Budgetbemærkninger Budget

Transkript

1 Budgetbemærkninger Budget

2 Generelle bemærkninger

3 Generelle bemærkninger budget Indtægter Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 5,3 mio. kr. i budgetåret 2016, og underskud på 62,0 mio. kr. i 2017, underskud på 71,0 mio. kr. i 2018 og underskud på 97,0 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen.

4 Generelle bemærkninger budget Indtægter Budgettet i tal Indtægter Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2015, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2016 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 7. oktober 2015 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret i alle årene bortset fra 2013 til 2014 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2014, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget De nye skøn er opjusteret i alle årene på nær stigningen mellem 2013 og Den primære årsag til opjusteringen, skal findes i forventningerne til lønstigninger både det private og det offentlige arbejdsmarked samt overførselsindkomsterne. Samtidig er forventninger til renteskønnet nedjusteret, hvilket bevirker et mindre fradrag.

5 Generelle bemærkninger budget Indtægter KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2013/ / / / / /2019 Juni ,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Marts ,7 2,8 2,9 2,4 2,3 2,4 Forvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Social- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 3. september Ministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest torsdag den 18. september Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp.

6 Generelle bemærkninger budget Indtægter Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2016 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 150 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser som kan dække op til 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end de 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende: ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 % Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på grundlag af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2015 er på 24,91 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. Social- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsni-

7 Generelle bemærkninger budget Indtægter veauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor): ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget.

8 Generelle bemærkninger budget Indtægter Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Ejendomsskatter ændring af vurderingsloven Folketinget vedtog den 19. december 2014 en ændring af vurderingsloven (L 76), der indebærer, at brugen af et nyt vurderingssystem udskydes til 2017 for ejerboliger og 2018 for andre boliger. Loven indebærer, at 2011-vurderingen (ejerboliger) videreføres i yderligere 2 år til 2017, og 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) videreføres i yderligere 3 år til Den gældende rabatordning for ejerboliger, hvorefter vurderingen nedsættes med 2,5 pct., videreføres frem til de nye vurderinger i Rabatten udvides til også at omfatte grundvurderinger for andels-og lejeboliger (beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder) pr. 1. oktober 2015 og frem til de nye vurderinger i Herudover indføres en ny ekstra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms-og grundværdien. Rabatten gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under kr., og den del af grundværdien, der ligger under kr. Nedslaget indebærer, at boligejerne også i 2017 og 2018 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. Skatteministeriet har skønnet det samlede kommunale mindreprovenu fra grundskyld og dækningsafgifter til ca. 3,7 mia. kr. i , heraf ca. 0,5 mia. kr. i 2017 og ca. 1,135 mia. kr. i Mindreprovenuet indgår i de årlige økonomiforhandlinger og vil medvirke til et øget bloktilskud.

9 Generelle bemærkninger budget Indtægter Mindreprovenuet vil fordele sig skævt kommunerne imellem, idet det særligt er i udkantskommuner, at der er boligejere, der betaler grundskyld af SKAT's ejendomsvurdering. Denne forskydning opfanges dog af, at grundværdierne indgår i udligningen. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1-2 pct. mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i landkommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2014 til 2015 udgør 5,7 % for produktionsjord og 1,0 % for øvrige ejendomme. Dette medfører en mindreindtægt på knap 3 mio. kr. i forhold til en vækst svarende til væksten på landsplan. De afgiftspligtige grundværdier budgetteres i overslagsårene med en årlig stigning på 5,6 pct. for produktionsjord, og en stigning på 1,6 pct. for øvrige ejendomme, idet nedsættelsen på 2,5 pct. kun påvirker væksten fra 2014 til Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2016 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2013 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Ved udmeldingen af generelle tilskud og beskæftigelsestilskud er der indarbejdet en udligningsændring, dvs. tilpasning i udligningssystemet med et øget udligningsniveau og med den forudsat-

10 Generelle bemærkninger budget Indtægter te overgangsordning i form af en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuneres tab og gevinster over en vis størrelse. Nærmere bestemt er der i lovforslaget om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslået følgende initiale tilpasninger i udligningssystemet, som forudsættes vedtaget: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. En opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes fra 92 til 93 pct. En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Desuden er med lovforslaget foreslået etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Social- og indenrigsministeriets tilskudsbog Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget.

