaktlærer, vejleder og uddannelsesleder har en rolle i forløbet. Samtalerne er bygget op over et koncept med fokus på elevens ressourcer og refleksion over hvordan eleven fastholdelse i uddannelse. Uddannelsessamtalerne afvikles ved bekymring for elevers uddannelsesforløb. Det kan fx være bekymring i forhold til en elevs læring og/eller adfærd. Dette vil sikre en hurtigere intervention og tæt opfølgning fra en elevs kontaktlærer, når der opdages tegn, der kan give 11

14 anledning til bekymring for elevens uddannelsesforløb. Den hurtige intervention og tætte opfølgning skal gerne resultere i et mindre frafald fra GF2. Indsatsen bygger bl.a. på hovedpointer fra Rambølls rapport fra 2016 Systematisk viden om opnåelse af klare mål der gennem kortlægning af internationale og nationale rapporter har afdækket indsatser, der har haft en dokumenteret effekt på fastholdelse i erhvervsuddannelser. Evalueringen vil foregå løbende på fælles ledergruppemøder, hvor vejlederne er inviteret med. Vi vil også gennemføre fokusgruppe interviews i november måned og endelig forventes det at påvirke frafaldsstatistik. Fastsættelse af resultatmål Fastholdelsesindsatserne skal både sikre mindre frafald, men også en større opmærksomhed på kvalificeret valg af uddannelsesretning og dannelse ind i et arbejdsliv. Resultatmålet for indsatserne er en øget både på Grundforløb og i overgangen mellem Grundforløb og fastholdelse på hovedforløbene jvf ovenstående skema markeret med rødt. 12

15 Klare mål 3.1: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, andel Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 46 6,7% 7,8% 56 12,4% 9,7% 15 % 5,7% 6 1,3% 5,9% 2 % Tilgang eux 4,8% 22 2,3% 8,9% 3,3 % Tilgang talentspor 0,6% 52 7,8% 5,6% 10 % Vurdering af udviklingen i resultater Tilgangen til alle forløbene for de dygtigste elever er øget fra 2015 til Fuldførte med fag på ekspertniveau er øget fra 6,7% til 12,4 %. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske er øget fra 0% i 2015 til 1,3 % i Tilgang til EUX er øget fra 0% i 2015 til 2,3 % i Tilgangen til Talentspor er øget fra 0% i 2015 til 7,8 % i Andelen af EUX elever ligger en del under landsgennemsnittet. Det skyldes formentlig både, at det kræver en vis volumen af elever at udbyde EUX hvorfor skolen kun udbyder denne mulighed på vores afdeling i Aarhus og dels, at EUX en på Pædagogisk Assistent uddannelsen balancerer på grænsen til at have et for lille elevgrundlag. Generelt gælder det for alle fag og forløb på højere niveau, at det har været en udfordring at få afklaret hvad forløbene skulle indeholde, og at få det formidlet videre til eleverne. Vilkårene for især Talentspor var i en længere periode uvisse, idet både lovgrundlag og specielt samarbejdet med praktikken skulle afklares. Det gjorde det i 2016 vanskeligt at vejlede eleverne om EUX og talentspor. Det er fortsat en udfordring, fordi eleverne ikke har noget formelt incitament til at vælge Talentspor tværtimod går eleven til eksamen på et højere niveau og risikerer dermed lavere karakter, men uden at det fremgår på eksamenspapirerne, at eksamen var taget på Talentspor. Forholdene omkring fag og forløb på højere niveau er generelt mere afklarede i dag, og det er derfor glædeligt, at alle forløbene er i fremgang. 13

