Referat Havnebestyrelsen

Transkript

1 Referat Havnebestyrelsen Mødedato: Mandag den 19. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kjær (c) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Haldis Glerfoss (Ø) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af sidste mødes referat Lukket - Status pr. 30. april Servicehavn Helsingør - Nordsjællands Maritime Klynge Havnechefens beretning maj Eventuelt Næste møde Åbne / Lukkede punkter...14 Bilagsliste...15

2 Havnebestyrelsen Mødedato Side Godkendelse af sidste mødes referat Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Havnebestyrelsen Referat af møde den pdf Indledning/Baggrund Referat fra sidste møde foreligger Retsgrundlag Lov om Havne Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.. Indstilling Havneadministrationen indstiller at referatet godkendes. Beslutninger Havnebestyrelsen den Indstillingen godkendt

3 Havnebestyrelsen Mødedato Side Lukket - Status pr. 30. april 2014 Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10134 Havnebestyrelsen

4 Havnebestyrelsen Mødedato Side Servicehavn Helsingør - Nordsjællands Maritime Klynge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8357 Havnebestyrelsen Fortroligt notat over EMUC s igangværende projekter Notat fra EMUC om dannelse af Nordsjællands Maritime Klynge Nordjylland styrker sin maritime klynge Marcod booster væksten Projektbeskrivelse Maritim Klynge maj 2014.pdf Indledning/Baggrund Vækst & Viden afholdt den en konference/work-shop for lokale maritime virksomheder. Formålet var, at undersøge virksomhedernes interesse for at indgå i et samarbejde om dannelse af en maritim klynge med Helsingør Havn som servicehavn. Forhistorien er, at Helsingør Havn har brugt og bruger rigtigt mange ressourcer på kulturelle aktiviteter, hvilket ikke er særligt indtægtsgivende. Havnens økonomiske grundlag kommer næsten udelukkende fra HH-Færgerne (10 mio. kr. ud af en omsætning på 12) og vi må imødese, at færgetrafikken stopper på et eller andet tidspunkt. Derfor er det meget vigtigt at etablere flere indtægtsgivende aktiviteter, hvis havnen skal overleve økonomisk på sigt. Havnebestyrelsen vedtog i mødet den , at Havneadministrationen skulle udarbejde en ny erhvervsstrategi for perioden indtil Retsgrundlag Lov om havne Relation til vision og tværgående politikker Projektets relation til Helsingør Kommunes vision således: Stærk branding Innovativ fremtidssikret planlægning Tilfredse borgere og godt erhvervsklima Sagsfremstilling Virksomhedsdagen den var en stor succes. Der mødte mange lokale maritime virksomheder op, men også mange virksomheder fra hovedstadsregionen var interesserede. Projektleder Philip Svane Vækst & Viden har i perioden siden virksomhedsdagen, besøgt flere end 75% af de deltagende virksomheder, mindre lokale havne samt Gribskov Kommune. Opgaven var, at få afklaret, om der fortsat er interesse for at etablere en maritim klynge. Alle 22 adspurgte bekræfter, at de er interesserede i at medvirke aktivt, når en mållagt strategi bliver synliggjort. Ud over de deltagende på virksomhedsdagen, har 5 ikke inviterede virksomheder / foreninger meldt sig som interesserede bl.a. DSRS fra Helsingør Nordhavn som gav interesse for, at inddrage et par unge arbejdsledige som aspiranter inden for sørednings tjenesten. Philip Svane tager ideen op med Jobcenter Helsingør om mulighederne. Efterfølgende har Furuno Danmark (skibselektronik) vist interesse. Servicehavn konceptet vil kunne påbegyndes uden ombygning af havnen, som fortsat vil kunne

5 Havnebestyrelsen Mødedato Side 5 anløbes af skibe op til 150 m. med 6,5 m. dybgang. Det Europæiske Maritime Udviklingscenter, som faciliterede virksomhedsdagen, har sendt et forslag til handleplan for etablering af Nordsjællands Maritime Klynge, som har følgende hovedpunkter: Klyngen foreslås at omfatte Hundested, Gilleleje og Helsingør Havne, samt alle interesserede virksomheder i disse kommuner. Havnene er ganske forskellige og er dermed ikke i direkte konkurrence med hinanden. Det foreslås, at der dannes 3 projektgrupper, som arbejder lokalt. EMUC koordinerer arbejdet i de 3 lokale klynger. EMUC søger EU fonde til de første 3 års finansiering i forholdet 1 : 1 Der er dannet en lokal Projektgruppe til gennemførelse af projekt Servicehavn Helsingør Bilag 5: Projektbeskrivelse Maritim Klynge maj Nordjyllands Maritime Klynge har fungeret rigtigt godt i nogle år og der blev sidste år også oprettet en maritim klynge på Fyn. Bilag 3: Nordjylland styrker sin maritime klynge Bilag 4: Marcod booster væksten Følgende er uddrag af EMUC notatet:

6 Havnebestyrelsen Mødedato Side 6 Maritim turisme, kultur og events, herunder krydstogt turisme Maritim service, reparation (inkl. bunkers) Maritime iværksætter og inkubations miljø Shipping, transport/ logistik og nærskibsfart Maritim forskning (Aqua kultur, ect.)uddannelse og kompetenceudvikling. Herunder kan der være vigtigt at samarbejde med Helsingborg Havn / Lunds Universitet om udviklingen af klyngen over Øresund. Bilag 2: Notat fra EMUC om dannelse af Nordsjællands Maritime Klynge. Bilag 1: Fortroligt notat over EMUCs igangværende projekter. Økonomi/Personaleforhold

7 Havnebestyrelsen Mødedato Side 7 Indtil aftalerne om et samarbejde med de øvrige 2 havne er afklaret, afholdes udgifterne over havnens kassebeholdning. Kommunikation/Høring Der har været afholdt første møde i projektgruppen. Herudover vil Den maritime Klynge blive et fast orienteringspunkt på de fremtidige bestyrelsesmøder. Indstilling Havneadministrationen indstiller at Projektbeskrivelsen godkendes. at der - i samarbejde med EMUC - arbejdes videre med planerne om dannelsen af Nordsjællands Maritime Klynge, sammen med Hundested og Gilleleje Havne. at projektet, indtil der foreligger en endelig beslutning finansieres af havnens kassebeholdning.

8 Havnebestyrelsen Mødedato Side 8 Beslutninger Havnebestyrelsen den Indstillingen godkendt

9 Havnebestyrelsen Mødedato Side Havnechefens beretning maj 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9457 Havnebestyrelsen Resultater fra Cruise Europe Helsingør Havn - Bølgeuro maj2014.pdf Indledning/Baggrund Havnechefens beretning foreligger Retsgrundlag Lov om Havne Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Havnechefens beretning maj Krydstogtsamarbejde.. På et møde i Visit Nordsjælland er det aftalt, at den fremtidige indsats omkring krydstogt varetages af VisitNordsjællands 2 medarbejdere: Henrik Numelin og Birgitte Bergman, som på vegne af Hundested og Helsingør havne deltager i udstillinger og repræsenterer havnene ved Cruise Baltic og Cruise Europe møder. Udgifter til rejse og ophold deles af begge havne. Havnecheferne deltager, når der er behov derfor. Udgifter til markedsføring deles mellem de 3 partner Hundested Havn, Helsingør Havn og Visitnordsjælland. Der forventes udgifter af samme størrelse som de tidligere år ca kr. Bilag 1: Notat om deltagelse i Cruise Europe møde i Riga. Krydstogtskibet Minerva læger til ved Kongekajen onsdag den kl Der vil være modtagelse på kajen med bl. a. Jazz musik, flag og Visit Nordsjælland møder op med turistmateriale. Hundested Havn vil være krydstogthavn. Hundested Havn planlægger et salgsfremstød for at sælge havnen som ny krydstogtdestination. Det sker i samarbejde med Visit Nordsjælland. Sammen vil de besøge relevante rederier for at opnå anløb af mindre krydstogtskibe. Nu skal vi snart til at besøge rederikontorerne rundt om i Nordeuropa og overbevise dem om, at de skal bruge os som havn. Vi krydser simpelt hen en række rederier af, som passer