11 Generelle bemærkninger budget Indtægter I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud mio. kr. Landsudligning -528, , , ,145 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -105, , , ,409 Udligning af selskabsskat -14,868-15,641-16,252-16,788 Statstilskud -29,820-30,041-12,480 4,928 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 15,204 15,304 15,450 15,621 Ældreområdet -13,368-13,624-13,882-14,146 Tilskud til bedre dagtilbud -2,952-3,012-3,069-3,128 Ø-kommuner -9,048-9,229-9,414-9,602 Særligt integrationstilskud -2,964 Særligt vanskeligt stillede kommuner -3,000 Generelle tilskud, jf. budgetbalance -695, , , ,669 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud -19,872-26,321-26,189-26,077 Tilskud til styrkelse af likviditeten -36,708 Beskæftigelsestilskud -97,380-98, , ,527 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 6,000 6,084 6,169 6,256 Kommunalt udviklingsbidrag 4,860 4,942 5,031 5,125 Lov- og cirkulæreprogrammet -8,361-11,943-17,922-17,922 Tilskud i alt -846, , , ,814 Betinget balancetilskud I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 19,9 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor.

12 Generelle bemærkninger budget Indtægter Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, at der i 2016 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære tilskud til styrkelsen af likviditeten på 3,5 mia. kr. udgør 36,7 mio. kr. Omprioriteringsbidrag Nyt kapitel Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer. Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed. Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at omprioriteringsbidraget i så fald omfatter hele den offentlige sektor, idet regeringen klart har tilkendegivet, at den vil prioritere sundhed. De årlige omprioriteringsbidrag forudsættes hvert år genudmøntet i de årlige økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger. Regeringen har tilkendegivet, at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra Regeringen anerkender, at kommunerne i budgetlægningen vil operere med samlede omprioriteringer af mindst samme størrelsesorden for at håndtere det løbende udgiftspres. Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet følgende vedrørende kommunernes økonomi for Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole.

13 Generelle bemærkninger budget Indtægter I det tekniske budget er der på baggrund af regeringens udmelding vedr. omstillingsbidraget indarbejdet et faldende bloktilskud henover årene I det tekniske budget er der indarbejdet mindre indtægter svarende til et omprioriteringsbidrag på hhv. 1 %, 2 %, 3 % og 4 % af udgiftsloftet / servicerammen. Desuden er der for 2016 indarbejdet den forholdsmæssige andel af tilbageføringen på 1,9 mia. kr. på landsplan svarende til 12,5 mio. kr. Mio. kr Omprioriteringsbidrag Norddjurs Kommune 15,8 31,7 47,5 63,4 Tilbageføring i , Budgetaftale -25,1-37,6 50,2 Samlet mindre indtægt 3,3 6,6 9,9 13,2 Særligt integrationstilskud Norddjurs Kommune modtager i 2015 et særligt integrationstilskud til investeringer i kommunen og et øget generelt integrationstilskud. I aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er regeringen og KL enig om at viderefører tilskuddet i Beløbet er ikke udmeldt på kommuneniveau endnu, men det forudsættes at beløbet fra 2015 videreføres med i alt 2,964 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2016 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2014 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2016 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året ef-

14 Generelle bemærkninger budget Indtægter ter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2016 udmeldt et tilskud på 97,380 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 91,380 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 72,4 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,3 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 110 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,140 mio. kr. i Tilskud til nedsættelse af takser til godstransport til og fra øerne Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nøglen for fordeling af tilskuddet er fastsat på grundlag af godsomsætningen på de enkelte ruter, ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene, baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011 til Det samlede tilskud i 2016 udgør i alt 35,6 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 1,908 mio. kr. i 2016, det forudsættes at dette tilskud fortsætter i overslagsårene. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2016 udgør 524,9 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det

15 Generelle bemærkninger budget Indtægter skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,956 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen. Social- og Indenrigsministeriet har den 28. august meddelt Norddjurs Kommunes andel af særtilskudspuljen på 3 mio. kr. I 2015 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 6 mio. kr.

