TT-system, mindre installationer og boliger.

Transkript

1 TT-system, mindre installationer og boliger. -T

2 Indhold Læsevejledning Indledning og standardisering Lovgivningen Beregninger i elektriske installationer Beregning af impedanser Anvendelsesområde Grundlæggende principper Udførelse og verifikation af elektriske installationer Formål, forsyning og opbygning Systemjording i mindre installationer og boliger, TT-system Kompatibilitet Driftsikkerhed International elektroteknisk ordbog Beskyttelse mod elektrisk stød Generelle krav Automatisk afbrydelse af forsyningen... 9 Fejlbeskyttelse Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Udførelse af beskyttende potentialudligning Overbelastningsbeskyttelse % reglen Spændingsfald Kortslutningsbeskyttelse Supplerende beskyttelse Identifikation af ledere... 8 Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Område med bad eller bruser Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af elektrisk materiel Svømmebassiner og springvand Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af elektrisk materiel Rum og kabiner med saunaovne december 017 Side af 145.

3 Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af materiel Campingpladser og lignende områder Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af materiel Lystbådehavne og lignende områder Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af materiel Lysinstallationer for ekstra lav spænding Udførsel af lysinstallation for ekstra lav spænding Campingvogne og autocampere Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af materiel Varmekabler og integrerede varmesystemer Beskyttelse mod elektrisk stød Valg og installation af materiel Boliginstallation Stikkontakter Installationsstikforbindelser Bygningsreglementets krav til installationer i boliger Særlige krav til lægmandstavler, DS/EN Placering af måler og gruppetavler Fællesregulativet Eftersyn ved bolighandel Bilag Bilag 1, vekselstrømsmodstand december 017 Side 3 af 145.

4 Læsevejledning. Læsevejledning. I det følgende vil der bliver refereret til: - Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) som elsikkerhedsloven. - Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer som bekendtgørelse Den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard som DS håndbog 183:åååå som håndbog Et kapitel nr. (kap. xx) eller et punkt i et kapitel (pkt. yy) i håndbog 183. F.eks. vil: - kap. 5 referere til hele standarden DS/HD :åååå (SIK). - pkt referere til pkt i DS/HD :åååå (SIK). - Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 6A, 6B, 6C og 8 som SB6, SB6A, SB6B, SB6C og SB8. - Fællesregulativet 017 som FR17. Det forudsættes at læseren har adgang til ovennævnte dokumenter. Elsikkerhedsloven og bekendtgørelse 108 kan findes på samt på en hjemmeside oprettet af Sikkerhedsstyrelsen for at give overblik over elsikkerhedsloven, bekendtgørelser, standarder og vejledninger omkring elektriske installationer, elektriske anlæg og elektrisk materiel på Sikkerhedsstyrelsens område. Håndbog 183 kan købes hos Dansk Standard, både som papirudgave og elektronisk adgang. Anneks B i kap. 1 angiver definitioner, vejledning og forklaringer til udvalgte termer anvendt i håndbog 183. På kan man finde yderligere definitioner, det er planen at også de danske betegnelser skal findes på hjemmesiden. I dette dokument er. udgave, 017 af DS håndbog 183 anvendt. december 017 Side 4 af 145.

5 Indledning og standardisering. Indledning og standardisering. I 1993 blev Stærkstrømsreglementet afdeling B, afsnit 6, 7, 7A, 8, 8A, 10 og 11, med en overgangsordning, afløst af Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer I 001 blev Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer 1993 afløst af en opdateret udgave, Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, 1. udgave (SB6). 1. udgave kunne give anledning til at formode at der ville komme opdaterede udgaver af SB6, dette har ikke være muligt. I forhold til Stærkstrømsreglementet byggede Stærkstrømsbekendtgørelsen i større grad på internationale standarder, hovedsagelig publikationer i 364-serien fra IEC og harmoniseringsdokumenter i HD 384-serien fra CENELEC. Dette kan ses på kapitel opbygningen i SB6. Hvorfor har IEC og CENELEC indflydelse på hvordan vi skal udføre vore elektriske installationer i Danmark? Med hensyn til sikkerheden omkring elektriske installationer (og andet) findes der et internationalt arbejde sted. I den elektriske verden findes på verdensplan IEC, International Electrotechnical Commission. I EU og EFTA findes CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization. I hvert medlemsland findes der en national standardiseringsorganisation, i Danmark er det Dansk Standard (DS) der varetager denne funktion, herudover er de mest kendt nok DIN (Deutsches Institut für Normung e.v.) og BSI (British Standards Institution). Da DS varetager mange forskellige områder, findes der udvalg under DS der hver især er specialiseret inden for deres område. Disse udvalg kaldes S-udvalg. Det S-udvalg der behandler sikkerhedsregler for udførelse af elektriske installationer, der forsynes ved nominelle spændinger til og med 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding samt grundlæggende sikkerhedsregler for benyttelse af elektricitet er S-564 Elektriske installationer og beskyttelse mod elektrisk stød. Derudover er udvalget ansvarlig for implementeringen af de udgivne europæiske standarder og harmoniseringsdokumenter på området, idet varetagelsen af de nationale sikkerhedsregler er Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde. Således fungerer udvalget som koordineringsgruppe mellem standarder og de lovgivningsbestemte sikkerhedsregler varetaget af Sikkerhedsstyrelsen. Udvalget har desuden til formål at fungere som ERFA-gruppe i sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende elektriske installationer. I de nationale udvalg sidder der medlemmer fra: Erhvervslivet o Producenter o Rådgivere o Distributører af elektrisk udstyr december 017 Side 5 af 145.

6 Indledning og standardisering. Interesseorganisationer o Dansk el-forbund o Tekniq Forsknings- og uddannelsesinstitutioner o Undervisere Myndigheder o Sikkerhedsstyrelsen Udvalgets opgave vil typisk være at afklare den danske holdning til et europæisk eller internationalt forslag om en ny standard, og eventuelt selv komme med forslag til indholdet. Udvalget kan dog også have til opgave at udvikle en national standard, som altså kun vil gælde i landet (f.eks. Danmark). Når forslaget til en standard er færdigt, sendes det til offentlig høring og udvalget tager stilling til eventuelle indsigelser. Når standarden er godkendt offentliggøres den, herefter kan den købes hos Dansk Standard. De nationale standardiseringsorganisationer er repræsenteret i de europæiske standardiseringsorganisationer: CEN, European Committee for Standardization CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization ESTI, European Telecommunications Standards Institute Her har medlemslandene stemmer efter deres størrelser. Internationalt er de nationale standardiseringsorganisationer repræsenteret i: ISO, International Organisation for Standardization IEC, International Electrotechnical Commission Her har hvert medlemsland én stemme. Som tidligere nævnte behandler IEC og CENELEC det elektriske område. ESTI behandler telekommunikation og ISO og CEN behandler øvrigt. I visse tilfælde foregår der et sammenarbejde på tværs af f.eks. ISO og IEC, da ikke alle områder/emner kan deles skarpt op i elektrisk / ikke elektrisk. Alle standarder skal granskes efter en årrække og revideres, hvis der er behov for det. Standarder, der ikke længere er relevante, ophæves. Visse standarder har en meget lang levetid, f.eks. er DS/HD :008 vedtaget i IEC i 005 og i CENELC i 008. Kap er den standard der angiver gyldighedsområde samt de grundlæggende principper. Her sker der ikke store ændringer og det kan ses at den for øjeblikket har fungeret i 9 år i Danmark. Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 00 og har således en forventet levetid på 15 år. Andre standarder har kortere levetid pga. den tekniske udvikling, DS/HD december 017 Side 6 af 145.

7 Indledning og standardisering. 7:016 "Bestemmelser for særlige installationer eller områder Forsyning af elektriske motorkøretøjer" er fra 016 og afløste den forrige udgave fra 01. Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 018 og har således en forventet levetid på 4 år. Dette korte tidsrum da der for øjeblikket sker en stor udvikling inden for området elektriske motorkøretøjer. Når en ny udgave af en standard vedtages, angives der i forordet hvornår den senest skal implementeres i de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC (dop), samt hvornår de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC skal have tilbagetrukket konfliktende standarder (dow). Eksempel 1, forord med implementerings- og tilbagetrækningsdato for standarden HD :016. Eksempel 1 viser hvordan implementeringsdato og tilbagetrækningsdato angives for standarden DS/HD :016. Det kan i dette eksempel ses at der er et overlap på to et halv år. I dette tidsrum vil det være tilladt at udføre den elektriske installation efter begge standarder (der må dog ikke plukkes/blandes). december 017 Side 7 af 145.

8 Indledning og standardisering. Normalt vil man i standardiseringen inden for det elektriske område køre parallelt imellem IEC og CENELEC, således at der kun er en standard at forholde sig til. Dog er det således at man i CENELEC tilrettet den internationale standard fra IEC, betegnelsen ændres så fra f.eks. IEC :015 til HD :016. HD angiver at man har modificeret (tilrettet) den internationale standard til det europæiske område. Disse modifikationer angives i HD'en med en lodret streg i venstre margen. De enkelte lande indenfor Europa kan have nationale regler der afviger fra standarden, disse angives i standardens annex A, ZA og ZB. I Danmark navngives standarden med DS f.eks. DS/HD :016, denne vil være identisk med HD'en (HD :016). Herudover har man i Danmark udgivet en speciel udgave af standarderne benævnt med (SIK) efterfølgende (DS/HD :016 (SIK)). Disse standarder er på dansk uden markering i venstre side samt uden annex A, ZA og ZB. Teksten i disse standarder er identiske med teksten i HD'en. Man har dog ikke medtaget forordet til de enkelte standarder i håndbog 183, hvilket betyder at man ikke kan se dop og dow for standarderne, ej heller i hvilken periode det er tilladt at benytte begge versioner af en standard. I forordet til håndbog 183 står der bl.a.: "Man kan kontakte Dansk Standard og tilmelde sig overvågning af standarderne, som installationsbekendtgørelsen refererer til. Dermed får man løbende besked, når der sker forandringer i forbindelse med standarderne, fx udgivelse af tillæg, rettelsesblade, samt når en standard er blevet erstattet, eller dens overgangsperiode er udløbet. Kontakt Dansk Standard på dssalg@ds.dk eller tlf " Man kan således få besked når der kommer en ny udgave af en standard, det kræver blot at man kontakter DS eller tilmelder sig på DS's webshop, Tilmelding på DS's webshop er dog en langsommelig affære idet mig skal ind og vælge alle 40 standarder (+ nye) hver for sig. Står man i en aktuel situation og overvejer om man kan bruge en ældre standard, er det muligt at finde ud af dette, ved at gå ind på DS's webshop. Skal man f.eks. lave et solcelleanlæg og ikke er sikker på om det er tilladt at anvende den gamle udgave af standarden (DS/HD :005+Corr:006 (SIK)) er fremgangsmåden: 1. Gå ind på DS's webshop, Søg efter " " 3. Find den version der har (SIK) med i betegnelsen, her vil det være DS/HD :016 (SIK) 4. Vælg "preview" 5. Blad frem til det "Europæiske forord" (her er det på 8. side) 6. Her findes dow, i dette tilfælde Den gamle standard, DS/HD :005+Corr:006 (SIK), må anvendes indtil den 8. april 019 parallelt med den nye DS/HD :016 (SIK). På side i håndbog 183 kan det ses hvilke standarder er er taget med i en ny udgave december 017 Side 8 af 145.

9 Indledning og standardisering. og hvilke nye standarder der er medtaget, se figur 1. Figur 1, udklip fra håndbog 183, med angivelse af ændrede og nye standarder i håndbogen. SB6 bygger på standarder fra 90'erne, så det har længe været et ønske om at få den opdateret, det er til dels sket med SB6A. Med udgivelse af bekendtgørelse 108 har man sikret en løbende opdatering af installationsbekendtgørelsen i Danmark, idet den henviser til gældende standarder. december 017 Side 9 af 145.

10 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Grundlæggende er håndbog 183 og SB6 opbygget på samme måde, idet SB6 bygger på tidligere udgaver af HD serien. Der har dog i SB6 været tilføjet nogle særlige danske regler og bestemmelser. Disse kan ikke alle genfindes i DS/HD serien. SB6 kapitel 6, drift og vedligeholdelse af installationer og dele af SB6 del 8 er erstattet af bekendtgørelsen 108. F.eks. kravet i SB om antal af stikkontakter i boliger. SB6 kapitel 63, arbejde på eller nær ved elektriske installationer er erstattet af DS/EN 50110, arbejde på eller nær ved elektriske installationer. Bemærk at titlerne er identiske, dette da SB6 kapitel 63 byggede på en tidligere udgave af DS/EN Dele af SB6 del 8 er erstatte af nye standarder i DS/HD serien, f.eks. er SB6 kapitel 80 i det store og hele dække af pkt. 51. og SB6 kapitel 804 er dækket af kap I SB6 del 8 findes der desuden en del bestemmelser der intet har at gøre med el-sikkerheden, her forventes det at disse bestemmelser vil være at finde i en kommende udgave af bygningsreglementet (BR). F.eks. stiller SB krav om trykkontakter i de enkelte lejligheder for tænding af trappelys, dette krav kan ikke genfindes i håndbog 183 eller bekendtgørelsen 108, da det ikke har nogen el-sikkerhedsmæssig betydning. december 017 Side 10 af 145.

11 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Overordnet Grundlæggende principper, Del 1 Vurdering af generelle egenskaber Del 3 Definitioner Del Metoder Beskyttelse af sikkerhedsgrunde Del 4 Beskyttelse mod elektrisk stød Kap. 41 Kapitel 41, 47 og 48 Beskyttelse mod termiske påvirkninger Kap. 4 Kapitel 4 Beskyttelse mod overstrøm Kap. 43 Kapitel 43 Beskyttelse af lavspændingsinstallationer mod midlertidige overspændinger forårsaget af jordfejl i højspændingssystemet og fejl i lavspændingssystemer Beskyttelse mod underspændinger Kap. 44 Kap. 445 Kapitel 4 Kapitel 45 Beskyttelse mod transiente overspændinger Kap. 443 Kapitel 43 af atmosfærisk oprin- delse og koblingsoverspændinger Beskyttelse mod spændingsforstyrrelser Kap. 444 Kapitel 44 og elektromagnetiske forstyr- relser Adskillelse og kobling Kap. 446 Kapitel 46 Valg og installation Valg og installation af elektrisk materiel Del 5 Fælles regler Kap. 51 Kapitel 51 Ledningssystemer Kap. 5 Kapitel 5 Koblingsudstyr Kap. 53 Udstyr til beskyttelse mod overspændinger Pkt. 534 Kapitel 53 Udstyr til adskillelse og afbrydelse Kap. 537 Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Kap. 54 Kapitel 54 Andet materiel Kap. 55 Lavspændingsgeneratoranlæg Pkt. 551 Hjælpekredse Kap. 557 Kapitel 55 Belysningsarmaturer og belysningsinstallationer Kap. 559 Nødforsyning Kap. 56 Kapitel 56 Verifikation Del 6 december 017 Side 11 af 145.

12 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Krav til særlige installationer eller områder Krav til særlige installationer eller Del 7 områder Områder med bad eller bruser Kap. 701 Kapitel 701 Svømmebassiner og springvand Kap. 70 Kapitel 70 Rum og kabiner med saunaovne Kap. 703 Kapitel 703 Installationer på bygge- og Kap. 704 Kapitel 704 Nedrivningspladser Landbrug og gartneri Kap. 705 Kapitel 705 Ledende rum med begrænset bevægelsesfrihed Kap. 706 Kapitel 706 Campingpladser og lignende områder Kap. 708 Kapitel 708 Lystbådehavne og lignende områder Kap. 709 Kapitel 709 Medicinske områder Kap. 710 SB6A 710* Udstillinger, shows og stande Kap. 711 Kapitel 711 Solcellesystemer. Kap. 71 SB6A 71 Møbler Kap. 713 Kapitel 713 Udvendige belysningsinstallationer Kap. 714 Kapitel 714 Lysinstallationer for ekstra lav spænding Kap. 715 Kapitel 715 Mobile eller transportable enheder Kap. 717 SB6A 717 Fællesfaciliteter og arbejdspladser Kap. 718 Kapitel 804 Elektriske installationer campingvogne Kap. 71 Kapitel 708 og autocampere Forsyning af elektriske køretøjer Kap. 7 Nyt Adgangsveje til drift eller vedligeholdelse Kap. 79 Kapitel 813 Enheder på land til elektrisk landtilslutning Kap. 730 Nyt af fartøjer til indre vandveje Midlertidige elektriske installationer i Kap. 740 SB6A 740 opbygninger, forlystelsesindretninger og boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser Varmekabler og integrerede varmesystemer Kap. 753 Kapitel 807 *SB6A 710 blev i første omgang udgivet som en bekendtgørelse, men blev den 1. juli 008 trukket tilbage som bekendtgørelse. Hvorefter den havde status af standard der kunne følges. december 017 Side 1 af 145.

13 Lovgivningen. Lovgivningen. Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) trådte i kraft 1. januar 016, i 3 hedder det: "Elektriske anlæg og elektriske installationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom." Da det ikke, for alle, lige er til at gennemskue hvordan en sikker elektrisk installation udføres, hedder det bl.a. i 5: "Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer" Dette har Erhvervs- og vækstministeren gjort ved bekendtgørelse nr. 108 af 1/7/016 "Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer". Bekendtgørelse 108 anvendelsesområde er angivet i dennes 1 "Denne bekendtgørelse gælder for udførelse og drift af elektriske installationer fra 0 V a.c. eller 0 V d.c. til og med 1000 V a.c. eller 1500 V d.c." I bekendtgørelse 108 kapitel, 3-4 angives det at sikkerhedskravet i elsikkerhedsloven kan opfyldes ved at anvende den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard (DS) som DS håndbog 183. Ønsker man ikke at følge standardserien på et eller flere punkter, giver bekendtgørelse 108 mulighed for at afvige, blot man dokumenterer hvordan man har opfyldt sikkerhedskravet på anden måde. I bekendtgørelse 108 angives de generelle sikkerhedskrav for at opfylde elsikkerhedsloven i kapitel 3, Disse generelle sikkerhedskrav er i betydningen identiske med pkt Dette da man også ønsker at de elektriske installationer der ikke udføres efter håndbog 183, udføres sikkerhedsmæssigt i orden. I de følgende afsnit er det fremhævet hvor bekendtgørelse 108 afviger fra eller har indskærpelser i forhold til håndbog 183. "Andre installationer, som ikke har forbindelse eller tilknytning til den elektriske installation, skal være adskilt fra den elektriske installation på en sådan måde, at det er muligt at arbejde på dem uden at foretage indgreb i den elektriske installation." Det er denne der angiver at elektriske bygningsinstallationer (autorisationskrævende elektriske installationer) og maskininstallationer (elektriske installationer på maskiner f.eks. efter DS/EN ) samt telefon- og datainstallationer ikke må blandes. Samme bestemmelse var tilstede i SB6, den kunne findes i SB : "Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation." december 017 Side 13 af 145.

14 Lovgivningen. Maskin-, telefon- og datainstallationer skal oplægges således at man kan vedligeholde disse installationer uden at skulle gøre indgreb (f.eks. skubbe til) bygningsinstallationen. Dette kan bl.a. opnås ved at placere de forskellige installationer i hver deres fremføringsvej eller ved at opdele en fremføringsvej, f.eks. med skillevægge. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. til Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. giver eksempler på fremføring af bygnings- og maskininstallationer. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er a angivet til De, der er intet lovkrav om denne min. afstand, men den vil forhindre varmepåvirkning immelem de to installationer. Ved en oplægning som vist i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. skal der tages hensyn til gensidig varmepåvirkning. Maskininstallation L=? Bygningsinstallation Figur, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. a D e Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 3, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 4, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Bemærk ligeledes at der heller ikke er tilladt at placere andet end elektrisk udstyr der f.eks. forhindrer adgang til, varmeafgivelse eller vedligeholdelse af en elektrisk installation, det er 3 og 4 der her er tale om. december 017 Side 14 af 145.

15 Lovgivningen. Figur 5, VVS installation der forhindrer adgang til klemkasse med hovedledning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser et eksempel på VVS installationer der er udført efter at den elektriske installation er udført, her forhindrer rørføringen at låget på klemkassen kan nedtages. Denne udførsel af VVS installatøren vil være et brud på 4 og var også ulovligt i følgende tidligere bestemmelser (bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6). 5 angiver at en elektrisk installation ikke bliver ulovlig pga. en ændring i installationsbestemmelserne. Men ændringer på en bestående elektrisk installation skal følge de regler der gælder på det tidspunkt hvor ændringen foretages. Skulle et område skifte anvendelse, skal den elektrisk evt. ændres således at den opfylder de krav som anvendelsen af området ville kræve ved en ny elektrisk installation, her det 6 der gælder. Hvor landene omkring os anvender et forsyningssystem der er udført som TN-system, anvender vi i Danmark som hovedregel TT-system. 7 angiver hvornår det er tilladt at anvende TN-system i Danmark. 9 omhandler installation af tavler, her angives det at der skal være mindst en meter fri plads foran tavler hvis bredde eller højde overstiger en meter, dette er en skærpelse af de 0,7 meter der tidligere var gældende i henhold til SB stiller krav om en nødafbryder hvor der er behov. 35 angiver krav om supplerende beskyttelse med RCD. I håndbog 183 findes dette i pkt I. udgave af håndbog 183 er de danske afvigelser fra bekendtgørelse 108 til håndbog 183 anført i starten af bind 1 og, med afsnitsbetegnelse "Danske afvigelser." Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser en dansk afvigelse til pkt. 311, der omhandler fastlæggelse af det maksimale behov i en elektrisk installation. Da disse 'er (56 og 57) fra bekendtgørelse 108 kun vedrører elektriske installationer i boliger, er dette markeret med teksten "Denne bestemmelse gælder kun for boliger" i venstre kolonne. december 017 Side 15 af 145.

16 Lovgivningen. I håndbog 183 er det med blå skriftfarve markeret, i hvilke punkter en afvigelse skal inkluderes, fx er pkt. 311 på side 9 i bind 1 markeret med blå skrift: "311 Største behov og samtidighed". På side 11 i afsnittet Danske afvigelser kan man da læse den danske afvigelse, der hører til pkt Figur 6, eksempel på danske afvigelse. december 017 Side 16 af 145.

