Budgetbemærkninger. Budget

Transkript

1 Budgetbemærkninger Budget

2 Budgetbemærkninger - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE BEMÆRKNINGER... 3 INDTÆGTER... 3 DRIFTSUDGIFTERNE... 8 SERVICERAMME... 9 ANLÆG... 9 FINANSIELLE KONTI LIKVIDITET ØKONOMISK POLITIK ØKONOMIUDVALGET ARBEJDSMARKEDSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET ERHVERVSUDVALGET KULTUR- OG UDVIKLINGSUDVALGET MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET VOKSEN- OG PLEJEUDVALGET

3 Budgetbemærkninger - Generelle Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 34,3,7 mio. kr. i budgetåret 2015, og overskud på 45,4 mio. kr. i 2016, overskud på 54,6 mio. kr. i 2017 og overskud på 64,2 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. Indtægter Skatteindtægter I budgetaftalen indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Økonomiudvalget har den 12. august 2014 besluttet, at der ikke opkræves dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme) i

4 Budgetbemærkninger - Generelle Der er for 2015 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Der er til budgetvedtagelsen den 8. oktober 2014 udarbejdet kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er sket i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det mest fordelagtige er at vælge statsgarantien, da dette giver et merprovenu på 0,6 mio. kr. i Forvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter (mio. kr.) Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Kommunalbestyrelsen har den 19. august 2014 besluttet: at der ikke søges om en andel af skattepuljen til forhøjelse af skatteprocenten, og at der ikke meldes en forventet skattenedsættelse til Økonomi- og indenrigsministeriet. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i budgettet for Der er derimod indarbejdet en skatteforhøjelse på 0,5 pct. i 2016, 2017 og 2018 svarende til en indtægt på 25 mio. kr. i 2016 og 26 mio. kr. i 2017 og En eventuel skatteforhøjelse skal der dog først tages stilling til ved budget 2016 og vil alternativt kunne undgås ved enten at reducere driften eller anlæg eller en kombination af disse i Partierne bag budgetaftalen har derfor ikke taget stilling til en skatteforhøjelse i forbindelse med indgåelse af aftalen, men tager til efterretning, at der er indarbejdet et beløb, der skal findes i forbindelse med budget Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i budgettet. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Folketinget vedtog den 20. december 2013 en ændring af vurderingsloven (L 80), der indebærer, at der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes i drift fra 2015-vurderingen. 4

5 Budgetbemærkninger - Generelle Loven indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. For ejerboliger videreføres 2011-vurderingen som vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 pct. i forhold til vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Fradrag, der udløber i perioden, udgår af den afgiftspligtige grundværdi som vanligt. For andre ejendomme end ejerboliger, herunder erhvervsejendomme, vurderer SKAT ejendommene i lige år. Her viderefører regeringen 2012-vurderingen uændret til 2014, dvs. uden nedslag. Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Det blev i første omgang vedtaget at kommunerne under ét skulle kompenseres for provenutabet ved et højere balancetilskud. Provenutabet ville således være størst i kommuner med de relativt største indtægter fra selskabsskatten. Med regeringens Vækstplan 2014, som er indgået med Venstre, er parterne blevet enige om at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune af nedsættelsen af selskabsskatten ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten. Det sker for at fastholde kommunernes økonomiske motivation til at fastholde og tiltrække virksomheder. Set i forhold til vedtagelsen i vækstplanen fra 2013 er tabet i Norddjurs Kommune på 1,5 mio. kr. ved denne ændring, når den er fuldt indfaset. Beløbet er dog opgjort før udligningen af selskabsskat med 50 pct. Udligningen medvirker således til at mindske effekten for den enkelte kommune. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. 5

6 Budgetbemærkninger - Generelle Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud (mio. kr.) Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten -26 Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,0 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Der er ikke på samme måde knyttet betingelser til overholdelse af anlægsbudgettet for Det forudsættes dog, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. i hvert af overslagsårene gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til de aftalte rammer for anlæg. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at der i 2015 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,0 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. 6

7 Budgetbemærkninger - Generelle Tilskuddet er fordelt på følgende måde: 2 mia. kr. er fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 0,5 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 0,5 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgarantien) under kr. pr. indbygger. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære på 3,0 mia. kr. udgør 25,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2015 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2013 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2015 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2015 udmeldt et tilskud på 96,432 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 90,432 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet er fordelt til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 71,2 mio. kr. er fordelt forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,1 mio. kr. er fordelt forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. er fordelt som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet er fordelt 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 108 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,056 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2015 udgør 516,6 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,880 mio. kr. i

8 Budgetbemærkninger - Generelle Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen, og modtager et tilskud på 6 mio. kr. i Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2015 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2014 til 2015 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2012, drift (pct.) 2012/ / / / / /201 8 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 0,68 1,21 2,08 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,8% -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,5% 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Priser i alt 31,4% 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 0,9 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1.1 i BV2015 0,6 1,3 2,1 2,1 2,1 2,1 PL inkl. overførsler 1,00 1,30 1,90 1,90 1,90 1,90 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 20. juni 2014 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet

9 Budgetbemærkninger - Generelle Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt -22,715 mio. kr. fordelt med 3,989 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -42,847 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 1,744 mio. kr. på børneog ungdomsudvalget, 0,100 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 0,719 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, 13,504 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt 0,076 mio. kr. på erhvervsudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -3,346 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på ,5 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -9,043 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 3,658 mio. kr. på driftsbudgettet. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2015 i budgettet kan opgøres således: Område Beløb netto Serviceramme i budgetaftalen 1.625,4 Serviceudgifter 2015 udmeldt og beregnet af KL 1.625,5 Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme ,1 Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg er 0,1 mio. kr. lavere, end den tekniske serviceramme for 2015 beregnet af KL. Anlæg I budgetoplægget for 2015 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2015 udgør 61,3 mio. kr., 65,8 mio. kr. i 2016 og 61,6 mio. kr. i 2017 og 62,7 mio. kr. i

10 Budgetbemærkninger - Generelle Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg. Anlæg har tidligere også været opdelt i anlæg vedrørende kvalitetsfond. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen fortsat et beløb fra kvalitetsfonden. Beløbet har tidligere været øremærket til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet (børne- og unge, ældre, og idræt), men for budget 2015 er der ikke længere bindinger på beløbet. Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 2,2 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget Dette skyldes flere forhold. Norddjurs Kommune har blandt andet overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgifterne til renter og afdrag på disse lån modsvares dog af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Samtidig forventer Kommunekredit en højere variabel rente end de gjorde sidste år. Endvidere har udgiften til kommunens renteswaps været budgetteret for lavt. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af, at Norddjurs Kommune har overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgiften til afdragene modsvares af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Låneoptagelse Der er i budgettet indregnet en lånoptagelse på 20 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i overslagsårene. Låneoptagelsen i 2015 er baseret på det anlægsprogram, der indgår i budgetaftalen og den låneadgang ministeriet har til de konkrete anlægsprojekter. 10

11 Budgetbemærkninger - Generelle Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på 37,7 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på borgernære områder, samt om lånedispensation på indtil 78,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 25 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet. Men har ikke fået låneadgang fra denne pulje. Norddjurs Kommune har fået lånedispensation på 17,5 mio. kr. fra puljen til investeringer på borgernære områder - under forudsætning at kommunen afholder udgifter for minimum 37,7 mio. kr. på projekter på disse områder. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. oktober 2014 vedr. de resterede byggerier. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2014 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2013 er indregnet med 50,140 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. Af det samlede anlægsbudget for 2014, er der indlagt en forventning om at overføre 80,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 1,296 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år. 11

12 Budgetbemærkninger - Generelle Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 12

13 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 87% Økonomiudvalget 13% Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 262,1 257,1 257,5 254,6 Kommunaldirektørområdet 48,4 47,3 48,3 47,3 Økonomidirektørområdet 141,8 140,2 139,5 137,7 Velfærdsdirektørområdet 37,6 37,7 37,7 37,7 Udviklingsdirektørområdet 34,4 31,9 31,9 31,9 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Økonomidirektørområdet 30,3 30,3 30,3 30,3 Udvalget i alt 292,5 287,5 287,8 285,0 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) 13

14 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er I Norddjurs Kommune findes: Ca. 350 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordination på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen: Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, som sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på: Ledelse af medarbejdere, demokrati omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder og økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. 14

15 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Øvrige 18% Politisk organisation 4% Lønpuljer m.v. 10% Administrativ organisation 68% 15

16 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. Digitalisering Der er fortsat fokus på digitalisering i kommunen, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne kan benytte hjemmefra, på kommunens biblioteker eller på rådhuset/i administrationsbygningerne. Dette giver den enkelte borger stor fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår kontakten til kommunen kan ske. Også de interne arbejdsgange i kommunen har gavn af øgede digitale løsninger. I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL er fjerde og sidste bølge i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening blevet aftalt. Aftalen omfatter digital selvbetjening vedrørende udbetaling af sygedagpenge og ansøgning om almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg. Endvidere er det aftalt, at der efter fjerde bølge - og når den fornødne tekniske infrastruktur er på plads - også skal indføres digital selvbetjening på områderne for kontanthjælp, uddannelseshjælp, enkeltydelser og ejendomsregistrering (BBR). Byggesagsgebyrer En ændring af byggeloven betyder, at kommunerne senest 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer på baggrund af det faktiske tidsforbrug på den enkelte sag. Kommunen skal i den forbindelse beregne en timetakst, der skal være ens for alle byggesager. Småbygninger såsom udhuse, carporte, garager mv. kan dog fortsat faktureres efter fast gebyr. For at sikre en effektiv byggesagsbehandling har Norddjurs Kommune valgt helt at afskaffe byggesagsgebyrer i Det gælder både for almindelige boliger og erhvervsbyggeri. Effekterne på såvel vækst i byggeri som de administrative forenklinger evalueres med henblik på, om ordningen skal fortsætte i Beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet ventes ændringer i 2015 og årene frem som følge af de anbefalinger, der er fremkommet i analysen af jobcentrenes ressourceforbrug i juni 2014 (Quartz+Co og BDO Consulting). Der peges på en række effektiviserings- og forbedringsmuligheder bl.a. i forhold til regler og procesbindinger, arbejdets tilrettelæggelse, medarbejderkompetencer, IT og digitalisering. Kommunen vil tage stilling til de enkelte anbefalinger og iværksætte initiativer, hvor det er relevant. Som led heri indgår kommunens deltagelse i KOMBITs fællesudbud af it-løsninger på monopolområderne. I 2015 er planen således at KOMBIT på kommunernes vegne konkurrenceudsætter kommunernes ydelsessystem og sygedagpengesystem. Udbetaling Danmark I Udbetaling Danmark slår digitaliseringen mere og mere igennem (eindkomst, selvbetjening mv.), og bidrager til de samlede rationaliseringsgevinster. I de kommende år ventes derfor øget reduktion i kommunens betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Mulige fremtidige opgaver, som overgår til Udbetaling Danmark, tager udgangspunkt i følgende ydelser: Sygedagpenge, kontanthjælp, økonomisk friplads, helbredstillæg, fleksydelse, begravelseshjælp, beboerindskudslån, delpension, efterlevelseshjælp og internationale kommunale sager. Energiforbedringer Norddjurs Kommune har i 2012 underskrevet klimakommuneaftalen, som blandt andet betyder, at kommunen skal arbejde for nedsættelse af CO 2 -udslip. Der er derfor i budgettet indarbejdet en række energiinvesteringer, som forventes at give besparelser på 1,0 mio. kr. årligt. Besparelsen er placeret under økonomiudvalgets område, men udmøntes på de øvrige områder i takt med, at investeringerne gennemføres og besparelsen opnås. 16

17 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 262,1 257,1 257,5 254,6 Politisk organisation 10,7 9,6 10,7 9,6 Administrativ organisation 199,9 196,1 196,6 194,8 Lønpuljer m.v. 29,9 29,7 28,5 28,5 Øvrige 21,7 21,7 21,7 21,7 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Øvrige 30,3 30,3 30,3 30,3 Området i alt 292,5 287,5 287,8 285,0 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende faste ejendomme, sundhedsområdet og personlige tillæg. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2015 en samlet lønudgift på ca. 163,1 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af en forventet stigning i befolkningstallet på 0,13 % er der i 2015 plads til at udvide budgettet med ca. 0,2 mio. kr. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde. Kommunaldirektørområdet Budget 2015 udgør 48,4 mio. kr., hvoraf de 23,4 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. 17

18 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Direktionssekretariatet og HR Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Central pulje i direktionssekretariatet/hr Under HR er placeret en central pulje på i alt 3,1 mio. kr., der bl.a. skal finansiere en arbejdsmiljøkonsulent og styrke understøtning af ældreråd, frivillighedsråd og handicapråd. Endvidere skal puljen dække organisationsudvikling, kompetenceudvikling af ledere samt særlige organisations-/kompetenceudviklingsprojekter. Puljen reduceres med 1,0 mio. kr. Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter fx abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og puljer fra 3-partsforhandlinger. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Folketinget har besluttet at hæve det faste vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer med 29,2 % pr. medio Vederlaget udgør herefter ca kr. pr. år. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommune- og folketingsvalg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. 18

19 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomidirektørområdet Budgettet for 2015 udgør 172,2 mio. kr., hvoraf de 70,2 mio. kr. er lønudgifter. 30,3 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser under arbejdsmarkedsområdet. IT-afdelingen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: IT/serviceaftaler Det skønnes, at der kan spares yderligere 0,5 mio. kr. årligt på IT/serviceaftaler. Budget for IT-afdelingen omfatter IT og telefonudgifter, hvor betaling til IT-leverandører for en række programmer er en stor andel af budgettet. Derudover er der budget for telefonomstillingsanlæg, licenser og serviceaftaler. Arbejdsmarkedsområdet og borgerservice Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Jobcenter Vest Der etableres ikke en egentlig afdeling i den vestlige del af kommunen. Der var budgetteret med en udgift på 0,5 mio. kr. årligt til formålet. Under arbejdsmarkedsudvalget er der afsat beløb til aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af en ny arbejdsmarkedspolitik. Beløbet kan indgå i arbejdsmarkedsudvalgets overvejelser om service til nogle borgere i den vestlige del af kommunen. Arbejdsmarkedsområdet omfatter Jobcenter Norddjurs, borgerservice samt udbetaling. Området varetager dels den aktive beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe kommunens borgere med at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, dels udbetaling af forsørgelsesydelser som kontanthjælp, sygedagpenge mv. Borgerservice servicerer kommunens borgere med ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv. Der budgetteres endvidere med administrationsudgifter til Udbetaling Danmark, der har overtaget en række opgaver fra kommunerne i de senere år. Derudover budgetteres med gebyrindtægter og forskellige tillæg, som borgerne kan søge om, fx boligstøtte og boligydelse (uden for servicerammen). 19

