Indledning p. 2. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 for Social- og sundhedsskolen i Silkeborg p. 3

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning p. 2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 for Social- og sundhedsskolen i Silkeborg p. 3 o Klare mål 1 p. 3 o Klare mål 2 p. 6 o Klare mål 3 p. 11 o Klare mål 4 p. 14 o Praktikpladsopsøgende arbejde p. 15 o Fælles pædagogiske didaktisk grundlag p. 17 o Styrket undervisningsdifferentiering p. 17 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 for SOSU Aarhus p. 18 o Klare mål 1 p. 18 o Klare mål 2 p. 20 o Klare mål 3 p. 25 o Klare mål 4 p. 29 o Praktikpladsopsøgende arbejde p. 30 o Fælles pædagogiske didaktisk grundlag p. 32 o Styrket undervisningsdifferentiering p. 32 1

3 Indledning 2017 er og har været et år i fusionens tegn for SOSU Østjylland, således også i relation til Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplanens afrapporteringsdel er lavet for hver af de gamle SOSU skoler, idet der afrapporteres på tendenser omhandlende de gamle SOSU Skoler. De kommende indsatser, der peger fremad, er i videst muligt omfang skrevet sammen til en fælles indsats for SOSU Østjylland, om end de to handlingsplaner rent strukturelt er inddelt efter de to tidligere SOSU skoler. Man vil under kommende indsatser for hver af de to handlingsplaner altså finde mange ens indsatser. 2

4 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 for Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Skanderborg ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål 58 7 ansøgninger ansøgninger, resultatmål I alt Vurdering af udviklingen i resultater let af 1. prioritetsansøgere til EUD er faldet væsentligt i 2016 sammenholdt med de foregående år. Vi kan se, at det er Silkeborg afdelingen, der står for faldet, mens Skanderborg afdelingen faktisk har oplevet en fremgang fra sidste år. Faldet er på 30 % i forhold til 2015, og kan ifølge skolens egne analyser skyldes en række faktorer: Oprettelse af EUD10 Human. Skolen har i 2016 oprettet et EUD10 forløb, som umiddelbart optager de samme elever, som ellers ville søge skolens Grundforløb 1. Da det er første år med EUD10 Human, må 2016 betragtes som et overgangsår med færre elever på Grundforløb 1, indtil EUD10-eleverne bliver en fødekæde til Grundforløb 1. Det er desuden værd at bemærke, at det kun er Silkeborg afdelingen, der har oplevet et fald i ansøgere, idet EUD10 Human udelukkende udbydes i Silkeborg. Indførelsen af 02-adgangskrav i dansk og matematik med EUD reformen har fortsat effekt. Usikkerhed om fremtidige adgangskrav til gymnasierne kan generelt have fået flere til at søge den vej som en sidste chance. Ændret praksis for UU vejledere. Fra og med EUD-reformen vejleder UU kun de svageste elever i folkeskolen. Det betyder, at langt de fleste folkeskolelever som udgangspunkt kun bliver vejledt af egne forældre og lærere, som notorisk har ringe viden om og fokus på EUD området. De seneste års store omlægninger i uddannelsesordninger indenfor SOSU området har gjort det svært for potentielle elever at overskue fremtidsperspektiverne med SOSU uddannelserne. Nedgang i dimensioneringerne giver generelt et mere negativt billede af mulighederne for at finde praktikplads og senere: arbejde. 3

5 Hvis vi først kigger på den generelle søgning til EUD som 1.prioritet efter Grundskolen i Region Midtjylland, ser vi at søgningen er på samme niveau som i 2015: Beliggenhedsregion Ansøgningsår Andel ansøgninger Region Midtjylland ,8% ,3% ,8% ,9% Vi kan derefter sammenligne med de øvrige SOSU skoler i regionen. Så ser vi dette billede: Institution Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive- Thisted-Viborg Århus Social- og Sundhedsskole ansøgninger i 2013 ansøgninger i 2014 ansøgninger i 2015 ansøgninger i 2016 Udvikling i % I alt Vi kan konstatere, at de lokale tendenser er meget forskellige, og at skolens nedgang i ansøgertal derfor først og fremmest bør tilskrives lokale faktorer. Her er oprettelsen af EUD10 Human oplagt at undersøge nærmere. Skolen har i 2016 optaget 16 elever til skolens EUD10 forløb. Lægger vi antal ansøgere til Grundforløb 1 sammen med antal ansøgere til EUD10 Human får vi 50 elever, som er optaget på skolen direkte fra Grundskolen. Det er på samme niveau som for 2015, hvor ansøgertallet var 49. Med denne forklaring in mente kan vi altså konstatere, at ansøgningen til skolen direkte fra Grundskolen er på omtrent samme niveau som året før. 4

6 Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen er i 2016 fusioneret med SOSU Aarhus til SOSU Østjylland. Indsatserne for rekruttering fra Grundskolen vil derfor skulle gentænkes, og vil helt oplagt blive sammenlignet og samtænkt de to gamle skoler imellem. Der forestår altså et udviklingsarbejde, hvorefter de enkelte indsatser kan beskrives. Arbejdet er dog allerede godt i gang, blandt andet med en dag for uddannelsesvejlederne og kommunikationsgruppen med erfaringsudveksling og udvikling af ny fælles tilgang. Enkelte indsatser kan dog beskrives allerede nu: Skolen vil i lyset af udviklingen i resultater have øget fokus på eleverne på EUD10 Human i Hvis skolen skal fastholde - og gerne udbygge - elevtallet er det afgørende, at eleverne på EUD10 Human fortsætter som elever på Grundforløb 1. Skolen har fulgt eleverne på EUD10 Human tæt og gjort flere forskellige tiltag, blandt andet for at skabe og vedligeholde et fællesskab eleverne imellem. Derudover vil der i 2017 være stort fokus på det regionale samarbejdsprojekt flere unge i EUD, som skolen spiller en central rolle i. En række indsatser fastholdes og udbygges i 2017: Skills for 8. klasser (kombineret dag med konkurrencer og vejledning for samtlige 8. klasser i byen), både i Silkeborg og Aarhus. Deltagelse i Smartskills.nu et stort regionalt, tværfagligt projekt, der skal øge kendskabet til og valget af erhvervsuddannelser. Fokus på forberedende indsats og efterfølgende opsamling på obligatoriske og udvidede introduktionskurser for 8. kl., samt brobygningskurser for 10. klasse. Deltagelse i E-dage i Aarhus Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer, at flere elever vil søge EUD som 1. prioritet i 2017 end tilfældet var i Det skyldes som nævnt at vi forventer, at en væsentlig andel af EUD10 Human eleverne vil søge videre på GF1, og at nedgangen i søgningen i 2016 skyldtes en øget søgning til det nyoprettede EUD10. Det er desuden vores forhåbning, at skolen selv, de uddannelsessøgende samt vejledningssystemet i højere grad har vænnet sig til og tilpasset sig erhvervsuddannelsesreformen fra Det er vores forhåbning og forventning, at vi vil se dette afspejlet i ansøgningen til GF1 i Endelig er det vores forventning, at de let strammede optagelseskrav til de gymnasiale uddannelser vil få flere til at søge EUD dog med den bekymring, at optagelseskravene til EUD også strammes (krav om bestået afgangseksamen, udover kravet om 02 i dansk og matematik). Fastsættelsen af resultatmålene vanskeliggøres af, at skolen som bekendt er i gang med en fusionsproces. Vi kan dog fastsætte de forventede resultatmål for den forventede Silkeborg afdeling for 2017, baseret på ovenstående grunde. 5