17 Beregninger i elektriske installationer. Beregninger i elektriske installationer. Når man skal udføre beregninger i elektriske installationer er det vigtigt at forstå strømmens vej. -T Figur 7, udsnit af en elektrisk installation tilsluttet et elektrisk anlæg. Figur 7 viser et udsnit af en elektrisk installation forbundet til et elektrisk anlæg. Fra transformeren, -T, føres fire ledninger/kabler internt inde i transformerstationen til tavle -A0. I tavle -A0 er der typisk placeret sikringslister for NH sikringer. Fra tavle -A0 føres fire-leder kabler (L 1, L, L 3 og N) ud til kabelskabe, bl.a. -A0., også kaldet gravstene. I kabelskabene tilsluttes den elektriske installations stikledning. Det er her skillelinien imellem elektriske anlæg og elektriske installationer går. Antallet af afgange (stikledninger) i et kabelskab variere afhængig af netselskab og område. Figur 8 og figur 9 viser eksempler på kabelskabe. december 017 Side 17 af 145.

18 Beregninger i elektriske installationer. Figur 8, kabelskab med afgange for stikledninger og tre kabler i forsyningen. Figur 9, kabelskab med 5 afgange for stikledninger og et kabel i forsyningen, endepunkt. Fra kabelskabet går stikledningen ind til den elektriske installations første tavle -A1. Betegnelsen første tavle skal i mange tilfælde læses som eneste tavle. Det vil i de fleste tilfælde kunne betale sig at tegne et ækvivalentdiagram, når der skal udføres elektriske beregninger. I ækvivalentdiagrammet konverteres generatorer, transformere og kabler til impedanser bestående af ohmske modstande og spoler (induktive reaktanser). Ækvivalentdiagrammet er en model for hvordan virkeligheden kan ses rent elektroteknisk/matematisk. Når man har tegnet sit ækvivalentdiagram og fundet strømmens vej i den, kan ohms lov benyttes til at udregne bl.a. kortslutningsstrømme. december 017 Side 18 af 145.

19 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 10, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram. Øverst i figur 10 er tegningen i figur 7 reduceret til at vise en afgang fra transformerstationen (forsyningsledningen). Herfra udgår der, i kabelskab -A0., en stikledning til en elektrisk installation. I den elektriske installation er der vist en gruppeledning med tilslutningsdåse, tilledning og belastning. Nederst i figur 10 er der vist et ækvivalentdiagram for det elektriske kredsløb. Yderst til venstre er der placeret tre generatorer i stjerneforbindelse, med en fasespændingen, E f = 30 V, hvilket giver os den spænding vi normalt anvender ved mindre installationer og boliger i Danmark, nemlig 3x30/400 V. Disse tre generatorer symbolisere vores spændingskilde. Da generatorerne i Danmark er placeret spredt rundt omkring i landet, samt udlandet (bl.a. Norge, Sverige og Tyskland), vil der imellem generatorerne og de transformerstationer der leverer 3x30/400 V være forbindelse via højspændingsledninger (både luftledninger og jordkabler) og transformere. Ved hjælp af elektrotekniske formler (Thevenin's regel 1 ) kan disse generatorer og forbindelser repræsenteres ved en elektromotorisk kraft, E f, og en impedans, Z net, her vist ved to komponenter R net og X net. I mange tilfælde vil de transformere der leverer 3x30/400 V til vore elektriske installationer blive forsynet med 3x10 kv, i visse områder af Danmark anvendes der også 3x0 eller 3x30 kv. Uanset den primære spænding på transformeren, kan impedansen i transformeren repræsenteres ved hjælp af R tr og X tr. 1 Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft og en serieforbundet indre modstand. december 017 Side 19 af 145.

20 Beregninger i elektriske installationer. Alle kabler vil have en ohmsk modstand, R kabel, og en induktiv reaktans, X kabel. På ækvivalentskemaet i figur 10 udgøres: - Forsyningsledningerne af R FL og X FL. - Stikledningen af R SL og X SL. - Gruppeledningen af R GL og X GL. - Tilledningen af R TL og X TL. Overgangsmodstandene for jordforbindelserne, jordelektroderne, i henholdsvis transformerstationen og den elektriske installation er vist ved R E og R j. Når forsyningen til den elektriske installation sker fra et kabelskab kan det elektriske kredsløb, og hermed ækvivalentskemaet, fra figur 10 reduceres som vist i figur 11, idet netselskabet giver oplysninger om kortslutningsniveauet i kabelskabet. -T Figur 11, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram, tilsluttet i et kabelskab. I Fællesregulativet 017 (FR17), udgivet af Dansk Energi, angives kortslutningsniveauet i et kabelskab til en maksimalt kortslutningsstrøm på 16 ka ved cos φ = 0,3, for en trefaset kortslutning i kabelskabet og en minimal kortslutningsstrøm på 5 gange stikledningssikringens mærkestrøm ved cos φ = 1,0, for en fase-nul kortslutning i kabelskabet. Der angives to værdier, en maksimal og en minimal kortslutningsstrøm. Dette da: - Der er forskellige impedanser i lavspændingsforsyningskablerne, afhængigt om den elektriske installations tilslutningssted er placeret tæt på eller langt fra transformerstationen. - Størrelsen på den transformer der er placeret i transformerstationen. - Der kan forekomme ændringer/omlægninger i forsyningsnettet, i visse tilfælde kan den elektriske installation blive forsynet fra et transportabelt generatoranlæg, ved december 017 Side 0 af 145.

21 Beregninger i elektriske installationer. arbejde i transformerstationen. I dette tilfælde vil der være et lavt kortslutningsniveau. Disse værdier kan dog ikke altid benyttes uden videre. Hvis de aktuelle kortslutningsniveauer afviger fra ovenstående, skal den autoriserede elinstallatør virksomhed (f.eks. den faglig ansvarlige) indhente oplysningerne hos netselskabet. Specielt skal man være opmærksom på at Radius Elnet (tidligere DONG Energy Eldistribution A/S) (Frederiksberg og city) og Helsingør Forsyning Elnet anvender maskenet i en vis udstrækning, hvilket betyder at der her altid skal indhentes oplysninger vedr. kortslutningsniveauet. Beregning af impedanser. Ud fra kortslutningsniveauet i kabelskabet kan den foranliggende impedans, R net og X net, beregnes. Formel 1 viser beregning af R net og X net. Z R net U f = I K = Z cosϕ net net net Xnet = Znet Rnet Formel 1, beregning af netimpedans. Da både kortslutningsbeskyttelse og fejlbeskyttelse skal være opfyldt under alle forhold, undersøger man grænsetilfældene. Til dette formål beregnes nettes impedans både ved største og mindste kortslutningsniveau i kabelskabet (ks). Eksempel, beregning af netimpedans, foran et kabelskab: En stikledning tilsluttes i et kabelskab, der isættes stikledningssikringer på 35 A. I K.max. ks = 16 ka U f 30 Znet.min = = = 14, 38 mω 3 I K.max. ks R = Z cos ϕ = 14, , 3 = 4, 31 mω net.min net.min net.max net.min net.min net.min X = Z R = 14, 38 4, 31 = 13, 71 mω I K.min. ks n. SLS Z R net.max = 5 I = 5 35 = 175 A U = I f K.min. ks net.max net.max net.min 30 = = 1314 mω = Z cos ϕ = , 0 = 1314 mω X = Z R = = 0, 0 mω net.maxn net.max net.max Formel, eksempel på beregning af netimpedans. december 017 Side 1 af 145.

22 Beregninger i elektriske installationer. I ovenstående eksempel, formel, kan det ses at det ikke er nødvendig at beregne X net.max idet den bliver 0 Ω når netimpedansen er overvejende ohmsk (cos φ = 1,0), som det hedder i FR17. Kabelfabrikanterne fremstiller deres kabler, således at den ohmske modstande i kablerne er i overensstemmelse med standarden EN 60 8, der angiver den ohmske modstand ved 0 C. Tabel med ohmske modstande er gengivet i bilag 1. Ligesom for nettes impedans, skal der også for kablernes vedkommende beregnes største og mindste impedanser, således at både de største og mindste kortslutningsstrømme kan beregnes i den elektriske installation. Når der skal beregnes en maksimal kortslutningsstrøm anvendes den ohmske modstand for kolde kabler, 0 C. Den maksimale kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation kobles ind med kolde kabler, f.eks. efter en reparation i en el-tavle, det forudsættes at reparationen har strakt sig over et sådant tidsrum at evt. opvarmede kabler er afkølede, og der er en kortslutning imellem de tre faser. Eksempelvis kunne elektrikeren have glemt noget værktøj i el-tavlen ved reparationen. Når der skal beregnes mindste kortslutningsstrøm, forventes det at kablerne er driftsvarme ved starten af kortslutningen, 70/90 C. Den mindste kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation har været i drift i et stykke tid, således at kablerne er blevet drift varme (der er opnået termisk ligevægt), og der herefter sker en kortslutning imellem en fase og nul eller PE-lederen. Eksempelvis beskadiger en truck et kabel tæt ved en brugsgenstand. Under kortslutningsforløb opvarmes lederne fra den normale driftstemperatur til en kortslutningstemperaturen på 160/50 C. For at kompensere for den højere temperatur af lederne under kortslutning og deraf følgende stigning i den ohmske modstand, angiver den tekniske rapport DS/CLC/TR hvilken faktor den ohmske modstand skal ganges med. Den tekniske rapport anvender følgende formel til at beregne faktorerne: ρ = ρ Θ + α ( Θ ) hvor Θ er lederen temperatur. I Danmark er det alment accepteret at faktoren 1,5 anvendes. For reaktanser, X, kan man anvende 0, 08 Ω/km for alle kabler, reaktansen opvarmes ikke. Eksempel, beregning af kabelimpedanser, for en stikledning, se formel 3: Stikledning 4X6 mm NOIKLX, længde 14 m. 3 R = l r = 14 3, = 43, 1 mω SL.min SL SL 3 R = l 1, 5 r = 14 1, 5 3, = 64, 7 mω SL.max SL SL 3 X = l x = 14 0, = 11, mω SL SL SL Formel 3, beregning af kabelimpedans. december 017 Side af 145.

23 Beregninger i elektriske installationer. min net.min SL.min min net.min SL.min 3 ( ) 3 ( ) ( ) ( ) Σ R = R + R = 4,31+ 43,1 10 = 47, 4 mω Σ X = X + X = 13,71+ 1,1 10 = 14,83 mω 3 max net.max SL.max , m Σ R = R + R = + = Ω 3 max net.max SL.max 0, 0 1,1 10, 4 m Σ X = X + X = + = Ω I I K.max. A1 K.min. A1 = U f 30 = = Σ R +Σ X + ( ) 3 min min 47, 4 14,83 10 U f 30 = = = Σ R +Σ X + ( ) 3 max max 1444, 4 10 Formel 4, beregning af kortslutningsstrømme i hovedtavle -A1. 4,63 ka 159,3 A december 017 Side 3 af 145.

24 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :008 (SIK). Anvendelsesområde. Pkt. 11 angiver anvendelsesområdet for håndbog 183. Sammenlignes pkt med SB6 11.1, ses en udvidelse af eksempler på anvendelsesområder med: j) udendørs belysningsinstallationer og lignende installationer k) medicinske områder l) mobile eller transportable enheder m) solcellesystemer n) lavspændingsgeneratoranlæg Det angives ikke længere at andre danske myndigheder kan stille yderligere krav. Som f.eks.: - Arbejdstilsynet - Beredskabsmyndighederne - Bygningsmyndighederne - Sundhedsmyndighederne - Veterinærmyndighederne Dette betyder ikke at disse, eller andre, myndigheder ikke kan stille yderligere krav. I forholde til SB har pkt en udvidelse på: j) visse dele i elevatorinstallationer k) elektrisk udstyr i maskiner Da disse emner behandles i andre standarder under andre direktiver. Grundlæggende principper. Pkt. 13 angiver de grundlæggende principper for elektriske installationer, der er her ingen detaljerede krav, idet man ikke ønsker regelmæssige ændringer, i dette overordnede afsnit, på grund af den tekniske udvikling. Det der tidligere hed beskyttelse mod direkte berøring hedder nu grundbeskyttelse og det der hed beskyttelse mod indirekte berøring hedder nu fejlbeskyttelse. Grundbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens spændingsførende dele under normale forhold. Fejlbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens udsatte ledende dele under unormale forhold (fejl på installationen). Udførelse og verifikation af elektriske installationer. Pkt angiver nu at materialeproducentens anvisninger skal følges. Det skulle de sikkert også tidligere. Afprøvning før idriftsætning hedder nu verifikation. Verifikationen er nu opdelt i en indledende verifikation, pkt. 134., der skal udføres og en periodisk verifikation der anbefales at udføre, pkt december 017 Side 4 af 145.

25 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :008 (SIK). Formål, forsyning og opbygning. I forhold til SB6 kapitel 31 har pkt. 31 også systemjordinger med flere strømkilder med. Der er i de senere år kommet elektriske anlæg der kan forsyne den elektriske installation fra forskellige forsyningspunkter. Er man her ikke omhyggelig med hvordan de enkelte strømkilder jordforbindes, kan der opstå elektromagnetiske forstyrrelser (EMI). Da jævnstrøms anlæg har fået en renæssance, er der også medtaget typer af systemjordinger for disse. Jævnstrømsanlæg anvendes specielt i områder / lande hvor det elektriske anlæg ikke er så udbygget og sammenhængende som i vores del af verden. Et jævnstrømsanlæg kan f.eks. bestå af en kombination af vindmøller, solceller og batteri, i visse tilfælde vil der ikke være det store forbrug på systemet, dvs. ingen industri, se figur 1. Figur 1, jævnstrømsanlæg der ikke er beregnet til tilslutning i det offentlige net. Systemjording i mindre installationer og boliger, TT-system. I Danmark forsynes de fleste elektriske installationer fra offentlige elektriske anlæg. Tilslutningspunktet for mindre elektriske installationer og boliger vil i mange tilfælde være i et kabelskab og i sjældne tilfælde luftledninger. Der anvendes for det meste TT-systemjording. Dette hæfte omhandler TT-systemjording, øvrige systemjordinger vil ikke blive omtalt. december 017 Side 5 af 145.

26 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :008 (SIK). I TT-systemet er nulpunktet i forsyningssystemet forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhængige af forsyningssystemets jordelektroder, se ffigur 13 og figur 14. Figur 13, forbindelse af stikledning og jordingsleder i første tavle. På figur 13 ses jordelektroden i transformerstationen ikke. De to T'er i TT-systemjording står for hvordan der er opnået jordforbindelse. Det første T står for forsyningssystemets driftsmæssige jordforbindelse På figur 14 angiver R E overgangsmodstanden for den driftsmæssige jordforbindelse (jordelektroden) i transformerstationen -T. Det andet T i TT-systemjording angiver hvordan de udsatte dele ledende dele i den elektriske installation er jordforbundet. Overgangsmodstanden i jordelektroden i den elektriske installation er angivet ved R j. Fra jordelektroden føres jordledningen typisk til den elektriske installations tavle -A1, hvor den forbindes til hovedjordklemmen eller -skinne, der normalt er placeret i tavlen. december 017 Side 6 af 145.

27 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :008 (SIK). -T Figur 14, udsnit af TT-system Pkt. 31. angiver forklaringen til anvendte koder i systemjording. Koderne er identiske med koderne i SB Pkt viser TT-systemjording, dette punkt er udvidet i forhold til SB6 31.., idet der også er medtaget en figur med flere strømkilder. Ved flere strømkilder tænkes der her på elektriske installationer der er forsynet med generatoranlæg. Da generator anlæg normalt opsættes i større elektriske installationer, ligger figur 31F1 i håndbog 183 udenfor dette hæftes område. Når man i et TT-systemjording benytter fællesjording i transformerstationen, må spændingen på nullederen i forhold til jord være op til 50 V under fejl på højspændingssiden ifølge pkt Her er der ingen ændring i forhold til SB Ovenstående betyder at man i en fejlfri elektrisk installation kan måle op til 50 V på nullederen i forhold til jord. Der er ligeledes en risiko for at få et elektrisk stød ved berøring af en uisoleret nulleder. december 017 Side 7 af 145.

28 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :008 (SIK). Kompatibilitet. Her skal det bemærkes at der er kommet et pkt. 33. der omhandler elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Driftsikkerhed. Som noget nyt skal der foretages en vurdering ifølge pkt. 36 af hver strømkreds med henblik på den driftssikkerhed, der vurderes at være nødvendig i installationens forudsatte levetid. International elektroteknisk ordbog. Man har valgt at indføje termer og definitioner fra Electropedia IEV 195 og 86 oversat til dansk i håndbog 183. Electropedia findes på med tiden vil der også komme en dansk oversættelse på denne hjemmeside. Hjemmesiden indeholder desuden andre ordbøger end IEV 195 og 86. Denne del afløser SB6 del, definitioner og ordforklaringer. december 017 Side 8 af 145.

29 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Beskyttelse mod elektrisk stød. Generelle krav. Pkt angiver at en beskyttelsesforanstaltning kan bestå enten af: - en kombination af en grundbeskyttelse og en uafhængig fejlbeskyttelse eller - en skærpet beskyttelsesforanstaltning der yder både grund- og fejlbeskyttelse, f.eks. forstærket isolation. Hertil kan komme krav om supplerende beskyttelse, som det f.eks. er i pkt samt i bekendtgørelse Supplerende beskyttelse med RCD Pkt tillader generelt at anvende følgende beskyttelsesforanstaltninger: - automatisk afbrydelse af forsyningen - dobbelt eller forstærket isolation - separat strømkreds til forsyning af et enkelt stykke strømforbrugende materiel - ekstra lav spænding (SELV og PELV) Hertil kommer beskyttelsesforanstaltninger angivet i pkt og , der kan anvendes under visse betingelser. Dette hæftes område dækker ikke disse beskyttelsesforanstaltninger. Automatisk afbrydelse af forsyningen Forudsætningerne for automatisk afbrydelse af forsyningen er angivet i pkt , hvor - grundbeskyttelse opnås ved grundisolation, barrierer eller kapslinger og - fejlbeskyttelse opnås ved potentialudligning og automatisk afbrydelse Pkt angiver at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder, der via de relevante jordklemmer er forbundet til den lokale jordelektrode i TT-nettet. Hvis der forefindes mere end en jordelektrode i en elektrisk installation, der ikke er elektrisk forbundet, skal samtidig tilgængelige udsatte ledende dele være forbundet til den samme jordelektrode. Dette adskiller sig ikke fra SB Pkt stiller krav om beskyttende potentialudligning, i SB hed den hovedudligningsforbindelse. Der skal etableres en beskyttende potentialudligning i enhver bygning og følgende ledere og ledende dele skal være forbundet til den: - jordingslederen - hovedjordklemmen - metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand - fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer - metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Forbindelsen til de ledende dele der går ind i bygningen, skal udføres så tæt som muligt på hvor disse ledende dele går ind i bygningen. december 017 Side 9 af 145.

30 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Alle metalliske kapper på telekommunikationskabler skal være forbundet til den beskyttende potentialudligning, idet der tages højde for krav fra ejerne eller operatørerne af kablerne. I forhold til SB er der ikke længere en generel tilladelse til at undlade at forbinde metalarmeringen i armeret betonkonstruktioner. I SB var der en note I forbindelse med beskyttelse mod indirekte berøring er brugen af potentialudligning et af de vigtige principper for at opnå sikkerhed. Dette da alle udsatte dele og fremmedledende dele under fejl vil få næsten samme potentiale, hvorved der ikke kan løbe en farlig strøm igennem en person eller et dyr der har kontakt med f.eks. en udsat del og en fremmed ledende del. Figur 15 viser en situation hvor en person berører en fejlramt brugsgenstand (komfur) og en fremmed ledende del (metal bordplade, der via metalvask og metal vandrør har naturlig forbindelse til jordpotentialet). I dette tilfælde er komfur og metal bordpladen ikke udligningsforbundet. Figur 15, fejlsituation hvor en person kan udsættes for en farlig potentialeforskel under fejl. Potentialet på komfurets udsatte dele under fejl kan beregnes. Det elektriske kredsløb og ækvivalentdiagram fra figur 11 benyttes, hvorved det ændres til figur 16. Figur 16 viser en situation hvor der opstår en fejl i komfuret. Fasen L3 får forbindelse til komfurets kabinet (komfurets udsatte del), på ækvivalentdiagrammet i figur 16 er fejlkredsen indtegnet med rødt. Det kan ses at fejlstrømmen vil løbe frem, til fejstedet, igennem følgende impedanser begyndende ved spændingskilden( Ef ) : Rnet, Xnet, RSL, XSL, RGL, XGL, RTL og XTL og retur igennem følgende impedanser: RTL, XTL, RGL, XGL, Rj og R E. Der er her set bort fra impedansen i jordledningen, forbindelsen fra el tavlens jordklemme til jordelektroden. Det kan ses at impedanserne RGL, XGL, RTL og XTL både gennemløbes når fejlstrømmen løber frem til fejlstedet og når fejlstrømmen løber retur, i stedet for at lade dem indgå i beregningsformler to gange, kan impedanserne ganges med to, se formel 5. december 017 Side 30 af 145.

31 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). -T Figur 16, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram, tilsluttet i et kabelskab, under fejlforhold. Følgende data for kredsløbet forudsættes: - Stikledningssikring 35 A - Stikledning 4X6 mm NOIKLX, længde 14 m. - Gruppeledning 5G,5 mm NOIKLX, længde 8 m. - Tilledning 5G1,5 mm PKAJ, H05VV-F, længde 1,5 m. - Overgangsmodstand til jord i jordelektroden ved den elektriske installation, R j = 40 Ω - Overgangsmodstand til jord i jordelektroden i transformerstationen, R E = Ω Da der her er tale om kortslutningsbeskyttelse med en smeltesikring, vil det med hensyn til kortslutningsbeskyttelse være den mindste kortslutningsstrøm der giver størst gennemslipsenergi fra smeltesikringen. Idet smeltetiden bliver forholdsvis stor. Det er også den mindste kortslutningsstrøm der giver den længste tid, en farlig berøringsspænding kan stå på komfurets udsatte dele. Jo længere tid sikringen er om at smelte, jo længere tid står den farlige berøringsspænding og jo større er sandsynligheden for at en person bliver udsat for den farlige berøringsspænding (tager fat i komfuret). Det er til gengæld den største kortslutningsstrøm der giver den største berøringsspænding. Ved beregning af berøringsstrømmen er der regnet med den mindste kortslutningsstrøm og dermed med den største impedans i kablerne. december 017 Side 31 af 145.

