Bilag til teknisk budget Budgetperioden

Transkript

1 Den 4. august 2010 Bilag til teknisk budget Budgetperioden

2 Indholdsfortegnelse. Indtægter...2 Kvalitetsfondsmidler...8 Sanktioner som gælder for Driftsudgifterne...11 Tekniske korrektioner driftsområdet...13 Serviceramme...14 Anlæg...15 Forsyningsvirksomhederne...17 Finansielle konti...17 Renter...17 Finansforskydninger...17 Lånoptagelse...17 Likviditet...18 Økonomisk politik

3 Indtægter Der er i budgetforslaget for 2011 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 14. oktober 2010 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for væksten i udskrivningsgrundlaget for budgetoverslagsårene er baseret på KL s anbefalinger primo juli Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret i alle budgetårene i forhold til de skøn, som blev udmeldt i september 2009, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget Væksten er opjusteret mest i 2010/2011, hvilket primært kan tilskrives Genopretningsaftalen, som øger det kommunale udskrivningsgrundlag med 7 mia. kr., men derudover er det private og det offentlige lønskøn nedjusteret med henholdsvis 0,4 pct. og 0,8 pct., hvilket reducerer det kommunale udskrivningsgrundlag. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2009/ / / / /2014 September ,0 2,2 2,0 2,1 Juli ,5 4,4 2,7 2,8 2,7 Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med en årlig reduktion på 0,25 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet, som konsekvens af udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Som for budgetåret 2011 er også de udarbejdede skøn for budgetoverslagsårene skøn for statsgarantien. Indtægterne i 2011 kan opdeles på følgende måde ved uændrede skatteprocenter: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Efterregulering vedr

4 Skatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning -250 Anden skat i alt Skatter i alt Generelle tilskud kr. Nettoudligning, hele landet Tilskud til højt strukturelt underskud Efterregulering vedr Statstilskud ordinært Udligning vedr. udlændinge i alt Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til kommuner med mindre øer Selskabsskat udligning Grundbidrag Udviklingsbidrag Generelle tilskud Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner? Statstilskud betinget Tilskud fra kvalitetsfonden Lov- og cirkulæreprogram Generelle tilskud i alt Endelig afregning i 2011 af skat og udligning for indkomståret Da kommunerne lagde budgettet for 2008 var det bl.a. på baggrund af konjunkturvurderingen fra Finansministeriets, Økonomiske Redegørelse august På daværende tidspunkt befandt dansk økonomi sig i en højkonjunktur, hvilket bl.a. havde en afsmittende effekt på forventninger til kom- 3

5 munernes skatteindtægter. Finansministeriet skøn for udskrivningsgrundlaget lå således betydeligt over skønnet for statsgarantien for 2008, hvilket medførte at størstedelen af kommunerne valgte selvbudgettering. I efteråret 2008 så man de første tegn på, at dansk økonomi ikke længere befandt sig op toppen af en højkonjunktur, men på vej ind i en lavkonjunktur, som påvirker de kommunale skatteindtægter for indkomståret 2008 i nedadgående retning. Derudover steg fradraget i kapitalindkomst også betydeligt i 2008 som følge af store forbrugslån og boliglån, hvilket reducerede det kommunale udskrivningsgrundlag. Den endelige afregning for 2008 for selvbudgetteringskommuner er opgjort til 2,6 mia. kr. i Størstedelen af kommunerne har valgt selvbudgettering i 2008, hvilket bevirker, at de til en vis grad vil blive kompenseret for deres evt. tab ved valget af selvbudgettering over balancetilskuddet. Norddjurs Kommune modtager en sammenlagt negativ efterregulering på 7,898 mio. kr. (skat på - 22,678 mio. kr. og tilskud og udligning på +14,760 mio. kr.) i 2011 vedr. 2008, hvor kommunalbestyrelsen valgte at selvbudgettere indtægter fra skatter og generelle tilskud. Skøn for efterreguleringen var indarbejdet i budgetoverslagsår 2011 ved budgetlægningen for Når alle forhold ses samlet både de faktiske skatteindtægter og den negative efterregulering har Norddjurs Kommune som følge af valget af selvbudgettering i 2008 haft en gevinst på 0,680 mio. kr. Tilskud fra kvalitetsfonden Det skal bemærkes, at kvalitetsfondstilskuddet på knap 13,644 mio. kr. er modsvaret af tilsvarende udgifter på anlæg, idet kravet om kommunal medfinansiering krone til krone betyder, at kommunen skal afsætte tilsvarende beløb. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tidsfristen for ansøgning af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i budgetåret er ligesom de seneste år fremrykket, og er i indeværende år den 3. august. 4

