Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Markus Lampe : Gør som DTU, og få mere ud af IKT-specifikationerne Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play beskrivelser hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter Installationsskakt: Lovende metode løser problemerne S nf o sk bip 6 a r 1 e f ide n r s e å led p p l i o b gs slå nin m te es n ce n ere bips nyt 4/

3 En forening i arbejdstøjet bips årlige konference i september på Nyborg Strand trak Det høje aktivitetsniveau gælder også i bips projekter atter ca. 300 deltagere under temaet Fra ambition til og fora, hvor der fx er fokus på værktøjsområdet virkelighed. Den drejede sig om, hvordan de mange Aftale og kommunikation med publikationen Doku- visioner successivt gøres til virkelighed rundt om i menthåndtering, der udkommer først i det nye år, virksomhederne, hvor man binder an med de digitale og IKT-specifikationerne, som står over for en snarlig udfordringer og de fælles arbejdsmetoder i bestræbel- større revision. serne på at opnå et mere effektivt samarbejde og en højere produktivitet. Der var mange gode eksempler Inden for Beskrivelsesområdet arbejdes der med flere fra praksis, og der blev diskuteret og netværket på nye arbejdsbeskrivelser, vedligeholdelse af de eksister- kryds og tværs. ende, og udvikling af værktøjer og publikationer for tolerance og kontrol og overordnet handlingsplan for Det blev den bedst evaluerede bips konference i nyere værktøjets fremtidige udvikling i et BIM-perspektiv. tid, hvor % af deltagerne var enige eller meget enige i, at henholdsvis programmet var godt, at del- Inden for Udførelse arbejdes på en reorganisering af tagernes forventninger blev opfyldt, og at det var en forum med henblik på i 2012 at tage stafetten op fra god konference, hvor man fik noget med hjem. forummets første aktive periode, hvor de første Samtidig trak konferencen over 35 % deltagere, resultater så dagens lys i 2010 og som var med for første gang. Der var noget på hylderne for det brede samarbejde. buildingsmart-forum har været aktiv både indenlands med netværks- og brugergrupper og internationalt Der skal lyde en stor tak til alle dem, der planlagde, både i nordisk og global sammenhæng. IDM (Informa- havde indlæg, udstillede, og som deltog aktivt over de tion Delivery Manual), og hvordan vi kan få dem udar- to dage. Hvis du ikke kunne være der, eller trænger til bejdet, har været et af de helt store temaer i at få genopfrisket nogle af indlæggene, bringes der både uddybende reportager og interviews inde i bladet, På Cad-området er der nedsat to bygningsmodelfora ligesom indlæggene kan tilgås på hjemmesiden. for henholdsvis designdelen og managementdelen, og de skal til at overvåge to igangsatte projekter inden Her mod slutningen af året kan vi konstatere, at forum- for tegningsstandarder inden for 3D og principper og projektaktiviteten i bips er stor, og at de to styre- for objekter ved udarbejdelse og anvendelse af grupper for henholdsvis bips- og cuneco-projekterne har objektbiblioteker. haft mange emner at tage stilling til, i året der er gået. Det er således med stor tilfredshed, bestyrelsen kan Det gælder i det store cuneco-projekt, hvor videncen- konstatere, at foreningen ved overgangen til det nye teraktiviteterne er en blanding af de grundlæggende år har fuldt blus på kedlen og bred deltagelse og afklaringsprojekter og den store behovsafdækning for opbakning fra byggesektoren og fra medlemsvirksom- standarder med efterfølgende værdianalyse, som skal hederne. Blikket er rettet mod at skabe fælles grund- udpege de vigtigste projekter inden for cunecos fire lag og anvendelige arbejdsmetoder og digitale værk- indsatsområder. Der arbejdes med workshops og fo- tøjer til anvendelse i det byggede miljø. kusgrupper, og en bred kreds af byggeriets aktører er involveret i diskussionerne. De foreløbige resultater ser I ønskes alle en god jul og et godt nytår! meget lovende ud. Følg med på hjemmesiden i disse Lars Coling, formand for bips aktiviteter, og meld ind, hvis I har medarbejdere med kompetencer, der kan komme i spil i projekterne. Forsidefotos: Musikkens Hus i Aalborg, bips konference 2011, visualisering af: schmidt hammer lassen, bips konference

4 bips.dk Læs den fyldige dækning af årets bips konference. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Nyt Redaktion Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg 4 bips udgiver Dokumenthåndteringsanvisning 5 Singapore: DBK følges med revideret ISO-standard 7 Beslutninger på internationale buildingsmart-møder i Singapore Gert Rønnow 8 Rådgiverne får ny Ydelsesbeskrivelse 10 Bedre forståelse for byggeprocesser på tværs af Øresund Stig Neumann 11 IKT-specifikationerne revideres igen Helle Petersen 11 Ny mand på holdet 11 Vil du skrive en artikel til bips nyt? Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Sekretariat for Videncentret Torben Klitgaard Søren Spile cuneco Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard 12 Anne Gram Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Konference Telefon fagfolk diskuterer, hvordan ambitionerne realiseres Fax Stemning fra bips konferencen 18 Stemmer fra forsamlingen 20 Prøv plug-and-play-beskrivelser 22 Over 100 bygningsdele ligger klar til genbrug 24 Gør som DTU, og få mere ud af IKT-specifikationerne 28 En amerikaner besøgte bips konferencen 32 ALECTIA formidler projekter med Navisworks 33 Ingeniørfirmaet Wessberg vælger Mdoc 34 Tværfaglighed i lommeformat bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: Rosendahls- Schultz Grafisk ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som Cases tilsendes uopfordret 35 Få bevis på bæredygtigheden 36 Ingeniører tester ny certificering Holm & Grut Arkitekter A/S 38 Bygningsmodeller bidrager også til bæredygtigheden Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia 39 Aalborg: 3D mellem rådgiver og materialeleverandør 42 Systembyggeri: NCC sætter skakten på samlebånd Bestyrelse Lars Coling (formand), Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Christian Koch, HIH Århus Universitet Aksel Frandsen, Kirkebjerg Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Jens Kristiansen, Velux Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme 3

5 bips udgiver Dokumenthåndteringsanvisning Når bips såkaldte Dokumenthåndteringsanvisning i det nye år bliver sendt på gaden, får branchen en standard, der gør det enklere at udveksle dokumenter på en entydig måde og dermed enklere at samarbejde på tværs af virksomhedsskel. Metoden baserer sig på, at hvert dokument vedhæftes metadata. Af Stig Neumann, bips Hvis alle strukturerer dokumenterne på samme måde, mappebaseret dokumenthåndtering og databaseori- bliver det væsentlig lettere at samarbejde. Det er ratio- enteret dokumenthåndtering. Der er også en kobling nalet bag bips nye Dokumenthåndteringsanvisning til papirbårne arkiver altså ringbind. Når sidehovedet F104, der i høj grad udfylder et tomrum. Selvom vi før udtrykker dokumentets metadata, kan man nemlig havde ibb s Arkiv- og dokumentstruktur samt bips stadig identificere dokumentet, efter det er trykt. -standard og Standard for CAD-filer og mapper, har vi indtil nu manglet mere nutidige retnings- 27 høringssvar linjer for, hvordan vi holder orden på dokumenterne Der er ikke fuldstændig frit slag for, hvilke metadata også elektronisk. brugeren kan knytte til dokumentet. Når han fx oplyser dokumentets status, vælger han således en status Kongstanken i Dokumenthåndteringsanvisningen er fra en allerede fastlagt liste over muligheder en metadata. Det enkelte dokument udstyres med en såkaldt bunden værdiliste. På andre områder er række oplysninger, der på flere punkter identificerer, værdilisten åben, og her kan han altså selv føje hvilket dokument der er tale om. Med de vedhæftede metadataværdier til listen. oplysninger bliver det enkelte dokument søgbart, mens det samtidig bliver muligt på baggrund af et Dokumenthåndteringsanvisningen henvender sig ikke antal dokumenter automatisk at generere en mappe- kun til byggeriets praktikere de projekterende, de struktur, som dokumenterne selv kan finde vej ind i. udførende og bygherrerne. Man må forvente, at også En vigtig pointe er med andre ord, at Dokumenthånd- softwareudviklerne vil forholde sig til den og indrette teringsanvisningen imødekommer både hierarkisk, deres dokumenthåndteringsværktøjer efter den standard, resten af branchen nu er blevet enig om. Vi er meget tilfredse med resultatet. I branchen har vi hidtil manglet enighed om, hvordan vi koder vores dokumenter, men det ændres der forhåbentlig på nu. Vi er også glade for at kunne konstatere, at der i høringsperioden har været stor interesse. Vi har modtaget 27 svar, siger Gunnar Friborg, direktør i bips. Dokumenthåndteringsanvisningen havde været under- Papirbåren dokument Digitalt dokument vejs et stykke tid, da høringsudgaven blev præsenteret på bips konferencen i september. Kort efter indledtes selve høringsperioden, der varede til d Med bips nye Dokumenthåndteringsmanual bruger man metadata til at holde orden på dokumenterne. 4 Den endelige udgave udkommer først i det nye år.

6 Singapore: DBK følges med revideret ISO-standard ISO s byggeklassifikation suppleres nu med den såkaldte del-af-klassifikation ganske som DBK og flere andre landes klassifikation. Det betyder, at du i den enkelte bygningsdels kode ikke bare kan se, hvilken bygningsdel der er tale om, men også hvor i bygningen den sidder. En bred kreds af lande bifalder ideen. Af Gunnar Friborg, bips I september var der møder i standardiseringsorganisa- Sagt med andre ord: ISO , som det hele tionen ISO. Møderne fandt sted i Singapore, og på drejer sig om, bør i danske øjne tilføres elementer af programmet var blandt andet en ændring af den inter- kompositionel klassifikation, så det enkelte objekt ikke nationale byggeklassifikation. Den danske gruppe, der bare defineres som bygningsdel, men også ved sin bestod af repræsentanter for bips/cuneco, ønskede, at indplacering i bygningens samlede konstruktioner og standarden ligesom DBK skal kunne kombinere type- installationsanlæg. af-klassifikation med del-af-klassifikation. 5

7 ISO-standarden for byggeklassifikation er ved at blive ændret, så den ligesom DBK kan kombinere type-afklassifikation med del-af-klassifikation. Formålet er, at alle lande, der vil anvende kompositionel Singapore-resultaterne er vigtige, fordi de viser, at vi klassifikation, kan få et fælles grundlag at gøre det på på et globalt plan nærmer os nye og bedre retnings- og undgå de snublesten, den første udgave af DBK linjer for klassifikation. Det afgørende i en dansk har afdækket jf. de mange diskussioner, der har sammenhæng er, at DBK i sin nye udgave kommer været om DBK til at flugte med disse retningslinjer. Det viste sig på Singapore-møderne, at en række andre Hvad sker der nu? lande kom med samme synspunkt som det danske, og Det videre forløb ser sådan ud: Der etableres først en på det afsluttende møde blev der vedtaget en resolu- task force med Dansk Standard i spidsen. Task forcen tion, der indleder en revision af Målet er i skal forberede revisionen, mens øvrige deltagere bliver første omgang at afdække behovet for at tilføre indkaldt til en kommende arbejdsgruppe. Dansk Stan- kompositionelle facetter til standarden. dard skal også lede arbejdsgruppen Work group 2, som bliver sammensat af internationale klassifikations- Ud over Danmark er en række andre lande blandt folk. Det forventes, at arbejdet vil tage ca. 2 år. Det vil andet Sverige og Holland begyndt at anvende eller med andre ord forløbe parallelt med cunecos revision har i et stykke tid anvendt kompositionel klassifikation. af DBK. Også Norge, Japan, Tyskland, Australien og England udviste på møderne interesse i området, og de forven- Hvis du vil vide mere, skal du google TC 59 SC 13. tes at give skriftlig opbakning til forslaget. Flere lande Det er navnet på den ISO-komité, der arbejder med så i forslaget muligheder for at løse nogle af de standardisering af informationsanvendelse på problemstillinger, en mere BIM- og objektorienteret bygge- og anlægsområdet. arbejdsmetode stiller til en moderne klassifikation af information i byggeriet. Hvorfor Singapore? Singapore har været selvstændigt buildingsmart-chapter siden 1997, og den lille ø-stat har i de senere år markeret sig med meget ambitiøse målsætninger for digitaliseringen af byggeriet. Særlig kendt er det såkaldte ecorenet myndighedernes system til digital godkendelse af byggeprojekter. Sidste år besluttede man endvidere, at BIM fra 2015 skal være et krav i alt byggeri, der overstiger m². For at indfri målsætningen har man etableret BIM Steering Committee, som skal hjælpe myndigheder og virksomheder i gang. I september lagde Singapore grund til både ISO- og buildingsmart-møder. 6

8 Beslutninger på internationale buildingsmart-møder i Singapore Singapore var i september rammen om møder i den tekniske styregruppe (ITM) og den internationale brugergruppe (IUG). Her et resume af beslutningerne. Af Jan Karlshøj, formand for buildingsmart Nordic buildingsmart og anlæg (OpenINFRA) Der var fortsat stor interesse for forslaget om at inddrage anlægsområdet gennem OpenINFRA et internationalt samarbejde om anlæg og modeller i buildingsmart. Dog blev der også udtrykt bekymring for, om infrastrukturområdet vil dræne det eksisterende buildingsmart-miljø for tekniske ressourcer og utilsigtet øge IFC-modellens kompleksitet. Man aftalte, at OpenINFRA færdiggør projektforslaget, som så behandles på førstkommende internationale møde i marts 2012, samt at de enkelte buildingsmart chapters inden da afklarer, hvordan de vil indgå i arbejdet. Det nordiske chapter beslutter sig d i Helsinki (efter bladets deadline, red.). IFC - problemer med kompatibilitet løses Kompatibilitetsproblemer mellem de to versioner, IFC2x3 og IFC4, må ikke blive et problem for slutbrug- Blandt andet anlægsområdet blev diskuteret på de internationale buildingsmart-møder i Singapore. eren. Det var meldingen fra den tekniske styregruppe og brugergruppen, som udarbejder dokumentation, så eventuelle problemer kan løses ved softwarevirk- Et forslag om mvdxml til at lette softwareimplemen- somhedernes implementering. På standardiserings- tering af IFC-løsninger blev godt modtaget. På sigt kan organisationen ISO s opfordring går man desuden mvdxml bl.a. bruges til automatisk at kontrollere, om videre med planerne om at gøre IFC til international indholdet i en IFC-fil ved udveksling overholder IDM/ standard. Det er IFC4, der kandiderer. MVD-specifikationer. IDM - tæt sammenhæng mellem IDM og IFD objektbiblioteker Model View Definitions De fleste buildingsmart-chapters gennenfører lige Et forslag om integration af Information Delivery Ma- nu projekter, som udvikler BIM-kompatible objektbib- nuals (IDM) og Model View Definitions (MVD) blev lioteker. Brugergruppen ser gerne, at der sker en koor- godkendt som basis for fremtidigt udviklingsarbejde. dinering af disse projekter, og at der i regi af IFD Det skal bl.a. indgå i revisionen af den eksisterende (International Framework for Dictionaries) i samarbej- ISO-standard for IDM, ligesom det blev foreslået at de med relevante aktører udarbejdes et projektforslag gøre MVD-metoden til officiel ISO-standard. om dette det er til behandling på mødet i marts. Der efterspørges desuden bl.a. et værktøj, som online kan oversætte IFC-egenskaber defineret i IFD. 7