32 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). I = 5 I = 5 35 = 175 A U 30 = = = 1314 mω K.min. ks n. SLS f net.max I K.min. ks net.max Znet.max ϕnet.min net.max net.max net.max Z R = cos = , 0 = 1314 mω X = Z R = = 0, 0 mω 3 R = l 1, 5 r = 14 1, 5 3, = 647, mω SL.max SL SL 3 X = l x = 14 0, = 11, mω SL SL SL 3 R = l 1, 5 r = 8 1, 5 7, = 88, 9 mω GL.max GL GL 3 X = l x = 8 0, = 0, 64 mω GL GL GL 3 R = l 1, 5 r = 1, 5 1, 5 13, 3 10 = 9, 9 mω TL.max TL TL 3 X = l x = 1, 5 0, = 0, 1 mω TL TL TL Σ R = R max max + R + R + R + R + R net.max SL.max GL.max TL.max j E = 1, , , , = 43, 6 Ω Σ X = X + X + X + X net.max SL.max GL.max TL.max ( ) 3 = , + 0, , 1 10 =, 64 mω ( ) 3 max Σ Z = Σ R +Σ X = 43, 6 +, = 43, 6Ω I K. F PE.min U f 30 = = = ΣZ 43, 6 max Formel 5, beregning af mindste kortslutningsstrøm ved fejl på brugsgenstand. 5, 7 A Af formel 5, ses det at den reaktive impedans ingen indflydelse har på kortslutningsstrømmens størrelse i dette eksempel, idet ΣR max og ΣZ max er lige store. Den tekniske rapport DS/CLC/TR anfører at for tværsnit under 5 mm kan man se bort fra den reaktive reaktans, X. Det er normalt at placere 16 A sikringer foran et komfur, en fejlstrøm (I K.F-PE.min) på 5,7 A vil ikke få sikringen til at smelte på noget tidspunkt. Selv en maksimal kortslutningsstrøm vil ikke få sikringen til at smelte, da det er de to overgangsmodstande til jord (R j og R E) der er de dominerende impedanser. Berøringsspændingen med den minimale kortslutningsstrøm bliver: december 017 Side 3 af 145.

33 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). be j E GL.max TL.max be GL.max TL.max ( ) ( ) ( ) 3 Σ R = R + R + R + R = , , = 4, 1 Ω 3 Σ X = X + X = 0, , 1 10 = 0, 76 mω 3 Σ Z = Σ R +Σ X = 4, 1 + 0, = 4, 1 Ω be be be Ube = IK. F PE.min Σ Zbe = 5, 7 4, 1= V Formel 6, beregnings af berøringsspændingen, uden beskyttende potentialudligning. Berøringsspændingen (U be) bliver her V idet metal bordpladen sættes til jordpotentiale på 0 V, se formel 6. Under meget uheldige forhold kan metal bordpladen have et andet potentiale, f.eks. hvis naboen har en fejl på en anden fase end L3. Da vi normalt betragter 50 V ac for den maksimale spænding en person kan udsættes for uden at tage skade, ses det at V er alt for stor en spænding at udsætte en person for. Udføres der beskyttende potentialudligning, således at vandrørene er forbundet til el tavlens jordklemme, som vist på figur 17 med grønt fås en meget lavere berøringsspænding. Figur 17, fejlsituation hvor en person ikke udsættes for en farlig potentialeforskel under fejl. be GL.max TL.max be GL.max TL.max ( ) ( ) 3 Σ R = R + R = 0, , = 118, 8 mω 3 Σ X = X + X = 0, , 1 10 = 0, 76 mω ( ) ( ) 3 3 Σ Z = Σ R +Σ X = 118, , = 118, 8 mω be be be 3 Ube = IK. F PE.min Σ Zbe = 5, 7 118, 8 10 = 0, 67 V Formel 7, beregnings af berøringsspændingen, med beskyttende potentialudligning Formel 7 viser beregning af berøringsspændingen når der er udført beskyttende potentialudligning. Det kan ses at her bliver berøringsspændingen så lav at den er ufarlig for personer og dyr. december 017 Side 33 af 145.

34 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Man kunne forledes til at tro at denne fejl kunne blive stående uden at skabe farlige situationer, men der hvor udstrækningen af den beskyttende potentialudligning stopper, normalt udstrækningen af bygningens fundament, vil der i overgangen til neutral jord være potentiale forskel, her kan der evt. opstå farlige skridtspændinger. Fejlbeskyttelse. For at undgå at disse berørings- og skridtspændinger står i for lang tid, er der i standarden krav om automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette kan udføres med RCD'er, alternativt med overstrømsbeskyttelsesudstyr (bl.a. smeltesikringer og automatsikringer). I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 3 A, ikke må overstige tiderne i tabel Punktet ændres i en ny udgave af DS/HD :017 til: I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 3 A, der forsyner fastmonteret materiale og for en gruppe, 63 A, der forsyner stikkontakter, ikke må overstige tiderne i tabel Figur 18, 63 A CEE stikkontakt. Figur 19, 63 A CEE stikkontakt med afbryder. For en normal 3x30/400 V installation i et TT-system vil det være 0, s. Tiden må dog sættes op til 0,4 s, hvis den beskyttende potentialudligning er forbundet til alle fremmede ledende dele i installationen. For øvrige grupper tillades en udløsetid på 1 s, pkt december 017 Side 34 af 145.

35 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Når disse tider kendes, kan man beregne den maksimale overgangsmodstand til jord for jordelektroden i den elektriske installation. Anvendes der RCD (fejlstrømsafbryder), er det pkt der angiver reglerne for overgangsmodstanden til jord for jordelektroden i den elektriske installation. Standarden IEC angiver følgende krav til udløsetider for RCD er: Figur 0, udsnit af tabel 4 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for rene AC fejlstrømme. Krav til RCD type AC, A og B. Figur 1, udsnit af tabel 5 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for pulserende DC fejlstrømme. Krav til RCD type A og B. Figur, udsnit af tabel 6 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for glatte DC fejlstrømme. Krav til RCD type B. Af figur 0 til figur kan det ses, for at være sikker på at RCD'en kobler ud inden de 0, s angivet i punkt tabel 41.1 så skal fejlstrømmen for en RCD type AC være mindst I Δn, for en RCD type A mindst,8 I Δn, når I Δn 30 ma ellers 4 I Δn og for en RCD type B mindst 4 I Δn. Anvendes der en udløsestrøm på 5 gange RCD ens mærkeudløsestrøm, 5 I Δn, som angivet i pkt note 4 er man på den sikre side. Når man i kap. 41 angiver, Tabel 41.1 skal relateres til forventede restfejlstrømme, der er betydeligt højere end RCD ens mærkeudløsestrøm (typisk 5 I Δn.), gøres dette for at tage hensyn til alle typer elektriske installationer også elektriske installationer med højere driftsspænding end 3 30/400 V, f.eks V hvor U 0 = 400 V. december 017 Side 35 af 145.

36 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Når driftsspændingen øges, reduceres længste udløsetider i Tabel I Danmark må der ikke anvendes RCD'er af typen AC i boliginstallationer i henhold til bekendtgørelse Opsættes der en RCD med I Δn = 30 ma bliver den maksimale overgangsmodstand til jord, R j, som vist i formel v 50 RAxI n 50 V RA = ~ 333,3 Ω 5 I n. RCD 5 0, 03 R R R R j A GL.max TL.max 333,3 0,0889 0,099 ~ 333 Ω Formel 8, beregning af Rj ved brug af RCD. Der er normalt ingen problemer i at opnå en bedre overgangsmodstand til jord for en jordelektrode end 333 Ω i Danmark. Ønsker man at anvende overbelastningsbeskyttelsesudstyr til fejlbeskyttelse, er det ud over tidskravet i pkt eller , pkt der skal følges. Betingelsen i pkt er ny i forhold til SB6, her var reglerne for beregning af R A det samme ved brug af overbelastningsbeskyttelses udstyr og RCD. Tiden for overbelastningsbeskyttelsesudstyret var i SB6 5 s. Tages der udgangspunkt i det foranstående eksempel og at komfurgruppen beskyttes med en 16 A smeltesikring, kan den minimale kortslutningsstrøm findes i smeltesikringens smeltekurve ud fra tiskravet på 0, s. december 017 Side 36 af 145.

37 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). 0, s På figur 3 kan den minimale kortslutningsstrøm for en 16 A smeltesikring aflæses til 105 A. Herefter kan den maksimale overgangsmodstand til jord for jordelektroden i den elektriske installation beregnes i henhold til pkt ZsxIa U0 Zs. U f I K.min. 16 A Der er i følgende beregning set bort fra de reaktive impedanser. U f 30 Zs.max = = =, 19 Ω I 105 K.min. 16 A 105 A Figur 3, minimal kortslutningsstrøm for 16 A smeltesikring. Rj Zs max Rnet.max RSL.max RGL.max RTL.max RE, 19 1, 314 0, , , 099 = 1, 4 Ω Formel 9, beregning af maksimal overgangsmodstand til jord, Rj. At beregningen af den maksimale overgangsmodstand til jord i den elektriske installation i formel 9 giver et negativt tal, betyder at der allerede er brugt større modstand i kredsløbet end der er tilladt. Da der for hele kredsen, Z s, kun må være,19 Ω, vil det i dette tilfælde være nødvendigt at forhøre sig hos netselskabet om de kan sænke overgangsmodstanden til jord ved transformerstationen. Selv hvis dette skulle være muligt, skal man ned på så lav en overgangsmodstand til jord i den elektriske installation at det vil være meget bekosteligt. december 017 Side 37 af 145.

38 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :007+AC:007 (SIK). Udskiftes den 16 A smeltesikring med en 16 A automatsikring med C-karakteristik bliver den minimale kortslutningsstrøm = 160 A, som vist på figur 4. Ved en minimal kortslutningsstrøm på 160 A, skal impedansen i fejlkredsen, Z s, være mindre, hvilket vil være mere bekosteligt end med smeltesikringen. Figur 4, minimal kortslutningsstrøm for automatsikring med C-karakteristik. december 017 Side 38 af 145.

39 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Jordingsanlæg og beskyttelsesledere. Udførelse af beskyttende potentialudligning. Pkt I hver bygning skal jordingslederen, hovedjordklemmen og følgende ledende dele være forbundet til den beskyttende potentialudligning: metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Hvor sådanne ledende dele går ind i bygningen udefra, skal de forbindes til den beskyttende potentialudligning så tæt som praktisk muligt ved det sted, hvor de går ind i bygningen. I TT-net udgøres jordingslederen af ledningsforbindelsen imellem den beskyttende potentiale udligning og jordelektroden / jordingsanlægget. Figur 5, potentialeudligning via beskyttelsesledere og beskyttende potentialudligning. Som tidligere nævnt stilles der krav om at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder og at samtidig tilgængelige udsatte ledende dele skal være forbundet til det samme jordingssystem. På figur 5 ses det at både komfur og opvaskemaskine er forbundet til den samme jordklemme i el-tavlen. Jordklemmen i el-tavlen har desuden forbindelse til den beskyttende potentialudligning. Også opvaskemaskinen er forbundet til den beskyttende potentialudligning via metalliske vandrør. I denne situation kan berøringsspændingen for en person der samtidig berører komfuret og opvaskemaskinen, samtidig med at der er fejl i en af maskinerne ikke blive så stor at det bliver en farlig berøringsspænding. Berøringsspændingen kan beregnes som vist i formel 7, størrelse på berøringsspændingen vil afhænge af gruppe- og tilledningens impedans til fejlramte maskine, samt fejlstrømmens størrelse. december 017 Side 39 af 145.

40 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 6 viser forbindelser til hovedjordklemmen, pkt På figuren er der placeret både en hovedjordklemme og en jordklemme. Disse kan udgøres af en hovedjordklemme. I en boliginstallation vil den som regel være at finde øverst i el-tavlen. Se figur 7 og figur 8. Metalrør til forsyning vand el. gas. Funtionsjordingsledere pkt Evt. lynbeskyttelsessystem. Jordklemme pkt Evt. placeret i tavle. Armering i betonkonstruktion. Metalliske kapper på telekabler. Metalliske fjernvarme / ventilationssystemer. Beskyttende potentialudligning pkt Hovedjordklemme pkt Evt. placeret i tavle. Jordingsleder pkt Jordelektrode pkt Figur 6, principskitse for jordingsanlæg og beskyttende potentialudligning. december 017 Side 40 af 145.

41 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 7, boligtavle med hovedjordklemme. Figur 8, hovedjordklemme med jordingsleder. Ifølge pkt skal en jordingsleders tværsnit være mindst 6 mm Cu eller 50 mm stål, samtidig skal pkt eller overholdes. Benyttes pkt er det tabel 54. der gælder. Her vælges jordingslederens tværsnit, S PE, ud fra faselederens tværsnit, S fase. I de fleste mindre installationer og boliger vil el-tavlen være totalisoleret (klasse II materiel) og mærket med symbolet. Der skal således ikke forbindes nogen beskyttelsesleder til el-tavlens kabinet. Jordingslederen er fælles for alle afgående grupper i en el-tavle, og skal derfor vælges ud fra tværsnittet på den fase der har det største tværsnit, pkt I en boliginstallation vil man her sjældent komme over 6 mm Cu. Alternativt kan man vælge at følge pkt , hvor en beregning ud fra formel 10 giver jordingslederens tværsnit. Omvendt kan det beregnes hvilken fejlstrøm en jordingsleder med et tværsnit på 6 mm Cu kan klare. I formel 10 sættes t til 1 s, den længste tilladelige udløsetid i henhold til pkt For et 70 C Cu-kabel med en starttemperatur på 30 C og en sluttemperatur på 160 C kan k findes til 14 i tabel A.54. It SPE k SPE k I K = = 858 A t 1 U f 30 ZS = = = 68 mω I 858 Formel 10, formel til beregning af jordingslederens tværsnit. december 017 Side 41 af 145.

42 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Som det ses af formel 10 kan en 6 mm 70 C Cu-kabel klare en strøm på 858 A. For at opnå en fejlstrøm på 858 A skal fejlsløjfeimpedansen være på 0,68 Ω eller mindre, hvilket er urealistisk i et TT-net. Ovenstående beregninger er vist med konservative værdier. Da der oftest anvendes RCD'er i TT-net vil tiden t nærmere være 0,04 s fremfor 1 s. Mange kabler kan i dag tåle en sluttemperatur på 50 C ved kortslutning, hvilket vil forøge k til 176. Det vil således i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at vælge 6 mm Cu til en jordingsleder. I SB var der en dansk note 5 der generelt tillod at anvende et tværsnit på,5 mm Cu til beskyttelsesledere, når kredsen var fejlbeskyttet med RCD. Denne note findes ikke længere. Pkt angiver at ledere til beskyttende potentialudligning skal overholde kravene i HD Det er pkt der angiver mindste tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. Disse krav er identiske med kravene fra SB En leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen skal mindst have et tværsnit, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet af den største beskyttelsesjordingsleder i installationen. Mindste tilladelige tværsnit for en leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen er 6 mm Cu eller 16 mm Al eller 50 mm stål. Der er ikke krav om at der anvendes større tværsnit end 5 mm Cu eller tilsvarende tværsnit for andre materialer. Se formel 11 for en sammenstilling af betingelserne for tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. S S 6 mm Cu S = 5 mm Cu PE.max BP BP.max. krav Formel 11, betingelser for S til beskyttende udligning. Vil man omregne 5 mm blank Cu til tilsvarende tværsnit for blank Al foregår det på følgende måde, se evt. tabel 54.. k 1 for blank Cu findes til 159 for normale forhold i tabel A.54.6, k for blank Al findes til 105 for normale forhold i tabel A Formel 1 benyttes, Al tværsnittet beregnes til 50 mm k1 159 SAlu = SCu = 5 = 37, 8 50 mm. k 105 Formel 1, beregn af SAl ud fra SCu. december 017 Side 4 af 145.

43 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 9, udsnit af tabel A.54.6 DS/HD :011 (SIK) Figur 30 og figur 31 viser eksempler på hvordan armeringen i betonkonstruktionen kan forbindes til den elektriske installation. Forbindelserne på figur 30 kan enten være ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen eller, hvis man anvender armeringen som jordelektrode, beskyttelsesjordingsleder. Figur 3 og figur 33 viser et eksempel på beskyttende potentialudligning. Hovedjordskinne. Til jordskinne i tavle. MV-klemme Udføringsplade. Figur 30, forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. december 017 Side 43 af 145.

44 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 31, udføringsplade for forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. Figur 3, eksempel på beskyttende potentialudligning. december 017 Side 44 af 145.

45 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 33, eksempel på beskyttende potentialudligning. Når metalarmeringen i konstruktionsbeton udligningsforbindes skal den indbyrdes forbindelse i metalarmeringen være pålidelig. Det kan f.eks. opnås ved at anvendelse af klemmer eller svejsning, se figur 34. Figur 34, eksempel på elektrisk forbindelse i armeringsjern. Før der støbes bør den elektriske forbindelse i armeringsjernet måles igennem. december 017 Side 45 af 145.

46 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Er det ikke muligt at opnå automatisk afbrydelse af forsyningen inden for den i pkt og fastsatte tid, skal der ifølge pkt udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Kravene til supplerende beskyttende potentialudligning fremgår af pkt I visse særlige områder f.eks. i områder med bad kræves det også at der udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Ovenstående krav til supplerende beskyttende potentialudligning fandtes også i SB6 (bl.a. SB ). Supplerende beskyttende potentialudligning udføres ved at alle udsatte ledende dele på fastmonteret materiel, der kan berøres samtidig og fremmede ledende dele forbindes sammen. Stikkontakters beskyttelsesledere skal også indgå i denne forbindelse. Er man i tvivl om effektiviteten af den supplerende beskyttende potentialudligning skal man eftervise at modstanden R mellem udsatte ledende dele og fremmede ledende dele opfylder kravet i formel 13 jævnfør pkt Anvendes der en RCD med en I Δn = 30 ma bliver R = 1666 Ω. V R 50 Ia Formel 13, beregning af R for supplerende beskyttende potentialudligning. Ledere til supplerende beskyttende potentialudligning er beskyttelsesledere og skal derfor opfylde pkt , der angiver mindste tværsnit til,5 mm² Cu eller 16 mm² Al, med mekanisk beskyttelse eller 4 mm² Cu eller 16 mm² Al, uden mekanisk beskyttelse. I SB var det anført at beskyttelsesledere anses for mekanisk beskyttet, hvis de f.eks. fremføres som enleder kabler. I pkt har man brugt formuleringen "En beskyttelsesleder, der ikke er del af et kabel, betragtes som mekanisk beskyttet, hvis den er installeret i et rør eller en kanal eller er beskyttet på en tilsvarende måde." Ovenstående må tolkes som at det er tilladt at fremføre en 1G,5 mm 70 C som en særskilt beskyttelsesleder. Som noget nyt må en,5 mm ledning nu fremføres alene i et rør eller en kanal. Ud over de generelle krav til beskyttelseslederenes tværsnit, stilles der i pkt.544. yderligere krav til tværsnittet for ledere til supplerende beskyttende potentialudligning. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder to udsatte ledende dele, skal have en ledningsevne, der mindst svarer til den mindste beskyttelsesleders, der er forbundet til de udsatte ledende dele. Se figur 35. december 017 Side 46 af 145.

47 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 35, leder til beskyttende udligning imellem to udsatte dele. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder udsatte ledende dele til fremmede ledende dele skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den tilsvarende beskyttelsesleder. Se figur 36. Figur 36, leder til beskyttende udligning imellem en udsat del og en fremmed ledende del. Pkt Mindste tværsnit for lederen til beskyttende udligning og for udligningsforbindelser mellem to fremmede ledende dele skal være i henhold til Se figur 37. december 017 Side 47 af 145.

48 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :011 (SIK). Figur 37, leder til beskyttende udligning imellem to fremmed ledende dele. december 017 Side 48 af 145.

49 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Overbelastningsbeskyttelse. De generelle betingelser for overbelastningsbeskyttelse angives i pkt med: Betingelse 1: I B I n I Z og Betingelse : I 1, 45 IZ Den tekniske rapport DS/CLC/TR angiver i pkt. 8.1: "For circuit-breakers complying with EN or EN and gg fuses complying with HD and HD , compliance with Equation (6) is deemed to satisfy the requirement of Equation (7)." Her henviser Equation (7) til betingelse, hvilket medfører at betingelse er opfyldt for de smelte- og automatsikringer vi normalt anvender i Danmark, når betingelse 1 er opfyldt. Bemærk at betingelse kun er opfyldt for smeltesikringer > 10 A for Diazed og Neozed sikringer samt > 16 A for NH-sikringer. Betingelserne for IZ findes i kap. 5. Tabel 5.1 i kap. 5 angiver de maksimale driftstemperaturer for forskellige typer isolering. For de ledere og kabler der anvendes i boliginstallationer er disse henholdsvis 70 og 90 C. Det kan forventes at disse temperaturer ikke overskrides hvis man anvender de værdier der er anført i anneks B i kap. 5, med henvisning til tabel A.5.3, korrigeret med eventuelle korrektionsfaktorer angivet i anneks B. Ovenstående kan udtrykkes matematisk ved følgende formel. I = I k k k k Z Z, tabel t s tm 0 Formel 14, lederens aktuelle strømværdi. I formel 14 angiver: I Z den aktuelle strømværdi for lederen i fremføringen (kablets kontinuerlige strømværdi). I Z,tabel den strømværdi der kan aflæses i tabel B.5. til B k t korrektionsfaktor for omgivelsestemperatur, findes i tabel B.5.14 eller B k s korrektionsfaktor for samlet fremføring af flere strømkredse, findes i tabel B.5.17 til B.5.1. k tm korrektionsfaktor for den termiske modstand i jord for kabler i jord, tabel B korrektionsfaktor for harmoniske strømme i nullederen, tabel E.5.1. k 0 Det ikke nødvendigt altid at medtage alle korrektionsfaktorer. F.eks. anvendes k tm kun for kabler i jord (herunder i rør el.lign. i jord) og k 0 anvendes kun hvor der forekommer harmoniske strømme der giver i nullederen uden en tilsvarende reduktion af belastningen i faselederen. Formel 14 vil i mange (de fleste) tilfælde være reduceret til: I = I k k Z Z, tabel t s Formel 15, formel 14 i reduceret udgave. december 017 Side 49 af 145.