16 Beskrivelse og vurdering af indsatser Bedre informationsmateriale om EUX og Talentspor Både talent og EUX tilbud i erhvervsuddannelsen er nye tiltag. Derfor er det også svært for potentielt kommende elever samt interessenter og influenter at rumme de mange forandringer og muligheder. SOSU Østjylland vil i foråret 2018 udarbejde særligt infomateriale målerettet både unge, forældre og vejledere der på forskelligt niveau arbejder med at informere om de nye uddannelsesretninger. Materialet skal ligge klar i løbet af foråret 2018 og bidrage til bedre information og forståelse af mulighederne i SOSU uddannelserne. Rekrutteringsteam Især Århus kommune er udfordret på at kunne rekruttere elever til alle dimensionerede pladser. Derfor er der netop nedsat et rekrutteringsteam på tværs af 3 magistrater i Århus og SOSU Østjylland. Et af indsatsområderne er målrettet rekruttering til EUX. Vi forventer at gruppen vil være i stand til at rekruttere op til 30% flere end i 2017 GF1 EUX til uddannelsesstart august Rekrutteringsteamet mødes i marts og vil definere indsatsområderne. Opfølgningen sker i et samarbejde mellem rekrutteringsteamet og ledelsen i hh MSO og SOSU OJ. Rekruttering og fastholdelse af talent og ekspert elever På SOSU Østjylland, Århus afdelingen har vi haft talentspor arbejde siden 2015, i form af 2 talentmentorer, der har rekrutteret og hold samtaler med talent eleverne. Dette arbejde er netop evalueret og arbejdet fortsætter med en talenttovholder knyttet an til SOSU uddannelserne som både skal understøtte eleverne direkte, men også sparre underviserne i at tilpasse undervisningen til talenter. I den kommende periode vil der blive udviklet særlige undervisningsforløb til talent og ekspert elever i de udvalgte fag. Disse tilbud kan tilgås både i lektioner og læringslab afhængig af den enkeltes forløb. Herudover vil skolen udvikle særlige forløb med både fagligt og socialt fokus, hvor talentelver samles i en Masterclass med særlige emner og undervisnings form en eftermiddag hver 2. måned (både fra skole og praktik). Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2018 er indsat i tabellen ovenfor. 14

17 Klare mål 3.2: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekvens, landplan Beskæftigelsesfrekvens, landplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan SOSU Østjylland 0,68 0,7 0,68 0,72 0,68 0,73 Vurdering af udviklingen i resultater Beskæftigelsesfrekvensen ligger stabilt på 0,68. Det er en smule under landsgennemsnittet for erhvervsuddannelser. Hvis vi analyserer beskæftigelsesfrekvensen opdelt på uddannelser ser vi, at den er markant mindre på Den Pædagogiske Assistentuddannelse end på SOSU uddannelserne: 2015 Uddannelse Institution Beskæftigelsesfrekvens Randers Social- og Sundhedsskole 0,47 Social & SundhedsSkolen, Herning 0,41 Den pædagogiske Assistent uddannelse Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 0,38 SOSU Østjylland 0,31 Landsgennemsnit 0,46 Randers Social- og Sundhedsskole 0,75 Social & SundhedsSkolen, Herning 0,74 Social- og sundhedsuddannelsen Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 0,78 SOSU Østjylland 0,74 Landsgennemsnit 0,79 15

18 Frekvensen for de pædagogiske assistentelever fra SOSU Østjylland er markant mindre, end de øvrige SOSU skolers. Vi mener det kan skyldes effekten af at blive uddannet i en by med pædagoguddannelsen, hvor traditionen for at ansætte pædagoger er stor. I hvert fald var frekvensen for det gamle SOSU Aarhus en hel del lavere end for det gamle SOSU Silkeborg. Det har i øvrigt generelt været vanskeligt for Pædagogiske Assistenter at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. For SOSU uddannelserne ligger frekvensen på linje med de øvrige SOSU skoler i området. Dog stadig et stykke under landsgennemsnittet. Beskrivelse og vurdering af indsatser SOSU uddannelserne Virkeligheden har overhalet beskæftigelsestallene fra Situationen i dag er, at der er stor mangel på faglært arbejde inden for SOSU området. Den ændrede dimensionering og uddannelsens ændring betyder, at der ikke dimitterer SOSU assistenter de næste 9 måneder. Samtidig er rekrutteringsgrundlaget faldet så det samtidig kniber med at have ansøgere nok, selvom der er færre elevpladser. Derfor er indsatsen nu fokuseret på rekruttering og fastholdelse. Pædagogisk Assistent SOSU Østjylland har udviklet en suppleringsuddannelse, der giver Pædagogske Assistenter bedre kompetencer i retning af SOSU området eks: Pleje, medicin håndtering, rehabilitering for netop at styrke disse områder med de nødvendige dobbelt kompetencer. Efteruddannelsesafdelingen er i dialog med handicap og demensområdet i Silkeborg kommune for at bidrage til at finde andre faggrupper eks PA uddannede. at rekruttere fra, i en situation med stor mangel på faglært arbejdskraft i ældreområdet. Samtidig åbnes et andet arbejdsmarked for PA uddannede og dermed en bedre mulighed for at opnå beskæftigelse efter endt uddannelse. Vi forventer at gennemføre et kursus i løbet af Dette vil blive evalueret mhp. hvor PA erne med særligt kursusforløb opnår beskæftigelse efterfølgende og en bedre kvalitet på de særlige velfærdsområder hvor både pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer er nødvendige. 16