10 Havnebestyrelsen Mødedato Side 10 til os, og efter sommerferien tager vi hul på besøgene, siger havnefoged Søren Brink. Hundested Havn kan tage imod krydstogtskibe med op til passagerer, og man regner med at få det første anløb i 2015 eller Rederierne ser os nu som en del af Cruise Baltic-området fra Skagen til St. Petersburg. Vi er en lille, men ny destination, der tilbyder lokale oplevelser, som vi kan sælge os på, siger Søren Brink. Hundested Havn er en del af Cruise Copenhagen Network, ligesom i øvrigt også havnene i Helsingør og Kalundborg. Kilde: lokalavisen.dk DTU Aqua. Var én af de mange interesserede virksomheder, der mødte op på Virksomhedsdagen, der blev afholdt torsdag den på Museet for Søfart. DTU har forhåndsvis fået plads ved Nordre Mole i Helsingør Havn og forventer at komme med et nybygget skib i Tillige med et antal mindre fartøjer, som kan få plads i Nordhavnen. De er imidlertid afhængige af i alt 150 m2 oplægsrum og værkstedsplads, hvor der kan køres med truck. Det eneste sted i nærheden er Kronborg, men de har efterfølgende meldt ud, at der ikke er ledige lokaler. Fremtidig liggeplads for Lystfiskerfartøjerne. Udgangspunktet for mødet var, at de 2 skibe som altid har ligget i Nordhavnen Juventus og Sandmanden bevarer deres pladser i søndre afdeling, medens skibene Jaws, Skjold og Sværd kan besejle Nordhavnen (kun Nordre Mole kaj 3,4, eller 5) i perioden til 1.5. Resten af lystfiskerskibene, herunder de 3 skibe fra Elida Shipping Antares Havstrygeren og Arresø sejler fra Helsingør Havn. Der forsøges indrettet en plads til Arresø på indersiden af gammel dok s østlige side. Noahs Ark. Kommer til Helsingør den 1. uge i juni og skal ligge ved kaj 5 i ca. 4 uger. Det forventes, at arken vil forøge tiltrækningen af turister til havneområdet. Der er afsendt ansøgninger om godkendelse til Bygningsinspektoratet og Nordsjællands Brandvæsen. Arken forventes herefter at sejle til Hundested Havn. Charterskibet Bjørnsholm Ankommer til Kongekajen den 5. juli 2014 for et prøveanløb af ruten Helsingør-Hven. Hvis det viser sig rentabelt er rederiet interesseret i en fortsættelse

11 Havnebestyrelsen af sejladsen. Mødedato Side 11 Opdatering på udvendig kaj. Der foreligger en opdateret bølgeundersøgelse for begge placeringer af en udvendig krydstogtkaj. Undersøgelsen konkluderer, at placeringen af en ny kaj udenpå Scandlines areal er at foretrække. Bilag 2: Bølgeundersøgelse Orbicon maj Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Havneadministrationen indstiller at beretningen godkendes. Beslutninger Havnebestyrelsen den Indstillingen godkendt

12 Havnebestyrelsen Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Havnebestyrelsen Beslutninger Havnebestyrelsen den Indstillingen godkendt

13 Havnebestyrelsen Mødedato Side Næste møde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Havnebestyrelsen Indstilling Havneadministrationen indstiller at næste møde afholdes 18. august 2014 Beslutninger Havnebestyrelsen den Indstillingen godkendt

14 Havnebestyrelsen Mødedato Side Åbne / Lukkede punkter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Havnebestyrelsen Beslutninger Havnebestyrelsen den Punkt 1,3,4,5,6,7, åbne Punkt 2, lukket

15 Havnebestyrelsen Mødedato Side 15 Bilagsliste 1. Godkendelse af sidste mødes referat 1. Referat af møde den pdf (27642/14) 3. Servicehavn Helsingør - Nordsjællands Maritime Klynge 1. Fortroligt notat over EMUC s igangværende projekter (44570/14) 2. Notat fra EMUC om dannelse af Nordsjællands Maritime Klynge (44568/14) 3. Nordjylland styrker sin maritime klynge (43182/14) 4. Marcod booster væksten (43208/14) 5. Projektbeskrivelse Maritim Klynge maj 2014.pdf (44641/14) 4. Havnechefens beretning maj Resultater fra Cruise Europe (44556/14) 2. Helsingør Havn - Bølgeuro maj2014.pdf (43853/14)

16 Bilag: 1.1. Referat af møde den pdf Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27642/14

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34 Bilag: 3.1. Fortroligt notat over EMUC s igangværende projekter Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44570/14

