Bemærkninger til budget

Transkript

1 Bemærkninger til budget

2 Generelle bemærkninger Indtægter Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 15,7 mio. kr. i budgetåret 2015, og overskud på 1,8 mio. kr. i 2016, underskud på 6,6 mio. kr. i 2017 og underskud på 14,5 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov.

3 Generelle bemærkninger Indtægter Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. Budgettet i tal Indtægter Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2015, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2015 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 8. oktober 2014 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er nedjusteret i alle årene bortset fra 2015 til 2016 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2013, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget 2014.

4 Generelle bemærkninger Indtægter De nye skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag er især præget af en lavere forventning til udviklingen i 2013, som også slår også igennem på skønnene for 2014 og Regeringens nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2013 tager udgangspunkt i, at de første og foreløbige data for udskrivningsgrundlaget i 2013 peger i retning af, at tidligere skøn har overvurderet faldet i fradragsberettigede pensionsindbetalinger og dermed overvurderet væksten i udskrivningsgrundlaget i Usikkerhed om effekten af disse fradrag skyldes, at både finanslovsaftalen for 2012, skattereformen fra 2012 og tilbagetrækningsreformens udbetaling af efterlønsmidler har påvirket fradragene. Det er værd at bemærke, at det lavere skøn over udskrivningsgrundlaget alene skyldes, hvad man kan kalde skattetekniske forhold, idet de overordnede forventninger til den økonomiske vækst stort set er uændret. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2012/ / / / / /2018 Juni ,5 2,6 2,5 2,0 1,8 Juni ,0 2,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Økonomiforvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som

5 Generelle bemærkninger Indtægter følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 5. september Ministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest torsdag den 18. september Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2015 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 150 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser som kan dække op til 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end de 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende:

6 Generelle bemærkninger Indtægter ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 % Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på grundlag af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2014 er på 24,90 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor):

7 Generelle bemærkninger Indtægter ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Ejendomsskatter ændring af vurderingsloven Folketinget vedtog den 20. december 2013 en ændring af vurderingsloven (L 80), der indebærer, at der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes i drift fra 2015-vurderingen. Loven indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. For ejerboliger videreføres 2011-vurderingen som vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 pct. i forhold til vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Fradrag, der udløber i perioden, udgår af den afgiftspligtige grundværdi som vanligt. Nedslaget indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne på landsplan, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT's ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne på landsplan, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fort-

8 Generelle bemærkninger Indtægter sat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. Først når grundskatteloftsværdien når op på ejendomsvurderingen, vil boligejerne betale grundskyld svarende til ejendomsvurderingen. For andre ejendomme end ejerboliger, herunder erhvervsejendomme, vurderer SKAT ejendommene i lige år. Her viderefører regeringen 2012-vurderingen uændret til 2014, dvs. uden nedslag. Det betyder lavere kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter i 2016 end ellers. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. Skatteministeriet har i lovforslaget skønnet det samlede kommunale mindreprovenu til ca. 90 mio. kr. i 2015 og ca. 285 mio. kr. i Mindreprovenuet medvirker til et øget bloktilskud. Mindreprovenuet er ikke ligeligt fordelt kommunerne imellem, idet det særligt er i landkommuner herunder Norddjurs Kommune, at der er boligejere, der betaler grundskyld af SKAT's ejendomsvurdering. Denne forskydning opfanges dog delvis af, at grundværdierne indgår i udligningen. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1-2 pct. mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i landkommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2014 til 2015 udgør 5,7 % for produktionsjord og 1,1 % for øvrige ejendomme. Dette medfører en mindreindtægt på knap 3 mio. kr. i forhold til en vækst svarende til væksten på landsplan. De afgiftspligtige grundværdier budgetteres i overslagsårene med en årlig stigning på 5,7 pct. for produktionsjord, og en stigning på 2,0 pct. for øvrige ejendomme, idet nedsættelsen på 2,5 pct. kun påvirker væksten fra 2014 til Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det

9 Generelle bemærkninger Indtægter kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Det blev i første omgang vedtaget at kommunerne under ét skulle kompenseres for provenutabet ved et højere balancetilskud. Provenutabet ville således være størst i kommuner med de relativt største indtægter fra selskabsskatten. Med regeringens Vækstplan 2014, som for nylig er indgået med Venstre, er parterne blevet enige om at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune af nedsættelsen af selskabsskatten ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten. Det sker for at fastholde kommunernes økonomiske motivation til at fastholde og tiltrække virksomheder. Set i forhold til vedtagelsen i vækstplanen fra 2013 er tabet i Norddjurs Kommune på 1,5 mio. kr. ved denne ændring, når den er fuldt indfaset. Beløbet er dog opgjort før udligningen af selskabsskat med 50 pct. Udligningen medvirker således til at mindske effekten for den enkelte kommune. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget.

10 Generelle bemærkninger Indtægter I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,0 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor.

11 Generelle bemærkninger Indtægter Der er ikke på samme måde knyttet betingelser til overholdelse af anlægsbudgettet for Det forudsættes dog, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. i hvert af overslagsårene gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til de aftalte rammer for anlæg. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at der i 2015 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,0 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 2 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgarantien) under kr. pr. indbygger. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære på 3,0 mia. kr. udgør 25,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2015 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2013 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2015 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer

12 Generelle bemærkninger Indtægter et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2015 udmeldt et tilskud på 96,432 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 90,432 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 71,2 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,1 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 108 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,056 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2015 udgør 516,6 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,880 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune fremsender ansøgning til puljen. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne med udgangen af august I 2014 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 8 mio. kr.

13 Generelle bemærkninger Driftsudgifter Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2015 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2014 til 2015 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2012, drift (pct.) 2012/ / / / / /2018 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 0,68 1,21 2,08 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,8% -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,5% 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Priser i alt 31,4% 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 0,9 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1.1 i BV2015 0,6 1,3 2,1 2,1 2,1 2,1 PL inkl. overførsler 1,00 1,30 1,90 1,90 1,90 1,90 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 20. juni 2014 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema.

14 Generelle bemærkninger Driftsudgifter Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt -22,740 mio. kr. fordelt med 3,964 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -42,847 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 1,744 mio. kr. på børneog ungdomsudvalget, 0,100 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 0,719 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, 13,504 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt 0,076 mio. kr. på erhvervsudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -3,346 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på ,5 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -9,043 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 3,658 mio. kr. på driftsbudgettet. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2015 kan pr. 12. august opgøres således:

15 Generelle bemærkninger Driftsudgifter kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2015 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er mio. kr. højre end den tekniske serviceramme for 2015 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget 2014: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 34 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2014 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne er der indregnet en forsikringspulje på 10 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. Det samlede beløb på 10 mio. kr. udgør således 0,44 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og overstiger dermed bestemmelsen om at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse.

16 Generelle bemærkninger Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2015 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2015 udgør 86 mio. kr., 64,7 mio. kr. i 2016 og 62,2 mio. kr. i de sidste to overslagsår. Anlægsrammen for 2015 svarer til den ramme, der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Anlægsrammen i overslagsårene svarer til overslagsårene fra det vedtagne budget Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes, at den samlede udgift til etableringen vil være 118,6 mio. kr., hvor staten bidrager med et beløb på 117,8 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen. Bruttoudgiften i 2015 forventes at blive 37,6 mio. kr. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg. Anlæg har tidligere også været opdelt i anlæg vedrørende kvalitetsfond. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen fortsat et beløb fra kvalitetsfonden. Beløbet har tidligere været øremærket til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet (børne- og unge, ældre, og idræt), men for budget 2015 er der ikke længere bindinger på beløbet.

17 Generelle bemærkninger Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 2,2 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget Dette skyldes flere forhold. Norddjurs Kommune har blandt andet overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgifterne til renter og afdrag på disse lån modsvares dog af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Samtidig forventer Kommunekredit en højere variabel rente end de gjorde sidste år. Endvidere har udgiften til kommunens renteswaps været budgetteret for lavt. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af, at Norddjurs Kommune har overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgiften til afdragene modsvares af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 15 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram, der til enhver tid indgår i budgetforslaget og den låneadgang ministeriet meddeler de konkrete anlægsprojekter, der indgår heri.

18 Generelle bemærkninger Likviditet Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på 37,7 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på borgernære områder, samt om lånedispensation på indtil 78,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 25 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. oktober 2014 vedr. de resterede byggerier. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2014 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2013 er indregnet med 50,140 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering.

19 Generelle bemærkninger Likviditet Af det samlede anlægsbudget for 2014, er der indlagt en forventning om at overføre 50,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 1,296 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år.

20 Generelle bemærkninger Likviditet Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr.

21 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 87% Økonomiudvalget 13% Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 270,4 267,1 267,4 264,5 Kommunaldirektørområdet 49,3 48,2 49,3 48,2 Økonomidirektørområdet 151,2 149,2 148,4 146,6 Velfærdsdirektørområdet 37,6 37,7 37,7 37,7 Udviklingsdirektørområdet 32,3 32,0 32,0 32,0 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Økonomidirektørområdet 30,3 30,3 30,3 30,3 Udvalget i alt 300,7 297,4 297,6 294,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

22 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er I Norddjurs Kommune findes: Ca. 350 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordination på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen: Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, som sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på: Ledelse af medarbejdere, demokrati omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder og økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram

23 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Øvrige 17% Politisk organisation 4% Lønpuljer m.v. 14% Administrativ organisation 65% - 3 -

24 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. Digitalisering Der er fortsat fokus på digitalisering i kommunen, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne kan benytte hjemmefra, på kommunens biblioteker eller på rådhuset/i administrationsbygningerne. Dette giver den enkelte borger stor fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår kontakten til kommunen kan ske. Også de interne arbejdsgange i kommunen har gavn af øgede digitale løsninger. I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL er fjerde og sidste bølge i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening blevet aftalt. Aftalen omfatter digital selvbetjening vedrørende udbetaling af sygedagpenge og ansøgning om almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg. Endvidere er det aftalt, at der efter fjerde bølge - og når den fornødne tekniske infrastruktur er på plads - også skal indføres digital selvbetjening på områderne for kontanthjælp, uddannelseshjælp, enkeltydelser og ejendomsregistrering (BBR). Byggesagsgebyrer På byggesagsområdet vil der med virkning fra 2015 ske ændringer i beregningen af byggesagsgebyrerne. Som følge af ændring af byggeloven i 2013 skal gebyrerne fremover opkræves på baggrund af det faktiske tidsforbrug på den enkelte sag. Undtaget herfra er småbygninger som udhuse og carporte mv., der fortsat kan faktureres efter fast gebyr. Regeringen vil i efteråret 2014 udarbejde retningslinjer, der tilstræber harmonisering af gebyrmodeller på tværs af landets kommuner. Beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet ventes ændringer i 2015 og årene frem som følge af de anbefalinger, der er fremkommet i analysen af jobcentrenes ressourceforbrug i juni 2014 (Quartz+Co og BDO Consulting). Der peges på en række effektiviserings- og forbedringsmuligheder bl.a. i forhold til regler og procesbindinger, arbejdets tilrettelæggelse, medarbejderkompetencer, IT og digitalisering. Kommunen vil tage stilling til de enkelte anbefalinger og iværksætte initiativer, hvor det er relevant. Som led heri indgår kommunens deltagelse i KOMBITs fællesudbud af it-løsninger på monopolområderne. I 2015 er planen således at KOMBIT på kommunernes vegne konkurrenceudsætter kommunernes ydelsessystem og sygedagpengesystem. Udbetaling Danmark I Udbetaling Danmark slår digitaliseringen mere og mere igennem (eindkomst, selvbetjening mv.), og bidrager til de samlede rationaliseringsgevinster. I de kommende år ventes derfor øget reduktion i kommunens betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Mulige fremtidige opgaver, som overgår til Udbetaling Danmark, tager udgangspunkt i følgende ydelser: Sygedagpenge, kontanthjælp, økonomisk friplads, helbredstillæg, fleksydelse, begravelseshjælp, beboerindskudslån, delpension, efterlevelseshjælp og internationale kommunale sager. Energiforbedringer Norddjurs Kommune har i 2012 underskrevet klimakommuneaftalen, som blandt andet betyder, at kommunen skal arbejde for nedsættelse af CO 2 -udslip. Der er derfor i budgettet indarbejdet en række energiinvesteringer, som forventes at give besparelser på 1,0 mio. kr. årligt. Besparelsen er placeret under økonomiudvalgets område, men udmøntes på de øvrige områder i takt med, at investeringerne gennemføres og besparelsen opnås