50 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Tabel B.5.1 angiver 10 referenceinstallationsmetoder, af dem vil følgende normalt blive anvendt i boliginstallationer: A1, A, B1, B, C, D1 og D samt kabler/rør direkte i isolering (variant af C). Tabel A.5.3 angiver eksempler på installationsmåder og tilhørende referenceinstallationsmåde. Figur 39, figur 46 og figur 47 viser udklip fra tabel A.5.3. I det følgende vil vi se på en boliginstallation for en bolig mellem 100 og 150 m. Installationsbekendtgørelsen stiller krav om min. en lysgruppe pr. påbegyndt 50 m, i 56. Det forudsættes at boligens el-tavle er bestykket med: - 3 stk 13 A lysgrupper (1p+N) - 1 stk 13 A for vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine (3p+N) - 1 stk 16 A for komfur og ovn (3p+N) - stk RCD - Stikledningssikring (SLS) 5 A Figur 38, enstregsdiagram over boliginstallationen. Det værste sted med hensyn til dimensionering af strømkredsene er hvor alle strømkredse er fremført sammen i en kabelkanal, nr. 8 eller 9 referenceinstallationsmåde B, se figur 39. Det kan f.eks. forekomme hvor alle strømkredse føres ud fra tavlen og opad mod loftet eller ned mod gulvet. december 017 Side 50 af 145.

51 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Figur 39, udklip af tabel A.5.3, DS/HD :011 (SIK). Der er i alt 5 strømkredse, 3 stk med belastede ledere og stk med 3 belastede ledere, hvilket giver en k s = 0,6 ifølge tabel B.5.17 nr. 1, se gul markering på figur 40. Figur 40, udklip af tabel B.5.17, DS/HD :011 (SIK). Temperaturen sættes til 30 C k t = 1,0 ifølge tabel B.5.14, se gul markering på figur 41. Figur 41, udklip af tabel B.5.14, DS/HD :011 (SIK). december 017 Side 51 af 145.

52 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Gruppeledningerne dimensioneres: I Z, tabel lysgrupper In k k, 5 mm 70 C, led ~ 3 A 13 = = 1, 7 A 1, 5 mm, C, led ~ A vaskemaskinegruppe 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 7 A 13 = = 1, 7 A, 5 mm, C, led ~ A komfurgruppe 40, mm 70 C, 3led ~ 7 A 16 = = 6, 7 A 4, 0 mm, C, led ~ A Formel 16, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode B, samlet fremføring. t s Omskrivning af betingelse 1. Se gul markering på figur 4 og figur 43 kolonne 5 (B) for I. Z, tabel Se gul markering på figur 44 og figur 45 kolonne 5 (B) for I. Z, tabel Se gul markering på figur 44 og figur 45 kolonne 5 (B) for I. Z, tabel Figur 4, udklip af tabel B.5., DS/HD :011 (SIK), 70 C kabel. december 017 Side 5 af 145.

53 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Figur 43, udklip af tabel B.5.3, DS/HD :011 (SIK), 90 C kabel. Figur 44, udklip af tabel B.5.4, DS/HD :011 (SIK), 70 C kabel. Figur 45, udklip af tabel B.5.5, DS/HD :011 (SIK), 90 C kabel. Installationen for lysgrupperne kan således, ifølge formel 16, udføres med,5 mm ledere for 70 C kabler, eller med 1,5 mm for 90 C kabler. For vaskemaskinegruppen, sikret med 13 A, vil tværsnittet på lederne blive 4,0 mm for 70 C kabler, eller med,5 mm for 90 C kabler, se formel 16. december 017 Side 53 af 145.

54 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). For komfurgruppen, sikret med 16 A, vil tværsnittet på lederne blive 4,0 mm for både 70 C og 90 C kabler, se formel 16. Deles installationen op, således at der er dobbelt kabelafstand imellem to kabelgrupper, en med de tre lysgrupper og en med de øvrige to kabler bliver reduktionsfaktoren for de to kabelgrupper, i kabelkanal, henholdsvis k s,3 = 0,70 og k s, = 0,80 ifølge tabel B.5.17 nr. 1, se figur 9. lysgrupper, 5 mm 70 C, led ~ 3 A 13 1, 5 mm, C, led ~ A 90 vaskemaskinegruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 0 A 13 1, 5 mm, C, led ~, A komfurgruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 0 A 5, mm 90 C, 3led ~ 6 A = = 18, 6 A = = 16, 3 A = = 0, 0 A 1 0, 80 Formel 17, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode B, opdelt i kabelgrupper. Se figur 31, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne 5 (B) for I. Z, tabel I forhold til oplægningen uden afstand imellem kabelgrupperne, kan der både for vaskemaskine- og komfurgruppen anvendes,5 mm ledere for 70 C kabler og henholdsvis 1,5 og,5 mm ledere for 90 C kabler. Se formel 17. Oplægges kablerne i stedet i et enkelt lag i et murværk, nr. 57 bliver referenceinstallationsmåden C, se figur 35. Figur 46, udklip af tabel A.5.3, DS/HD :011 (SIK). Reduktionsfaktoren bliver ifølge tabel B.5.17 nr. for 5 strømkredse, k s = 0,73, se figur 40, hvilket giver: december 017 Side 54 af 145.

55 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). lysgrupper 1, 5 mm 70 C, led ~ 19, 5 A 13 = = 17, 81 A 1, 5 mm, C, led ~ A vaskemaskinegruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 4 A 13 = = 17, 81 A 1, 5 mm, C, led ~ A komfurgruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 4 A 15, mm 90 C, 3led ~ A 16 = = 1, 9 A 1 0, 73 Formel 18, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode C, samlet fremføring. Se figur 4, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne 6 (C) for I. Z, tabel Her, i formel 18, ses en reduktion i tværsnitsarealet for lederne i installationen i forhold til referenceinstallationsmåde B. Lysgrupperne kan udføres med 1,5 mm ledere for både 70 C og 90 C kabler. For både vaskemaskine- og komfurgrupperne kan der anvendes,5 mm ledere for 70 C kabler og 1,5 mm for 90 C kabler. I murværk kan installationen også deles op i to kabelgrupper. Reduktionsfaktoren bliver så henholdsvis k s,3 = 0,79 og k s, = 0,85 når tabel B.5.17 nr. anvendes, se figur 40. lysgrupper 1, 5 mm 70 C, led ~ 19, 5 A 13 1, 5 mm ~ 4 A 90 C, led vaskemaskinegruppe 1, 5 mm 70 C, 3led ~ 17, 5 A 13 1, 5 mm ~ A 90 C, 3led komfurgruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 4 A 15, mm 90 C, 3led ~ A = = 16, 5 A 1 0, 79 = = 15, 3 A 1 0, = = 18, 9 A 1 0, 85 Formel 19, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode C, opdelt i kabelgrupper. Se figur 4, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne 6 (C) for I. Z, tabel I formel 19 opnås der igen en reduktion i tværsnitsarealet. Både lysgrupperne og vaskemaskinegruppen kan udføres med 1,5 mm ledere for både 70 C og 90 C kabler. For komfurgruppen kan installationen udføres med,5 mm ledere for 70 C kabler og 1,5 mm for 90 C kabler. december 017 Side 55 af 145.

56 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Fremføres kablerne i en termisk isoleret væg (f.eks. en gipsvæg), nr. 3 bliver referenceinstallationsmåden A1, se figur 47. Figur 47, udklip af tabel A.5.3, DS/HD :011 (SIK). Her er k s = 0,6 ifølge tabel B.5.17 nr. 1 for 5 strømkredse, se figur 40, hvilket giver: lysgrupper 4, 0 mm 70 C, led ~ 6 A 13, 5 mm, C, led ~ A 90 6 vaskemaskinegruppe 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 4 A 13, 5 mm, C, led ~ A komfurgruppe 6, 0 mm 70 C, 3led ~ 31 A 40, mm 90 C, 3led ~ 31 A = = 1, 7 A = = 1, 7 A = = 6, 7 A 1 0, 60 Formel 0, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode A1, samlet fremføring. Se figur 4, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne (A1) for I. Z, tabel Det ses her, i formel 0, at tværsnitsarealerne bliver voldsomt store, hvor 4 mm er urealistisk i det monteringsmateriel vi anvender til lysgrupper i Danmark. I mange tilfælde vil der maksimalt kunne forbindes stk,5 mm ledninger i monteringsmaterialet (stikkontakter og afbrydere). Ved vaskemaskine- og komfurgrupperne vil det være en afvejning hvorvidt henholdsvis 4 og 6 mm kan anvendes i monteringsmateriellet, afhængig af hvordan installationen afsluttes. Dog vil disse tværsnit nok være i overkanten af hvad man ønsker at føre i en dansk boliginstallation. Kan man dele kablerne i to kabelgrupper og holde dobbelt kabelafstand imellem dem, bliver reduktionsfaktoren for de to kabelgrupper, i den termisk isoleret væg, henholdsvis k s,3 = 0,70 og k s, = 0,80 ifølge tabel B.5.17 nr. 1, se figur 40. december 017 Side 56 af 145.

57 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). lysgrupper, 5 mm 70 C, led ~ 19, 5 A 13 = = 18, 6 A 1, 5 mm, C, led ~ A vaskemaskinegruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 18 A 13 = = 16, 3 A 1, 5 mm, C, led ~ A komfurgruppe 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 4 A 5, mm 90 C, 3led ~ 3 A 16 = = 0, 0 A 1 0, 80 Formel 1, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode A1, opdelt i kabelgrupper. Se figur 4, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne (A1) for I. Z, tabel Man kan således komme ned i et acceptabel tværsnitsareal på lederne, 1,5 og,5 mm, specielt hvis 90 C kabler anvendes. Som formel 1 viser. For kabler fremført helt omgivet af isolering, kan man ikke finde en referenceinstallationsmåde i kap. 5, ej heller en reduktionsfaktor. Her må man søge hjælp i den tekniske rapport DS/IEC TR , Elektrisk installationsvejledning Del 5: Udvælgelse og montering af elektrisk udstyr Ledningsnet. Denne tekniske rapport angiver, at ved kabler der er totalt omgivet af termisk isolering og fremføres i en længde der overstiger 0,5 m kan en reduktionsfaktor på 0,5 anvendes på referenceinstallationsmåde C. For fremføringer kortere end 0,5 m kan følgende tabel 5A fra den tekniske rapport anvendes. Se figur 48. Bemærk for l 05, m derating factor = 0,5 k = 05, Figur 48, udklip af tabel 5A, DS/IEC TR iso W Ovenstående tabel 5A forudsætter: κ iso > 0, 065 og S 10 mm. m K Et kabel beskyttet af en 13 A sikring fremføres alene helt omgivet af isolering. Tværsnitsareal for henholdsvis 1p+N og 3p+N gruppe giver: december 017 Side 57 af 145.

58 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). 1p+N, 5 mm 90 C, led ~ 33 A, 5 mm 70 C, led ~ 7 A 13 3p+N, 5 mm 90 C, 3led ~ 30 A 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 3 A 13 = = 6 A 1 1 0, 50 = = 6 A 1 1 0, 50 Formel, dimensionering af gruppeledninger i isolering, reference installations metode C, oplagt alene. Se figur 4, figur 43, figur 44 og figur 45 kolonne 6 (C) for I. Z, tabel Forsyner kablet en belastning der ikke forventes at overbelaste kablet, f.eks. en fast installeret varmeovn, kan ledernes tværsnit findes ud fra belastningens nominelle strøm (BOB), pkt b). En 1000 W varmeovn er forsikret med en 13 A sikring, kablet fremføres sammen med et andet kabel helt omgivet af isolering. I n t s iso PB 1000 = IB = = = 4, 35 A U 30 f k = 1, C tabel B.5.14 k k = 0, 85 strømkredse, tabel B.5.17 nr. = 0, 50 tabel 5A, DS/IEC TR Beregning af belastningsstrøm. 1p+N 1, 5 mm 70 C, led ~ 19, 5 A 4, 35 = = 10, 3 A 1, 5 mm,, C, led ~ A Formel 3, dimensionering af gruppeledninger i isolering, reference installations metode C, samlet fremføring. Se figur 4 og figur 43 kolonne 6 (C) for I. Z, tabel Af ovenstående ses det at man skal være opmærksom på oplægningsmetoderne og vælge dem med omhu. Som tidligere er det et krav at alle kabler der fremføres samlet skal være dimensioneret til samme driftstemperatur i henhold til pkt Fremføres der kabler for både 70 og 90 C samlet, skal de dimensioneres for 70 C på den strækning hvor de er fremført samlet. Sammenlignes de fremkomne tværsnitsareal fra ovenstående med de værdier der kan udtrækkes af tabel 801 A fra SB6 ses der en vis sammenhæng. Specielt når man tager hensyn til at kabler og ledninger i henhold til tabel 801 A fra SB6 ikke måtte belastes med mere end halvdelen af overbelastningsbeskyttelsens mærkestrøm i mere end 3 timer. Ud over elektriske rumopvarmning kan dette forekomme ved solceller og el-biler. december 017 Side 58 af 145.

59 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Ved foranstående dimensioneringer er der anvendt fuld belastning på alle fem grupper, hvilket giver en samlet belastning på Σ I = Ilys + Ivaskemaskine + Ikomfur = = 4 A. Ved fastsættelse af SLS er der anvendt en samtidighedsfaktor på (ca.) 0,6. Det bør, ved dimensioneringen, af gruppeledningerne tages hensyn til denne samtidighedsfaktor, jævnfør note i pkt. B En samlet belastning på 4 A igennem SLS på 5 A vil få sikringen til at smelte i løbet af ca. 15 min, hvilket ikke vil være acceptabelt. Det må forventes at den samlede belastning, afgang fra tavlen, ikke overstiger SLS'ens 5 A. Dette kunne f.eks. ske ved at udføre dimensioneringen med 4 belastede kabler (6 eller 9 A), hvilket ville betyde at der skulle anvendes sideløbsfaktorer for 4 strømkredse. Hvor denne metode ønskes anvendt i større installationer, bør flere kombinationsmuligheder af gruppekabler undersøges. I foranstående er der forudsat en afgang på hver gruppe. Skulle der være flere afgange på samme gruppe, vil strømmen dele sig imellem disse og belastningen på hvert kabel vil være reduceret. Dimensionering af stikledning (SL). SL er forsikret med 5 A, dens længde er 14 m. SL fremføres i jord, rør i beton og i murværk. SL fremføres alene hele vejen, i jord forventes temperaturen at være 15 C og jordens K m termiske modstand 1, i beton forventes temperaturen at være 0 C og i murværk W 30 C. Pga. spændingsfald og risikoen for udtørring af jorden omkring kablet, er 90 C kabler ikke taget i betragtning ved dimensioneringen af stikledningen. december 017 Side 59 af 145.

60 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Kabel fremført i jord, nr. 7 D k k k I tj s tm = 1, C, tabel B.5.15 = 1, 00 1 strømkreds, tabel B.5.18 K m = 1, 50 1,tabel B.5.16 W In k k k Z, tabel 16 mm 70 C, Al ~ 53 A tj s tm 1, 5 mm 70 C, Cu ~ 19 A 5 = = 15, 9 A 1, 05 1, 00 1, 50 Se figur 44 og figur 45 kolonne 8 (C) for I. Z, tabel Kabel fremført i rør i beton, nr. 60 B kt = 1, 1 0 C, tabel B.5.14 ks = 1, 00 1 strømkreds, tabel B.5.17 nr. 1 In IZ, tabel k k 4, 0 mm 70 C, Cu ~ 7 A 5 = =, 3 A 10 mm,, C, Al ~ A t s Se figur 44 og figur 45 kolonne 8 (B) for I. Z, tabel Kabel fremført i murværk, nr. 57 C kt = 1, C, tabel B.5.14 ks = 1, 00 1 strømkreds, tabel B.5.17 nr. In IZ, tabel k k 4, 0 mm 70 C, Cu ~ 3 A 5 = = 5 A 10 mm,, C, Al ~ A Valg: 4X 40, mm "PVC", 70 C kabel Formel 4, dimensionering af stikledning, reference installationsmåde D, B og C. t s Se figur 44 og figur 45 kolonne 8 (D) for I. Z, tabel Ifølge tabel 5. er mindste tilladelige tværsnit for Al 10 mm, da der ikke er en strømværdi for installationsmetode D under 16 mm for Al, er denne valgt i jorden. Anvendes strømværdien for D1 i stedet, vil en 10 mm kunne klare 39 A og vil som sådan være i orden. I kap. 5 findes et Anneks C, her er strømværdi tabellerne fra Anneks B skrevet sammen i to tabeller. Hvis SL dimensioneres efter den bliver resultat følgende. december 017 Side 60 af 145.

61 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Kabel fremført i jord, nr. 7 D k = 1, C, tabel B.5.15 k k I tj s tm = 1, 00 1 strømkreds, ikke mulighed for sideløb! = 1, 50 K m 1,tabel B.5.16 W In k k k Z, tabel 1, 5 mm 70 C, Cu ~ 18 A 10 mm 70 C, Al ~ 40 A tj s tm 5 = = 15, 9 A 1, 05 1, 00 1, 50 Se figur 49 kolonne 4 "3 PVC" for I. Z, tabel Kabel fremført i rør i beton, nr. 60 B kt = 1, 1 0 C, tabel B.5.14 ks = 1, 00 1 strømkreds, tabel B.5.3 nr. 1 In IZ, tabel k k 4, 0 mm 70 C, Cu ~ 6 A 5 = =, 3 A 10 mm,, C, Al ~ A Kabel fremført i murværk, nr. 57 C kt = 1, C, tabel B.5.14 ks = 1, 00 1 strømkreds, tabel B.5.17 nr. In IZ, tabel k k 4, 0 mm 70 C, Cu ~ 31 A 5 = = 5 A 10 mm,, C, Al ~ A Valg: 4X 40, mm "PVC", 70 C kabel Formel 5, dimensionering af stikledning, reference installationsmåde D, B og C. t t s s Se figur 50 kolonne 4 for I, gul markering. Z, tabel Se figur 50 kolonne 6 for I, grøn markering. Z, tabel december 017 Side 61 af 145.

62 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Figur 49, udklip af tabel C.5., DS/HD :011 (SIK). december 017 Side 6 af 145.

63 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Figur 50, udklip af tabel C.5.1, DS/HD :011 (SIK). Foretages samme øvelse for gruppeledningerne hvor de er samlet fremført i kabelkanal bliver resultatet: Fremføring nr. 8 eller 9 referenceinstallationsmåde B, se figur 51. Figur 51, udklip af tabel A.5.3, DS/HD :011 (SIK). december 017 Side 63 af 145.

64 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Der er i alt 5 strømkredse, 3 stk med belastede ledere og stk med 3 belastede ledere, hvilket giver en k s = 0,55 ifølge tabel C.5.3 nr. 1, se gul markering på figur 5 og figur 40. Da tabellen ikke indeholder reduktionsfaktor for 5 strømkredse, er der valgt for 6. lysgrupper 4, 0 mm 70 C, led ~ 8 A 13, 5 mm, C, led ~ A 90 7 vaskemaskinegruppe 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 6 A 13, 5 mm, C, led ~ A komfurgruppe 6, 0 mm 70 C, 3led ~ 34 A 40, mm 90 C, 3led ~ 34 A = = 3, 6 A = = 3, 6 A = = 9, 1 A 1 0, 55 Formel 6, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode B, samlet fremføring. I findes på figur 53. Z, tabel Gul markering kolonne 5. Grøn markering kolonne 8. Gul markering kolonne 4. Grøn markering kolonne 7. Gul markering kolonne 4. Grøn markering kolonne 7. Figur 5, udklip af tabel C.5.3, DS/HD :011 (SIK). december 017 Side 64 af 145.

65 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Figur 53, udklip af tabel C.5.1, DS/HD :011 (SIK). 75 % reglen. For øjeblikket findes der en dansk SNC i HD'en der siger: Table C5-3 In Denmark, the following applies Where the current in a circuit of a group not exceeds 70 % of the current carrying capacity in accordance to Table C5-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature the following is allowed: The current carrying capacity for the circuit does not need to be multiplied with a reduction factor for groups. The circuit is not counted together with other circuits when numbers of circuits are counted for determination of the reduction factor. Where the current in all circuits in a group not exceeds 75 % of the current carrying capacity in accordance with Table C5-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature no further reduction is needed. Det betyder at k s kan sættes til 0,75 i stedet for 0,55 i formel 6. Anvendes 0,75 som k s fås: december 017 Side 65 af 145.

66 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). lysgrupper = = 17, 3 A , 5 mm 70 C, led ~ 1 A 13 1, 5 mm, C, led ~, A vaskemaskinegruppe, 5 mm 70 C, 3led ~ 19, 5 A 13 1, 5 mm, C, led ~, A komfurgruppe 4, 0 mm 70 C, 3led ~ 6 A 5, mm 90 C, 3led ~ 5 A = = 17, 3 A = = 1, 3 A 1 0, 75 Formel 7, dimensionering af gruppeledninger, reference installations metode B, samlet fremføring. I findes på figur 53. Z, tabel Sammenligning af de tre dimensioneringsmåder for fremføring B: Anneks B Anneks C k s = 0,75 Lysgruppe 70 C kabel,5 4,0,5 Lysgruppe 90 C kabel 1,5,5 1,5 Vaskemaskinegruppe 70 C kabel 4,0 4,0,5 Vaskemaskinegruppe 90 C kabel,5,5 1,5 Komfurgruppe 70 C kabel 4,0 6,0 4,0 Komfurgruppe 90 C kabel 4,0 4,0,5 Som det kan ses i ovenstående tabel, kan det fås et højere tværsnit når Anneks C (de sammenskrevne tabeller) anvendes. Anvendes en k s = 0,75 fås mindre tværsnit. Hvilket betyder at kablerne bliver varmere og man risikere at de bliver hurtigere nedslidt. I SB6 Tabel A.5 var der en note, der gjorde opmærksom på at levetiden kan blive kortere ved anvendelse af 75 %-reglen. december 017 Side 66 af 145.