6 Årsagen hertil er et ønske fra kommunerne om større budgetsikkerhed på et tidligere tidspunkt i budgetfasen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest den 27. august. Ansøgning fra Norddjurs Kommune er fremsendt den 3. august 2010 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er ikke i budgetbalancen indregnet et eventuelt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Norddjurs Kommune modtog 14,0 mio. kr. i 2007, 10,0 mio. kr. i 2008, 8,0 mio. kr. i 2009 og 12,0 mio. kr. i 2010 i tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Der er endvidere fremsendt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lånedispensation på indtil 28,75 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne. Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL, at et mindre antal kommuner i 2011 kan foretage en justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet ramme på 300 mio. kr. Regeringen og KL er enige om, at muligheden for skatteforhøjelser skal målrettes et mindre antal kommuner, der i en særlig vanskelig situation vurderes at have behov for en skatteforhøjelse. På den baggrund er det aftalt, at kommunerne med frist den 7. september 2010 kan ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilsagn om, at en skatteforhøjelse for 2011 af en bestemt størrelse ikke vil indgå i beregningen af en eventuel nedsættelse af statstilskuddet til den enkelte kommune. Ministeriet vil herefter give meddelelse om evt. tilsagn den 23. september Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt vægt på, om kommunen er i en særlig vanskelig situation. Grundlaget for vurderingen og dermed fordelingen af rammen vil være følgende kriterier: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. 5

7 Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordring ift. Skatteindtægter, herunder lavt beskatningsniveau set i forhold til sammenlignelige kommuner og fravær af skatteforhøjelser i de senere år. Lavt investeringsniveau over flere år, dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område over en årrække. Kommuner, der vedtager en skattestigning i overensstemmelse med en tildelt andel af rammen til skatteforhøjelser, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning i bloktilskuddet for 2011 ved et samlet brud på skatteaftalen, jf. efterfølgende afsnit om sanktioner som gælder for Kommuner, der vedtager en skattestigning, der overstiger en eventuelt tildelt andel af rammen eller et eventuelt frit lejde, vil være omfattet af en eventuel individuel modregning. Kommuner, der på forhånd har fået tildelt en andel af rammen for skattejusteringer, og vedtager en skatteprocent i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning ved et samlet brud på aftalen. Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 24,60 % ekskl. modregning (se regler for modregning / sanktion i afsnittet om sanktioner): ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % En forhøjelse af grundskyldspromillen fra de nuværende 33,23 promille til de maksimale 34,00 promille medfører et merprovenu på 2,504 mio. kr. ekskl. modregning. 6

8 Kommunerne får i budget 2011 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Grundværdierne stiger med 7,0 pct. for 2011, og forventes at stige med 6,2 pct. i 2012, 6,3 pct. i 2013 og 6,2 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 9,7 pct. En kommune vil dog højest kunne modtage et grundskyldsprovenu på 7,2 promille af produktionsjord. Når kommunen har fastsat en grundskyldspromille, som er større end 22, betales der således kun 7,2 promille i grundskyld på produktionsjord (22,0-14,8=7,2). Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen, men ikke for ændringer i promillen ved en skatteforhøjelse. Endvidere er dækningsafgiften af statslige og andre offentlige grunde på 15 promille. Dækningsafgiften kan maksimalt ansættes til 15 promille. Forskelsværdien vedr. statens og regionens ejendomme udgør 8,75 promille. Forskelsværdien kan maksimalt ansættes til 8,75 promille. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2011 i budget 2010: I forhold til budgetåret 2011 i det vedtagne budget for 2010 er indtægterne faldet med 50,131 mio. kr. Mindreindtægterne vedrører væsentligst, at KL i september 2009 skønnede et samlet bloktilskud 7