25 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 270,4 267,1 267,4 264,5 Politisk organisation 10,8 9,7 10,8 9,7 Administrativ organisation 197,0 195,0 195,3 193,6 Lønpuljer m.v. 41,7 41,6 40,4 40,4 Øvrige 20,9 20,9 20,9 20,9 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Øvrige 30,3 30,3 30,3 30,3 Området i alt 300,7 297,4 297,6 294,8 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende faste ejendomme, sundhedsområdet og personlige tillæg. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2015 en samlet lønudgift på ca. 161,8 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af en forventet stigning i befolkningstallet på 0,13 % er der i 2015 plads til at udvide budgettet med ca. 0,2 mio. kr. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde. Kommunaldirektørområdet Budget 2015 udgør 49,3 mio. kr., hvoraf de 23,3 mio. kr. er lønudgifter

26 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet og HR Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter fx abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og puljer fra 3-partsforhandlinger. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Folketinget har besluttet at hæve det faste vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer med 29,2 % pr. medio Vederlaget udgør herefter ca kr. pr. år. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommune- og folketingsvalg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. Økonomidirektørområdet Budgettet for 2015 udgør 181,5 mio. kr., hvoraf de 68,8 mio. kr. er lønudgifter. 30,3 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser under arbejdsmarkedsområdet. IT-afdelingen Budget for IT-afdelingen omfatter IT og telefonudgifter, hvor betaling til IT-leverandører for en række programmer er en stor andel af budgettet. Derudover er der budget for telefonomstillingsanlæg, licenser og serviceaftaler

27 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Arbejdsmarkedsområdet og borgerservice Arbejdsmarkedsområdet omfatter Jobcenter Norddjurs, borgerservice samt udbetaling. Området varetager dels den aktive beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe kommunens borgere med at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, dels udbetaling af forsørgelsesydelser som kontanthjælp, sygedagpenge mv. Borgerservice servicerer kommunens borgere med ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv. Der budgetteres endvidere med administrationsudgifter til Udbetaling Danmark, der har overtaget en række opgaver fra kommunerne i de senere år. Derudover budgetteres med gebyrindtægter og forskellige tillæg, som borgerne kan søge om, fx boligstøtte og boligydelse (uden for servicerammen). Hovedparten af områdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Der er omregnet ca. 110 fuldtidsstillinger på området. Kommunens borgerbetjening foregår hovedsageligt i Grenaa, hvor der i 2013 er etableret et nyt borgervenligt modtagelsesareal, der giver borgerne bedre muligheder for selvbetjening. Enten på egen hånd eller med hjælp fra personalet fra jobcentret, ydelseskontoret eller borgerservice. Derudover er der borgerbetjening i begrænset tidsrum i Auning og Ørsted. Endvidere findes der selvbetjeningsløsninger i Auning og Ørsted samt på kommunens biblioteker. Både den fysiske indretning, it-systemer og uddannelse af personalet er med til at sikre, at Norddjurs Kommune lever op til lovene om obligatorisk digital selvbetjening. Norddjurs Kommune indgår endvidere i et samarbejde med andre østjyske kommuner om en hotline, hvor borgerne kan få telefonisk hjælp til digital selvbetjening uden for normal åbningstid på telefonnr Siden efteråret 2013 har kommunen tillige haft et samarbejde med Aarhus Kommune om International Citizen Service, hvor udenlandske borgere kan få behandlet alle administrative opgaver i forbindelse med ophold og arbejde i Danmark. Løn og bogholderi Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter samt jubilæumsgratialer. Beløbene forventes udmøntet løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen samt selve udbetalingen af pensioner inkl. refusion fra genforsikringen. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2015 Genforsikringspræmie 27 6,3 Tjenestemandspension ,6 Refusion fra genforsikring ,0 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion)* 13 2,6 I alt ,4 * Heraf 1½ børnepensionsbidrag - 7 -

28 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomi og indkøb Økonomi og indkøb varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 85% af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret betaling for finansiel rådgivning, it-licenser og udgifter til revision af kommunens regnskaber. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med bl.a. finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøbsfunktionen står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøbsfunktionen er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har søgt om optagelse i det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb, hvilket vil medføre konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om hvilke indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Velfærdsdirektørområdet Budget for 2015 udgør ca. 37,6 mio. kr., hvoraf 35,6 mio. kr. går til lønninger. Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter

29 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Velfærdssekretariatet Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, integrationsrådet, ældrerådet og handicaprådet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde samt ansøgninger om støtte fra hhv. voksen- og plejeudvalgets og børne- og ungdomsudvalgets udviklingspuljer. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S. Myndighedsafdelingen Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedr. udsatte børn, unge og voksne samt handicap- og psykiatriområdet. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Foto: Colourbox Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er dele af administrationen af sundheds- og omsorgsområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Socialområdet Socialområdet under økonomiudvalget består hovedsageligt af løn til ledelsen på området. Foto: Colourbox Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Udviklingsdirektørområdet Budgettet for 2015 udgør netto 32,3 mio. kr. Bruttobudgettet er 35,4 mio. kr., hvoraf 34,0 mio. kr. går til lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Udviklingssekretariatet Dette budgetområde omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, ejendomsskat, tilsyn med almene boliger, redningsberedskab, kollektiv trafik, herunder taxiadministration, samt - 9 -

30 Budgetbemærkninger økonomiudvalget GIS og Kort. GIS ( geografisk informationssystem ) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Endvidere budgetteres med indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab, Djurslands Feriefond og skorstensfejning. Kultur- og udviklingsområdet Kultur- og udviklingsområdet varetager opgaver, som omfatter fysisk planlægning, by-, landdistrikts-, turisme- og erhvervsudvikling, erhvervsserviceområdet samt kultur- og fritidsområdet. Budgettet til kultur- og udviklingsafdelingen består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan, udgifter til GIS (geografisk informationssystem) og opgaver inden for overordnet planlægning. Foto: Colourbox Byg og miljø Teknik- og miljø består af miljøområdet, naturområdet og byggesagsbehandlingen. I budgettet indgår blandt andet gebyrindtægter vedrørende byggesagsbehandling og håndtering af forurenet jord. Byggesagsgebyrer foreløbig Folketinget har ved ændring af byggeloven besluttet, at kommunerne senest 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer på baggrund af det faktiske tidsforbrug på den enkelte sag. Småbygninger som udhuse, carporte, garager og lignende kan stadig faktureres efter fast gebyr. Regeringen og KL har aftalt, at der skal gennemføres en ensartet gebyrmodel på tværs af landets kommuner. Der udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien, med henblik på fremsættelse af den nødvendige lovgivning i efteråret I nedenstående tabel vises forventet antal tilladelser inden for de forskellige bygningskategorier i Bemærk, at det er gebyrerne for 2014, der vises, da gebyrerne for 2015 endnu ikke er fastsat. Budget Gebyr 2014 kr./m 2 Tilladelser med gebyr (anslået antal) Minimumsgebyr 2014 kr. Simple konstruktioner, garager, carporte, udhuse og lign. mindre bygninger Enfamiliehuse, fritliggende og sammenbyggede, samt sommerhuse Industri- og lagerbebyggelse samt landbrugets avls- og driftsbygninger op til 1000 m Pris pr. efterfølgende m 2 over m 2 8 Andre faste konstruktioner, antenner, pyloner, tanke og siloer mv Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Andet Dispensation ved sager, der ikke udløser gebyr Dispensation ved sager, der udløser gebyr 823 Nedrivningstilladelser 823 I alt

31 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Afdelingen forventer at behandle ca. 830 sager i 2015, heraf ca. 180 sager, der ikke udløser gebyr, fx klagesager, sager om sundhedsskadelige bygninger, landzonesager mv. Af det samlede antal sager forventes der meddelt ca. 650 byggetilladelser. Vej og ejendom Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endelig varetager ejendomsområdet administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for alle landets kommuner og med gennemsnittet for et antal sammenlignelige kommuner. Administrationsudgifter pr. indbygger* (2015-priser) Nettodriftsudgift pr. indbygger (kr.) Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Hele landet B2014** * Ekskl. løn- og barselspuljer, tjenestemandspension, interne forsikringspuljer og generelle reserver (fra B2014). Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Sammenligningskommuner er 11 kommuner med under indbyggere: Odsherred, Faxe, Ringsted, Stevns, Middelfart, Nyborg, Nordfyns, Billund, Norddjurs, Odder og Brønderslev. **2014 = budgettal. Budgettallet for Norddjurs Kommune er ekskl. indtægter til dækning af administration på det omkostningsbaserede takstområde på det specialiserede socialområde. Der er alene tale om en teknisk synliggørelse af disse overheadudgifter og -indtægter og ved årets afslutning går budget og regnskab således i nul. Den budgetterede indtægt svarer til 460 kr. pr. indbygger. Hvis der ikke korrigeres for denne indtægt, er den budgetterede administrationsudgift kr. pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Efter stigning i administrationsudgifterne pr. indbygger i 2012 og 2013 i Norddjurs Kommune ses et svagt fald fra 2013 til For 2014 er det budgettallene, der vises. For at give et retvisende billede af de faktiske (budgetterede) administrative udgifter i Norddjurs Kommune i 2014, er en indtægt vedr. overhead ved takstberegninger på det specialiserede socialområde taget ud af budgettet op optræder således ikke i figuren. Da det er uklart, hvordan andre kommuner har

32 Budgetbemærkninger økonomiudvalget håndteret synliggørelsen af disse indtægter/udgifter, skal sammenligning med andre kommuner samt hele landet tages med forbehold for så vidt angår

33 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Budgetbemærkninger arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 78% Jobcenter Norddjurs Arbejdsmarkedsud valget 22% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 7,6 7,4 7,3 7,2 Jobcenter Norddjurs 3,4 3,4 3,4 3,4 UU-Djursland 4,2 4,0 3,9 3,8 Udenfor serviceramme: 487,3 483,2 477,5 474,2 Jobcenter Norddjurs 474,5 470,4 464,7 461,5 Kommunale virksomhedscentre* 3,6 3,6 3,6 3,6 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Seniorjob 8,2 8,2 8,2 8,2 Udvalget i alt 494,9 490,6 484,8 481,4 *) Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene er følgende anvendt: Regeringen og KLs aftale om kommunernes økonomi for 2015 KLs tekniske fremskrivning af økonomiaftalens konsekvenser for den enkelte kommune KL s budgetvejledning for 2015 Halvårsregnskab 2014 Nøgletal for udviklingen i målgrupper for 1. halvår 2014 Kommunebeskrivelsen for Norddjurs Kommune udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland, som bl.a. indeholder beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen på det lokale arbejdsmarked for det kommende år. 1

