Bemærkninger til budget

Transkript

1 Bemærkninger til budget

2 Generelle bemærkninger Indtægter Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 15,7 mio. kr. i budgetåret 2015, og overskud på 1,8 mio. kr. i 2016, underskud på 6,6 mio. kr. i 2017 og underskud på 14,5 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov.

3 Generelle bemærkninger Indtægter Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. Budgettet i tal Indtægter Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2015, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2015 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 8. oktober 2014 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er nedjusteret i alle årene bortset fra 2015 til 2016 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2013, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget 2014.

4 Generelle bemærkninger Indtægter De nye skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag er især præget af en lavere forventning til udviklingen i 2013, som også slår også igennem på skønnene for 2014 og Regeringens nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2013 tager udgangspunkt i, at de første og foreløbige data for udskrivningsgrundlaget i 2013 peger i retning af, at tidligere skøn har overvurderet faldet i fradragsberettigede pensionsindbetalinger og dermed overvurderet væksten i udskrivningsgrundlaget i Usikkerhed om effekten af disse fradrag skyldes, at både finanslovsaftalen for 2012, skattereformen fra 2012 og tilbagetrækningsreformens udbetaling af efterlønsmidler har påvirket fradragene. Det er værd at bemærke, at det lavere skøn over udskrivningsgrundlaget alene skyldes, hvad man kan kalde skattetekniske forhold, idet de overordnede forventninger til den økonomiske vækst stort set er uændret. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2012/ / / / / /2018 Juni ,5 2,6 2,5 2,0 1,8 Juni ,0 2,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Økonomiforvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som

5 Generelle bemærkninger Indtægter følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 5. september Ministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest torsdag den 18. september Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2015 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 150 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser som kan dække op til 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end de 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende:

6 Generelle bemærkninger Indtægter ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 % Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på grundlag af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2014 er på 24,90 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor):

7 Generelle bemærkninger Indtægter ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Ejendomsskatter ændring af vurderingsloven Folketinget vedtog den 20. december 2013 en ændring af vurderingsloven (L 80), der indebærer, at der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes i drift fra 2015-vurderingen. Loven indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. For ejerboliger videreføres 2011-vurderingen som vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 pct. i forhold til vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Fradrag, der udløber i perioden, udgår af den afgiftspligtige grundværdi som vanligt. Nedslaget indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne på landsplan, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT's ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne på landsplan, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fort-

8 Generelle bemærkninger Indtægter sat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. Først når grundskatteloftsværdien når op på ejendomsvurderingen, vil boligejerne betale grundskyld svarende til ejendomsvurderingen. For andre ejendomme end ejerboliger, herunder erhvervsejendomme, vurderer SKAT ejendommene i lige år. Her viderefører regeringen 2012-vurderingen uændret til 2014, dvs. uden nedslag. Det betyder lavere kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter i 2016 end ellers. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. Skatteministeriet har i lovforslaget skønnet det samlede kommunale mindreprovenu til ca. 90 mio. kr. i 2015 og ca. 285 mio. kr. i Mindreprovenuet medvirker til et øget bloktilskud. Mindreprovenuet er ikke ligeligt fordelt kommunerne imellem, idet det særligt er i landkommuner herunder Norddjurs Kommune, at der er boligejere, der betaler grundskyld af SKAT's ejendomsvurdering. Denne forskydning opfanges dog delvis af, at grundværdierne indgår i udligningen. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1-2 pct. mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i landkommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2014 til 2015 udgør 5,7 % for produktionsjord og 1,1 % for øvrige ejendomme. Dette medfører en mindreindtægt på knap 3 mio. kr. i forhold til en vækst svarende til væksten på landsplan. De afgiftspligtige grundværdier budgetteres i overslagsårene med en årlig stigning på 5,7 pct. for produktionsjord, og en stigning på 2,0 pct. for øvrige ejendomme, idet nedsættelsen på 2,5 pct. kun påvirker væksten fra 2014 til Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det

9 Generelle bemærkninger Indtægter kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Det blev i første omgang vedtaget at kommunerne under ét skulle kompenseres for provenutabet ved et højere balancetilskud. Provenutabet ville således være størst i kommuner med de relativt største indtægter fra selskabsskatten. Med regeringens Vækstplan 2014, som for nylig er indgået med Venstre, er parterne blevet enige om at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune af nedsættelsen af selskabsskatten ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten. Det sker for at fastholde kommunernes økonomiske motivation til at fastholde og tiltrække virksomheder. Set i forhold til vedtagelsen i vækstplanen fra 2013 er tabet i Norddjurs Kommune på 1,5 mio. kr. ved denne ændring, når den er fuldt indfaset. Beløbet er dog opgjort før udligningen af selskabsskat med 50 pct. Udligningen medvirker således til at mindske effekten for den enkelte kommune. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget.