9 for kommunerne i 2011 på 75,6 mia. kr., mens der nu er aftalt et bloktilskud på 71,4 mio. kr., hvilket betyder et fald i bloktilskuddet på 4,2 mia. kr. Et fald i bloktilskuddet i denne størrelsesorden betyder for Norddjurs Kommune et fald i omegnen af 30 mio. kr. Herudover indgår der i budgetoverslagsår 2011 i budget 2010 et skøn for tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner på 12 mio. kr. Der ikke indarbejdet et tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i det tekniske budgetoplæg for Endelig udarbejdes skønnet for udskrivningsgrundlaget for 2011 ved dels at skønne væksten fra 2008 til 2011, og ved dels at skønne over udgangspunktet i Dette betyder, at udgangspunktet i 2008 er vigtigt. Ved budgetlægningen for 2010 skønnede KL, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2008 var reduceret til 1,5 % på grund af den økonomiske krise. Den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2008 i juni 2010 viser, at udskrivningsgrundlaget i Norddjurs Kommune er uændret (altså uden vækst) fra 2007 til Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at udmønte 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden , hvoraf 1 mia. kr. blev udmøntet i Det var forudsat, at der årligt blev udmøntet 2 mia. kr. i årene I 2010 er der dog ekstraordinært udmøntet 4 mia. kr. Kvalitetsfondsmidlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen (befolkningstallet), og indgår som en andel af bloktilskuddet til kommunerne. For Norddjurs Kommune betyder dette, at der ydes et tilskud i 2011 på 13,644 mio. kr. til investeringer til de borgernære serviceområder, som er afgrænset til skole-, daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge, samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger). I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er Kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: 8

10 Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Servicearealer (gruppering 003)* * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke investeringer. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. 9

11 I aftalen om kommunernes økonomi i 2011 er der åbnet op for at søge en evt. lånedispensation for 2010 overført til 2011, såfremt arbejdet ikke kan færdiggøres i Efterfølgende er igangsættelse af projekter tolket af ministeriet som projekter, der er fysisk igangsat eller hvor det kan dokumenteres, at der er indgået bindende kontrakt om projektet senest den 1. oktober Ved bindende kontrakt om det samlede projekt vil aftaler om forprojektering og lign. ikke være tilstrækkeligt. Ansøgningen skal være indsendt til Indenrigs- og sundhedsministeriet senest den 12. januar I aftalen om kommunernes økonomi i 2011 indgår en lånepulje til investeringer inden for Kvalitetsfonden på 800 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Som nævnt tidligere i dette notat har Norddjurs Kommune ansøgt om mulighed for lånoptagelse via denne pulje. Sanktioner som gælder for I forbindelse med Genopretningsaftalen for dansk økonomi har folketinget den 25. juni 2010 vedtaget ændringer til Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, som blev vedtaget i juni Skattesanktionsloven bevirker, at skatteudskrivningen for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme skal holdes uændret for hele landet under ét. Hvis ikke skatteudskrivningen holdes i ro, udløses en sanktion. Sanktionen indebærer, at kommunerne straffes både individuelt og kollektivt. Den netop vedtagne ændring betyder for det første at perioden med individuelle modregninger i bloktilskuddet forlænges som følge af kommunale skatteforhøjelser fra 2 til 4 år. Hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 procent af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 procent og i det fjerde år 25 procent. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. For det andet indebærer lovforslaget en styrkelse af kommunernes incitamenter til at nedsætte skatten ved at opdatere den gældende "frit lejde" ordning, som betyder, at hvis en kommune sætter skat- 10