34 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune KMD budgetstøtteliste vedr. førtidspension Regeringens lov- og cirkulæreprogram Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige Førtidspension Ressourceforløb Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Revalidering og ledighedsydelse Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. 2

35 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen skal der ske en omlægning og reduktion af ungdomsvejledningen. Reformen har virkning fra august 2014 og indebærer besparelser i UUcentrene. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Udover beskæftigelsesplanen skal der hvert år gennemføres en resultatrevision på beskæftigelsesområdet for forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. I resultatrevisionen indgår resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for beskæftigelsesministerens mål. Det enkelte jobcenters indsats vurderes endvidere i forhold til den gennemsnitlige indsats i en række sammenlignelige jobcentre. Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Rammebetingelser Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Lovgivning og lovændringer 3. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan 3

36 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Udviklingen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er et konjunkturfølsomt område, da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afhængig af samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret i forhold til udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet af faldende ledighed for flere faggrupper. Der er dog samtidig et mindre fald i beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcenter Norddjurs en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald i ledigheden. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en mindre kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. Lovgivning og lovændringer Grundlaget for Jobcenter Norddjurs opgaveløsning er Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Lovgivningen tilpasses løbende de politiske reformer og initiativer. Med virkning fra 2014 kan følgende nævnes: Kontanthjælpsreform Sygedagpengereform Erhvervsuddannelsesreform Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Endvidere forventes reformer på beskæftigelsesområdet i 2015 og fremover: Reform af beskæftigelsesindsatsen (herunder omlægning af refusionssystemet) Derudover sker der en statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats via finansieringsordninger. Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til forsørgelse via statslig refusion. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2015 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune beslutter i beskæftigelsesplanen. 4

37 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 27. maj 2014 kommissoriet for arbejdsmarkedspolitikken efter høringsrunden. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken påbegyndes med en konference i september 2014 for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. Processen med at udarbejde arbejdsmarkedspolitikken forventes afsluttet inden udgangen af Den nye arbejdsmarkedspolitik understøttes af en række kvalitetsstandarder for den borgerrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet. Formålet med udarbejdelse af kvalitetsstandarder er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarder er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) på en række områder. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Målsætninger Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune indeholder de af beskæftigelsesministeren udmeldte mål, en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer samt mål og strategi for den samlede beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesplanen skal i høring hos det lokale beskæftigelsesråd (LBR). Den endelige beskæftigelsesplan godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af budget for det kommende år. Beskæftigelsesministerens mål i 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser for Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse skal suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014, og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. Derudover er der fastlagt 3 lokalepolitiske mål og indsatser for 2015, som også indgår i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats, samt en udvidet indsats for at fastholde unge i uddannelse. 5

38 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2015 Udover beskæftigelsesministerens mål har Norddjurs Kommune udpeget yderlige tre lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode. Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. 6

39 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål 7: Øget integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Budgettal Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 487,3 483,2 477,5 474,2 Forsikrede og arbejdsmarkedsydelse 90,3 86,7 83,3 82,7 Kontant- og uddannelseshjælp og integration 88,1 87,5 87,0 86,5 Revalidering og forrevalidering 4,6 4,6 4,5 4,5 Førtidspension 149,8 148,0 147,0 145,9 Ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse 53,5 52,1 52,1 51,8 Sygedagpenge og jobafklaring 61,2 64,9 64,5 64,0 Seniorjob 8,2 8,2 8,2 8,2 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,9 0,9 0,9 Beskæftigelsesindsats og øvrige indsats 24,4 24,1 23,8 23,7 Personlige tillæg og sociale formål 6,2 6,2 6,2 6,0 Udenfor serviceramme: 7,6 7,4 7,3 7,2 Servicejob -0,2-0,2-0,2-0,2 Kommunal løntilskud 3,1 3,1 3,1 3,1 UU-Djursland 4,2 4,0 3,9 3,8 Beskæftigelsesindsats og øvrige indsats 0,5 0,5 0,5 0,5 Området i alt 494,9 490,6 484,8 481,4 Budgetforudsætninger Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressource- og jobafklaringsforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister samt sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner regnskab forventet budget Borgere i forsørgelse (helårspers.) Det forudsættes i budgettet, at antallet af borgere i forsørgelse vil falde fra i 2013 til i Faldet hænger blandt andet sammen med, at der i forhold til 2013 forventes en mere positiv ledighedsudvikling, hvilket primært medfører færre forsikrede ledige. Endvidere forventes et fald i antal borgere som følge af politisk vedtagne reformer og lovændringer blandt andet på førtidspensionsområdet. Derudover er der indarbejdet et fald på baggrund af befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune og udviklingen i antal borgere i den erhvervsaktive alder 7

40 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget (16-66 årige). Ifølge prognosen falder antallet af borgere i den erhvervsaktive alder med 810 personer fra 2013 til Det afledte fald på borger i forsørgelse udgør 179 helårspersoner. Forsikrede ledige Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 93,2 86,8 84,7 83,9 83,3 82,7 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Budgettering af udgifterne til de forsikrede ledige er baseret på en forventning om faldende ledighed. Endvidere tager budgetteringen afsæt i det foreløbige beskæftigelsestilskud 2015 for Norddjurs Kommune på 96,4 mio. kr. I det udmeldte beskæftigelsestilskud er forudsat et fald i bruttoledigheden på landsplan på ca helårspersoner, heraf vil faldet blandt dagpengemodtagere udgøre fuldtidspersoner, mens der forventes en stigning på arbejdsmarkedsydelsen på ca fuldtidspersoner. I budgettet er forudsat et fald på 24 fuldtidspersoner fra i 2014 til 989 i På baggrund af befolkningsprognosen forventes endvidere et fald i fuldtidspersoner som følge af et faldende antal personer i den erhvervsaktive alder. I beskæftigelsestilskuddet for 2015 er endvidere forudsat, at forholdsvis flere ledighedsperioder vil være af kortere varighed. Dette betyder færre udgifter, idet kommunerne ikke medfinansierer de første 4 ledighedsuger (karensperioden). Endvidere er der budgetteret med en besparelse på ca. 2,8 mio. kr. årligt som følge af øget indsats rettet mod at få flere forsikrede ledige i jobrotationsstillinger. Arbejdsmarkedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,6 5,6 5,6 2,8 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Regeringen indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen, som sikrer ledige, der opbruger deres dagpengeret, et forsørgelsesgrundlag. Aftalen betød blandt andet indførsel af en ny arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren På baggrund af forventet regnskab 2014 forventes samme aktivitetsomfang og udgifter i 2015 samt en halvering i 2016, hvor ordningen udfases. Udgifter til aktivering budgetteres som beskæftigelsesindsats i afsnittet indsats- og driftsudgifter. Arbejdsmarkedsydelsen er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 8

41 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Kontant- og uddannelseshjælp Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 86,2 83,8 81,9 81,2 80,7 80,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I forhold til det forventede regnskab for 2014 budgetteres med svagt faldende udgifter til kontant- og uddannelseshjælp i 2015 og fremover. Faldet skyldes dels, at der forventes færre helårspersoner på kontant- og uddannelseshjælp end i 2014, dels et fald i forsørgelsesudgiften. I Norddjurs Kommune har der i 1. halvår af 2014 været en svag stigning i antal fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp. Der forventes således fuldtidspersoner i 2014, og at dette også vil være aktivitetsniveauet i 2015 og fremover. Det indlagte fald i helårsperson skyldes alene den demografiske forskydning, hvor der forventes færre personer i den erhvervsaktive alder. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og har medført en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelsesmodtagere, som er unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og kontanthjælpsmodtagere. Reformen har bl.a. medført et fald i den gennemsnitlige ydelse, idet uddannelsesmodtagere får en lavere ydelse end tidligere. Endvidere er der indregnet et fald i ydelsen som følge af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Det forudsættes, at personer, som mister forsørgelsen, fortsat vil fremgå af antal helårspersoner. Integration Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Det forventes, at der i 2014 vil være en tilgang til integrationsområdet og, at antallet vil stabilisere sig i løbet af 2015 med 85 helårspersoner årligt. Forsørgelsesudgifter til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, vil dermed udgøre 6,3 mio. kr. Til- og afgang til integrationsområdet vil dels afhænge af den kommunale kvote på området, dels af hvor længe nyankomne flygtninge og familiesammenførte vil have bopæl i kommunen, og om de bliver selvforsørgende. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Kvoten for 2015 kendes ikke. Sammenlignet med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er den forventede udgiftsstigning fra 2013 til 2015 på linje med stigningen i resten af landet. 9

42 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering og forrevalidering Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 5,4 5,0 4,6 4,6 4,5 4,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I første halvår af 2014 har der været et fald i antal personer på revalidering og forrevalidering. Der forventes, at faldet vil forsætte resten af 2014 og ind i 2015, hvorved antallet af helårspersoner vil udgøre hhv. 70 og 65. Endvidere er der indregnet et fald i antal helårspersoner på baggrund af befolkningsprognosen. Førtidspension Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 148,4 149,5 149,8 148,0 147,0 145,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Der forventes et fald i udgifter til førtidspension fra 2015 til 2018, hvilket hænger sammen med førtidspensionsreformen, som har lagt en dæmper på antallet at nytilkendelser. Udgiften til førtidspension budgetteres med udgangspunkt i KMDs budgetstøtteliste. Listen viser en prognose for til- og afgang på gammel og ny førtidspensionsordning. Endvidere er indlagt et skøn for nytilkendelser på 65 personer i 2015, som forventes at stige årlige med 5 personer til 80 personer i I skønnet er der taget højde for befolkningsudviklingen. Den samlede bestand forventes således at falde fra helårspersoner i 2015 til helårspersoner i Den gennemsnitlige ydelse forventes at stige årligt, som følge af glidningen fra den gamle førtidspensionsordning til den nye ordning, hvor ydelsen er højere. Stigningen i udgiften fra 2013 til 2015 er på linje med gennemsnittet for landet som helhed. Ressourceforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,2 1,2 2,4 1,9 1,9 1,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. På baggrund af en forventet stigning i personer i ressourceforløb i 2. halvår af 2014 skønnes det, at der i 2015 vil være 30 helårspersoner i ressourceforløb. Fra 2015 til 2016 forventes et fald på ca. 6 fuldtidspersoner. Faldet skyldes primært, at der i 2014 og 2015 er forudsat flere personer i ressourceforløb, som en afledt effekt af en optimering 10

43 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget af sygedagpengeindsatsen (P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering). Indsatsen ophører i Derudover forventes et fald på baggrund af befolkningsprognosen. Fleksjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 26,4 27,1 27,5 27,3 27,5 27,4 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På baggrund af ændringen af fleksjobordningen i 2013 er der sket en stigning i antallet af personer i fleksjob. Dette skyldes, at den nye ordning gør det muligt at iværksætte fleksjobs på under 10 timer om ugen. Det forventes, at der i 2014 vil være 476 helårspersoner i fleksjob, og at der vil være en mindre stigning i 2015 til 484 helårspersoner. Herefter forventes ordningen at stabilisere sig. Fra 2015 til 2018 forventes et fald på baggrund af befolkningsprognosen på 3-4 helårsperson årligt. I 2017 og 2018 er der endvidere indlagt en merudgift på 0,388 mio. kr. årligt, som følge af en lov og cirkulæreregulering af tilbagetrækningsreformen (L201) Ledighedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 27,6 23,6 23,5 22,9 22,7 22,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Fra 2013 til 2014 har der været et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hænger sammen med indførsel af den nye fleksjobordning i 2013, som flytter personer fra ledighedsydelse over i fleksjob. Der forventes et antal på 130 helårspersoner i 2014 og 2015, hvorefter der vil ske et fald på baggrund af befolkningsprognosen. Endvidere er der i 2016 til 2018 indregnet et yderligere fald, som en afledt effekt af en optimeret sygedagpengeindsats (P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering). Sygedagpenge Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 67,7 64,5 55,7 59,4 58,9 58,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Den 1. juli 2014 indføres der en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen betyder at personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til ressourceforløbsydelse. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel vedrørende livstruende, alvorlig sygdom. 11