7 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Institution Afdeling Status Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Skanderborg Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 32,2% 30,3% 26,7% 30,1% 29,6% 29,1% 32% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 32,7% 30,3% 40,0% 30,0% 33,1% 29,5% 32% 25,6% 26,3% 27,8% 26,9% 31,4% 27,2% 31% 2,5% 2,5% 1,8% 2,6% 2% Status ukendt 8,5% 2,7% 5,0% 2,4% 4,1% 2,8% 3% I alt % I hovedforløb Uddannelsesaftale 10,3% 30,3% 23,1% 30,1% 22,6% 29,1% 25% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 43,6% 30,3% 30,0% 12,9% 29,5% 20% 30,8% 26,3% 46,2% 26,9% 35,5% 27,2% 35% 2,6% 2% Status ukendt 15,4% 2,7% 2,4% 25,8% 2,8% 18% I alt

8 Vurdering af udviklingen i resultater Til at vurdere frafaldet fra uddannelsesstart til hovedforløb kan vi i første omgang supplere med denne graf, som viser de samlede resultater for skolen, og ikke kun resultaterne afdelingsvis: Status 3 måneder efter tilgang Institution Hovedforløb Status Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg I hovedforløb Uddannelsesaftale 28,6% 26,4% 28,5% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 34,5% 38,3% 30,0% 26,5% 29,0% 32,0% 2,0% Status ukendt 9,7% 5,7% 7,5% I alt 71,4% 73,6% 71,5% Som en overordnet betragtning kan vi se at antallet, der er i hovedforløb efter 3 mdr. for elever startet i 2014, er tilbage på niveauet fra 2012 efter et dyk i Frafaldet under grundforløbet (grundforløbene) er faldet markant for elever startet i 2014 sammenlignet med elever startet i Det totale frafald under grundforløbet er dog stadig på 30%. Det lyder umiddelbart højt. Vi kan først sammenligne med frafaldet på Grundforløb 1 og 2 efter tre mdr. fra de supplerende indikatorer. Det er på 12,4 % i 2014 og 13,0 % i 2015 begge under landsgennemsnittet. Der sker altså et væsentligt frafald fra de første 3 mdr. er gået til den samlede opgørelse 3 mdr. efter forventet endt grundforløb. Der kan gives en række typiske grunde hertil, bl.a. sygdom, barsel, flytning, dumpet eksamen og lignende men også vejledning til anden uddannelse, som typisk vil ske efter de første tre måneder. Frafaldstallet indeholder altså både reelt frafald og alt andet, der ikke er direkte overgang til hovedforløb. Næsten hver tredje påbegyndt elev falder fra efter grundforløbet. Igen lyder det af meget, og igen må vi sige, at det kan skyldes en række faktorer. Den væsentligste er uden tvivl manglen på praktikpladser på hovedforløbene især for elever på Den pædagogiske assistentuddannelse. Dertil kommer, at mange elever ganske enkelt ikke er nået at starte på et hovedforløb tre måneder efter endt grundforløb, fordi der ikke er startet et op endnu. En elev, der starter på grundforløb 2 i august er færdig i januar, og kan starte på hovedforløbet til SOSU hjælper i maj men vil altså tælle som frafald efter grundforløbet opgjort i april. For en del elever vil der altså 7

9 snarere være tale om endnu ikke påbegyndt hovedforløb end egentligt frafald. Denne forklaring bestyrkes af det forhold, at skolens frafald på hovedforløbet (og grundforløbene) er lavere end landsgennemsnittet. Dertil kan der ligesom ved frafald under grundforløbet tilstøde en række livsomstændigheder som falder under kategorien frafald: Sygdom, flytning, påbegyndt anden uddannelse, barsel. Vi må også notere os, at frafaldet efter grundforløbet har været svagt stigende tre år i træk. Dette er dog sammenfaldende med faldet i arbejdsgivernes dimensioneringer, så det er ikke overraskende. Kigger vi på resultaterne afdelingsvis ser vi store forskelle. På Silkeborg-afdelingen er flere end landsgennemsnittet på hovedforløb 3 mdr. efter endt grundforløb, mens det på Skanderborg afdelingen ligger et godt stykke under landsgennemsnittet. Igen må forholdet tilskrives manglen på praktikpladser for elever på Den pædagogiske assistentuddannelse denne uddannelse fylder nemlig relativt mere på afdelingen i Skanderborg, hvor der ikke udbydes SOSU assistent uddannelsen. (Der er dog ganske få elever på Skanderborg-afdelingen, så få ændringer skaber store udsving procentvis således er hele 26 % af eleverne status ukendt, hvilket blandt andet dækker over elever, hvor der ikke er gået 3 måneder siden færdiggjort grundforløb). Det er reelt ikke muligt at sammenligne skolens resultater med resultaterne på, da de nationale tal er ufuldstændige (der mangler konsekvent elever i opgørelsen, så summen af elever på kun bliver omkring 92 %. Der mangler altså redegørelse for de resterende 8 % af de startede elever). Endelig kan vi konsultere den socioøkonomiske reference, som vist nedenfor. Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afd. Skanderborg Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,64 0,56-0,08* 0,48 0,52 0,04 8