16 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2016 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2015 til 2016 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2014, drift (pct.) 2013/ / / / / /2019 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 1,41 1,41 1,64 2,26 2,10 2,10 Brændsel (art 2.3) 1,7% -0,22-4,00 3,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,3% 0,53 1,00 1,07 1,70 1,70 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,4% 1,60 1,00 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,9% 1,75 1,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,0% 0,50 0,60 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 31,4% 1,20 1,05 1,67 1,67 1,67 1,67 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,30 1,30 1,60 2,10 2,00 2,00 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer -982 Lov- og cirkulæreprogrammet 8.322

17 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 54,653 mio. kr. fordelt med 1,882 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, 52,527 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 2,100 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 2,762 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget samt -4,618 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt -0,078 mio. kr. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -0,982 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en udvidelse af bloktilskuddet på ,0 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -8,361 mio. kr. (0,66 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 8,322 mio. kr. på driftsbudgettet.

18 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2015 kan pr. 12. august opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2016 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er 8,680 mio. kr. under den tekniske serviceramme for 2016 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2016 i budget 2015: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 26,7 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2015 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne er der indregnet en forsikringspulje på 4,7 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. Det samlede beløb på 4,7 mio. kr. udgør således 0,2 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og overstiger dermed ikke bestemmelsen om at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse.

19 Generelle bemærkninger - budget Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2016 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2016 udgør 56,9 mio. kr., 64,12 mio. kr. i 2017 og 67,006 mio. kr. i de sidste to overslagsår. Der er indlagt en besparelse på anlægsrammen i 2016 på 9,7 mio. kr. i forhold til den anlægsramme, der var afsat i det vedtagne budget 2015 for Indenfor anlægsrammen er der i årene afsat en pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter med ekstern finansiering. Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg.

20 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommunekredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 1,1 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2016 i budget Dette skyldes flere forhold. Primært forventes færre indtægter fra afkast på værdipapirer, som følge af, at værdipapirbeholdningen forventes at falde pga. faldende likviditet. Modsat forventes en lavere renteudgift på de variable lån. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2015 for Afdrag på lån Afdrag på lån falder i 2016 med 0,4 mio. kr. i forhold til budget 2016 fra Det skyldes primært at afdrag på en af ældreboligerne har været budgetlagt for højt. I budgetforslag til 1. behandlingsbudgettet er afdrag hævet med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,7 mio. kr. i overslagsårene. Det skyldes forventet højere låneoptagelse som følge af lånedispensationer og optagelse af lån til køb af jord omkring den nye omfartsvej.

21 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Lånoptagelse Der er i forslag til 1. behandlingsbudgettet indregnet en lånoptagelse på 25 mio. kr. i 2016 og 15 mio. kr. i overslagsårene. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram, der til enhver tid indgår i budgetforslaget. Norddjurs Kommune har ansøgt og fået lånedispensation til følgende puljer: Der er søgt om 41,8 mio. kr. fra lånepuljen vedr. strukturelle investeringer (eks. borgernære områder), ministeriet har givet 19 mio. kr. i lånetilsagn. Der er søgt om 94,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter, ministeriet har givet afslag på lånedispensation. Der er søgt om 1,8 mio. kr. fra lånepuljen til anlægsinvesteringer med et effektiviseringspotentiale, ministeriet har givet 1 mio. kr. i tilsagn. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 45 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet, og ministeriet har givet tilsagn om lån på 5 mio. kr. til et lån med en løbetid på max. 10 år. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Social- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned.

22 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2015 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2014 er indregnet med 45 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 30,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2016, er der indlagt en forventning om at overføre 30,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2017, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2018, er der indlagt en forventning om at overføre 10,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2019, er der indlagt en forventning om at overføre 10,000 mio. kr. til Social- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 0,636 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Social- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år, sidste gang i Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 16. juni 2015 senest godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld.

23 Bilag til Teknisk budget Likviditet Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr.

24 Økonomiudvalget

25 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Økonomiudvalget 11% Velfærdsdirektørområdet 13% Udviklingsdirektørområdet 11% Arbejdsmarkedsdirektørområdet 32% Andre udvalg 87% Økonomidirektørområdet 28% Kommunaldirektørområdet 16% Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 274,4 273,7 268,2 268,8 Kommunaldirektørområdet 49,6 49,9 48,7 50,7 Økonomidirektørområdet 85,9 85,7 86,0 85,4 Velfærdsdirektørområdet 40,4 40,4 38,4 38,4 Udviklingsdirektørområdet 36,0 35,8 35,0 35,0 Arbejdsmarkedsdirektør 62,5 62,0 60,2 59,4 Udenfor serviceramme: 30,8 30,8 30,8 30,8 Arbejdsmarkedsdirektør 30,8 30,8 30,8 30,8 Udvalget i alt 305,1 304,5 299,0 299,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler

26 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren, udviklingsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren. I Norddjurs Kommune findes: Ca. 367 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordinationen på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen. Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, der sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på ledelse af medarbejdere, demokrati, omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder samt økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram

27 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation o Kommunalbestyrelsesmedlemmer o Kommissioner, råd og nævn o Valg mv. Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. o Fælles IT og telefoni o Jobcentre Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer mv. o Løn- og barselspuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer o Generelle reserver Øvrige administrationsområder - 3 -

28 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2016: Øvrige 17% Politisk organisation 3% Lønpuljer m.v. 11% Administrativ organisation 69% Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. Digitalisering I 2016 træder kommunens nye digitaliseringsstrategi for perioden i kraft. Strategien forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret Der er tale om en ambitiøs fortsættelse af den hidtidige strategi, der understøtter den fælleskommunale strategi på området. Den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi for perioden er bygget op om en fælles vision om, at den fælleskommunale indsats for digitalisering styrker en offentlig sektor, der yder en nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service. Strategien består af en række temaer og ca. 60 indsatsområder, der dækker alle velfærdsområderne såvel som det administrative område og en række tværgående indsatser. Strategien omhandler følgende emner: Borgerbetjening 3.0 (fortsat udbygning af digital borgerbetjening) Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Kommunernes rammearkitektur fælles strategiske spilleregler Smart digital beskæftigelsesindsats Borgerne skal videst muligt mestre eget liv Digital sammenhæng for børn og unge Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Effektiv styring og administration Monopolbruddet KMDs systemer Konkurrenceudsættelsen af KMD s monopolsystemer vil i 2016 være i fuld gang i regi af KOMBIT og Udbetaling Danmark. Kommunen står over for en stor opgave med at implementere de nye - 4 -

29 Budgetbemærkninger økonomiudvalget systemer og realisere gevinsterne heraf. Det er en omfattende opgave i både teknisk, organisatorisk og styringsmæssig forstand, og det vil være nødvendigt at afsætte ressourcer til arbejdet. Udbetaling Danmark I 2015 blev der overflyttet nye opgaver til Udbetaling Danmark, som i henhold til økonomiaftalen for 2015 skal føre til yderligere gevinster i de kommende år for kommunerne. Når implementeringslånene på de oprindelige og nye opgaver er betalt ud ved udgangen af 2017 vil kommunerne mærke gevinsterne i form af et lavere administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidraget vil blive yderligere nedsat som følge af de forudsatte gevinster ved obligatorisk digital selvbetjening og eindkomst. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 274,4 273,7 268,2 268,8 Politisk organisation 10,2 10,5 9,3 11,3 Administrativ organisation 210,9 210,4 206,1 205,0 Lønpuljer m.v. 32,8 32,4 32,4 32,1 Øvrige 20,4 20,4 20,4 20,4 Udenfor serviceramme: 30,8 30,8 30,8 30,8 Øvrige 30,8 30,8 30,8 30,8 Området i alt 305,1 304,5 299,0 299,6 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende blandt andet faste ejendomme, sundhedsområdet, boligsikring samt boligydelse til pensionister. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2016 en samlet lønudgift på ca. 177,5 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af et forventet fald i befolkningstallet på 0,2 % skal administrationsudgifterne således reduceres med 0,4 mio. kr. i I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde

30 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2016 udgør 49,6 mio. kr., hvoraf de 25,0 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet og HR Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter, fx abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og centrale puljer, herunder midler til organisations- og kompetenceudvikling. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommune-, folketings- og EU-valg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse

31 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomidirektørområdet Budgettet for 2016 udgør 85,9 mio. kr., hvoraf de 27,4 mio. kr. er lønudgifter. IT-afdelingen IT-afdelingen løser en lang række opgaver på IT-området, herunder drift af netværk, opdatering og backup af servere, IT-support til kommunens ansatte, indgåelse af IT-kontrakter og information om kommunens sikkerhedspolitik mv. Budgettet for IT-afdelingen omfatter desuden udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og service på den centrale serverdrift. Herudover er der budget til drift af fællesprogrammer samt hovedparten af de KMD-programmer, kommunen anvender i aftaleenhederne (årligt ca. 16 mio. kr.). Endelig indgår der i budgettet udgifter til licenser, herunder Microsoft kontorpakken, serviceudgifter, telefonomstillingsanlæg, kommunikationslinjer mellem rådhus og administrationsbygninger samt politiker-opkoblinger. Løn og bogholderi Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter samt jubilæumsgratialer. Beløbene udmøntet løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og udbetalingen af pensioner, mens der modtages refusion fra genforsikringen for pensionerede tjenestemænd. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2016 Genforsikringspræmie 28 5,1 Tjenestemandspension ,2 Refusion fra genforsikring ,4 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion) 12 1,7 I alt ,6-7 -

