Skolebestyrelsens årsberetning April April 2010

Transkript

1 Skolebestyrelsens årsberetning April April 2010 Kontaktforældre I dette skoleår har skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse udarbejdet principper og beskrivelse af en ny kontaktforældre-struktur på skolen. Som det beskrives i den tilhørende folder, der findes på skolens hjemmeside, er formålet bl.a. At hjælpe med arbejdet omkring klasserne. Og med gode råd og ideer til kontaktforældre. Det skal forstås som rammer, der udfyldes efter den enkelte klasses behov, og efter hvad forældrene ønsker. Der er valgt kontaktforældre for alle klasser. Kontaktforældrene er inddraget i forskelligt omfang fra lærere og ledelse, og fra skolebestyrelsen er de inddraget i indsatsen med at få kandidater til den nye skolebestyrelse, der skal vælges her i foråret. Skolebestyrelsen vil gerne fremover inddrage kontaktforældrene i større omfang og løbende holde informations- og inspirations-møder. Skolens fysiske rammer Det er meget positivt, at der nu ligger en samlet plan for ombygning og renovering af skolen, og at der er fundet den nødvendige økonomi. Vi vil gerne uddele ros for den store indsats, som byggeudvalget har gjort, og en særlig anerkendelse til direktør og skolechef, arkitekter og skolens ledelse for at have udarbejdet en sammenhængende løsning, der særligt tager fat på skolens primære læringsmiljøer, og også vil indrette Firkløveren og Nordstjernen, sådan at der bliver lokale-fællesskab mellem skole og SFO/Klub. Der vil betyde meget bedre faciliteter til de enkelte årgange og mange flere muligheder for spændende og nytænkende undervisning fremover. Det er planen, at ombygningen begynder i sommeren 2010, og at arbejderne vil løbe over de næste 1½ - 2 år. Skolebestyrelsen har arbejdet ihærdigt for at få genåbnet en tandklinik på skolen. Det er derfor også glædeligt, at der i forbindelse med ombygningen bliver indrettet en ny tandklinik på skolen en klinik som afhængig af de kommende beslutninger om fremtidens tandpleje enten skal betjene Bistrupskolens områder eller et større område. Udviklingsplaner, Skoleredegørelse og KL Partnerskabs-undersøgelse I 2008 er arbejdet med en 4-årige udviklingsplan og 1-årige indsatsplaner for skolen påbegyndt. De følges løbende op med et-årige indsatsplaner med hovedemner som: Afdelingsopdelt skole, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, kommunikation til og med forældre, faglighed, læsning, ledelse mv. Rudersdal Kommune og dermed også Bistrupskolen deltager sammen med en række kommuner i et projekt under Kommunernes Landsforening. Projektet fokuserer på Side 1/6

2 undersøgelse og evaluering af en lang række forhold og parametre ved at spørge forældre, elever og lærere. Resultatet, kaldet KL Partnerskabs-redegørelsen, indgår i ledelsens og skolebestyrelsen arbejde, og den giver udmærkede input til, hvilke områder, der skal arbejdes med. Skoleredegørelse med opsummering af skoleårets begivenheder, evaluering og en række nøgletal for Bistrupskolen har også været over skolebestyrelsens bord i løbet af året. Budgetter, økonomi og elevtal Skolens økonomi har fyldt meget i skolebestyrelsens arbejde i 2009/10. Det skyldes en længere forhistorie med vanskeligheder i forhold til økonomi og tildeling af ressourcer tilbage fra overgangen fra Birkerød til Rudersdal, og i virkeligheden også længere tilbage. Der har været gjort en stor indsats for at rette op på skolens økonomi i de sidste år. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at det nu er lykkedes, sådan at budget 2010 balancerer, endda med et lille overskud. Lønninger udgør ca. 90% af skolens udgifter. Det er derfor det fokus har været rettet mod. De ændringer, der har bidraget til balance, er klassesammenlægninger, færre ledere på skolen og reduktioner i enkelte timetal og i valgfag. Det sidste er godkendt af skolebestyrelsen, selv om det selv sagt ikke medvirker til at øge kvalitet og udbud på skolen. Vi vil også gerne knytte en kommentar til Skoleområdets (kommunens forvaltning) fortsatte krav om, at tidligere års underskud skal tilbagebetales ved at gennemføre besparelser på mellem 1 og 1½ mio. i en årrække. Det finder vi ikke realistisk i alle tilfælde ikke hvis kommunens og skolens mål for at højne kvaliteten på skolen til en skole i verdensklasse skal kunne nås og ej heller hvis blot det nuværende niveau skal fastholdes. Vi vil derfor opfordre politikerne i Børne og Skoleudvalget til at se fremad, og frafalde kravet om store beskæringer i skolens økonomi for at tilbagebetale tidligere års akkumulerede underskud i økonomien. Skolebestyrelsen har rettet fokus mod elevtallet, særligt i udskolingen og mod en løbende opfølgning på årsagerne til at elever meldes ud. Tidligere år har vi set en for stor afgang af elever fra skolen. Den kvartalsvise opfølgning har vist, at den udvikling er vendt, sådan at der over skoleåret 2009/10 har været et stabilt elevtal og at der i udskolingen er tilgang af elever. Vikardækning Skolebestyrelsen har også i det forgangne år haft fokus på vikardækningen. Bl.a. gennem opfølgning på statistik for antal timer pr. klasse og fag hvor eleverne har arbejdet alene/under opsyn, haft fri eller timen blev aflyst. Kategorien fri og aflyst har i efteråret 2009 haft et samlet omfang for hele skolen på lektioner pr. måned. Det svarer til at hver klasse i gennemsnit går glip af en lektion hver anden måned. Det er et acceptabelt niveau og med de aktuelle vikar-ressourcer næppe realistisk at opnå en højere timedækning. Skolebestyrelsen har desuden den opfattelse, at det er yderst vigtigt, at der ikke Side 2/6