20 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Hovedparten af områdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Der er omregnet ca. 110 fuldtidsstillinger på området. Kommunens borgerbetjening foregår hovedsageligt i Grenaa, hvor der i 2013 er etableret et nyt borgervenligt modtagelsesareal, der giver borgerne bedre muligheder for selvbetjening. Enten på egen hånd eller med hjælp fra personalet fra jobcentret, ydelseskontoret eller borgerservice. Derudover er der borgerbetjening i begrænset tidsrum i Auning og Ørsted. Endvidere findes der selvbetjeningsløsninger i Auning og Ørsted samt på kommunens biblioteker. Både den fysiske indretning, it-systemer og uddannelse af personalet er med til at sikre, at Norddjurs Kommune lever op til lovene om obligatorisk digital selvbetjening. Norddjurs Kommune indgår endvidere i et samarbejde med andre østjyske kommuner om en hotline, hvor borgerne kan få telefonisk hjælp til digital selvbetjening uden for normal åbningstid på telefonnr Siden efteråret 2013 har kommunen tillige haft et samarbejde med Aarhus Kommune om International Citizen Service, hvor udenlandske borgere kan få behandlet alle administrative opgaver i forbindelse med ophold og arbejde i Danmark. Løn og bogholderi Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter samt jubilæumsgratialer. Beløbene forventes udmøntet løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen samt selve udbetalingen af pensioner inkl. refusion fra genforsikringen. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2015 Genforsikringspræmie 27 6,3 Tjenestemandspension ,6 Refusion fra genforsikring ,0 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion)* 13 2,6 I alt ,4 * Heraf 1½ børnepensionsbidrag Økonomi og indkøb Økonomi og indkøb varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 85% af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret betaling for finansiel rådgivning, it-licenser og udgifter til revision af kommunens regnskaber. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med bl.a. finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. 20

21 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Indkøbsfunktionen står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøbsfunktionen er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har søgt om optagelse i det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb, hvilket vil medføre konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om hvilke indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Velfærdsdirektørområdet Budget for 2015 udgør ca. 37,6 mio. kr., hvoraf 35,6 mio. kr. går til lønninger. Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Velfærdssekretariatet Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Ældrerådets aktiviteter Der afsættes årligt 0,024 mio. kr. til ældrerådets aktiviteter. Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, integrationsrådet, ældrerådet og handicaprådet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde samt ansøgninger om støtte fra hhv. voksen- og plejeudvalgets og børne- 21

22 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget og ungdomsudvalgets udviklingspuljer. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S. Myndighedsafdelingen Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedr. udsatte børn, unge og voksne samt handicap- og psykiatriområdet. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Foto: Colourbox Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er dele af administrationen af sundheds- og omsorgsområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Foto: Colourbox Socialområdet Socialområdet under økonomiudvalget består hovedsageligt af løn til ledelsen på området. Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Udviklingsdirektørområdet Budgettet for 2015 udgør 34,4 mio. kr., hvoraf 33,9 mio. kr. går til lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. 22

23 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Udviklingssekretariatet Dette budgetområde omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, ejendomsskat, tilsyn med almene boliger, redningsberedskab, kollektiv trafik, herunder taxiadministration, samt GIS og Kort. GIS ( geografisk informationssystem ) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Endvidere budgetteres med indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab, Djurslands Feriefond og skorstensfejning. Kultur- og udviklingsområdet Kultur- og udviklingsområdet varetager opgaver, som omfatter fysisk planlægning, by-, landdistrikts-, turisme- og erhvervsudvikling, erhvervsserviceområdet samt kultur- og fritidsområdet. Budgettet til kultur- og udviklingsafdelingen består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan, udgifter til GIS (geografisk informationssystem) og opgaver inden for overordnet planlægning. Foto: Colourbox Byg og miljø Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Effektivisering af byggesagsbehandlingen Byggesagsgebyrerne skal fra den 1. januar 2015 opkræves efter registreret tidsforbrug. For at sikre en effektiv byggesagsbehandling afskaffes byggesagsgebyrer både for almindelige boliger og erhvervsbyggeri. Effekterne på såvel vækst i byggeri som de administrative forenklinger evalueres med henblik på, om ordningen skal fortsætte i Der er afsat 1,5 mio. kr. til formålet i budget Byg- og miljøområdet består af miljøområdet, naturområdet og byggesagsområdet. Miljøområdet beskæftiger sig blandt andet med myndighedsopgaver vedr. affald, private vandforsyninger, hygiejne i havbadevand og svømmebade, jordforurening, støj, tilsyn og godkendelse med virksomheder, landbrugsejendomme og vandværker samt energiplanlægning. Naturområdet beskæftiger sig blandt andet med klimatilpasning, vandløbsvedligehold, vandplaner, natura2000-planer, skovdrift, naturpleje, rekreative indretninger i skove og natur, samt administration vedrørende offentlighedens adgang til naturen, beskyttet natur, fredninger mv. Byggesagsområdet beskæftiger sig blandt andet med byggesagsbehandling, landzonesagsbehandling, sundhedsskadelige bygninger, udstykningssager, adresseregister og BBR. Byggesagsgebyrer For at sikre en effektiv byggesagsbehandling er byggesagsgebyrer for både almindelige boliger og erhvervsbyggeri afskaffet i Norddjurs Kommune. Effekterne på såvel vækst i byggeriet som de administrative forenklinger evalueres med henblik på, om ordningen skal fortsætte i Afdelingen forventer at behandle ca. 850 sager i Af det samlede antal sager forventes der meddelt ca. 650 byggetilladelser. 23

24 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Vej og ejendom Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Byggerådgivere finansieres fortsat over anlægsprojekter. Der er indregnet en teknisk korrektion i budgettet, så beløbet til finansiering af byggerådgivere overføres til konto 6. Denne korrektion fjernes hermed, så byggerådgivere fortsat finansieres over anlægsprojekter. Ejendomsadministration I flere kommuner er ejendomsadministrationen ændret således, at der sikres en mere effektiv ejendomsejendomsadministration. Der udarbejdes oplæg om dette i 2015 med henblik på eventuelle forslag til budget Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endelig varetager ejendomsområdet administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for alle landets kommuner og med gennemsnittet for et antal sammenlignelige kommuner. Administrationsudgifter pr. indbygger* (2015-priser) Nettodriftsudgift pr. indbygger (kr.) Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Hele landet B2014** * Ekskl. løn- og barselspuljer, tjenestemandspension, interne forsikringspuljer og generelle reserver (fra B2014). Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Sammenligningskommuner er 11 kommuner med under indbyggere: Odsherred, Faxe, Ringsted, Stevns, Middelfart, Nyborg, Nordfyns, Billund, Norddjurs, Odder og Brønderslev. **2014 = budgettal. Budgettallet for Norddjurs Kommune er ekskl. indtægter til dækning af administration på det omkostningsbaserede takstområde på det specialiserede socialområde. Der er alene tale om en teknisk synliggørelse af disse overheadudgifter og -indtægter og ved årets afslutning går budget og regnskab således i nul. Den budgetterede indtægt svarer til 460 kr. pr. indbygger. Hvis der ikke korrigeres for denne indtægt, er den budgetterede administrationsudgift kr. pr. indbygger i Norddjurs Kommune i

25 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Efter stigning i administrationsudgifterne pr. indbygger i 2012 og 2013 i Norddjurs Kommune ses et svagt fald fra 2013 til For 2014 er det budgettallene, der vises. For at give et retvisende billede af de faktiske (budgetterede) administrative udgifter i Norddjurs Kommune i 2014, er en indtægt vedr. overhead ved takstberegninger på det specialiserede socialområde taget ud af budgettet op optræder således ikke i figuren. Da det er uklart, hvordan andre kommuner har håndteret synliggørelsen af disse indtægter/udgifter, skal sammenligning med andre kommuner samt hele landet tages med forbehold for så vidt angår

26 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 78% Jobcenter Norddjurs Arbejdsmarkedsud valget 22% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 9,6 8,3 8,2 8,1 Jobcenter Norddjurs 5,5 4,4 4,4 4,4 UU-Djursland 4,2 3,9 3,7 3,7 Udenfor serviceramme: 487,2 483,1 477,4 474,2 Jobcenter Norddjurs 474,5 470,4 464,7 461,4 Kommunale virksomhedscentre* 3,6 3,6 3,6 3,6 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Seniorjob 8,2 8,2 8,2 8,2 Udvalget i alt 496,9 491,5 485,6 482,3 *) Virksomhedscentrene montagen og hjælpemiddeldepotet hører under velfærdsdirektørens område Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene er følgende anvendt: Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2015 KL s tekniske fremskrivning af økonomiaftalens konsekvenser for den enkelte kommune KL s budgetvejledning for 2015 Halvårsregnskab 2014 Nøgletal for udviklingen i målgrupper for 1. halvår

27 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Kommunebeskrivelsen for Norddjurs Kommune udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland, som bl.a. indeholder beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen på det lokale arbejdsmarked for det kommende år. Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune KMD budgetstøtteliste vedr. førtidspension Regeringens lov- og cirkulæreprogram Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige Førtidspension Ressourceforløb Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Revalidering og ledighedsydelse Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud 27

28 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen skal der ske en omlægning og reduktion af ungdomsvejledningen. Reformen har virkning fra august 2014 og indebærer besparelser i UUcentrene. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Udover beskæftigelsesplanen skal der hvert år gennemføres en resultatrevision på beskæftigelsesområdet for forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. I resultatrevisionen indgår resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for beskæftigelsesministerens mål. Det enkelte jobcenters indsats vurderes endvidere i forhold til den gennemsnitlige indsats i en række sammenlignelige jobcentre. Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Beskæftigelsesindsats og øvrige indsats 5% Sygedagpenge og jobafklaring 12% Øvrige områder 5% Forsikrede og arbejdsmarkedsydelse 18% Ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse 11% Førtidspension 30% Kontant-og uddannelseshjælp, integration og revalidering 19% Rammebetingelser Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: 28

29 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Lovgivning og lovændringer 3. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Udviklingen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er et konjunkturfølsomt område, da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afhængig af samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret i forhold til udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet af faldende ledighed for flere faggrupper. Der er dog samtidig et mindre fald i beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcenter Norddjurs en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald i ledigheden. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en mindre kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. Lovgivning og lovændringer Grundlaget for Jobcenter Norddjurs opgaveløsning er Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Lovgivningen tilpasses løbende de politiske reformer og initiativer. Med virkning fra 2014 kan følgende nævnes: Kontanthjælpsreform Sygedagpengereform Erhvervsuddannelsesreform Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Endvidere forventes reformer på beskæftigelsesområdet i 2015 og fremover: Reform af beskæftigelsesindsatsen (herunder omlægning af refusionssystemet) Derudover sker der en statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats via finansieringsordninger. Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til forsørgelse via statslig refusion. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2015 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af 29

30 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune beslutter i beskæftigelsesplanen. Politiske visioner og udviklingsmål Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 27. maj 2014 kommissoriet for arbejdsmarkedspolitikken efter høringsrunden. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken påbegyndes med en konference i september 2014 for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. Processen med at udarbejde arbejdsmarkedspolitikken forventes afsluttet inden udgangen af Ny arbejdsmarkedspolitik Fra budgetaftalen er der indarbejdet 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i overslagsoverårene til igangsætning af aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af en ny arbejdsmarkedspolitik. Eksempelvis, kommunale beskæftigelsesprojekter, socioøkonomiske virksomheder, styrkelse af jobcentret, aktiviteter for ledige m.v. Arbejdsmarkedspolitikken skal understøttes af en række kvalitetsstandarder for den borgerrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet. Formålet med udarbejdelse af kvalitetsstandarder er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarder er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) på en række områder. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Målsætninger Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune indeholder de af beskæftigelsesministeren udmeldte mål, en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer samt mål og strategi for den samlede beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesplanen skal i høring hos det lokale beskæftigelsesråd (LBR). Den endelige beskæftigelsesplan godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af budget for det kommende år. Beskæftigelsesministerens mål i 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser for Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse skal suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014, og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. Derudover er der fastlagt 3 lokalepolitiske mål og indsatser for 2015, som også indgår i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær 30

31 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. 31

32 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2015 Udover beskæftigelsesministerens mål har Norddjurs Kommune udpeget yderlige tre lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode. Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål 7: Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Mål 8: Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Politiske hensigtserklæringer fra budget Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Lægekonsulenter Forligspartierne ønsker, at Norddjurs Kommunes jobcenter benytter sig af læger med et stærkt fagligt bagland i Region Midtjyllands speciallægeenhed. Der optages forhandlinger med Region Midt om så vidt muligt køb af alle lægekonsulentydelser. Hvis regionen ikke kan levere lægekonsulenterne til alle de ønskede opgaver kan jobcenteret fortsat anvende egne lægekonsulenter. Aftalen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse, heri indgår de eventuelle økonomiske konsekvenser ved en aftale. Mikrolån kontanthjælpsområdet Der indføres forsøgsvis mikrolån til kontanthjælpsmodtagere. Forsøget vurderes i efteråret 2015 med henblik på, om det har bidraget til at de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget lån, er blevet selvforsørgende. Der afsættes 0,550 mio. kr. i Forligsparterne er enige om, at der etableres et pilotprojekt, hvor udsatte borgere kan få et lån til at starte egen virksomhed. Hensigten er, at borgerne bliver selvforsørgende. Beregninger fra Socialt Udviklingscenter viser, at hvis 2 personer ud af en gruppe på 20 bliver selvforsørgende, er udgiften til alle 20 tjent hjem på mindre end 5 år. Herudover er der indarbejdet budget i forbindelse med vedtagelse af ny arbejdsmarkedspolitik. 32

