Kapitel 4 Infrastruktur og større tekniske anlæg

Transkript

1 Kapitel 4 Infrastruktur og større tekniske anlæg 169

2 170

3 Kapitel 4 - Infrastruktur og større tekniske anlæg Dette kapitel handler om transport og energi. Begge områder kræver en langsigtet planlægning. Planlægningen skal på den ene side give et troværdigt grundlag for bl.a. investeringer og på den anden side være så fleksibel, at den kan rumme nye tendenser indenfor transport og energisektoren. Transport og energiproduktion/distribution er nødvendige for det moderne samfund. Virksomhederne er afhængige af at kunne få energi til produktionen og der er behov for at få transporteret personer og varer rundt i regionen. Udviklingen på vindmølleområdet går mod større, mere effektive møller. De ca. 900 landbaserede møller, der findes på landsplan dag i, vil kunne udskiftes med 200 større møller, samtidigt med at en større andel af energiforbruget kan dækkes ved hjælp af vindenergi. Regionplanen giver mulighed for at stille større møller op end hidtil, således at man kan udnytte den skrotningsordning, der er gældende de næste fem år. Der er imidlertid også forbundet en række gener med transport og energiproduktion: Sikkerhedsrisici, udledning af CO 2, støjgener m.m. Med regionplanen muliggøres en fortsat udvikling af transport-og energiområdet gennem arealreservationer til nye transport- og energianlæg med retningslinjer for de hensyn, der skal tages, når transport og energiproduktionen udøves. Læs mere Fremtidens Transport, tillæg nr. 31 til Regionplan

4 Veje Mål Samfundets behov for transport skal dækkes samtidig med, at miljøgenerne ved transport mindskes. Biltrafik medfører udstødningsgasser og støj. Samtidig medfører trafik ulykker, dødsfald og personkvæstelser på vejene. Det er en fortsat udfordring at sikre mobilitet, undgå trængsel og skåne miljøet. En hensigtsmæssig lokalisering af boliger og erhvervsområder i forhold til det overordnede transportnet vil skåne miljøet. Bedre veje vil mindske miljøgener og risikoen for trafikulykker. Retningslinie om anlæg af og adgang til overordnet vej Til planlagte veje reserveres arealer til anlæg, der svarer til de viste linieføringer på kortet med veje. Øvrige forslag til veje er også vist på kortet. Nye vejtilslutninger - bortset fra de på kort viste planlagte vejtilslutninger - skal undgås langs eksisterende overordnede veje. I henhold til Planloven skal regionplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af større trafikanlæg ( 6, stk. 3, nr. 3). De vigtigste overordnede veje i regionen benyttes mest til nærtransport. Trods det har betjeningen af fjerntrafikken på disse større, regionale veje højeste prioritet med hensyn til vejens indretning og drift. Langs regionens overordnede veje bør der fremover prioriteres mere plads i landskabet. Det giver vej- og arealplanmyndigheden mulighed for at indrette og udvikle vejkorridoren hensigtsmæssigt og sikkert i forhold til vejdrift, -anlæg og -forlægninger. Mere plads giver også mulighed for at varetage trafikantens interesse i behagelige og rolige omgivelser omkring vejen. Udviklingen i bygeografien i Danmark de sidste 20 år og forventninger til udviklingen fremover peger i retning af relativt mest byvækst langs motorvejene og størst byvækst i København, Århus og Østjylland. Borgernes og hermed trafikanternes livskvalitet er i høj grad påvirket af vore oplevelser i de relativt mange daglige timer bag rettet eller som passager i bil. Det stiller høje krav til kvaliteten af landskabsmiljøet langs regionens vigtigste veje. Forslag til linieføringer er linieføringer, som ikke er planlagt eller besluttet anlagt. Det betyder, at hvis disse forslag ønskes realiseret, så forudsættes anlægget forinden at blive vurderet, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende planforslag. For at sikre fremkommelighed, undgå opstuvning og fremme trafiksikkerhed bør der kun etableres de nye vejtilslutninger, som ses på kort om veje. Læs mere Planlægning af motortrafikvej Vandel - Bredsten (rute 28), tillæg nr. 8, Planlægning af Diagonalvejen syd om Give, tillæg nr. 7, Diagonalvejen på delstrækningen mellem rute 409 ved Uldum og Motorvej E45, tillæg nr. 4 til Regionplan Planlægning af ny vejforbindelse Ødsted - Ny Højen - motorvej E45, tillæg nr. 1, Erhvervspark Vandel, Tillæg nr. 9 til Regionplan