9 Rådgiverne får ny Ydelsesbeskrivelse FRI, DANSKE ARK og PLR har netop udsendt høringsudgaven af den nye Ydelsesbeskrivelse. Man har integreret BIM og 3D-projektering i kataloget over rådgiverydelser, men det står hurtigt klart, at det ikke sker på bekostning af hverken fortid eller faglig tradition. Af Stig Neumann, bips I en foranderlig verden må også rådgivernes Ydelses- Det stærkeste argument er, at den er en international beskrivelse for Byggeri og Planlægning følge med. standard. For det første er den på vej til at blive ophøjet Publikationen blev revideret i 2006 og 2009 og nu til europæisk CEN-standard, og for det andet kan vi kommer den i en version FRI, DANSKE ARK og se, at buildingsmarts arbejde med IDM er (Information Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, der udgiver Delivery Manuals, red.) læner sig op ad fasemodellen. Ydelsesbeskrivelsen, har særligt tilføjet afsnit om digi- Honorarfordelingen skal muligvis justeres, men selv- talisering herunder selvfølgelig klassifikation, BIM, følgelig skal vi ikke opfinde et lokalt dansk system, digitalt udbud og digital aflevering men også om siger Sara Asmussen, Tværsnit Arkitekter. Hun er en bæredygtighed og leverandørprojektering. Sigtet har del af arbejdsgruppen bag den nye udgivelse. været at give branchen et tidssvarende værktøj, som kan vise vejen frem de næste par år. Selvom den nye Ydelsesbeskrivelse altså ikke vender op og ned på faserne, har arbejdsgruppen måttet drøfte, Fasemodellen rykker man ikke ved om der er behov for en ny forståelse af, hvad projektet Man taler jævnligt om, at BIM udfordrer den gammel- skal rumme i de enkelte faser. Også her bevarer man kendte fasemodel ved at fremskynde den egentlige den historiske forankring. Begrebet sædvane spiller projektering. Alligevel har man i høringsudgaven af nemlig en hovedrolle i den nye Ydelsesbeskrivelse. Ydelsesbeskrivelsen besluttet at holde fast i fasemodellen, som vi kender den. En af de stærkeste sædvaner i byggeriet er tegninger. Det er et fælles sprog, som forstås af alle i byggeriet, I den nye Ydelsesbeskrivelse er digitale leverancer beskrevet. Viggo Møller-Jensens atelierhuse bliver brugt som eksempel på det er stort set globalt, og det er en tradition med dybe rødder i europæisk kultur. For et snit i målestok sammenhængen mellem velkendte tegningsregler og BIM. 1:50 er der en veletableret sædvane for, hvilken detal- Illustration: Sara Asmussen. jeringsgrad man kan forvente i fx hovedprojektet til en boligbebyggelse. Sædvanen og de traditionelle forventninger til, hvad projektet skal rumme, skal simpelthen oversættes til en verden, hvor BIM dominerer, siger Sara Asmussen. At man bevarer fasemodellen og i øvrigt betoner den faglige tradition vidner om, at arbejdsgruppen ser BIM som en naturlig forlængelse af rådgivernes arbejde og ikke en radikal omvæltning af alt det, vi kender. Model Discipline Name Material Layer ThermalT.. 8 Atelierhusene_typeC_BIM Architecture Tegl_standard_108mm, isolering_ A Vægge og søjler 0,49 W/m2/K Om denne indstilling giver anledning til kommentarer i høringsfasen, finder vi ud af få uger efter dette blads udgivelse.

10 Sædvanen og de traditionelle forventninger 2011 til, hvad projektet skal rumme, skal simpelthen Ydelsesbeskrivelser: Hvad der skal leveres oversættes til en verden, hvor BIM dominerer Ydelsesbeskrivelsen kan ikke stå alene Den nye Ydelsesbeskrivelse skal ligesom de foregående versioner kunne læses og forstås af selv urutinerede bygherrer. Derfor kan den ikke beskrive rådgivernes leverancer udtømmende, men må i de fleste projekter suppleres IKT-specifikationer: Hvordan det skal leveres af fx IKT-specifikationer og hen ad vejen et antal IDM er. Der opstår med andre ord et trappe-stigelignende forhold mellem de tre aftaler, hvor den ene beskriver leverancerne mere detaljeret end den anden. Vi er nødt til at være generelle i Ydelsesbeskrivelsen, 20xx for den skal principielt set dække alle projekter fra biotech til boligbyggeri. Derfor må der være noget underlæggende, der helt præcis fastlægger detaljerne. IDM'er: Yderligere præcisering af digitale leverancer Det er altså IKT-specifikationerne og IDM erne. Vi har så konstateret undervejs, at der i nogle tilfælde opstår konflikter mellem Ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationerne. Det er meget uheldigt rent aftalemæssigt, for hvad gælder så? Efter en dialog med bips har vi Ydelsesbeskrivelsen er ikke fundet ud af, at IKT-specifikationerne nu også skal udtømmende. For at præcisere de revideres, så de to dokumenter kommer til at passe digitale ydelser er der brug for både sammen, siger Sara Asmussen. Byggeriets IKT-specifikationer og hen ad vejen et antal IDM er. Trappestigemodellen, hvor en generel Ydelsesbeskrivelse detaljeres i underliggende aftaler, mødte kritik på en interessentworkshop i september. Her foreslog Bygherreforeningen et afkrydsningssystem, som muliggør en række mere præcise ydelsesbeskrivelser målrettet forskellige typer af projekter. Bygherreforeningen så cuneco nuancerer fasemodellen I cuneco mener vi også, at branchen overordnet et problem i, at vidt forskellige projekter alle skal tage set bør holde fast i fasemodellen. Derfor bakkede afsæt i akkurat den samme Ydelsesbeskrivelse. vi op om beslutningen, da vi fik lejlighed til at Arbejdsgruppen vurderede imidlertid bl.a. på baggrund kommentere og bidrage til den nye Ydelsesbe- af erfaringer fra Holland, at både udarbejdelsen og skrivelse. Alligevel er der inden for rammerne af vedligeholdelsen af en serie specifikke ydelsesbeskriv- den velkendte fasemodel plads til at forfine og elser ville blive for omfattende. På samme workshop efterlyste Universitets- og Bygningsstyrelsen et større fokus på digital projektering i selve Ydelsesbeskrivelsen. nuancere roller, processer og ansvarsområder. I cuneco-projektet Begrebsmodel for proces- Arbejdsgruppen har dog valgt at fastholde den generelle domæne er dette netop en del af målsætningen. Ydelsesbeskrivelse som en garant for metodefriheden. Her handler det om at lave en fælles ramme for Hvis Ydelsesbeskrivelsen bliver for præcis på det tekniske de processer, der indgår i alle byggeriets faser. område, svinder metodefriheden ind, mener man. Det vil bl.a. omfatte leverancer og overdragelser i Den nye Ydelsesbeskrivelse blev sendt i høring d Høringsfristen blev afsluttet d , og den endelige udgave forventes at udkomme først i det nye år. projekter med tidligt udbud og leverandørprojektering. Vi forventer at kunne offentliggøre de første resultater i maj Indtil da kan du læse mere om projektet under fanebladet projekter Læs også artiklen om bips revision af på cuneco.dk. IKT-specifikationerne find den på side 11. 9

11 Bedre forståelse for byggeprocesser på tværs af Øresund Hvorfor holder danske og svenske byggevirksomheder sig hver til sit? EU-projekt gransker og nedbryder barrierne, og i oktober kunne vi høre om midtvejsresultaterne. Af Maja Skovgaard, bips Forskellige traditioner, strukturer og normer i dansk og Ifølge Thomas Fænø Moldrup og Per Jyllnor er svaret svensk byggeri gør, at virksomhederne stort set ikke klart. Der er behov for fælles standarder, og der er agerer på tværs af Øresund. Selvom flere af byggeriets behov for en fælles digital platform og et fælles digitalt aktører har afdelinger på begge sider af Sundet, drives sprog. Per Jyllnor og Thomas Fænø Moldrup pegede de stort set uafhængigt af hinanden. Det EU-støttede på brug af BIM som en del af løsningen, men frem- projekt Integrering mellem bæredygtige byggepro- hævede samtidig, at BIM kræver, at man har klare cesser med anvendelse af informations- og kommuni- fælles aftaler om, hvordan man samarbejder om kationsteknologier skal bidrage til at opnå et fælles metoden. marked på tværs af Øresund. Blandt andet ved at skabe netværk over Sundet, øge forståelsen for de Sammenligninger til bedre forståelse forskellige nationale traditioner og normer og på læn- En ny hjemmeside bygbygg.org blev lanceret. Den er gere sigt påvirke harmoniseringen af de platform for sammenligning og mapning af danske og forskellige nationale regler. svenske byggeprocesser, BIM-arbejdsmetoder og IKTaftaler. Der vil blandt andet være en mapning af rele- Projektet er nu midtvejs i projektforløbet og præsente- vante bips-standarder og svenske Bygghandlingar 90. rede derfor de foreløbige resultater på et seminar i Ørestad i oktober. Thomas Fænø Moldrup, ph.d.- BIM-guidelines worldwide studerende på DTU, og Per Jyllnor, JYRO Architects, På baerebyg.org kan du se de øvrige præsentationer fortalte blandt andet om resultater fra en interviewun- fra seminaret Jyllnor og Moldrup var nemlig ikke dersøgelse med fokus på danske og svenske ingeniør-, de eneste oplægsholdere. Du kan også få et overblik arkitekt- og entreprenørvirksomheders oplevelser af over udvalgte standarder og guidelines, der findes på barrierer for kommunikation og samarbejde på tværs globalt plan, læse svenske og danske tilgængeligheds- af Sundet. Det, der ifølge interviewundersøgelsen ofte analyser, blive klogere på revisioner af den internatio- skaber barrierer, er, at der er forskellige opfattelser nale byggeklassifikation og meget andet. af byggeprocessen og projektforløbet. Blandt andet fordi de store entreprenørvirksomheder spiller en stor rolle allerede tidligt i byggeprocessen i Sverige, mens det er ingeniører og arkitekter, der dominerer byggeprocessens tidlige faser i Danmark. Herudover er der forskellige ydelser og standarder med forskellig detaljeringsgrad. 10

12 IKT-specifikationerne revideres fortløbende nu også i større skala Byggeriets IKT-specifikationer skal hele tiden Et væsentligt punkt i den forestående Samtidig har vi frem til den 21. november holde trit med virkeligheden og bliver derfor revision er at forbedre grænsefladen til foretaget en spørgeundersøgelse blandt løbende justeret med mindre ajourføringer. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlæg- medlemsvirksomhederne. Her har vi spurgt Nu indleder bips imidlertid en større revi- ning, som først i det nye år udkommer i en ind til erfaringer med anvendelse af værk- sion af publikationen. Målet er at opsamle opdateret form. tøjet og ønsker til revisionen. Over 100 besvarede spørgsmålene, og vi modtog erfaringer med anvendelsen af det eksisterende værktøj og ønsker til det fremtidige Den 23. november efter bladets deadline værktøj. Fokus vil være på: Formål, indhold og effekter (anvendelse afholdt bips en indbudt workshop, hvor på projekter og forståelse i brug) Værktøj, struktur og teknisk brugbarhed (udfyldning og it-mæssigt) Grænseflader mod andre områder (fx til rådgivernes ydelsesbeskrivelser og mange gode indspil til det videre arbejde. man tog hul på arbejdet. På programmet Nåede du ikke at deltage i undersøgelsen, var dels hidtidige erfaringer med IKT-specifi- og vil du alligevel gerne dele dine erfaringer kationerne, dels ønsker og behov til ænd- og udtrykke dine ønsker til ændringer? ringer. Workshoppens resultater kommer Så skal du sende dine forslag til Gunnar til at indgå som en del af diskussionsgrund- Friborg på gf@bips.dk. laget for revisionen. På side 24 kan du læse en artikel om de udførendes byggesagsbeskrivelser) IKT-specifikationerne. Ny mand på holdet Cand. mag. Stig Neumann, 27, blev ansat i På sigt kommer Stig også i berøring med bips sekretariat i september. Stig kommer cunecos arbejde. Stig kommer fra en stil- til at arbejde på kommunikationssiden, ling i Dansk Byggeri, hvor han som en del hvor han først og fremmest skal stå for af Implementeringsnetværket formidlede bips nyt. erfaringer med Det Digitale Byggeri. Foto: Peter Troest Larsen Vil du skrive en artikel til bips nyt? Har du en idé til en artikel, som vil interes- Det gælder ikke kun de kendte ansigter, sere bips nyts læsere? Så fat pennen! Vi for- men bestemt også dig, der mest har set midler hellere end gerne de gode historier med fra sidelinjen. fra vores medlemmer. Hvilke historier er vi interesserede i? I bips synes vi ikke, der er grund til at sidde Det korte svar er dem, der forholder og brænde inde med sin viden. Foreningen sig til bips kernebegreber: har i hele sin levetid søgt at styrke videndelingen i byggeriet, og netop videndeling er Byggeri selvfølgelig også formålet med medlems- Informationsteknologi bladet bips nyt. Produktivitet Samarbejde Derfor opfordrer vi nu vores læsere og vores medlemmer til at komme ud af busken Ring eller skriv til redaktionen, så vurderer og dele holdninger, erfaringer og nyheder vi, om din idé skal blive til en artikel med resten af branchen. sn@bips.dk eller tlf