44 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af reformen forventes et årligt fald på 80 helårspersoner på sygedagpenge, heraf vurderes 60 at overgå til det nye jobafklaringsforløb. De økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen vurderes at ligge mellem -10,2 til -10,4 mio. kr. årligt. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af udgifter til ydelse og aktivering i forbindelse med jobafklaringsforløb jf. næste afsnit. Der er i budget 2014 og 2015 indeholdt en besparelse på ca. 4,0 mio. kr. årligt, som følge af en politiker forslag P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering. Indsatsen er rettet mod at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med 20 helårspersoner. Indsatsen ophører ved udgangen af 2015 og medføre dermed en stigning i antallet af helårspersoner såvel som en stigning i den gennemsnitlige enhedsudgift. Derudover er budgettet korrigeret for et fald i helårspersoner som følge af befolkningsprognosen. Jobafklaringsforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) - 2,8 5,5 5,5 5,5 5,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På baggrund af sygedagpengereformen optages i 2015 og fremover et budget på 5,5 mio. kr. til jobafklaringsydelse. Udgifterne til ydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Med udgangspunkt i lovforslaget forudsættes et omfang på ca. 60 helårspersoner, samt en enhedsudgift på ca kr. Herudover vil der være afledte udgifter til indsats og drift på ca. 0,7 mio. kr. årligt. Disse er medtaget som budget til beskæftigelsesindsats i afsnittet indsatsog driftsudgifter. Udgiften til jobafklaringsydelse samt udgifter til indsats er omfattet af budgetgarantien. Servicejob Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) -0,3-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang. På arbejdsmarkedsområdet budgetteres med statens tilskud til servicejob, som er indenfor servicerammen. 12

45 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Løntilskudskvoten for forsikrede ledige i kommunalt løntilskud afskaffes fra Det forudsættes imidlertid, at den virksomhedsrettede indsats fortsætter uændret, og at antal helårspersoner i 2015 og i overslagsårene vil være på niveau med det forventede antal i Kommunen som arbejdsgiver afholder nettolønudgiften (efter løntilskud), som ventes at udgøre knap kr. pr. helårsperson. Nettolønudgiften til forsikrede ledige i løntilskud er indenfor servicerammen. Seniorjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 5,4 7,4 8,2 8,2 8,2 8,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2014 ligget stabilt på 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med antallet i efteråret På baggrund af den nuværende bestand samt forventningen i økonomiaftalen om en udgiftsvækst fra 2013 til 2015 forudsættes 52 fuldtidspersoner i 2015 og i overslagsårene. Dette svarer til en forventet nettotilgang fra 2014 til 2015 på 5 helårspersoner. UU-Djursland Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,6 5,7 4,2 4,0 3,9 3,8 UU-Djursland varetager uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 7. klasse til 10. klasse. Endvidere vejledes andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen skal der ske en omlægning og reduktion af ungdomsvejledningen. Reformen har virkning fra august 2014 og indebærer besparelser i UU- Djursland på 0,839 mio. kr. i 2015 og 0,912 mio. kr. i 2016 og fremover (LC204 UU-vejledning og videreførelse af Ungepakke II). Endvidere er der indarbejdet en mængderegulering af budgetrammen på baggrund af et fald i antal årige. 13

46 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Befolkningsprognose: Antal personer i aldersgruppen år Antal personer faktisk* prognose Antal årige i Norddjurs *) antallet for 2014 er opgjort pr 1/ Udgifterne til UU-Djursland er indenfor servicerammen. Erhvervsgrunduddannelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. Uddannelsesordningen administreres af UU-Djursland. Det er en politisk målsætning, at der afsættes budget til 25 EGU-pladser om året. Den gennemsnitlige enhedsudgift pr. helårselev forudsættes at udgøre kr. Indsats- og driftsudgifter (mio. kr., 2015 pl) regnskab forventet budget Beskæftigelsesindsats 21,2 24,2 23,9 23,6 23,2 23,2 Personlige tillæg 5,2 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Sociale formål 0,4 0,6 0,7 0,7 0,7 0,6 Øvrig indsats og drift -0,2 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt indsats- og drift 26,6 31,1 31,1 30,7 30,4 30,2 heraf udenfor servicerammen 26,1 30,6 30,6 30,2 29,9 29,7 heraf indenfor servicerammen 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen budgetteres på baggrund af de foreløbige driftslofter for 2015, som forventes at udgøre kr. pr. helårsperson for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp og kr. pr. helårsperson for revalidender og forrevalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Der forudsættes i 2015 et antal på hhv og 650 helårspersoner svarende til et samlet driftsloft på 34,4 mio. kr. brutto eller 17,2 mio. kr. netto (efter 50 pct. statsrefusion). Heraf udgør kommunale virksomhedscentre (Montagen og Hjælpemiddeldepotet) under velfærdsdirektørensområde 3,6 mio. kr. brutto. 14

47 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Udgifter til beskæftigelsesindsats udenfor driftsloftet budgetteres til 6,7 mio. kr. i 2015 og omfatter aktiveringsudgifter i forbindelse med ressourceforløb, arbejdsmarkedsydelse og jobafklaringsforløb samt udgifter til mentorstøtte og personlig assistance. Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og indsats. Da den enkelte kommune via bloktilskuddet ikke modtager kompensation for de faktiske udgifter krone til krone kan beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. I forbindelse med reform af beskæftigelsesindsatsen kan det forventes, at der samtidig sker en ændring af refusionssystemet. I oplægget er lagt op til at gøre refusionsprocenten afhængig af hvor længe en borger er på ydelsen, således at refusionen falder med varigheden. Refusionsprocenten er i det nuværende system afhængig af bl.a. ydelsestype og aktiveringstilbud. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er endvidere i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningerne og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt, hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet, som beskrevet ovenfor, er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. 15

48 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Dagpasningsområdet Myndighedsafdelingen Andre udvalg 71% Børne- og ungdomsudvalget 29% Socialområdet Skoleområdet Velfærdssekretariatet Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 683,8 676,3 671,2 665,4 Skoleområdet 384,0 377,0 371,8 365,4 Dagpasningsområdet 120,6 121,1 121,3 122,1 Myndighedsafdelingen 88,9 88,5 88,5 88,5 Socialområdet 89,8 89,2 89,1 88,9 Velfærdssekretariatet 0,5 0,5 0,5 0,5 Udenfor serviceramme: 1,8 1,8 1,8 1,8 Myndighedsafdelingen 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvalget i alt 685,6 678,1 673,0 667,2 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

49 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, specialundervisning, SFO, PPR samt bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Befordring 3% Specialundervisning 18% Bidrag til privat-, efter- og produktionsskoler 8% Skolefritidsordninger 5% Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 1% Pædagogisk psykologisk rådgivning 2% Folkeskoler 62% I Norddjurs Kommune findes: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole/daginstitution på Anholt. Der er i tilknytning til 7 af skolerne oprettet børnebyer med tilhørende daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er et 10. klasse-center placeret i Grenaa samt et 10. klasse tilbud på Auning skole. Der er én kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved flere af de ordinære skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder samt Adfærd- Kontakt-Trivsels problematikker

50 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere folkeskolens indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Gennemførelse af skolereformen som træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen har i 2014 truffet en lang række beslutninger vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Se drejebogen for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen på Beslutninger vedrørende indholdet i de enkelte indsatsområder i folkeskolereformen kan ses på Kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlige læringsmål for eleverne samt digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på it-området Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for folkeskolens årgang Implementering af politikken for it og læring Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen. Hertil kommer gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammen-hængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen. Der afsættes således 5,20 mio. kr. til it-anskaffelser i 2015 og 4,01 mio. kr. til it-anskaffelser i 2016 herefter 1,1 mio. kr. årligt i de efterfølgende år. Samtidig er der i 2015 afsat 1,54 mio. kr. til vedvarende driftsomkostninger stigende til 2,13 mio. kr. i Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. til etableringsomkostninger i 2015 og 0,25 mio. kr. i I 2015 igangsættes gennemførelsen af den samlede plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre i de kommende år som følge af et faldende børnetal

51 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 384,0 377,0 371,8 365,4 Folkeskoler 238,6 232,5 227,5 221,8 Syge- og hjemmeundervisning 0,5 0,5 0,5 0,5 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,4 6,2 6,0 5,9 Skolefritidsordninger 21,2 20,3 20,0 19,6 Befordring af elever i grundskolen 13,1 13,1 13,1 13,1 Specialundervisning i regionale tilbud 2,0 2,0 2,0 2,0 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 68,1 68,3 68,4 68,4 Statslige kompetencemidler ifm. folkeskolereformen 0,9 0,9 0,9 0,9 Bidrag til statslige og private skoler 17,9 17,9 17,9 17,9 Efterskoler og ungdomskostskoler 5,9 5,9 5,9 5,9 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,5 4,5 4,5 4,5 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Skoleområdet i alt 384,0 377,0 371,8 365,4 Budgetforudsætninger Skole-, SFO- og PPR-budgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Skoleområdet eksklusiv SFO og PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige, årige og 16 årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier - skoleområdet Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Antal 16 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen

52 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Den mængderegulerede ramme fordeles til de enkelte skoler efter følgende principper: en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., kl. og kl. som vægtning af eleverne. skoler med 0-99 elever tildeles 1,0 mio. kr. i grundbeløb, skoler med tildeles 0,8 mio. kr., og skoler med elever tildeles 0,6 mio. kr. 10. Klasse- Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole tildeles ikke grundbeløb. der afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser. den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis kl., kl. og kl. sker efter det faktiske elevtal pr. august året forud for budgetåret. SFO Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige SFO Antal 6-9 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige PPR Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Specialundervisning Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af specialtilbud. Der er fra 2015 indført en ny ressourcetildelingsmodel baseret på socioøkonomiske parametre. Ressourcetildelingsmodel understøtter med hensyn til skolernes specialundervisning målsætningen om: At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen

53 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Børnehaver 6% Vuggestuer 3% Integrerede daginstitutioner 24% Specialinstitutioner 3% Tilskud til private pasningstilbud 2% Fælles formål 3% Dagpleje 37% Dagtilbudsområdet er struktureret i 8 børnebyer (samdrift skoler og dagtilbud) og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. Merindskrivningspulje 8% Opnormering i dagtilbud 5% Fripladser 5% Søskenderabat 4% I Norddjurs Kommune findes: 21 kommunale daginstitutioner, hvoraf der er 1 vuggestue, 7 børnehaver (3-6 år) og 13 integrerede institutioner inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Blå Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer

54 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Ibrugtagning af nybyggede daginstitutioner i Allingåbro, Vivild, Auning og Grenaa Implementering af kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Koordinering og organisering af kommunikationsområdet (høre, tale, syn og hjælpemidler) Faglige kvalitetsoplysninger Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for it og læring. Hertil kommer arbejdet med gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammen-hængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på dagtilbudsområdet vil være svagt stigende de kommende år som følge af børnetalsudviklingen. I foråret 2015 færdiggøres opførelsen af to nye integrerede daginstitutioner i Grenaa og i Auning. I 2015 opføres ny integreret daginstitution i Vivild i sammenhæng med Langhøjskolen for 8,0 mio. kr. I 2015 gennemføres ombygninger for 1,9 mio. kr. af daginstitutionen Frihedslyst i Voldby