5 Veje Overordnede veje Planlagt vej Forslag til linjeføring 173

6 Jernbaner Mål Vilkårene for den samlede kollektive trafik, herunder jernbanerne, skal forbedres Der er såvel internationale som nationale og regionale ønsker om at fremme jernbanetransporten. Godstransporten ad jernbane vil især være konkurrencedygtig på længere afstande i Europa. En større del af godstransport over længere afstande vil sandsynligvis fremover ske som en kombineret transport på jernbane og landevej. BaneDanmark har for nylig vurderet, at der aktuelt ikke er forretningsgrundlag for jernbane til Billund. Det er dog fortsat amtsrådets politik at arbejde for en etablering af en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund. To nye standsningssteder i jernbanenettet. Retningslinje to nye standsningssteder i jernbanenettet Der reserveres et areal til etablering af standsningssted ved Snaremosevej i Erritsø, hvor jernbanen deler sig mod Fredericia og Kolding. Der reserveres et areal til etablering af standsningssted ved Taulov Øst, hvor jernbanen deler sig mod Fredericia og Middelfart. Se kortudsnit med nye standsningssteder. Et nyt standsningssted i Erritsø er højest prioriteret i BaneDanmarks undersøgelse af mulige nye standsningssteder i Danmark. Et nyt standsningssted i Taulov Øst kan tilgodese regionale erhvervs og servicefunktioner som f.eks. regionalt idrætsanlæg. Jernbanegodsterminal i Taulov. Retningslinje om jernbanegodsterminal i Taulov I Taulov reserveres areal langs jernbanespor til udvidelse af terminalen for udveksling af jernbane- og vejgods, se kortudsnit. Godsudveksling mellem jernbane og vej forventes fremover kun at ske i Tåstrup og Taulov. Der er brug for plads til meget lange perroner. 174

7 Retningslinje om planlagt jernbanespor i Bredal Der reserveres plads til jernbanespor som vist på kortudsnit. Retningslinje om forlægning af jernbanespor Øst for Jelling sikres mulighed for, at Vejlevej kan skære jernbanen niveaufrit. Læs mere Notat om betjening af erhvervsarealer med jernbanespor Spor i Bredal er en mulighed for Danmarks Transport Center. Ret til etablering af spor er ikke sikret med denne reservation. Lokalplanlægning forudsættes gennemført før eventuelt anlæg. Sikres der mulighed for, at Vejlevej kan skære niveaufrit ved enten bro over jernbane eller tunnel under, vil sikkerhedsniveauet kunne øges ved krydsning af jernbanen. Denne banestrækning har regional betydning og anvendes af såvel intercity-tog og intercity-lyntog. 175