13 Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder En bred skare af byggeriets aktører inden for byggeri, anlæg og drift efterspørger flere og bedre standarder og værktøjer, der understøtter og ensarter udvekslingen af informationer. Det viser resultaterne fra de første to bølger af cunecos behovsanalyse. Af Maja Skovgaard Foto: Peter Troest Larsen cuneco har nu udført behovsanalyser, og her kan du læse om resultaterne. Forskellige repræsentanter for byg- og driftsherrer, Vi har fået brugbare input hele vejen rundt fra alle materialeindustrien, arkitekter, udførende og rådgi- aktørgrupper. Vi har fået indblik i deres praksis og de vende ingeniører har i løbet af juni-oktober deltaget i behov og problemstillinger, de støder på i deres dag- to bølger af workshops og fokusgrupper. Første bølge lige arbejde. Selvom ikke alle konklusionerne fra første med fokus på hver enkelt aktørgruppes problemstil- del af behovsanalysen er revolutionerende ny viden, linger og behov, når det gælder udveksling af infor- så er delresultaterne med til at bekræfte mange af de mationer gennem en byggeproces. Anden bølge med problemstillinger, vi allerede er opmærksomme på. fokus på faser og udveksling af informationer imellem Nu har vi det samlet, og det vil fungere som et vigtigt de forskellige aktørgrupper. grundlag for den tredje og sidste bølge i behovsanalysen, hvor vi skal have input til mulige løsningsscena- Resultaterne fra de første to bølger peger overordnet rier, siger Torben Klitgaard, der har fungeret som set på, at virksomhederne er godt i gang, når det facilitator af de ni workshops og fokusgrupper, der gælder digitaliseret samarbejde, men at branchens ak- indtil videre er blevet afholdt. tører ofte oplever udvekslingen af informationer som problematisk. Blandt andet fordi aktørerne arbejder på meget forskellige it-niveauer, og fordi der mangler standardiserede metoder og brugervenlige værktøjer. 12

14 En af de centrale ting, analysen eksempelvis peger på, er, at aktørerne savner en standard for udvekslingen mellem de enkelte aktører i værdikæden: Hvad skal udveksles hvornår og i hvilken deltaljeringsgrad? Keep it simple! Det, der til gengæld har været slående ved de første to bølger af behovsanalysen, er, at aktørerne i høj grad efterspørger nye og flere standarder for struktureret udveksling af informationer. En af de centrale ting, analysen eksempelvis peger på, er, at aktørerne savner Aktørernes behov en opsummering Resultater fra første bølge af behovsanalysen peger blandt andet på følgende centrale behov her sat i relation til byggeprocessens faser: Programmeringsfasen: Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer en standard for udvekslingen mellem de enkelte aktører i værdikæden: Hvad skal udveksles hvornår og i hvilken deltaljeringsgrad? beretter Torben Klitgaard. Et andet samklingende budskab på tværs af delta- Projekteringsfasen: Informationsniveauer for udveksling af data mellem projekterende, fx arkitekter og gerne har desuden været: Keep it simple! Brugerne vil rådgivende ingeniører samt entreprenører, have jordnære, praktisk anvendelige og nemt tilgænge- leverandører og bygherrer lige standarder og værktøjer. Det ser vi som et af de Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud helt afgørende succeskriterier for cuneco, forsikrer Det skal være enklere at arbejde med Torben Klitgaard, der ser frem til den tredje og sidste bølge i behovsanalysen. Her vil vi igen inddrage repræsentanter fra aktørgrupperne og høre deres bud på, hvilke standarder klassifikation af bygningsdele Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og bygningsdelsbeskrivelser Digitalt funktionsudbud og værktøjer der så skal til for at opfylde deres behov. Dernæst gælder det selve udviklingsarbejdet af de Udførelsesfasen: nye standarder og værktøjer. Digitale tilbudslister Tredje og sidste bølge af behovsanalysen fandt sted i slutningen af november 2011 efter dette blads Bedre opmålingsregler Standarder, der gør det muligt digitalt at deadline. Få mere at vide om behovsanalysen og genbruge data, der modtages fra de resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse projekterende Standarder for grænsefladen mellem projekt og produktion Standarder for grænsefladen mellem hoved-/ Følg cunecos projekter cuneco er ud over behovsanalysen i øjeblikket i gang med otte projekter inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Det drejer sig om afklaringsprojekter, der sammen med behovsanalysen skal danne et velargumenteret grundlag for, hvilke værktøjer og standarder, der udvikles til det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Læs mere om alle de igangværende projekter på cuneco.dk/projekter totalentreprenør og underentreprenør Standarder, der gør det lettere entydigt at specificere et materiale Standarder for egenskabsdata for materialer Metode til at beskrive unikaprodukter Driftsfasen: Standard for digital aflevering automatisk indlæsning af as-built-information i driftssystemer Egenskabsdatasæt for driftsobjekter Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Læs mere om behovsanalysen og resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse 13

15 300 fagfolk diskuterer, hvordan ambitionerne realiseres Af Stig Neumann, bips Foto: Nicky Persson 44 faglige indlæg og 300 deltagere. Det var hovedingre- Det jordnære sigte blev udtrykt i konferencens over- dienserne på årets bips konference, der traditionen tro skrift, der i år lød Fra ambition til virkelighed, og det samlede branchen på Hotel Nyborg Strand. Selvom set- gav selvfølgelig genlyd i de enkelte indlæg. På den uppet snart er velkendt, var noget anderledes denne ene side havde vi de værktøjsprægede indlæg fx gang. For hvor de seneste års konferencer har været hvordan man bruger filudvekslingsformatet IFC, og præget af højtflyvende forventninger om et sømløst hvordan man kommer i gang med at bruge bips informationsflow fra den tidligste designfase til byg- værktøjer. På den anden side fik vi principperne illu- ningens drift, var det i år meget praksisnært. Visionen streret gennem cases og gode eksempler. Her så vi om det effektive samarbejde mellem byggeriets parter alt fra en koncertsal i Aalborg til en bro i Vietnam, stod naturligvis stadig i centrum, men på 2011-udgaven siger Gunnar Friborg, direktør i bips. af konferencen var opmærksomheden i særlig grad rettet mod det, der kan gøre en forskel her og nu. 14

16 Mange af konferencens indlæg var meget praksisnære. De rettede søgeren mod det, vi kan bruge her og nu. De mange faglige indlæg var imidlertid ikke det hele. I sin keynote speech gav amerikanske Dana Deke Smith os et indblik i den amerikanske BIM-brug, og på gangområderne kunne man besøge softwarele- Det sagde deltagerne om bips konferencen verandørers udstillinger, ligesom man kunne følge Efter konferencen sendte vi et anonymt spørgeskema med i fem UCN-studerendes real-time modellering og ud til deltagerne. Svarene spiller en central rolle i simulering. Og så var de to dage uden tvivl i mange evalueringen af konferencen og i tilrettelæggelsen deltageres øjne en kærkommen lejlighed til at tale af næste års konference. med kolleger fra andre virksomheder. På de næste sider har vi forsøgt at fastholde indtrykkene i ord og billeder. Den tungeste post er de to ar- Her er et lille udpluk af de data, vi modtog: Ca. 90 % af deltagerne erklærede sig enig eller tikler, der tager fat i konferencens mantra om at gøre meget enig i, at det samlet set var en god ambitioner til virkelighed. Den ene artikel handler om konference. bedre beskrivelser, og den anden om de muligheder, der ligger i IKT-specifikationerne. I bips siger vi tak til alle deltagerne både indlægsholderne og de menige for at være med til at gøre årets konference til en succes. Vi håber at se mindst lige så Ca. 35 % af deltagerne angav, at de ikke tidligere havde været med på bips konferencen. Deltagerskaren fornys med andre ord. mange næste år, hvor konferencen finder sted fra Ca. 70 % erklærede sig enig eller meget enig i, at d september. konferencen udbyggede deres netværk. 15

17 Ste 16 in n m r gf ab to: Fo k s p i Ni n so ers P cky o er nf e e nc n

18 17

19 Stemmer fra forsamlingen Deltagerne havde kun netop tjekket ind, og flere stod endnu med morgenkaffen i hånden, da bips nyt gik en runde og stillede fem tilfældigt udvalgte et par spørgsmål. Læs med her, hvis du vil vide, hvorfor dine kolleger tager på konference. Af Stig Neumann, bips Foto: Nicky Persson Er der et af indlæggene i programmet, ikke? Nu skal vi videre igen i år. Der er som du allerede nu ved, du skal høre? en risiko for, at vi deler os i to grupper nu. Nogle, der bliver hængende, og nogle, Det må være det, der handler om UBST s der går videre. Det er ret vigtigt, at vi erfaringer med brug af BIM i konkurrence- som branche undgår den situation. sammenhæng. Ses vi på bips konferencen næste år? Overskriften i år er fra ambition til virkejacob Lindberg Wad, arkitekt og lighed. Set med dine øjne, hvad skal der Hmm... Lad os sige hvert andet år. Jeg skal så til, for at vi kommer videre? lige tjekke programmet, men som sagt går BIM-manager hos RH Arkitekter det lidt langsomt fremad. Også på bips At vi bliver ved med at have den overskrift konferencen. Det betyder ikke, at man nogle gange. Det er et langt sejt træk. ikke skal have dem, men nogle af os Jeg har selv været med siden 2006, og behøver ikke være med hvert år. det er lidt den samme overskrift hvert år, Er der et af indlæggene i programmet, Jeg synes jo for det første, vi skal have som du allerede nu ved, du skal høre? uddannet flere inden for BIM, som kan arbejde med det og komme ud og være for- Ja, jeg har streget de ting ind, som jeg andringsagenter. Og så vil jeg også sige, at gerne vil se. Det, jeg prøver at koncentrere vi skal have flere penge til det udviklingsar- mig om, er bl.a. beskrivelsesværktøjerne og bejde, der skal til, for at det giver et skub. så nogle erfaringer med at arbejde med Og så nogle standarder i branchen, som BIM. Jeg underviser nemlig, og der er det sikrer, at vi kan arbejde sammen. rart at kende nogle erfaringer, man kan Lisbeth Lindbo Larsen, lektor på henvise til. Ses vi på bips konferencen næste år? Overskriften i år er fra ambition til virke- Ja, det håber jeg det kommer an på, lighed. Set med dine øjne, hvad skal der hvornår den bliver placeret. Der var en så til, for at vi kommer videre? overgang, hvor den lå først i september, Ingeniørhøjskolen i København og det dur ikke for os undervisere. Men ja, jeg går ud fra, at vi ses næste år. 18

20 Er der et af indlæggene i programmet, Vi skal egentlig bare se at komme i gang. som du allerede nu ved, du skal høre? Vi skal have gode eksempler og være indstillet på at snuble et par gange Der er ikke ét specifikt indlæg, men jeg er og så bare få det gjort. generelt interesseret i det, der handler om, hvordan man faktisk begynder at imple- Ses vi på bips konferencen næste år? mentere det i virksomheden. Det håber jeg, men jeg ved det ikke Det er jo netop det, der er overskriften i år Jaap Aanhaanen, bygningsingeniør er fra ambition til virkelighed. Set med hos Buro Happold dine øjne, hvad skal der så til, for at vi endnu. kommer videre? Er der et af indlæggene i programmet, til 3D og få udbredt kundskaben om 3D. som du allerede nu ved, du skal høre? Og i virkeligheden at få det implementeret sådan, at vi er mere en bare en flok, der Altså, jeg skal selv holde et indlæg omkring kan håndtere tingene. Industriens Hus og FN-Byen, og ellers er det primært de model-relaterede indlæg Ses vi på bips konferencen næste år? altså 3D-modeller. Hvis jeg bliver inviteret ja! Overskriften i år er fra ambition til virkerasmus Møller Jensen, projektleder lighed. Set med dine øjne, hvad skal der hos E. Pihl & Søn A.S. så til, for at vi kommer videre? Det, der interesserer mig meget i mit arbejde, er brugen af 3D-modeller, og der er jo et arbejde i at få udbredt kendskabet Er der et af indlæggene i programmet, prenørerne og rådgiverne skal følge men som du allerede nu ved, du skal høre? hvad der ellers skal til, det ved jeg ikke. Jeg synes, vi er kommet langt. Når vi får Nej det er der faktisk ikke. Jeg er med på afleveret byggerier, så synes jeg faktisk, konferencen for at finde ud af, hvad der det er begyndt at ligne noget. Så jeg tror, sker inden for bips og Det Digitale Byggeri vi er på vej. Men det gælder nok mest de og for at holde mig informeret. Så i løbet store. De små tænker nok meget på de af dagen finder jeg ud af, hvad der har ressourcer, der skal til. interesse. Henrik Skjoldsøe, teknisk assistent på Statens Serum Institut Ses vi på bips konferencen næste år? Overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der Det gør vi. Jeg siger til mine medarbejder- så til, for at vi kommer videre? samtaler, at jeg skal på bips konference hvert år. Det er et af de få krav, jeg har, Uha, det er svært. I det statslige, som så det ser jeg meget frem til. jeg selv er inden for, har vi lagt en masse regler ud, som vi gerne vil have, at entre- 19

21 Bygger man sine arbejdsbeskrivelser op omkring genbrugelige, plug-andplay-baserede bygningsdelsbeskrivelser, er der efter sigende tid at spare. Genbruget er muligt, fordi Beskrivelsesværktøjet er struktureret med henblik på det og hele tiden opdateres. Foto: Peter Troest Larsen. Prøv plug-and-play-beskrivelser Der er hverken glitter eller glamour over Beskrivelsesværktøjet. Men hvis det bliver brugt rigtigt, kan det gøre en stor forskel på ingeniørkontoret eller arkitekttegnestuen. Nøglen ligger i genanvendelige bygningsdelsbeskrivelser. Af Stig Neumann, bips Det tager tid at lave beskrivelser. Men det behøver ikke Basisbeskrivelsen er et låst dokument, der oplister de at tage helt så lang tid, som vi er vant til. Det var den mest generelle krav og normer. Her står alt det, enhver klare pointe i de fire indlæg, der på årets bips kon- god håndværksmester bør vide, og som er grundlæg- ference satte spot på bips Beskrivelsesværktøj. gende for arbejdets udførelse men som selvfølgelig Budskabet var, at der er tid at spare, hvis man satser skal gøres gældende alligevel. Den projektspecifikke på bygningsdelsbeskrivelser, der med få justeringer beskrivelse er den anden del. Den er udformet som en kan genbruges fra projekt til projekt. At arbejdsbe- skabelon, som den projekterende downloader i word- skrivelsen så samlet set bliver kortere og mere koncis, format fra bips hjemmeside. Ved at udfylde den er bare et plus. præciserer han arbejdet på det specifikke projekt. Beskrivelsesværktøjet består groft sagt af to dele, som Koncentrer dig om bygningsdelene tilsammen udgør beskrivelsen til et givent arbejde. Ole Vedel arbejder til daglig med udvikling og vedligeholdelse af Beskrivelsesværktøjet, og han fortæller, at der ofte er god grund til at koncentrere den projektspecifikke beskrivelse omkring de enkelte bygnings- På årets bips konference lagde flere indlægsholdere vægt delsbeskrivelser. I mange sager kan det faktisk betale sig at bygge næsten hele beskrivelsen op omkring på praktiske og realiserbare initiativer. I to artikler om bygningsdelsbeskrivelserne med kun en ganske kort henholdsvis Beskrivelsesværktøjet og IKT-specifikationerne generel supplering af basisbeskrivelsen i det projekt- giver bips nyt en smagsprøve på budskaberne. specifikke paradigme. Og hvorfor så det? 20 Nøgleordet er genbrug.