33 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Budgettal Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 487,2 483,1 477,4 474,2 Forsikrede og arbejdsmarkedsydelse 90,3 86,7 83,3 82,7 Kontant- og uddannelseshjælp og integration 88,1 87,5 87,0 86,5 Revalidering og forrevalidering 4,6 4,6 4,5 4,5 Førtidspension 149,8 148,0 147,0 145,9 Ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse 53,5 52,1 52,1 51,8 Sygedagpenge og jobafklaring 61,2 64,9 64,5 64,0 Seniorjob 8,2 8,2 8,2 8,2 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,9 0,9 0,9 Beskæftigelsesindsats og øvrige indsats 24,4 24,1 23,7 23,6 Personlige tillæg og sociale formål 6,2 6,2 6,2 6,0 Udenfor serviceramme: 9,6 8,3 8,2 8,1 Servicejob -0,2-0,2-0,2-0,2 Kommunal løntilskud 3,1 3,1 3,1 3,1 UU-Djursland 4,2 3,9 3,7 3,7 Beskæftigelsesindsats og øvrige indsats 2,5 1,5 1,5 1,5 Området i alt 496,9 491,5 485,6 482,3 Budgetforudsætninger Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressource- og jobafklaringsforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister samt sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner regnskab forventet budget Borgere i forsørgelse (helårspers.) Det forudsættes i budgettet, at antallet af borgere i forsørgelse vil falde fra i 2013 til i Faldet hænger blandt andet sammen med, at der i forhold til 2013 forventes en mere positiv ledighedsudvikling, hvilket primært medfører færre forsikrede ledige. Endvidere forventes et fald i antal borgere som følge af politisk vedtagne reformer og lovændringer blandt andet på førtidspensionsområdet. Derudover er der indarbejdet et fald på baggrund af befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune og udviklingen i antal borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 årige). Ifølge prognosen falder antallet af borgere i den erhvervsaktive alder med 810 personer fra 2013 til Det afledte fald på borger i forsørgelse udgør 179 helårspersoner. 33

34 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 93,2 86,8 84,7 83,9 83,3 82,7 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Budgettering af udgifterne til de forsikrede ledige er baseret på en forventning om faldende ledighed. Endvidere tager budgetteringen afsæt i det foreløbige beskæftigelsestilskud 2015 for Norddjurs Kommune på 96,4 mio. kr. I det udmeldte beskæftigelsestilskud er forudsat et fald i bruttoledigheden på landsplan på ca helårspersoner, heraf vil faldet blandt dagpengemodtagere udgøre fuldtidspersoner, mens der forventes en stigning på arbejdsmarkedsydelsen på ca fuldtidspersoner. I budgettet er forudsat et fald på 24 fuldtidspersoner fra i 2014 til 989 i På baggrund af befolkningsprognosen forventes endvidere et fald i fuldtidspersoner som følge af et faldende antal personer i den erhvervsaktive alder. I beskæftigelsestilskuddet for 2015 er endvidere forudsat, at forholdsvis flere ledighedsperioder vil være af kortere varighed. Dette betyder færre udgifter, idet kommunerne ikke medfinansierer de første 4 ledighedsuger (karensperioden). Endvidere er der budgetteret med en besparelse på ca. 2,8 mio. kr. årligt som følge af øget indsats rettet mod at få flere forsikrede ledige i jobrotationsstillinger. Arbejdsmarkedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,6 5,6 5,6 2,8 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Regeringen indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen, som sikrer ledige, der opbruger deres dagpengeret, et forsørgelsesgrundlag. Aftalen betød blandt andet indførsel af en ny arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren På baggrund af forventet regnskab 2014 forventes samme aktivitetsomfang og udgifter i 2015 samt en halvering i 2016, hvor ordningen udfases. Udgifter til aktivering budgetteres som beskæftigelsesindsats i afsnittet indsats- og driftsudgifter. Arbejdsmarkedsydelsen er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 34

35 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Kontant- og uddannelseshjælp Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 86,2 83,8 81,9 81,2 80,7 80,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I forhold til det forventede regnskab for 2014 budgetteres med svagt faldende udgifter til kontant- og uddannelseshjælp i 2015 og fremover. Faldet skyldes dels, at der forventes færre helårspersoner på kontant- og uddannelseshjælp end i 2014, dels et fald i forsørgelsesudgiften. I Norddjurs Kommune har der i 1. halvår af 2014 været en svag stigning i antal fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp. Der forventes således fuldtidspersoner i 2014, og at dette også vil være aktivitetsniveauet i 2015 og fremover. Det indlagte fald i helårsperson skyldes alene den demografiske forskydning, hvor der forventes færre personer i den erhvervsaktive alder. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og har medført en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelsesmodtagere, som er unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og kontanthjælpsmodtagere. Reformen har bl.a. medført et fald i den gennemsnitlige ydelse, idet uddannelsesmodtagere får en lavere ydelse end tidligere. Endvidere er der indregnet et fald i ydelsen som følge af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Det forudsættes, at personer, som mister forsørgelsen, fortsat vil fremgå af antal helårspersoner. Integration Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Det forventes, at der i 2014 vil være en tilgang til integrationsområdet og, at antallet vil stabilisere sig i løbet af 2015 med 85 helårspersoner årligt. Forsørgelsesudgifter til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, vil dermed udgøre 6,3 mio. kr. Til- og afgang til integrationsområdet vil dels afhænge af den kommunale kvote på området, dels af hvor længe nyankomne flygtninge og familiesammenførte vil have bopæl i kommunen, og om de bliver selvforsørgende. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Kvoten for 2015 kendes ikke. Sammenlignet med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er den forventede udgiftsstigning fra 2013 til 2015 på linje med stigningen i resten af landet. 35

36 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering og forrevalidering Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 5,4 5,0 4,6 4,6 4,5 4,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I første halvår af 2014 har der været et fald i antal personer på revalidering og forrevalidering. Der forventes, at faldet vil forsætte resten af 2014 og ind i 2015, hvorved antallet af helårspersoner vil udgøre hhv. 70 og 65. Endvidere er der indregnet et fald i antal helårspersoner på baggrund af befolkningsprognosen. Førtidspension Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 148,4 149,5 149,8 148,0 147,0 145,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Der forventes et fald i udgifter til førtidspension fra 2015 til 2018, hvilket hænger sammen med førtidspensionsreformen, som har lagt en dæmper på antallet at nytilkendelser. Udgiften til førtidspension budgetteres med udgangspunkt i KMDs budgetstøtteliste. Listen viser en prognose for til- og afgang på gammel og ny førtidspensionsordning. Endvidere er indlagt et skøn for nytilkendelser på 65 personer i 2015, som forventes at stige årlige med 5 personer til 80 personer i I skønnet er der taget højde for befolkningsudviklingen. Den samlede bestand forventes således at falde fra helårspersoner i 2015 til helårspersoner i Den gennemsnitlige ydelse forventes at stige årligt, som følge af glidningen fra den gamle førtidspensionsordning til den nye ordning, hvor ydelsen er højere. Stigningen i udgiften fra 2013 til 2015 er på linje med gennemsnittet for landet som helhed. Ressourceforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,2 1,2 2,4 1,9 1,9 1,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. På baggrund af en forventet stigning i personer i ressourceforløb i 2. halvår af 2014 skønnes det, at der i 2015 vil være 30 helårspersoner i ressourceforløb. Fra 2015 til 2016 forventes et fald på ca. 6 fuldtidspersoner. Faldet skyldes primært, at der i 2014 og 2015 er forudsat flere personer i ressourceforløb, som en afledt effekt af en optimering 36

37 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget af sygedagpengeindsatsen (P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering). Indsatsen ophører i Derudover forventes et fald på baggrund af befolkningsprognosen. Fleksjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 26,4 27,1 27,5 27,3 27,5 27,4 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På baggrund af ændringen af fleksjobordningen i 2013 er der sket en stigning i antallet af personer i fleksjob. Dette skyldes, at den nye ordning gør det muligt at iværksætte fleksjobs på under 10 timer om ugen. Det forventes, at der i 2014 vil være 476 helårspersoner i fleksjob, og at der vil være en mindre stigning i 2015 til 484 helårspersoner. Herefter forventes ordningen at stabilisere sig. Fra 2015 til 2018 forventes et fald på baggrund af befolkningsprognosen på 3-4 helårsperson årligt. I 2017 og 2018 er der endvidere indlagt en merudgift på 0,388 mio. kr. årligt, som følge af en lov og cirkulæreregulering af tilbagetrækningsreformen (L201) Ledighedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 27,6 23,6 23,5 22,9 22,7 22,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Fra 2013 til 2014 har der været et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hænger sammen med indførsel af den nye fleksjobordning i 2013, som flytter personer fra ledighedsydelse over i fleksjob. Der forventes et antal på 130 helårspersoner i 2014 og 2015, hvorefter der vil ske et fald på baggrund af befolkningsprognosen. Endvidere er der i 2016 til 2018 indregnet et yderligere fald, som en afledt effekt af en optimeret sygedagpengeindsats (P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering). Sygedagpenge Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 67,7 64,5 55,7 59,4 58,9 58,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Den 1. juli 2014 indføres der en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen betyder at personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til ressourceforløbsydelse. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel vedrørende livstruende, alvorlig sygdom. 37

38 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af reformen forventes et årligt fald på 80 helårspersoner på sygedagpenge, heraf vurderes 60 at overgå til det nye jobafklaringsforløb. De økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen vurderes at ligge mellem -10,2 til -10,4 mio. kr. årligt. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af udgifter til ydelse og aktivering i forbindelse med jobafklaringsforløb jf. næste afsnit. Der er i budget 2014 og 2015 indeholdt en besparelse på ca. 4,0 mio. kr. årligt, som følge af en politiker forslag P204 Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering. Indsatsen er rettet mod at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med 20 helårspersoner. Indsatsen ophører ved udgangen af 2015 og medføre dermed en stigning i antallet af helårspersoner såvel som en stigning i den gennemsnitlige enhedsudgift. Derudover er budgettet korrigeret for et fald i helårspersoner som følge af befolkningsprognosen. Jobafklaringsforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) - 2,8 5,5 5,5 5,5 5,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På baggrund af sygedagpengereformen optages i 2015 og fremover et budget på 5,5 mio. kr. til jobafklaringsydelse. Udgifterne til ydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Med udgangspunkt i lovforslaget forudsættes et omfang på ca. 60 helårspersoner, samt en enhedsudgift på ca kr. Herudover vil der være afledte udgifter til indsats og drift på ca. 0,7 mio. kr. årligt. Disse er medtaget som budget til beskæftigelsesindsats i afsnittet indsatsog driftsudgifter. Udgiften til jobafklaringsydelse samt udgifter til indsats er omfattet af budgetgarantien. Servicejob Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) -0,3-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang. På arbejdsmarkedsområdet budgetteres med statens tilskud til servicejob, som er indenfor servicerammen. 38

39 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Løntilskudskvoten for forsikrede ledige i kommunalt løntilskud afskaffes fra Det forudsættes imidlertid, at den virksomhedsrettede indsats fortsætter uændret, og at antal helårspersoner i 2015 og i overslagsårene vil være på niveau med det forventede antal i Kommunen som arbejdsgiver afholder nettolønudgiften (efter løntilskud), som ventes at udgøre knap kr. pr. helårsperson. Nettolønudgiften til forsikrede ledige i løntilskud er indenfor servicerammen. Seniorjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 5,4 7,4 8,2 8,2 8,2 8,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2014 ligget stabilt på 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med antallet i efteråret På baggrund af den nuværende bestand samt forventningen i økonomiaftalen om en udgiftsvækst fra 2013 til 2015 forudsættes 52 fuldtidspersoner i 2015 og i overslagsårene. Dette svarer til en forventet nettotilgang fra 2014 til 2015 på 5 helårspersoner. UU-Djursland Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,5 5,6 4,2 3,9 3,8 3,7 UU-Djursland varetager uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 7. klasse til 10. klasse. Endvidere vejledes andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen skal der ske en omlægning og reduktion af ungdomsvejledningen. Reformen har virkning fra august 2014 og der er i budgettet indarbejdet besparelser i UU-Djursland på 0,847 mio. kr. i 2015, 1,011 mio. kr. i 2016 og 1,044 mio. kr. i 2017 og fremover. Endvidere er der indarbejdet en mængderegulering af budgetrammen på baggrund af et fald i antal årige. 39

40 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Befolkningsprognose: Antal personer i aldersgruppen år Antal personer faktisk* prognose Antal årige i Norddjurs *) antallet for 2014 er opgjort pr 1/ Udgifterne til UU-Djursland er indenfor servicerammen. Erhvervsgrunduddannelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. Uddannelsesordningen administreres af UU-Djursland. Det er en politisk målsætning, at der afsættes budget til 25 EGU-pladser om året. Den gennemsnitlige enhedsudgift pr. helårselev forudsættes at udgøre kr. Indsats- og driftsudgifter (mio. kr., 2015 pl) regnskab forventet budget Beskæftigelsesindsats 21,2 24,2 23,9 23,6 23,2 23,2 Personlige tillæg 5,2 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Sociale formål 0,4 0,6 0,7 0,7 0,7 0,6 Øvrig indsats og drift -0,2 0,8 3,1 2,0 2,0 2,0 I alt indsats- og drift 26,6 31,1 31,1 30,7 30,4 30,2 heraf udenfor servicerammen 26,1 30,6 28,6 29,2 28,9 28,7 heraf indenfor servicerammen 0,5 0,5 2,5 1,5 1,5 1,5 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen budgetteres på baggrund af de foreløbige driftslofter for 2015, som forventes at udgøre kr. pr. helårsperson for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp og kr. pr. helårsperson for revalidender og forrevalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Der forudsættes i 2015 et antal på hhv og 643 helårspersoner svarende til et samlet driftsloft på 34,2 mio. kr. brutto eller 17,1 mio. kr. netto (efter 50 pct. statsrefusion). Heraf udgør kommunale virksomhedscentre (Montagen og Hjælpemiddeldepotet) under velfærdsdirektørensområde 3,6 mio. kr. brutto. 40