35 Fortroligt: Til Helsingør Havn, Bestyrelsen til fortrolig infomation. Udviklingsprojekter i EMUC som drives i øjeblikket per. Maj 2014 Danmarks Marime Klynge DKMK (Socialfonden og Vækstforum Region H)- Formål: Projekt Danmarks Maritime Klynge (DKMK) er iværksat for at være med til at højne det maritime kompetenceniveau i Det Blå Danmark og støtte op om Regeringens maritime vækstplan. Dermed støtte op om at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer. Målet er at den danske maritime arbejdsstyrke være blandt de mest veluddannede og bedst kvalificerede i den globale konkurrence. I projekt DKMK arbejdes der med at øge kompetenceniveauet på især det videregående niveau, ved at udvikle, oprette og afholde maritime fag og kurser på bachelor- og kandidatniveau samt forskellige efteruddannelsesudbud. Budget og medarbejdere: Totalbudget 26,8 mio. (inkl. egenfinansiering) Partnere: EMUC (Lead Partner), CBS Maritime, CBS Executive/CBS Blue MBA, Danske Maritime, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - Institut for Transport, Force Technology, Maskinmesterskolen København (MSK), Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet, Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) og Århus Maskinmesterskole (AAMS). On-going projekt Transportens Innovationsnetværk TINV (Rådet for Teknologi og Innovation) Transportens Innovationsnetværk har til hensigt at fremme innovationen i den danske transportsektor ved at skabe et tættere samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Målet er hovedsageligt at finde innovative løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, Danmark står overfor, samt udnytte de muligheder, som ny viden og teknologier skaber. Transportbranchens konkurrenceevne i fremtiden afhænger af Danmarks teknologiske og kompetencemæssige førerskab, og der skal derfor trækkes på nye, bedre, mere effektive og fejlsikrede teknologier samt ny og bedre viden. Det er vigtigt for branchen, men også for det danske samfund som helhed, at transportbranchen altid er konkurrencedygtig. Transportens Innovationsnetværk skal øge muligheden for at samle aktørerne i transportkæderne på tværs af faggrænser og domæner, skabe ny synergi, identificere behov for nye teknologier og initiere innovations- og udviklingsprojekter. Budget og medarbejdere: DKK Partnere: Force Technology, EMUC, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - Institut for Transport, Syddansk Universitet, Transport Økonomisk Forening (TØF), Teknologisk Institut Transportens Innovationsnetværk (TINV3) Overordnet set, er hensigt og fokus det samme i TINV 3 som det var i TINV2. I den nye bvillingsperiode, er der lagt op til at man øger samarbejdet med virksomhederne, og altså har mere fokus på mere fokuserede virksomhedsforløb der ender i konkrete projekter, fremfor brede konferencer og ing projekt