19 Klare mål 4.1: Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, Resultat Resultat, SOSU Østjylland Elevtrivsel (Generel indikator) 4,2 4,0 4,1 4,0 4,2 Resultatmål Egen indsats og motivation 4,3 4,2 4,3 4,2 Egne evner 4,1 4,0 4,0 4,0 Fysiske rammer 3,8 3,6 3,9 3,6 Læringsmiljø 4,1 4,0 4,1 4,0 Praktik 4,4 4,1 4,3 4,1 Velbefindende 4,4 4,4 4,4 4,3 Vurdering af udviklingen i resultater Vi kan se af tabellen, at den overordnede elevtrivsel er faldet med 0,1 fra 2015 til Det var dog stadig over landsgennemsnittet. Indikatorerne Egne evner og Praktik er faldet med 0,1, mens fysiske rammer er steget med 0,1. For SOSU Østjylland er der en stor, væsentlig forskel på 2015 og 2016: SOSU Østjylland blev nemlig til ved en fusion i Der er derfor åbenlyse vanskeligheder ved at sammenligne mellem de to år. Vi ser dog, at resultaterne ikke har ændret sig meget mellem de to år. Resultaterne for 2017 er ikke tilgængelige i Datavarehuset, og er derfor vanskelige at sammenligne med, da ETU resultaterne er tilgængelige på en skala, som umiddelbart er langt bedre at arbejde med. Vi vil alligevel dykke ned i 2017-resultaterne, da deres aktualitet gør dem mere relevante. Overordnet kan vi sige, at trivslen blev det næsthøjeste for SOSU skoler 4 procentpoint over landsgennemsnittet for SOSU skoler. Herefter kan vi se på de enkelte parametre, som også findes i tabellen ovenfor: Egen indsats. SOSU Østjylland ligger nr. 10 af 15, altså i den lavere ende. Fysiske rammer. SOSU Østjylland ligger nr. 8 af 15, altså i midten. Læringsmiljø. Resultaterne er i Ennovas rapporter opdelt på underpunkterne Mål og feedback: nr. 7 af 15, Pædagogik og didaktik: nr. 4 af 15, Respekt og ansvar: nr. 8 af 15, Forberedelse: nr. 5 af

20 Praktik: SOSU Østjylland ligger nr. 15 af 15. Her er der oplagt noget at arbejde med. Når vi dykker ned i resultaterne ser vi, at besvarelserne er på niveau med landsgennemsnittet for SOSU skoler, undtagen for spørgsmålet Min arbejdsplads har forberedt mig på skoleperioden, hvor skolens elever svarer markant lavere end landsgennemsnittet. Det kunne tyde på, at der er noget skolen og praktikstederne skal arbejde med sammen. Vi kan også se, at landsgennemsnittet for SOSU skoler på spørgsmålet om Praktik er faldet 3 procentpoint fra 2016 til I lyset af de mange historier om stress og jag i praksis kunne en forklaring være, at medarbejderne på praktikstederne har fået så travlt, at eleverne får en dårligere oplevelse. En sidste pointe er, at elevtrivslen for elever på Grundforløb 1 (79) er markant lavere, end for alle skolens elever (87). Det er vanskeligt at sige, om der er noget skolen kan gøre ved det, men det bør i hvert fald være et fokuspunkt. Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen ønsker at styrke indsatsen for unge og har derfor følgende indsatser: Et ungeråd/elevråd, som fokuserer på de unges behov for sociale arrangementer og tilbud, der understøtter fællesskab og sammenhold. Tiltag som aktivt udfordrer ensomhed og sårbarhed, det kan være dramaundervisning, støtte af frivillige mentorer eller systematisk studiestøtte. Mulighed for at få større faglige og personlige udfordringer fx via EUX, skoleophold i udlandet, læringslab eller virksomhedsforlagt undervisning. Tiltagene skal udvikles og gennemføres i samarbejde med eleverne, således at det løbende evalueres om det har den ønskede effekt. Der er behov for en variation af tiltag. Eleverne er forskellige, men alle ønsker et stærkt fællesskab. Skolen forventer, at ETU vil vise en bedre trivsel blandt de helt unge, idet der nu er synlige tilbud til eleverne, og eleverne er inddraget i planlægningen. Ledelsen understøtter tiltagene ved at afsætte økonomiske midler i budgettet og afsætte tid til at medarbejdere kan udvikle tiltag, der er målrettet de unge. Digital Uddannelsesplatform (uddannelsesbog) DU-IT Uddannelserne i indgangen sundhed omsorg og pædagogik er som vekseluddannelsen kendetegnet ved at bestå af mange skift mellem kontekster - skole og praktik mv. Det kan både for elev og elevens undervisere og vejledere være svært at holde den røde tråd, bevare overblikket og sikre progressionen gennem uddannelsen. De nye uddannelsesordninger betyder at behovet for overblik og sammenhæng er endnu større fordi alle er lidt famlende over sammenhæng mv. 18