22 Tre råd til dig, der allerede har indført Beskrivelsesværktøjet, men vil blive bedre til at bruge det Inden du går i gang, skal du beslutte, om du vil placere de projektspecifikke specifikationer i paradigmets kap. 3 (Generelle specifikationer) eller kap. 4 (Bygningsdelsbeskrivelser). I bips anbefaler vi, at du koncentrerer dig om kap. 4 og således bygger din beskrivelse op omkring bygningsdelsbeskrivelserne. Gå ind på bips hjemmeside, og læs om bips garage. Foto: Nicky Persson. Med tiden handler det om at plukke de rigtige bygningsdele fra sit arkiv, justere dem til den aktuelle sag og sætte dem ind Udarbejder man en god bygningsdelsbeskrivelse til Det er et fiktivt projekt, der illustrerer, hvordan en beskrivelse ser ud, hvis vægten lægges på bygningsdelsbeskrivelserne. Find så tidligt som muligt ud af, hvordan sagen skal udbydes. Det har betydning for, hvordan arbejder og arbejdsbeskrivelser skal opdeles og tilrettelægges. skalmuren på et kontorbyggeri, kan den jo sagtens med et par ændringer anvendes i det næste projekt, princip gælder også for mange andre bygningsdele. Tre råd til dig, der vil indføre Beskrivelsesværktøjet På den første sag, hvor man bruger Beskrivelsesværk- Medarbejderne skal uddannes, inden implemente- selvom det måske er en børneinstitution. Det samme tøjet, udarbejder man måske 50 bygningsdelsbeskri- ringen begynder. Implementeringen bliver ikke en velser. Men omkring procent kan med nogle succes, hvis du uddeler manualer mandag morgen tilpasninger genbruges i næste sag. Her kommer der og regner med, at resten går af sig selv. så yderligere et par bygningsdele i banken, og på den måde får man for hver sag et større arkiv. Med tiden handler det altså om at plukke de rigtige bygningsdele fra sit arkiv, justere dem til den aktuelle sag og sætte dem ind, siger Ole Vedel. Du skal overveje, om du vil integrere dele af virksomhedens gamle beskrivelser i Beskrivelsesværktøjet. Ofte er de gamle fraser overflødige i den nye sammenhæng. Man bør udpege en implementeringsansvarlig, der Alle, der arbejder med beskrivelser, er vant til at træk- udstikker og fastholder retningen, og et eksempel ke gamle beskrivelser ud af reolen og tilpasse dem til på best practise, som er værd at efterleve. det næste projekt. Men uden Beskrivelsesværktøjet og et tilhørende arkiv over gængse bygningsdelsbeskrivelser bliver genbrugen hurtigt ustruktureret, og fejl i Den ansvarlige skal også vedligeholde arkivet over bygningsdelsbeskrivelser. beskrivelserne er uundgåelige, påpeger Ole Vedel. Beskrivelsesværktøjet holdes løbende ved lige det er en del af abonnementet, så man skal ikke spekulere på, om normer og branchevejledninger stadig gælder, Hvad gør jeg, hvis jeg vil blive bedre til at bruge Beskrivelsesværktøjet? eller om de er ændret. Derfor kan man roligt indsætte Hos bips sidder der to medarbejdere Ole Vedel sine standardiserede bygningsdelsbeskrivelser. Med lidt og Gert Rønnow der faciliterer udviklingen og øvelse og med et stort arkiv over bygningsdele er der vedligeholdelsen af Beskrivelsesværktøjet. ingen tvivl om, at beskrivelsesarbejdet kan effektiviseres en hel del, lyder det. Læs også artiklen, der beskriver, hvordan man hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter netop har et internt arkiv De tager gerne ud og afholder kurser hos virksomhederne. Du er velkommen til at ringe på tlf og høre nærmere. over standardiserede bygningsdelsbeskrivelser. 21

23 Over 100 bygningsdele ligger klar til genbrug Hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter indførte de bips Beskrivelsesværktøj, da en håndfuld medarbejdere, der tidligere klarede beskrivelsesarbejdet, gik på pension. I dag har Christianshavner-tegnestuen opbygget et arkiv over gode bygningsdelsbeskrivelser, som de med enkelte justeringer bruger igen og igen. På den måde er store dele af beskrivelsesarbejdet på plads allerede fra start. Af Stig Neumann, bips Foto: Jens Lindhe For godt seks år siden skete der tre ting hos Vilhelm Selvom tegnestuen havde været medlem af bips (og Lauritzen Arkitekter, der fik stor betydning for den forløberen bps) længe, var det først på det tidspunkt, måde, arbejdsbeskrivelserne fremover skulle skrues bips Beskrivelsesværktøj blev en del af hverdagen. sammen. For det første oplevede man et generations- I dag har det givet beskrivelserne et ensartet og meget skifte, hvor en lille kreds af ældre medarbejdere, der overskueligt udtryk men man følger stadig ikke havde specialiseret sig i beskrivelsesarbejdet, gik på værktøjet slavisk. pension. For det andet og som en reaktion på gene- 22 rationsskiftet besluttede ledelsen, at beskrivelserne Genbrug med omtanke skulle udarbejdes i de enkelte projektgrupper. Og for Arbejdsbeskrivelserne er hos Vilhelm Lauritzen Arkitek- det tredje vandt man en meget stor sag, hvor bygherren ter koncentreret om afgrænsede bygningsdelsbeskriv- havde særlige ønsker til beskrivelserne. elser, som kan genbruges.

24 Da Musikkonservatoriet flyttede ind i det gamle Radiohus, forestod Isidors råd: Lad projektet bestemme Vilhelm Lauritzen Arkitekter renoveringen. Her benyttede de sig i vid Selvom genbrugsprincippet på papiret lyder let, vokser udstrækning af princippet om genbrugelige bygningsdelsbeskrivelser, der hentes frem fra et arkiv på intranettet og med enkelte justeringer sættes ind i det nye projekt. træerne ikke ind i himlen. Skal man for alvor basere arbejdsbeskrivelsen på genbrugelige bygningsdelsbeskrivelser, kræver det nemlig, at projektet selv indbyder til det. Og det er ikke altid tilfældet, siger Dermed levnes der mindre plads til beskrivelsens generelle specifikationer præcis som Beskrivelsesværktøjet er tænkt. Før en bygningsdelsbeskrivelse kan blive genbrugt, skal den imidlertid vise sit værd og blive optaget i tegnestuens arkiv over gode bygningsdelsbeskrivelser. Henrik Isidor, der har været i virksomheden i 24 af sine 25 år som arkitekt, siger: Du kan ikke bare tage en bygningsdelsbeskrivelse fra en tilfældig sag for tre år siden, for man kan ikke være sikker på, om den beskrivelse nu viste sig at have nogle mangler. Som en konsekvens af det har man altså etableret arkivet, hvor de gode bygningsdelsbeskrivelser havner. Rent praktisk er det bygget op omkring en intranetløsning, der gør det muligt, at alle kan læse og hente bygningsdelsbeskrivelserne, men kun få kan rette i masterudgaverne. Skal du lave en beskrivelse til et linoleumsgulv, henter du den frem fra arkivet. Allerede her er meget af beskrivelsesarbejdet klaret, for materialer, produkter, Henrik Isidor. Vi prøver at få mange af projektets generelle specifikationer ind i bygningsdelsbeskrivelserne. Men det enkelte projekt afgør, om det nu også skal være sådan. Hvis mange bygningsdele er ens, og der er stor gentagelse, så kan det være en fordel at lægge vægt på de generelle specifikationer og ikke på bygningsdelene. Men hvis du omvendt har et trægulv, et linoleumsgulv og nogle andre forskellige gulvtyper, så er der ingen grund til at skrive for meget i afsnittet om generelle specifikationer. Så skal informationen kun stå ét sted i bygningsdelsbeskrivelserne. Ellers skal alle parter bladre frem og tilbage. Man skal med Henrik Isidors ord kun bruge Beskrivelsesværktøjet og orienteringen mod bygningsdelsbeskrivelser, så længe det giver medvind. Når man bygger en ambassade i Indien (som Vilhelm Lauritzen Arkitekter faktisk gør, red.), er det fx ikke sikkert, bips Beskrivelsesværktøj lige egner sig, siger han. gulvafskærmning, udførelse osv. er det samme fra gang til gang. Lokalisering, tegningshenvisning og farver skal rettes til, men når du henter bygningsdelsbeskrivelsen i arkivet, har du allerede styr på procent, siger Henrik Isidor, der selv nævner renoveringen af Radiohuset som et eksempel på genbrug af bygningsdelsbeskrivelser. Skal du lave en beskrivelse til et linoleumsgulv, henter du den frem fra arkivet. Allerede her er meget af beskrivelsesarbejdet klaret, for materialer, produkter, gulvafskærmning, udførelse osv. er det samme fra gang til gang. Et andet og mere aktuelt eksempel på genbrug er renoveringen af Lilletoften, et boligbyggeri i Skovlunde tæt på København. Her havde Isidor og kollegerne endda succes med at udvikle bygningsdele, der går på tværs af grænserne mellem de forskellige arbejder. Fx etablerede de køkkenkarnappen som selvstændig bygningsdel, selvom den i sin helhed rummer en række arbejder. Henrik Isidor er ikke sikker på, om netop den beskrivelse nødvendigvis vil blive brugt fremover, men han fremhæver den som et eksempel på en sammensat bygningsdel. Det, der i begge sager tillader genbruget, er, at den projektspecifikke beskrivelse hvor de genanvendelige bygningsdelsbeskrivelser altså spiller hovedrollen suppleres af bips såkaldte basisbeskrivelser, hvor arbejdets generelle krav og normer bliver specificeret (se artiklen Prøv plug-and-play-beskrivelser om Beskrivelsesværktøjet). Beskrivelserne til både lofter, vægge, fodpaneler og gulve blev hentet fra tegnestuens arkiv. Dog skulle de til denne sag justeres en del. Der var forståeligt nok særlige krav til lydisoleringen, og de krav skulle indarbejdes i de standardiserede bygningsdelsbeskrivelser. 23

25 Gør som DTU, og få mere ud af IKT-specifikationerne Byggeriets IKT-specifikationer hjælper bygherren med at stille de rigtige krav til det digitale samarbejde i et givent projekt. Men selvom det er et standardværktøj, må du have en velovervejet plan for, hvordan du bruger det. Sådan en har de i DTU Campus Service. Af Stig Neumann, bips På Markus Lampes kontor hænger der forenden af hvordan de bruger IKT-specifikationerne og fordi mødebordet et enormt oversigtskort over DTU s byg- han håber, at især de offentlige bygherrer vil anvende ninger. Det kigger den tyskfødte arkitekt og ingeniør dem mere ensartet. sikkert tit på, for han har nemlig ansvaret for den dokumentation, der knytter sig til det tekniske univer- Brug standardforside og hierarki sitets bygningsmasse. Og med m² og hele IKT-specifikationerne består som sagt af flere doku m² på vej har han nok at se til. menter, og for overskuelighedens skyld har Markus Lampe designet en standardforside, der altid indleder For at gøre det hele lidt enklere og fordi de statslige et givent dokument eller bilag. Standardforsiden, som bygherrekrav byder ham det har han og kollegerne Lampe fortæller er udformet med inspiration fra Slots- i Campus Service, som driftsafdelingen hedder, for og Ejendomsstyrelsen, giver læseren et umiddelbart længst indført bips IKT-specifikationer. Med værktøj- indtryk af, hvor i helheden han befinder sig. ets fem dele, henholdsvis IKT-ydelsesspecifikationen En gråtone på ét af i alt 10 felter indikerer nemlig og de fire IKT-tekniske specifikationer, aftaler Markus sammenhængen (se illustration). Lampe med parterne i en given byggesag, hvordan man skal bruge IKT på projektet. Det er altså på bag- Netop overskueligheden er et af Markus Lampes kar- grund af IKT-specifikationerne, man beslutter, hvordan dinalpunkter, og som det fremgår af standardforsiden, man udveksler modeller og andre informationer, hvad har han af samme grund indført et niveau under de den digitale aflevering skal bestå af, hvordan man IKT-tekniske specifikationer. Det har han gjort, selvom bruger projektweb og meget andet. bips paradigmer ikke i sig selv lægger op til det. Markus Lampe har sagt ja til at forklare, hvordan de Først forsøgte jeg at få plads til alle kravene i ydelses- bruger værktøjet på DTU. Ikke kun fordi han gerne specifikationen og de fire IKT-tekniske specifikationer, vil give tips og gode råd videre, men også fordi han men jeg indså hurtigt, at det blev for rodet og for håber, at de store bygherrer i højere grad vil diskutere, omfattende. Derfor har jeg trukket bestemte områder ud, som jeg så specificerer i separate bilag. Det gælder fx kravene til arealkategorier. Det betyder, at jeg i både afleveringsspecifikationen og i CAD-specifikationen kan skrive, at areal- og rumdefinition skal ske På årets bips konference lagde flere indlægsholdere i overensstemmelse med Bilag 8. Det gør de enkelte vægt på praktiske og realiserbare initiativer. specifikationer kortfattede og præcise, siger han. I to artikler om henholdsvis Beskrivelsesværktøjet På tilsvarende vis stiller han i særskilte, afgrænsede bilag og IKT-specifikationerne giver bips nyt en skarpt på egenskabsdata, filnavngivning, nulpunkt smagsprøve på budskaberne. og praksis for 2D CAD. Metoden giver ifølge Markus Lampe IKT-specifikationerne et mere modulært præg. 24