41 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Udgifter til beskæftigelsesindsats udenfor driftsloftet budgetteres til 6,8 mio. kr. i 2015 og omfatter aktiveringsudgifter i forbindelse med ressourceforløb, arbejdsmarkedsydelse og jobafklaringsforløb samt udgifter til mentorstøtte og personlig assistance. Under øvrig indsats og drift budgetteres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven, regresindtægter fra sygedagpenge, grundtilskud til produktionsskoler mv. Derudover er der fra budgetaftalen indarbejdet 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene til ny arbejdsmarkedspolitik samt 0,550 mio. kr. i 2015 til forsøg med mikrolån til kontanthjælpsmodtagere. Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og indsats. Da den enkelte kommune via bloktilskuddet ikke modtager kompensation for de faktiske udgifter krone til krone kan beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. I forbindelse med reform af beskæftigelsesindsatsen kan det forventes, at der samtidig sker en ændring af refusionssystemet. I oplægget er lagt op til at gøre refusionsprocenten afhængig af hvor længe en borger er på ydelsen, således at refusionen falder med varigheden. Refusionsprocenten er i det nuværende system afhængig af bl.a. ydelsestype og aktiveringstilbud. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er endvidere i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningerne og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt, hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet, som beskrevet ovenfor, er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. 41

42 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Dagpasningsområdet Myndighedsafdelingen Andre udvalg 71% Børne-og ungdomsudvalget 29% Socialområdet Skoleområdet Velfærdssekretariatet Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 680,7 670,4 663,0 654,3 Skoleområdet 381,5 372,1 364,6 355,3 Dagpasningsområdet 120,4 120,4 120,6 121,4 Myndighedsafdelingen 88,3 88,0 88,0 88,0 Socialområdet 90,5 90,0 89,9 89,7 Velfærdssekretariatet 0,0 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: 1,8 1,8 1,8 1,8 Myndighedsafdelingen 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvalget i alt 682,6 672,3 664,9 656,2 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) 42

43 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, specialundervisning, SFO, PPR samt bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Skolefritidsordninger 5% Befordring 3% Specialundervisni ng 18% Bidrag til privat-, efter-og produktionsskoler 8% Pædagogisk psykologisk rådgivning 2% Specialpædagogis k bistand 1% Folkeskoler 63% I Norddjurs Kommune findes: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole/daginstitution på Anholt. Der er i tilknytning til 7 af skolerne oprettet børnebyer med tilhørende daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er et 10. klasse-center placeret i Grenaa samt et 10. klasse tilbud på Auning skole. Der er én kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved fire af de ordinære skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder samt Adfærd- Kontakt-Trivsels problematikker. 43

44 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere folkeskolens indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Gennemførelse af skolereformen som træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen har i 2014 truffet en lang række beslutninger vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Se drejebogen for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen på Beslutninger vedrørende indholdet i de enkelte indsatsområder i folkeskolereformen kan ses på Kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlige læringsmål for eleverne samt digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på it-området Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for folkeskolens årgang Implementering af politikken for it og læring Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen. Hertil kommer gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammen-hængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen. Der afsættes således 5,3 mio. kr. til it-anskaffelser i 2015 og 4,1 mio. kr. til it-anskaffelser i 2016 herefter 1,5 mio. kr. årligt i de efterfølgende år. Samtidig er der i 2015 afsat 1,8 mio. kr. til vedvarende driftsomkostninger stigende til 2,2 mio. kr. i Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. til etableringsomkostninger i 2015 og 0,25 mio. kr. i I 2015 igangsættes gennemførelsen af den samlede plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre i de kommende år som følge af et faldende børnetal. 44

45 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 381,5 372,1 364,6 355,3 Folkeskoler 237,3 230,4 225,5 219,0 Syge- og hjemmeundervisning 0,5 0,5 0,5 0,5 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,4 6,2 6,0 5,9 Skolefritidsordninger 20,2 19,3 19,0 18,6 Befordring af elever i grundskolen 13,1 13,1 13,1 13,1 Specialundervisning i regionale tilbud 1,8 1,8 1,8 1,8 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 68,1 66,5 64,4 62,1 Statslige kompetencemidler ifm. folkeskolereformen 0,9 0,9 0,9 0,9 Bidrag til statslige og private skoler 17,9 17,9 17,9 17,9 Efterskoler og ungdomskostskoler 5,9 5,9 5,9 5,9 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,5 4,5 4,5 4,5 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Skoleområdet i alt 381,5 372,1 364,6 355,3 Budgetforudsætninger Skole-, SFO- og PPR-budgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje fjernes. Det vurderes at det ikke vil påvirke arbejdet med at udvikle området. Færre udgifter til specialundervisning I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. juni 2014 en langsigtet kompetenceudviklingsplan på skoleområdet. Et væsentligt element i planen er, at der skal ske en øget vidensdeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik med henblik på at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Til dette formål er der i skoleåret 2014/15 oprettet tre midlertidige specialvejlederstillinger fordelt med, dels én fuldtidsstilling, der er besat af en medarbejder med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af særligt udsatte og sårbare børn, og dels to halvtidsstillinger, der besættes af medarbejdere med særlig 45

46 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget viden om neuropædagogiske problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af børn med f.eks. ADHD og autisme. Specialvejlederne skal bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Udgiften til specialvejlederne er i skoleåret 2014/15 på i alt 1,05 mio. kr. Fra skolerne side er der stor efterspørgsel efter specialvejlederne og der er allerede iværksat en række konkrete kompetenceudviklingsforløb. Specialvejlederne vil kunne yde et vigtigt bidrag til arbejdet med inklusion og dermed til nedbringelsen af udgifterne til specialundervisning. De midlertidige stillinger gøres derfor permanente og lønudgiften i den resterende del af 2015 dvs. 0,45 mio. kr. finansieres ved at reducere den samlede budgetramme til specialundervisning med et tilsvarende beløb, idet der allerede på dette tidspunkt forventes en synlig effekt af inklusionsindsatsen. I overslagsårene forventes det, at effekten af specialvejledernes arbejde vil være gradvis stigende, således at det vil være muligt at opnå en besparelse, der er større end lønudgiften. Der indregnes derfor en nettobesparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning på 0,5 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om ansættelsen af specialvejlederne har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Inklusionseffekt færre udgifter til specialundervisning Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 10. december 2013, at samtlige midler til specialundervisning skal fordeles til skolerne ud fra en socioøkonomisk model, der er udarbejdet i et samarbejde med KORA. Det blev samtidig besluttet at afsætte en reservepulje på 2 mio. kr., der kan anvendes, hvis en skole i en periode får ekstraordinære udgifter til specialundervisning. Udgangspunktet for fordelingsmodellen er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. I forbindelse med fordelingen af midlerne til specialundervisning i budget 2015 kan det konstateres, at der på Kattegatskolen er et betydeligt større antal elever, der modtager specialundervisning, end forventet ud fra den socioøkonomiske fordelingsmodel. Det er derfor nødvendigt i en overgangsfase forlods at afsætte 5 mio. kr. i 2015, 3,75 mio. kr. i 2016, 2,50 mio. kr. i 2017 og 1,25 mio. kr. i 2018 fra de samlede midler til specialundervisning til dækning af Kattegatskolen merudgifter. Samtidig skal der udarbejdes en plan for, hvordan inklusionsindsatsen på Kattegatskolen kan tilrettelægges, så udgifterne til specialundervisning gradvis reduceres i 2015 og overslagsårene. I forhold til kommunens øvrige skoler svarer fordelingen af midlerne til specialundervisning i store træk til det forventede udgiftsniveau, og det vurderes, at eventuelle mindre afvigelser kan dækkes af den afsatte reservepulje. 46

47 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget I takt med at Kattegatskolens udgifter gradvis reduceres, er det derfor ikke nødvendigt at fordele de frigjorte midler til kommunens øvrige skoler. På denne baggrund indgår de frigjorte midler som en driftsbesparelse. Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om inklusionsindsatsen på Kattegatskolen har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Skoleområdet eksklusiv SFO og PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige, årige og 16 årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier - skoleområdet Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Antal 16 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. Den mængderegulerede ramme fordeles til de enkelte skoler efter følgende principper: en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., kl. og kl. som vægtning af eleverne. skoler med 0-99 elever tildeles 1,0 mio. kr. i grundbeløb, skoler med tildeles 0,8 mio. kr., og skoler med elever tildeles 0,6 mio. kr. 10. Klasse- Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole tildeles ikke grundbeløb. der afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser. den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis kl., kl. og kl. sker efter det faktiske elevtal pr. august året forud for budgetåret. SFO Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige SFO Antal 6-9 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: 47

48 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettilpasning SFO Der reduceres i puljemidlerne, der er afsat til tilpasning af økonomien i SFO som følge af fald i antal tilmeldte børn. I budgettet for 2015 og overslagsårene er der afsat 3 mio. kr. årligt, dels til nedsættelse af forældrebetalingstaksten, og dels til tilpasning af økonomien i SFO i tilfælde af, at folkeskolereformen medfører et fald i antallet af tilmeldte børn. På kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014 blev det besluttet at anvende 2 mio. kr. til en nedsættelse af taksten fra kr. til kr. pr. måned. Der er endnu ikke disponeret over den resterende del af de afsatte midler på 1 mio. kr. årligt. Beløbet anvendes derfor som en driftsbesparelse. PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige PPR Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Specialundervisning Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af specialtilbud. Der er fra 2015 indført en ny ressourcetildelingsmodel baseret på socioøkonomiske parametre. Ressourcetildelingsmodel understøtter med hensyn til skolernes specialundervisning målsætningen om: At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Færre udgifter til specialundervisning I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. juni 2014 en langsigtet kompetenceudviklingsplan på skoleområdet. Et væsentligt element i planen er, at der skal ske en øget vidensdeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik med henblik på at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Til dette formål er der i skoleåret 2014/15 oprettet tre midlertidige specialvejlederstillinger fordelt med, dels én fuldtidsstilling, der er besat af en medarbejder med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af særligt udsatte og sårbare børn, og dels to halvtidsstillinger, der besættes af medarbejdere med særlig 48

49 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget viden om neuropædagogiske problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af børn med f.eks. ADHD og autisme. Specialvejlederne skal bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Udgiften til specialvejlederne er i skoleåret 2014/15 på i alt 1,05 mio. kr. Fra skolerne side er der stor efterspørgsel efter specialvejlederne og der er allerede iværksat en række konkrete kompetenceudviklingsforløb. Specialvejlederne vil kunne yde et vigtigt bidrag til arbejdet med inklusion og dermed til nedbringelsen af udgifterne til specialundervisning. De midlertidige stillinger gøres derfor permanente og lønudgiften i den resterende del af 2015 dvs. 0,45 mio. kr. finansieres ved at reducere den samlede budgetramme til specialundervisning med et tilsvarende beløb, idet der allerede på dette tidspunkt forventes en synlig effekt af inklusionsindsatsen. I overslagsårene forventes det, at effekten af specialvejledernes arbejde vil være gradvis stigende, således at det vil være muligt at opnå en besparelse, der er større end lønudgiften. Der indregnes derfor en nettobesparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning på 0,5 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om ansættelsen af specialvejlederne har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Inklusionseffekt færre udgifter til specialundervisning Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 10. december 2013, at samtlige midler til specialundervisning skal fordeles til skolerne ud fra en socioøkonomisk model, der er udarbejdet i et samarbejde med KORA. Det blev samtidig besluttet at afsætte en reservepulje på 2 mio. kr., der kan anvendes, hvis en skole i en periode får ekstraordinære udgifter til specialundervisning. Udgangspunktet for fordelingsmodellen er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. I forbindelse med fordelingen af midlerne til specialundervisning i budget 2015 kan det konstateres, at der på Kattegatskolen er et betydeligt større antal elever, der modtager specialundervisning, end forventet ud fra den socioøkonomiske fordelingsmodel. Det er derfor nødvendigt i en overgangsfase forlods at afsætte 5 mio. kr. i 2015, 3,75 mio. kr. i 2016, 2,50 mio. kr. i 2017 og 1,25 mio. kr. i 2018 fra de samlede midler til specialundervisning til dækning af Kattegatskolen merudgifter. Samtidig skal der udarbejdes en plan for, hvordan inklusionsindsatsen på Kattegatskolen kan tilrettelægges, så udgifterne til specialundervisning gradvis reduceres i 2015 og overslagsårene. I forhold til kommunens øvrige skoler svarer fordelingen af midlerne til specialundervisning i store træk til det forventede udgiftsniveau, og det vurderes, at eventuelle mindre afvigelser kan dækkes af den afsatte reservepulje. 49

50 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget I takt med at Kattegatskolens udgifter gradvis reduceres, er det derfor ikke nødvendigt at fordele de frigjorte midler til kommunens øvrige skoler. På denne baggrund indgår de frigjorte midler som en driftsbesparelse. Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om inklusionsindsatsen på Kattegatskolen har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. 50

51 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Børnehaver 6% Vuggestuer 3% Integrerede daginstitutioner 24% Specialinstitutioner 3% Tilskud til private pasningstilbud 2% Fælles formål 3% Dagpleje 37% Dagtilbudsområdet er struktureret i 8 børnebyer (samdrift skoler og dagtilbud) og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. Merindskrivningspulje 8% Opnormering i dagtilbud 5% Fripladser 5% Søskenderabat 4% I Norddjurs Kommune findes: 21 kommunale daginstitutioner, hvoraf der er 1 vuggestue, 7 børnehaver (3-6 år) og 13 integrerede institutioner inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Blå Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer. 51