67 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Spændingsfald. Anneks G i kap. 5 omhandler "Spændingsfald i forbrugeres installationer". Det er pkt. 55 der henviser til anneks G, idet der her angives at værdien i tabel G5.1 bør overholdes. Tabel G.5.1 angiver grænser for maksimal spændingsfald, i de fleste tilfælde vil det være rækken "A Lavspændingsinstallationer forsynet direkte fra offentligt forsyningssystem" der skal anvendes, den angiver 3 % for belysning og 5 % for anden anvendelse. Da det ikke, i en boliginstallation, er til at skelne imellem belysning og anden anvendelse, vil et maksimalt spændingsfald på 3 % opfylde kravet. Ifølge anneks G til kap. 5 er formlen for spændingsfald L u = b ρ1 cosϕ+ λlsinϕ IB S, den kan omskrives til den vi normalt anvender U f = b IB L ( 1, 5 r cosϕ+ x sinϕ), her skal det bemærkes, at der ifølge anneks G til kap. 5 skal tages hensyn til driftstemperaturen med faktoren 1,5. Bemærk faktoren b der tager hensyn til om der er tale om en trefaset strømkreds ( b = 1) eller enfaset strømkreds( b = ), standarden nævner ikke tofasede belastninger ( b = ), Med ovenstående SL og en største kabellængde på en lysgruppe på 5 m, beregnes spændingsfaldet i denne installation. Som udgangspunkt undersøges der med et 3G1,5 mm kabel for lysgruppen. I det følgende ses det at gruppeledningerne for lysgruppen, 13 A belastning, hæves fra 1,5 mm til,5 mm. Hvorvidt der skal regnes med 13 A belastning hele vejen må bero på en konkret vurdering, ligeledes kan det vurderes om kravet skal være 3 % til sidste stikkontakt, eller blot til sidste lampeudtag. I anden omgang er det stikledningen der hæves fra 4 mm til 10 mm (6 mm vil ikke bringe det samlede spændingsfald under 3 %), her ville det, set ud fra et spændingsfalds perspektiv give et bedre resultat at hæve gruppeledningerne, men der er ingen der ønsker at føre 4 mm ud til gængse monteringsmaterialer i Danmark. Tabel G.5.1 angiver med hensyn til belastningsstrømmen: Spændingsfaldet fastsættes ud fra strømforbrugende materiels behov, og der anvendes samtidighedsfaktorer, hvor det er relevant, eller ud fra værdierne af strømkredsenes dimensioneringsstrøm. I efterfølgende eksempel er strømkredsenes dimensioneringsstrøm anvendt. december 017 Side 67 af 145.

68 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). ( 1, 5 cosϕ sinϕ ) ( ( ) ) U = b I L r + x f. SL SL SL SL. SL SL. SL 3 = , 5 4, 61 cos 0 + 0, 08 sin( 0) 10 =, 0 V U U, 0 100% 100% 0, 877 % f. SL f. SL% = = = U f 30 ( 1 5 ϕ ϕ ) (,, cos( ) ) U = b I L, r cos + x sin f. GL GL GL GL. GL GL. GL = ( ) 3, 08 sin 0 10 = 9, 48 V f. GL U f. GL% = = = U f 30 f. GL% U 9, % 100% 4, 7 % Da U > 3 %, hæves S for GL til,5 mm. f. GL ( ( ) ( )) 3 U = , 5 7, 41 cos 0 + 0, 08 sin 0 10 = 6, 0 V U 6, 0 100% 100%, 6 % f. GL U f. GL% = = = U f 30 U = U + U = 0, 877 +, 6 = 3, 40 % f. Σ% f. SL% f. GL% Da U > 3 %, hæves S for SL til 10 mm. f. Σ% f. SL ( ( ) ) 3 U = , 5 1, 83 cos 0 + 0, 08 sin( 0) 10 = 0, 801 V U 0, % 100% 0, 348 % f. SL U f. SL% = = = U f 30 U f. Σ% = U f. SL% + U f. GL% = 0, 348 +, 6 =, 97 % Da U Σ 3 % U er ok. f. % Formel 8, beregning af spændingsfald. f december 017 Side 68 af 145.

69 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :011 (SIK). Herefter kan installationen se således ud: Figur 54, enstregsdiagram over boliginstallationen med ledertværsnit. december 017 Side 69 af 145.

70 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Kortslutningsbeskyttelse. Generelt skal alle kabler kortslutningsbeskyttes i henhold til kap. 43, der er enkelte undtagelser. I note 1 til pkt angives: Spændingsførende ledere, som er beskyttet mod overbelastning i overensstemmelse med pkt. 433 anses også for at være beskyttet mod fejl, der kan forårsage overstrømme af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme. Heraf kan udledes at der ikke skal tages hensyn til kortslutningsstrømme der ligger i området for overbelastningsbeskyttelse, f.eks. fra I n til 5 I n for en automatsikring type B. For automatsikringer er overbelastningsdelen og kortslutningsdelen (forholdsvis) klart defineret. Hvordan ser det ud for smeltesikringer? Strøm tids kurver for kabel og sikring A sikring 4 mm Figur 55, smeltekurve for 5 A Diazed sikring og belastnings-tidskurve for 4 mm NOIK kabel fra NKT. På figur 55 er smeltekurven for en 5 A Diazed sikring og belastnings-tidskurven for et 4x4 mm NOIK indtegnet. Kablets belastnings-tidskurve (grøn) burde ligge til højre for sikringens smeltekurve (rød). På figur 55 set der et område, fra ca. 33 til 60 A, hvor kablet ikke er overbelastningsbeskyttet. december 017 Side 70 af 145.

71 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Det gør den først fra omkring A. Her skal tages i betragtning at kablets belastnings-tidskurve forudsætter 30 C omgivelsestemperatur, hvor sikringens smeltekurve forudsætter en omgivelses temperatur på 0 C. Derfor er de aflæste værdier for kablet blevet korrigeret med k t ved 0 C i henhold til tabel B.5.14, k t = 1,1. Herefter er kablets belastnings-tidkurve for 0 C indtegnet (gul). Samtidig viser kurven for kablet at den "kun" kan holde til 8 A i,5 h, ifølge Tabel.5.4 kolonne 6 burde en 4 mm leder med PVC-isolering kunne holde til 3 A konstant, det betyder formentlig at belastnings-tidskurven for kablet er forskudt til venstre Strøm tids kurver for kabel og sikring A sikring Figur 56, smeltekurve for 5 A Diazed sikring og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm NOIK kabel fra NKT. Figur 56 viser en korrigeret belastnings-tidkurve for et 4x4 mm NOIK (gul), her ses det at kablet er, så godt som, overbelastningsbeskyttet ved alle belastninger. Belastningstidkurven (gul) ligger til højre for sikringens smeltekurve (rød). Standarderne for fremstilling af smeltesikringer og kabler er afstemt, således at kablerne, når betingelse 1 og overholdes, er overbelastningsbeskyttet. december 017 Side 71 af 145.

72 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). I pkt advares der dog imod vedvarende overstrømme, der er mindre end I. En smeltesikring på 5 A smelte ikke ved en belastning på 5 A. Smeltesikringen har en øvre grænsestrøm på ca. 1,45 I n. Dvs. for en 5 A, 1, 45 5 = 36, 3 A. Ligger belastningen her over de 5 A og under 36 A, vil smeltesikringen, måske, ikke brænde over. Dette kan føre til for høj en temperatur i de tilsluttede ledere. Overbelastninger i dette område bør derfor undgås. Af figur 56 ses det også at kablerne er kortslutningsbeskyttet. Idet kurven for kablet ligger til højre for kurven for smeltesikringen. Det er en rimelig antagelse at et kabel, eller leder, der er overbelastningsbeskyttet med smeltesikringer også er kortslutningsbeskyttet. Strøm tids kurver for kabel og automatsikring A AS øv Figur 57, udløsekurve for 5 A automatsikring med B-kar. og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm NOIK kabel fra NKT. Til sammenligning med smeltesikringen, viser figur 57 en 5 A automatsikrings udløsekurve, B-karakteristik, og kablets belastning-tidskurve. Figur 55, figur 56 og figur 57 angiver hvilken belastningsstrøm der opvarmer kablets temperatur til 70 C. december 017 Side 7 af 145.

73 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Under kortslutning må et PVC-isoleret kabels temperatur komme op på 160 C. Kap. 43 angiver hvorledes det undersøges om ledere er kortslutningsbeskyttet. For beregning af den maksimale tid en kortslutning må stå, for tider imellem 0,1 og 5 s, t = k S / I. Den omskrives generelt til It ks, kan følgende formel anvendes ( ) der angiver at den energi beskyttelsesudstyret slipper igennem ( It) skal være mindre end den energi der varmer lederne op til deres maksimale temperatur ( ks ). k-faktoren kan findes i tabel 43A. Se figur 58. Figur 58, udklip af tabel 54A, DS/HD :010 (SIK). For smeltesikringer vil det være den mindste kortslutningsstrøm der slipper den største energi igennem. december 017 Side 73 af 145.

74 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Beregning af mindste kortslutningsstrøm for SL: Mindste kortslutningsstrøm i kabelskab efter fællesregulativet 014 og 017: I = 5 I ved cos ϕ = 1, 0 = 5 5 = 15 A 0 KFNKS.. SLS R X max. net max. net U f 30 = = = 1840 mω I 15 KFNKS.. = 0 mω R = L 1, 5 r = 14 1, 5 1, SL.max SL SL SL.max SL SL = 38, 4 mω 3 X = L x = 14 0, = 1, 1 mω r og x-værdier for 10 mm Cu. 3 BT.max K.min. BT ( ) ( ) 3 Σ Z = Σ R +Σ X = , 4 + 0, 0 + 1, 1 10 = 1916 mω Mindste kortslutningsstrøm i boligtavlen (BT) for enden af SL: I U 30 f = = = 3 Σ ZBT.max Formel 9, beregning af mindste kortslutningsstrøm i stikledning. 10, 0 A Smeltetiden for sikringen kan herefter findes i fabrikantens smeltekurve, se figur 59. december 017 Side 74 af 145.

75 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Figur 59, smeltekurve fra Siemens, smeltetiden aflæses til 1, s. For SL vil undersøgelsen være således: I t k = 10 = 1, s K.min. BT A sikring 70 C = 115 efter tabel 54A It ks 10 1, , 8 10 A s A s KB er ok. Formel 30, kontrol af kortslutningsbeskyttelse af stikledning med smeltesikring. Se figur 59 Er der anvendt automatsikringer i boligens el-tavle, er det nu den største kortslutningsstrøm der giver det største energigennemslip. december 017 Side 75 af 145.

76 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Først skal der vælges en automatsikring der må placeres i boligens el-tavle, hertil skal den største kortslutningsstrøm i boligtavlen findes: Største kortslutningsstrøm i kabelskab efter fællesregulativet 014 og 17: I = 16 ka ved cos ϕ = 0, 3 16 ka -7,5 K.max. KS nettets og SL'ens impedans beregnes Z R min. net min. net U f 30 = = = 14, 38 mω I = Z K.max. KS min. net 3 cos ϕ = 14, , 3 = 4, 31 mω net ( ) ( ) 3 3 min. net min. net min. net X = Z R = 14, , = 13, 71 mω 3 R = L r = 14 1, = 5, 6 mω SL.min SL SL 3 R = L x = 14 0, = 1, 1 mω SL.min SL SL BT.min ( ) ( ) Σ Z = Σ R +Σ X = 4, 31+ 5, , 71+ 1, 1 10 = 33, 4 mω kortslutningsstrømmen i boligtavlen beregnes U f 30 I K.max. BT = = = 3 Σ Z 33, 4 10 BT.min Formel 31, beregning af største kortslutningsstrøm i boligtavlen. 3 Den maksimale kortslutningsstrøm i boligtavlen er her beregnet til 6,88 ka. Det er pkt der stiller kravet om brydeevnen. 6, 88 ka Det har i mange år været normalt at antage en maksimal kortslutningsstrøm på 6 ka i boligers el-tavler, det har Fællesregulativet "garanteret", med 014 udgaven er denne garanti ikke længere til stede. Køber man en P 13 A automatsikring hos Lauritz Knudsen af typen C 6kA (ik60n), må den umiddelbart ikke placeres i boligens el-tavle. Men da en smeltesikring kan back-up beskytte en automatsikring, så går det alligevel. Ifølge Lauritz Knudsens datablad kan en 13 A automatsikring back-up beskyttes op til 50 ka af en smeltesikring på maksimalt 80 A med gg karakteristik, se figur 60. Da vi har en 5 A smeltesikring, må det være i orden. Back-up beskyttelsen betyder dog at der ikke er fuld selektivitet i dette tilfælde, hvilket netselskabet kan stille krav om. december 017 Side 76 af 145.

77 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Figur 60, back-up tabel automatsikringer fra Lauritz Knudsen. Energigennemslippet, til kontrol af kortslutningsbeskyttelse (KB), findes i fabrikantens datablad. På figur 61 burde energigennemslippet aflæses ved 6,88 ka (stiplet rør linie), men da der er back-up beskyttelse, vil kortslutningsstrømmen aldrig nå op på denne værdi. Hvad den når op på, er vi ikke klar over (vi kan ikke være sikker på hvilket fabrikat smeltesikringer netselskabet sætter i kabelskabet). Vi må dog antage at kortslutningsstrømmen ikke overstiger automatsikringens brydeevne (i dette tilfælde 6 ka), anvendes denne kortslutningsstrøm ses det at automatsikringen slipper ca A s igennem, se figur 48. Figur 61, energigennemslipskurve for ik60n P. For GL vil kontrol af KB således være for et 70 C kabel: december 017 Side 77 af 145.

78 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). k 70 C = 115 It ks 115 1, , A s 9, 7 10 A s KB er ok. Formel 3, kontrol af kortslutningsbeskyttelse af gruppeledning med automatsikring. Anvendes der 90 C kabler vil k-værdien være 143 og er dermed højere end k-værdien for 70 C kabler. Kortslutningsbeskyttelsen vil således også være effektive for disse kabler. Pkt angiver at den mindste kortslutningsstrøm ikke må være lavere end den lodrette linie for automatsikringen, se figur 6. Figur 6, figur 533.1, DS/HD :015 (SIK). Dette gælder ikke for kortslutningsstrømme der er af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme, pkt note 1. Det forudsættes at disse overstrømme bliver taget af overbelastningsbeskyttelsen, som det er tilfældet med de anvendte automatsikringer. På figuren er overbelastningsdelen af udløsekurven for automatsikring ikke vist. Beregning af mindste kortslutningsstrøm i gruppeledning: december 017 Side 78 af 145.

79 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Z max. net og Z SL.max er tidligere blevet beregnet. 3 R = L 1, 5 r = 5 1, 5 7, = 78 mω GL.max GL GL 3 X = L x = 5 0, =, 00 mω GL.max GL GL Σ Z = Σ R +ΣX I I stikk.max K.min. GL ( ) ( ) 3 = , , 0 + 1, 1 +, = 47 mω U f 30 = = = 3 Σ Zstikk.max I 93, 0 93, 0 A K.min. GL / In = = =, In 13 Formel 33, beregning af mindste kortslutningsstrøm i gruppeledning. På figur 50 kan det ses at den lodrette linie på 93,0 A, for I K.min. GL, ligger imellem 5 og 10 In, der er grænserne for kortslutningsudløseren i henhold til IEC/EN 60898, lægmandsbetjent automatsikring. For valgte automatsikring (ik60 med C-karakteristik) er udløsergrænserne 6,4 og 9,6, således at den også opfylder kravet i IEC/EN , ikke lægmandsbetjent automatsikring, der angiver at kortslutnings-udløseren skal reagere ved 8 I n ± 0 %. Med en 13 A automatsikring giver dette en strøm imellem 83, og 14,8 A for anvendte AS. Den mindste kortslutningsstrøm er i formel 30 blevet beregnet til 93 A, hvilket ikke ville garantere en udløsning af kortslutningsudløseren i automatsikringen. Tages denne kortslutningsstrøm af overbelastningsudløseren, vil automatsikringen udløse efter knap 10 s, idet 93 A er ca. 7, gange automatsikringens mærkestrøm på 13 A, se figur 63. Gruppeledningen vil således være beskyttet imod for høj temperatur af automatsikringens overbelastningsudløser. Normalt anvendes overbelastningsudstyr ikke til fejlbeskyttelse i boliger. Dette ville kun være praktisk muligt i en installation med TN-system. Da automatsikringen således ikke forudsættes anvendt til fejlbeskyttelse, har vi således ikke behov for at tage hensyn til mindste kortslutningsstrøm i gruppeledningerne. 7 december 017 Side 79 af 145.

80 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :010 (SIK). Figur 63, udløsekurve for automatsikring. december 017 Side 80 af 145.

81 Valg og installation af elektrisk materiel - Koblingsudstyr, DS/EN :015 (SIK). Supplerende beskyttelse. Installationsbekendtgørelsen angiver i 35, under supplerende beskyttelse med RCD: I den faste elektriske installation skal stikkontakter til husholdningsbrug og lignende med mærkestrøm til og med 0 A samt andre tilslutningssteder i faste elektriske installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 3 A, være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. Stk.. Som beskyttelsesudstyr skal der anvendes RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30mA. Der er visse undtagelser. I 53 angives det at RCD'en ikke må være af typen AC. (Der skal anvendes type A (HPFI) eller bedre). Pkt angiver krav om supplerende beskyttelse: I a.c.-systemer skal der udføres supplerende beskyttelse ved hjælp af en RCD (fejlstrømsafbryder) i henhold til på - stikkontakter med en mærkestrøm, der ikke overstiger 0 3 A, som anvendes af ikke-sagkyndige personer og er beregnet til almindelig brug, og NOTE Der kan gøres undtagelse for: - stikkontakter til brug under tilsyn af sagkyndige eller instruerede personer, fx i visse kommercielle eller industrielle områder - en specifik stikkontakt beregnet til forbindelse af et særligt materiel. - mobilt materiel med en mærkestrøm, der ikke overstiger 3 A, til udendørs brug. Der er således krav om supplerende beskyttelse med RCD'er i boliginstallationer. I pkt hedder det bl.a.: Når en RCD (fejlstrømsafbryder) med en mærkereststrøm på højst 30 ma installeres ved forsyningspunktet til en gruppe eller flere grupper, kan den sikre fejlbeskyttelse og supplerende beskyttelse på samme tid. I dette tilfælde må RCD'en (fejlstrømsafbryderen) ikke afbryde alle grupper, der forsynes af en fælles forsyningskreds. I TT-systemer vil RCD'erne både sikre fejlbeskyttelse og supplerende fejlbeskyttelse, heraf følger at der i boliginstallationer med TT-systemer skal anvendes mindst to RCD'er. december 017 Side 81 af 145.

82 Valg og installation af elektrisk materiel - Fælles regler, DS/EN :009+A11:013 (SIK). Identifikation af ledere I pkt angives kravene for identifikation af ledere. Hvor det tidligere var en anbefaling at anvende blå/lyseblå til nul, er kravet nu at nullen skal være blå. Man må ikke længere, i en snæver vending, anvende en anden farve til nullen. Pkt Z4 tillader anvendelse af en blå leder til f.eks. faseleder, hvis der ikke fremføres nulleder og der ikke er mulighed for forveksling. Pkt Z angiver at beskyttelsesledere skal være identificeret ved tofarvekombinationen grøn-gul. Samtidig angives det at denne kombination ikke må anvendes til andre formål. Pkt Z3 angiver at farverne grøn og gul ikke må anvendes enkeltvis. For enleder kabler og isolerede ledere der ikke fås med grøn-gul eller blå isolering, store tværsnit, angiver pkt Z3 at disse kan mærkes ved enderne. Ligeledes gives det i pkt Z5 tilladelse til at undlade mærkning i en række tilfælde, herunder for koncentriske ledere i kabler. december 017 Side 8 af 145.

83 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :016 (SIK). Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Som noget nyt i forhold til SB6 skal der nu udføres beskyttelse mod transient overspænding i visse tilfælde. Der skal altid udføres beskyttelse mod transiente overspændinger, hvor konsekvenserne af overspænding påvirker: a) menneskeliv, fx nødforsyninger, faciliteter til lægebehandling b) offentlige serviceydelser og kulturarv, fx mistede offentlige serviceydelser, it-centre, museer c) kommercielle eller industrielle aktiviteter, fx hoteller, banker, industrier, handel, landbrug. d) et stort antal personer, fx store bygninger, kontorer, skoler. I pkt står der bl.a.: I alle andre tilfælde skal der gennemføres en risikovurdering i henhold til for at fastslå, om beskyttelse mod transient overspænding er nødvendig. Hvis risikovurderingen ikke gennemføres, skal den elektriske installation udstyres med beskyttelse mod transient overspænding. Det gælder dog ikke for enfamilieboliger, hvor den samlede økonomiske værdi af den elektriske installation, der skal beskyttes, er mindre end 5 gange den økonomiske værdi af det overspændingsbeskyttelsesudstyr, der er placeret ved installationens forsyningspunkt. Metoden til risikovurderingen findes i pkt , risikoniveauet (CRL) beregnes ved: fenv CRL = Lp Ng f env findes i tabel 443.1, hvor den er 85 for land- og forstadsmiljø samt 850 for bymiljø. N g er lyntætheden (lyn pr. km pr. år), figur 64figur 64 angiver det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km. Her ses det at tallet er 3 i København, men kan være op til 5 i andre dele af landet, se gul markering figur 64. For København bliver lynnedslag pr. 10 km 3 N g = = = 03, L p er risikovurderingslængden, den består af: L = L + L + 04, L + 0, L p PAL PCL PAH PCH LPAL der er længden (km) af lavspændingsluftledning LPCL der er længden (km) af nedgravet lavspændingskabel LPAH der er længden (km) af højspændingsluftledning LPCH der er længden (km) af nedgravet højspændingskabel Se figur 65 for en illustration af de længder, der skal tages i betragtning. Standarden angiver at den samlede længde er begrænset til 1 km og kender man ikke sammensætningen, kan man sætte denne km til lavspændingsluftledning. december 017 Side 83 af 145.