10 Generelle bemærkninger Indtægter I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,0 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor.

11 Generelle bemærkninger Indtægter Der er ikke på samme måde knyttet betingelser til overholdelse af anlægsbudgettet for Det forudsættes dog, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. i hvert af overslagsårene gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til de aftalte rammer for anlæg. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at der i 2015 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,0 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 2 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgarantien) under kr. pr. indbygger. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære på 3,0 mia. kr. udgør 25,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2015 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2013 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2015 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer

12 Generelle bemærkninger Indtægter et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2015 udmeldt et tilskud på 96,432 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 90,432 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 71,2 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,1 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 108 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,056 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2015 udgør 516,6 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,880 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune fremsender ansøgning til puljen. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne med udgangen af august I 2014 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 8 mio. kr.

13 Generelle bemærkninger Driftsudgifter Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2015 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2014 til 2015 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2012, drift (pct.) 2012/ / / / / /2018 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 0,68 1,21 2,08 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,8% -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,5% 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Priser i alt 31,4% 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 0,9 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1.1 i BV2015 0,6 1,3 2,1 2,1 2,1 2,1 PL inkl. overførsler 1,00 1,30 1,90 1,90 1,90 1,90 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 20. juni 2014 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema.

14 Generelle bemærkninger Driftsudgifter Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt -22,740 mio. kr. fordelt med 3,964 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -42,847 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 1,744 mio. kr. på børneog ungdomsudvalget, 0,100 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 0,719 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, 13,504 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt 0,076 mio. kr. på erhvervsudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -3,346 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på ,5 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -9,043 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 3,658 mio. kr. på driftsbudgettet. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2015 kan pr. 12. august opgøres således:

15 Generelle bemærkninger Driftsudgifter kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2015 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er mio. kr. højre end den tekniske serviceramme for 2015 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget 2014: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 34 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2014 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne er der indregnet en forsikringspulje på 10 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. Det samlede beløb på 10 mio. kr. udgør således 0,44 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og overstiger dermed bestemmelsen om at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse.

16 Generelle bemærkninger Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2015 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2015 udgør 86 mio. kr., 64,7 mio. kr. i 2016 og 62,2 mio. kr. i de sidste to overslagsår. Anlægsrammen for 2015 svarer til den ramme, der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Anlægsrammen i overslagsårene svarer til overslagsårene fra det vedtagne budget Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes, at den samlede udgift til etableringen vil være 118,6 mio. kr., hvor staten bidrager med et beløb på 117,8 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen. Bruttoudgiften i 2015 forventes at blive 37,6 mio. kr. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg. Anlæg har tidligere også været opdelt i anlæg vedrørende kvalitetsfond. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen fortsat et beløb fra kvalitetsfonden. Beløbet har tidligere været øremærket til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet (børne- og unge, ældre, og idræt), men for budget 2015 er der ikke længere bindinger på beløbet.

17 Generelle bemærkninger Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 2,2 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget Dette skyldes flere forhold. Norddjurs Kommune har blandt andet overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgifterne til renter og afdrag på disse lån modsvares dog af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Samtidig forventer Kommunekredit en højere variabel rente end de gjorde sidste år. Endvidere har udgiften til kommunens renteswaps været budgetteret for lavt. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af, at Norddjurs Kommune har overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgiften til afdragene modsvares af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 15 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram, der til enhver tid indgår i budgetforslaget og den låneadgang ministeriet meddeler de konkrete anlægsprojekter, der indgår heri.

18 Generelle bemærkninger Likviditet Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på 37,7 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på borgernære områder, samt om lånedispensation på indtil 78,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 25 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. oktober 2014 vedr. de resterede byggerier. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2014 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2013 er indregnet med 50,140 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering.

19 Generelle bemærkninger Likviditet Af det samlede anlægsbudget for 2014, er der indlagt en forventning om at overføre 50,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 1,296 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år.