10 Den socioøkonomiske reference viser, at skolens afdeling i Silkeborg tilsyneladende klarer sig dårligere, end man kunne forvente ud fra elevgrundlaget, mens Skanderborg afdelingen klarer sig lidt bedre. Da frafaldet både på grundforløbene og hovedforløbet imidlertid er på niveau med eller lavere end landsgennemsnittet, må vi atter forklare frafaldet med det høje frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløb, som igen først og fremmest skyldes manglen på praktikpladser. Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Elever Andel Andel, Elever Andel Andel, Resultatmål, andel Elever Andel Andel, Resultatmål 14 7,2% 14,0% 25 12,4% 15,8% 30 13,0% 15,1% 12,5 % 27 9,2% 7,4% 33 11,5% 8,4% 21 7,8% 8,0% 8 % 20 % 65 44,8% 45,7% 67 54,5% 46,4% 73 62,9% 46,3% 45 % Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen er i 2016 fusioneret med SOSU Aarhus til SOSU Østjylland. Hele fastholdelsesområdet vil som en naturlig konsekvens af fusionen blive gentænkt, sammenlignet og samtænkt på tværs, for at erfaringsudveksle og finde nye strategier for det fælles fastholdelsesarbejde. Indsatserne for 2017 er derfor vanskelige at fastsætte på nuværende tidspunkt. Der følges op på indsatser startet i 2016, herunder: Tæt og systematisk opfølgning på den enkelte elev. 9

11 Uddannelsesledere og studievejledere har udarbejdet faste procedurer for, hvordan og hvornår der skal reageres på fravær med samtale eller advarsler. Tag-fat. Indsats på afdelingen i Aarhus. Tag-fat er et refleksionsrum, hvor eleven kan reflektere over og håndtere årsager til eget fravær, og hvordan årsagerne kan overkommes, så eleven når uddannelsens og sine egne mål. Screening af evner og niveau i dansk og matematik på grundfag i afdelingen i Aarhus. Foretages af læsevejledere. Socialpædagogisk støtte og studiestøtten tilbyder fortsat hjælp og støtte til alle elever, blandt andet med Lektiecafé. Klare læringsmål. Helhedsorienteret undervisning tilrettelægges, gennemføres og evalueres af lærerteamet Styrket pædagogisk ledelse. Ledelsen deltager og observerer undervisningen og indgår synligt i det daglige læringsmiljø på skolen. Den største enkeltfaktor for frafaldet er dog uddannelsesdimensioneringerne, der generelt er faldende. Udmøntningen af nye dimensioneringer, herunder begrænsningerne på optaget på Grundforløb 2, følges derfor nøje, men er samtidig uden for skolens virkefelt. Endelig deltager skolen i det fælles kvalitetsarbejde mellem erhvervsskoler i regi af ESB-netværket, hvor udveksling af de mest effektive fastholdelsesindsatser er et fast og tilbagevendende punkt. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er meget vanskelige at fastlægge. Dels er eleverne, der startede i 2015 påvirket af erhvervsskolereformen med uvisse konsekvenser, og dels er skolen pr fusioneret med SOSU skolen i Aarhus og blevet til SOSU Østjylland. Dette giver oplagt et helt andet grundlag for opgørelsen, som kun vanskeligt lader sig sammenligne. De angivne resultatmål er således skolens forventede resultater forudsat skolen fortsatte som nu. 10

12 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Afdeling Andel Andel, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Andel Andel, Tilgang eux 4,8% 4 % Tilgang talentspor 0,6% 5 % Resultatmål, andel 7 % 0 % Beskrivelse af indsatser Som det ses af tabellen var EUX og talentspor på SOSU området endnu ikke startet op på opgørelsestidspunktet i august Vilkårene for og betydningen af især Talentspor har givet forløbet en vanskelig start, hvor det var vanskeligt at vejlede eleverne om Talentspor og EUX, idet vilkårene for disse var uklare og til dels ukendte, især hvad angår betydningen i praktikken. Dette er fortsat en udfordring, idet der ikke gives noget formelt incitament til at vælge Talentspor tværtimod går eleven til eksamen på et højere niveau og risikerer dermed lavere karakter, men uden at det fremgår på eksamenspapirerne, at eksamen var taget på Talentspor. Der er altså oplagt noget at arbejde med her for alle parter med relation til Talentspor. Indsatserne for 2017 gentænkes på tværs af organisationen som konsekvens af fusionen med SOSU Aarhus. Det er en løbende udviklingsopgave, som er i gang. Blandt andet skal der ses på mulighederne for at udbygge de eksisterende talentmentorer, som rekrutterer elever til Talentspor. EUX er fokus for skolens muligheder for at tiltrække de unge, som alternativt ville have valgt en gymnasial uddannelse. Det er så at sige et marked under opbygning. Afdelingen i Silkeborg har ikke haft et EUX hold i 2016, men forventer i den nye SOSU Østjylland at kunne oprette et hold eller gerne to. Afdelingen i Aarhus har i 2016 haft 1 EUX hold på SOSU linjen, og 1 hold på PAU linjen. Indsatsen for at udbrede kendskabet til EUX sker for det første i samarbejde med de øvrige SOSU skoler og for det andet i en kombination af øget synliggørelse på relevante platforme, øget indsats inden for uddannelsesvejledning og øget brug af elevambassadører. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er tilsvarende vanskelige at fastlægge, og kompliceres af, at skolen fra nytårsskiftet er fusioneret med SOSU Aarhus til SOSU Østjylland. De fastlagte resultatmål er derfor et udtryk for skolens bedste skøn, forudsat skolen fortsatte som nu. 11