52 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Ibrugtagning af nybyggede daginstitutioner i Allingåbro, Vivild, Auning og Grenaa Implementering af kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Koordinering og organisering af kommunikationsområdet (høre, tale, syn og hjælpemidler) Faglige kvalitetsoplysninger Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for it og læring. Hertil kommer arbejdet med gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammen-hængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på dagtilbudsområdet vil være svagt stigende de kommende år som følge af børnetalsudviklingen. I foråret 2015 færdiggøres opførelsen af to nye integrerede daginstitutioner i Grenaa og i Auning. I 2015 og 2016 opføres en ny integreret daginstitution i Vivild i sammenhæng med Langhøjskolen for 8,0 mio. kr. 52

53 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagpasningsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 120,4 120,4 120,6 121,4 Fælles formål * 3,4 4,0 4,2 5,0 Merindskrivningspulje 10,1 10,1 10,1 10,1 Opnormering i dagtilbud 5,5 5,5 5,5 5,5 Fripladser 6,6 6,6 6,6 6,6 Søskenderabat 4,9 4,9 4,9 4,9 Dagpleje 44,0 44,0 44,0 44,0 Vuggestuer 3,3 3,3 3,3 3,3 Børnehaver 7,5 7,5 7,5 7,5 Integrerede daginstitutioner 29,0 28,4 28,4 28,4 Særlige dagtilbud og særlige klubber 4,0 4,0 4,0 4,0 Tilskud til private institutioner, privat dagpleje og puljeordninger 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Dagpasningsområdet i alt 120,4 120,4 120,6 121,4 Anm.: *Det bemærkes, at mængderegulering på dagtilbudsområdet under ét er placeret under fælles formål som samlet puljebeløb med henblik på en senere udmøntning på de enkelte funktioner. Budgetforudsætninger Dagpasningsbudgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Dagtilbudsområdet Forventninger til udviklingen i antallet af 0-1 årige, 2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier - dagtilbudsområdet Antal 0-1 årige Antal 2 årige Antal 3-5 årige Der er i budgettet for 2015 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet på børne- og ungdomsudvalgets område: 53

54 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Lukning af daginstitutionen Frihedslyst i Voldby Daginstitutionen Frihedslyst indgår i Område Grenaa og er en mindre institution, hvor der i gennemsnit forventes at være 25 børn i 2014, 25 børn i 2015 og 19 børn i Som følge af det lave og faldende børnetal og nærheden til daginstitutionerne i Grenaa lukkes Frihedslyst, idet en tilfredsstillende fortsættelse også vil forudsætte, at bygningerne renoveres for 1,9 mio. kr. Lukningen af Frihedslyst sker efter nærmere indstilling fra børne- og ungdomsudvalget på baggrund af dialog og høring med Frihedslyst og efter en tidsplan, der sikrer, at børnene i Frihedsslyst ikke skal skifte daginstitution mere end denne ene gang og at lukningen i øvrigt gennemføres hensigtsmæssigt i forhold til børnenes tarv. Børne- og ungdomsudvalget tilrettelægger en tidsplan, der sikrer disse hensyn. Flytning til andre daginstitutioner skal (så vidt muligt) ske efter forældrenes ønsker og i overensstemmelse med børnenes tarv. Såfremt alle eller hovedparten af forældrene ønsker dagtilbud i Grenaa, skal en lukning ses i sammenhæng med ibrugtagning af den nye daginstitution ved Kattegatskolen samt overvejelser om at indrette legestue, administration af Område Grenaa og eventuel fortsat åbning af en stue i Vores Hus, så der sikres tilstrækkelig kapacitet i Område Grenaa. Den helårlige besparelse ved lukning af Frihedslyst udgør 0,750 mio. kr. og vil medføre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne og stordriftsfordele. Besparelsen i 2015 på 0,2 mio. kr. afhænger af tidsplanen for lukning af Frihedslyst. Med lukningen af daginstitutionen Frihedslyst vil det være muligt at undgå en renovering af bygningen på 1,9 mio. kr. I forbindelse med lukningen skal MED-aftalen og personalepolitikkens retningslinjer for dialog og tryghed i ansættelsen bringes i anvendelse, og der gennemføres forhandlinger med medarbejderrepræsentanterne. 54

55 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgave er at behandle underretninger samt lave undersøgelser og handleplaner med henblik på vurdering af behovet for støtte og eventuel iværksættelse af foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- og familieteam for familier med børn i alderen 0 15 år og for unge mellem år med omfattende handicap der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet, samt unge der ikke har et hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Ungeteam for unge i alderen år, undtagen de unge, som er under børne- og familieteamet. Voksenteam for borgere over 30 år. Samt unge over 18 år med omfattende handicap, der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud - herunder Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og øvrige døgntilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden kan der i særlige situationer visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud og andre kommunale eller regionale institutioner. Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne er fordelt mellem aftaleenhederne på socialområdet (fast budgetramme), og ikke efter en traditionel BUM model, hvor der afregnes i forhold til belægning eller støttebehov. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Døgninstitutioner 23% Merudgift til tabt arbejdsfortjeneste 8% Forebyggende foranstaltninger 23% Socialøkonomiske fripladser 2% Plejefamilier og opholdssteder 44% Anm.: *Refusionsindtægter er indregnet under de enkelte områder. 55

56 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I myndighedsafdelingen vil der i de kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Implementering af øvrige politikker Myndighedsafdelingen skal medvirke til at implementere handicappolitikken, integrationspolitikken, ungdomspolitikken og sundhedspolitikken. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet opdateres løbende, og der udarbejdes nye, såfremt der ændres i serviceniveauet eller der er behov for nye/andre tilbud. Kvalitetsstandard for ydelser på handicapområdet på børn- og ungeområdet (merudgifter, aflastning og tabt arbejdsfortjeneste) skal revideres, således der sker en endnu tydeligere gensidig forventningsafstemning om lovgivningens muligheder og praksisafgørelser på området. Indsatstrappen Der skal fortsat være fokus på forbruget på området for udsatte børn og unge. Den overordnede strategi er fortsat, at valget af indsatser for udsatte børn og unge sker med den mindst muligt indgribende indsats i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. I alle anbringelsessager benyttes indsatstrappen, hvor der på faglig forsvarlig vis udarbejdes handleplaner, hvor målet er at komme ned ad indsatstrappen. Én ungdomsorienteret indgang Myndighedsafdelingen skal bidrage til en hurtig og koordineret indsats om Én ungdomsorienteret indgang. Myndighedsafdelingens ungeteam skal indgå i det tværfaglige samarbejde, med henblik på en tidlig indsats og en fastholdelse af unge i uddannelse eller beskæftigelse. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Indsatsen skal således medvirke til, at de unge kan møde de relevante fagpersoner på ét sted, og at sagsbehandlingen og vejledningen kan foregå et sted, der er uafhængigt af de enkelte uddannelsestilbud. Beredskab og handlevejledning Den reviderede beredskabsplan ved viden om eller mistanke om overgreb mod børn og unge skal implementeres. Beredskabsplanen indeholder redskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabsplanen henvender sig til ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskole, klubber, sundhedspleje, tandpleje, støttekontakt personer, aflastnings- og plejefamilier samt døgntilbud. Underretninger Der skal arbejdes videre med koordinering og samarbejde om underretninger, så det sikres, at der fortsat ageres rettidigt på alle underretninger. 56

57 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Sårbare gravide Det skal sikres, at der sker en tidlig og forebyggende indsats i forhold til sårbare gravide. Der vil således ved sårbare gravide blive lavet en vurdering af barnets risiko med henblik på, at der tidligt kan iværksættes den nødvendige indsats. Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud Modellen for et tættere samarbejde mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbud skal kvalitetssikres. Samarbejdet er startet op i skoleåret 2013/2014, hvor der er udarbejdet kontrakter mellem myndighedsafdelingen og samtlige skoler og dagtilbud. Kontrakterne vil løbende blive revideret i henhold til lokale behov for at sikre en målrettet forebyggende indsats og at der arbejdes ud fra et inkluderende fokus. DUBU Der er medio 2014 implementeret et nyt IT-system (DUBU), som har til formål at øge kvaliteten i sagsbehandlingen. DUBU understøtter, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningens krav og støtter sagsbehandleren i en faglig god udredning af barnets behov for hjælp ved brug af ICS metoden. I 2015 vil der med udgangspunkt i DUBU være fokus på udvikling af målrettet ledelsesinformation og input til økonomistyring. Task Force Norddjurs Kommune indgår i et udviklingssamarbejde med socialstyrelsens task force med det formål, at styrke sagsbehandlingen og sikre en sammenhængende og tværgående indsats og sagsforløb. Task Forcen rådgiver kommunen om, hvordan man kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling med hjælp fra konsulenter i Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Med udgangspunkt i analyserapport, som forventes færdig ultimo 2014, vil der blive udarbejdet en udviklingsplan. Udviklingsplanens indsatser skal implementeres i 2015, således det sikres, at der sker den bedst mulige sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Ungeindsats Ungeindsatsen skal kvalitetssikres med henblik på; o at koordinere indsatsen og sikre de gode overgange o at understøtte de udsatte unge til at klare sig i hverdagen o at gøre de unge uddannelses- og arbejdsparate. Der skal være et tæt samarbejde med indsatsen En indgang for unge, således der sikres et helhedsorienteret fokus og sammenhængende indsats. 57

58 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 88,3 88,0 88,0 88,0 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 40,7 40,4 40,4 40,4 20,9 20,9 20,9 20,9 Døgninstitutioner for børn og unge 22,9 22,9 22,9 22,9 Sikrede døgninstitutioner 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: 1,8 1,8 1,8 1,8 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 7,2 7,2 7,2 7,2 Refusionsindtægter -5,4-5,4-5,4-5,4 Myndighedsafdelingen i alt 90,1 89,8 89,8 89,8 Anm.: *Der er et budget på 0,02 mio. kr. i hvert budgetår. Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering. 58

59 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Aktivitetsdata For budget 2015 forventes følgende aktivitetsdata for de specifikke budgetområder Medio Forventet Område 2014 antal antal** Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser: Dagpleje 4 1 Bevillinger Børnehave Bevillinger Skolefritidsordning Bevillinger Klub Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning * Årspersoner Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 4 4 Årspersoner - Eget værelse 4 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 2 0 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem Personer Tabt arbejdsfortjeneste ifm. pasning af børn i eget hjem Personer Anm.: * Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse månedligt til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne. ** Forventningen er baseret på kendte sager. 59

60 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver tilbud for børn og unge med særlige behov. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene samt PLUS 2 og Unghuset er de aktuelle tilbud. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsafdelingen. Herudover har socialområdet budgetansvaret for UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, samt behandling af unge stofmisbrugere. Socialområdet er organiseret med en socialchef og to områdeledere. Udover tilbuddene på børnog ungeområdet, dækker socialområdet også tilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Norddjurs Børnecenter 19% UngNorddjurs 28% Familiehuset 18% Unghusene 11% Tandpleje 19% Sundhedsplejen 6% Anm.: * Andre kulturelle opgaver og Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke angivet i figuren, da de udgør mindre end 1 pct. Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i 2015 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af socialområdet, samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. På socialområdet vil der fortsat være et særligt fokus på udvikling af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. 60

61 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af videns netværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Der er udarbejdet nye politikker på følgende områder: Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Frivilligpolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik. Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Norddjurs børnecenters tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Derudover skal der i 2015 sættes fokus på at udarbejde nye tværgående og sammenhængende kvalitetsstandarder på området. 61

62 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 90,5 90,0 89,9 89,7 Andre kulturelle opgaver (Ungdomsskolen) 0,1 0,1 0,1 0,1 Ungdomsskolevirksomhed 25,1 24,8 24,7 24,6 Kommunal tandpleje 17,0 16,8 16,8 16,7 Sundhedsfremme og forebyggelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kommunal sundhedspleje 5,1 5,2 5,2 5,2 Plejefamiler og opholdssteder mv. for børn og unge (Unghusene) 9,7 9,7 9,7 9,7 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehus Norddjurs) 16,0 16,0 16,0 16,0 Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) 17,4 17,4 17,4 17,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Socialområdet i alt 90,5 90,0 89,9 89,7 Budgetforudsætninger Ungdomsskolevirksomhed, tandplejen og sundhedsplejens budgetter for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Ungdomsskolevirksomhed Forventninger til udviklingen i antallet af årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Ungdomsskolevirksomhed: Antal årige Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Sorggrupper UngNorddjurs Der afsættes årligt 0,250 mio. kr. for at sikre, at UngNorddjurs fortsat har et tilbud om sorggrupper til unge. 62

63 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Fritidspas Det hidtidige projekt Fritidsvejledning med fritidspas udløber ved udgangen af I den 4- årige forsøgsperiode har 341 udsatte børn og unge anvendt ordningen, og det er lykkedes at fastholde en stor del af deltagerne i en fritidsaktivitet. Der afsættes 0,545 mio. kr. til en videreførelse af fritidspasordningen. Kommunal tandpleje Forventninger til udviklingen i antallet af 0-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Tandplejen: Antal 0-17 årige Familiehuset og sundhedsplejen Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori Sundhedsplejen: Antal 0-6 årige Velfærdssekretariatet Beskrivelse af området Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der bl.a. varetager følgende opgaver: Sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, integrationsrådet, ældrerådet og handicaprådet. Understøttelse af udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker. Understøttelse af løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og planlægnings-, økonomi-, it-, velfærdsteknologi- og udviklingsopgaver. Understøttelse af gennemførelsen af anlægsopgaver. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte fra voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje. Sagsbehandling i forbindelse med udmøntning af handicaprådets tilgængelighedspulje. Lovgrundlag Lov om social service. 63

64 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Erhvervsservice og iværksætteri 35,0% Erhvervsudvalget 0,4% Andre udvalg 99,6% Turisme 53,5% Erhvervsudviklingspulje 11,5% Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,0 7,8 7,8 7,8 Erhvervsudviklingspuljen 0,8 0,9 0,9 0,9 Turisme 3,7 4,6 4,6 4,6 Erhvervsservice og iværksætteri 3,5 2,3 2,3 2,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 8,0 7,8 7,8 7,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne). 64