20 Generelle bemærkninger Likviditet Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr.

21 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 87% Økonomiudvalget 13% Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 257,7 254,5 254,9 252,0 Kommunaldirektørområdet 48,3 47,2 48,3 47,2 Økonomidirektørområdet 140,3 138,4 137,7 135,9 Velfærdsdirektørområdet 37,6 37,7 37,7 37,7 Udviklingsdirektørområdet 31,5 31,2 31,2 31,2 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Økonomidirektørområdet 30,3 30,3 30,3 30,3 Udvalget i alt 288,0 284,9 285,2 282,4 I forslaget til 1. behandlingen er indarbejdet følgende ændringsforslag: Central pulje til organisationsudvikling under direktionssekretariatet, besparelse på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsår. Jobcenter Vest etableres ikke, besparelse på 0,5 mio. kr og overslagsår IT-serviceaftaler, besparelse 0,5 mio. kr. i 2015 og overslagsår Byggerådgivere finansieres fortsat over anlægsbudgettet, besparelse 1,2 mio. kr. på driftsbudgettet i 2015 og overslagsår. Fjernelse af central pulje til servicerammeforbedringer på 10,0 mio. kr. Ændringsforslagene er indarbejdet i ovenstående tabel, der viser de samlede nettoudgifter for økonomiudvalget, samt tabellen under Budgettal. De øvrige tabeller, figurer samt teksten er ikke opdateret med ændringsforslagene

22 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2014 Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er I Norddjurs Kommune findes: Ca. 350 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordination på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen: Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, som sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på: Ledelse af medarbejdere, demokrati omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder og økonomi i balance

23 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Øvrige administrationsområder - 3 -

24 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2015: Øvrige 17% Politisk organisation 4% Lønpuljer m.v. 14% Administrativ organisation 65% Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. Digitalisering Der er fortsat fokus på digitalisering i kommunen, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne kan benytte hjemmefra, på kommunens biblioteker eller på rådhuset/i administrationsbygningerne. Dette giver den enkelte borger stor fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår kontakten til kommunen kan ske. Også de interne arbejdsgange i kommunen har gavn af øgede digitale løsninger. I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL er fjerde og sidste bølge i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening blevet aftalt. Aftalen omfatter digital selvbetjening vedrørende udbetaling af sygedagpenge og ansøgning om almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg. Endvidere er det aftalt, at der efter fjerde bølge - og når den fornødne tekniske infrastruktur er på plads - også skal indføres digital selvbetjening på områderne for kontanthjælp, uddannelseshjælp, enkeltydelser og ejendomsregistrering (BBR). Byggesagsgebyrer På byggesagsområdet vil der med virkning fra 2015 ske ændringer i beregningen af byggesagsgebyrerne. Som følge af ændring af byggeloven i 2013 skal gebyrerne fremover opkræves på baggrund af det faktiske tidsforbrug på den enkelte sag. Undtaget herfra er småbygninger som udhuse og carporte mv., der fortsat kan faktureres efter fast gebyr. Regeringen vil i efteråret 2014 udarbejde retningslinjer, der tilstræber harmonisering af gebyrmodeller på tværs af landets kommuner. Beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet ventes ændringer i 2015 og årene frem som følge af de anbefalinger, der er fremkommet i analysen af jobcentrenes ressourceforbrug i juni 2014 (Quartz+Co og BDO Consulting). Der peges på en række effektiviserings- og forbedringsmuligheder bl.a. i forhold til regler og procesbindinger, arbejdets tilrettelæggelse, medarbejderkompetencer, IT og digitalisering. Kommunen vil tage stilling til de enkelte anbefalinger og iværksætte initiativer, hvor det - 4 -

25 Budgetbemærkninger økonomiudvalget er relevant. Som led heri indgår kommunens deltagelse i KOMBITs fællesudbud af it-løsninger på monopolområderne. I 2015 er planen således at KOMBIT på kommunernes vegne konkurrenceudsætter kommunernes ydelsessystem og sygedagpengesystem. Udbetaling Danmark I Udbetaling Danmark slår digitaliseringen mere og mere igennem (eindkomst, selvbetjening mv.), og bidrager til de samlede rationaliseringsgevinster. I de kommende år ventes derfor øget reduktion i kommunens betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Mulige fremtidige opgaver, som overgår til Udbetaling Danmark, tager udgangspunkt i følgende ydelser: Sygedagpenge, kontanthjælp, økonomisk friplads, helbredstillæg, fleksydelse, begravelseshjælp, beboerindskudslån, delpension, efterlevelseshjælp og internationale kommunale sager. Energiforbedringer Norddjurs Kommune har i 2012 underskrevet klimakommuneaftalen, som blandt andet betyder, at kommunen skal arbejde for nedsættelse af CO 2 -udslip. Der er derfor i budgettet indarbejdet en række energiinvesteringer, som forventes at give besparelser på 1,0 mio. kr. årligt. Besparelsen er placeret under økonomiudvalgets område, men udmøntes på de øvrige områder i takt med, at investeringerne gennemføres og besparelsen opnås. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 257,7 254,5 254,9 252,0 Politisk organisation 10,7 9,6 10,7 9,6 Administrativ organisation 194,3 192,4 192,8 191,1 Lønpuljer m.v. 31,1 30,9 29,7 29,7 Øvrige 21,7 21,7 21,7 21,7 Udenfor serviceramme: 30,3 30,3 30,3 30,3 Øvrige 30,3 30,3 30,3 30,3 Området i alt 288,0 284,9 285,2 282,4 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende faste ejendomme, sundhedsområdet og personlige tillæg. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2015 en samlet lønudgift på ca. 161,8 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af en forventet stigning i befolkningstallet på 0,13 % er der i 2015 plads til at udvide budgettet med ca. 0,2 mio. kr. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde

26 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2015 udgør 49,3 mio. kr., hvoraf de 23,3 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet og HR Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter fx abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og puljer fra 3-partsforhandlinger. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Folketinget har besluttet at hæve det faste vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer med 29,2 % pr. medio Vederlaget udgør herefter ca kr. pr. år. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommune- og folketingsvalg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse

27 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomidirektørområdet Budgettet for 2015 udgør 181,5 mio. kr., hvoraf de 68,8 mio. kr. er lønudgifter. 30,3 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser under arbejdsmarkedsområdet. IT-afdelingen Budget for IT-afdelingen omfatter IT og telefonudgifter, hvor betaling til IT-leverandører for en række programmer er en stor andel af budgettet. Derudover er der budget for telefonomstillingsanlæg, licenser og serviceaftaler. Arbejdsmarkedsområdet og borgerservice Arbejdsmarkedsområdet omfatter Jobcenter Norddjurs, borgerservice samt udbetaling. Området varetager dels den aktive beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe kommunens borgere med at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, dels udbetaling af forsørgelsesydelser som kontanthjælp, sygedagpenge mv. Borgerservice servicerer kommunens borgere med ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv. Der budgetteres endvidere med administrationsudgifter til Udbetaling Danmark, der har overtaget en række opgaver fra kommunerne i de senere år. Derudover budgetteres med gebyrindtægter og forskellige tillæg, som borgerne kan søge om, fx boligstøtte og boligydelse (uden for servicerammen). Hovedparten af områdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Der er omregnet ca. 110 fuldtidsstillinger på området. Kommunens borgerbetjening foregår hovedsageligt i Grenaa, hvor der i 2013 er etableret et nyt borgervenligt modtagelsesareal, der giver borgerne bedre muligheder for selvbetjening. Enten på egen hånd eller med hjælp fra personalet fra jobcentret, ydelseskontoret eller borgerservice. Derudover er der borgerbetjening i begrænset tidsrum i Auning og Ørsted. Endvidere findes der selvbetjeningsløsninger i Auning og Ørsted samt på kommunens biblioteker. Både den fysiske indretning, it-systemer og uddannelse af personalet er med til at sikre, at Norddjurs Kommune lever op til lovene om obligatorisk digital selvbetjening. Norddjurs Kommune indgår endvidere i et samarbejde med andre østjyske kommuner om en hotline, hvor borgerne kan få telefonisk hjælp til digital selvbetjening uden for normal åbningstid på telefonnr

28 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Siden efteråret 2013 har kommunen tillige haft et samarbejde med Aarhus Kommune om International Citizen Service, hvor udenlandske borgere kan få behandlet alle administrative opgaver i forbindelse med ophold og arbejde i Danmark. Løn og bogholderi Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter samt jubilæumsgratialer. Beløbene forventes udmøntet løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen samt selve udbetalingen af pensioner inkl. refusion fra genforsikringen. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2015 Genforsikringspræmie 27 6,3 Tjenestemandspension ,6 Refusion fra genforsikring ,0 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion)* 13 2,6 I alt ,4 * Heraf 1½ børnepensionsbidrag Økonomi og indkøb Økonomi og indkøb varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 85% af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret betaling for finansiel rådgivning, it-licenser og udgifter til revision af kommunens regnskaber. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med bl.a. finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøbsfunktionen står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøbsfunktionen er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har søgt om optagelse i det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb, hvilket vil medføre konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om hvilke indkøbsaftaler, kommunen har indgået