13 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan færdiguddannede færdiguddannede, Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan færdiguddannede færdiguddannede, Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan færdiguddannede færdiguddannede, 0,69 0, ,7 0, ,7 0, Beskæftigelsesfrekvensen ligger som de foregående år lige omkring landsgennemsnittet. Som det også typisk er tilfældet har elever på SOSU uddannelserne en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end gennemsnittet, idet 80 % af eleverne er kvinder, som oftere er på hhv. barsel og deltid. Dette påvirker beskæftigelsesfrekvensen, og med det in mente kan vi konstatere, at beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever, der kom ud på arbejdsmarkedet i 2014, er på niveau med landsgennemsnittet. Hvis vi undersøger beskæftigelsesfrekvensen for SOSU skolerne i området ser vi, at det ligger ret ens for alle skolerne og på niveau med landsgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen for de Pædagogiske assistenter ligger markant lavere, mens SOSU uddannelsen ligger en smule over landsgennemsnittet. Skolen følger beskæftigelsesudsigterne ved deltagelse i en årlig undersøgelse (Danmarks Statistik) med deltagelse af en lang række SOSU skoler. Uddannelse Institution Beskæftigelses-frekvens færdiguddannede Pædagogiske assistent uddannelse Randers Social- og Sundhedsskole 0,38 79 Social & SundhedsSkolen, Herning 0,44 69 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive- Thisted-Viborg ,39 30 Århus Social- og Sundhedsskole 0,31 96 I alt 0,

14 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Social- og Sundhedsskole 0, Social & SundhedsSkolen, Herning 0, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive- Thisted-Viborg 0, , Århus Social- og Sundhedsskole 0, I alt 0, I alt Randers Social- og Sundhedsskole 0, Social & SundhedsSkolen, Herning 0,7 522 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive- Thisted-Viborg 0, , Århus Social- og Sundhedsskole 0, I alt 0, Beskrivelse af indsatser Pædagogisk assistent Skolens indsats vil i 2017 fortsat have fokus på at åbne nye døre på det pædagogiske beskæftigelsesområde. Traditionelt finder skolens elever især beskæftigelse indenfor børneområdet, men skolen arbejder fortsat på at finde andre relevante områder også. Det er blandt andet på ældreområdet, hvor skolen fortsat har to elevpladser i Skanderborg Kommune med fokus på demens. Derudover arbejder skolen videre på at skabe muligheder indenfor handicap og socialpsykiatri i samarbejde med Landsbyen Sølund i Skanderborg. Endelig er skolen i løbende dialog med arbejdsgiverne om at finde nye relevante beskæftigelsesområder. SOSU Skolens indsats følger det generelle politiske perspektiv i kommunerne og regionen med flere SOSU assistenter og færre SOSU hjælpere. Med de nye SOSU uddannelser styrkes de to uddannelsers særpræg, hvilket skolen forventer kan skabe større klarhed om og øge beskæftigelsesmulighederne. Skolen støtter løbende denne udvikling i tæt relation med skolens samarbejdskommuner og regionen. 13

15 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Elevtrivsel (Generel indikator) Resultatmål 4,2 4,0 4,1 Trivsel i praktik 4,5 4,1 4,4 Vurdering af udviklingen i resultater 2015 var første gang, at den nye ETU blev indberettet i Datavarehuset. Med en ny spørgeramme og nyt fokus for elevtrivselsundersøgelsen kan vi ikke konkludere på de historiske resultater. Vi kan dog sammenligne med landsgennemsnittet, og her ser vi, at elevtrivslen ligger markant over landsgennemsnittet. Skolens resultat for praktikken ligger traditionelt højt, således også i år. Det er skolens vurdering, at den generelle trivsel på skolen er faldet en smule i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen, men at niveauet langsomt er på vej op igen. Især er elevernes vurdering af underviserne og undervisningen meget positiv. Som en fast genganger kunne eleverne dog godt tænke sig endnu mere feedback, både på konkrete opgaver og på egen indsats i undervisningen og i forhold til at nå fagets mål. Vi må dog også sige, at datavarehusets indikator er så grov (1 5 i stedet for 1-100), at der kan være signifikante forskelle, som ikke afspejles i indikatoren. Her har skolen heldigvis Ennovas rapporter, der er gode som datagrundlag for trivselsarbejdet. Skolens positive resultat er meget markant, og ETU rapporterne viste da også, at skolens resultat er blandt landets højeste for SOSU skoler. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er vanskelige at fastsætte, da skolen er fusioneret med SOSU Aarhus. Da begge skolers resultater ligger en smule over landsgennemsnittet ligger resultatmålene for 2017 også lidt over landsgennemsnittet. 14

16 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ), Andel, Andel, INDIKATORER institution institution Landsplan Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg I hovedforløb 2015 ( ), Andel, Andel, institution institution Landsplan I ordinær aftale 56 45,53 28, ,07 27,40 45 I skolepraktik 12,92 12, ( ) RESULTATMÅL, andel I restaftale 1,03 1,11 0 I anden type aftale 9,67 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 7,79 1 0,86 7,85 0 Ikke praktik-pladssøgende 67 54,47 38, ,07 38,46 55 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde 2017 vil fortsæt være præget af ændringerne i dimensioneringsaftalen, og en heraf øget indsats i forhold til rekruttering af elever på både grundforløb og hovedforløb, samt en afsøgning af mulighederne for at oprette yderligere praktikpladser i både offentligt og privat regi. 15