8 Eksisterende og planlagte jernbaner med standsningssteder Jernbane Planlagt jernbane Standsningssted 176

9 Transportkorridorer Mål Udlæg af transportkorridorer skal sikre den fremtidige placering af trafik-og forsyningsanlæg samtidigt med, at byudvikling holdes på afstand af motorvejsanlæg af hensyn til forhold vedrørende støj, trafiksikkerhed og landskaber. Udlægget giver en mulighed for at placere trafik-og forsyningsanlæg i korridorer, hvor der ikke er byområder eller andre anlæg. En placering i korridorerne vil give de mindste gener og være forbundet med de færreste omkostninger. Med korridorerne holdes byudviklingen på afstand af motorvejene, hvilke forebygger eventuelle gener som støj og påvirkninger af de landskabelige forhold. Retningslinie om transportkorridorer For fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg udlægges der transportkorridorer som vist på kort om transportkorridorer. Strækningsanlæg skal søges placeret inden for korridorerne, der har en bredde på ca. 150 m. Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg Med henblik på at nedsætte det samlede arealforbrug til fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg, skal sådanne anlæg søges placeret i transportkorridorerne, der i princippet er lagt langs motorvejene. Omkring Vejle, hvor motorvejen passerer Vejlefjord-broen er der valgt et forløb vest om byen for transportkorridoren. I forbindelse med et eventuelt valg af nyt vejtrace mod Billund vil transportkorridoren blive genovervejet og sandsynligvis blive placeret langs vejen. Hvor korridoren løber langs en vej, måles bredden fra vejens midte. Korridorbredden på 150 m er valgt som et kompromis mellem den nødvendige plads til fremtidige strækningsanlæg og ønsker om yderlige byudvikling langs motorvejene. Det er derfor vigtigt, at strækningsanlæg placeres således, at de giver størst muligt råderum til eventuelle senere anlæg. Se endvidere afsnit om byudvikling. Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg. Dette administreres således, at der kun under særlige omstændigheder kan tillades byggeri inden for korridoren. Det kan f.eks. være, hvor byggeri kan placeres i skyggen af eksisterende permanente anlæg og således ikke yderligere blokere korridoren. Endvidere kan dette ske, hvor der er tale om byggeri af lettere karakter eller helt i udkanten af korridoren, og hvor det er nødvendig for en i øvrigt ønskelig og acceptabel udnyttelse af eksisterende bygningsværdier. Der kan også blive tale om tilladelse til byggeri, som klart er af midlertidig karakter, og i tilfælde af, at et nybyggeri ledsages af en nedrivning eller en fjernelsesdeklaration for eksisterende byggeri således, at den samlede skyggevirkning er uændret. En tilladelse efter de nævnte kriterier kan ledsages af vilkår om, at det pågældende anlæg ikke må være til hinder for en eventuel nødvendig ledningsføring i korridoren eller føre til merudgift ved sådanne ledningsanlægs etablering. På grund af, at Fredericia Kommune har begrænsede, egnede nye arealer til byformål på grund af kystnærhedszonen og mange veje- og strækningsanlæg, og på grund af at korridoren forløber gennem udlagt byområde og byzone, der derfor ikke kan udnyttes, besluttede Vejle Amt i 1999 at acceptere en reduktion af transportkorridorens bredde til 100 m i byudviklingsområder i Fredericia Kommune. 177

10 Transportkorridorer 178

11 Højspændingsanlæg Mål Distribution af energi skal ske med stor forsyningssikkerhed og med så få gener for omgivelserne som muligt. Opmærksomheden omkring højspændningsledninger i befolkningen er fortsat stor. Der er et udpræget ønske om at undgå luftledninger i nærheden af bebyggede områder. Der er også et ønske om at friholde de åbne landskaber for luftledninger af hensyn til landskabet og øge forsyningssikkerheden ved at nedgrave elkablerne. Retningslinie om højspændingsanlæg Der skal i kommuneplanerne reserveres areal til planlagte højspændingsledninger som angivet på kort med arealreservationer. Der gennemføres i disse år en sanering af det eksisterende højspændingsnet. Det tilstræbes, at byområder og naturområder friholdes for luftledninger. Det blev med Tillæg 2 til Regionplan 1997 reserveret areal til en luftledning ved Knabberup. Denne arealreservation ophæves nu, idet der i 2005 er etableret et jordkabel i stedet for den planlagte luftledning. De gamle luftledninger Skærbækværket - Knabberup - Hatting påregnes bortsaneret i Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn og Kolding/ Vamdrup Flyveplads skal respekteres. 179

12 Arealreservationer og eksisterende højspændingsanlæg Elledning Planlagt elledning 180

13 Gas-og olieledninger Mål Distribution af energi skal ske med stor forsyningssikkerhed og med så få gener for omgivelserne som muligt. Energiproduktion er nødvendige for det moderne samfund. Virksomheder er afhængige af at kunne få energi til produktionen og borgerne har ligeledes brug for energi til husholdningen. Energiforsyning kræver en langsigtet planlægning. Ved at reservere arealer til nye anlæg, muliggøres en fortsat udvikling af energiområdet. Retningslinje om naturgas Langs det eksisterende transmissionsnet med tilhørende terminalanlæg for naturgas, skal der reserveres et bælte på 50 m på hver side, se kort med eksisterende transmissionsnet for naturgas. Det reserverede areal skal friholdes for bolig-og erhvervsformål og andre foranstaltninger, herunder rekreative anlæg, Retningslinje om olieledninger Der skal reserveres et areal til en rørledning for råolie og kondensat fra Fredericia til Lillebælt. Reservationszonen udgør et 40 m bredt bælte. Det reserverede areal skal friholdes bolig-og erhvervsformål og andre foranstaltninger, herunder rekreative anlæg, se kort med eksisterende olieledning og arealreservation Fra oliefelterne i Nordsøen er der etableret en råolieledning til Dong s olieterminal i Fredericia. Da det på længere sigt kan blive aktuelt at forlænge olieledningen til danske raffinaderier eller til et udskibningssted ved Lillebælt, er der med regionplanen foretaget en arealreservation for en ledning fra olieterminalen til strandkanten ved Lillebælt. Retningslinje om kompressorstation ved Egtved. Staten har gennem et cirkulære udlagt areal til en kompressorstation ved Gastras måle-/regulator-station i Egtved Kommune, som vist på kortet. Opførelsen af anlægget og anvendelsen af de omgivende arealer skal respektere cirkulærekravene, der er beskrevet i redegørelsen.. Gastra ønsker at opføre en kompressorstation, der skal øge kapaciteten i gasledningsnettet som led i udbygningen af det danske system for gastransport, jævnfør cirkulære om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællands Østkyst. Staten har gennem et cirkulære udlagt et areal til kompressorstationen ved Gastras måle-/regulatorstation i Egtved Kommune. Opførslen af kompressorstationen medfører, at man ikke behøver lægge en ny gasledning fra Egtved til Lillebælt. I henhold til Planloven skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af større institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg ( 6, stk. 3, nr. 2). For at sikre mulighed for eventuelt at placere en parallelledning til udbygning af kapaciteten foretages en arealreservation langs den eksisterende ledning. Kompressorstation Eksisterende gasledning 100 m sikkerhedszone Trace for ny gasledning 200 m sikkerhedszone 181