84 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :016 (SIK). Figur 64, gennemsnitlig årlig lynnedslagstæthed pr. 10 km for I store dele af Danmark er lavspændingsluftledning erstattet med nedgravet lavspændingskabel, er dette tilfældet er det rimeligt at sætte Lp = LPCL = 1. fenv Ovenstående vil for København give: CRL = L N = 850, = Da CRL > 1000, er beskyttelse mod transiente atmosfæriske overspændinger ikke nødvendig. For et landområde midt i Jylland hvor det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km er 5, bliver lynnedslag pr. 10 km 5 N g = = = 05, p g. december 017 Side 84 af 145.

85 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :016 (SIK). Antages det at installationen forsynes via et 100 m langt nedgravet lavspændingskabel, der forsynes fra en transformerstation og der på højspændingssiden er anvendt kabel, på de resterende 900 m, bliver: Lp = LPAL + LPCL + 04, LPAH + 0, LPCH = 0+ 01, + 04, 0+ 0, 09, = 08, fenv CRL = L N = 85,, = p g Da CRL < 1000, er beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse nødvendig. Figur 65, figur fra DS/HD :016, illustration af en installation med de længder, der skal tages i betragtning. december 017 Side 85 af 145.

86 Område med bad eller bruser, DS/EN :007+A11: 011 (SIK). Område med bad eller bruser. Kap. 701 gælder for elektriske installationer i områder med fastmonteret bad (badekar) eller bruser og omkringliggende områder. Nødbrusere i industriområder og laboratorier falder ikke ind under dette kapitel. Risikoen ved elektrisk stød er her forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. Område med bad eller bruser er delt ind i tre områder, 0, 1 og. I SB6 701 var der også et område 3, det eksisterer ikke længere. Figur 66, områder for bad eller brusere set fra siden. Figur 67, områder for bad eller brusere set oppefra. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Spærringer og placering uden for rækkevidde er ikke tilladt som grundbeskyttelse. Ikke-ledende område og beskyttelse ved lokal potentialudligning uden jordforbindelse er ikke tilladt som beskyttelsesforanstaltning. december 017 Side 86 af 145.

87 Område med bad eller bruser, DS/EN :007+A11: 011 (SIK). Pkt Hvis beskyttelse ved separat strømkreds anvendes, må denne kun forsyne et stykke materiale eller en enkelt stikkontakt. Pkt I område 0, 1 og, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring ved barriere, kapsling eller isolation. Dette betyder at der ikke må opsættes lavvolt lysinstallationer med blanke leder i område 0, 1 og. I SB6 var der tilsvarende krav. Pkt Der skal udføres supplerende beskyttelse med RCD med I Δn 30 ma, dog ikke for separat strømkreds samt SELV og PELV. Pkt Der skal udføres lokale supplerende potentialudligning, som forbinder metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i områderne 0, 1 og. Kravene i pkt vedrørende tværsnit skal opfyldes. I SB blev der ligeledes stillet krav om supplerende udligningsforbindelser. Figur 68 og figur 69 viser mulige forbindelser i supplerende potentialudligning, vist med grønt på figur 68. Figur 68, eksempel på supplerende potentialudligning i baderum. december 017 Side 87 af 145.

88 Område med bad eller bruser, DS/EN :007+A11: 011 (SIK). Figur 69, eksempel på supplerende potentialudligning i baderum. Valg og installation af elektrisk materiel. Pkt Krav til kapslingsklasser. Kapslingsklasse. Område Privat baderum Fælles bad 0 UPX7 IPX7 1 IPX4 IPX5 IPX4 IPX5 Undtaget shaverstikkontakt i henhold til EN i område. Pkt Der er specielle krav til hvordan ledningssystemer føres for at forbinde materiale i område 1. Pga. faren for skader på ledningssystemet og den fare der kan opstå herved når der bores huller eller opsættes div. ting i badeområder, stilles der krav om at der ikke må ledningssystemer 5 cm ind i vægge, loft og gulv. Dette kan blive et problem når man skal lave installation i et rum som støder op til et badeområde. Se figur 70. december 017 Side 88 af 145.

89 Område med bad eller bruser, DS/EN :007+A11: 011 (SIK). Figur 70, installation i væg i bad. Der hvor man ikke kan overholde kravet om føring af ledningssystemer gives der i c) anvisning på hvordan man på anden måde kan sikre ledningssystemet. Kravene om føring af ledningssystemerne var også i SB6. Anvisningerne i c) er ny i forhold til SB6. Pkt Angiver I hvilke områder koblingsudstyr må placeres. Her skal man være opmærksom på at forsyningen til SELV, PELV og separat strømkreds skal placeres uden for område 0 og 1. Pkt Strømforbrugende materiale i område 0 må kun installeres såfremt det beregnet til anvendelse i selve karet. Standarden oplister her tre krav, der alle skal være opfyld. I område 1 ønskes der ikke unødvendige installationer. Udover at stille krav om at materialet skal være egnet til området, er der lavet en liste over hvilket udstyr der kan anses for nødvendigt i området. SB6 havde tilsvarende bestemmelser. Figur 71 viser et eksempel på ulovlig placering af elektrisk materiel i et område med bad eller bruser. december 017 Side 89 af 145.

90 Område med bad eller bruser, DS/EN :007+A11: 011 (SIK). Figur 71, placering af elektrisk materiale i område med bad eller bruser. Pkt Omhandler hvordan man på en sikkerhedsmæssig måde kan installere gulvvarme i områder med bad eller bruser. Også her havde SB6 lignende bestemmelser. Sikkerhedsstyrelsen har på hjemmesiden nogle vejledninger om elektriske installationer i boliger, herunder områder med bad og bruser kaldet badeværelser på hjemmesiden. december 017 Side 90 af 145.

91 Svømmebassiner og springvand, DS/EN :010 (SIK). Svømmebassiner og springvand. Kap. 70 gælder for - Svømmebassiner og soppebassiner. - Områder i naturlige vådområder, søer i grusgrave kystnære og lignede områder, der er specielt beregnet til at blive brugt til svømning, sopning og lignende formål. - Springvand De gælder også for disse bassiners omkringliggende områder. I disse områder er risikoen ved elektrisk stød under normal brug forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. For svømmebassiner til medicinsk behandling kan der blive stillet særlige krav. I forhold til SB6 70 er der her tilføjet gyldighed for områder i naturlige vådområder, søer i grusgrave kystnære og lignede områder, der er specielt beregnet til at blive brugt til svømning, sopning og lignende formål. I kap. 70 opdeles området i tre områder, område 0, 1 og. For springvand findes der ikke noget område deler området op i tre områder, 0, 1 og. Se Anneks A til kap. 70 for eksempler på områder. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt og 6 Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Angiver hvilke beskyttelses metoder der må anvendes i de forskellige områder. Bemærk at udtrykket områder gælder både anvendelsesområde og område 0, 1 og. SB ligger meget tæt på standardens ord. Pkt Stiller krav til anvendelse af ELV. Igen skal det bemærkes at blanke ledere ikke er tilladt i SELV kredse. I SB6 fandtes samme bestemmelser. Pkt Der skal udføres lokale supplerende potentialudligning, som forbinder metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i områderne 0, 1 og. Kravene i pkt vedrørende tværsnit skal opfyldes. december 017 Side 91 af 145.

92 Svømmebassiner og springvand, DS/EN :010 (SIK). Kravene i SB minder om dette pkt. I standarden udspecificeres det hvilke dele man ikke behøver at forbinde til den supplerende potentialudligning. Valg og installation af elektrisk materiel. Pkt Mindste IP-kode for elektrisk materiel for hvert område Område 0 1 Udendørs med vandstråle under rengøring IPX5/IPX8 IPX5 IPX5 Udendørs uden vandstråle IPX8 IPX4 IPX4 Indendørs med vandstråle under rengøring IPX5/IPX8 IPX5 IPX5 Indendørs uden vandstråle IPX8 IPX4 IPX Pkt Stiller krav til ledningssystemer og samledåser i de forskellige områder. Pkt Angiver kravene for installation af koblingsudstyr i de enkelte områder. SB omtalte små svømmebassiner, de er udgået i standarden Pkt Strømforbrugende materiale i område 0 og 1 må kun installeres såfremt det er specielt beregnet til anvendelse i områderne. Punktet behandler krav til de forskellige materialer der kan forekomme i områderne. SB havde lignende bestemmelser. december 017 Side 9 af 145.

93 Rum og kabiner med saunaovne, DS/EN :007 (SIK). Rum og kabiner med saunaovne. Pkt Anvendelsesområdet er omformuleret i forhold til SB Det drejer sig stadig om et rum eller afgrænset område i hvilket luften, når det er i brug, opvarmes til høje temperaturer. Den relative fugtighed er normalt lav og forøges kun i korte perioder, når der hældes vand over ovnen. Ovenstående formulering er fra SB6 og findes ikke i standarden. Pkt Området elle rummet med saunaovn er nu delt op i tre områder, i SB var der 4 områder. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt og 413 Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Stiller krav om supplerende beskyttelse med RCD. SB6 stillede ikke krav om RCD. Pkt Stiller krav til anvendelse af ELV. Blanke ledere er ikke tilladt i SELV og PELV kredse. SB stillede samme krav. Valg og installation af materiel. Pkt Alt materiel skal mindst have en kapslingsklasse på IP 4. Ved spuling IP X5. Der stilles krav til materialet varmebestandighed i område 3. Samme krav var i SB Pkt Angiver at ledningssystemer bør føres uden for områderne. Pkt Angiver at koblingsudstyr, der ikke er en del saunaovnens materiale eller fastmonteret materiel i område, skal placeres udenfor områderne. SB angiver det samme. december 017 Side 93 af 145.

94 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :009 (SIK). Campingpladser og lignende områder. Kap. 708 gælder for strømkredse beregnet til forsyning af fritidskøretøjer til beboelse, telte eller beboelsesvogne på campingpladser og lignende områder. I forhold til SB gælder kapitlet nu ikke længere den interne elektriske installation i campingvogne og campingbiler, de findes nu i kap. 71. I termer og definitioner hedder de nu ikke campingbil og mobil fritidsbolig, men autocamper og mobilhome, som i resten af samfundet. Pkt Den nominelle forsyningsspænding må ikke overstige 30 V enfaset eller 400 V trefaset. SB angav ikke nogen nominel forsyningsspænding og var i principper op til 1000 V a.c. og 1500 V d.c. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Valg og installation af materiel. Pkt I punktet tilføjes en note om hvilke ydre påvirkninger der skal tages hensyn til. Det angives at kapslingsklassen for materiale skal være mindst IP44 og IP45 hvor materialet udsættes for vandstråle. Materialet skal beskyttes imod slag eller være i stand til selv at modstå slag, IK07. Pkt Tillader kabler i jord eller ophængte kabler eller isolerede ledere. Det angives at kabler i jord på standpladser bør anbringes i en dybde af mindst 0,5 m hvis de ikke er mekanisk beskyttet. Da bekendtgørelse 108 kræver at kabler i jord, der ikke er mekanisk beskyttet, skal anbringes i en dybde af mindst 0,7 m, vil kravet altid blive opfyld i Danmark. Ophængte ledere skal være isolerede og skal mindst være 6 m over jordoverfladen, hvor der kan forekomme bevægelse med køretøjer, i øvrige områder er min. højden 3,5 m. december 017 Side 94 af 145.

95 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :009 (SIK). Punktet afviger i praksis ikke fra SB Pkt Hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af forsyning for mobilhome eller en beboelsesvogn, skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 30 ma og være særskilt overstrømsbeskyttet. RCD'en skal bryde alle spændingsførende ledere, inklusive nulledere. Der stilles krav om et middel til adskillelse i hvert forsyningsskab. Her er der en skærpelse i forhold til SB6, der tillod tre stikkontakter på en RCD. Kravet om et middel til adskillelse er også ny. Figur 7, tavle med koblingsudstyr og afgange for standpladsforsyninger. Figur 7 viser et eksempel på tavle med koblingsudstyr og afgange for standpladsforsyninger. I tavlen er der her installeret forbrugsmålere for hver enkelt stikkontakt, måledata overføres til campingpladsens reception. Figur 73 viser et eksempel på hvordan kravet om særskilt beskyttelse med RCD I Δn 30 ma og overstrømsbeskyttet for hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af forsyning for mobilhome eller en beboelsesvogn kan udføres med kombiafbrydere. Bemærk numrene på kombiafbryderne, de henviser til standpladsnummer. december 017 Side 95 af 145.

96 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :009 (SIK). Figur 73, kombineret RCD og overstrømsbeskyttelse for hver enkelt stikkontakt. Pkt Omhandler stikkontakter der, ligesom i SB6, skal følge standarden EN Der er krav om en kapslingsklasse på mindst IP 44. Der er ikke som i SB6 krav om max. 0 m imellem stikkontakt og standplads. Kravet er nu at stikkontakten placeres så tæt på standpladsen som muligt. For at undgå for lange tilslutningsledninger stilles der krav om max. fire stikkontakter i en kapsling. De anvendte stikkontakter skal generelt være enfasede med U n = 00 V - 50 V og I n = 16 A. Stikkontakterne skal placeres med underkant imellem 0,5 og 1,5 m over jordoverfladen. I SB6 var højden 0,8-1,5 m. december 017 Side 96 af 145.

97 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :009 (SIK). Figur 74, standpladsforsyning. Figur 74 viser et eksempel på standpladsforsyning for to standpladser. Bemærk også her nummeret ved stikkontakterne. december 017 Side 97 af 145.

98 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 009+A1:01 (SIK). Lystbådehavne og lignende områder. Kap. 709 gælder for strømkredse beregnet til forsyning af lystbåde eller husbåde i lystbådehavne og lignende områder. I SB6 709 hed det marinaer. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Når separat strømkreds anvendes, stilles der krav til den anvendte skilletransformer og om at lystbådens potentialudligning ikke må være forbundet til beskyttelseslederen i landforsyningen. I SB6 var anvendelse af separat strømforsyning ikke tilladt. Valg og installation af materiel. Pkt Det angives at kapslingsklassen for materiale skal være mindst IP44 og IP45 / IP46 hvor materialet udsættes for vandstråle eller bølger. Materiale være beregnet til de atmosfæriske korrosive eller forurenende stoffer der kan forekomme. Materialet skal beskyttes imod slag eller være i stand til selv at modstå slag, IK07. Pkt Angiver hvilke ledningssystemer der er egnede til forsyningskredse og hvilke ledningssystemer der ikke må anvendes på eller over en anløbsbro, kaj, mole eller flydebro. Det beskrives hvordan der skal tages hensyn til tidevand og anden bevægelse af flydende konstruktioner. Det angives at kabler i jord bør anbringes i en dybde af mindst 0,5 m hvis de ikke er mekanisk beskyttet. Da bekendtgørelse 108 kræver at kabler i jord, der ikke er mekanisk beskyttet, skal anbringes i en dybde af mindst 0,7 m, vil kravet altid blive opfyld i Danmark. Ophængte ledere skal være isolerede og skal mindst være 6 m over jordoverfladen, hvor der kan forekomme bevægelse med køretøjer, i øvrige områder er min. højden 3,5 m. december 017 Side 98 af 145.

99 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 009+A1:01 (SIK). I forhold til SB6 er listen over egnede ledningssystemer ny. Pkt Hver stikkontakt hvor I n 63 A og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af en husbåd, skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 30 ma. Hver stikkontakt hvor I n > 63 A skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 300 ma. Hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af en husbåd, skal være særskilt overstrømsbeskyttet. RCD'en skal bryde alle spændingsførende ledere, inklusive nulledere. Der stilles krav om et middel til adskillelse i hvert forsyningsskab. Kravet om et middel til adskillelse er også ny. Her er der en skærpelse i forhold til SB6, der tillod tre stikkontakter på en RCD. Tilladelsen til I Δn 300 ma for stikkontakter med I n > 63 A og kravet om et middel til adskillelse er ny. Pkt Stikkontakter skal følge standarden EN og - Der krav om en kapslingsklasse på mindst IP 44 og IP45 / IP46 hvor materialet udsættes for vandstråle eller bølger. Stikkontakten skal placeres så tæt på kajpladsen som muligt. For at undgå for lange tilslutningsledninger stilles der krav om max. fire stikkontakter i en kapsling. Der skal være en stikkontakt til hver lyst- eller husbåd. De anvendte stikkontakter skal generelt være enfasede med U n = 00 V - 50 V og I n = 16 A. Stikkontakter skal placeres således at de ikke påvirkes af vandsprøjt og/eller oversvømmelse. I forhold til SB6 er der her en skærpelse på max. 4 stikkontakter i en kapsling, tidligere var det 6 stk. I SB6 var der en lang beskrivelse af hvilke stikkontakter der skulle være, SB , dette er nu kogt ned til at angivelse af standarden for stikkontakterne, men suppleret med Anneks A i kap. 709, der viser eksempler på metoder til at opnå forsyning i lystbådehavne. december 017 Side 99 af 145.

100 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 009+A1:01 (SIK). Anneks B i kap. 709 giver et eksempel på en instruktionsvejledning til placering i lystbådehavne. Med få tilføjelser ligner den, den der kunne findes i SB6 bilag A til kapitel 709. Nu angives det at instruktionsvejledningen bør være på landets nationale sprog og engelsk. Figur 75 viser et eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe og stikkontakt. Ifølge SB viste billedet desuden et eksempel på ulovlig anvendelse af materiellet, idet der i en stikprop kun må monteres én tilledning. Håndbog 183 omhandler ikke stikpropper, her skal man have fat i materialestandarden DS/EN serien eller følge fabrikantens anvisninger. Forfatteren har intet kendskab til fabrikanter der tillader at flere tilledninger monteres i en stikprop, så anvendelse vil med stor sandsynlighed også være ulovlig fremover. Figur 75, eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe og stikkontakt. Figur 76 viser et eksempel på stander i rustfrit stål, som kan tåle påvirkning fra saltvand og samtidig yder beskyttelse mod mekanisk beskadigelse. Stikkontakterne er beskyttet enkeltvis imod overstrøm og indirekte berøring ved anvendelse af RCD'er med integreret overstrømsbeskyttelse. Kapslingen indeholder desuden kortautomat til afregning af strømforbrug samt lampe til belysning af broen. Standeren vil ikke være tilladt at installere fremover, da den indeholde 6 stikkontakter, tre på hver side. december 017 Side 100 af 145.

101 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 009+A1:01 (SIK). Figur 76, eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe, stikkontakt og betalingsanlæg. december 017 Side 101 af 145.

102 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Lysinstallationer for ekstra lav spænding. Kap. 715 gælder for valg og installation af lysinstallationer for ekstra lav spænding forsynet fra strømkilder med en mærkespænding på højst 50 V a.c. eller 10 V d.c. Opmærksomheden henledes på at fast installation, herunder lysinstallationer for ekstra lav spænding, se figur 77, kun må udføres af et autoriseret el installationsvirksomhed i henhold til lov nr. 401 af 8/04/014 "Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvsog kloakinstallationsområdet". Figur 77, lysinstallation for ekstra lav volt udført som fast installation. Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning, se figur 78. Det er så fabrikantens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører. Figur 78, lysinstallation for ekstra lav spænding udført som samlesæt. december 017 Side 10 af 145.

103 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Pkt For lysinstallationer for ekstra lav spænding må der kun anvendes SELV. Strømforsyningen kan leveres fra - en sikkerhedstransformere i overensstemmelse med DS/EN :009 eller - en sikkerhedskonverter i overensstemmelse med IEC :000, anneks I for glødelamper eller IEC :006, anneks I for LED. Sikkerhedstransformere kan være mærket med symbolet i figur 79. Hvis sikkerhedstransformere parallelforbindes, skal de være parallelforbundet på både primær og sekundær side, desuden skal de have identiske elektriske egenskaber. Sikkerhedskonvertere må ikke parallelforbindes. Det anbefales at der anvendes konvertere der er mærket med temperaturgrænse, et eksempel på mærkning af temperaturgrænse (100 C) er vist i figur 80. Figur 79, symbol for en sikkerhedstransformer. Figur 80, temperaturgrænse for konverter. Pkt angiver tiltag for beskyttelse mod termiske påvirkninger. Herunder kortslutning. I forhold til SB6 er det nu beskrevet hvad et særligt beskyttelsesudstyr (kortslutningssikre transformere) er og hvilke krav det skal opfylde. SB tillod anvendelse af finsikringer efter EN 6017 og bilsikringer efter ISO Note i pkt giver mulighed for anvendelse af ovenstående, hvis bestemmelserne i pkt og opfyldes. Finsikringer efter EN 6017 smelter i løbet af en time ved en strøm på 1,5 I n. december 017 Side 103 af 145.