65 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsområdet generelt o o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret/Havets Hus Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget tre erhvervsområder, turisme, energi og miljø og fødevarer, som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danne rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover er Grenaa Havn, Havets Hus og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. Erhvervsudviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af erhvervsudviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i erhvervspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. Budgettal Erhvervsudviklingspuljen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 0,8 0,9 0,9 0,9 Erhvervsudviklingspuljen 0,8 0,9 0,9 0,9 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 0,8 0,9 0,9 0,9 65

66 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetforudsætninger Erhvervsudviklingspuljen udgør 1 mio. kr. årligt. Der er af puljens budgetgrundlag for 2015 anvendt 0,1 mio. kr. til projekt fokuseret erhvervsudvikling i forhold til Norddjurs Kommune som regionalt center for erhvervsudvikling baseret på havets muligheder. Derforuden er der til styrket fælles erhvervsindsats i Business Region Aarhus anvendt 0,1 mio. kr. årligt. Turisme Beskrivelse af området Turisme er en af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Syddjurs og Norddjurs kommuner har etableret den fælles turismeorganisation Destination Djursland, som står for udvikling af turismen på Djursland i samarbejde med kommunerne. Herudover driver destinationen turistservice og varetager markedsføringen af Djursland som turistmål. Turistområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Turisme aktiviteter 2% Tilskud til turistformål 98% Politiske visioner og udviklingsmål Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Målsætninger Opfyldelse af turismestrategiens målsætning påhviler Destination Djursland. Målsætningerne omhandler flere turister, bedre omsætning og højere kvalitet i turismeproduktet. 66

67 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,7 4,6 4,6 4,6 Tilskud til turistformål 3,6 4,6 4,6 4,6 Turisme aktiviteter 0,1 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 3,7 4,6 4,6 4,6 Budgetforudsætninger Opgaven til turisme er udliciteret til Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud til Kattegatcentret og Havets Hus. Kultur- og udviklingsafdelingen arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i Norddjurs Kommune. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. 67

68 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsservice og iværksætteri s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Erhvervsrettet øvrige 51% Erhvervsrettet tilskud 49% Politiske visioner og udviklingsmål Erhvervspolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune udvikler sig dermed til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målsætninger Det er målet med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Det skal ske gennem strategiske samarbejder med kommunerne i det østjyske vækstcenter, øget kontakt med videnmiljøer og uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsprojekter samt synliggørelse af Norddjurs Kommunes fordele som erhvervs- og bosætningskommune. Initiativer udvikles i en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen. Indsatserne i erhvervspolitikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i Norddjurs Kommune. Det er erhvervsområder, som omfatter flere forskellige brancher. Styrkepositioner er herudover defineret som erhvervsområder, der med en særlig indsats kan ske en vækst inden for. I Norddjurs Kommune er energi og miljø, fødevarer, turisme og transport styrkepositioner. Herudover er der tre særlige indsatområder, der handler om etablering af netværk og klynger, udvikling af Grenaa Havn og Havets Hus. Som særlige initiativer er der afsat midler på budgettet til en styrket erhvervsindsats i forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder til Grenaa Havn. Der er ligeledes afsat midler til udvikling af ungemiljøet i Grenaa og campus i forbindelse med ungdomsuddannelserne. 68

69 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,5 2,3 2,3 2,3 Erhvervsrettede tilskud 1,8 1,8 1,8 1,7 Erhvervsrettede i øvrigt 1,7 0,5 0,5 0,5 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 3,5 2,3 2,3 2,3 Budgetforudsætninger Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat 0,5 mio. kr. for at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. Opgaven løses af Djurs Wind Power. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Århus, Randers, Silkeborg, Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Business Region Aarhus Styrket fælles erhvervsindsats i Business region Aarhus. Årligt 0,190 mio. kr. Derudover finansieres et mindre beløb over erhvervspuljen. Østjylland er Danmarks næststørste vækstregion. Og der er behov for fortsat udvikling og styrkelse af det østjyske område i fællesskab med alle de øvrige kommuner i Østjylland via BRA.. Der er nu 11 kommuner i samarbejdet som repræsenterer ca indbyggere. Der er enighed om at styrke samarbejdet mellem kommunerne og det lokale erhvervsliv. Samarbejdet kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. 69

70 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Kultur-og udviklingsudvalget 2,3% Udviklingsområdet 5,3% Andre udvalg 97,7% Kulturområdet 93,3% Udviklingspuljen 1,4% Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 50,5 49,8 50,1 49,6 Udviklingspuljen 0,7 1,4 1,5 1,5 Kulturområdet 47,0 46,0 46,2 45,6 Udviklingsområdet 2,7 2,4 2,4 2,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 50,5 49,8 50,1 49,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne). 70

71 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 0,7 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016 samt 1,3 mio. kr. for årene 2017 og 2018 på kultur- og udviklingsområdet. Der er af puljens budgetgrundlag anvendt 0,1 mio. kr. for år 2015 til projekt Østjyllands Spisekammer og 0,1 mio. kr. for hvert af årene 2015 og 2016 til Kulturværksted i Auning. Herudover er der for 2015 anvendt 0,3 mio. kr. til forsøgsprojekt Cykellandsbyen i Trustrup samt 0,2 mio. kr. til projekt Fremtidens Landsbyturisme. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kulturog udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af udviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i kommuneplanen, kultur- og fritidspolitikken, landdistriktspolitikken og friluftspolitikken. Budgettal Udviklingspuljen (i mio. kr.) Udviklingspuljen 0,7 1,4 1,5 1,5 Udviklingspuljen i alt 0,7 1,4 1,5 1,5 Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Udviklingspuljen forøges Puljen til kulturelle aktiviteter (eventpuljen) nedlægges, og kulturelle aktiviteter finansieres over udviklingspuljen, som forøges med årligt 0,2 mio. kr. Puljens forøgelse skal også ses i sammenhæng med det politiske ønske om at have en reserve til yderligere kulturby 2017 aktiviteter. 71

72 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området I Norddjurs Kommune findes: Kultur- og fritidsområdet omfatter: Administration af folkeoplysningsloven 1 hovedbibliotek samt 3 lokalbiblioteker, 30 forsamlingshuse, 9 kul- Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter Drift af biblioteker og kulturskole turhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 museer, ca. 200 foreninger, 3 forenings- Kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og drevne og et kommunalt egnsarkiv, 9 Syddjurs kommuner tilskudsberettigede aftenskoler m.v. Kulturby Aarhus 2017 projekter Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner Udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen)Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 3,6% Folkeoplysende voksenundervisning 2,4% Andre kulturelle opgaver 9,7% Lokaletilskud 16,3% Stadion og idrætsanlæg 22,5% Musikarrangementer 4,2% Teatre 0,4% Museer 9,9% Folkebiblioteker 31,0% Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune. 72

73 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Målsætninger Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med fritids- og kulturlivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der bliver hvert år beskrevet konkrete handlinger, som knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik har fire målsætninger: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud for børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Kraftværket.com er et godt eksempel på samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Kraftværket.com er en streetfacilitet i et gammelt halmvarmeværk, og under opbygning af frivillige ildsjæle fra hele Djursland. Det er Nord- og Syddjurs kommuner, der i fællesskab har igangsat arbejdet og indgået en samarbejdsaftale om driften af stedet. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. 73

74 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Kommune skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den fysiske verden. I udviklingen af kultur- og fritidsområdet vil gentænkning af eksisterende faciliteter og aktiviteter, partnerskaber og tværfaglighed være nøgleord. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for perioden koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder med i alt 9 projekter der gennemføres periodiseret over de fire år. Indsatsområderne er: Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) Stadion og idrætsanlæg 8,9 7,9 7,9 7,9 Folkebiblioteker 15,0 14,8 14,8 14,8 Museer 5,1 5,3 5,3 5,3 Teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,6 2,4 2,4 2,4 Andre kulturelle opgaver 4,4 4,5 4,7 4,2 Folkeoplysende voksenundervisning 1,3 1,2 1,2 1,2 Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 1,7 1,7 1,7 1,7 Lokaletilskud 7,9 7,9 7,9 7,9 Kulturområdet i alt 47,0 46,0 46,2 45,6 Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg og en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg. Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Puljen indgår i driftsbudgettet med 2 mio. kr. i 2015 og overslagsår, i overensstemmelse med budgetaftalen for budget Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. Yderligere er det GIS, som varetager opgaven med at genoprette den nye boldbane på baneanlægget ved Åstrup Fritidscenter med afsatte puljemidler i 2012/2013. Renoveringsplan Grenaa Idrætscenter Der er afsat 1 mio. kr. 2015, idet det bemærkes, at investeringer, der vedrører energiforbedringer, må finansieres indenfor bevillingen til energiforbedringer af kommunale bygninger. 74

75 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Aftalen indebærer, at rideklubben ikke kan søge lokaletilskud. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er i 2013 overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger, herunder både stald, ridehaller og rytterstue. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet stald ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokalbibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogenkommer ordning. Kulturperronen, Auning bibliotek Der er følgende åbningstimer: Grenaa Anholt Ørum Ørsted Auning Åbne timer pr. uge Selvbetjent Åbningstid Åbningstiden omfatter lørdagsåbent således: Hovedbiblioteket hver lørdag hele året. Lokalbibliotekerne hver lørdag kl fra september til maj. Lokalbibliotekerne holder 3 ugers sommerlukning. På Ørum Bibliotek er der åbent bibliotek med en samlet åbningstid på 105 timer om ugen. Det betyder, at biblioteket er tilgængeligt uden for det tidsrum, hvor der er betjening af bibliotekspersonale, men hvor dørene til henholdsvis Ørum Aktivcenter og Ørum Bibliotek er åbne. Norddjurs Biblioteker har udvidet sine åbningstider med selvbetjente tidsrum i formiddagstimerne. Ved Grenaa Bibliotek har visiterede brugere adgang til arrangements- og mødelokaler udenfor betjent åbningstid via selvbetjening. Norddjurs Biblioteker har udvidet sine aktiviteter for borgere med undervisning i digitale borgerservicemuligheder, foredrag, bogcaféer o.l. Udviklingen af bibliotekerne som kulturelle mødesteder vil fortsætte. På Ørsted og Auning biblioteker er der i begrænset omfang borgerservice betjent af personale fra borgerservice. På Grenaa Bibliotek har en nyindretning betydet, at biblioteket kan anvendes som studiemiljø for ungdomsuddannelserne i området. Antal budgetterede årsværk i biblioteker udgør: Grenaa Ørum Ørsted Auning I alt I alt 13,6 2,9 2,9 2,8 22,2 75

76 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgettet indeholder i alt 0,2 mio. kr. til udbringningsordninger/lokalservice og til øget indsats på bogen-kommer ordning. Udbringningsordningerne øger servicen over for borgere med stor afstand til et bibliotek. Den ekstra indsats på bogen-kommer ordningen sikrer, at servicen for ældre gangbesværede og handicappede er et tilbud, der omfatter hele Norddjurs Kommune. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2012 til 2013 faldet med besøg, mens antallet af fysiske udlån er faldet med ca udlån. Tendensen med faldende udlån og stagnerende besøgstal følger den nationale tendens fra Antal besøgende i 2012 og 2013: Antal besøgende De aktuelle besøgstal for 1. halvår af 2014 er på personer, mens der i 1. halvår af 2013 var besøgende. Et fald i besøgstallet på personer. Antal udlån i 2012 og 2013: Fysiske udlån Net-udlån Samlet udlånstal Digital borgervejledning: Lektioner Deltagere Individuel vejledning af borgere og virksomheder tælles som 1 lektion. Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er allerede en konsekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsens krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter også det statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent. Besøgende på Museum Østjylland i 2013 I 2013 var der gæster i Museum Østjylland fordelt med gæster i Grenaa, gæster i Ebeltoft og gæster i Randers Ifølge Danmarks Statistik placerer Museum Østjylland sig som nr. 21 ud af de 257 museer i statistikken. Blandt museerne uden for hovedstadsområdet er Museum Østjylland det tiende mest besøgte og i Jylland har kun fire museer flere besøgende. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Museumsformål Der afsættes 0,250 mio. kr. i 2015 og 0,450 mio. kr. i overslagsårene til museumsformål. 76

77 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne. Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 54 kr. pr. indbygger. Der er ca. 450 elever og 26 lærere. Der anvendes i alt 40 timer til ledelse. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. Til etablering af talentmiljø for børn og unge inden for dans, drama, billedkunst og musik er der årligt afsat 0,1 mio. kr. Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Sæsonlængden, principper for undervisningstilrettelæggelse, holdstørrelse m.v. fastlægges administrativt. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Til nedbringelse af ventelisten er der årligt afsat 0,1 mio. kr. på Kulturskolen. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Venteliste Kulturskolen Der afsættes yderligere 0,170 mio. kr. i budget 2015 til nedbringelse af ventelisten. Pavillonen / Kulturskolen Der afsættes 0,350 mio. kr. til husleje til kulturskolen. Kulturskolens ledelse/administration flytter ind i Kulturhus Pavillonen i Grenaa. Forligsparterne er enige om at arbejde for at styrke Pavillonen som kommunens kulturhus, herunder centrum for talentarbejdet på kulturområdet og meget gerne som statsanerkendt regionalt spillested. Et vigtigt led heri er at samle Kulturskolens aktiviteter i Pavillonen. Norddjurs Kommune har tidligere givet 7,4 mio. kr. til udvidelse af bestående scene og opbygning af faciliteter for optrædende. Pavillonen ønsker nu at anlægge en ny lokalscene med café placeret ud om Grenaaen. For at fremme dette arbejde og samtidig skabe rammerne for at Kulturskolen kan samle nogle af sine aktiviteter i Pavillonen (der vil fortsat være aktiviteter ude på skolerne), skal der gennemføres en analyse af den samlede fremtidssikringsplan. Hertil afsættes 77