17 2017 vil også være præget af omlægningen af uddannelserne på social- og sundhedsområdet, hvor en af udfordringerne bliver, at kommunerne skal finde flere praktikpladser inden for psykiatrien. Ydermere skal der fortsat være et samarbejde med og en kontakt til de somatiske sygehuse, selv om de i en længere periode ikke vil modtage elever grundet omlægningen af uddannelsen. Det praktikpladsopsøgende arbejde er lidt specielt for SOSU skolerne, idet antallet af praktikpladser er fastlagt ved centrale dimensioneringer. Skolen har traditionelt da heller ingen praktikpladssøgende elever. Især for skolens afdeling i Silkeborg er det vanskeligt at opsøge nye praktikpladser, fordi de private praktikpladser også er underlagt dimensioneringerne. Oprettes der nye praktikpladser, vil disse altså blot blive fratrukket den gældende dimensionering. Derfor udføres det praktikpladsopsøgende arbejde i skolens afdeling i Silkeborg især inden for det pædagogiske område. En praktikkoordinator forbereder og gennemfører besøg i private dagtilbud og på opholdssteder med henblik på at informere om muligheden for at oprette elevpladser. Formålet er at øge antallet af elever på PAU og dermed sikre robuste holdstørrelser på PAU. Inden for SOSU-området gennemføres lignende tiltag overfor friplejehjem og private hjemmeservicefirmaer, men her er mulighederne meget begrænsede. Skolens afdeling i Aarhus har i 2016 haft samarbejde med kommuner og regioner, herunder selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune om praktikuddannelserne og udviklingen heraf. Skolen har både på ledelsesmæssigt og praktikansvarlig niveau fokus på at få etableret samarbejde med private udbydere inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område med henblik på oprettelse af praktiksteder. Dette arbejde vil fortsætte i 2017, og som det fremgår senere vil dette arbejde blive intensiveret i løbet af året både i forhold til offentlige og private aktører. Skolens praktikansvarlige har planlagt en større indsats for 2017 og fremover for at skabe nye praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne og på pædagogisk assistentuddannelse. Skolen samarbejder med SOSU FVH og SOSU Nord om en særlig indsats i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde, især i forhold til det pædagogiske område. Det er vurderingen, at det især er inden for det pædagogiske område, at det vil være muligt at opdyrke nye praktikpladser. Det praktikpladsopsøgende arbejde er en integreret del af skolens arbejde både på ledelsesniveau og på praktikansvarlig niveau. Skolen arbejder tæt sammen med lokale kommuner, region og private aktører om fordelingen af praktikpladser. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der et samarbejde med øvrige skoler samt kommuner og region om koordineringen af praktikpladserne, så de tilpasses de enkelte skolers behov for praktikpladser, og at praktikpladserne udnyttes optimalt. 16

18 Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Udarbejdelsen af et nyt fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for SOSU Østjylland er et fokusområde for 2017 med høj prioritet. Dette forelægger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt. Styrket undervisningsdifferentiering Se Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag: Udarbejdelse heraf - herunder indsatser for styrket undervisningsdifferentiering er et særskilt indsatsområde i

19 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 for SOSU Aarhus Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Århus Social- og Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål Vurdering af udviklingen i resultater Der er fra 2015 til 2016 tale om et lille fald/stagnering i antal elever, der søger skolens GF1 som førsteprioritet. Resultatmålet på 90 er således ikke nået. Stagnationen afspejles også på, hvor det ikke er lykkedes at opnå en stigning i ansøgertallet til erhvervsuddannelserne efter erhvervsskolereformen. Skolen er fortsat af den anskuelse, at adgangskravet på 02 i dansk og matematik har indflydelse på ansøgerantallet, da skolen traditionelt har haft en del elever med faglige, herunder sproglige, udfordringer og en del af disse elever undlader måske at søge direkte efter folkeskolen. Til optagelsesprøverne juni 2016 var 8 ansøgere direkte fra klasse indkaldt til prøve i dansk, 13 i matematik begge de 2 fremmødte til dansk bestod, 5 af de 9 fremmødte i matematik bestod optagelsesprøven. Den forventede virkning af, at skolen på EUD10-holdene har varetaget 30 % af undervisningen ser ikke ud til i sig selv at have medført en øgning i antallet af ansøgere. Skolen har sammen med de øvrige erhvervsskoler i Aarhus Kommune i sommeren 2016 oprettet EUD10-forløb på skolerne. 10 af EUD10-klasseeleverne går på et EUD10- hold med interesse for at søge ind på SOSU-uddannelserne/pædagogisk assistentuddannelse. Tallet er lavere end forventet, hvilket dog også skal ses sammenhæng med, at den generelle søgningen til 10. klasserne i sommeren 2016 lå lavt. Et andet af skolen indsatsområder var EUX, hvor skolen for første gang havde mulighed for at optage elever. Ca. 22 elever har gennemført skolens GF1 som EUX-elever, hvilket svarer til forventningerne og alle elever har gennemført, hvilket lover godt for fremtiden. Særlige udfordringer: Skolen har traditionelt haft en del elever med faglige, herunder sproglige udfordringer, hvilket betyder, at det umiddelbart er vanskeligt at øge søgningen hos de grupper, der traditionelt har søgt ind på skolen. For sommeren 2017 gør sig yderligere gældende, at dimensioneringen til pædagogisk assistentuddannelse er halveret og at der er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2 for samme uddannelse 18

20 Kommende indsatser Skolen er i 2016 fusioneret med Social- og sundhedsskolen i Silkeborg til SOSU Østjylland. Indsatserne for rekruttering fra Grundskolen vil derfor skulle gentænkes, og vil helt oplagt blive sammenlignet og samtænkt de to gamle skoler imellem. Der forestår altså et udviklingsarbejde, hvorefter de enkelte indsatser kan beskrives. Arbejdet er dog allerede godt i gang, blandt andet med en dag for uddannelsesvejlederne og kommunikationsgruppen med erfaringsudveksling og udvikling af ny fælles tilgang. Enkelte indsatser kan dog beskrives allerede nu. Der vil i 2017 være stort fokus på det regionale samarbejdsprojekt flere unge i EUD og i forlængelse heraf Smartskills.nu, som skolen spiller en central rolle i. En række indsatser fastholdes og udbygges i 2017: Skills for 8. klasser (kombineret dag med konkurrencer og vejledning for samtlige 8. klasser i byen), både i Silkeborg og Aarhus. Fokus på forberedende indsats og efterfølgende opsamling på obligatoriske og udvidede introduktionskurser for 8. kl., samt brobygningskurser for 10. klasse. Deltagelse i E-dage Fastsættelse af resultatmål Resultatmålet fra 2016 på de 90 fastholdes. Baggrunden herfor er, at skolen kan se en langsom stigning søgningen til GF2 SOSU og en forventning om, at udskillelsen af social- og sundhedsassistentuddannelsen som selvstændig uddannelse vil få afsmittende virkning på søgningen til GF1. 19