55 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagpasningsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 120,6 121,1 121,3 122,1 Fælles formål * 3,4 4,0 4,2 5,0 Merindskrivningspulje 10,1 10,1 10,1 10,1 Opnormering i dagtilbud 5,5 5,5 5,5 5,5 Fripladser 6,6 6,6 6,6 6,6 Søskenderabat 4,9 4,9 4,9 4,9 Dagpleje 44,0 44,0 44,0 44,0 Vuggestuer 3,3 3,3 3,3 3,3 Børnehaver 7,5 7,5 7,5 7,5 Integrerede daginstitutioner 29,2 29,2 29,2 29,2 Særlige dagtilbud og særlige klubber 4,0 4,0 4,0 4,0 Tilskud til private institutioner, privat dagpleje og puljeordninger 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Dagpasningsområdet i alt 120,6 121,1 121,3 122,1 Anm.: *Det bemærkes, at mængderegulering på dagtilbudsområdet under ét er placeret under fælles formål som samlet puljebeløb med henblik på en senere udmøntning på de enkelte funktioner. Budgetforudsætninger Dagpasningsbudgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Dagtilbudsområdet Forventninger til udviklingen i antallet af 0-1 årige, 2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier - dagtilbudsområdet Antal 0-1 årige Antal 2 årige Antal 3-5 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner

56 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgave er at behandle underretninger samt lave undersøgelser og handleplaner med henblik på vurdering af behovet for støtte og eventuel iværksættelse af foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- og familieteam for familier med børn i alderen 0 15 år og for unge mellem år med omfattende handicap der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet, samt unge der ikke har et hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Ungeteam for unge i alderen år, undtagen de unge, som er under børne- og familieteamet. Voksenteam for borgere over 30 år. Samt unge over 18 år med omfattende handicap, der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud - herunder Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og øvrige døgntilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden kan der i særlige situationer visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud og andre kommunale eller regionale institutioner. Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne er fordelt mellem aftaleenhederne på socialområdet (fast budgetramme), og ikke efter en traditionel BUM model, hvor der afregnes i forhold til belægning eller støttebehov. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Døgninstitutioner 23% Merudgift til tabt arbejdsfortjeneste 8% Forebyggende foranstaltninger 24% Socialøkonomiske fripladser 2% Plejefamilier og opholdssteder 43% Anm.: *Refusionsindtægter er indregnet under de enkelte områder

57 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I myndighedsafdelingen vil der i de kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Implementering af øvrige politikker Myndighedsafdelingen skal medvirke til at implementere handicappolitikken, integrationspolitikken, ungdomspolitikken og sundhedspolitikken. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet opdateres løbende, og der udarbejdes nye, såfremt der ændres i serviceniveauet eller der er behov for nye/andre tilbud. Kvalitetsstandard for ydelser på handicapområdet på børn- og ungeområdet (merudgifter, aflastning og tabt arbejdsfortjeneste) skal revideres, således der sker en endnu tydeligere gensidig forventningsafstemning om lovgivningens muligheder og praksisafgørelser på området. Indsatstrappen Der skal fortsat være fokus på forbruget på området for udsatte børn og unge. Den overordnede strategi er fortsat, at valget af indsatser for udsatte børn og unge sker med den mindst muligt indgribende indsats i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. I alle anbringelsessager benyttes indsatstrappen, hvor der på faglig forsvarlig vis udarbejdes handleplaner, hvor målet er at komme ned ad indsatstrappen. Én ungdomsorienteret indgang Myndighedsafdelingen skal bidrage til en hurtig og koordineret indsats om Én ungdomsorienteret indgang. Myndighedsafdelingens ungeteam skal indgå i det tværfaglige samarbejde, med henblik på en tidlig indsats og en fastholdelse af unge i uddannelse eller beskæftigelse. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Indsatsen skal således medvirke til, at de unge kan møde de relevante fagpersoner på ét sted, og at sagsbehandlingen og vejledningen kan foregå et sted, der er uafhængigt af de enkelte uddannelsestilbud. Beredskab og handlevejledning Den reviderede beredskabsplan ved viden om eller mistanke om overgreb mod børn og unge skal implementeres. Beredskabsplanen indeholder redskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabsplanen henvender sig til ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskole, klubber, sundhedspleje, tandpleje, støttekontakt personer, aflastnings- og plejefamilier samt døgntilbud. Underretninger Der skal arbejdes videre med koordinering og samarbejde om underretninger, så det sikres, at der fortsat ageres rettidigt på alle underretninger

58 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Sårbare gravide Det skal sikres, at der sker en tidlig og forebyggende indsats i forhold til sårbare gravide. Der vil således ved sårbare gravide blive lavet en vurdering af barnets risiko med henblik på, at der tidligt kan iværksættes den nødvendige indsats. Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud Modellen for et tættere samarbejde mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbud skal kvalitetssikres. Samarbejdet er startet op i skoleåret 2013/2014, hvor der er udarbejdet kontrakter mellem myndighedsafdelingen og samtlige skoler og dagtilbud. Kontrakterne vil løbende blive revideret i henhold til lokale behov for at sikre en målrettet forebyggende indsats og at der arbejdes ud fra et inkluderende fokus. DUBU Der er medio 2014 implementeret et nyt IT-system (DUBU), som har til formål at øge kvaliteten i sagsbehandlingen. DUBU understøtter, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningens krav og støtter sagsbehandleren i en faglig god udredning af barnets behov for hjælp ved brug af ICS metoden. I 2015 vil der med udgangspunkt i DUBU være fokus på udvikling af målrettet ledelsesinformation og input til økonomistyring. Task Force Norddjurs Kommune indgår i et udviklingssamarbejde med socialstyrelsens task force med det formål, at styrke sagsbehandlingen og sikre en sammenhængende og tværgående indsats og sagsforløb. Task Forcen rådgiver kommunen om, hvordan man kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling med hjælp fra konsulenter i Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Med udgangspunkt i analyserapport, som forventes færdig ultimo 2014, vil der blive udarbejdet en udviklingsplan. Udviklingsplanens indsatser skal implementeres i 2015, således det sikres, at der sker den bedst mulige sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Ungeindsats Ungeindsatsen skal kvalitetssikres med henblik på; o at koordinere indsatsen og sikre de gode overgange o at understøtte de udsatte unge til at klare sig i hverdagen o at gøre de unge uddannelses- og arbejdsparate. Der skal være et tæt samarbejde med indsatsen En indgang for unge, således der sikres et helhedsorienteret fokus og sammenhængende indsats

59 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 88,9 88,5 88,5 88,5 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 40,7 40,4 40,4 40,4 21,5 21,5 21,5 21,5 Døgninstitutioner for børn og unge 22,9 22,9 22,9 22,9 Sikrede døgninstitutioner 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: 1,8 1,8 1,8 1,8 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 7,2 7,2 7,2 7,2 Refusionsindtægter -5,4-5,4-5,4-5,4 Myndighedsafdelingen i alt 90,7 90,3 90,3 90,3 Anm.: *Der er et budget på 0,02 mio. kr. i hvert budgetår. Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering

60 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Aktivitetsdata For budget 2015 forventes følgende aktivitetsdata for de specifikke budgetområder. Område Medio 2014 antal 2015 Forventet antal** Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser: Dagpleje 4 1 Bevillinger Børnehave Bevillinger Skolefritidsordning Bevillinger Klub Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning * Årspersoner Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 4 4 Årspersoner - Eget værelse 4 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 2 0 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem Personer Tabt arbejdsfortjeneste ifm. pasning af børn i eget hjem Personer Anm.: * Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse månedligt til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne. ** Forventningen er baseret på kendte sager

61 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver tilbud for børn og unge med særlige behov. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene samt PLUS 2 og Unghuset er de aktuelle tilbud. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsafdelingen. Herudover har socialområdet budgetansvaret for UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, samt behandling af unge stofmisbrugere. Socialområdet er organiseret med en socialchef og to områdeledere. Udover tilbuddene på børnog ungeområdet, dækker socialområdet også tilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Norddjurs Børnecenter 19% UngNorddjurs 27% Familiehuset 18% Tandpleje 19% Unghusene 11% Sundhedsplejen 6% Anm.: * Andre kulturelle opgaver og Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke angivet i figuren, da de udgør mindre end 1 pct. Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i 2015 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af socialområdet, samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune

62 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget På socialområdet vil der fortsat være et særligt fokus på udvikling af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af videns netværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Der er udarbejdet nye politikker på følgende områder: Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Frivilligpolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik. Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Norddjurs børnecenters tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Derudover skal der i 2015 sættes fokus på at udarbejde nye tværgående og sammenhængende kvalitetsstandarder på området

63 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 89,8 89,2 89,1 88,9 Andre kulturelle opgaver (Ungdomsskolen) 0,1 0,1 0,1 0,1 Ungdomsskolevirksomhed 24,0 23,6 23,5 23,4 Kommunal tandpleje 17,0 16,8 16,8 16,7 Sundhedsfremme og forebyggelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kommunal sundhedspleje 5,1 5,2 5,2 5,2 Plejefamiler og opholdssteder mv. for børn og unge (Unghusene) 9,7 9,7 9,7 9,7 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehus Norddjurs) 16,3 16,3 16,3 16,3 Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) 17,4 17,4 17,4 17,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Socialområdet i alt 89,8 89,2 89,1 88,9 Budgetforudsætninger Ungdomsskolevirksomhed, tandplejen og sundhedsplejens budgetter for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Ungdomsskolevirksomhed Forventninger til udviklingen i antallet af årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Ungdomsskolevirksomhed: Antal årige Kommunal tandpleje Forventninger til udviklingen i antallet af 0-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Tandplejen: Antal 0-17 årige

64 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Familiehuset og sundhedsplejen Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori Sundhedsplejen: Antal 0-6 årige Velfærdssekretariatet Beskrivelse af området Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der bl.a. varetager følgende opgaver: Sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, integrationsrådet, ældrerådet og handicaprådet. Understøttelse af udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker. Understøttelse af løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og planlægnings-, økonomi-, it-, velfærdsteknologi- og udviklingsopgaver. Understøttelse af gennemførelsen af anlægsopgaver. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte fra voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje. Sagsbehandling i forbindelse med udmøntning af handicaprådets tilgængelighedspulje. Lovgrundlag Lov om social service

65 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Erhvervsservice og iværksætteri 35,0% Erhvervsudvalget 0,4% Andre udvalg 99,6% Turisme 53,5% Erhvervsudviklingspulje 11,5% Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,8 7,6 7,6 7,6 Erhvervsudviklingspuljen 1,0 1,0 1,0 1,0 Turisme 4,7 4,6 4,6 4,6 Erhvervsservice og iværksætteri 3,1 2,1 2,1 2,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 8,8 7,6 7,6 7,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i

66 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsområdet generelt o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. o Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret/Havets Hus o Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget tre erhvervsområder, turisme, energi og miljø og fødevarer, som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danne rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover er Grenaa Havn, Havets Hus og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. Erhvervsudviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 1,1 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af erhvervsudviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i erhvervspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. Budgettal Erhvervsudviklingspuljen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 1,0 1,0 1,0 1,0 Erhvervsudviklingspuljen 1,0 1,0 1,0 1,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 1,0 1,0 1,0 1,0-2 -

67 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetforudsætninger Erhvervsudviklingspuljen udgør 1 mio. kr. årligt. Turisme Beskrivelse af området Turisme er en af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Syddjurs og Norddjurs kommuner har etableret den fælles turismeorganisation Destination Djursland, som står for udvikling af turismen på Djursland i samarbejde med kommunerne. Herudover driver destinationen turistservice og varetager markedsføringen af Djursland som turistmål. Turistområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Turisme aktiviteter 2% Tilskud til turistformål 98% Politiske visioner og udviklingsmål Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Målsætninger Opfyldelse af turismestrategiens målsætning påhviler Destination Djursland. Målsætningerne omhandler flere turister, bedre omsætning og højere kvalitet i turismeproduktet

