Bilag til teknisk budget

Transkript

1 Bilag til teknisk budget

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 BUDGETTET I TAL... 2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET...12 KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET...13 SERVICERAMME...14 ANLÆG FINANSIELLE KONTI RENTER...18 FINANSFORSKYDNINGER...18 AFDRAG PÅ LÅN...18 LÅNOPTAGELSE...19 LIKVIDITET ØKONOMISK POLITIK

3 Forord Budgettet i tal Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2013, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2013 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 9. oktober 2012 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret fra 2010 til 2011 og igen fra 2011 til 2012 og fra 2012 til 2013, men nedjusteret de øvrige år i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2011, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget Baggrunden for det højere skøn frem mod 2013 er især, at regeringen i sin Økonomisk Redegørelse fra maj 2012 har 2

4 nedjusteret sit renteskøn frem mod Det sker på baggrund af den rekordlave aktuelle rente, hvor der samtidig ikke er udsigt til rentestigninger lige om hjørnet. Det lavere renteskøn bevirker lavere private renteudgifter og dermed mindre rentefradrag, hvilket øger udskrivningsgrundlaget. De skønnede private renteindtægter falder naturligvis også ved det lavere renteskøn, men renteindtægterne er langt mindre end renteudgifterne på grund af husejernes store boliglån. Regeringen har desuden nedjusteret sit skøn over lønudviklingen, men samtidig hævet sit skøn over udviklingen i beskæftigelsen. Det er især en forventet mere afdæmpet lønudvikling, der sammen med en lavere forventet satsreguleringsprocent forklarer det lavere skøn i KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2010/ / / / / /2016 Juni ,6 0,8 3,3 3,8 2,9 Juni ,7 2,8 5,6 3,2 2,8 2,5 Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Efterregulering vedr Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Regeringen og Enhedslisten har vedtaget, at der samtidigt med justeringen af udligningsordningen (jf. afsnittet om tilskud og udligning) skal gives kommunerne mulighed for en vis tilpasning af skatten. Der gives mulighed for, at kommuner kan sætte skatten op inden for en generel ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 5. september

5 For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2013 desuden en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i Kommunerne anmelder interesse i at modtage tilskud fra puljen senest den 5. september Hvis der er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr., må der fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Denne grænse meddeles kommunerne. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende: ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 % Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2013 er på 24,91 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,56 pct., jf. økonomi- og indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tred- 4

6 je år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor): ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejendomme beregnet efter vurderingerne pr. 1. oktober 2011 og 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Ejendommene bliver kun vurderet hvert andet år. 5

7 Påligning/opkrævning af grundskatter sker efter den laveste værdi efter beregning af loftsreguleringer, dvs. enten af den reelle afgiftspligtige grundværdi eller af den beregnede grundskatteloftsværdi. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan svarer til 85 % af reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i udkantskommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2012 til 2013 udgør 3,5 % og det forventes derfor, at stigningen i kommunen fremadrettet udgør halvdelen af reguleringsprocenten. Dette medfører en årlig mindreindtægt på ca. 4 mio. kr. i forhold til at anvende KL s fremskrivningsprocent på landsplan for landet som helhed. De skattepligtige grundværdier budgetteres med en stigning på 3,5 pct. for 2013, og forventes at stige med 3,1 pct. i 2014, 2,9 pct. i 2015 og 2,4 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Promillen for produktionsjord beregnes siden som kommunens grundskyldspromille fratrukket 14,8 promille, dog maksimalt 7,2 promille. Kommunerne er siden kompenseret med et særligt tilskud for denne ændring. Fra og med 2013 tages der højde for landbrugsjordens lavere skatteværdi ved, at produktionsjord indgår med den lavere, faktiske skatteværdi i kommunens beskatningsgrundlag. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedrører indkomståret 2010), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. 6

8 Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretagers ændringer i beskatningsgrundlaget. Aftale om justeringer i udligningssystemet Regeringen og Enhedslisten har vedtaget en række justeringer i udligningssystemet. I praksis tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier og foretages en ændret afgrænsning af fem af de eksisterende kriterier. Endvidere udgår et af de eksisterende kriterier, således at den samlede udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. I forbindelse med justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte, som bruges til at sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov. Samtidig er der gennemført en tilpasning af indregningen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag, så opgørelsen af beskatningsgrundlaget afspejler den faktiske skatteværdi af disse grunde. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. Norddjurs Kommune får en samlet gevinst på disse justeringer på 18,924 mio. kr. Beløbet er dog ekskl. justeringer af beskæftigelsestilskuddet, samt finansiering af de puljer der er afsat i aftalen mellem regeringen og KL. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: 7

9 Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Efterregulering vedr Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Kommunalt udviklingsbidrag Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Ny social særtilskudspulje Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Lov- og cirkulæreprogrammet Tilskud i alt Efterregulering af skat og udligning i 2013 for indkomståret 2010 Idet Norddjurs Kommune valgte at basere indtægterne for 2010 på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er der ingen efterregulering af skat og udligning i 2013 for indkomståret Betinget balancetilskud I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,1 mio. kr. Herudover er en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Norddjurs Kommunes anlægsramme i 2013 beregnet af KL som et gennemsnit af folketal 1. januar 2013 og budgetoverslagsår 1 i budget 2012 udgør 86,344 mio. kr. (brutto). Norddjurs Kommunes andel af det samlede betingede balancetilskud i 2012 udgør 26,8 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres 8