14 Der fastsattes en indre sikkerhedszone på 100 m for arealerne om stationen og en ydre sikkerhedszone på 200 m. Inden for den indre sikkerhedszone må der ikke planlægges for eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg. Inden for den ydre sikkerhedszone må der ikke planlægges for eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri på mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer. Kompressorstationen skal placeres og udformes med størst mulig hensyntagen til landskabet. Støjbelastningen fra kompressorstationen må ikke overstige 60 db(a) i nærmeste naboskel. Endvidere må støjbelastningen ikke overstige 35 db (A) i skel til boliger uden for området. Anlægsaktiviteterne skal udføres på grundlag af en miljøledelsesplan, der behandler alle de miljøpåvirkninger, anlægsaktiviteterne vil foranledige. Ledningerne skal nedgraves med et jorddække på mindst 1 m. VVM Større ledningsanlæg for naturgas og olie er omfattet af VVM-reglerne. Anlæg af nye ledninger vil derfor normalt kræve et regionplantillæg, se Miljøministeriets bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning af 2. juni Miljøministeriet har i 2001 udarbejdet en VVM-redegørelse for udbygningen af det danske system for gastransport, herunder kompressorstationen i Egtved. 182

15 Eksisterende transmissionsnet for naturgas samt eksisterende olieledning med arealreservation Hovedtransmissionsledning for naturgas Eksisterende olieledning Arealreservation til olieledning 183