68 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 4,7 4,6 4,6 4,6 Tilskud til turistformål 4,6 4,6 4,6 4,6 Turisme aktiviteter 0,1 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 4,7 4,6 4,6 4,6 Budgetforudsætninger Opgaven til turisme er udliciteret til Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud til Kattegatcentret og Havets Hus. Kultur- og udviklingsafdelingen arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i Norddjurs Kommune. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Området omfatter: o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. o Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office

69 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsservice og iværksætteri s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Erhvervsrettet øvrige 51% Erhvervsrettet tilskud 49% Politiske visioner og udviklingsmål Erhvervspolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune udvikler sig dermed til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målsætninger Det er målet med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Det skal ske gennem strategiske samarbejder med kommunerne i det østjyske vækstcenter, øget kontakt med videnmiljøer og uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsprojekter samt synliggørelse af Norddjurs Kommunes fordele som erhvervs- og bosætningskommune. Initiativer udvikles i en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen. Indsatserne i erhvervspolitikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i Norddjurs Kommune. Det er erhvervsområder, som omfatter flere forskellige brancher. Styrkepositioner er herudover defineret som erhvervsområder, der med en særlig indsats kan ske en vækst inden for. I Norddjurs Kommune er energi og miljø, fødevarer, turisme og transport styrkepositioner. Herudover er der tre særlige indsatområder, der handler om etablering af netværk og klynger, udvikling af Grenaa Havn og Havets Hus. Som særlige initiativer er der afsat midler på budgettet til en styrket erhvervsindsats i forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder til Grenaa Havn. Der er ligeledes afsat midler til udvikling af ungemiljøet i Grenaa og campus i forbindelse med ungdomsuddannelserne

70 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,1 2,1 2,1 2,0 Erhvervsrettede tilskud 1,5 1,5 1,5 1,4 Erhvervsrettede i øvrigt 1,6 0,5 0,5 0,5 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 3,1 2,1 2,1 2,0 Budgetforudsætninger Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat 0,5 mio. kr. for at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. Opgaven løses af Djurs Wind Power. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Århus, Randers, Silkeborg, Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter

71 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetbemærkninger - Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Kultur- og udviklingsudvalget 2,3% Udviklingsområdet 5,3% Andre udvalg 97,7% Kulturområdet 93,3% Udviklingspuljen 1,4% Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 51,9 51,0 51,4 50,8 Udviklingspuljen 0,7 1,2 1,3 1,3 Kulturområdet 48,4 47,5 47,6 47,1 Udviklingsområdet 2,7 2,4 2,4 2,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 51,9 51,0 51,4 50,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i

72 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 0,7 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016 samt 1,3 mio. kr. for årene 2017 og 2018 på kultur- og udviklingsområdet. Der er af puljens budgetgrundlag anvendt 0,1 mio. kr. for år 2015 til projekt Østjyllands Spisekammer og 0,1 mio. kr. for hvert af årene 2015 og 2016 til Kulturværksted i Auning. Herudover er der for 2015 anvendt 0,3 mio. kr. til forsøgsprojekt Cykellandsbyen i Trustrup. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af udviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i kommuneplanen, kultur- og fritidspolitikken, landdistriktspolitikken og friluftspolitikken. Budgettal Udviklingspuljen (i mio. kr.) Udviklingspuljen 0,7 1,2 1,3 1,3 Udviklingspuljen i alt 0,7 1,2 1,3 1,3-2 -

73 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området I Norddjurs Kommune findes: Kultur- og fritidsområdet omfatter: 1 hovedbibliotek samt 3 lokalbiblioteker, 30 forsamlingshuse, 9 Administration af folkeoplysningsloven Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 Drift af biblioteker og kulturskole museer, ca. 200 foreninger, 3 Kulturaftale i Kulturring Østjylland med forenings-drevne og et kommunalt Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og egnsarkiv, 9 tilskudsberettigede Syddjurs kommuner aftenskoler m.v. Kulturby Aarhus 2017 projekter Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner Udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen)Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 3,6% Folkeoplysende voksenundervisning 2,4% Andre kulturelle opgaver 9,7% Lokaletilskud 16,3% Stadion og idrætsanlæg 22,5% Musikarrangementer 4,2% Teatre 0,4% Museer 9,9% Folkebiblioteker 31,0% Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune

74 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Målsætninger Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med fritids- og kulturlivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der bliver hvert år beskrevet konkrete handlinger, som knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik har fire målsætninger: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud for børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Kraftværket.com er et godt eksempel på samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Kraftværket.com er en streetfacilitet i et gammelt halmvarmeværk, og under opbygning af frivillige ildsjæle fra hele Djursland. Det er Nord- og Syddjurs kommuner, der i fællesskab har igangsat arbejdet og indgået en samarbejdsaftale om driften af stedet. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige - 4 -

75 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Norddjurs Kommune skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den fysiske verden. I udviklingen af kultur- og fritidsområdet vil gentænkning af eksisterende faciliteter og aktiviteter, partnerskaber og tværfaglighed være nøgleord. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for perioden koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder med i alt 9 projekter der gennemføres periodiseret over de fire år. Indsatsområderne er: Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) Stadion og idrætsanlæg 10,9 9,9 9,9 9,9 Folkebiblioteker 15,0 14,8 14,8 14,8 Museer 4,8 4,8 4,8 4,8 Teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,1 2,1 2,1 2,1 Andre kulturelle opgaver 4,7 4,9 5,0 4,5 Folkeoplysende voksenundervisning 1,2 1,2 1,2 1,2 Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 1,7 1,7 1,7 1,7 Lokaletilskud 7,9 7,9 7,9 7,9 Kulturområdet i alt 48,4 47,5 47,6 47,1 Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg, en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg og en pulje til tilskud til Multihuse. Multihuspulje Puljen til indgår i driftsbudgettet med 1 mio. kr. i 2015 og overslagsår, i overensstemmelse med det vedtagne budget Dog skal der i udmøntningen tages stilling til eventuelle afledte konsekvenser for den kommunale medfinansiering, der kan medføre et krav om deponering svarende til det beløb, som projektet belånes med. Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Puljen indgår i driftsbudgettet med 3 mio. kr. i 2015 og overslagsår, i overensstemmelse med det vedtagne budget

76 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. Yderligere er det GIS, som varetager opgaven med at genoprette den nye boldbane på baneanlægget ved Åstrup Fritidscenter med afsatte puljemidler i 2012/2013. Renoveringsplan Grenaa Idrætscenter Der er afsat 1 mio. kr. 2015, idet det bemærkes, at investeringer, der vedrører energiforbedringer, må finansieres indenfor bevillingen til energiforbedringer af kommunale bygninger. Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Aftalen indebærer, at rideklubben ikke kan søge lokaletilskud. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er i 2013 overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger, herunder både stald, ridehaller og rytterstue. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet stald ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokalbibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogen-kommer ordning. Kulturperronen, Auning bibliotek Der er følgende åbningstimer: Grenaa Anholt Ørum Ørsted Auning Åbne timer pr. uge Selvbetjent Åbningstid Åbningstiden omfatter lørdagsåbent således: Hovedbiblioteket hver lørdag hele året. Lokalbibliotekerne hver lørdag kl fra september til maj. Lokalbibliotekerne holder 3 ugers sommerlukning. På Ørum Bibliotek er der åbent bibliotek med en samlet åbningstid på 105 timer om ugen. Det betyder, at biblioteket er tilgængeligt uden for det tidsrum, hvor der er betjening af bibliotekspersonale, men hvor dørene til henholdsvis Ørum Aktivcenter og Ørum Bibliotek er åbne

77 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Biblioteker har udvidet sine åbningstider med selvbetjente tidsrum i formiddagstimerne. Ved Grenaa Bibliotek har visiterede brugere adgang til arrangements- og mødelokaler udenfor betjent åbningstid via selvbetjening. Norddjurs Biblioteker har udvidet sine aktiviteter for borgere med undervisning i digitale borgerservicemuligheder, foredrag, bogcaféer o.l. Udviklingen af bibliotekerne som kulturelle mødesteder vil fortsætte. På Ørsted og Auning biblioteker er der i begrænset omfang borgerservice betjent af personale fra borgerservice. På Grenaa Bibliotek har en nyindretning betydet, at biblioteket kan anvendes som studiemiljø for ungdomsuddannelserne i området. Antal budgetterede årsværk i biblioteker udgør: Grenaa Ørum Ørsted Auning I alt I alt 13,6 2,9 2,9 2,8 22,2 Budgettet indeholder i alt 0,2 mio. kr. til udbringningsordninger/lokalservice og til øget indsats på bogen-kommer ordning. Udbringningsordningerne øger servicen over for borgere med stor afstand til et bibliotek. Den ekstra indsats på bogen-kommer ordningen sikrer, at servicen for ældre gangbesværede og handicappede er et tilbud, der omfatter hele Norddjurs Kommune. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2012 til 2013 faldet med besøg, mens antallet af fysiske udlån er faldet med ca udlån. Tendensen med faldende udlån og stagnerende besøgstal følger den nationale tendens fra Antal besøgende i 2012 og 2013: Antal besøgende De aktuelle besøgstal for 1. halvår af 2014 er på personer, mens der i 1. halvår af 2013 var besøgende. Et fald i besøgstallet på personer. Antal udlån i 2012 og 2013: Fysiske udlån Net-udlån Samlet udlånstal Digital borgervejledning: Lektioner Deltagere Individuel vejledning af borgere og virksomheder tælles som 1 lektion. Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er - 7 -

78 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget allerede en konsekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsens krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter også det statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent. Besøgende på Museum Østjylland i 2013 I 2013 var der gæster i Museum Østjylland fordelt med gæster i Grenaa, gæster i Ebeltoft og gæster i Randers Ifølge Danmarks Statistik placerer Museum Østjylland sig som nr. 21 ud af de 257 museer i statistikken. Blandt museerne uden for hovedstadsområdet er Museum Østjylland det tiende mest besøgte og i Jylland har kun fire museer flere besøgende. Fra budgetaftalen for 2014 er indarbejdet følgende tiltag: Landbrugsmuseet Landbrugsmuseet Gl. Estrup fik i 2014 et ekstra på 0,5 mio. kr., som et led i sikringen af landbrugsmuseet som en væsentlig attraktion i Norddjurs Kommune, og opretholdelse af et kvalitativt acceptabelt niveau. Jf. beslutning til budget 2014 er der er i 2014 taget kontakt til kulturministeriet om det forhold, at statens museer bør drives alene for statslige midler, og at der må være lige vilkår for drift af museer i og udenfor hovedstaden i forhold til betaling af dækningsafgift. For afventes derfor denne afklaring. Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne. Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 54 kr. pr. indbygger. Der er ca. 450 elever og 26 lærere. Der anvendes i alt 40 timer til ledelse. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. Til etablering af talentmiljø for børn og unge inden for dans, drama, billedkunst og musik er der årligt afsat 0,1 mio. kr. Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved - 8 -