12 ten ned, vil den efterfølgende kunne forhøje skatten tilsvarende igen uden at risikere individuel modregning i bloktilskuddet. Ordningen opdateres, således at alle skattenedsættelser i forhold til det aktuelle niveau i 2010 indgår i opgørelsen. Samtidig bevares tidligere optjent "frit lejde" efter de hidtidige regler. Det vil for de sammenlagte kommuner sige "frit lejde" som følge af skattenedsættelse i perioden og for de ikke-sammenlagte kommuner for perioderne og Der er dog i økonomiaftalen for 2011 aftalt en pulje til skattestigninger for økonomisk trængte kommuner på 300 mio. kr. i 2011, der modsvares af en tilsvarende nedsættelse af statsskatten i Regeringens skattestop omfatter kommunerne, og det er derfor forudsat i aftalen, at der udover de afsatte 300 mio. kr. ikke sker stigninger i de gennemsnitlige kommunale skatter under ét. Skattesanktionen træder i kraft såfremt, at kommunerne under ét ikke kan holde sig indenfor denne aftalte ramme på 300 mio. kr. 2. Lov om betinget balancetilskud (L 710 af 25. juni 2010) Finansministeren gives hjemmel til at beslutte, at en del af balancetilskuddet på op til 3 mia. kr. gøres betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det aftalte udgiftsniveau. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi, herunder servicerammen. I aftalen om kommunernes økonomi for 2011, er det endvidere aftalt, at balancetilskuddet også er betinget af at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. Indenrigs- og sundhedsministeriet foretager en foreløbig opgørelse på grundlag af Danmarks statistiks opgørelse af de kommunale regnskaber. Nedsættelsen afregnes i oktober, november og december måned i tilskudsåret. Norddjurs Kommunes andel af det betingede balancetilskud i 2011 udgør 20,472 mio. kr. Det betingede balancetilskud er indregnet i budgetbalancen. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet 11

13 Det fremgår af budgetproceduren for budgetåret 2011 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede pris- og lønstigning fra 2010 til 2011 som KL s udmelding angiver. Budgetproceduren for 2011 er ændret i forhold til tidligere år, idet varekøb og tjenesteydelser ikke længere kun bliver fremskrevet med halvdelen af KL s anbefalede stigningsprocenter. Dog vil der i en overgangsperiode i de to år før budgetåret, som indgår i pris- og lønreguleringen kun blive justeret med halvfremskrivning jf. næste afsnit, I budgetlægningsprocessen indarbejdes løbende seneste pris- og lønskøn fra KL. For at sikre at grundlaget for pris- og lønfremskrivningen er korrekt, bliver der foretaget en justering af pris- og lønregistret 1 år bagud for budgetåret, således at budgettet bliver pris- og lønfremskrevet på baggrund af den endeligt opgjorte pris- og lønstigning. Der vil dog i budgetperioden 2010 og 2011 kun blive foretaget justeringer med halv effekt af udmeldingen fra KL. Som følge af at der i budget 2010 alene blev prisfremskrevet med halvdelen af KL s udmelding. KL har fra og med budget 2010 ændret beregningsprincipper for udfærdigelsen af pris- og lønfremskrivningen, således at det udelukkende er serviceudgifter, hvilket vil sige drift, der indgår i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at der er forskellige pris- og lønudviklinger for henholdsvis service- og anlægsudgifterne, da udgiftssammensætningen er forskellig i disse overordnede udgiftskategorier. På den baggrund, vil man fremover i økonomiaftalesammenhæng differentiere mellem service og anlæg i pris- og lønfremskrivningerne. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2008 (pct.) (drift) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,5 % 5,41 3,35 0,34 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,6 % -4,49 11,37 3,19 1,43 1,43 1,43 Øvrige varer og anskaffelser (art 5,9 % -0,69 0,39 0,95 1,43 1,43 1,43 12

14 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) Entreprenør- og håndværkerydelser 2,4 % -0,41 0,99 1,99 1,99 1,99 1,99 (art 4.5) Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 19,9 % 2,27 1,98 1,98 1,98 1,98 1,98 4.9) Tilskud til kollektiv trafik 0,7 % 4,65 2,31 2,31 2,31 2,31 2,31 (konto grp. 001) art 5,9 Priser i alt 30,5 % 1,44 2,35 1,85 1,85 1,85 1,85 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0 % 4,0 3,0 0,8 2,00 2,00 2,00 *PL-skøn for service- og anlægsudgifter Tekniske korrektioner driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 4. august 2010 behandlet forslag til tekniske korrektioner. De tekniske korrektioner er efterfølgende opdelt i 1. Ny lovgivning 2. Øvrige korrektioner Ad 1: Teknisk korrektion som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (Lov- og cirkulæreprogrammet). Ad 2: Øvrige korrektioner omfatter fejlretning samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Jf. den vedtagne budgetprocedure er kommunalbestyrelsesbeslutninger, som har økonomiske konsekvenser i indarbejdet forlods. Der vedlægges en oversigt over de indarbejdede kommunalbestyrelsesbeslutninger, som udgør et samlet beløb på 2,741 mio. kr. Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mer- eller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt 14,629 mio. kr. Jf. den 13