16 Vindmøller Mål Regionen skal i videst muligt omfang bidrage til at nå det nationale mål om, at 35% af energiforbruget i år 2030 er dækket af vedvarende energi. Vindenergiressourcerne skal udnyttes bedst muligt. Der skal fortrinsvis opstilles møller med stor effekt. For at begrænse påvirkningen af landskaber skal møllerne fortrinsvis opstilles i klynger. Udbygningen af vindmøller på land skal ske ved udskiftning af ældre eller mindre møller med større og mere effektive møller. Hensyn til natur, landskab og naboer skal tillægges stor vægt i forbindelse med opstilling af vindmøller. Danmark er verdens førende land med hensyn til udvikling af vindmølleteknologi, en position, der skal fastholdes af såvel økonomiske som miljømæssige årsager. Udbygning af vindmølleproduceret energi er et væsentligt bidrag til planen for reduktion af CO 2. Det overordnede nationale mål skal i første række forfølges ved opstilling af nye møller i store mølleparker til havs. Imidlertid er det også et væsentligt bidrag, der kan opnås, ved at der på land sker en hurtig udskiftning af forældede, ineffektive møller med nye højeffektive møller. Det er et vigtigt bidrag til dette mål, at folketinget har vedtaget en udskiftningsordning, der er trådt i kraft i Der skal nu lægges vægt på, at den nødvendige planlægning for de enkelte vindmølleområder iværksættes, så målet om en moderne og effektiv vindmølleproduktion kan nås. Med udskiftningsordningen skal samtidig opnås en sanering af ældre uheldigt placerede møller i lokalområdet. Opstilling af nye, mere effektive, og højere møller vil give møllerne en mere dominerende rolle i landskabet. Det er derfor væsentligt, at planlægningen af mølleområderne er omhyggelig med hensyn til nabogener, gener i forhold til trafik, inddrager forhold til anden arealanvendelse m.m. Retningslinie om vindmøller Der udlægges de på kort viste områder til opstilling af vindmøller. I områderne kan der opstilles møller med en totalhøjde op til 120 meter under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes, jævnfør retningslinje om krav til opstilling af vindmøller inden for udpegede områder. Områdernes endelige afgrænsning og det maksimale antal vindmøller i hvert område fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen for området. Områderne skal optages i kommuneplanerne. Udbygningen af vindmølleanlæg skal frem over fortrinsvis ske ved udbygning på havet. På land skal udbygningen fortrinsvis finde sted ved en sanering og udskiftning af de eksisterende ældre og mindre vindmøller med større og mere effektive vindmøller. Der udlægges ikke med denne regionplan nye vindmølleområder. Udgangspunktet for regionplanbestemmelserne er de eksisterende vindmølleområder, udpeget i regionplan 2001, bortset fra to områder til mindre vindmøller ved Nortvig og Rønslunde, der nu er udtaget af regionplanen. De 43 udlagte vindmølleområder består af 6 områder, som var optaget i Regionplan 2001 til opstilling af møller med en totalhøjde op til 120 meter, samt af 37 områder, som var optaget i Regionplan 2001 til opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 80 meter. Med regionplanens retningslinje gives der nu mulighed for opstilling af møller med en totalhøjde op til 120 meter i de udpegede områder, under forudsætning af, at en række nærmere angivne forudsætninger, jævnfør retningslinje herunder, kan opfyldes i de enkelte områder. Efter den nugældende samlebekendtgørelse skal planlægningen for et vindmølleområde ledsages af en VVM-procedure, såfremt møllerne har en højde over 80 m eller området giver mulighed for opstilling af mere end 3 møller. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for de enkelte vindmølleområder skal det vurderes, om det er foreneligt med de landskabelige interesser på stedet at opstille op til 120 m høje vindmøller i området. I forbindelse med planlægning for opstilling af nye møller i et udlagt vindmølleområde skal der samtidig søges gennemført en sanering af ældre, uheldigt placerede møller i lokalområdet omkring vindmølleområdet. Retningslinje om krav til opstilling af møller inden for udpegede områder. I områder, hvor der opstilles mere end én mølle, skal møllerne opstilles i klynger med 2 til 6 møller i et let opfatteligt geometrisk mønster. Der skal tages hensyn til landbrugsdriften i forbindelse med placering af vindmøller og udlæg af adgangsveje. Vindmøllerne skal inden for hver 184

17 klynge have ens størrelse og udseende. Vingediameter og navhøjde for en vindmølle skal være lige store. Der kan dog accepteres en afvigelse af vingediameteren på +/- 12 % af navhøjden. Afstanden fra en vindmølle til nærmeste nabos udendørs opholdsareal skal være på 4 x totalhøjden, dog minimum 500 m, medmindre lokalplanlægningen godtgør, at en mindre afstand kan accepteres. Ved fastlæggelse af opstillingsmønster må nabobeboelse ikke blive ramt af skygge fra møllevinger i mere end 10 timer pr. år. Ved opstilling af vindmøller skal der tages behørigt hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Vindmøller, som har en totalhøjde på 100 m og derover skal forelægges Statens Luftfartsvæsen til godkendelse inden opførelse. Af hensyn til trafiksikkerheden på overordnede vejforbindelser bør vindmøller som minimum placeres i en afstand af 4 gange møllens totalhøjde fra den overordnede vej. Endvidere bør vindmøller som hovedregel ikke placeres i vejens sigtelinie, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen. Vindmøller må ikke opstilles nærmere end 100 m fra hovedlandeveje og landeveje. Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m. Vindmøller må ikke opstilles nærmere end 200 m fra radiokædeforbindelser uden tilladelse fra Telestyrelsen eller Forsvarsministeriet. Vindmøller må ikke opstilles nærmere højspændingsledninger end 30 m målt vandret fra nærmeste tråd i højspændingsledningen til vingetip i vandret stilling. Vindmøller må ikke opstilles nærmere Gastras s gas- og olieledning end 2 x vindmøllens totalhøjde. Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelle kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. Der kan ikke uden forudgående planlægning opstilles møller uden for de udpegede områder. Retningslinjen fastlægger en række krav til opstilling af større møller, så møllernes placering i terrænet bliver harmonisk, deres geneeffekt for naboer bliver mindst mulig og de sikkerhedsmæssige krav i forhold til veje og jernbaner m.m. er overholdt. Retningslinjens angivelse af minimumsafstande kan undtagelsesvist fraviges, såfremt det skønnes ikke at give væsentlige risiko- eller geneeffekter. Retningslinje for husstandsmøller Der kan uden planlægning opstilles husstandsmøller (totalhøjde op til 25 meter) i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, hvis dette kan ske i harmoni med omgivelserne. Opstilling af en husstandsmølle kræver normalt tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser. Det henstilles til kommunerne, at der tages vide hensyn til natur, landskab og naboer i forbindelse med behandling af sager vedrørende opstilling af husstandsmøller. Udbygningen af vindmøller på land bør fortrinsvis henvises til de udlagte vindmølleområder. Læs mere Opstilling af store vindmøller, tillæg nr. 7 til Regionplan Bilag til Opstilling af store vindmøller, tillæg nr. 7 til Regionplan Vindmølleregistrering for Regionplan 2005, Vejle Amt,