26 Bilagsnr.: D objekt er DTU Sagsnr og egenskaber.: DTU Sagsna xx xxx vn: xx xxx DTU Sagsan svarlig: xx Dato: okt xxx ober 2011 Rev/Dato: BILAG IKT Ydels esspecifik ati on BILAG IKT-teknisk kommunik ationssp ecifikation bips Foto: DTU. bips BILAG IKT teknis k cadspecifikation bips BILAG IKT teknis k udbudsspe cifikation bips BILAG afleveringss pecifik ation bips Udfyldt Bip s paradigm er, Vers. jun i 2011, DT Bilag 01 til Us valg og 06 - bips: tilføjelser er markeret med rød Henviser til bilag 06 mm IKT-specifikationerne rummer en række bilag, der beskriver IKT-samarbejdet. For overskuelighedens skyld har Markus Lampe designet en standardforside, hvor alle bilagene fremgår. Her indikerer en gråtone, hvor i BILAG FIL-navngiv ning og struktur helheden man befinder sig. BILAG nulpunkt BILAG arealkatego rier BILAG D autocad specifik BILAG D objekter og egenskab er Både standardforsiden og bilagshenvisningerne er Bilag anvendes først EFTE Udarbejd R konkurr es løbende encen! af rådgiv godkende erne med lse af bygh erren. først og fremmest midler til at kommunikere kravene på en entydig og transparent måde. Men Markus Bilag til 10: DTU specifi kke bilag Lampe fortæller, at det bestemt også handler om at motivere projektlederne til rent faktisk at læse specifikationerne og få en forståelse for, hvordan de bruges. Specifikationerne må nemlig ikke ende som noget, kun de tekniske eksperter ser. illustration - forside bips /1 Metoden bruges på milliard-projekt Hvor godt det lykkes at få projektlederne til at interessere sig for IKT-specifikationerne og hvor godt setuppet med standardforside og bilagshierarki i det hele taget virker får vi svar på i løbet af næste år. Her op- Risikerer man at blive for detaljeret i sine krav og måske fører DTU nemlig en ny institutbygning med en samlet skræmme nogen væk? Overhovedet ikke, er svaret, budgetramme på mere end en milliard kr., og Markus hvis man spørger Markus Lampe. Min oplevelse er, at Lampe bruger den angiveligt mere overskuelige ver- rådgiverne er glade for, at bygherren har en mening sion af IKT-specifikationerne på sagen. Faktisk er pro- om tingene. Jeg vil selvfølgelig aldrig begynde at be- cessen allerede indledt, for da konkurrencematerialet stemme, hvilke programmer de skal bruge, eller hvor- blev offentliggjort i oktober, var en foreløbig udgave dan de skal klare modeludvekslingen der skal de af de udfyldte IKT-specifikationer nemlig at finde have frihed men det er kun en fordel meget tidligt blandt resten af materialet. Få IKT-specifikationerne at stille krav til, at rådgiverne rent faktisk tager stilling sendt ud så tidligt i forløbet som overhovedet muligt, til og beskriver, hvordan det digitale samarbejde råder Markus Lampe til. skal se ud. 25

27 Hvilke krav skal man så stille? forslagets arealer stemmer overens med konkurren- Markus Lampe, DTU Campus Service, har på de fore- ceprogrammet. Er IFC-modellen kodet korrekt, kan gående sider givet gode råd til, hvordan bygherren ud- man jo automatisk tælle op, hvor mange kvadrat- former IKT-specifikationerne, så de bliver overskuelige meter der er allokeret til undervisningslokaler, til og imødekommende begge dele forudsætninger mødefaciliteter osv. DTU afholder i den forbindelse for, at de bliver læst og forstået af hele projektteamet. en workshop for konkurrencedeltagerne og stiller Men hvad med indholdet? Her fortæller han om sine i øvrigt mulighed for online tjek af IFC-modellen til mærkesager ikke på udtømmende vis, men blot som rådighed under konkurrencen. inspiration. Selvom der er forskel på kravene i store og små projekter, siger Markus Lampe, at de punkter, han her stiller op, er tilbagevendende. Kommunikationsspecifikationen I Kommunikationsspecifikationen lægger Lampe vægt på det, han kalder en aktiv projektweb. Det er vigtigt at slå fast, at Markus Lampe selvfølgelig Projektwebben skal ikke bare være et dokument- afholder sig fra at stille krav til, hvordan det digitale håndteringsværktøj, men skal fx også bruges som samarbejde skal se ud. Rådgiverne skal formulere en tids- og opgavestyringsværktøj, ligesom den skal holdbar plan, som bygherren godkender, men hvor- opsamle projektets -korrespondancer i dan den ser ud, styrer de selv. Det ændres selvsagt i hvert fald dem mellem rådgiver og bygherre. afleveringsspecifikationen, hvor kravene er anderledes Når både tidsstyring og s ligger på projekt- kontante. webben, bliver projektet mere gennemsigtigt, og dokumentationen bliver bedre. Begge dele kan Inden konkurrencen er afgjort IKT-specifikationerne gælder først, når rådgiverteamet er udpeget, men allerede i konkurrencen vise sig at være vigtige kilder til information ikke kun hvis der skulle opstå problemer i form af forsinkelser eller tvister. bliver deltagerne mødt med krav. Ganske som andre af de store statslige bygherrer stiller Lampe nemlig krav om, at konkurrencedeltagerne afleverer en IFC-model, der dokumenterer, at bl.a. CAD-specifikationen I CAD-specifikationen stiller Lampe krav til, at rådgiverne formulerer en nøjagtig plan for, hvordan modeludvekslingen foregår det sker bl.a. i et såkaldt procesdiagram, som Lampe skal modtage og godkende. Procesdiagrammet er en grafisk afbildning af, hvilke formater der vandrer mellem aktørerne på hvilke tidspunkter i byggeprocessen. Det viser altså, hvordan rådgiverne har tænkt sig, at modelrevisionen skal forløbe. Rådgiverne bliver desuden mødt med kravet om at udfærdige en plan for, hvilke informationsniveauer de arbejder på i projektets forskellige faser, ligesom de skal give til kende, hvor detaljeret de agter at klassificere objekterne, og hvilke egenskabsdata objekterne forsynes med. Princippet er igen, at Lampe afholder sig fra at stille præcise krav til, hvad planen indeholder kun at rådgiverne kan præsentere en holdbar og fornuftig plan. På den måde sikrer han, at der er fælles fodslag og forståelse for processerne blandt rådgiverne. Udbudsspecifikationen I forhold til udbudsspecifikationen fortæller Lampe, at han endnu ikke har deciderede mærkesager kun at selve udbudsformen selvfølgelig er afgørende for kravene i udbudsspecifikationen. Dog hæfter han sig ved, at de bydende afleverer deres bud digitalt Markus Lampe, DTU Campus Service, sætter en dyd i overskuelige IKTspecifikationer. Derfor præciserer han nogle af kravene i særskilte bilag. Det giver IKT-specifikationerne et mere modulært præg, end man er vant til. Fotos: Jens V. Nielsen 26 i f.eks. en redigerbar PDF, som kan bruges til dataudtræk, og som derfor tillader sammenligning af bud i et regneark.

28 Foto: DTU. Min oplevelse er, at rådgiverne er glade for at bygherren har en mening om tingene. Jeg vil selvfølgelig aldrig begynde at bestemme, hvilke programmer de skal bruge der skal de have frihed men det er kun en fordel meget tidligt at stille præcise krav til det digitale samarbejde. Afleveringsspecifikationen Lampe beder om at få afleveret projektet på Som Udført-niveau 3 det højeste niveau. Som Udførtniveauerne har intet at gøre med bips syv informationsniveauer, men henviser derimod til en publikation fra PAR og FRI fra Niveau 3 har en detaljeringsgrad, der tillader, at det bliver brugt som grundlag for ombygning. I tillæg til den sidste projekteringsmodel, som i sagens natur er højt detaljeret, er Lampe interesseret i en letvægtsudgave af bygningsmodellen som Hvad er IKT-specifikationerne? Byggeriets IKT-specifikationer blev sendt på gaden af bips i 2008 og er bygget op omkring IKT-ydelsesspecifikationen og fire IKT-tekniske specifikationer. bygget på bips informationsniveau 2 dvs. ikke meget mere end bygningsdelenes geometri. Tilsammen lægger de rammerne for den digitale Baserede man driften af de nye bygninger på tårn- kommunikation, for bygningsmodellerne, høje informationsniveauer, ville det adskille sig for meget fra driften af den ældre bygningsmasse, der blev til lang tid før, der var tænkt på BIM. Med tiden vil DTU stile efter højere informationsniveauer. for udbuddet og for afleveringen i et givent projekt, og de udgør således et supplement til de almindelige ydelsesbeskrivelser. Bygherren udfylder IKT-specifikationerne ved at Markus Lampe fortæller, at han har han diskuteret og tilføje, slette og rette i en række prædefinerede endevendt IKT-specifikationerne med Morten Alsdorf, skabeloner de såkaldte paradigmer. På den Rambøll, og Jakob Lindberg Wad, RH Arkitekter. måde bliver det relativt enkelt at stille krav Læs også artiklen om den forestående revision af til rådgivere og udførende. IKT-specifikationerne - du finder den på side

29 En amerikaner besøgte bips konferencen Tro det eller ej i Guds eget land bokser de med flere af de samme problemer, som vi gør herhjemme. På årets bips konference fortalte key note speaker Dana Deke Smith om den nyeste udvikling over there. Af Stig Neumann, bips Foto: Nicky Persson Vi skal kunne genkende de dygtige Dana Deke Smith taler I Danmark har vi med cuneco sat skub i en storstilet bl.a. om at bygge tillid. revision og udvikling af det, vi kender som Det Digitale BIM-praktikere. Der er mange af dem, Byggeri, og i USA er situationen tilsvarende. Den ame- vi kalder BIM Wash. Det er den gruppe, Den ene part skal kunne stole på den information, der overdrages. rikanske mellemting mellem SBi og bips National Institute of Building Sciences (NIBS) udgav i 2007 den såkaldte National BIM Standard, som i disse dage ud- der siger, de kan BIM, uden at de egentlig kan særlig meget. kommer i en gennemrevideret Version 2.0. Modsat den første udgave, som var dikteret fra centralt hold, er Version 2 blevet udformet sammen med branchen i en Lad det stå klart med det samme: Alt er større i USA. afstemnings- eller høringsproces. Både amerikanske Den første version af National BIM Standard blev og udenlandske organisationer har indleveret forslag ifølge Smith downloadet hele gange alene i til ændringer og til nye standarder, og de forslag, der august i år. Men på trods af at der unægtelig er flere er blevet vedtaget, bliver nu indarbejdet. ressourcer i USA, så var det tydeligt, som samtalen skred frem, at de ikke er lysår foran os. Også amerika- Tanken er, at den nye udgave, der sigter mod at be- nerne mangler klare svar på, hvordan vi indfrier drøm- skrive alle faser og overdragelser, skal ligge frit tilgæn- men om et meningsfyldt og brugbart informations- gelig på nettet. Den enkelte bruger kan selv plukke flow fra design til drift. de relevante dele ud og samle sit personlige kompendium. Da Dana Deke Smith, NIBS, besøgte bips konferencen, fangede bips nyt ham til en snak om udviklingen. 28

30 Hvad rummer NIBS nye standard? Hvor ser de udford- Det er ved at blive modnet. Vi har for nylig etableret ringerne? Og hvordan vil de bære sig ad med at nå et samarbejde med I²SL (en virksomhed, der er specia- deres mål om at gøre den amerikanske standard ver- liseret i laboratorieudvikling, red.) og ligeledes med densomspændende? Læs med her, hvor bips nyt stiller International Facilities Management Association. spørgsmålene, og Dana Deke Smith giver svarene. I sidste uge havde vi den første af tre sessioner, hvor vi forsøger at identificere, hvilke problemer vi skal løse I reviderer lige nu den første version af jeres National for at få FM-folkene til at bruge de informationer, der BIM Standard, og jeg ved, at I offentliggør Version 2 genereres gennem design- og udførelsesfasen. Lige nu i december... ser vi, at den information, der udvikles gennem designog udførelsesfasen, ikke altid har en form, der er Ja det er planen! brugbar for FM-folkene. Selvom der er lidt tid endnu, kan du så afsløre for mig og for læserne, hvilke resultater og ændringer I når frem til i National BIM Standard Vers. 2? Ændringerne er meget væsentlige. Da vi lavede den første version, fandt vi ud af, at der ikke var særlig meget at standardisere. Det var første gang, nogen havde kortlagt forholdene mellem aktørerne og nærmet sig en forståelse af leverancerne, så det var afgørende i sig selv. Der er gået noget tid siden da, og i dag har folk haft lejlighed til at afprøve og bruge den første version. De har haft mulighed for at udvikle noget, som vi kan standardisere. Vi har groft sagt fundet ud af, at der på en række enkelte områder er mange forskellige måder at gøre tingene på. Her har de relevante organisationer så gået til deres medlemmer og håndteret det og er blevet enige om én vej. Selvom amerikanerne er langt fremme, har de bestemt ikke fundet Sagt på en anden måde har vi taget områder fra den første version og sendt dem i høring eller til afstem- svar på alt. Dana Deke Smith fra den amerikanske mellemting mellem SBi og bips ser særligt problemer i overdragelsen til driftsherren. ning ude hos brugerne. Den første version var nemlig fastlagt oppefra, og der gik vi ikke igennem det konsensussøgende forløb. Jeg vil sige, at det er lykkedes denne gang, for vi er modtaget et temmelig fyldigt sæt høringssvar og stemmeafgivelser. Men det er et stort arbejde, og det er mere rammende at tale om en rejse end om et projekt. For eksempel mangler vi at få Arkitekt, bygherre og digital foregangsmand hold på hele facilities management-delen. Dana Deke Smith er arkitekt fra Virginia FM indgår heller ikke Version 2? Polytechnic Institute and State University, men har i størstedelen af sit arbejdsliv befundet sig Nej, der er ikke rigtig etableret nogen standarder på det område. Arbejdet har i højere grad været drejet mod design- og udførelsesfasen. på bygherresiden i Department of Defense. Her var han en af hovedkræfterne bag implementeringen af CAD sidst i 70 erne. Mangler FM-aktørerne at ytre sig? Mangler de en stærk organisation? I 2007 kom han til National Institute of Building Sciences (NIBS), hvor han fører an i arbejdet med National BIM Standard. 29