104 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Brydeevnen er fra 35 til 100 A for ikke sandfyldte glassikringer (I n = 50 ma - 10 A) og 1500 A for sandfyldte glassikringer (I n = 50 ma - 10 A). Anvendes der overstrømsbeskyttelse med automatisk genindkobling, må transformerens effekt ikke overstige 50 VA. Pkt angiver tilladte ledningssystemer. Hvis der anvendes blanke ledere må spændingen højst være 5 V a.c. eller 60 V d.c. Der er her bl.a. krav om et mindste tværsnitareal på 4 mm. For nedhængte systemer stilles krav om bæreevne, 5 gange belysningsarmaturernes masse dog mindst 5 kg. Her stilles der også krav til tilslutninger og forbindelser, samt isolation fra vægge og lofter. Der angives ikke noget mindste tværsnit for ELV-kredse, bort set fra nedhængte ledere der skal have et tværsnitsareal på mindst 4 mm. Lederne skal vælges ud fra belastningsstrømmen. Her er kravet til tværsnitsareal ændret i forhold til SB6. Det var tidligere generelt mindst 1 / 1.5 mm. Spændingsfaldet i ELV-kredsen må være 5 %. I SB6 var der tilladt 4 %, men da spændingsfaldet nu beregnes ved driftstemperatur, skal R-værdien generelt ganges med 1,5 i spændingsfaldsformlen, hvilket vil give et spændingsfald der er 1,5 gange stører end den tidligere anvendte metode. Herved ændres 4 % til 5 %. Pkt stiller krav om tilgængelighed. Hvor beskyttelsesudstyret er skjult, f.eks. over et nedtageligt loft, skal der være oplysninger om udstyrets tilstedeværelse og placering. Punktet adskiller sig ikke væsentlig fra SB Bilag A og B til kapitel 715 i SB6 findes ikke længere. Udførsel af lysinstallation for ekstra lav spænding. Indbygningsarmaturer i lofter Fast monterede armaturer kan enten være beregnet til direkte tilslutning til den faste installation, eller de kan være beregnet til tilslutning med en tilledning. Tilslutningsstedets placering Der er krav om, at ledninger i den faste installation skal afsluttes i dåser, rosetter, afbrydere, stikkontakter eller et lukket forbindelses-rum i en fastmonteret brugsgenstand. Det lukkede forbindelsesrum kan være en del af indbygningsarmaturet, hvis armaturet er egnet og beregnet til det, og det monteres på en fast bygningsdel. Det accepteres i dette tilfælde, at ledningssamlingerne i forbindelsesrummet på indbygningsarmaturet december 017 Side 104 af 145.

105 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). først er tilgængelige, når armaturet er trukket ud af indbygningshullet. Hvis armaturet er beregnet til tilslutning med en tilledning skal denne tilsluttes den faste installation i et tilslutningssted (stikkontakt, lampeudtag, forgreningsdåse o.l.), der er anbragt på faste bygningsdele og er let tilgængelige på sit faste anbringelsessted. Er rummet over loftet ikke let tilgængeligt, skal tilslutningsstedet derfor anbringes på en sådan måde i forhold til udskæringen for armaturerne i loftet, at samling og tilslutning af ledningerne let kan foretages nedefra, efter at dåsen er fastgjort, fx ved at fjerne en let nedtagelig loftsplade. Dåser for indbygningsarmaturer I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at installere et indbygningsarmatur i en dåse, fx hvis armaturet ikke er forsynet med et lukket forbindelsesrum eller for at kunne placere og forbinde en forkoblingsenhed, transformer og lignende eller kun med det formål at holde den fornødne afstand til bygningsdele eller til isolering. Dåser, i hvilke der foretages ledningssamlinger, eller som indeholder ledninger med grundisolation, skal opfylde reglerne for dåser i fast installation eller være en del af det pågældende armatur. Alle oplysninger, der har betydning for korrekt installation, brug og vedligeholdelse skal være angivet enten på armaturet eller i de anvisninger, der følger med armaturet. Hvis der anvendes en dåse, skal den vælges så stor, at armaturfabrikantens oplysninger vedrørende afstande til isolering eller bygningsdele overholdes. Dåser for indbygningsarmaturer kan enten være en del af ét bestemt armatur, eller de kan være beregnet til anvendelse sammen med indbygningsarmaturer i almindelighed, begrænset af indbygnings-armaturets effekt, størrelse m.m. For alle typer dåser gælder det, at kravet om den højeste tilladte temperatur for lederisolationen skal overholdes. Figur 81 og figur 8viser eksempler på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding når der er adgang til rummet over loft. Figur 81, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding i dåser via tilledninger. Figur 8, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding direkte i transformer. december 017 Side 105 af 145.

106 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Figur 83, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding med armaturer med lukket forbindelsesrum. Figur 83viser eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding hvor armaturerne har lukket forbindelsesrum og hvor armaturerne kan udtages nedefra. Bemærk at transformatoren er placeret i andet rum, hvor den er tilgængelig. Figur 84, eksempel på kapslingsklasser for armaturer for ekstra lav spænding og føring af tilledninger. Figur 84 viser eksempel på krav om kapslingsklasse for armaturer installeret i forskellige områder. For begge armaturer gælder det at kapslingsklassen oppefra blot skal være IP0 og at armaturerne kan udtages nedefra. Sikkerhedsstyrelsen har tilladt at der føres tilledninger til armaturet over vindplader i udhæng, såfremt tilledningerne ikke bliver fastklemt mellem tag og plade. Kan et armatur ikke tåle at blive installeret direkte i isoleringen kan der opsættes safeboxe som vist i figur 85 og figur 86. I figur 86 er der anvendt to forskellige størrelser safeboxe, i de store er transformerne for hver "gruppe" placeret. Hver transformer forsyner 4 armaturer. I de store safeboxe er der lavet en hylde, hvorpå man kan ligge transformeren således, at den kan monteres/serviceres nedefra igennem hullet for downlighten. december 017 Side 106 af 145.

107 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Figur 85, eksempel på safebox. Figur 86, eksempel på anvendelse af safeboxe. Overholdes kravene fra armaturfabrikanten om mindste afstand til isolering mm. kan der opstå brand, se figur 87 og figur 88. december 017 Side 107 af 145.

108 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). Figur 87, eksempel loft hvor der har været brand pga. manglende afkøling. Figur 88, eksempel på nedsmeltning af samlinger pga. manglende afkøling. Tidligere blev der til mærkning af armaturer anvendt F-mærke. Figur 89 viser de tre muligheder - et F-mærket indbygningsarmatur uden "hat" kan indbygges med en afstand til siderne på mindst 50 mm, eller mindre hvis armaturfabrikanten anbefaler det. Der må ikke være isolering tæt omkring armaturet. Der må være isolering omkring armaturet eller dåsen i en afstand efter fabrikantens anvisning. - et F-"hat" mærket indbygningsarmatur må indbygges uden afstand til isolering eller bygningsdel. - et indbygningsarmatur uden F-mærke eller med overkrydset F-mærke må ikke monteres på brændbart underlag. Der må ikke være isolering tæt omkring armaturet, men hvis det indbygges i en dåse med den krævede afstand til sider og top, må dåsen være omgivet af isolering. Figur 89, F-mærke. Figur 90, må ikke indbygges i almindelige brandbare materialer. Figur 91, må ikke indbygges i almindelige brandbare materialer. Figur 9, må ikke indbygges i isolering. I dag benyttes symbolerne i figur 90 figur 91 og figur 9 sammen med ingen mærkning. Har et nyt armatur i dag ingen mærkning, må den monteres i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale. Man har således en situation hvor det for et armatur uden mærkning: - efter den gamle mærkning ikke var tilladt at montere armaturet i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale - efter den nye mærkning er tilladt at montere armaturet uden mærkning i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale Da den gamle mærkning på armaturer kun var tilladt indtil april 01, bør det ikke give december 017 Side 108 af 145.

109 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 01 (SIK). anledning til misforståelser i dag. Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerhedsstyrelsen tillader, at de to ledningsender samles med den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Se figur 93 og figur 94. Der må naturligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne. Figur 93, fast installation forbundet til ledningsender på belysningsarmaturet med presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe. Figur 94, armatur med ledningsender og to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe. december 017 Side 109 af 145.

110 Campingvogne og autocampere, DS/EN : 009+Corr.Dec.:01 (SIK). Campingvogne og autocampere. Kap. 71 gælder for elektriske installationer i campingvogne og autocampere. Dette er i forhold til SB6 et nyt kapitel, tidligere var det en del af SB I kapitlet er campingvogne en fælles betegnelse for campingvogne og autocampere. Kravene i dette kapitel gælder ikke for mobilehomes, beboelsesvogne og transportable enheder, her gælder de almindelige regler. Andre dele af DS/EN kan også gælde i campingvogne, f.eks. DS/EN Pkt angiver den nominelle forsyningsspænding. Der 30 V ac for enfasede og 400 V ac for trefasede. For d.c. er den 48 V. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Separat strømkreds må kun anvendes til shaverstikkontakt. I SB6 var der ingen begrænsning her. Pkt Hvor der anvendes beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, skal de anvendes en RCD med I Δn 30 ma og hvert forsyningspunkt skal være forbundet til denne. Punktet er nyt i forhold til SB6. Pkt Som i SB6 skal hver gruppe være beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr. Valg og installation af materiel. Pkt angiver af uafhængige elektriske installationer skal holdes adskilt og der skal være en separat forbindelse til hver. Uafhængige elektriske installationer er f.eks. hvis der både er 30 V a.c. og 48 V d.c. i campingvognen. Der skal være en betjeningsvejledning med hensyn til den elektriske installation. december 017 Side 110 af 145.

111 Campingvogne og autocampere, DS/EN : 009+Corr.Dec.:01 (SIK). Pkt angiver de typer af ledningssystemer der er tilladt. Det skal tages hensyn til at den elektriske installation vil blive udsat for vibrationer, hvilket også medfører en ekstra risiko hvor kabler mm. føres igennem metal, her skal gennemføringerne sikres. For at forhindre for store bevægelser i ledningssystemet stilles der krav om fastgørelse af disse med maksimalt 0,4 m afstand ved lodret føring og 0,5 m ved vandret føring. Der er krav om et mindste tværsnitsareal på 1,5 mm for ledere. For at reducere risikoen for en gaseksplosion stilles der krav til hvilke elektriske installationer der må være i et rum til gasflasker. I forhold til SB6 er der ingen ændringer i pkt og Pkt angiver krav om en hovedafbryder i campingvognen, samt et opslag med vejledning for tilslutning af den elektriske forbindelse mm. SB stillede krav om det samme, men indholdet af opslaget er ændret, den skal ikke længere indeholde oplysninger om fejlfinding og udskiftning af sikringer. Pkt stiller krav om at beskyttelsesledere i strømkredse skal være indeholdt i flerlederkabel eller i et rør sammen med de spændingsførende ledere. Det medfører at der ikke må fremføres separate beskyttelsesledere. Punktet er nyt i forhold til SB6. Pkt angiver kravene til campingvognens indtag, stikkontakter, belysningsarmaturer og forbindelsesmateriellet imellem standpladsforsyningen og campingvognen. I forhold til SB6 er der kommet en tabel for tværsnitsarealet for den bøjelige ledning eller kabel imellem standpladsforsyningen og campingvognen. Som noget nyt indeholder standarden et Anneks B til kap. 71 der omhandler installationer for ekstra lav d.c.-spænding. En note oplyser at det gælder ikke campingvognens 1 V installationer i forhold til kørsel (EN og -). december 017 Side 111 af 145.

112 Varmekabler og integrerede varmesystemer, DS/EN : 014+AC:014 (SIK). Varmekabler og integrerede varmesystemer. SB6 807 udgår da det er et særligt dansk kapitel. Indholdet dækkes af dette nye kapitel i forhold til SB6. Da SB6 807 ikke omhandlede vægvarmesystemer, vil alle bestemmelser vedr. vægvarmesystemer være nye i forhold til SB6. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Her stilles der krav om en ledende afdækning på opvarmningsenheder, hvis disse ikke har en jordet skærm. RCD'en skal vælges så der ikke sker fejludkobling pga. lækstrømme fra varmeanlægget. Varmeanlægget kan evt. deles på flere RCD'er. Pkt stiller krav om supplerende beskyttelse med RCD med I Δn 30 ma. Pkt Hvor der er risiko for forbrænding, skal overfladetemperaturen på varmelegemerne være begrænset. For vægvarmesystemer skal der etableres en metalkappe, metalkapsling eller fintmasket metalnet, der er forbundet til beskyttelseslederen. Bliver en integreret opvarmningsenhed penetreret (f.eks. gennemboret) kan der ske en kortslutning i varmelegemerne, således at der udvikles en større effekt, hvorved der kan ske en overophedning. Meningen er at beskyttelsesudstyret skal slå fra, når der ved penetrationen sker en kontakt (kortslutning/jordslutning) imellem en fase og beskyttelseslederen. For at undgå at vægvarmeelementerne skaber for høje temperaturer i omkringliggende/tilstødende materiel. Kan opvarmningsenhederne være med selvbegrænsende temperaturfunktion eller der kan udføres en adskillelse med varmeresistente materialer. Valg og installation af materiel. Pkt Fleksible varmepladeelementer og varmekabler skal opfylde produkt standarder. For hvert varmesystem skal der udarbejdes en dokumentation i henhold til pkt. december 017 Side 11 af 145.

113 Varmekabler og integrerede varmesystemer, DS/EN : 014+AC:014 (SIK) Dokumentationen skal anbringes på eller tæt ved varmesystemets forsyningstavle. Desuden skal der afleveres en beskrivelse af varmesystemet til bygherre. Beskrivelsen skal opfylde kravene i Anneks A til kap Elektriske varmesystemer skal vælges og installeres således, at forventelige skadelige påvirkninger mellem varmesystemet og elektriske eller ikke-elektriske installationer undgås. F.eks. kan varmesystemet i uheldige tilfælde opvarme dele af den øvrige elektriske installation, således at strømværdien for kabler og ledninger skal reduceres. Da varmesystemet ikke er fleksibel, må det ikke krydse (gå hen over) dilatationsfuger/udvidelsesfuger i bygninger og konstruktioner. Når bygningsdele bevæges, skal varmesystemet følge med, det kan det ikke hvis det dækker over to bygningsdele, der ikke bevæges synkront. Pkt Hvor der skal placeres inventar, f.eks. et integreret klædeskab, må der ikke placeres varmeelementer i gulv op væg, da de ikke vil kunne komme af med den udviklede varme. Hvor der føres kolde ledninger (tilgangen til varmelegemerne) og styreledninger skal der tages hensyn til opvarmningen af ledningerne ved fastlæggelse af strømværdien p.ga. stigningen i omgivelsestemperaturen. Der må ikke placeres varmeelementer i væg, gul og loft, der hvor der skal bores og foretages fastgørelse med skruer o.lign. Boring og fastgørelse skal kunne ske uden risiko for at skade varmeelementerne. december 017 Side 113 af 145.

114 Boliginstallation, bekendtgørelse 108. Boliginstallation. SB6 801 indeholdt bestemmelser for elektriske installationer i boliger og uden for boligen når disse forsynes fra boligen. SB6 801 udgår, det er 5-58 bekendtgørelse 108 der nu er gældende gælder for elektriske installationer i den enkelte bolig, og for elektriske installationer uden for selve boligen, når disse forsynes fra boligen. 53. RCD af type AC må ikke anvendes som fejlbeskyttelse i boliger. I 53 stilles der krav om at de RCD'er (fejlstrømsafbrydere) der anvendes i boliginstallationer skal være bedre end type AC, dvs. type A, B og F må anvendes, hvis de er egnede. Grunden til at formuleringen "RCD af type AC må ikke anvendes" er at der er nye typer af RCD'er på vej til markedet. Med udbredelsen af solceller, el-biler og evt. batteripakker, er der for øjeblikket svært at vide hvordan vore boliginstallationer kommer til at se ud om nogle år. Hvilke konsekvenser, disse "nye" dele af installationen, samt den voksende brug af elektroniske komponenter har for sammensætningen af evt. fejlstrømme spekuleres det meget i for øjeblikket. For at sikre udkobling af RCD'er når der opstår farlige berøringsspændinger, har man bl.a. udviklet RCD type F. Fra pkt RCD type A: RCD, der udkobler ved vekslende sinusformet a.c.-reststrøm og ved pulserende d.c.-reststrøm, pludseligt påført eller jævnt tiltagende. NOTE 1 For RCD type A er udkobling sikret for pulserende d.c.-reststrøm, der overlejres på en glat jævnstrøm på op til 0,006 A. RCD type F: RCD, for hvilken udkobling er sikret som for type A og derudover: - for sammensatte reststrømme, uanset om de påføres pludseligt eller tiltager langsomt, beregnet til strømkredse, der forsynes mellem fase og nul eller fase og jordet midterleder - for pulserende d.c.-reststrøm overlejret på glat d.c. NOTE For RCD type F er udkobling sikret for pulserende d.c.-reststrømme, der overlejres på glat d.c. på op til 0,010 A. 54 Se afsnittet om stikkontakter side Se afsnittet om placering af måler og gruppetavler side Antallet af grupper, som forsyner 50 V stikkontakter og andre tilslutningssteder for belysningsarmaturer og brugsgenstande med lavt energiforbrug over tid, skal mindst være lig med det samlede boligareal divideret med 50. Der skal dog mindst være to grupper. Stk.. Det samlede boligareal opgøres i overensstemmelse med Bygnings- og Boligregistrets angivelser. Stk. 3. En to- eller trefaset gruppe regnes kun som én gruppe. december 017 Side 114 af 145.

115 Boliginstallation, bekendtgørelse 108. Stk. 4. Følgende indgår ikke i antallet af grupper efter stk. 1: 1) Grupper for brugsgenstande, som har et højt energiforbrug over tid. ) Grupper hvortil der tilsluttes 1-fasede brugsgenstande med nominel strøm på mere end 6A, og hvor det kan forventes, at strømkredsen belastes i mere end timer. I forhold til SB6 er bestemmelserne om antallet af lysgrupper i boligen udvidet med stk 4. Det vil forhåbentlig lette tolkningen af hvornår der er tale om en lysgruppe. Med stk. 4 står det klart at f.eks. et køleskab godt må tilsluttes på en lysgruppe. 57. I hvert enkelt rum i boligen skal antallet af 50 V-stikkontakter i den faste elektriske installation være mindst én for hver påbegyndt 4 m gulvareal. Der kræves dog ikke mere end 10 stikkontakter. Stk.. I køkkenregionen skal der placeres minimum tre stikkontakter. De skal placeres der, hvor transportable stikkontakttilsluttede brugsgenstande er tiltænkt anvendt og skal fordeles på mindst to grupper. Stk. 3. I kogenicher skal der være minimum én stikkontakt, som skal placeres der, hvor transportable stikkontakttilsluttede brugsgenstande er tiltænkt anvendt. Stk. 4. Wc-rum og badeværelser er ikke omfattet af stk. 1. Der skal dog være minimum én stikkontakt, medmindre badeværelset er så lille, at andre sikkerhedskrav udelukker anbringelse af stikkontakter. Stk. 5. Garager, carporte, loftsrum, depotrum og lignende er ikke omfattet af stk. 1. I forhold til SB6 er antallet af stikkontakter for store rum øget fra 8 til 10. I køkkener, og øvrige rum, er det ikke længere krav om at stikkontakterne skal placeres med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt, men skal placeres hvor der er behov for dem, man vil nok ikke slippe afsted med at placere tre stikkontakter ved døren til køkkenet. Der er ikke længere nogen hjælp til at afgøre hvor stor en del af et køkken-alrum der skal henregnes til køkken. Hvis man anvender de anvisninger der var i SB6 går man nok ikke galt i byen. Hvor køkkenet er et rum for sig selv, vil der ingen problemer være. Se figur 95. Hvor køkkenskabe, køkkenborde e.l. danner en naturlig afgrænsning af den del af rummet, der hører til køkkenregionen vil der, formentlig, heller ikke være skabe problemer. Se figur 96, figur 97 og figur 98. Hvor der ikke er nogen naturlig afgræsning, vil der være et problem med hvordan antallet af stikkontakter skal beregnes for den resterende del af rummet, her kan man anvende de 7 m som SB6 angav. Se figur 99. I SB6 blev formuleringen "stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i ovennævnte tabel", det er nu blevet til "De skal placeres der, hvor transportable stikkontakttilsluttede brugsgenstande er tiltænkt anvendt". Meningen er den samme, der skal være tre frie stikkontakter der kan anvendes tilt transportabelt materiel som f.eks. brødrister og køkkenmaskiner (foodprocessor). Stk. 4 til 57 angiver at der skal være en stikkontakt i et badeværelse. Hvis badeværel- december 017 Side 115 af 145.

116 Boliginstallation, bekendtgørelse 108. set er så lille, at der ikke er mere plads end det der udgøres af område 1 og for områder med bad og bruser, må der ikke installeres en stikkontakt i badeværelset. Figur 95, eksempel på køkken der er et rum for sig selv. Figur 96, eksempel på køkken med naturlig afgrænsning. Figur 97, eksempel på køkken med naturlig afgrænsning. Figur 98, eksempel på køkken med naturlig afgrænsning. Figur 99, eksempel på køkken der ikke let lader sig afgrænse på naturlig måde. 58. Ved tilslutningssteder for ikke-fastmonterede belysningsarmaturer skal der, for at tilslutning kan foretages uden indgreb i den faste elektriske installation, være 1) fast anbragte klemmer, ) DCL for husholdningsbrug efter EN , Udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug og lignende, del, Normblade for DCL, eller 3) lampestik og stikkontakt efter DS D1, Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende. 58 afløser SB , men her er tilføjet stk. og 3. december 017 Side 116 af 145.

117 Boliginstallation, bekendtgørelse 108. Paragraffen gør at lægmand kan opsætte og nedtage belysningsarmaturer, som angivet i bekendtgørelse 560 af 30/05/017 "Bekendtgørelse om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre". december 017 Side 117 af 145.

118 Stikkontakter, bekendtgørelse 108. Stikkontakter. SB6C 817 indeholdt krav til anvendelse og installation af stikkontakter i elektriske installationer. SB6C udgår, det er og 54 i bekendtgørelse 108 der nu er gældende. 44. I den elektriske installation må der kun installeres stikkontakter og stikpropper til husholdningsbrug og lignende, som opfylder bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel. Det er DS D1:011, Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. - Bestemmelser for danske systemer, der angiver hvilke stikkontakter og stikpropper der må anvendes til husholdningsbrug i Danmark. Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende skal opfylde kravene fra DS D1:011, herunder det generelle krav om lukkere for IP X0 udførelse (pillesikker). Det betyder blandt andet, at stikkontakter med sidejord i IP X0 udførelse skal være forsynet med lukkere (pillesikring). Dette er ikke et generelt krav i andre lande, hvilket betyder, at installatøren ikke ukritisk kan opsætte stikkontakter med sidejord. Stikkontakter med pindjord er stikkontakter i henhold til DS D1: 011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad 1-1c. Kaldes også franske stikkontakter se figur 100. Figur 100, stikkontakt med pinjord. december 017 Side 118 af 145.