15 vedtagne budgetprocedure forelægges mængdemæssige ændringer for fagudvalgene, som indstiller forslag til mængdeudvikling til økonomiudvalget. Samtlige behandlede tekniske korrektioner samt mængdemæssige ændringer er indarbejdet i vedlagte budgetbalance. Den beløbsmæssige værdi af de tekniske korrektioner fordelt på kategorier og de enkelte udvalg fremgår af budgetbalancen. Tekniske korrektioner fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Lov- og cirkulæreprogrammet Øvrige korrektioner Kompensationen for det samlede Lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét udgør 755,3 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt 5,14 mio. kr. (0,68 %). I budgetbalancen er der indarbejdet en samlet udgiftspost på 5,14 mio. kr. som modsvares af den kommunale kompensation via bloktilskuddet, som omtalt overfor. Beløbet vil løbende blive justeret i takt med at konkrete korrektioner bliver beregnet. De af direktionen godkendte forslag til tekniske korrektioner vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2011 kan pr. d.d. opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter ekskl. forsyningsvirksomhed Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Serviceudgifter i alt i h.t. budgetoplæg Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2011 udmeldt og beregnet af KL

16 Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er mio. kr. højere end den tekniske serviceramme for 2011 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2011 i budget 2010: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdeudviklingsforslag vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 59,0 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2010 til Dette er en historisk lav stigning, som primært skyldes, at der ikke er forventninger om lønstigninger i Der er dog den usikkerhed forbundet hermed, at 2011 indeholder overenskomstfornyelse på det offentlige arbejdsmarked. Herudover er der i budgetoplægget foretaget fremskrivning af budgettet med KL s vejledende fremskrivningsprocenter mod halv prisfremskrivning de tidligere år. Den hele fremskrivning medfører merudgifter på ca. 4,3 mio. kr. Endelig er der indregnet kommunalbestyrelsesbeslutninger som har økonomisk betydning for med 2,741 mio. kr. Anlæg I budgetoplægget for 2011 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: Øvrige anlæg Kvalitetsfond jordforsyning 15

17 Øvrige anlæg og kvalitetsfond er underopdelt i disponeret og ikke disponeret. Kriteriet for at henhøre under kategorien disponeret er, at der skal foreligge en kommunalbestyrelsesbeslutning eller anden kontraktlignende binding. Herudover er der en række udsatte projekter fra 2010, som samlet udgør 25,673 mio. kr. Størrelsen af den samlede anlægsramme er udarbejdet på grundlag af budgetår 2011 fra det vedtaget budget 2010, og udgør 57,299 mio. kr. Budgetoverslagsårene er ligeledes fra det vedtagne budget for 2010, og fremskrevet med den forventede pris- og lønstigning fra 2010 til 2011, som KL s udmelding angiver. Øvrige anlæg De anlæg som ikke kan henføres til Kvalitetsfonden indgår under øvrige anlæg. Det disponerede beløb på 1,100 mio. kr. vedrører projekter som kommunalbestyrelsen har vedtaget eller givet bevilling til. Der henvises til vedlagt oversigt over anlægsforslag. Det ikke disponerede beløb på 28,911 mio. kr. svarer til forskellen mellem den totale anlægsramme for budgetåret og de disponerede beløb, samt det beløb der er afsat til Kvalitetsfonden. Kommunalbestyrelsen kan således træffe beslutning om, hvordan det ikke disponerede beløb skal anvendes. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om beløbets størrelse. Kvalitetsfond I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,644 mio. kr., som skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Dette betyder, at der på anlægsbudgettet skal afsættes 27,288 mio. kr. til dette formål. Økonomiafdelingen har opgjort, at der blandt de fremsendte anlægsønsker er forslag for 42,400 mio. kr., der kan indgå som et kvalitetsfondsprojekt. Beløbene der afsættes i udgør ca. 27 mio. kr. årligt inkl. den kommunale medfinansiering. I hver af overslagsårene er det forudsat, at kommunerne får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden (fra den uudmøntede del af kvalitetsfonden). Jordforsyning Budgettet til jordforsyning er budgetteret i balance mellem udstykningsomkostninger og grundsalg. 16