18 Udlagte områder til vindmøller Udlagte områder til vindmøller i Vejle Amt 186

19 Affaldsbehandlingsanlæg Mål Det er målet at sikre den tilstrækkelige kapacitet til forbrænding og deponering af affald, og en miljømæssig forsvarlig håndtering af restprodukter. Den danske affaldspolitik er bygget op om at forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald, at afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst og at sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Målet for en bæredygtig udvikling er at genanvende 65% af affaldet, og forbrænding med energiudnyttelse prioriteres før deponering. Kommunerne skal udarbejde affaldsplaner og affaldsregulativer, der beskriver de kommunale affaldsordninger. Regionplanen skal sikre, at der findes tilstrækkeligt med forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg til affaldet. Affaldshåndteringen i regionen sker fortrinsvis gennem de fælleskommunale affaldsselskaber Østdeponi, RenoSyd og Trekantområdets affaldsforum. Det betyder, at der er en del transport af affald fra indsamlingssted til forbrænding eller deponi flere steder i Jylland. Transporten er blevet mindre betydende med de større mængder af affald, der genanvendes. De fælleskommunale affaldsselskaber udvider samarbejdet om forbrændingsanlæg og deponier for at opnå en økonomisk og miljømæssig optimal affaldshåndtering. Fredericia fortsætter også efter Kommunerne har desuden gennem de kommunale affaldsselskaber aftaler med deponier ved Skanderborg og Grindsted. Med de eksisterende aftaler er der ikke behov for yderligere udlæg til deponier i planperioden. Der er forbrændingsanlæg i Kolding og Horsens med en samlet forbrændingskapacitet på tons årligt. Kommunerne har desuden gennem de kommunale affaldsselskaber aftaler med forbrændingsanlæg i Skanderborg og Esbjerg. Med de eksisterende aftaler er der ikke behov for yderligere udlæg til forbrændingsanlæg i planperioden. Retningslinjer om Kolding Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg ved Agtrup Inden for en afstand af 100 meter fra området må der ikke planlægges etableret nye miljøfølsomme funktioner, førend Kolding Kommune har dokumenteret, at det er miljømæssigt forsvarligt. Retningslinje for affaldsprodukter, der indeholder miljøfremmede stoffer Udspredning af affaldsprodukter, der indeholder miljøfremmede stoffer, må som udgangspunkt ikke tillades i jordbrugsområder (landbrug og skovbrug) inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Nogle industrier producerer affaldsprodukter, der kan anvendes som gødning eller strukturforbedrende middel i jordbruget. Efter miljøbeskyttelsesloven kræver udspredning af sådanne affaldsprodukter på landbrugsjord tilladelse. Inden en tilladelse meddeles, skal produktets egnethed til udspredning vurderes, og i den sammenhæng også de mulige miljømæssige effekter på jord og grundvand. Såfremt der er risiko for, at produktet indeholder skadelige, miljøfremmede stoffer, skal en evt. tilladelse begrænses til arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og bevaringsværdige indvindingsoplande til vandværker. Der er deponier i Horsens, Vejle og Fredericia. Deponiet i Vejle forventes ikke at kunne fortsætte efter Deponiet i Horsens forventes at kunne fortsætte efter 2009 i begrænset omfang. Deponiet i Kolding Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg ved Agtrup 187