119 Stikkontakter, bekendtgørelse 108. Figur 101, CEE7/7 stikprop, passer til både pinjord og sidejord. Figur 10, stikprop uden jord som passer i stikkontakt med pindjord. Stikkontakter med sidejord er stikkontakter i henhold til DS D1: 011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad 1-1d. Kaldes også Schuko stikkontakt, se figur 103. Figur 103, stikkontakt med sidejord (Schuko). december 017 Side 119 af 145.

120 Stikkontakter, bekendtgørelse 108. Figur 104, stikprop med sidejord. Figur 105, stikprop uden jord der passer i stikkontakt med sidejord. 45. I den elektriske installation skal der være følgende sammenhæng mellem stikkontaktens mærkestrøm og mærkestrømmen for den nærmeste foresiddende kortslutningsbeskyttelse: 1) For stikkontakter med en mærkestrøm på 10 A og 13 A mærkestrøm må den største tilladte mærkestrøm for kortslutningsbeskyttelse være 13 A. ) For stikkontakter med en mærkestrøm på 16 A må den største tilladte mærkestrøm for kortslutningsbeskyttelse være 16 A. Foran stikkontakter med en mærkestrøm på 10 eller 13 A, må der ikke placeres en smeltesikring eller automatsikring med en mærkestrøm højere end 13 A. Foran stikkontakter med en mærkestrøm på 16 A, må der ikke placeres en smeltesikring eller automatsikring med en mærkestrøm højere end 16 A. 46. Hospitalsstikkontakter må kun installeres på hospitaler og lignende områder. Stk.. I hospitalsstikkontakter må der kun tilsluttes særligt hospitalsmateriel forsynet med hospitalsstikpropper. Stikkontakter i henhold til DS D1: 011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad DK 1-8a og DK 1-8b Fast hospitals stikkontakt topolet med jord. Stikkontakt som ved særlig udformning af stikben og indføringshuller, gør det muligt at tilslutte udstyr med vigtige funktioner, men som forhindrer tilslutning af andre brugsgenstande med normale stikpropper. Se figur 106, bemærk det flade venstre hul. december 017 Side 10 af 145.

121 Stikkontakter, bekendtgørelse 108. De særlige hospitals stikkontakter med spærring for almindelige stikpropper må kun anvendes på hospitaler og lignende områder, og kun hvor særligt hospitalsmateriel forsynet med hospitals stikpropper skal tilsluttes. Det forudsættes, at hospitalsudstyret anvendes af instruerede personer. Hospitals stikpropper, må kun anvendes på særligt materiel til brug i de strømkredse på hospitaler og lignende områder, hvor materiel forsynet med almindelige stikpropper ikke må kunne anvendes. Figur 106, hospitalsstikkontakt. Figur 107, hospitals stikprop. Findes kun med jord. 47. Stikkontakter for husholdningsbrug og lignende samt andre stikkontakter skal have virksom beskyttelseskontakt, jf. dog stk. 3. Stk.. Andre tilslutningssteder skal have virksom beskyttelsesleder, jf. dog stk. 4. Stk. 3. I følgende tilfælde finder stk. 1 ikke anvendelse: december 017 Side 11 af 145.

122 Stikkontakter, bekendtgørelse ) Faste stikkontakter, hvor udtag er udført som et fladt topolet udtag uden jord for tilslutning af klasse II- materiel for højst.5 A 50 V a.c., hvor denne er sammenbygget med en topolet stikkontakt med virksom beskyttelseskontakt. ) Stikkontakter, der er beskyttet ved SELV. Stk. 4. I følgende tilfælde finder stk. ikke anvendelse: 1) Tilslutningssteder for fast tilsluttet materiel af klasse II. ) Tilslutningssteder, der er beskyttet ved SELV. Her stilles krav om at, generelt, alle stikkontakter skal have virksom jord-/beskyttelseskontakt. Det flade udtag der omtales i stk. 3 1) er uden beskyttelseskontakt, dette da stikproppen og udtaget er specielt udformet, 6 kantet. Stikproppen fås kun støbt på klasse II materiel. Se figur 108 og figur 109. Figur 108, stikkontakt med to udtag, hvor det øverste kun er beregnet for tilslutning af klasse II udstyr. Figur 109, fladt 6 kantet stikprop til,5 A. 48. Stikkontakter beskyttet ved separat strømkreds skal have beskyttelseskontakt. Stk.. Anvendes separat strømkreds til forsyning af mere end et strømforbrugende materiel, skal de udsatte ledende dele hørende til den separate strømkreds forbindes indbyrdes ved hjælp af isolerede ikkejordforbundne udligningsledere. Stk. 3. De isolerede ikke-jordforbundne udligningsledere må ikke forbindes til beskyttelseslederne, udsatte ledende dele i andre strømkredse eller til fremmede ledende dele. 49. Klasse I-materiel skal enten have overført beskyttelseslederen fra tilslutningssteder eller være tilsluttet beskyttelseslederen via en stikkontakt med beskyttelseskontakt, jf. dog for boliger 54. Her i 49 stilles der krav om at stikprop og stikkontakt skal passe sammen, sådan at december 017 Side 1 af 145.

123 Stikkontakter, bekendtgørelse 108. beskyttelseslederen bliver effektivt overført til brugsgenstanden. 'en gælder dog ikke for boliger. Har man en dansk stikkontakt og en CEE7/7 stikprop, se figur 88, så kan man anvende en stikprop adapter, se figur 110, herved overføres beskyttelseslederen til brugsgenstanden gælder for elektriske installationer i den enkelte bolig, og for elektriske installationer uden for selve boligen, når disse forsynes fra boligen. 54. Beskyttelseslederen fra tilslutningssteder skal overføres til transportabelt stikkontakttilsluttet klasse I- materiel, medmindre den elektriske installation er beskyttet ved en RCD med en mærkeudløsestrøm på højst 30mA, jf. dog stk. -3. Stk.. Beskyttelseslederen fra tilslutningssteder skal overføres til transportable stikkontakttilsluttede elektromedicinske apparater af klasse I. Stk. 3. I boliger opført efter 1. juli 017 skal beskyttelseslederen overføres til transportabelt stikkontakttilsluttet klasse I-materiel. I 54 kommer så kravet i boliger om at overfører beskyttelseslederen. Kravet gælder dog kun for boliger opført efter 1. juli 017. Figur 110, stikprop adapter DK til pind jord. december 017 Side 13 af 145.

124 Installationsstikforbindelser, bekendtgørelse 108. Installationsstikforbindelser. Formålet med afsnit SB6D var at tillade installationsstikforbindelser anvendt til samlinger, afgreninger og tilslutninger i fast installation. SB6D udgår, det er 43 i bekendtgørelse 108 der nu er gældende. 43. Installationsstikforbindelser skal 1) installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj, ) anbringes uden for normal rækkevidde mindst,5 meter over gulvplan eller 3) anbringes i et bygningshulrum. Stk.. Installationsstikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand. Figur 111 til figur 114 viser eksempler på installationsstikforbindelser. Figur 111, eksempel på installationsstikforbindelse. Figur 11, eksempel på installationsstikforbindelse. Figur 113, eksempel på mellemstikforbindelse. Figur 114, eksempel på mellemstikforbindelse. december 017 Side 14 af 145.

125 Bygningsreglementets krav til installationer i boliger, bekendtgørelse 108. Bygningsreglementets krav til installationer i boliger. Generelt Kravene i bygningsreglementet til tekniske installationer gælder for alle typer bygninger. Bygningsreglementet forholder sig til installationstyper og anvendelse. Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen. Bygningsreglementets kap. 8 omfatter installationer i en bygning eller udenfor på grunden til forsyning med el, gas, varme, kulde, afløb og vand til opvarmning, køling, ventilation, vandforbrug, renovation samt installationer til persontransport og hjælpemidler med henblik på at gøre bygninger tilgængelige. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Arbejdstilsynets bekendtgørelser finder anvendelse på rørsystemer, beholdere, solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til Ledningsejer registeret, LER.dk, og DS/EN Geoteknik. Bygningsreglementet er funktionsbeskrivende hvilket ofte gør det nødvendigt at søge specifikke oplysninger i diverse vejledninger der omtaler bygningsreglementet. Brandfare Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt. Der skal med udgangspunkt i ovenstående udføres brandtætning ved installationsgennemføringer i brandklassificerede bygningsdele, jf. kap. 57. Elinstallatøren har ansvar for tætning af alle gennemføringer som er anvendt under egne installationsarbejder. Dette gælder også selv om der er andre typer installationer i gennemføringen, f.eks. VVS. Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med indbyggede belysningsarmaturer kan optræde misfarvninger af fx lofter allerede ved temperaturer på 60 C. december 017 Side 15 af 145.

126 Bygningsreglementets krav til installationer i boliger, bekendtgørelse 108. Sundhedsforhold Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr. Der henvises endvidere til Bygningsreglementets kap. 6 om radon og om anden forurening fra undergrund. Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6. Betjening af installationer Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. F.eks. adgangskrav til el-tavler. Målere Målerne til el skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation. Solceller Solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på bygninger. Endvidere skal der tages hensyn til tagkonstruktioners belastning og tæthed i tagflader mod vand og sneindtrængen. Der henvises DS/HD for den elektrisk installation af solceller. Varmepumper m.v. Varmepumper og køleanlæg skal dimensioneres til det aktuelle behov. Det skal sikres, at anlæggene er korrekt dimensioneret til bygningen og det aktuelle forbrug, bl.a. under hensyntagen til fordelingen mellem rumvarme og brugsvand. Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- eller varmeydelsen efter behovet. Køleydelsen skal endvidere styres efter behovet i det enkelte rum. Bygningsreglementet stiller endvidere krav til varmepumpers effektivitet. El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum. Brugsvandscirkulationspumper i enfamiliehuse og andre mindre brugsvandsanlæg skal have en energieffektivitet svarende til A-mærkede pumper eller have en tilsvarende årlig besparelse gennem styring af pumpen. december 017 Side 16 af 145.

127 Bygningsreglementets krav til installationer i boliger, bekendtgørelse 108. Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 80 pct. Elektrisk lys Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. Fælles adgangsveje er f.eks. trapper og gange i forbindelse med boligblokke eller lignende. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. Kap.718 stiller krav til belysning i fælles adgangsveje. Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades. Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil. Andre forhold Installationer skal udføres, så der ikke er unødig risiko for korrosion. Vær opmærksom ved evt. udligningsforbindelser. Der skal benyttes egnet materiel til forbindelse af forskellige typer metaller f.eks. jern/kobber. El-installatøren skal respektere andre forhold i byggeriet f.eks. isolering og dampspærre. Installationerne skal udføres således at disse ikke beskadiges. Kravene til tæthed er, at luftskiftet ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa (ca. 0,5 m. bar). Der skal således udvises stor omhu med tætning, hvor installationer gennembryde dampspærren. december 017 Side 17 af 145.

128 Bygningsreglementets krav til installationer i boliger, bekendtgørelse 108. Bygningsreglementet fremover. Det må forventes at en del af de særlige danske bestemmelser der er taget ud af installationsbestemmelserne, som ikke havde noget med el-sikkerheden at gøre, vil blive indført i kommende bygningsreglementer. Et eksempel er kravet om trykkontakter i beboelsesejendomme i SB december 017 Side 18 af 145.

129 Særlige krav til lægmandstavler, DS/EN Særlige krav til lægmandstavler, DS/EN Anvendelsesområde Denne del af IEC fastlægger specifikke krav til fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand (DBO-tavler). Bestemmelserne gælder for tavler i boliger, butikker, kontorer, skoler og institutioner, hvor der normalt ikke kan forventes at være en instrueret eller sagkyndig person til at betjene tavlerne. Der er tale om tavler til vekselspænding, hvor den nominelle spænding i forhold til jord ikke overstiger 300 V. De afgående strømkredse indeholder kortslutningsbeskyttelsesudstyr, som hver har en mærkestrøm, der ikke overstiger 15 A. Den totale indgangsstrøm må ikke overstige 50 A. Oplysninger om tavlen Der skal være en mærkeplade med fabrikantens navn eller varemærke, typebetegnelse eller identifikationsnummer, EN , kapslingsklasse (hvis den er højere end IPXC) og mærkestrøm. Mærkning kan udføres bag en låge eller aftagelig afdækning. Den skal være synlig og læselig når tavlen er installeret og i drift. Mærkningen, der angiver, at tavlen er fejlbeskyttet ved totalisolation, skal dog være synlig udefra. Klemmer for ydre ledere Man skal regne med, at antallet af klemmer for afgående nulledere skal svare til antallet af afgående nulledere. Disse klemmer skal være anbragt eller mærket i samme rækkefølge som deres respektive faselederklemmer. I Danmark accepteres det dog, at en nulklemme i en gruppeafbryder og automatsikring forbindes med mere end én afgående nulleder. Det er en forudsætning, at der anvendes en gruppeafbryder eller automatsikring, som afbryder alle spændingsførende ledere, herunder nullederen, samtidigt. Der skal også være klemmer for beskyttelseslederne i de indgående og afgående strømkredse, og de skal være anbragt eller mærket på samme måde. Desuden skal der være klemmer for enhver potentialudligningsleder, der måtte være krævet, fx en eventuel supplerende udligningsforbindelse. Klemmerne skal anbringes som beskrevet nedenfor. Placering af klemmer december 017 Side 19 af 145.

130 Særlige krav til lægmandstavler, DS/EN Klemmer for nulledere, PE- og PEN-ledere skal anbringes i nærheden af klemmerne for de tilhørende faseledere, gerne i samme tavlefelt og helst inden for samme gruppering af tilhørende materiel. Er der tvivl om tilhørsforholdet, skal der foretages en mærkning. Som minimum accepteres beskyttelseslederes tilslutning til en PE-skinne i et kabelfelt, når tilslutningen sker ud for de tilhørende spændingsførende klemmer i et nabofelt. Klemmerne skal anbringes, så der ikke behøver at blive fjernet mere end højst nødvendigt af kabelkappen. Der skal være en klemme for hver udgående PE-leder. Klemmerne skal være fastgjorte eller fikserede. Det skal klemmer for spændingsførende ledere også være, sådan at nødvendige luftafstande og krybestrækninger altid er til stede. Grundbeskyttelse Når tavlen er driftsklar og tilsluttet forsyningen, skal kapslingen omgive alle spændingsførende dele, udsatte dele og dele hørende til en beskyttelseskreds på en sådan måde, at de ikke kan berøres. Beskyttelse ved spærringer er ikke tilladt. Alle tilgængelige overflader skal mindst have kapslingsklasse IPXC. Hvis totalisolerede tavler efter opsætning ikke er tilgængelige fra bagsiden, er det dog nok, at bagsiden ikke har større åbninger end IPX (1,5 mm). I Danmark accepteres det også, at tavler i klasse I-udførelse, der er fast installeret på gulv eller væg, kan være åbne mod opstillings- eller fastgørelsesfladen. Fejlbeskyttelse Hvis der anvendes totalisolation til beskyttelse mod indirekte berøring, behøver kapslingen ikke at være i klasse IP3XD, men kan være IPXC - dog kun IPX mod bagsiden, hvis den ikke er tilgængelig efter opsætning af tavlen. Når tavlen er driftsklar og tilsluttet forsyningen, skal kapslingen omgive alle spændingsførende dele, udsatte dele og dele hørende til en beskyttelseskreds på en sådan måde, at de ikke kan berøres. Valg af koblingsudstyr og komponenter Sikringer for afgående strømkredse skal opfylde de generelle krav i IEC Dvs. at knivsikringer ikke er tilladt. Prøver for tavler efter DS/EN Tavlerne skal kunne bestå en række type- og rutineprøver, som beskrevet i DS/EN , kap. 10, dog med visse ændringer, se DS/EN , kap. 10. december 017 Side 130 af 145.

131 Særlige krav til lægmandstavler, DS/EN Bemærk, at der stilles særlige krav til slagstyrke, modstandsdygtighed mod rust og isolermaterialers varmesikkerhed samt med hensyn til isolermaterialers modstandsdygtighed over for unormal varme og ild, der skyldes interne elektriske påvirkninger. Ved rutineprøver kræves der fx ikke spændingsprøve for tavler, der kun indeholder skinner og/eller præfabrikerede ledere for hovedkredse, ej heller for enkle konstruktioner, hvor en inspektion er tilstrækkelig. december 017 Side 131 af 145.

132 Placering af måler og gruppetavler, bekendtgørelse 108. Placering af måler og gruppetavler. Placering af gruppetavler Efter bekendtgørelse skal beskyttelsesudstyr (RCD'er, smelte- og automatsikringer) anbringes i den selvstændige bolig, hvortil det hører. Beskyttelsesudstyret må ikke placeres højere end, m, ved placering lavere end 1 m over gulv, skal beskyttelsesudstyret placeres i et aflåseligt skab. En gruppetavle med ovennævnte materiel vil udover en placering i selve boligen også kunne anbringes i rum, som hører med til boligen, men som ikke er en del af selve boligarealet, forudsat at der fra boligen er nem adgang til rummet, uden at dette nødvendigvis sker direkte gennem en dør fra boligen. Eksempler på dette er garager, udhuse, teknikrum, hobbyrum e.l. udenomsrum. Det accepteres ikke, at man for at komme til gruppetavlen skal ud på fællesarealer (trapper, gange, stier o.l.). For selvstændige boliger i flerfamiliehuse /-ejendomme vil en placering uden for selve boligen ikke være tilladt. I institutioner med boliger for ikke-selvhjulpne personer, kan beskyttelsesudstyret anbringes uden for boligen, forudsat at institutionen er døgnbemandet. Selvstændige boliger Hvis der er tale om selvstændige boliger i flerfamiliehuse eller - ejendomme vil det således ikke være tilladt at anbringe gruppeafbrydere og RCD'er i fx loftsrum, kælderrum eller andre udenomsrum, hvortil der ikke er direkte adgang fra selve boligen, selv om disse rum medregnes til boligarealet. Tilgængelighed Hvis strømmen forsvinder på grund af en sikringsoverbrænding, eller fordi RCD'en har koblet ud, er det rart, at gruppetavlen er anbragt, så den er let at komme til. I nyere installationer, hvor der ikke er afbrydere i installationen foran brugsgenstande, og hvor den eneste afbrydningsmulighed måske er gruppeafbryderen, kan der opstå farlige situationer, hvis man ikke umiddelbart kan komme til afbryderen. Placering i skab Bekendtgørelse 108 angiver ikke om en tavle må placeres i et skab eller ej. I 9 er der krav om 1 m fri plads foran tavlen hvis den er over 1 m høj eller 1 m bred. Når tavlen er mindre, er kravene ikke så veldefinerede. Derfor kommer elinstallatøren ofte i klemme, når arkitekten eller rådgiveren har foreskrevet, at gruppetavlen skal placeres i skabe eller teknikrum. Bygges tavlen ind i skabe, som tjener andre formål, skal man være ekstra opmærksom på kravet om tilgængelighed. Nu skal teknikskabet jo indeholde mange andre installationer, og der kan derfor hurtigt blive kamp om pladsen specielt, hvis gruppetavlen indeholder lysstyringer, som fylder rent fysisk. Hvis man vil anbringe gruppetavlen i teknikskabe eller i andre skabe, skal man huske, december 017 Side 13 af 145.

133 Placering af måler og gruppetavler, bekendtgørelse 108. at tavlerne skal være let tilgængelige for både betjening, eftersyn og vedligeholdelse. Det kan betyde, at det vil være nødvendigt at rykke tavlerne frem i skabet, men de må ikke anbringes sådan, at det er nødvendigt at løsne tavlen for at komme til udskifte andre installationer, fx varme eller vand, bagved gruppetavlen. Hvis man efter at have installeret tavlen ikke tør skifte f.eks. RCD'en med spænding på pga. pladsen (eller rettere manglen på samme), så er tavlen nok ikke let tilgængelig. I de viste eksempler, figur 115 og figur 116, er tavlerne blevet kasseret, fordi den tilsynsførende enten ikke kunne komme til tavlen, eller fordi kappen på gruppetavlen ganske enkelt ikke kunne afmonteres. Figur 115, ulovligt installeret tavle. Figur 116, ulovligt installeret tavle. I andre tilfælde er tavlen gemt af vejen på bagvægge i skabe, så der er mulighed for at opbevare støvsugere og rengøringsmidler foran tavlen. I særlig grelle tilfælde er der foretaget udskæringer i skabselementerne, der efterfølgende er bygget rundt om tavlen. Hvis tavlen placeres i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring, er tavlen ikke let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte tøj, og hvad man ellers har i skabet, inden man kan komme til tavlen. En sådan placering kan især være kritisk i en situation, hvor man hurtigt skal kunne afbryde strømmen. Hvis tavlen anbringes i et kosteskab uden hylder, skal man være opmærksom på skabets bredde i forhold til indbygningsdybden. F.eks. anses en tavle ikke for let tilgængelig, hvis den er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab december 017 Side 133 af 145.

134 Placering af måler og gruppetavler, bekendtgørelse 108. med en indbygningsdybde på 0,55 m. De viste billeder, figur 117 og figur 118, er eksempler på tavler, der er blevet kasseret i forbindelse med eftersyn. Figur 117, ulovligt installeret tavle. Figur 118, ulovligt installeret tavle. Under alle omstændigheder er tavlen ikke at betragte som tilgængelig. Siden 1975 har det været et krav, at gruppetavlen skal anbringes i boligen, og det burde ikke være et problem at få gruppetavlen placeret lovligt i nye huse. Som udgangspunkt skal gruppetavlen (alt materiel) i henhold til pkt. 513 være tilgængelig for betjening, inspektion og vedligeholdelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at brugeren kan komme til sikringer og fejlstrømsafbryder, det skal også være muligt for elinstallatøren senere at arbejde på tavlen eventuelt under spænding, L-AUS, uden at han skal afmontere kapper på vandvarmere eller andre tekniske installationer. Ansvaret for tavlens placering Ved tilsyn af elektriske installationer er det elinstallatøren, der stilles til ansvar for placeringen af gruppetavlen. Den tilsynsførende, der kontrollerer den elektriske installation vurderer ikke, hvem der eventuelt kom først med sin installation. Gamle gruppetavler Tidligere var der ingen regler om gruppetavlens placering, men gruppetavler blev som regel anbragt med fornuft. I 1967 kom der krav om en hensigtsmæssig placering af gruppetavler til boliger. december 017 Side 134 af 145.