79 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Sæsonlængden, principper for undervisningstilrettelæggelse, holdstørrelse m.v. fastlægges administrativt. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Til nedbringelse af ventelisten er der årligt afsat 0,1 mio. kr. på Kulturskolen. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende: Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) Kulturhuse 3,0 3,0 2,9 2,9 Forsamlingshuse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kulturelle puljebeløb 0,5 0,5 0,5 0,5 Kulturprojekter 0,7 0,8 1,2 0,6 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 4,7 4,9 5,0 4,5 Kulturhuse Kulturhuset Pavillonen: Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt dækning af udgifter i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Kulturværksted i Auning: Der er afsat midler til lokaleleje for 2015 og Små kulturhuse Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter, Birkehøj i Voldby samt de tidligere biblioteksfilialer, der fungerer som lokale kulturhuse i Bønnerup og Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Forsamlingshuse Der er et driftstilskud på ca. 0,1 mio. kr. til de ca. 30 forsamlingshusbygninger. Der er udarbejdet retningslinjer for en pulje som tilskud til bygningsmæssige forbedringer. Kulturelle puljebeløb Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge kulturpuljen. Principper for tildeling: Der ydes støtte i form af underskudsgaranti og/eller direkte tilskud. Der lægges vægt på det kulturelle, det kunstneriske og/eller det musiske indhold. Arrangementet skal gennemføres i Norddjurs Kommune. Dog kan tværkommunale projekter i særlige tilfælde støttes. Som hovedregel ydes der støtte til et projekt i èt år i særlige tilfælde max. to år. Der ydes som hovedregel ikke støtte til inventar, bygningsændringer eller rejser. Projekter skal være rettet mod en åben bredere kreds og skal være offentligt tilgængelige institutionsprojekter og lignende støttes ikke

80 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Kommunes Kulturelle Samvirke får de indkomne ansøgninger til udtalelse. Dog afvises ansøgninger administrativt uden høring, hvis tilskudsprincipperne ikke er opfyldt. Kompetencen til at bevilge tilskud er delegeret til kultur- og udviklingsafdelingen. Beslutningerne skal offentliggøres og have størst mulig omtale. Der kan efter udtalelse fra Kulturelt Samvirke - fastsættes et tema forud for den årlige indkaldelse af ansøgninger. Strakspulje Af hensyn til spontant opståede gode ideer er der oprettet en pulje. Kulturafdelingen har kompetencen til at fordele midlerne. Pulje til større kulturelle arrangementer Til større kulturelle arrangementer afsættes der årligt 0,3 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har den 18. marts 2014 vedtaget et regelsæt for bevilling af tilskud fra puljen. Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Der er afsat midler hertil frem til Kulturring Østjylland Bidrag til Kulturring Østjylland er afsat med 0,108 mio. kr. årligt i overensstemmelse med det vedtagne budget Egnsarkiver Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat puljemidler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 73 % af det maksimale tilskud. Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne

81 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. For at skabe frirum i lokaletilskudspuljen indstilles det fra Kultur- og udviklingsudvalget at foreningsgebyrerne stiger med 10 % i Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Der er afsat en pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg. Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer Idrætsforeninger Spejderforeninger Rideklubber Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. Udviklingsområdet Beskrivelse af området Udviklingsområdet omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner Driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter) Området er reguleret af planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger

82 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Udvikling af yderog landdistriktområde 33,0% Andre fritidsfaciliteter 67,0% Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i Planstrategi/udviklingsstrategi Planstrategien i Norddjurs Kommune kaldet udviklingsstrategien lægger de strategiske spor for kommunens udvikling og lægger op til næste kommuneplanrevision. I 2015 skal udviklingsstrategien være færdigrevideret og vedtaget, som optakt til de kommende to års arbejde med kommuneplanrevision og som ramme for øvrige kommunale politkker og strategier. Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende. Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår

83 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. I de kommende år søges ungmiljøet styrket fysisk gennem områdefornyelsesprogrammet for Grenaa. Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) Andre fritidsfaciliteter 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvikling af yder- og landdistriktområder 0,9 0,6 0,6 0,6 Udviklingsområdet i alt 2,7 2,4 2,4 2,4-13 -

84 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af udviklingspuljen. I 2015 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen

85 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 97% Miljø- og teknik udvalget 3% Vej og ejendom 39% Byg og miljø 11% Sekretariat Udviklingsdirektør 50% Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 74,0 72,8 72,8 72,8 Sekretariat udviklingsdirektør Vej og ejendom Byg og miljø Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 74,0 72,8 72,8 72,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

86 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Sekretariat for udviklingsdirektørens område Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, kollektiv trafik samt GIS og Kort. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 25% GIS og kort 1% Kollektiv trafik 74% Budgettal Sekretariat Drift (i mio. kr.) Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 8,9 7,7 7,7 7,7 GIS og kort 0,5 0,5 0,5 0,5 Moselund * 0,0 0,0 0,0 0,0 Kollektiv trafik 26,9 26,9 26,9 26,9 Tinglysning v. lån t. bet. Af ejendomsskat ** 0,1 0,1 0,1 0,1 Sekretariat i alt 36,3 35,2 35,2 35,2 Anm.: * Budgetområdet Moselund omfatter udgiftsbudget på 0,4 mio. kr. samt indtægtsbudget på 0,4 mio. kr. vedr. redningsberedskabets kursuscenter. ** Tinglysning vedrører tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. Redningsberedskab Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt redningsberedskabets kursusvirksomhed Moselund. Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt

87 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Af aftalen for 2015 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi fremgår følgende om beredskabsområdet: Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt niveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Beredskabskommissionen for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner vurderer, at det vil være urealistisk, at nå effektiviseringsmålet allerede i Budgettet for Norddjurs Kommunes betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab er som følge af ovennævnte aftale reduceret med i alt 1,173 mio. kr. årligt i For Syddjurs Kommunes vedkommende er reduktionen på 1,313 mio. kr. årligt i Den samlede reduktion for Det Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs kommuner er på 2,486 mio. kr. i Målsætninger Redningsberedskabets mål og opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende farer herfor. Beredskabet skal endvidere kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker - 3 -

88 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget ved kaj, redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, brønd - og højderedningsulykker, naturkatastrofer, og uheld med farlige stoffer på landjorden i søer, moser, åer og havne. I forbindelse med udrykning skal beredskabet afgå indenfor 5 minutter. Beredskabet skal under normale vejrforhold være fremme, i større byer indenfor 10 minutter, i landområder indenfor 17 minutter og bådberedskabet indenfor 30 minutter. Tiderne forventes overholdt i 96 % af udrykningerne. Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, idet Norddjurs- og Syddjurs Kommuner har indgået en samarbejdsaftale til opfyldelse af kommunernes forpligtelser efter beredskabsloven. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission. Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de to kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er administrationskommune for samordningsaftalen for det samordnede beredskab og modtager herfor et administrationsbidrag på 3 % af redningsberedskabets bruttoudgifter. Kort og Geografisk information systemer (GIS) Beskrivelse af område Fælles udgifter til Geografisk information systemer (GIS) afholdes af sekretariatet. Udgifter udover det budgetterede beløb opkræves og fordeles efter en fordelingsnøgle i Udviklingsforvaltningen. Det budgetterede beløb på 0,5 mio. kr. udgør en del af de samlede udgifter til Kort og GIS. Udgiften varierer mellem årene. Kommunerne er forpligtet til at vedligeholde og stille offentlige geografiske data til rådighed for offentligheden og de fællesoffentlige databaser. De geografiske data danner grundlag for myndighedernes sagsbehandling og planlægningsopgaver og er offentligt tilgængelige bl.a. via web-gis på kommunens hjemmeside og kort.arealinfo.dk Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter Politiske visioner og udviklingsmål Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus

89 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget For Grenaa og Trustrup vil de eksisterende stationer skulle indrettes til at modtage letbanen. Desuden er der mulighed for yderligere stoppesteder i Norddjurs Kommune på Grenaa Havn, såfremt der træffes beslutning om tilkøb og ved Hessel på den strækning, der under alle omstændigheder bliver en del af letbanen. Med de afsatte budgetbeløb forberedes Trustrup Station på den fremtidige letbane. Samtidig skabes grundlaget for at arbejde for et stoppested ved Hessel. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup og ved Hessel, som Norddjurs Kommune direkte må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup, som må indgå i Kultur- og udviklingsudvalgets arbejde i de kommende år. De positive konsekvenser ved åbning af stoppested ved Hessel må ligeledes udvikles. Der er i letbanelovgivningen åbnet mulighed for tilkøb af en forlængelse af letbanen til Grenaa Havn med flere muligheder. Forligspartierne i Folketinget har i januar 2014 besluttet, at afsætte midler til en hastighedsopgradering af strækningen Ryomgaard-Grenaa, som er en forudsætning for letbanens forlængelse til Grenaa Havn. Aarhus Letbane har afsluttet kontraktforhandlingerne med den kommende leverandør. I forbindelse hermed er der fremkommet en væsentlig merudgift i forbindelse med anlægsudgifterne. Der forhandles på det politiske niveau for at finde en løsning på denne merudgift. Så før der er fundet en løsning på denne merudgift, er det ikke muligt at fremlægge et forslag for kommunalbestyrelsen om de økonomiske konsekvenser ved et sådant tilkøb, samt afledte udviklingsmæssige muligheder for Grenaa Havn og erhvervs- og oplevelsesmæssige muligheder. Aarhus Letbane håber på en afgørelse inden sommeren 2014, hvis projektet ikke skal forsinkes væsentligt. Grenaa Station skal indrettes som fremtidig letbanestation. Ændring i konsekvens af dette skal ses i sammenhæng med det afsatte beløb til byfornyelse i Grenaa. Aarhus Letbane kan dog få positive konsekvenser for de dele af kommune, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Målsætninger Mål for kollektiv trafik De kollektive transporttilbud forbedres, gennem større fleksibilitet og mobilitet De nuværende regionale busforbindelser skal som minimum fastholdes. De lokale busruter justeres løbende for at opnå den bedst mulige betjening ud fra en samlet vurdering De nuværende færgeforbindelser og sejlfrekvenser fastholdes - 5 -

90 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) Kollektiv trafik fælles formål 0,9 0,9 0,9 0,9 Busdrift 16,9 16,9 16,9 16,9 Grenaa-Anholt Færgefart 7,5 7,5 7,5 7,5 Færger Randers Fjord 2,2 2,2 2,2 2,2 Statstilskud gratis færgetransport -0,6-0,6-0,6-0,6 Kollektiv trafik i alt 26,9 26,9 26,9 26,9 Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er reduceret med 0,670 mio. kr. om året i Reduktionen sker som følge af økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL, der bl.a. omfatter aftale om effektivisering på befordringsområdet. Eventuelle afvigelser i forhold budgetrammen afventer de nye køreplaner og Midttrafiks endelige budget Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Ordningen med gratis internetadgang i busserene gjort permanent. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der køres i perioden fra kl alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. I færgens budget indgår et statstilskud på ca. 0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations- og driftsansvar er placeret hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2015 udgør 2,2 mio. kr. Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter jordforsyningen udlejning og forpagtning samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Fritidsområder drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. Vejområdet vejmyndighedsopgaven, vejvedligeholdelse, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Fælles bygningsvedligeholdelse klimaskærm og tekniske installationer samt udvendige faste belægninger ved hovedparten af de offentlige ejendomme. Ejendomsadministration af kommunale udlejningsejendomme samt midlertidigt tomme bygninger. Vej og ejendoms nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: - 6 -