18 Ældrebolighandleplanen etape 1 og 2 indgår ikke som en del af anlægssummen. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2011 i budget 2010: Som det fremgår ovenfor er størrelsen af den samlede anlægsramme udarbejdet på grundlag af budgetår 2011 fra det vedtaget budget Der er således ikke ændret i anlægsrammen. Forsyningsvirksomhederne Grenaa forbrænding og Grenaa byantenne blev endelig afviklet i Der er derfor ikke afsat budget vedr. forsyningsvirksomheder i Finansielle konti Vedrørende renter og afdrag er der indarbejdet forventninger til de nuværende lån, samt ydelser på lån optaget i budgetforslaget. Af omprioriteringskataloget vil der fremgå yderligere låneomlægninger. Renter Der indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld samt renteindtægter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten Øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter i alt 2,0 mio. kr. Lånoptagelse 17

19 Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på i alt 7,5 mio. kr. i 2011 og overslagsårene. Dette beløb svare til den gennemsnitlige låneoptagelse for perioden Der er tale om en reduktion i forhold til tidligere år, bl.a. med baggrund i opstramningen i lånebekendtgørelsen. Som tidligere omtalt har Norddjurs Kommune ansøgt om lånedispensation på indtil 28,750 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2011 i budget 2010: Renter Den samlede renteudgift er steget med 1,580 mio. kr. pga. faldende afkast på værdipapirerne Afdrag Afdragsbyrden er faldende som en konsekvens af den fremtidige lavere låneoptagelse. Finansforskydninger Der er indregnet udgifter på 2,0 mio. kr. (netto) vedr. lån til betaling af ejendomskatter, hvilket er et fald i forhold til niveauet i Dette skyldes at det forventes en mindre låneoptagelsen pga. regeringens genopretningsplan, hvor lån fremover forrentes på baggrund af markedsrenten. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2011 i budget 2010: Der er sket en samlet forøgelse af de finansielle konti med 10,291 mio. kr. Dette skyldtes hovedsageligt at den forventede låneoptagelse er nedsat med 9,5 mio. kr. på baggrund af de sidste års erfaringer med faktisk låntagning som i perioden i gennemsnit har været 7,5 mio. kr. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. I denne opgørelse er der indregnet en række forudsætninger: I forbindelse med budgetoverførslen fra 2009 til 2010 blev der overført anlæg for 19,721 mio. kr. som forventes anvendt i 2010, samtidig med at der er udsat anlægsprojekter for 25,073 mio. kr. fra budget 2010 til budget

20 Budgetopfølgningen pr. 30. april udviser en samlet ubalance på drift på 40,163 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for 2010, som er opgjort til 18,072 mio. kr. Beløbet er indeholdt i gennemsnitskassebeholdningen for 2010 i månederne oktober, november og december kommunalbestyrelsen har truffet en række beslutninger som netto påvirker kassebeholdningen med -6,858 mio. kr. Der er indregnet deponering pr. 1. januar 2011 på 3,2 mio. kr. vedr. lån optaget til DSI Grenaa Idrætscenter, samt 2,0 mio kr. vedr. garanti for lån til Norddjurs antenneforening. I forudsætningerne til beregningen af gennemsnitkassebeholdningen er det forventet, at der ikke bliver anvendt midler fra områder med overførselsadgang. Dette vil sige, at et beløb i størrelsesorden 51,3 mio. kr. vil blive overført til Økonomisk politik Sammenlægningsudvalget vedtog den 13. september 2006 den økonomiske politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning (eksklusiv forsyningsområdet) skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 19