21 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål Århus Socialog Sundhedsskole Århus Socialog Sundhedsskole I hovedforløb Uddannelsesaftale 46,2% 30,3% 42,5% 30,1% 44,7% 29,1% 44 % Skolepraktik 8,7% 0 % Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 27,5% 30,3% 37,2% 30,0% 31,6% 29,5% 31 % Frafald efter grundforløbet 19,6% 26,3% 15,4% 26,9% 16,7% 27,2% 16 % Ingen aftale, men har haft 2,5% 2,5% 1,4% 2,5% 1,2% 2,6% 2 % Status ukendt 4,1% 2,7% 3,5% 2,4% 5,6% 2,8% 6 % I alt Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Århus Social- og Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,48 0,57 0,09* 20

22 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Århus Social- og Sundhedsskole Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Elever Andel Andel, Elever Andel Andel, Resultatmål, andel Elever Andel Andel, Resultatmål 49 17,1% 14,0% 47 13,7% 15,8% 59 13,2% 15,1% 12,5 % ,9% 7,4% 97 13,0% 8,4% 76 12,2% 8,0% 8,0 % 59 30,1% 45,7% 47 26,1% 46,4% 70 34,7% 46,3% 45 % 20 % 21

23 Vurdering af udviklingen i resultater I forhold til andelen af elever, som er i hoveforløb efter 3 måneders gennemført grundforløb, har andelen fra ligget rimeligt stabilt mellem 42,5 og 46,2 %. I forhold til landsgennemsnittet ligger det højt og afspejler at der for specielt social- og sundhedsuddannelsen har været et relativt stort antal praktikpladser til rådighed i forhold til antal grundforløbselever. På pædagogisk assistentuddannelse har der været langt flere ansøgere til hovedforløbet, end der har været elevpladser, men det er til dels lykkedes skolen at flytte ansøgere til pædagogisk assistentuddannelse over på social- og sundhedsuddannelsen. Hvad angår elever, der ikke er i hovedforløb, ligger frafaldet under grundforløbet på ca. 1/3 af eleverne. Det store frafald afspejler, at skolen på grundforløbet har haft elever med store udfordringer af såvel faglig som personlig art. Skolens indsatser hen over årene har bestået i meget systematiseret tilbud om studiestøtte til elever med særlige vanskeligheder, læsevejledning, studiecafé som giver støtte/hjælp til lektier m.v., udover at der har været tale om tidlig indsats i forhold til frafaldstruede elever i form af samtaler og tilknytning af mentorer. På grundforløbet har der derudover været tale om status-samtaler med jævne mellemrum, hvor man i samarbejde med eleven aftaler, hvad der yderligere kan gøres. Ser man på 2016 er frafaldet på GF1 meget lavt, mens der har været stort frafald på GF2 til specielt social- og sundhedshjælperuddannelsen. Ud over rådgivnings- og støttefunktioner, som nævnt ovenfor, er skolen gået i gang med at udvikle nye koncepter for undervisningen på specielt GF2 SOSU. Hvad angår socioøkonomisk reference ligger frafaldet 0,09 under det forventede, hvilket er et signifikant og meget positivt resultat. Det kan dels ses som et resultat af skolens indsatser med særlige foranstaltninger, dels som et udtryk for, at der på SOSU-hjælperuddannelsen i Aarhus har været stort udbud af elevpladser i forhold til søgningen til uddannelsen mangel på praktikpladser har altså ikke haft indflydelse på frafaldet, som det ellers ofte er tilfældet. Kommende indsatser Der skal arbejdes videre med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, som har bevæget sig inden for tre overordnede temaer, erhvervsfaglighed og praksisnærhed, fællesskaber og netværk samt innovation og produktive læreprocesser. Det indebærer fortsat udvikling af stærke læringsmiljøer: Gode sociale relationer, klassen som omdrejningspunktet for det sociale miljø, inkluderende sociale fællesskaber, der er præget af plads til forskellighed, rummelighed og positive sociale relationer mellem elever og lærere i klassen. Afspejlingen i undervisningen af praksis i erhvervet: SOSU Aarhus kerneopgave er at uddanne fagprofessionelle inden for sektorerne social, sundhed, omsorg og det pædagogiske område. Skolens vision og fælles krav er således, at erhvervet skal være tydeligt i al uddannelsestilrettelæggelse og undervisning for at skabe en relevant praksisnær undervisning, som underbygger udviklingen af eleverne som fagpersoner og udviklingen i erhvervet. 22