3 blot følges op på, om lektionerne er lærer/vikar-besat, men også på kvaliteten, når der er vikarer. Skolebestyrelsen vil fortsætte fokusere på dette område. Årgangsteam / fase-opdeling af skoleforløbet og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Skolen har arbejdet med en faseopdeling af skolen, dvs. opdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling og med årgangsteams. Den organisering fungerer nu på tredje år. I den sammenhæng har skolebestyrelsen godkendt et nyt Princip for dannelse af Årgangsteam. Den nye opgave, skolen har taget hul på, er en fælles SFO/Klub som én afdeling med fælles ledelse samt at arbejde hen mod en integreret indskoling altså mellem skolen og SFO, sådan at de mindste klasser får fælles brug af lokaler med meget mere. Der er i dette skoleår taget yderligere skridt på vejen til at opfylde målsætningen om at få gennemført en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Det handler ultimativt om, at det enkelte barns læring og udvikling skal være i centrum, og herudfra tilrettelægges undervisningen, både indholds- og skemamæssigt. Skolebestyrelsen ser dog gerne, at den proces speedes op, sådan at der i større grad i dagligdagen arbejdes med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, Klassesammenlægninger Sammenlægning af klasser på årgange, hvor elevantallet bliver for lavt, vil være en nødvendig og tilbagevendende proces. Det skyldes den model for tildeling af økonomi, som er gældende i kommunen, hvor langt hovedparten tildeles pr. elev. Skolebestyrelsen har fulgt klassesammenlægningerne over 2-3 år, og vi har den oplevelse, at der tidligere var en betydelig bekymring fra forældre i forhold til klassesammen-lægningerne, og at der har været en del kritik af selve processen og kommunikationen omkring klassesammenlægninger. Det er vores indtryk, at den måde klassesammenlægning nu håndteres på, med en tidlig advisering og inddragelse af forældre og elever har forbedret hele processen betydeligt. Henvendelse fra forældre Bestyrelsen har i årets løb modtaget en række henvendelser fra forældre vedrørende: Klassesammenlægning og klassedannelse i den sammenhæng Tandlægeklinik Vikardækning og lærerfravær Trivsel og indsats mod mobning Sneboldkampe Renoveringsplaner for skolen Legeplads og udearealer Trafik og skolepatrulje Afholdelse af forældremøder Side 3/6

4 Bestyrelsen hilser de mange henvendelser velkomne og er glad for den dialog, henvendelserne giver. Vi er klar over, at det af og til kan være svært at bedømme, hvilke emner der fremmes bedst via skolebestyrelsen, og hvilke emner der bedst håndteres via læreren og/eller skolens ledelse. Vi vil dog endnu engang opfordre jer forældre til at overveje om emner, der drejer sig om enkelte elever, og emner der vedrører skolens drift, ikke bedst håndteres ved direkte dialog med lærerne og evt. skolens afdelingsleder for området. SFO/SFK-området I forbindelse med SFO/SFK området (Skole Fritids Ordningen / Skole Fritids Klubben) har en række emner været inde over skolebestyrelsens bord: - Ansættelse af ny leder af SFO/SFK - En nyt fælles forældreråd for SFO og SFK - Fremtidige fælles lokaler for SFO og skole - Integreret indskoling For SFO og SFK har skolebestyrelsen godkendt, at der indføres flere lukkedage omkring helligdage. Generelt har den lavere tildeling af økonomi til dette område bevirket, at der er færre peronale-ressourcer, end det var tilfældet for et par år siden. Skolebestyrelsen har beklaget denne udvikling og den deraf følgende lavere kvalitet i den daglige pasning og i aktiviteter for børnene. Skoleledelse I løbet af året er skoleledelsen ændret, så den i dag består af: Camilla Ritzau, Skoleleder og afdelingsleder for udskolingen Karsten Degn, Viceskoleleder og afdelingsleder for mellemtrinnet Signe Rønhoff, Afdelingsleder for indskolingen Thomas Mikkelsen, Afdelingsleder for SFO og Klub Fra begyndelsen af skoleåret er Thomas Mikkelsen ansat som leder for SFO og Klub. Opgaven er, blandt mange andre, at forestå samling af SFO og Klub til én enhed og sammen med indskolingen at få etableret en integreret indskoling med skole og SFO. Integrationsindsats I sidste skoleår havde skolen en integrationsmedarbejder Deniz Öcal - tilknyttet. Deniz gjorde et imponerende arbejde med vores elever med anden etnisk baggrund end dansk. Et arbejde der har betydet et ekstrem positiv forskel for eleverne, og det var været fantastisk, at se den udvikling eleverne har været igennem, og se hvordan de har deltaget, engageret sig og ville have det bedst mulige ud af deres skolegang. Desværre er det ikke lykkedes at overbevise politikere eller forvaltningen om den store værdi, der er i at have en medarbejder ude på skolerne til at løfte netop den opgave en opgave som efter skolebestyrelsens opfattelse ellers ikke bliver løftet. I dette skoleår har vi derfor ikke haft mulighed for at gøre den type af særlig indsats på skolen. Side 4/6