78 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget en ramme på 0,25 mio. kr. i 2015 finansieret af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Analysen gennemføres af Norddjurs Kommune i samarbejde med Pavillonen og Kulturskolen. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende: Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) Kulturhuse 3,0 3,0 2,9 2,9 Forsamlingshuse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kulturelle puljebeløb 0,2 0,2 0,2 0,2 Kulturprojekter 0,7 0,8 1,2 0,6 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 4,4 4,5 4,7 4,2 Kulturhuse Kulturhuset Pavillonen: Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt dækning af udgifter i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Pavillonen / Kulturskolen Tiltagene er nærmere beskrevet under afsnittet om Kulturskolen. Kulturværksted i Auning: Der er afsat midler til lokaleleje for 2015 og Små kulturhuse Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter, Birkehøj i Voldby samt de tidligere biblioteksfilialer, der fungerer som lokale kulturhuse i Bønnerup og Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Forsamlingshuse Der er et driftstilskud på ca. 0,1 mio. kr. til de ca. 30 forsamlingshusbygninger. Der er udarbejdet retningslinjer for en pulje som tilskud til bygningsmæssige forbedringer. Kulturelle puljebeløb Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge kulturpuljen. Principper for tildeling: Der ydes støtte i form af underskudsgaranti og/eller direkte tilskud. Der lægges vægt på det kulturelle, det kunstneriske og/eller det musiske indhold. Arrangementet skal gennemføres i Norddjurs Kommune. Dog kan tværkommunale projekter i særlige tilfælde støttes. Som hovedregel ydes der støtte til et projekt i èt år i særlige tilfælde max. to år. Der ydes som hovedregel ikke støtte til inventar, bygningsændringer eller rejser. Projekter skal være rettet mod en åben bredere kreds og skal være offentligt tilgængelige institutionsprojekter og lignende støttes ikke. 78

79 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Kommunes Kulturelle Samvirke får de indkomne ansøgninger til udtalelse. Dog afvises ansøgninger administrativt uden høring, hvis tilskudsprincipperne ikke er opfyldt. Kompetencen til at bevilge tilskud er delegeret til kultur- og udviklingsafdelingen. Beslutningerne skal offentliggøres og have størst mulig omtale. Der kan efter udtalelse fra Kulturelt Samvirke - fastsættes et tema forud for den årlige indkaldelse af ansøgninger. Strakspulje Af hensyn til spontant opståede gode ideer er der oprettet en pulje. Kulturafdelingen har kompetencen til at fordele midlerne. Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Der er igangsat en række aktiviteter så Norddjurs Kommune støtter op om Kulturby Der er i budgettet afsat 1,254 mio. kr. som Norddjurs Kommunes bidrag til Kulturby Kulturring Østjylland Bidrag til Kulturring Østjylland er afsat med 0,108 mio. kr. årligt i overensstemmelse med det vedtagne budget Egnsarkiver Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat puljemidler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 73 % af det maksimale tilskud. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Folkeoplysning (aftenskoler) Der afsættes 0,1 mio. kr. ekstra til området i Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne. 79

80 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. For at skabe frirum i lokaletilskudspuljen indstilles det fra Kultur- og udviklingsudvalget at foreningsgebyrerne stiger med 10 % i Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Der er afsat en pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg. Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer Idrætsforeninger Spejderforeninger Rideklubber Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. Analyse af folkeoplysningsområdet Der foreligger en analyse af folkeoplysningsområdet med udgangen af Målet med analysen er at skabe et oplyst grundlag at træffe beslutning på, vedrørende eventuel omfordeling eller tilførsel af midler på et afgrænset område inden for fritidsområdet. Udviklingsområdet Beskrivelse af området Udviklingsområdet omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner Driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter) Området er reguleret af planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. 80

81 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Udvikling af yderog landdistriktområde 33,0% Andre fritidsfaciliteter 67,0% Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i Planstrategi/udviklingsstrategi Planstrategien i Norddjurs Kommune kaldet udviklingsstrategien lægger de strategiske spor for kommunens udvikling og lægger op til næste kommuneplanrevision. I 2015 skal udviklingsstrategien være færdigrevideret og vedtaget, som optakt til de kommende to års arbejde med kommuneplanrevision og som ramme for øvrige kommunale politkker og strategier. Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende. Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår. Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. 81

82 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. I de kommende år søges ungmiljøet styrket fysisk gennem områdefornyelsesprogrammet for Grenaa. Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) Andre fritidsfaciliteter 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvikling af yder- og landdistriktområder 0,9 0,6 0,6 0,6 Udviklingsområdet i alt 2,7 2,4 2,4 2,4 Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af udviklingspuljen. I 2015 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen. 82

83 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Miljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 97% Miljø-og teknik udvalget 3% Vej og ejendom 39% Byg og miljø 11% Sekretariat Udviklingsdirektør 50% Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 74,1 73,3 73,3 73,3 Sekretariat udviklingsdirektør 37,0 35,7 35,7 35,7 Vej og ejendom 29,4 29,1 29,1 29,1 Byg og miljø 7,7 8,5 8,5 8,5 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 74,1 73,3 73,3 73,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) 83

84 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Sekretariat for udviklingsdirektørens område Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, kollektiv trafik samt GIS og Kort. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 25% GIS og kort 1% Kollektiv trafik 74% Budgettal Sekretariat Drift (i mio. kr.) Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 8,9 7,7 7,7 7,7 GIS og kort 0,5 0,5 0,5 0,5 Moselund * 0,0 0,0 0,0 0,0 Kollektiv trafik 27,6 27,4 27,4 27,4 Tinglysning v. lån t. bet. Af ejendomsskat ** 0,1 0,1 0,1 0,1 Sekretariat i alt 37,0 35,7 35,7 35,7 Anm.: * Budgetområdet Moselund omfatter udgiftsbudget på 0,4 mio. kr. samt indtægtsbudget på 0,4 mio. kr. vedr. redningsberedskabets kursuscenter. ** Tinglysning vedrører tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. Redningsberedskab Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt redningsberedskabets kursusvirksomhed Moselund. Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt. 84

85 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Af aftalen for 2015 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi fremgår følgende om beredskabsområdet: Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt niveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Beredskabskommissionen for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner vurderer, at det vil være urealistisk, at nå effektiviseringsmålet allerede i Budgettet for Norddjurs Kommunes betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab er som følge af ovennævnte aftale reduceret med i alt 1,173 mio. kr. årligt i For Syddjurs Kommunes vedkommende er reduktionen på 1,313 mio. kr. årligt i Den samlede reduktion for Det Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs kommuner er på 2,486 mio. kr. i Målsætninger Redningsberedskabets mål og opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende farer herfor. Beredskabet skal endvidere kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker 85

86 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget ved kaj, redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, brønd - og højderedningsulykker, naturkatastrofer, og uheld med farlige stoffer på landjorden i søer, moser, åer og havne. I forbindelse med udrykning skal beredskabet afgå indenfor 5 minutter. Beredskabet skal under normale vejrforhold være fremme, i større byer indenfor 10 minutter, i landområder indenfor 17 minutter og bådberedskabet indenfor 30 minutter. Tiderne forventes overholdt i 96 % af udrykningerne. Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, idet Norddjurs- og Syddjurs Kommuner har indgået en samarbejdsaftale til opfyldelse af kommunernes forpligtelser efter beredskabsloven. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission. Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de to kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er administrationskommune for samordningsaftalen for det samordnede beredskab og modtager herfor et administrationsbidrag på 3 % af redningsberedskabets bruttoudgifter. Kort og Geografisk information systemer (GIS) Beskrivelse af område Fælles udgifter til Geografisk information systemer (GIS) afholdes af sekretariatet. Udgifter udover det budgetterede beløb opkræves og fordeles efter en fordelingsnøgle i Udviklingsforvaltningen. Det budgetterede beløb på 0,5 mio. kr. udgør en del af de samlede udgifter til Kort og GIS. Udgiften varierer mellem årene. Kommunerne er forpligtet til at vedligeholde og stille offentlige geografiske data til rådighed for offentligheden og de fællesoffentlige databaser. De geografiske data danner grundlag for myndighedernes sagsbehandling og planlægningsopgaver og er offentligt tilgængelige bl.a. via web-gis på kommunens hjemmeside og kort.arealinfo.dk Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter Politiske visioner og udviklingsmål Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus. For Grenaa og Trustrup vil de eksisterende stationer skulle indrettes til at modtage letbanen. Desuden er der mulighed for yderligere stoppesteder i Norddjurs Kommune på Grenaa Havn, såfremt der træffes beslutning om tilkøb og syd for Grenaa på den strækning, der under alle omstændigheder bliver en del af letbanen. 86

87 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Med de afsatte budgetbeløb forberedes Trustrup Station på den fremtidige letbane. Samtidig skabes grundlaget for at arbejde for et stoppested syd for Grenaa. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup og syd for Grenaa, som Norddjurs Kommune direkte må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup, som må indgå i Kultur- og udviklingsudvalgets arbejde i de kommende år. De positive konsekvenser ved åbning af stoppested syd for Grenaa må ligeledes udvikles. Der er i letbanelovgivningen åbnet mulighed for tilkøb af en forlængelse af letbanen til Grenaa Havn med flere muligheder. Forligspartierne i Folketinget har i januar 2014 besluttet, at afsætte midler til en hastighedsopgradering af strækningen Ryomgaard-Grenaa, som er en forudsætning for letbanens forlængelse til Grenaa Havn. Aarhus Letbane har afsluttet kontraktforhandlingerne med den kommende leverandør, hvorefter det er oplyst, at prisen for forlængelsen udgør 55,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har endnu ikke taget beslutning, om man vil benytte sig af optionen om forlængelse af letbanen til Grenaa Havn. Grenaa Station skal indrettes som fremtidig letbanestation. Ændring i konsekvens af dette skal ses i sammenhæng med det afsatte beløb til byfornyelse i Grenaa. Aarhus Letbane kan dog få positive konsekvenser for de dele af kommune, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Målsætninger Mål for kollektiv trafik De kollektive transporttilbud forbedres, gennem større fleksibilitet og mobilitet De nuværende regionale busforbindelser skal som minimum fastholdes. De lokale busruter justeres løbende for at opnå den bedst mulige betjening ud fra en samlet vurdering De nuværende færgeforbindelser fastholdes Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) Kollektiv trafik fælles formål 0,9 0,9 0,9 0,9 Busdrift 17,4 17,4 17,4 17,4 Grenaa-Anholt Færgefart 7,5 7,5 7,5 7,5 Færger Randers Fjord 2,4 2,2 2,2 2,2 Statstilskud gratis færgetransport -0,6-0,6-0,6-0,6 Kollektiv trafik i alt 27,6 27,4 27,4 27,4 Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er reduceret med 0,670 mio. kr. om året i Reduktionen sker som følge af økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL, der bl.a. omfatter aftale om effektivisering på befordringsområdet. Eventuelle afvigelser i forhold budgetrammen afventer de nye køreplaner og Midttrafiks endelige budget Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder 87

88 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Ordningen med gratis internetadgang i busserene er gjort permanent. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der køres i perioden fra kl alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. I færgens budget indgår et statstilskud på ca. 0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations- og driftsansvar er placeret hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2015 udgør 2,4 mio. kr. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Ekstra times sejlads Udbyhøj Med henblik på at styrke Udbyhøj-færgen som forbindelse over Randers Fjord for at forbedre forholdene for arbejdspendlere og mindre erhvervsdrivende - gennemføres forsøgsvis en times ekstra sejlads i morgentimerne, således færgen sejler allerede fra Kl Forsøget vurderes i forhold til om passagertallet stiger og forudsætter enighed med Randers Kommune. Beløbet afsættes kun i 2015 med 0,140 mio. kr. Kollektiv trafik Der afsættes en pulje på 0,5 mio. kr. til styrkelse af den kollektive trafik i kommunen, der supplerer allerede afsatte beløb til formålet. Beløbet udmøntes af Teknik- og Miljøudvalget. Der skal i oplægget til udmøntningen indgå overvejelser om forbedring af den kollektive trafik i hele Norddjurs Kommune, herunder eventuelt bedre forbindelser til Sundhedshuset, Grenaa Havn, Kattegatcentret og uddannelsesinstitutioner Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter jordforsyningen udlejning og forpagtning samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Fritidsområder drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. Vejområdet vejmyndighedsopgaven, vejvedligeholdelse, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Fælles bygningsvedligeholdelse klimaskærm og tekniske installationer samt udvendige faste belægninger ved hovedparten af de offentlige ejendomme. Ejendomsadministration af kommunale udlejningsejendomme samt midlertidigt tomme bygninger. 88

89 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Vej og ejendoms nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Ejendomsadm. og bygningsvedligehold 5% Offentlige toiletter 4% I Norddjurs Kommune findes et svingende antal byggemodnede grunde til salg samt adskillige kommunalt ejede, bortforpagtede jordlodder Fritidsområder 13% Veje, materielgård 78% Budgettal Vej og ejendom Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -1,0-1,0-1,0-1,0 Fritidsområder 4,0 4,0 4,0 4,0 Veje, materielgårde 23,5 23,3 23,3 23,3 Havne * 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Ejendomsadministration og fælles bygningsvedligeholdelse 1,6 1,6 1,6 1,6 Vej og ejendom i alt 29,4 29,2 29,2 29,2 Anm.: * Budgetområdet Havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Den indgåede lejekontrakt mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond løber til om med 2014, Udviklingsforvaltningen og Grenaa Lystbådehavn har igangsat et arbejde omkring salg eller fornyet lejeaftale fra Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde mv. Politiske visioner og udviklingsmål Der findes p.t. ingen politikker eller deciderede kommuneplanafsnit, der beskriver visioner og udviklingsmål for Jordforsyningsområdet. 89

90 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Udlejning styres ved indgåelse af forpagtningskontrakter samt udstedelse af grundejertilladelser med diverse forbehold. Målsætninger For byggemodnede, usolgte grunde er det målsætningen, at de ved løbende vedligeholdelse stedse fremstår med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere, der ønsker at bosætte sig i området. Den løbende drift omfatter derudover alle fremtidige fællesarealer i byggemodningen, indtil de overgår til en grundejerforening, når en lokalplanbestemt procentdel grunde er solgt. Budgettal Jordforsyning Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -1,0-1,0-1,0-1,0 Jordforsyning i alt -1,0-1,0-1,0-1,0 Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Der er i budgetprocessen kommet fokus på nødvendigheden af en registrering og plejebeskrivelse af eksisterende usolgte grunde og fællesarealer. Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (ekskl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet 90