31 Vi er simpelthen blevet lidt klogere og dygtigere denne gang. Fordi vi denne gang har prøvet mere og fået flere erfaringer. Det samme bliver tilfældet, når vi når Version 3. Nu ved vi fx, hvordan hørings- og afstemningsprocessen fungerer. Et af problemerne denne gang har været, at mange gik i gang med at udforme høringssvar og forslag, for så at give op når de fandt ud af, hvor meget arbejde der ligger i det. Så der ligger altså udviklingsområder derude, der ikke er formaliserede, og som ikke er kommet med denne gang. Vi kalder dem blue sky submissions. Dem skal vi selvfølgelig arbejde på. Tænker du på noget særligt? Et af områderne er vores Capability Maturity Model. Den fortæller noget om, hvor moden og udviklet en Spørgsmålet melder sig, om ikke rådgiverne skal virksomhed er i sin BIM-implementering. I det hele taget begynde at interessere sig mere for udførelsens skal vi kunne genkende de dygtige BIM-praktikere. metoder og principper hele bygbarheden. Der er mange af dem, vi kalder BIM Wash. Det er den gruppe, der siger, de kan BIM, uden at de egentlig kan særlig meget. Nogle har kun lavet ét projekt, mens andre har lavet hundredevis. En anden ting, vi koncentrerer os om, er at få informa- Og i andre tilfælde ved FM-parten simpelthen ikke, tionen til at flyde. Her er COBie-projektet spændende. hvordan det skal bruges. Men det har også kun været Det handler netop om at få styr på alle de måder, praksis i et par hundrede år nu, at vi har givet dem projektet tilføres information fra design over udførelse information, de ikke har kunnet bruge... til aflevering. Kort sagt er de meget skeptiske over for det, de I hvilken grænseflade eller mellem hvilke faggrupper modtager. Og det peger på noget helt centralt: oplever I i den forbindelse særligt problemer? Hvordan vi bygger tillid. Altså... Alle overdragelser er svære. Men den største Hvad ligger der i det begreb? ubekendte her er, som vi talte om, overdragelsen til driftsherren. De bedste resultater, jeg har set, er i Hvordan når vi en situation, hvor der i ét led genereres design-build-entrepriser, hvor alle overdragelser sker information, som man stoler på i det næste led, så internt i virksomheden (det bruger vi ikke i Danmark, det næste led ikke ser sig nødsaget til selv at gå ud og red.). Så snart det foregår med eksterne samarbejds- genindsamle den information? For det er, hvad der partnere, kommer det an på, hvor godt teamworket sker lige nu. Hvis jeg ikke stoler på de data, jeg mod- mellem virksomhederne er. tager, er jeg tilbøjelig til at gå ud og indsamle de data igen, selvom de altså er genereret én gang tidligere. Der ser vi igen det med at bygge tillid Som du sikkert ved, taler vi i Danmark om nogle Tillid, netop! Jeg ser fx stadig rådgivere, der ikke er lignende ting... villige til at levere data videre til de udførende selvom det hører til undtagelsen. Men der er heller ikke Ja det er en internationalt udfordring! Folk er ens, altid overensstemmelse mellem det, rådgiverens model uanset hvor du bevæger dig hen. rummer, og det, den udførende vil vide. Måske indeholder modellen én 10 etager høj søjle, mens den Når du tænker tilbage på Version 1, hvilke områder udførende har brug for 10 søjler i én etages højde. havde så særligt brug for forbedringer? Hvilke områder Her melder spørgsmålet sig, om rådgiverne skal be- har I særligt taget fat på i Version 2? gynde at interessere sig mere for udførelsens metoder og principper hele bygbarheden. 30

32 Jorden gødet for dansk-amerikansk samarbejde I forbindelse med Dana Deke Smiths besøg udtaler Torben Klitgaard, projektdirektør i cuneco: cuneco og The National Institute of Building Sciences (NIBS), som Dana Deke Smith repræsenterer, udfærdiger inden årsskiftet et letter of intent, hvor vi lover hinanden at holde tæt kontakt fremover. I USA har de netop udgivet Version 2.0 af den såkaldte National BIM Både når det drejer sig om klassifikation, Standard. Version 1 blev angiveligt downloadet hele gange egenskabsdata og informationsniveauer alene i august er der nemlig oplagte berøringsflader mellem os og vores amerikanske kolleger. Hvis vi nu skal rette blikket mod noget lidt andet, så Der ligger særligt en fremtidig opgave ved jeg, at jeres ambition er, at andre lande vil adop- i at bygge bro mellem det amerikanske tere den amerikanske National BIM Standard. klassifikationssystem OmniClass og Hvordan vil I nå det mål? videreudviklingen af DBK. Det handler om at opbygge relationer til de forskellige lande. I USA er der omkring 150 organisationer, der hver repræsenterer forskellige segmenter i industrien, Aftalen skal senere udmøntes i konkrete initiativer, og i cuneco er vi meget tilfredse og vi har aftaler med 20. Så vi har lang vej endnu. med nu at have indledt et dansk-amerikansk Men vi vil gerne række ud til hver af dem. Vi vil gerne samarbejde. Det er afgørende, at vi i vores have dem til at komme frem og fortælle, hvad der er udviklingsarbejde har internationalt udsyn, vigtigt for dem. Vi kender nemlig ikke alle detaljerne og kontakten til NIBS er et vigtigt skridt i om de bestemte gruppers informationsbehov. den retning. Og det skal foregå internationalt også? Ja præcis. Vi ved, at alle bokser med de samme problemer. Vi har brug for en (verdensomspændende, red.) grundstandard, som folk kan samle op og bruge så man ikke skal opfinde den dybe tallerken overalt. Selvom der selvfølgelig bliver nationale justeringer. Sagen er jo den, at det for mange er underordnet, Vil du læse mere om BIM i USA? Prøv Journal of Building Information Modelling (JBIM), som udgives af NIBS. hvordan standarden ser ud, så længe vi har en standard. Men det handler selvfølgelig også om, hvor meget de forskellige virksomheder og lande allerede har investeret hvor langt de er nået, og hvor meget de allerede Find det nyeste nummer her: har lagt sig fast på bestemte måder. Der er mere information om National BIM Vi bliver altså nødt til at begynde tidligt, før forskellige Standard Version 2 her: parter bevæger sig for langt i hver sin retning? Ja bestemt. Det skete med CAD-standarderne i sin tid, index.php/nbims men med BIM befinder vi os stadig tidligt nok i processen til at nå enighed. 31

33 UDSTILLERNE SKRIVER... Flere softwareleverandører har en stand på bips konferencen. Vi har givet hver af dem én side til at fortælle om deres produkt. ALECTIA formidler projekter med Navisworks For ingeniørvirksomheden ALECTIA har indførelsen af BIM medført store ændringer i organisationens måde at tænke og arbejde på. Nu har virksomheden taget endnu et skridt hen mod et ægte BIM-workflow med indførelsen af Autodesk Navisworks. Af Jacob Lange, Lange PR for Betech Data Er det overhovedet interessant at tale om fordelene ved der sikrer, at alle, der er i berøring med et projekt, BIM og 3D, når danske arkitekter og ingeniører i stort også kan tage ejerskab i det, og det skaber en kæmpe tal allerede er hoppet med på vognen? Ja, mener inge- værdi, fortæller Jette Bakgaard Stolberg, niørvirksomheden ALECTIA, der med en række strate- BIM-manager i ALECTIA. giske opkøb er vokset til en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder inden for byggeriet. For så længe Et spørgsmål om krydser det ikke er alle i byggebranchen, der BIM er bygge- Fordi byggerierne på installationssiden kan være meget projekterne som ALECTIA, er der grund til at tale højt komplicerede, har ALECTIA tidligere været vant til at og længe om BIM, lyder det fra virksomheden. Og pre- plotte diagrammer ud i 2D, så designere, ingeniører stigebyggerier som Multimiediehuset i Aarhus, Novos og bygningskonstruktører i fællesskab kunne reviewe og Jette Bakgaard hovedsæde i Bagsværd og Det Nye Universitetshospital projekterne med henblik på at kollissionsteste. Stolberg, begge BIM- i Århus taler deres tydelige sprog, for uden BIM ville de Det er der lavet om på nu. managere i ALECTIA, ganske enkelt ikke have været mulige at gennemføre er begejstrede for på den samme tid og med den samme lave fejlmargin. Mikkel Nygaard Hansen Autodesk Navisworks. Foto: Jacob Lange Hvis vi fx har behov for at se vægge på 1. sal med ventilationskanaler uden isolering, er det blot et Virksomheden valgte som en af de første i Danmark spørgsmål om at sætte de rigtige krydser i Navisworks. Autodesks BIM-platform Autodesk Building Design Vi kan kun gøre det, fordi vi altid har været meget Suite. Suiten dækker både arkitektur, konstruktion strukturerede omkring vores brug af Revit, men det og installation, men det er især på installationssiden, kommer os til gengæld virkelig til gavn i et værktøj at ALECTIA nu har taget endnu et skridt hen mod et som Navisworks, siger Mikkel Nygaard Hansen, ægte BIM-workflow. BIM-koordinator i ALECTIA. Vi har valgt Autodesk Navisworks som bindemiddel Ser frem til det ugentlige dump mellem vores designere og projektteams og så alle de På et projekt som Multimediehuset i Aarhus uploader partnere, entreprenører og bygherrer, vi samarbejder ALECTIA hver uge en Navisworks-model, og efterhånden med. Navisworks er et super enkelt review-program, som byggeriet skrider frem, er det blevet sådan, at byg- der gør det langt nemmere for os at kommunikere herren ligefrem ser frem til det ugentlige datadump. værdierne ud omkring det, vi som ingeniører laver. Det er et meget enkelt, men meget nyttigt værktøj, Det, der er af størst interesse for bygherrer og arkitekter, er det, der er synligt. Føringerne er mindre interessante, fordi de er skjulte, men for os er de naturligvis det mest interessante, og nu får vi pludselig et værk- Nu får vi pludselig et værktøj, der kan videreformidle vores tøj, der kan videreformidle vores arbejde på en meget arbejde på en meget pædagogisk og brugervenlig måde. pædagogisk og brugervenlig måde. Det er tæt på at Det er tæt på at være et kvantespring for os som faggruppe. være et kvantespring for os som faggruppe, siger Jette Bakgaard Stolberg. 32

34 Ingeniørfirmaet Wessberg vælger Mdoc UDSTILLERNE SKRIVER... CAD og andre IT-redskaber har gennem mange år været en vigtig del af succesen hos Wessberg. Derfor var det naturligt at se på et system, der kunne optimere firmaets håndtering af tegninger, dokumenter og s. Af Vibeke Petersen, NTI CADcenter Inden de i Wessberg valgte Mdoc fra NTI CADcenter, gennemgik firmaets medarbejdere andre systemer. De fandt imidlertid de andre løsninger både store og uoverskuelige, og derfor faldt valget på Mdoc, som siden har forbedret og effektiviseret Wessbergs arbejdsgange. Mdoc er et valg, som Dorthe Olesen, ansvarlig for dokumenthåndtering hos Wessberg, ikke vil tøve med at anbefale andre. Hvorfor dokumenthåndtering? I ingeniørvirksomheden Wessberg er de efter eget udsagn glade for dokumenthånd- Den primære årsag til investeringen i dokumenthånd- teringsværktøjet Mdoc, der har sat skik på dokumenthåndteringen. teringssystemet var ifølge Dorthe Olesen at få styr på tegningernes revisioner og versioner samt at ensarte både udseende og navngivning. Helt ærligt, vi havde som så mange andre ikke helt styr på tegningerne. Hvad var sendt, og hvad var ikke sendt? Helt ærligt, vi havde som så mange andre ikke helt styr på tegningerne. Hvad var sendt, og hvad var ikke sendt? Tegningslister er også vigtige, og nu er vi Tidsbesparelserne har været store, og der er styr på helt sikre på, at de er 100 % rigtige, og vi sparer meget tegningerne, som blandt andet ikke gemmes dobbelt. tid på at tjekke og rette dem. Nu har vi altid det kor- En sidegevinst er, at vi sikrer et konsistent udseende rekte overblik, siger Dorte Olesen. på dokumenter og tegninger ved at anvende skabeloner. NTI CADcenter, som udvikler Mdoc, bruger sloganet dokumenthåndtering i verdensklasse, og for mange er Fleksibel godkendelse Mdoc synonymt med tegningshåndtering. Men pro- Mdoc har også skabt nye og bedre godkendelsesproce- grammet kan mere end det, og hos Wessberg bruger durer, forklarer Dorthe Olesen: Oprindelig havde vi man det også til s. Det har aflastet den fyldte sat godkendelsesproceduren op, så det udelukkende -server. var ingeniørerne, som kunne godkende, men det blev for stift. Derfor har vi nu åbnet, så vi selv og tegnerne Omvendt arbejdsgang kan godkende. Det sparer helt sikkert tid. At vi nu gør Med Mdoc skal tingene gøres omvendt, siger Dorthe tingene omvendt, kræver nye procedurer. Det er svært Olesen: Vi starter dokumentet op i Mdoc og tager på at ændre vaner, men tegnerne, som har oplevet de forhånd stilling til navngivning og placering. Det sker, store gevinster i form af tidsbesparelser og orden på allerede inden der tegnes. Tidligere tegnede vi, og når sagerne, har hurtigt vænnet sig til at arbejde omvendt. vi gemte, blev den navngivet og lagt i en mappe. De ingeniører, som tegner, har også taget arbejds- Men det er helt klart bedre at gøre det på Mdoc-måden. gangen til sig. 33