21 SOSU Østjylland har i samarbejde med LUU besluttet at forsøge at udvikle en særlig Digital uddannelsesbog som både er et arbejdsredskab/uddannelsesbog og et evalueringsværktøj der kan binde den enkelte elevs uddannelsesforløb sammen på tværs forskellige skoleforløb og praktik og mellem praktikker. Det giver både den enkelte elev bedre overblik over uddannelsen og undervisere og vejledere bedre mulighed for at understøtte elevens læringsproces. Uddannelsesborgen udvikles i løbet af foråret 2018 og afprøves på GF2 SOSU i maj og juni Både skole og praktik er involveret i afprøvningen gennem virksomhedsforlagt undervisning. Herefter evalueres forløbet og videre føres på kommende hovedforløb til august. Bedre sammenhæng i overgangene i uddannelsen forventer vi får indflydelse på kvalitet og fastholdelse i uddannelsen. Det vil betyde at elever med udfordringer hurtigere spottes og vejledere og undervisere vil kunne støtte op om elevernes fastholdelse. og Indsats i forhold til at mindske frafald. LUU følger projektet der skal laves afrapportering til Region Midt i 2019, med både kvalitative og kvantitative data. Fastsættelse af resultatmål Vi er optimistiske og håber at kunne fastholde den høje trivsel i Resultatmålet er indsat i tabellen. 19

22 Klare mål 4.2: Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, Resultatmål SOSU Østjylland Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) 7,86 7,48 7,9 Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen 8,17 7,20 Virksomhedernes oplevelse af eleverne 7,18 8,08 Vurdering af resultater Der foreligger kun resultater for Her ser vi, at resultatet ligger en del over landsgennemsnittet. Som vi ser af tabellen ligger evalueringen af skolens samarbejde med virksomhederne markant over landsgennemsnittet, mens virksomhedernes oplevelse af eleverne ligger en del under. Hvis vi kigger nærmere på de enkelte indikatorer ser vi, at virksomhederne scorer elever fra SOSU området en smule over elever for Den pædagogiske Assistentuddannelse. For virksomhedernes oplevelse af eleverne spænder besvarelserne vidt afhængig af respondentens rolle: fra 4,8 til 8,0. Derfor er en oplagt tilgang at starte og fortsætte et tæt samarbejde mellem den enkelte virksomhed og skolen, da der tydeligvis er stor forskel på virksomhedernes oplevelse af eleverne. Samarbejdet med skolen opleves marginalt bedre af respondenter med pædagogiske elever end af respondenter med SOSU elever. Der har været stort pres på samarbejdet mellem skole og virksomheder i perioden efterændringen i dimensioneringsaftalen og de nye uddannelsesordninger på SOSU hjælper og Assistent uddannelserne. På SOSU assistentuddannelsen er samarbejdet mellem praktikvirksomhederne kommunale og regionale om eleverne også under større pres og kræver større samarbejde. 20