20 Retningslinje for udspredning af slam fra renseanlæg i skovområder Udspredning af slam fra renseanlæg m.m. må som hovedregel ikke tillades i skovområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Opfordring om udspredning af spildevandsslam fra renseanlæg på landbrugsjord Der bør ikke træffes aftaler om udspredning af slam fra renseanlæg m.m. på landbrugsjorder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Ud fra et forsigtighedsprincip opfordres kommunerne til ikke at træffe aftaler om udspredning af slam i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til vandværker. Udspredning af spildevandsslam i skovområder forudsætter tilladelse. Da spildevandsslam kan indeholde rester af miljøfremmende stoffer, som kan udgøre en fare for forurening af grundvand og indvindingsområder, skal der som hovedregl ikke meddeles tilladelse til udspredning af slam i skove, der ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til vandværker. Slam fra rensningsanlæg kan betragtes som et gødningsmiddel, der med fordel kan bringes ud på landbrugsjord. Flere undersøgelser viser, at slam indeholder miljøfremmede stoffer, tungmetaller og rester af kemiske stoffer anvendt i husholdning og industri. Disse stoffer kan udgøre en risiko for drikkevandet. 188

21 Vandforsyning Mål Målet er at sikre borgerne en stabil forsyning med drikkevand af god kvalitet gennem en effektiv grundvandsbeskyttelse. Målet er endvidere i videst muligt omfang at fastholde en bæredygtig, lokal og decentral vandforsyning. Vandværkernes ansvar Det er i første række vandværkerne, der har ansvaret for, at borgerne tilbydes en sikker og stabil forsyning med rent drikkevand. Derfor er det vigtigt, at vandværkerne sikrer og vedligeholder indvindingsanlæg, bygninger, tekniske installationer og ledningsnet. Flytningsstrategien En stor del af de eksisterende vandværker (op mod halvdelen) indvinder vand fra boringer, som ligger i bymæssig bebyggelse. Denne placering er på grund af forureningsrisikoen meget risikabel, koster vandværkerne penge til analyser og overvågning, udløser dyre afværgeindsatser og begrænser byernes, det vil sige kommunernes, vækstmuligheder. Et væsentligt indsatsområde er derfor den påbegyndte udflytning af vandværkernes kildepladser fra byerne til det bynære åbne land. Det sikrer borgerne rent vand for lave omkostninger for vandværket, sikrer kommunerne bedst råderum i henseende til byudvikling, og det sparer samfundet i øvrigt for udgifter til overvågning og afværgning af en del jordforureninger i byerne. Udflytningen kræver en forudseende planlægning fra kommunal side, og vil i mange tilfælde også medføre en tiltrængt fornyelse af indvindingsboringerne. Den iværksatte flytningsstrategi forventes at finde sted i løbet af de kommende år i forlængelse af de indsatsplaner, som udarbejdes sammen med vandværkerne og kommunerne i disse år. Som følge af flytningsstrategien er vandværkernes kildepladser opdelt i bevaringsværdige henholdsvis ikke-bevaringsværdige kildepladser ud fra deres beliggenhed i forhold til bymæssig bebyggelse. Se bilag 2. Læs mere om flytningsstrategien i forhold til grundvandsbeskyttelse i afsnittet om grundvandsbeskyttelse. Bæredygtighed Den decentrale vandforsyning, bestående af en lokalt ejet vandforsyning, som den vi har i dag, er den mest bæredygtige. Den giver mindst muligt indgreb i grundvandet og det store vandkredsløb, bedst mulig vandkvalitet, lav produktionspris og størst mulig borgerinddragelse. Forudsætningen for den decentrale vandforsynings bevarelse er en effektiv grundvandsbeskyttelse, der fastholder produktionen af rent drikkevand som en lavteknologisk aktivitet uden videregående vandbehandling og lav distributionskompleksitet. Retningslinje om kommunerne og vandforsyningen De kommunale vandforsyningsplaner skal medvirke til at opretholde en decentral vandforsyningsstruktur baseret på lokale, fælles vandværker. Kommunerne skal med vandforsyningsplanerne tilstræbe, at de planlagte forsyningsområder udformes, så alle ejendomme, hvor det er økonomisk forsvarligt eller kvalitetsmæssigt nødvendigt, kan tilbydes vandforsyning fra et fælles vandværk. Gennem de kommunale vandforsyningsplaner har kommunerne et hovedansvar for, at vandforsyningen fastholdes på et bæredygtigt grundlag. Det fordrer en meget aktiv indsats fra kommunens side, så de vandværker, der enten på grund af forurening eller omlægning af indvindings- og forsyningsstruktur eller renovering af produktionsapparatet, får en indsigtsfuld rådgivning fra kommunen. Det er vigtigt, at planer for vandforsyningen i det åbne land til enhver tid hviler på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med vandforsyningsplanlægningen foreligger fornødne up-to-date vandanalyser for de implicerede områder. Tilvejebringelsen af en kommunal vandfond kan medvirke til at løse mange lokale vandforsyningsproblemer på en lempelig måde. Vandfonden bør også være indrettet på at understøtte etableringen af nye, mindre fælles vandværker i områder, hvor ejendomstætheden muliggør en sådan løsning. Retningslinje om kommuneplaner og grundvand Kommuneplanerne skal redegøre for de overordnede mål og fastsatte retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen. Drikkevandsklassificeringen skal fremgå af kommuneplanens hovedstruktur. Indvindingsoplande til de vandværker, som efter de kommunale vandforsyningsplaner skal stå for vandforsyningen, skal gennem planlægningen og arealadministrationen i øvrigt sikres mod forurening. 189