91 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Ejendomsadministratio n og bygningsvedligehold 5% Offentlige toiletter 4% Fritidsområder 14% Veje, materielgård og P-kontrol 77% Budgettal Vej og ejendom Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -1,0-1,0-1,0-1,0 Fritidsområder 4,1 4,1 4,1 4,1 Veje, materielgårde og parkeringskontrol 23,3 23,3 23,3 23,3 Havne * 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Ejendomsadministration og fælles bygningsvedligeholdelse 1,6 1,6 1,6 1,6 Vej og ejendom i alt 29,3 29,3 29,3 29,3 Anm.: * Budgetområdet Havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Den indgåede lejekontrakt mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond løber til om med 2014, Udviklingsforvaltningen og Grenaa Lystbådehavn har igangsat et arbejde omkring salg eller fornyet lejeaftale fra Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, ålerusepladser, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde mv. I Norddjurs Kommune findes et svingende antal byggemodnede grunde til salg samt adskillige kommunalt ejede, bortforpagtede jordlodder Politiske visioner og udviklingsmål Der findes p.t. ingen politikker eller deciderede kommuneplanafsnit, der beskriver visioner og udviklingsmål for Jordforsyningsområdet

92 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Udlejning styres ved indgåelse af forpagtningskontrakter samt udstedelse af grundejertilladelser med diverse forbehold. Målsætninger For byggemodnede, usolgte grunde er det målsætningen, at de ved løbende vedligeholdelse stedse fremstår med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere, der ønsker at bosætte sig i området. Den løbende drift omfatter derudover alle fremtidige fællesarealer i byggemodningen, indtil de overgår til en grundejerforening, når en lokalplanbestemt procentdel grunde er solgt. Budgettal Jordforsyning Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -1,0-1,0-1,0-1,0 Jordforsyning i alt -1,0-1,0-1,0-1,0 Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Der er i budgetprocessen kommet fokus på nødvendigheden af en registrering og plejebeskrivelse af eksisterende usolgte grunde og fællesarealer. Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (ekskl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elemen

93 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget ter der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Målsætninger Det er en målsætning, at områderne drives og vedligeholdes på en sådan måde, at borgere og turister tilbydes de bedste muligheder for oplevelse og udfoldelse indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder eksempelvis ved offentlig erhvervelse. En god strand kendetegnes for eksempel ved badevandskvaliteten, toiletforhold, nødhjælpsforanstaltninger, adgangsforhold også for handicappede, skiltning, rengøring både af strand og faciliteter, parkeringsmuligheder, afholdelse af arrangementer, der refererer til naturen og miljøet omkring strandene. Badevandskvaliteten sikres blandt andet ved at sørge for, at der ikke sker spildevandsudledning til badestrandene. Handicappedes muligheder for friluftsliv indgår som et særligt tema i friluftspolitikken, som overvejes både i forhold til adgang og færdsel, og ved udformning af nye anlæg. Det gælder for eksempel adgang til badestrande og sportsfiskeri, ligesom stibelægninger bør overvejes ud fra denne synsvinkel. Drift af budgetområdets parkarealer vedligeholdes og styres efter registreringer og plejeplaner. Initiativer i planperioden: Plejeplanerne for parkerne vedligeholdes og justeres løbende i forbindelse med budgetændringer/ nedklassificering af plejeniveau. Registrering af legepladsinventar samt udarbejdelse af plan for lovliggørelse af redskaber, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Igangsætning af rutineinspektioner, driftsinspektioner og legepladskontrol efter DS. Udarbejdelse af træfældningspolitik. Udarbejdelse af procedure for brug og leje af parker og grønne områder til arrangementer. Udarbejdelse af plejeplaner for idrætsanlæg. Budgettal Fritidsområder Drift (i mio. kr.) Grønne områder 3,2 3,2 3,2 3,2 Stadions, idrætsanlæg 1,0 1,0 1,0 1,0 Fritidsområder i alt 4,1 4,1 4,1 4,1-9 -

94 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet varekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, Lystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p-arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. Gjerrild Nordstrand Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve

95 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om nul trafikdræbte og at reducere antallet af tilskadekomne på vejnettet med 30 % frem til Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. Målsætninger Trafiksikkerhedsplanen Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for, at forbedre trafiksikkerheden ved struktureret planlægning, udformning og en gennem målrettet vedligeholdelse af vejog stinettet. Kommunen vil sammen med andre offentlige myndigheder, skoler og institutioner målrettet søge, at påvirke trafikanternes adfærd og forståelse for, hvad den enkelte trafikant kan gøre for at nedbringe antallet af uheld. Disse opgaver gennemføres ved kampagne og informationsaktiviteter. Mål - antal tilskadekomne i 2017 Norddjurs Kommune oplevede i året 2012, at ingen personer blev dræbt i trafikken. Denne udvikling medfører at målet for antallet af dræbte i trafikken fremover vil være - nul trafikdræbte i trafikken på vejene i Norddjurs Kommune. Så for antallet af tilskadekomne i trafikken er der sat et ambitiøst mål med en reduktion på 30 %, over de næste år til og med udgangen af

96 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Gennemsnittet af dræbte og tilskadekomne over perioden : 5 dræbte 21 alvorligt tilskadekomne 28 lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte og tilskadekomne i trafikken ved udgangen af 2017: 0 dræbte 15 alvorligt tilskadekomne 20 lettere tilskadekomne Kommunen vil fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd via kampagneaktiviteter. Kun en kombination af disse elementer kan sikre, at målet kan nås. Kommunen har i samarbejde med Syddjurs Kommune et lokalt færdselssikkerhedsudvalg. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden, specielt gennem en koordineret kampagne- og informations indsats. Der udarbejdes en årlig ulykkesstatus, indeholdende en udpegning af, hvor ulykker sker og de enkelte ulykker kategoriseres for at styrke den forebyggende indsats år efter år. Der vil løbende komme forslag til forebyggende projekter afhængig af det årlige anlægsbudget. Budgettal Veje, materielgårde mv. Drift (i mio. kr.) Vejafdelingen 0,4 0,4 0,4 0,4 Vejbelysning 4,5 4,5 4,5 4,5 Vejafvandingsbidrag 2,7 2,7 2,7 2,7 Vintertjeneste 7,9 7,9 7,9 7,9 Materielgårde 9,2 9,2 9,2 9,2 Materielgårde momsreg. -1,4-1,4-1,4-1,4 Parkeringskontrol -0,1-0,1-0,1-0,1 Veje, materielgårde mv. i alt 23,3 23,3 23,3 23,3 Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, trafiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikringsog personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på anlægsbudgettet mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift

97 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Beskæftigelsen på området er faldet væsentligt siden 2007, der beskæftiges nu ca. 45 personer med vej- og parkopgaver, heraf er ca. 1/3 hjemsendt i vinterperioden. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres kun få mindre opgaver for private. Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift af offentlige toiletter, kommunale udlejnings ejendomme og ejendomme til salg. Området omfatter ligeledes driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (central bygningsvedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med bygningsareal på m 2 Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksenog plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. Fra 2015 overgår vedligeholdelse af servicearealer indenfor ældreområdet samt alle beskæftigelsesejendomme til vej og ejendom. Budgettal Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Drift (i mio. kr.) Ejendomme -1,4-1,4-1,4-1,4 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Fælles bygningsvedligeholdelse 3,0 3,0 3,0 3,0 Ejendomsadminstration og bygningsvedligeholdelse i alt 2,9 2,9 2,9 2,9-13 -

98 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 3,0 mio. kr. og udgifter på 1,2 mio. kr. vedr. ejendomme. Indtægtsbudgettet er fra 2015 reguleret som følge af, at lejemålet vedr. Georgsmindevej er ophørt. Puljen til fælles bygningsvedligeholdelse på 3,0 mio. kr. anvendes på tværs af ejendomme og institutioner, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af vej og ejendom. Herudover er der på anlæg afsat 3,0 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme samt en pulje på 4,0 mio. kr. til energiinvesteringer. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. Byg og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af vandløb samt skadedyrsbekæmpelse. Byg og miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Miljøbeskyttelse og skadedyr 31% Byfornyelse 3% Vandløb 30% Naturforvaltning 36%

99 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Byg og miljø Drift (i mio. kr.) Vandløb 2,5 2,5 2,5 2,5 Naturforvaltning 3,0 3,0 3,0 3,0 Miljøbeskyttelse og skadedyr 2,6 2,6 2,6 2,6 Byfornyelse * 0,2 0,2 0,2 0,2 Byg og miljø i alt 8,4 8,4 8,4 8,4 Anm.: * Byfornyelse omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse Vandløb Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrigt overholde regler i medfør af vandløbsloven og miljømålsloven. Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Målsætninger Retningslinjer og målsætninger er med vedtagelsen af de statslige vandplaner bortfaldet, og er erstattet af de miljømål og retningslinjer, der er beskrevet i vandplanerne. Vandplanernes miljømål og retningslinjer beskriver de bindende rammer for kommunens administration af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. De overordnede mål for vandområderne en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet - skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås. Statens vandplaner er endnu ikke vedtaget. Høringen blev afsluttet i december 2013 og høringssvarene behandles i foråret Kommunen skal udarbejde og vedtage en bindende vandhandleplan senest ét år efter at vandplanerne er vedtaget. Norddjurs Kommunes vandhandleplan redegør for, hvorledes kommunen vil realisere den statslige vandplan indenfor kommunens geogra

100 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget fiske område og de indsatsprogrammer, der er beskrevet i vandplanerne, som vil medføre opfyldelse af de opstillede miljømål med udgangen af Vandløbene vedligeholdes som beskrevet i de gældende vandløbsregulativer. Handleplanerne vil resultere i en række regulativrevisioner og projekter, der skal forbedre vandløbenes fysiske forhold. Alle indsatser i de kommunale handleplaner skal være gennemført inden udgangen af Vandområdeplaner for næste planperiode forventes vedtaget i løbet af 2015, her fastsættes yderligere mål for vandløbendes tilstand. Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) Vandløbsvæsen 0,1 0,1 0,1 0,1 Vedligeholdelse vandløb 2,4 2,4 2,4 2,4 Vandløb i alt 2,5 2,5 2,5 2,5 Budgetforudsætninger Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 mio. kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer. 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. Alling Å ved Gl. Estrup

101 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Naturforvaltning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca beskyttede naturområder med et samlet areal på ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca ha. Dertil kommer ca ha kommunalt skovareal. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. Målsætninger Med Naturkvalitetsplan 2009 beskriver Norddjurs Kommune, hvordan kommunens beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C), afhængig af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling. Forvaltningen tilstræber at få mest mulig udbytte (naturgevinst) ud af naturforvaltningsmidlerne. Derfor laver forvaltningen hvert år en prioritering af, hvor og hvordan der mest effektivt kan gøres en indsats, ud fra kommunens forpligtelser og hvor det skønnes, at det vil være vigtigst at lave en indsats. Her lægger kommunen navnlig vægt på at sikre arealer, der har eller let kan opnå en høj naturværdi rekreative interesser, formidlingsværdi og offentlig adgang prioriteres også højt i planlægningen. De regionale stier Nordsøstien inklusiv stien fra Grenaa til Ebeltoft, Gjerrildbanestien, Lodsstien, sti i Kolindsund fra Grenaa til Kolind er skiltede og til en vis grad sammenhængende. Sammenhængen i stinettet skal styrkes, så det bliver muligt at komme rundt på hele Djursland. Til støtte for både vandre- og cykelturisme er der mulighed for efter behov at etablere nye primitive telt- og rastepladser med passende mellemrum langs de etablerede stisystemer. Der er mange steder opstillet informationstavler og kortborde om natur- og miljømæssige forhold samt kulturhistoriske forhold. Formålet er at informere om færdsel, ophold og oplevelser og at fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen samt land- og skovbrug. Informationsindsatsen fortsættes og udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere

102 Budgetbemærkninger Miljø og teknikudvalget Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) Skove 0,8 0,8 0,8 0,8 Naturforvaltningsprojekter 2,2 2,2 2,2 2,2 Naturforvaltning i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. Ud af det ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Gøgeurter