24 Læringsmiljøet skal tilpasses den enkelte elev: Alle elever skal blive så dygtige som muligt. Der arbejdes med undervisningsdifferentiering og derved med en undervisning som udfordrer og motiverer den enkelte elev, baseret på viden om elevens niveau og læringsforudsætninger, under iagttagelse af ikke blot de faglige forudsætninger for læring, men også de sociale det sociale miljø i klassen og fokus på den enkelte elevs udfordringer i klassekonteksten. Den tilrettelægges også gennem udvælgelse af det faglige stof, altså hvad eleven skal lære, samt de undervisningsmidler og lokaliteter som anvendes i undervisningen, herunder praksisnære redskaber, som træner elevens erhvervsfaglige færdigheder, men også gennem bevidst udvikling af holdninger som reflekterer fagets udfordringer og understøtter udøvelsen af erhvervet. Metodemæssigt understøtter det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag den enkelte underviser i at kunne navigere imellem og kombinere forskellige undervisningsmetoder herunder simulationsbaserede læringstilgange. Skolen vil fortsat udvikle det digitale læringsmiljø, idet det åbner mange muligheder for, at den enkelte elev kan blive så dygtig som muligt. Vi vil derfor arbejde med udviklingen af den digitale erhvervsskole. Vi får skabt et grundlag for at etablere og udvikle fjernundervisning, e-læring m.v., som kan bidrage til nye og langt mere individuelt tilrettelagte forløb, som især vil være attraktive for voksne mennesker, der er på arbejdsmarkedet. Hele fastholdelsesområdet vil som en naturlig konsekvens af fusionen til SOSU Østjylland blive gentænkt, sammenlignet og samtænkt på tværs, for at erfaringsudveksle og finde nye strategier for det fælles fastholdelsesarbejde. Indsatserne for 2017 er derfor vanskelige at fastsætte på nuværende tidspunkt. Der følges op på indsatser startet i 2016, herunder: Tæt og systematisk opfølgning på den enkelte elev. Uddannelsesledere og studievejledere har udarbejdet faste procedurer for, hvordan og hvornår der skal reageres på fravær med samtale eller advarsler. Tag-fat. Indsats på afdelingen i Aarhus. Tag-fat er et refleksionsrum, hvor eleven kan reflektere over og håndtere årsager til eget fravær, og hvordan årsagerne kan overkommes, så eleven når uddannelsens og sine egne mål. Screening af evner og niveau i dansk og matematik på grundfag i afdelingen i Aarhus. Foretages af læsevejledere. Socialpædagogisk støtte og studiestøtten tilbyder fortsat hjælp og støtte til alle elever, blandt andet med Lektiecafé. Klare læringsmål. Helhedsorienteret undervisning tilrettelægges, gennemføres og evalueres af lærerteamet Styrket pædagogisk ledelse. Ledelsen deltager og observerer undervisningen og indgår synligt i det daglige læringsmiljø på skolen. LæringsLab for elever, der har brug for særlige fordybelse og/eller som i medfør af EUD-reformen skal have undervisning i fag eller fagniveauer, hvor der ikke er basis for holddannelse. Den største enkeltfaktor for frafaldet er dog uddannelsesdimensioneringerne, der generelt er faldende. Udmøntningen af nye dimensioneringer, herunder begrænsningerne på optaget på Grundforløb 2, følges derfor nøje, men er samtidig uden for skolens virkefelt. Endelig deltager skolen i det fælles kvalitetsarbejde mellem erhvervsskoler i regi af ESB-netværket, hvor udveksling af de mest effektive fastholdelsesindsatser er et fast og tilbagevendende punkt. 23

25 Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er meget vanskelige at fastlægge. Dels er eleverne, der startede i 2015, påvirket af erhvervsskolereformen med uvisse konsekvenser, og dels er skolen pr fusioneret med SOSU skolen i Silkeborg og blevet til SOSU Østjylland. Dette giver oplagt et helt andet grundlag for opgørelsen, som kun vanskeligt lader sig sammenligne. De angivne resultatmål er således skolens forventede resultater forudsat skolen fortsatte som nu. 24

26 Klare Mål 3: Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år. Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Andel Andel, Århus Socialog Sundhedsskole Århus Socialog Sundhedsskole Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Andel Andel, Resultatmål, andel 9,3 % 7,8 % 7 % 0 % 5,7 % 0 % Tilgang eux 2,1% 0 0 5,0% 4,0 % Tilgang talentspor 0 0 0,6% 5,0 % I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% 5,0% 4 % 7 % 0 % Tilgang talentspor 0,6% 5 % Vurdering af resultaterne Resultatmålet/resultater for 2016 var: 0 % for elever, der var i gang med fag på ekspertniveau, 1,9 % for elever, der er i gang med et fag på højere niveau end det obligatoriske 0 %for antal elever, der er i gang med EUX og 1,7 % for elever, der følger talentspor. Hvad angår elever på ekspertniveau viser ministeriets statistik, at skolen i 2015 havde 9,3 % mod et landsgennemsnit på 7,8. 25

27 EUX for såvel social- og sundhedsuddannelsen som pædagogisk assistentuddannelse blev først mulig fra sommeren Ud af 82 optagne på Grundforløb 1 var 22 EUX-elever, altså ca. 25 % af eleverne på GF1. Eftersom kun elever optaget på GF1 i første omgang havde muligheden for at vælge EUX er der ikke udregnet tal i forhold til alle optagne elever. Det forventes i 2017 at kunne optage ca. samme antal elever til EUX som i sommeren Hvad angår elever der følger talentspor, var der i de to første kvartaler af 2016 ca. 2 % af elever på hovedforløb, som fulgte talentspor. Det ligger lidt over det forventede, men er samtidig ikke imponerende. Det forventes at tallene vil stige fremover. Beskrivelse af indsatser Som det ses af tabellen var EUX og talentspor på SOSU området endnu ikke startet op på opgørelsestidspunktet i august Vilkårene for og betydningen af især Talentspor har givet forløbet en vanskelig start, hvor det var vanskeligt at vejlede eleverne om Talentspor og EUX, idet vilkårene for disse var uklare og til dels ukendte, især hvad angår betydningen i praktikken. Dette er fortsat en udfordring, idet der ikke gives noget formelt incitament til at vælge Talentspor tværtimod går eleven til eksamen på et højere niveau og risikerer dermed lavere karakter, men uden at det fremgår på eksamenspapirerne, at eksamen var taget på Talentspor. Der er altså oplagt noget at arbejde med her for alle parter med relation til Talentspor. Indsatserne for 2017 gentænkes på tværs af organisationen som konsekvens af fusionen med SOSU Silkeborg. Det er en løbende udviklingsopgave, som er i gang. Blandt andet skal der ses på mulighederne for at udbygge de eksisterende talentmentorer, som rekrutterer elever til Talentspor. EUX er fokus for skolens muligheder for at tiltrække de unge, som alternativt ville have valgt en gymnasial uddannelse. Det er så at sige et marked under opbygning. Afdelingen i Silkeborg har ikke haft et EUX hold i 2016, men forventer i den nye SOSU Østjylland at kunne oprette et hold eller gerne to. Afdelingen i Aarhus har i 2016 haft 1 EUX hold på SOSU linjen, og 1 hold på PAU linjen. Indsatsen for at udbrede kendskabet til EUX sker for det første i samarbejde med de øvrige SOSU skoler og for det andet i en kombination af øget synliggørelse på relevante platforme, øget indsats inden for uddannelsesvejledning og øget brug af elevambassadører. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er tilsvarende vanskelige at fastlægge, og kompliceres af, at skolen fra nytårsskiftet er fusioneret med SOSU Silkeborg til SOSU Østjylland. De fastlagte resultatmål er derfor et udtryk for skolens bedste skøn, forudsat skolen fortsatte som nu. 26