10 budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Justering af balancetilskuddet og lånepulje Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 20,1 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne medfinansieret udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret, dog ikke for 2011 jf. nedenfor. Der skønnes at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Skønnet er baseret på erfaringer fra tidligere reguleringer af tilskuddene, hvor landsdelen har klaret sig bedre end forudsat. Årsagen hertil er at en stor kommune som Århus Kommune, hvor ledigheden har udviklet sig mere gunstigt end forudsat, indgår i samme landsdel som Norddjurs Kommune. Beløbet afregnes til staten i 4. kvartal de enkelte år. 9

11 Regeringen har i 2012 indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti om justering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne. Der er aftalt en justering af fordelingen af beskæftigelsestilskuddet, som indebærer fuld kompensation på landsdelsniveau, mens den nuværende model vil give anledning til en vis over- eller underkompensation for de enkelte landsdele. Endvidere indgår en genberegning af det såkaldte grundtilskud i ordningen, således at grundtilskuddet fremover bliver baseret på et mere aktuelt grundlag. Justeringerne får allerede virkning fra og med beskæftigelsestilskuddet for tilskudsåret Der er for 2013 udmeldt et tilskud på 112,716 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Samtidig sker der i 1 kvt en endelig negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2011 på 5,088 mio. kr. Efterreguleringen for 2011 der efter den normale model ville blive afregnet i sidste kvartal af 2012, er ekstraordinært udsat til Årsagen er at justeringen af beskæftigelsestilskuddet for nogle kommuner kan, medføre betydelige ændringer i tilskuddet for både 2011 og 2012 og derfor af likviditetsmæssige årsager med fordel kan indgå i kommunernes budgetter for Idet der som ovenfor omtalt også budgetteres ned en negativ efterregulering for 2012 på 6 mio. kr., udgør det endelige budgetbeløb 101,628 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer På baggrund af aftalen om justeringer af udligningssystemet er det besluttet, at forøge tilskuddet til kommuner med mindre øer med 15 mio. kr. fra og med Forhøjelsen kan bruges til finansiering af f.eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turist ydersæsonen (april og september) samt etablering af et færgesekretariat. Tilskuddet efter 20 ydes som et generelt tilskud til kommuner med mindre øer begrundet i deres særlige ø-udgifter, herunder færgedriften. Det samlede ø-tilskud for 2013 udgør 89,7 mio. kr. og fordeles i dag til de tilskudsberettigede kommuner efter en fordelingsnøgle. Som led i udmøntningen af Aftalen om justeringer i udligningssystemet vil der med virkning fra 2014 blive gennemført en modernisering af tilskudsfordelingen for kommuner med mindre øer. Moderniseringen vil indebære en justering af den nuværende fordelingsnøgle, som indgår i beregningen af driftsstøtte-midlerne. 10

12 Norddjurs Kommune modtager 5,976 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,772 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) vil fortsat være særligt forhøjet i forhold til det niveau på 175,8 mio. kr., som fremgår af udligningsloven. Der er enighed om, at særtilskudspuljen fastsættes til 400 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, mens aftalen vedr. justeringer i udligningssystemet indfases. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen inden ansøgningsfristens udløb den 6. august Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest den 31. august I 2012 hvor puljen udgør i alt 550 mio. kr., modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 14 mio. kr. Ny social særtilskudspulje Der oprettes en ny pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte områder i landet, typisk i de større byer. Puljen fastlægges til 400 mio. kr. årligt Hovedstadskommunerne pålægges et særligt finansieringsbidrag til puljen på 0,03 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag (svarende til 117 mio. kr. i 2013). Resten af tilskudspuljen finansieres af bloktilskuddet. Puljen kan søges af alle landets kommuner. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen inden ansøgningsfristens udløb den 6. august Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest den 31. august

13 Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter målrettet børn og unge, er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Fordelingen sker på baggrund af den enkelte kommunes skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2013, og Norddjurs Kommune modtager 13,404 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke investeringer. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. I aftalen om kommunernes økonomi i 2013 indgår en lånepulje til investeringer inden for kvalitetsfondsområdet på 750 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Norddjurs Kommune har indsendt ansøgning til lånepuljen. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2013 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2012 til 2013 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. KL har fra og med budget 2010 ændret beregningsprincipper for udfærdigelsen af pris- og lønfremskrivningen, således at det udelukkende er serviceudgifter, hvilket vil sige drift minus overførselsudgifterne, der indgår i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at der er forskellige pris- og 12