32 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomi og indkøb Økonomi og indkøb varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 83 % af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret betaling for finansiel rådgivning, IT-licenser, udgifter til revision af kommunens regnskaber samt advokatbistand i forbindelse med kommunale udbud. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med blandt andet finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøbsfunktionen står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøbsfunktionen er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har siden august 2014 været medlem af det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb, hvilket medfører konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om hvilke indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Velfærdsdirektørområdet Budget for 2016 udgør ca. 40,4 mio. kr., hvoraf 37,9 mio. kr. går til lønninger. Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter

33 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Velfærdssekretariatet Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for socialt udsatte og dialogforrum for integrationsområdet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med fx ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Velfærdssekretariatet understøtter også det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune ved blandt andet at give råd og vejledning til frivillige foreninger og afholdelse af workshops og lignende aktiviteter. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S. Myndighedsafdelingen Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedrørende udsatte børn, unge og voksne samt handicap- og psykiatriområdet. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Endvidere er der i en kortere årrække afsat budget til integrationsindsatsen for flygtninge i kommunen. Foto: Colourbox Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er dele af administrationen af sundheds- og omsorgsområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Socialområdet Socialområdet under økonomiudvalget består hovedsageligt af løn til ledelsen på området. Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Udviklingsdirektørområdet Budgettet for 2016 udgør netto 36,0 mio. kr. Bruttobudgettet er på 39,1 mio. kr., hvoraf 38,8 mio. kr. går til lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter

34 Budgetbemærkninger økonomiudvalget For at skærpe kommunens erhvervsprofil er der i 2015 blevet gennemført en organisationsændring på udviklingsdirektørens område. Byg- og miljøchefen er blevet erstattet af en erhvervs- og miljøchef, der står i spidsen for den nyoprettede erhvervs- og miljøafdeling. Det skal være let og entydigt for virksomhederne at komme i kontakt med kommunen. De medarbejdere, der arbejder med virksomhederne, skal have bedre kendskab til hinanden og sammen kunne udvikle en styrket service overfor virksomhederne. For det andet skal der ske en styrket indsats i forhold til at forløse kommunens potentiale inden for friluftsliv og turisme. Alle medarbejdere, der arbejder med natur og friluftsliv, er derfor blevet samlet i samme afdeling. I forbindelse med denne omorganisering har kultur- og udviklingsafdelingen ændret navn til afdelingen for planlægning, kultur og natur. Sekretariatet Budgetområdet omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat, tilsyn med almene boliger, salg af grunde, redningsberedskab, kollektiv trafik, herunder letbaneprojekterne, mobilitetsstrategi, færger og taxiadministration, samt GIS og Kort. GIS (Geografisk Informationssystem) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Endvidere budgetteres med indtægter vedrørende det fælleskommunale redningsberedskab, Djurslands Feriefond og skorstensfejning. Afdeling for planlægning, kultur og natur Afdeling for planlægning, kultur og natur varetager opgaver, som omfatter fysisk planlægning, by-, og landdistriktsudvikling, turisme, natur og vandløb samt kultur- og fritidsområdet. Opgaverne inden for fysisk planlægning omhandler arbejdet med planstrategi/udviklingsstrategi, kommune- og lokalplanlægning samt overordnet infrastruktur. I 2016 påbegyndes revision af Kommuneplan Herudover udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner efter behov. I forhold til by- og landdistriktsudvikling arbejder afdelingen med områdefornyelsesprogrammer i Grenaa og Auning og udvikling af de mindre byer. Opgaverne løses i videst muligt omfang med inddragelse af lokalbefolkningen. Foto: Colourbox Naturområdet beskæftiger sig blandt andet med klimatilpasning, vandløbsvedligehold, vandplaner, natura2000- planer, skovdrift, naturpleje, rekreative indretninger i skove og natur, samt administration vedrørende offentlighedens adgang til naturen, beskyttet natur, fredninger mv. Turisme er en tværgående indsats i afdelingens arbejde og på tværs af forvaltningen. Specielt arbejdet med rammebetingelser for turismeudviklingen med tilgængelighed til naturen og fokus på kysten er i fokus. Naturpark Randers Fjord, oplevelsespladser langs kysten og udvikling af