35 Tværfaglighed i lommeformat Fem ihærdige studerende viste hele branchen, at det er muligt at nå et fornuftigt informationsflow mellem byggeriets parter, da de på årets bips konference projekterede en villa. Dog siger de selv, at der var lidt tv-køkken over hele forsøget. Af Stig Neumann, bips Mandag morgen satte tre konstruktørstuderende Alt sammen med udgangspunkt i den samme model, og to ingeniørstuderende sig ned i et hjørne af bips der blev udvekslet gennem IFC. Kenneth Højbjerg, en konferencen. Bortset fra lidt søvn og et par besøg i af de studerende, fortalte dog undervejs i forløbet, at restauranten blev de siddende til tirsdag eftermiddag. der bliver skåret nogle hjørner: Resultatet? En villa på godt 170 m², der i hovedtrækkene lever op til kravene til informationsniveau 4. Der er lidt tv-køkken over hele forsøget. Nogle dele Og ikke nok med det de fem unge mænd udførte af modellen er mere detaljerede end andre, og der er også energisimuleringer, kollisionskontrol, studier af også stadig kollisioner. Vi koncentrerer os om de store udførelsessekvensen samt kalkulationer. kollisioner i forbindelse med f.eks. vinduespartier og etagedæk, sagde han. Vi vil gerne vise, at man faktisk kan få modeloverdragelsen til De unge er langt fremme Da forsøget var færdigt, fortalte gruppen om oplevelsen. at fungere. Men at det kræver disciplin, siger en Det er svært at lykkes helt med overdragelsen af mo- af de fem studerende. dellen mellem programmerne. IFC virker, men ligesom Foto: Nicky Persson. med Google Translate kommer der nogle gange afvigende resultater, siger Peter Gade. Der forsvinder indimellem information, supplerer Chris Jensen. De har også en fornemmelse af, hvorfor de nåede så meget på de to dage. Det nåede de studerende Arkitektmodellen blev bygget op i Revit Architecture og eksporteret til Tekla Structures, hvor ingeniørdelen blev klaret. I Autodesks Project Vasari simulerede de energiforbruget, i Solibri Model Checker udførte de kollisionskontrol, og Vi kan tage hele paletten, fordi vi slet ikke skal tænke på jura og ansvar, lyder det fra Lasse Würtz. Og så betyder det noget, at vi er unge. Vi er flasket op med it. Se bare på oplægsholderne på resten af konferencen mange af dem er også meget unge, siger Kenneth Højberg. Pointen med de to dages slid er de ikke i tvivl om. udførelsessekvensen i blev kortlagt med Autodesk Navisworks. Endelig blev projektet prissat med Sigma. Vi vil gerne vise, at man faktisk kan få modeloverdragelsen til at fungere. Men at det kræver disciplin, Undervejs støttede de studerende sig til bips Dokumenthåndteringsanvisning, Beskrivelsesværktøj og Byggeriets IKT-specifikationer. siger Dan Nissen. Digitalt Eksperimentarium, som øvelsen hedder, vender tilbage i langt større skala på De Digitale Dage, som University College Nordjylland afholder i foråret. 34

36 Få bevis på bæredygtigheden DGNB Vi bruger udtrykket i flæng bæredygtigt byggeri. Men hvornår er en bygning egentlig bæredygtig? Der findes flere internationale certificeringer, og én af dem bliver nu tilpasset danske forhold. Af Stig Neumann, bips Der er god grund til at bygge bæredygtigt, for ud over Her sammenligner forfatterne BREEAM, LEED, DGNB en ren samvittighed giver det kontante gevinster på og HQE, og én af konklusion-erne er, DGNB er den bundlinjen. Men tror man, at sagen er klaret, hvis bare model, der bedst egner sig til at bedømme projektets man sørger for at give varme- og vandforbruget et totaløkonomi. Det er altså DGNB, der bedst analy- dyk, kan man godt tro om igen. Når bæredygtigheden serer, om den høje anlægssum, der ofte følger med bedømmes, handler det også om, hvor langt der er til bæredygtige løsninger, faktisk togstationen, hvordan byggematerialerne er blevet til, betales tilbage gennem bygningens levetid. og sågar hvor vellykket bygningens komfort er. Rationalet bag det sidste er, at en bygning kun kan Det totaløkonomiske fokus har været en afgørende siges at være bæredygtig, hvis brugernes trives. faktor for valget af DGNB, fortæller Mikael Koch, Danske Arkitektvirksomheders repræsentant i Green Med certificeringssystemer som engelske BREEAM, Building Council Denmark. Men det er bestemt ikke amerikanske LEED, franske HQE og tyske DGNB kan den eneste fordel, den tyske løsning har. man nå en samlet bedømmelse af en bygnings bæredygtighed uanset om bygningen eksisterer, eller den Sammenholdt med de andre systemer er DGNB s kun er på tegnebrættet. Hver metode har sine særkend- styrke, at den er performanceorienteret og ikke tjeklis- er, men det grundlæggende princip er det samme. teorienteret. I DGNB belønnes du fx for, om du over- Efter projektering eller efter udførelse sender bygherren ordnet set er i stand til at holde vandforbruget nede, sammen med en lokal assessor projektets dokumenta- ikke om du lige præcis gør det ved at bruge vandsparer. tion til en central certificeringskomite, der bedømmer De andre modeller styrer i langt højere grad, hvilke bygningen efter en række kriterier. Hovedkategorierne, metoder man bruger, siger han og påpeger i samme som de fire certificeringer vægter vidt forskelligt, er åndedrag, at DGNB s metodefrihed skaber gode vilkår miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. for innovative løsninger. Foto: Peter Troest Larsen. Når komiteen modtager projektet, bedømmer de de enkelte poster i et vægtet forhold, og falder det guns- Og så flugter DGNB med de europæiske CEN-standar- tigt ud, tildeles bygningen et certifikat, som i øvrigt i der, hvilket er en anden fordel, siger han. alle ordningerne kan gradbøjes. Pilotprojekterne afsluttes i løbet af vinteren 2012, og Ny dansk model: Metodefriheden blev ved indgangen til andet kvartal offentliggør Green trumfkortet Building Council Denmark en revideret udgave af Mens der eksisterer flere udenlandske certificeringer, DGNB, der kan bruges til certificering af dansk kontor- har vi hidtil manglet en løsning, der er tilpasset danske byggeri. Andre typer byggeri følger i kølvandet, så vi forhold. Det er non-profit organisationen Green Buil- også i Danmark med tiden får et komplet system til ding Council Denmark i gang med at ændre. Først på bæredygtighedscertificering af alle byggerier. året besluttede de, at tyske DGNB skal danne grundla- Hvornår vi når så langt, tør Mikael Koch get for en dansk certificering, og i løbet af efteråret og imidlertid ikke spå om. vinteren afprøver de den på en række pilotprojekter. Som fundament for beslutningen ligger bl.a. en fyldig rapport, som Byggeriets Evaluerings Center sidste år skrev sammen med SBi. 35

37 DGNB Ingeniører tester ny certificering Moe & Brødsgaards nye hovedsæde bliver efter al sandsynlighed en af de første DGNB-godkendte bygninger på dansk grund. Ingeniørerne traf beslutningen, da det stod klart, at det tyske system til bæredygtighedsbedømmelse bliver tilpasset danske forhold og derfor må forventes at få stor betydning de kommende år. Af Stig Neumann, bips Visualiseringer: schmidt hammer lassen Da den hastigt voksende medarbejderstab ikke længere Det har nogle gange været som at fægte i blinde. kunne klemmes ind i det hidtidige hovedsæde, beslut- Vi kender den internationale DGNB-ordning, men vi tede man i Moe & Brødsgaard, at der skulle nye lokaler har ikke vidst, hvordan den danske ordning kommer til. Altså helt nye lokaler. Og hvad ville være mere til at se ud, og i hvor høj grad kriterierne revideres. naturligt for en ingeniørvirksomhed end at sigte efter Men vi er gået efter ambitiøse, bæredygtige løsninger, at få det nye domicil bæredygtighedscertificeret? og så må se, hvilken score vi ender med, siger civilin- Da Green Building Council Denmark i begyndelsen af geniør Peter Hesselholt, som har været med til at året besluttede, at tyske DGNB skal danne grundlaget projektere bygningen og samtidig har uddannet sig for den første danske bæredygtighedscertificering, til DGNB-konsulent. var man i Moe & Brødsgaard hurtig til at hoppe med på vognen. Og det selvom bygningen blev projekteret Tæt på tog og letbane samtidig med, at de danske krav blev lagt fast. Trods usikkerheden er Peter Hesselholt ikke i tvivl om, at bygningen nok skal bestå med et fornuftigt resultat. På energisiden er der heller ingen slinger i valsen. Her lever kontorbygningen nemlig op til kravene til lavenergiklasse Men i DGNB er bæredygtighed meget mere end energi, og før en bygning kan komme i betragtning til at modtage certifikatet, skal man dokumentere både dens tekniske, funktionelle og økonomiske kvaliteter, ligesom lokaliseringen og selve byggeprocessen skal være i orden. Der er altså tale om bæredygtighed i bred forstand. Det har nogle gange været som at fægte i blinde. Vi kender den internationale DGNBordning, men vi har ikke vidst, hvordan den danske ordning kommer til at se ud. 36

38 På det tekniske område og hvad angår komfort, er vi langt. Akustik og dagslysforhold er grundigt simuleret og analyseret, og der er god mulighed for individuel styring af indeklima overalt. Vi har også valgt, at det træ, der bruges, skal være FSC-mærket. Og så er bygningen meget kompakt og uden overflødig plads, men med en klar plan for, hvordan den kan udvides, hvis behovet opstår, siger Peter Hesselholt, når han bliver spurgt, hvad det er ved bygningen, der vil behage DGNB-komiteen. At det nye hovedsæde ligger klods op ad både Buddinge Station og Københavns kommende letbane, vil også kunne mærkes i DGNB-regnskabet. Dommerne ser nemlig ikke bare på bygningen i sig selv, men også hvor den ligger, og hvad der omgiver den. Lokaliseringen indgår dog ikke i den samlede score, men behandles som en selvstændig post. Sådan bliver en bygning certificeret Efter projektering eller efter udførelse sender man sammen med en lokal DGNB-auditør projektets Selvom der med andre ord er iværksat en række bære- dokumentation til en central komite, der bedømmer dygtighedsinitiativer, er der også punkter, hvor Peter projektet på en lang række punkter. Klarer projektet Hesselholt og hans kolleger er mere ængstelige for sig tilfredsstillende, certificeres det. Certifikatet er bedømmelsen. Fx afspejlede udbudsmaterialet ikke gradueret, og bygningen kan opnå enten bronze, kravene i DGNB tydeligt nok, og det koster på det sølv eller guld. felt, der handler om byggeproces og planlægning. Frit valg på alle hylder Komiteen interesserer sig for flere forhold. Ét er, hvordan lige netop denne bygning klarer sig. Her er et udpluk: Noget andet er, hvordan det i det hele taget er at ar- Miljømæssig kvalitet. Livscyklus, miljøvenlig bejde med DGNB sammenlignet med fx BREEAM en materialefremstilling, positiv effekt på det konkurrerende engelsk certificering, som blev vraget umiddelbare lokalmiljø, energi- og vandforbrug. af Green Building Council Denmark. Peter Hesselholt kender begge systemer, så han kan svare kvalificeret. I Green Building Council Denmark siger de, at metodefriheden var en af de centrale grunde til, at valget faldt på DGNB. Hvad siger du til det? Økonomisk kvalitet. Totaløkonomi, egnethed for 3. parts brug. Sociokulturel og funktionel kvalitet. Bygningens komfort, æstetiske forhold og adgangsforhold. Teknisk kvalitet. Akustik, forurening, brandsikkerhed, rengørings- og Det er rigtigt, og det vil vi særligt kunne mærke, når vi skal til at lave livscyklusanalysen. I BREEAM har de deres egne regneark, som man skal bruge, men i DGNB står det dig frit for, hvilke værktøjer du vil bruge til at udføre livscyklusanalysen, så længe programmet lever op til nogle bestemte krav. Tilsvarende har man i BREEAM databaser over materialer, som er mærket vedligholdelsesmuligheder. Planlægning og byggeproces. Bæredygtighedsbestræbelser hele vejen gennem projektering og udbud. Lokaliseringens kvalitet. Offentlig transport, nærområdets tilbud. efter deres egen metode, og i DGNB benytter man i højere grad europæiske CEN-standarder, hvilket øger valgfriheden. Green Building Council Denmark offentliggør de specifikke danske kriterier for certificering af kontorbyggeri ved indgangen til andet kvartal Læs mere:

39 DGNB Bygningsmodeller bidrager også til bæredygtigheden Hvilken rolle spiller bygningsmodeller i al snakken om bæredygtighedscertificering? I Rambøll er de ikke i tvivl: Vil du lave præcise bæredygtighedsanalyser, må du simulere med bygningsmodeller. Ofte betyder det imidlertid, at du er nødt til at modellere bygningen op fra bunden. Af Stig Neumann, bips Illustration: Rambøll Den danske Skal en bygning have et bæredygtighedscertifikat, skal Virtual Environment muligt at tegne et samlet billede udgave af DGNB der være tjek på både energiforbrug og indeklima. af, hvordan bygningens rum og tekniske installationer er ikke færdig, Og selvom ingen af de forskellige certificeringsordninger påvirker hinanden. men man kan sagtens forestille tvinger dig til at simulere de to ting på baggrund af bygningsmodeller, giver de dig bonus, hvis du gør det. Bygninger kan deles op i sektioner, som har forskellige behov på forskellige tidspunkter på dagen. Du er sig, at der også I både BREEAM og LEED er der et loft for, hvor mange nødt til at simulere, hvordan de sektioner arbejder der bliver indbyg- points du kan få på energisiden, hvis du ikke simulerer sammen, så du på den baggrund kan dimensionere get et incitament med en bygningsmodel. I BREEAM kan du fx kun få op dine tekniske installationer optimalt. Ellers kommer du til simulering til 10 points uden termiske simuleringer med hele byg- hurtigt til at overdimensionere dem, og det er langt ningsmodeller, mens du kan få op til 15 points med. fra bæredygtigt. Det sammenhængende billede af I LEED er forskellen endnu større. Nu er den danske hele bygningen får du ikke ved kun at regne på ud- udgave af DGNB ikke færdig, men man kan sagtens valgte rum, det får du kun med simulering baseret på forestille sig, at der også der bliver indbygget et incita- hele bygningsmodeller, siger Niels Treldal, der for ny- ment til simulering med bygningsmodeller, siger Niels lig har prøvet metoderne af på ECO Office i Moskva. med bygningsmodeller Treldal, Rambøll. Han arbejder til daglig med området. cuneco løser problemer med arkitektmodel Der er også væsentlige forskelle mellem at afprøve Det russiske projekt adskilte sig fra normen, fordi inge- energiforbrug og indeklima i en bygningsmodel og niørerne kunne bruge arkitektmodellen som grundlag i simuleringssoftware som BSim eller Be10. Hvor de for simuleringen. Selv når arkitekten projekterer i 3D, sidstnævnte programmer regner på enkelte rum eller kan hans model nemlig som regel ikke bruges. med meget simplificerede beregningsmeto-der, er det Ofte er den for detaljeret til at blive importeret smer- med BIM-baserede værktøjer som IES: tefrit i simuleringsprogrammerne, og ingeniørerne må i værste fald konstruere en ny model i fx Revit eller Google SketchUp. I flere bæredygtighedscertificeringer får du bonuspoints, hvis du simulerer på baggrund af en bygningsmodel. Her er den model, Rambøll-ingeniørerne brugte til simulering ved projekteringen af ECO Office i Moskva. I dag er der ingen standard for, hvilke modelleringsprincipper arkitekten bruger, eller hvordan han forsyner modellen med egenskabsdata. Vi sidder derfor og tilpasser modellen til simuleringsprogrammet, og i mange tilfælde kan det faktisk bedre betale sig at bygge en ny model op, selvom det selvfølgelig er dobbeltarbejde. Det er lige præcis det problem, vi er i gang med at løse i cunecos projekter om blandt andet egenskabsdata, fortæller Niels Treldal. 38