22 For at sikre grundvandsbeskyttelsens og vandforsyningens fulde integration i den kommunale planlægning, er det vigtigt, at kommuneplanerne redegør for grundvandsbeskyttelsen og den planlagte forsyningsstruktur i kommunen i kommuneplanen. De vandværker, som skal varetage vandforsyningen i kommunen frem over, er det naturligvis vigtigt at beskytte mod forurening. For at sikre dem det bedst mulige udgangspunkt for at løse opgaven kan det blive nødvendigt at flytte deres kildeplads til et nyt sted. Når vandværket har sin indvinding på det rette sted, er det vigtigt, at der udfoldes alle bestræbelser på at beskytte kildepladsen og det tilhørende indvindingsopland bedst muligt, så der er sikkerhed for godt drikkevand til alle borgere i kommunen frem over. Retningslinje om prioritering af vandforsyningen Ved administration af vandforsyningsloven skal befolkningens forsyning med drikkevand prioriteres højest. Herunder hører forsyning til husholdning, almindelig landbrugsdrift, institutioner og erhverv med mindre vandforbrug. 2. prioritet har beskyttelsen af vandløb, søer og øvrige vådområder (moser og væld). I overensstemmelse med de fastsatte kvalitetsmål for disse områder. 3. prioritet har øvrige vandforsyningsformål, som markvanding, særligt vandforbrugende industri og dambrug. Tilladelser til indvinding af grundvand skal være afstemt med de fastsatte mål for de åbne vandes vandføring og -kvalitet. Langs de særligt sårbare vandløb (vandløb, der ligger i niveau med grundvandet) skal der ved nye ansøgninger til indvinding af grundvand vurderes, om indvindingen kan medføre en påvirkning af vandløbet, og i så fald skal boringen placeres i størst mulig afstand fra vandløbet. Højt prioriterede kildeområder skal friholdes for større vandindvindinger. til køleformål) skal tilstræbes at ske fra grundvandsforekomster, der ikke er egnede til drikkevandsforsyning. Det er kun de færreste steder nødvendigt at foretage en prioritering mellem forskellige forsyningsformål, men hvor det er nødvendigt, er det vigtigt, at alle er bekendt med den prioritering, der skal følges. For at sikre vandindvindingens bæredygtighed bør beskyttelsen af det naturlige vandkredsløb prioriteres meget højt. Derfor bør hensynet til sårbare overfladevandforekomster vægtes meget højt i forbindelse med tilladelser til vandindvinding. Kun i sjældne tilfælde, hvor det er meget vanskeligt at finde tilstrækkelige mængder vand til befolkningens forsyning, kan det blive nødvendigt at prioritere befolkningens forsyning med drikkevand højere end hensynet til naturens vandkredsløb og sårbare vandforekomster. I de senere år er der fundet en række dybtliggende magasiner, der på grund af dybden forventes at være robuste over grundvandsforurening. Sådanne magasiner må udelukkende anvendes til almene drikkevandsformål. Ved indvinding af overfladevand skal der foretages særlige iagttagelser af de miljømæssige gener, som indvindingen kan medføre, herunder om de fastsatte mål for de åbne vandes vandføring og -kvalitet kan overholdes. Grundvandet fra dybtliggende magasiner skal forbeholdes almene drikkevandsformål. Indvinding af grundvand til formål, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet (for eksempel markvanding, dambrug, vand 190

23 Vandværker Mere end m3 Mellem m3 og m3 Mindre end 10 m3 191

24 192