35 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Fjellerup, Bønnerup og Grenaa Sydhavn er omdrejningspunkter for turismearbejdet i 2016 og omfatter kompetencer på tværs af forvaltningen. Kultur- og fritid omfatter folkeoplysningsområdet med samarbejde med idrætsforeninger, aftenskoler, spejdere og kulturelle forening. Herudover er Norddjurs Bibliotek, Kulturskole Norddjurs og Grenaa Egnsarkiv/det kommunale arkiv aftaleholdere. Afdelingens budget består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan, udgifter til GIS og opgaver inden for overordnet planlægning. Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøområdet består af erhvervsfremme (herunder Startvækst-Norddjurs, der skifter navn til Norddjurs Kommune Erhverv), drikkevand, landbrug, miljøområdet, og byggesagsområdet. Miljøområdet beskæftiger sig blandt andet med myndighedsopgaver vedrørende affald, private vandforsyninger, hygiejne i havbadevand og svømmebade, jordforurening, støj, tilsyn med og godkendelse af virksomheder, landbrugsejendomme og vandværker samt energiplanlægning. Byggesagsområdet beskæftiger sig blandt andet med byggesagsbehandling, landzonesagsbehandling, sundhedsskadelige bygninger, udstykningssager, adresseregister og BBR. Foto: Colourbox Vej og ejendom Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endelig varetager ejendomsområdet administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Arbejdsmarkedsdirektørområdet Budgettet for 2016 udgør 87,3 mio. kr., hvoraf de 42,5 mio. kr. er udgifter til løn. 30,3 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser

36 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Arbejdsmarkedsområdet omfatter tidlig indsats og opfølgning, ressource- og udvikling, job- og virksomhedsservice ungeindsats og UU Djursland samt Borgerservice og udbetaling. Området varetager dels den aktive beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe kommunens borgere med at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, dels udbetaling af forsørgelsesydelser som kontanthjælp, sygedagpenge mv. Borgerservice servicerer kommunens borgere med ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv. Der budgetteres endvidere med administrationsudgifter til Udbetaling Danmark, der har overtaget en række opgaver fra kommunerne i de senere år. Derudover budgetteres med gebyrindtægter og forskellige tillæg, som borgerne kan søge om, fx boligstøtte og boligydelse (uden for servicerammen). Hovedparten af områdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Der er omregnet ca. 117 fuldtidsstillinger på området. Ny struktur på arbejdsmarkedsområdet På baggrund af blandt andet en række nye reformer har der været behov for et stærkere fokus på arbejdsmarkedsområdet. Efter en omfattende proces med inddragelse af medarbejdere og ledere på arbejdsmarkedsområdet vedtog kommunalbestyrelsen i februar 2015 en ny struktur på området. Formålet med den nye struktur, herunder ansættelse af en arbejdsmarkedsdirektør, var at styrke gennemførelsen af ny arbejdsmarkedspolitik og en handlingsplan med fokus på: Hurtigere sagsbehandling Bedre kommunikation med borgerne Styrkelse af dialogen med omverdenen Godt arbejdsmiljø Fastlæggelse af en klar og tydelig ledelsesstruktur Arbejdet har udmøntet sig i den viste organisationsstruktur med følgende fordeling af ansvarsområder. Sekretariat Arbejdsmarkedssekretariatet er en tværgående funktion, der blandt andet omfatter betjening af arbejdsmarkedsudvalget og Norddjurs Beskæftigelsesråd samt understøtter chefgruppen på arbejdsmarkedsområdet i udarbejdelse af større udviklings- og analyseopgaver samt implementering af tiltag, der involverer flere afdelinger. Afdelingen varetager desuden andre tværgående opgaver vedrørende administration, lovgivning, klagebesvarelse og ledelsesinformation ligesom der er opgaver af mere økonomisk karakter som projektregnskaber, mellemkommunale betalinger og betaling af fakturer