23 Beskrivelse og vurdering af indsatser SOSU OJ s særlige indsatsområde i forhold til virksomhedstilfredshedsundersøgelsen ligger på SOSU området. Samarbejdet med arbejdsgiver har været præget af 3 ting. Nye uddannelsesordninger, ny dimensioneringsaftale og skolens egen fusion. Alle tre udfordringer har presset samarbejdet. I 2018 vil fokus være på at indføre og implementere nye formelle strukturer for samarbejde og en harmonisering af samarbejdet mellem alle arbejdsgivere. Nyt LUU med fokus på det overordnede uddannelsesperspektiv og kompetence givende. Nye arbejdsgiver netværk med fokus på samarbejde om rekruttering, optag, og fastholdelse og praktisk gennemførelse af uddannelsen Nye skolepraktik samarbejdsfora med fokus på indhold og faglig didaktisk kvalitet i uddannelsen. Hertil kommer at skolen er i gang med at lave partnerskabs/ samarbejdskontrakter med to store kommunale arbejdsgivere om særlige indsatsområder som peger i samme retning. Disse samarbejdsrelationer skal styrke samarbejdet og forventningsafstemme virksomheder og skolens uddannelses arbejde. Det forventes at en tydeligere samarbejdsfora bidrager til et bedre samarbejde mellem skole og praktikområde. Resultatmål Som følge af de ovennævnte grunde fastholder vi i resultatmålet den høje virksomhedstilfredshed fra

24 Praktikpladsopsøgende arbejde SOSU Østjylland er overvejende knyttet til de offentlige arbejdspladser. På SOSU området arbejdes der i øjeblikket på at finde og åbne nye praktikpladsmuligheder inden for psykiatri og handicapområdet som følge af den nye reform for Social og Sundhedsassistenter. Skolen har dedikeret 0,4 årsværk til løbende kontakt og besøg hos arbejdsgivere indenfor SOSU området. På PA området er der udarbejdet en liste over potentielle private praktiksteder, og der er udarbejdet materiale, som informerer om kriterierne for at blive godkendt, de økonomiske vilkår og de kompetencer, det tilfører institutionen. Der laves opsøgende arbejde i De private praktiksteder opsøges og der indledes en dialog om mulighederne. Der følges op på besøget senere. Der stilles hjælp til rådighed for det administrative arbejde med at blive godkendt som praktikplads. Skolen har dedikeret 0,2 årsværk til løbende kontakt og besøg hos arbejdsgivere inden for PAU-området. 22

25 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) SOSU Østjylland er en fusioneret SOSU skole med tre afdelinger. I 2017 har skolen koncentreret sig om at udvikle et nyt organisations og ledelsesgrundlag mens 2018 skal stå i pædagogikkens tegn. Der er netop nedsat et pædagogisk råd på tværs af afdelinger og personalegrupper til udvikling af et FPDG til den samlede skole som erstatning for de 2 gamle, der fungerer indtil videre. Det nye grundlag vil ligge klar til implementering i efteråret 2018, hvor overvejelser om pædagogisk fokus vil indgå. Styrket undervisningsdifferentiering Skolen er i gang med at udbygge et bemandet læringslab med mulighed for blandt andet differentieret undervisning. Der ligger allerede nu en del undervisningsmateriale, og der udvikles løbende forskellige opgaver og undervisnings seancer både digitalt, opgaver/cases og andre læringsfaciliteter til elever, der har behov for et andet tilbud. Den overordnede tanke er at understøtte både dygtige og udfordrede elever, men også elever der har behov for ekstra undervisning eller en anden undervisningsform. Til læringslab er tilknyttet både grundfagsundervisere, undervisere i uddannelsesspecifikke fag, bibliotekar til litteratursøgning og pædagogiske it-medarbejdere. Underviserne er forankret i de eksisterende teams hvor videndeling i mulighederne for brugen af læringslab formidles til hele undervisergruppen. Denne læringsramme skulle gerne give et bedre grundlag for at rumme individuelle læringsplaner og særlige indsatsområder for konkrete elever og elever i mindre grupper. Dette for at styrke faglighed og motivation og dermed fastholdelse for elever. Der vil blive foretaget både faglig og læringsmæssig evaluering i januar 2019 med henblik på tiltaget. 23