91 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Målsætninger Det er en målsætning, at områderne drives og vedligeholdes på en sådan måde, at borgere og turister tilbydes de bedste muligheder for oplevelse og udfoldelse indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder eksempelvis ved offentlig erhvervelse. En god strand kendetegnes for eksempel ved badevandskvaliteten, toiletforhold, nødhjælpsforanstaltninger, adgangsforhold også for handicappede, skiltning, rengøring både af strand og faciliteter, parkeringsmuligheder, afholdelse af arrangementer, der refererer til naturen og miljøet omkring strandene. Badevandskvaliteten sikres blandt andet ved at sørge for, at der ikke sker spildevandsudledning til badestrandene. Handicappedes muligheder for friluftsliv indgår som et særligt tema i friluftspolitikken, som overvejes både i forhold til adgang og færdsel, og ved udformning af nye anlæg. Det gælder for eksempel adgang til badestrande og sportsfiskeri, ligesom stibelægninger bør overvejes ud fra denne synsvinkel. Drift af budgetområdets parkarealer vedligeholdes og styres efter registreringer og plejeplaner. Initiativer i planperioden: Plejeplanerne for parkerne vedligeholdes og justeres løbende i forbindelse med budgetændringer/ nedklassificering af plejeniveau. Registrering af legepladsinventar samt udarbejdelse af plan for lovliggørelse af redskaber, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Igangsætning af rutineinspektioner, driftsinspektioner og legepladskontrol efter DS. Udarbejdelse af træfældningspolitik. Udarbejdelse af procedure for brug og leje af parker og grønne områder til arrangementer. Udarbejdelse af plejeplaner for idrætsanlæg. Budgettal Fritidsområder Drift (i mio. kr.) Grønne områder 3,0 3,0 3,0 3,0 Stadions, idrætsanlæg 1,0 1,0 1,0 1,0 Fritidsområder i alt 4,0 4,0 4,0 4,0 Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet va- 91

92 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget rekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, Lystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p-arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. Gjerrild Nordstrand Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer 92

93 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om nul trafikdræbte og at reducere antallet af tilskadekomne på vejnettet med 30 % frem til Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. Målsætninger Trafiksikkerhedsplanen Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for, at forbedre trafiksikkerheden ved struktureret planlægning, udformning og en gennem målrettet vedligeholdelse af vejog stinettet. Kommunen vil sammen med andre offentlige myndigheder, skoler og institutioner målrettet søge, at påvirke trafikanternes adfærd og forståelse for, hvad den enkelte trafikant kan gøre for at nedbringe antallet af uheld. Disse opgaver gennemføres ved kampagne og informationsaktiviteter. Mål - antal tilskadekomne i 2017 Norddjurs Kommune oplevede i året 2012, at ingen personer blev dræbt i trafikken. Denne udvikling medfører at målet for antallet af dræbte i trafikken fremover vil være - nul trafikdræbte i trafikken på vejene i Norddjurs Kommune. Så for antallet af tilskadekomne i trafikken er der sat et ambitiøst mål med en reduktion på 30 %, over de næste år til og med udgangen af 2017 Gennemsnittet af dræbte og tilskadekomne over perioden : 5 dræbte 21 alvorligt tilskadekomne 28 lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte og tilskadekomne i trafikken ved udgangen af 2017: 0 dræbte 15 alvorligt tilskadekomne 20 lettere tilskadekomne 93

94 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Kommunen vil fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd via kampagneaktiviteter. Kun en kombination af disse elementer kan sikre, at målet kan nås. Kommunen har i samarbejde med Syddjurs Kommune et lokalt færdselssikkerhedsudvalg. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden, specielt gennem en koordineret kampagne- og informations indsats. Der udarbejdes en årlig ulykkesstatus, indeholdende en udpegning af, hvor ulykker sker og de enkelte ulykker kategoriseres for at styrke den forebyggende indsats år efter år. Der vil løbende komme forslag til forebyggende projekter afhængig af det årlige anlægsbudget. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Vej & Park Vej og Park området skal styrkes. Dette skal ske ved: - Systematisk at arbejde på at indføre metoder, teknologier m.v. som private og andre offentlige aktører har vist skaber øget effektivitet og bedre opgaveløsninger, - Intensivere arbejdet med at få lokale borgerforeninger og lignende overtage mindre driftsopgaver såsom græsslåning - At optimere ledelsen af området for at sikre den mest effektive opgaveløsning - I samarbejde med medarbejderne sikre at der fortsat er tryghed i ansættelsen, men samtidig at opgaverne løses effektivt Miljø- og teknikudvalget tilrettelægger arbejdet. Jernbane-tracét Der tages til kontakt til Randers Kommune om mulighederne for at lave en cykelsti fra Randers til Allingåbro. Dette forelægges Miljø- og teknikudvalget. Forbedring af forbindelser nord-syd i Norddjurs Kommune Det undersøges, hvorvidt en omfartsvej ved Laen kan bidrage til at forbedre forbindelserne mellem nord og syd i kommunen og der udarbejdes forslag til dette. Budgettal Veje, materielgårde mv. Drift (i mio. kr.) Vejafdelingen 0,4 0,4 0,4 0,4 Vejbelysning 4,5 4,5 4,5 4,5 Vejafvandingsbidrag 2,7 2,7 2,7 2,7 Vintertjeneste 7,9 7,9 7,9 7,9 Forskønnelse af byrum og det åbne landskab 0,3 Materielgårde 9,2 9,2 9,2 9,2 Materielgårde momsreg. -1,4-1,4-1,4-1,4 Parkeringskontrol -0,1-0,1-0,1-0,1 Veje, materielgårde mv. i alt 23,5 23,3 23,3 23,3 Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, tra- 94

95 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget fiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikringsog personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på investeringsoversigten mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer. Heraf er lidt mindre end bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Budgettet hertil er afsat på investeringsoversigten. På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Beskæftigelsen på området er faldet væsentligt siden 2007, der beskæftiges nu ca. 45 personer med vej- og parkopgaver, heraf er ca. 1/3 hjemsendt i vinterperioden. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres kun få mindre opgaver for private. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Forskønnelse af byrum og det åbne landskab Der afsættes kr. (forhøjelse på kr.) til forskønnelse af byrum og i det åbne landskab, der supplerer allerede afsatte midler på området. Beløbet tænkes anvendt til bl.a. Borde, bænke, skilte m.v. i naturområder og byrum. Der skal i den forbindelse også medtages behov for at forbedre forbindelsen fra Kulturhuset i Grenaa og Kattegatcentret og tidligere forslag om opholdssteder og kunst på strækningen skal gennemgås. Der udarbejdes en manual, der sikrer et fælles udtryk for Norddjurs Kommunes borde, bænke, skiltning m.m. og i 2015 øges indsatsen med opstilling af nyt inventar og udskiftning af eksisterende inventar. Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift af offentlige toiletter, kommunale udlejnings ejendomme og ejendomme til salg. Området omfatter ligeledes driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (central bygningsvedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med bygningsareal på m 2 Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksen- 95

96 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget og plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. Fra 2015 overgår vedligeholdelse af servicearealer indenfor ældreområdet samt alle beskæftigelsesejendomme til vej og ejendom. Budgettal Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Drift (i mio. kr.) Ejendomme -1,4-1,4-1,4-1,4 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Fælles bygningsvedligeholdelse 3,0 3,0 3,0 3,0 Ejendomsadminstration og bygningsvedligeholdelse i alt 2,9 2,9 2,9 2,9 Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 3,0 mio. kr. og udgifter på 1,2 mio. kr. vedr. ejendomme. Indtægtsbudgettet er fra 2015 reguleret som følge af, at lejemålet vedr. Georgsmindevej er ophørt. Puljen til fælles bygningsvedligeholdelse på 3,0 mio. kr. anvendes på tværs af ejendomme og institutioner, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af vej og ejendom. Herudover er der på anlæg afsat 3,0 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme samt en pulje på 4,0 mio. kr. til energiinvesteringer. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. Byg og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af vandløb samt skadedyrsbekæmpelse. Byg og miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: 96

97 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Miljøbeskyttelse og skadedyr 35% Byfornyelse 3% Vandløb 20% Naturforvaltning 42% Byg og miljø Drift (i mio. kr.) Vandløb 1,5 2,5 2,5 2,5 Naturforvaltning 3,3 3,0 3,0 3,0 Miljøbeskyttelse og skadedyr 2,7 2,7 2,7 2,7 Byfornyelse * 0,2 0,2 0,2 0,2 Byg og miljø i alt 7,7 8,5 8,5 8,5 Anm.: * Byfornyelse omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse Vandløb Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrigt overholde regler i medfør af vandløbsloven og miljømålsloven. Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Målsætninger Retningslinjer og målsætninger er med vedtagelsen af de statslige vandplaner bortfaldet, og er erstattet af de miljømål og retningslinjer, der er beskrevet i vandplanerne. Vandplanernes miljømål og retningslinjer beskriver de bindende rammer for kommunens administration af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. 97

98 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. De overordnede mål for vandområderne en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet - skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås. Statens 1. generation af vandplaner forventes vedtaget inden udgangen af Til varetagelse af 2. generation vandplaner har Norddjurs Kommune i samarbejde med vandrådet for Djursland indsendt et høringssvar til staten. Norddjurs Kommune forventer at 2. generation vandplaner vedtages inden udgangen af 2015, hvorfor der i budgetåret vil være en del arbejde med høringer og borgerinddragelse. I 2015 forventes der gennemført en række konkrete tiltag i vandløbene som udmøntning af både 1. og 2. generations vandplaner. Vandløbene vedligeholdes som beskrevet i de gældende vandløbsregulativer. Kommunens vandløbsregulativer har ikke været revideret siden 2007, pga. de forsinkede vandplaner. Dog er der i budget 2015 indlagt en besparelse på området, der betyder at regulativrevisionen kun kan gennemføres på et minimumsniveau. Handleplanerne vil resultere i en række regulativrevisioner og projekter, der skal forbedre vandløbenes fysiske forhold. Alle indsatser i de kommunale handleplaner skal være gennemført inden udgangen af Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) Vandløbsvæsen -0,9 0,1 0,1 0,1 Vedligeholdelse vandløb 2,4 2,4 2,4 2,4 Vandløb i alt 1,5 2,5 2,5 2,5 Budgetforudsætninger Budgettet til vandløbsvæsen på -0,9 mio. kr. i 2015 vedrører vandløbsregulativer og forventes udlignet ved overførsel af mindreforbrug fra Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 mio. kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer. 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. 98

99 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Alling Å ved Gl. Estrup Naturforvaltning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca beskyttede naturområder med et samlet areal på ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca ha. Dertil kommer ca ha kommunalt skovareal. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. Målsætninger Med Naturkvalitetsplan 2009 beskriver Norddjurs Kommune, hvordan kommunens beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C), afhængig af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling. Forvaltningen tilstræber at få mest mulig udbytte (naturgevinst) ud af naturforvaltningsmidlerne. Derfor laver forvaltningen hvert år en prioritering af, hvor og hvordan der mest effektivt kan gøres en indsats, ud fra kommunens forpligtelser og hvor det skønnes, at det vil være vigtigst at lave en indsats. Her lægger kommunen navnlig vægt på at sikre arealer, der har eller let kan op- 99

100 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget nå en høj naturværdi rekreative interesser, formidlingsværdi og offentlig adgang prioriteres også højt i planlægningen. De regionale stier Nordsøstien inklusiv stien fra Grenaa til Ebeltoft, Gjerrildbanestien, Lodsstien, sti i Kolindsund fra Grenaa til Kolind er skiltede og til en vis grad sammenhængende. Sammenhængen i stinettet skal styrkes, så det bliver muligt at komme rundt på hele Djursland. Til støtte for både vandre- og cykelturisme er der mulighed for efter behov at etablere nye primitive telt- og rastepladser med passende mellemrum langs de etablerede stisystemer. Der er mange steder opstillet informationstavler og kortborde om natur- og miljømæssige forhold samt kulturhistoriske forhold. Formålet er at informere om færdsel, ophold og oplevelser og at fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen samt land- og skovbrug. Informationsindsatsen fortsættes og udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) Skove 0,8 0,8 0,8 0,8 Naturforvaltningsprojekter 2,5 2,2 2,2 2,2 Naturforvaltning i alt 3,3 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. Ud af det ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. 100

101 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Tilgængelighed, herunder naturområderne Flere af Norddjurs Kommunes natur- og turistområder indeholder hensyn til tilgængelighed for handicappede. Desuden skal kommunens byer indrettes, så der skabes bedst mulig tilgængelighed for handicappede. Områdefornyelse i Grenaa og Auning, samt anlæg generelt skal indeholde hensyn til tilgængelighed. Natur- og turistområderne gennemgås med henblik på, at allerede eksisterende handicapfaciliteter er anvendelige og der kan eventuelt indgå nye ændringer. Også mindre tilgængelighedsprojekter i byområderne kan indgå. Forslaget skal også ses i sammenhæng med øget aktivitets- og investeringsniveau i Dronningens Ferieby og behovet for tilgængelighed for handicappede turister. Puljen er ikke begrænset til Grenaa. I 2015 afsættes kr. til puljen. Miljøbeskyttelse og skadedyr Beskrivelse af området Gøgeurter Dette budgetområde omfatter miljøbeskyttelse, jordforurening, miljøtilsyn, øvrig planlægning og undersøgelser samt skadedyrsbekæmpelse. I Norddjurs Kommune findes et certificeret kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at blive opfattet som en kommune, der leverer sagsbehandling i god kvalitet på natur- og miljøområdet. Kvalitet er en integreret del i den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på kvalitet i alt, hvad vi gør. (Citat fra kvalitetspolitik) Målsætninger Sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet er kvalitetssikret via et kvalitetsstyringssystem. Der er i forbindelse med etablering af systemet politisk vedtaget følgende målsætninger: Der gribes konsekvent og effektivt ind over for ulovlige forhold og ved alle væsentlige overtrædelser af gældende regler og tilladelser. 101