40 Aalborg: 3D mellem rådgiver og materialeleverandør En bygningsmodel til betongeometri og 2D-tegninger til detaljer. Det er opskriften bag samarbejdet mellem ingeniørerne ved Musikkens Hus i Aalborg. At kombinere på den måde rejser imidlertid nogle juridiske spørgsmål, og her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, siger parterne. Af Stig Neumann, bips Illustrationer: COOP HIMMELB(L)AU Elfie Semotan Prestigeprojektet Musikkens Hus i Aalborg bliver som så mange projekter i dag modelleret i 3D. Men hvor man ofte ser, at rådgiverne leverer 2D-tegninger videre til entreprenører og materialeleverandører, så er tilfældet et andet ved Musikkens Hus. Her er 3D-modellen i nogle, men ikke alle henseender det gældende projekteringsgrundlag for både DS Elcobyg og J. Langkjær Stålbyg. De to virksomheder leverer henholdsvis betonelementer og stålkonstruktioner til det komplekse og alt andet end regelrette koncerthus, hvor Rambøll projekterer konstruktionerne. Den lille ingeniørvirksomhed VSP projekterer i samarbejde med tyske Oltmanns & Partner GmbH de i alt knap 1200 betonelementer, som DS Elcobyg leverer. Geometri i 3D og detaljer i 2D Når 3D-modellen er gældende projekteringsgrundlag, I praksis betyder det 3D-baserede samarbejde, at alt, betyder det, at VSP og de tyske kolleger ikke tegner hvad der vedrør de bærende konstruktioners geometri betonelementerne efter Rambølls 2D-tegninger, men deres dimensioner, udsparinger og hovedføringsveje derimod får overdraget en revideret ingeniørmodel ca. bliver lagt fast i bygningsmodellen. Selvom man ved en gang om måneden. Her modellerer VSP så beton- Musikkens Hus har flyttet sig et godt stykke i forhold elementerne direkte ind i Rambølls model. til det velkendte, 2D-baserede samarbejde mellem materialeleverandør og rådgiver, har man ikke gået Det hele skal være meget præcist, når vi projekterer planken ud. Det er nemlig kun de bærende konstruk- betonelementerne. Vi skal fx vide lige nøjagtig, hvor tioners geometri, der fastlægges i projektets bygnings- elkablernes hovedføringsvej er. Da der blev opdaget model. De traditionelle 2D-tegninger, hvor detaljerne nogle uoverensstemmelser mellem BIM en (bygnings- specificeres, bliver efterfølgende til på baggrund af modellen, red.) og udbudsmaterialet, blev parterne den geometri, der er defineret i bygningsmodellen. omkring projektet enige om, at vi i stedet for at få nye tegninger på banen simpelthen på udvalgte punkter Ved siden af BIM en er der et detaljehæfte, som vi selv- gjorde BIM en til gældende projekteringsgrundlag, følgelig skal forholde os til og indarbejde. Her beskrives siger Søren Voss Sørensen, VSP, og påpeger samtidig, fx samlinger, vinduesfalse og afslutninger af vægge. at det er muligt, fordi alle implicerede arbejder i Tekla BIM en indeholder ikke detaljehenvisninger, så for at Structures. Modeloverdragelsen er derfor mere pålidelig, få dem på plads er vi faktisk nødt til at konsultere kon- end hvis filudvekslingsformatet IFC skulle være bindeled. struktionstegningerne, siger Søren Voss Sørensen. 39

41 Musikkens Hus projekteres som så mange bygninger i både 2D og 3D. Ingeniørerne bag projektet har besluttet, at de bærende konstruktioners geometri fastlægges i 3D, mens detaljerne fastlægges i 2D. I dag er det sådan, at de færreste projekter er holdt i enten 2D eller 3D. Ofte er der begge dele. Og der er det meget vigtigt at holde tungen lige i munden og aftale klart og entydigt, hvad der er det gældende projektgrundlag. Mødereferater er juridisk dokumentation Det naturlige spørgsmål er, hvordan parterne helt praktisk har gjort det delvist bygningsmodelorienterede samarbejde juridisk gyldigt. Og faktisk findes der ikke et underskrevet aftaledokument, der konstaterer, at BIM en er gældende. Søren Voss Sørensen forklarer, at parterne derimod har aftalt det på projektmøderne og så selvfølgelig har ført aftalen ind i projektmøde- At kun udvalgte detaljer er med i modellen, skyldes referaterne, som efterfølgende er blevet godkendt af dels, at det tidsmæssigt ville være for krævende at alle. Man vil derfor henvise til projektmødereferaterne, fastlægge alt i bygningsmodellen, dels at det ville re- hvis der skulle opstå en tvist, hvor det bliver nødven- sultere i en megamodel, som ville dræne almindelige digt at dokumentere, hvornår det er bygningsmodellen, computere for regnekraft grunden er bygningens og hvornår det er 2D-projektet, der er det gældende komplekse geometri og dermed omfanget af detaljer. projekteringsgrundlag. Det fortæller projektfagleder Morten Dalsgaard fra Rambøll. De detaljer, der er med i bygningsmodellen, Der er nogle juridiske udfordringer i det her, men vi overtrumfes dog altid af 2D-projektet såfremt der har selvfølgelig sikret os, at vores aftaler er holdbare. måtte være uoverensstemmelser mellem bygningsmo- I dag er det sådan, at de færreste projekter er holdt i dellen og 2D-deltaljerne. Ingeniørerne og bygherren enten 2D eller 3D. Ofte er der begge dele. Og der er har således aftalt, at en 2D-detalje altid går forud for det meget vigtigt at holde tungen lige i munden og en 3D-detalje. aftale klart og entydigt, hvad der er det gældende projektgrundlag, siger Søren Voss Sørensen. Selvom bygningsmodellen spiller en central rolle i VSP 40 og DS Elcobygs leverancer, kan man langtfra tale om Det er kun DS Elcobyg og J. Langkjær Stålbyg, der har et fuldstændig papirløst projekt. Snarere kan man sige, indgået aftalen om en gældende bygningsmodel. at det traditionelle udbudsmateriale på enkelte, men For de andre underleverandører handler det endnu afgørende punkter erstattes af bygningsmodellen. udelukkende om 2D-tegninger.

42 I nogle forhold er bygningsmodellen gældende projekteringsgrundlag, og i andre tilfælde er det almindeligt udbudsmateriale i 2D. På projektmøderne har ingeniører og bygherre aftalt de præcise spilleregler. Det siger advokaten Vi spurgte Ulla Sassarsson, advokat i FRI, om der er nogen juridiske faldgruber i overgangen til 3D. Svarene er naturligvis generelle og løsrevet fra det konkrete projekt. Ulla Sassarsson, advokat i FRI. Der er ingen principiel juridisk forskel på, om man projekterer Hvad gør man for at undgå den tvivl? på papir i 2D eller i en 3D Hvis man nu indledningsvis har skrevet ind i kontrakten, at bygningsmodel. Hvis der i et 2D-projektet er det gældende, men man senere i forløbet projekt foreligger begge dele, kan finder ud af, af bygningsmodellen skal gælde, kan man der imidlertid opstå problemer af lave et tillæg til kontrakten. Det er nemlig sådan ved aftale- eller bevismæssig karakter. kontraktfortolkning, at nye dokumenter går forud for Det sker, hvis der er usikkerhed om, ældre, og konkrete formuleringer går forud for de mere hvorvidt det er 2D-projektet eller generelle. Så hvis man eksplicit tilføjer, at der projekteres bygningsmodellen, der skal lægges i 3D, så går denne aftale forud for det oprindeligt til grund, hvis der senere skulle aftalte. Så længe man sørger for at fastholde eventuelle opstå en tvist om omfanget eller ændringer til den oprindelige kontrakt i præcise kvaliteten af projekteringen. formuleringer, burde der ikke være problemer. Heller ikke når det handler om at gå fra 2D til 3D. 41

43 Systembyggeri: NCC sætter skakten på samlebånd Installationsskakte har med forsinkelser og pladsmangel sat grå hår i hovedet på mange byggefolk. I Ørestad afprøver NCC lige nu en præfabrikeret, systembaseret løsning, som angiveligt sætter en stopper for pinslerne. Metoden bygger på en enorm database med BIM-objekter. Stig Neumann, bips Foto: NCC Når et etagebyggeri opføres, er vi vant til, at elektrikere, vvs ere og ventilationsfolk flokkes om den trange skakt, hvor kabler og rør føres op gennem bygningen. Hver faggruppe koncentrerer sig om at få plads til sine egne komponenter, og ofte sker det, at møbleringen kikser, og skakten skal udvides. I NCC mener de selv, de har et godt bud på en ny og mere effektiv metode. I stedet for den traditionelle arbejdsform, hvor installationerne bliver samlet på stedet, producerer NCC færdige skaktmoduler på en fabrik. Et modul måler én etage i højden og indeholder alle vertikale installationer. På byggepladsen hejses modulerne på plads en efter en, i takt med at råhuset stykkes sammen. Med såkaldte snap-on-greb forbinder montøren de enkelte rør med hinanden. I NCC sætter de naturligt nok ikke deres lys under en skæppe, når de fortæller om et produkt, de sælger på markedet: Når vi flytter produktionen ind på fabrikken, bliver hele forløbet langt mere forudsigeligt. Ude på byggepladsen kan vi hejse et modul ind på under tre minutter, og så er det på plads. Det betyder, at vi kan få lukket bygningen hurtigt og begynde udtørringen tidligt og endda med de permanente installationer, siger projektleder Niels Paludan, som i grove træk står fadder til den præfabrikerede skakt. På byggepladsen hejses skaktmodulerne ind efter tur. Når de først er på plads, er det ifølge Niels Paludan, NCC, ligetil at forbinde de enkelte rør med hinanden. 42

44 Enorm database med BIM-objekter Selvom NCC s skaktmoduler masseproduceres under industrialiserede forhold, er de ikke fuldkommen standardiserede. I hver byggesag stilles der jo forskellige krav til installationernes kapacitet. Den præfabrikerede skakt er derimod som det ofte hedder om systemprodukter mass customizable, alså egnet til massetilpasning. Vi bygger skakten efter rådgiverens fakta, siger Niels Paludan og giver sig til at forklare forløbet. Når installationsingeniøren har specificeret kravene til installationernes kapacitet, starter Paludan og hans kolleger deres såkaldte konfigurator. Her ser de en 3D-model af skaktmodulet, og fra en database med tusindvis af BIM-objekter trækker de de passende rørtykkelser, bøsninger, samlinger og isoleringer over i modellen. Også det er et vigtigt kendetegn ved systemtankegangen: Skakten projekteres ikke fra bunden, men NCC s præfabrikerede skakt er et eksempel på systembyggeri, hvor et gennemprøvet konfigureres. Paludan og kollegerne begynder med produkt konfigureres til det enkelte projekt. Konfigurationen sker i BIM, hvor en stor andre ord ikke med et blankt papir, men tilpasser et database med objekter gør den individuelle tilpasning mulig. allerede kendt og gennemprøvet produkt til en ny sammenhæng. Når skaktmodulet er konfigureret til den konkrete byggesag, genererer Niels Paludan automatisk styklisterne, som sendes direkte videre til den østeuropæiske leverandør. Han producerer de mange skaktmoduler efter forskrifterne og ekspederer de færdige moduler ud til byggepladsen. Når vi flytter produktionen ind på fabrikken, bliver hele forløbet langt mere forudsigeligt. Ude på byggepladsen kan vi hejse et modul ind på under tre minutter, og så er det på plads. 41 gratis kvadratmeter men ikke lutter lagkage Lige nu er det til Asger Jorns Allé i Ørestad, hvor NCC bygger 114 plejeboliger, der alle forsynes med vand, varme og ventilation fra præfabrikerede skakte. Det er første gang, systemproduktet afprøves i stor målestok, og Niels Paludan vurderer, at det i dette tilfælde kapper 4-6 måneder af byggetiden. Simpelthen fordi udførelsen er mere rationel og effektiv, end når 3-4 faggrupper manuelt skal føre rør og ledninger fra kælder til tag. Tidsforbruget er ikke det eneste, der ændres til Selvom metoden bestemt tager sig godt ud, er den det bedre skakten bliver også mere kompakt. ikke helt uden indbyggede svagheder, indrømmer Niels Paludan. Fx er de præfabrikerede skaktmoduler I første omgang var der på Asger Jorns Allé sat 60* temmelig følsomme over for regn. Grundig indpak- 120 cm af til skakten. Planen var at udføre skakten ning er dog nok til at holde dem tørre, og man har på traditionel vis, og her viste det sig hurtigt, at den endnu ikke oplevet, at de er gået til. Og så er der selve plads, man havde allokeret, var for trang, og at man stålrammen, der danner modulets kassette. Den er måtte tage yderligere 60*60 cm i brug. Så forsøgte vi ikke nødvendig, når skakten udføres på traditionel vis, med den præfabrikerede skakt, og her viste det sig, og den udgør derfor en ekstraudgift. at den plads, arkitekten først havde sat af, faktisk var nok. Vi havde ikke brug for de ekstra 60*60 cm, NCC udviklede ideen til den præfabrikerede skakt siger Niels Paludan. Gevinsten i det salgbare nettoareal sammen med RH ARKITEKTER, Valcon og Byggeriets skyldes, at man i fabrikkens kontrollerede miljø kan Innovation i Entreprenørvirksomheden har siden føre rørene tættere på hinanden, end man kan på konkretiseret ideen og udviklet forsyningskæden. byggepladsen. I foråret 2012 tages plejeboligerne i Ørestad i brug. 43