5 Yderligere emner som er blevet behandlet i årets løb: Skolens 1-årige indsatsområder Kvalitet og stabilitet af undervisning i udskolingen Forberedelse af valg til ny skolebestyrelse Godkendelse af Timefordelingsplan, Ferieplan mv. og som næsten fast punkt ved vintertide: Regler for snebold-kampe Skolebestyrelsens øvrige kontakter og samarbejdsrelationer Samarbejde med elevrådet Elevrådet har repræsentation af 2 i elever i bestyrelsen i det forgangne år har der reelt været 1 repræsentant for eleverne. Der et fast punkt på dagsordenen ved hvert møde med Nyt fra Elevrådet. Nogle af de emner der har været diskuteret med elevrepræsentanten er: KL partnerskabsundersøgelse, nye vedtægter for elevrådet, hærværks-barometeret Den glade Gulerod og national trivselsdag. Skolebestyrelsen sætter pris på, at der nu er en stabil repræsentation fra eleverne til SB-møderne. Samarbejde med kommunens Skoleområde og indbyrdes mellem skolebestyrelserne Bestyrelsen deltager aktivt i: Rudersdal Skoleforum, et mødeforum for politikere i Børne- og Skoleudvalget, kommunens forvaltning og formænd for skolebestyrelserne Rudersdal Skolebestyrelsesforum, som er et koordinationsorgan mellem skolebestyrelserne i kommunen og en lokalafdeling af Skole og Samfund Begge fora bidrager til at sætte emner på den fælles dagsorden for skolerne og bestyrelserne og til at udbygge den fælles information og forståelse parterne imellem. Derudover har skolebestyrelsen en løbende og konstruktiv dialog med Skoleområdet og med Børne- og Skoleudvalget, og indtil kommunalvalget særligt med Torben Vigh som repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsens primære opgave er at føre tilsyn med skolens virksomhed. Altså at præge de overordnede retningslinier og principper, føre tilsyn med at de efterleves og sætte ind på særlige områder, hvis der viser sig behov for det. Det er vigtigt her at skelne mellem bestyrelsens overordnede tilsyn og ledelsens opgaver med skolens drift. Skolebestyrelsen har i 2009/10 gennemgået ny lovgivning og regler, særligt i forhold til den ændrede folkeskolelov og det nye værdiregelsæt. Side 5/6

6 Bestyrelsen Den nuværende bestyrelse har nu siddet i 4 år, og med nye regler er det blevet sådan, at denne periode udvides til 4½ år, sådan at en ny bestyrelse tiltræder efter sommerferien Bestyrelsen konstituerede sig i foråret 2009 med Per Steffensen som formand og Lene Friis som næstformand og med Niels Maretti og Niels Kristian Hansen i ansættelsesudvalget. Som ny elevrepræsentant er Magnus Guldberg tiltrådt i efteråret Som ny personalerepræsentant er Michael Nielsen tiltrådt efter sommerferien Efter kommunalvalget er Torben Vigh fratrådt og Søren Hyldgaard er ny observatør fra kommunalbestyrelsen. Vi siger tak til Torben for et godt og positivt samarbejde til gavn for Bistrupskolen. Bestyrelsen ser herefter således ud: Elevrepræsentanter: Magnus Guldberg Personalerepræsentanter: Jesper Jensen Michael Nielsen Forældrerepræsentanter: Per Steffensen Lene Friis Peter S. Christensen Eskild Colding-Jørgensen Anette Kure Corneliussen Niels Kristian Hansen Niels Maretti Som observatør fra kommunalbestyrelsen: Søren Hyldgaard Ved møderne er skolens ledelse repræsenteret af skoleleder Camilla Ritzau og afdelingsleder Karsten Degn. Det skal også nævnes, at dagsordner og mødereferater for skolebestyrelsesmøderne offentliggøres løbende på skolens hjemmeside, hvor listen over bestyrelsens medlemmer også findes. På skolebestyrelsens vegne /Per Steffensen Side 6/6