28 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instituti on Århus Socialog Sundheds skole Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan færdig - uddan nede færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan færdig - uddan nede færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan færdig - uddan nede færdiguddann ede, landspl an 0,65 0, ,67 0, ,67 0, Vurdering af resultaterne Beskæftigelsesfrekvensen for social- og sundhedsuddannelsen har i gennemsnit ligget stabilt på omkring procent af de nyuddannede (kalenderåret efter dimission fra SOSU Aarhus), med en stabil tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen stiger med alderen desto ældre man er som nyuddannet desto højere erhvervsfrekvens. Sammenholdt med landsgennemsnittet på 72 % ligger skolens dimittender nogle få procentpoint lavere men stadig så tæt på landsgennemsnittet, at det ikke giver anledning til bemærkninger om særlige forhold ud over, at Aarhus er en uddannelsesby, hvor der er uddannelsesalternativer til beskæftigelse. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen vil i høj grad være determineret af det politisk fastsatte serviceniveau i kommunalt og regionalt regi, tilgangen af borgere med behov for støtte og hjælp til omsorgs- og plejeopgaver herunder at antallet af ældre borgere stiger i Aarhusområdet indtil Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede pædagogiske assistenter fra SOSU Aarhus har i gennemsnit ligget ligger mellem 31 og 34 % i de pågældende år. Her er der en tendens til, at dimittender under 25 år har en højere beskæftigelsesprocent end dimittender over 25 år. Beskæftigelsesfrekvensen er lavere end landsgennemsnittet på ca. 45 procent. De primære forklaringer på dette er, at det er relativt nemt at rekruttere især pædagoger til de ledige stillinger i Aarhus-området, samt at der i byens dagsinstitutioner er en rodfæstet kultur og tradition for, at ansætte ungt ikke-uddannet personale, som typisk arbejder et år eller to, inden de påbegynder deres videre uddannelse. Endelig er der grund til at hæfte sig ved, at de pædagogiske assistenter ofte anvender uddannelsen i videreuddannelsesøjemed. Tidligere undersøgelser har vist, at i gennemsnit 23 procent af de dimitterede PA-er i uddannelse, inden der er gået et år, og endnu flere vælger videreuddannelse efter et år eller to år som PA-er. Der er især pædagoguddannelsen, der rekrutterer PA-ene, og PA-ene har en gennemførselsprocent på pædagogstudiet, det fuldt ud matcher de øvrige studerendes gennemførelsesprocent. 27

29 Kommende indsatser Skolen har allerede i dag en række opkvalificerings- og efteruddannelsestilbud der sigter mod, at ledigt SOSU personale, og SOSU personale med gamle uddannelser, kan opnå de ønskede kompetencer og kvalifikationer, der holder dem ajour og opdateret i forhold til de krav og ønsker, der stilles på omsorgs- og plejeområdet. Skolen er selvfølgelig i den forbindelse opmærksom på udviklingen af nye kompetencebehov på det arbejdsmarked, som hører til skolens uddannelser. I 2016 blev der indgået dimensioneringsaftaler, som fra 2017 betød et fald i antal elevpladser til social- og sundhedsuddannelsen og en øgning af elevpladsantallet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. For pædagogisk assistentuddannelse indebar aftalen en halvering af antal elevpladser, ligesom der kom adgangsbegrænsning til GF2 for PA-uddannelsen. Social- og sundhedsuddannelsen er fra 2017 blevet opdelt i to, hvor social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen er to selvstændige uddannelser. Det forventes at have beskæftigelsesfremmende elementer, da der formodentlig vil opstå et opkvalificerings- /efteruddannelsesbehov for SOSU-personale med en ældre udgave af SOSU-uddannelsen. Her vil skolen naturligvis sætte ind med de nødvendige opkvalificerings og efteruddannelsestilbud, der sikrer, at også SOSU-personale med ældre udgaver af SOSU-uddannelsen får mulighed for at opdatere deres viden og kompetencer gennem opkvalificering og videreuddannelse. Med hensyn til den pædagogiske assistentuddannelse har skolen været aktiv på flere fronter. Sammen med de øvrige skoler i regionen har skolen i en rapport haft fokus på de pædagogiske assistenters beskæftigelsesfrekvens og videreuddannelsesfrekvens. Rapporten har dannet udgangspunkt for drøftelser med især de kommunale arbejdsgivere. Skolen ser også et potentiale i at udvide de pædagogiske assistenters arbejdsområde eksempelvis inden for handicapområdet, specialtilbud og skoleområdet. Skolen vil i de kommende år arbejde fortsætte arbejdet med at realisere et praktikpladspotentiale på disse områder. 28

30 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, Århus Social- og Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Resultatmål Elevtrivsel (Generel indikator) 4,1 4,0 4,1 Trivsel i praktik 4,4 4,1 4,4 Vurdering af resultaterne ETU resultaterne for 2015 ligger som helhed på 4,1, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, mens trivslen i praktikken med 4,4, ligger en del over landsgennemsnittet på 4,1. Områder som vurdering af egen indsats og motivation samt velbefindende har en score på 4,4, læringsmiljø og vurdering af egne evner en score på 4,1, mens indikatoren for fysiske rammer igen i år scorer lavt, nemlig 3,7, et niveau, der afspejles i tallene på. Som ofte før kunne eleverne godt ønske sig endnu mere feedback, både på konkrete opgaver og på egen indsats i undervisningen og i forhold til at nå fagets mål. Skolen flyttede i sommeren 2015 ind i ny skole med gode faciliteter, herunder gode muligheder for at finde plads til gruppearbejde m.m., hvilket altså ikke forhindrer en lav score på dette område. Skolen har haft problemer med og kampagner i forhold til rygning og oprydning og der har også i perioder været mange klasser inde på skolen. Men de fysiske rammer vil være et indsatsområde, som skolen fortsat vil tage fat på, ligesom også læringsmiljøet i kraft af indsatsen i forhold til fælles pædagogisk didaktisk grundlag skal prioriteres. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2017 er vanskelige at fastsætte, da skolen er fusioneret med SOSU Silkeborg. Da begge skolers resultater ligger en smule over landsgennemsnittet ligger resultatmålene for 2017 også lidt over landsgennemsnittet. 29