14 Driftsudgifter lønudviklinger for henholdsvis service- og anlægsudgifterne, da udgiftssammensætningen er forskellig i disse overordnede udgiftskategorier. På den baggrund, vil man fremover i økonomiaftalesammenhæng differentiere mellem service og anlæg i pris- og lønfremskrivningerne. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2011 (pct.) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,4% 0,19 2,05 1,44 1,80 1,80 1,80 Brændsel (art 2.3) 1,9% 8,64 4,50 1,10 1,42 1,42 1,42 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,3% 2,91 2,48 1,54 1,42 1,42 1,42 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,1% 3,62 1,60 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,1% 2,49 2,50 1,90 1,90 1,90 1,90 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 3,50 2,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Priser i alt 30,6% 3,05 2,56 1,75 1,75 1,75 1,75 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,1 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 *Endelig opgørelse Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 1. august 2012 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. 13

15 Driftsudgifter Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 24,424 mio. kr. fordelt med 1,060 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, 0,328 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 10,727 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 0,042 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 1,242 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, samt 6,025 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -2,262 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Kompensationen for det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét udgør -410,7 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -2,752 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kun kan indarbejdes korrektioner for -2,240 mio. kr. på driftsbudgettet, hvilket betyder en mindreindtægt på 0,512 mio. kr. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2013 kan pr. 7. august opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2012 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme

16 Driftsudgifter Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er 32,950 mio. kr. lavere end den tekniske serviceramme for 2013 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 4 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2013 i budget 2012: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdeudviklings-forslag vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 25 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2012 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i

17 Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2013 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: Kvalitetsfond jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme er udarbejdet på grundlag af budgetår 2013 fra det vedtagne budget 2012, og udgør 65,618 mio. kr. Budgetoverslagsårene er ligeledes fra det vedtagne budget for 2012, og fremskrevet med den forventede pris- og lønstigning fra 2012 til Ældrebolighandleplanen indgår ikke som en del af anlægsrammen. Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Staten bidrager med det samlede anlægsbeløb på 113,9 mio. kr. Ifølge de foreløbige forventninger vil etableringen belaste anlægsrammen for 2013 med 19,550 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen i hovedoversigten. Projektet påvirker imidlertid kommunens brutto anlægsramme, i forhold til kommunenaftalens samlede anlægsramme på 15,5 mia. kr. Der er ikke udmeldt anlægsrammer for de enkelte kommuner. KL har dog beregnet Norddjurs Kommunes andel af den samlede bruttoanlægsramme til 86,344 mio. kr. når rammen fordeles efter et gennemsnit af folketal pr. 1. januar 2013 og budgetoverslagsår 2013 i budget Den nuværende bruttoanlægsramme i det tekniske budget udgør 72,893 mio. kr. Kvalitetsfond I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 16

18 Anlæg Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Servicearealer (gruppering 003)* * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,404 mio. kr., som skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Dette betyder, at der på anlægsbudgettet skal afsættes 26,808 mio. kr. til dette formål. Økonomiafdelingen har opgjort, at der blandt de fremsendte anlægsønsker er der forslag for 38,0 mio. kr., der kan indgå som kvalitetsfondsprojekter. Beløbene der afsættes i udgør omkring 28,6 mio. kr. pr. år inkl. den kommunale medfinansiering. I hvert af overslagsårene er det forudsat, at kommunerne får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg 17

19 Anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til kvalitetsfondsprojekter eller jordforsyningen, indgår under øvrige anlæg. I de fremsendte anlægsønsker er der forslag for 27,6 mio. kr. i Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommune Kredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er faldet med ca. 0,500 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2013 i budget Dette skyldes primært at der forventes lavere renteudgifter på langfristet gæld. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter 0,800 mio. kr. årligt. Der er tale om en stigning i forhold til niveauet i Samtidig forventes det, at udlån til beboerindskud vil udgøre 0,700 mio. kr. i 2013, og 0,200 mio. kr. i overslagsårene. Udlån til beboerindskud har været ekstraordinært højt i 2012, og det forventes også at være tilfældet i 2013 som følge af, at mange borgere flyttes til nye ældreboliger. Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2013 som følge af optagelses af nye lån, primært i forbindelse med færdiggørelsen af ældrebolighandlingsplanen. Afdragene modsvares af en tilsvarende forhøjelse af indtægterne vedr. driften af ældreboligerne som følge af øgende huslejeindtægter. 18

20 Finansielle konti Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 21,080 mio. kr. i 2013 og 11 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Lånoptagelsen i 2013 er baseret på et skøn over de anlæg m.v., som kommer til at indgå i budget 2013 og den låneadgang disse anlæg giver adgang til. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram der til enhver tid indgår i budgetforslaget og den låneadgang ministeriet meddeler de konkrete anlægsprojekter, der indgår heri. Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på indtil 53,3 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne, samt om lånedispensation på indtil 119 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juni måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,056 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. Ældrebolighandlingsplanens etape 1 er indregnet med hele finansieringssiden. De resterende byggeomkostninger belaster likviditeten i perioden på fire måneder fra april til juli Ældrebolighandlingsplanens etape 2 og 3, er indarbejdet med den kommunale udgift (grundkapitalen, samt serviceareal) frem til det forventede færdiggørelsestidspunkt. Modtagelsen af ser- 19