36 workshops. Internationalisering og netværksudvikling er også i fokus. Temaerne for TINV3 er CSR i Transport, ITS, Logistik, Energi i Transport, Maritim Teknologi og Forretningsudvikling og Køretøjsteknologi. Ydermere er der følgende tværgående temaer: Innovation I transport, Uddannelse og kompetenceudvikling, Internationalisering samt Videndeling, Matchmaking og projektudvikling. Budget og medarbejdere: Starter 1. juli 2014 til og slutter 30. juni 2018 (4 år). Totalbudgettet er 28 mio. (inkl. egenfinansiering) Partnere: EMUC/TØF, Teknologisk Institut, FORCE Technology, DTU (herunder transport, mek og man), Syddansk Universitet, CBS maritime og Aalborg universitet. Fyns Maritime Klynge (Socialfonden og Vækstforum Region Syddanmark) formål: Fyns Maritime Klynge har til hensigt at formidle kontakter og etablere netværk mellem fynske maritime virksomheder, uddannelsesinstitutioner og maritime organisationer på Fyn. Fyns Maritime Klynge beskæftiger sig med afholdelse af kurser for virksomheder, etablering af projektsamarbejder mellem virksomheder og viden institutioner, fælles markedsføring af klyngen, internationalisering samt facilitering af udviklingsgrupper indenfor tematiske områder. Budget og medarbejdere: Total budget 5 mio. DKK (inkl. egenfinansiering) Partnere: Udvikling Fyn, SDU, Svendborg International Maritime Academy (SIMAC), EMUC og Ryslinge Innovationshøjskole. SoCool@EU(FP7 Regions of knowledge) SoCool@EU er et samarbejde mellem fire af Europas ledende klyngeinitiativer, med hver deres spidskompetence inden for logistik. Projektet skal skabe et tættere samarbejde mellem de deltagende forskningsbaserede logistikklynger og herunder udvikles 11 nye samarbejdsprojekter med deltagelse af virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder fra de deltagende klynger. I SoCool@EU er det yderligere målet at hjælpe den tyrkiske region Mersinmed at skabe et klyngenetværk med deltagelse af virksomheder, universiteter og myndigheder ud fra erfaringerne fra de øvrige partnere. Budget og medarbejdere: 2,8 mio. EUR. Strækker sig frem til udgangen af 2014 og er finansieret af EU's FP7 - Region of Knowledge programme. EMUC er underleverandør til Lunds Universitet. Partnere: DINALOG (Holland), HOLM (Tyskland), ALIA (Spanien), Lunds Universitet (Sverige) samt Chamber of Commerce of the Region of Mersin (Tyrkiet). On-going projekt SoBaTo (Interreg IVB BSR) Southern Baltic TechnOlympics (SoBaTo) er et tysk koncept og en konkurrence for unge, der endnu ikke har valgt deres uddannelse. Gennem de seneste 6 år har unge tyskere mødtes til en dyst i bl.a. paratviden og hjernevrideropgaver og ikke mindst fået kontakt til industri og maritime virksomheder. Udover konkurrenceaspektet og matchmaking mellem unge og virksomheder er målet at vække de unges interesse for teknik og innovation. SoBaTo forløber i 2013 og 2014 og skal afprøve konceptet i den sydlige del af Østersøen Wismar i Tyskland, Gdansk i Polen og på Bornholm. I hvert af de tre områder vil der i projektforløbet blive afholdt en teknisk olympiade med deltagelse af unge frader forventes over 500 deltagere gennem projektforløbet. Budget og medarbejdere: EUR ,00. (inkl. egenfinansiering)

37 Partnere: EMUC (lead), ATI (Tyskland), Gdansk Entrepreneurial Foundation (Polen). BSR TransGovernance (Interreg IVB BSR) TransGovernance er et EU-projekt, hvor 22 partnere fra otte lande i Østersøområder samarbejder omkring at fremme en bedre infrastruktur rundt om Østersøen samt skabe et mere integreret transportsystem. Projektet fokuserer på, hvordan samfundsmæssige styresystemer samt værktøjer og tilgange til ledelse kan bidrage til bedre tilpasning af transportpolitikker i Østersøområdet samt bedre integration af industriens behov i disse. EMUC's fokus i projektet er at se på mulighederne for at fremme nærskibsfarten fremfor transporter på lastbil og bl.a. se på om det er muligt at iværksætte en kampagne, der skal overbevise speditørerne om at benytte søfart. Projektet er en konkret måde, hvorpå EMUC kan bidrage til at skabe mere aktivitet og bedre indhold i EMUCs netværket for nærskibsfart. Budget og medarbejdere: EUR ,00 i projektperioden juni 2012 til september (inkl. egenfinansiering) Partnere: Region Blekinge (lead), Region Skåne, Joint State Planning Department Berlin-Brandenburg, LAKES - Lahti Regional Development Company, Swedish Transport Administration, East-West Transport Corridor Association, Karlshamns kommun, Hanseatic City of Rostock, Planning Association Region Rostock, Lund University, Self-government of the Warmińsko-Mazurskie Voivodship, Vilnius Gediminas Technical University, Guldborgsund Kommune, The Latvian Transport Development and Education Association (LaTDEA), Transportens Innovationsnetværk (EMUC /TØF) Karlshamns Hamn AB, Klaipeda State Seaport Authority, City of Helsinki, Tallinn Urban Planning Department, SC Lithuanian Railways, NetPort. Karlshamn AB og Fonden Baltic Development Forum. Citylogistik KBH (Trafikstyrelsen Center for Grøn Transport) (Er TINV drevet) Projektet har til hensigt at etablere en innovativ virksomhed, der ved hjælp af elbiler distribuerer varer til butikkerne i Københavns indre by. Varerne konsolideres i et distributionscenter i Valby og distribueres herfra til det centrale Kbh. med mindre, eldrevne og konsoliderede varebiler. Dette vil både mindske trængselen, udledningerne af CO2 og partikler samt forbedre trafiksikkerheden i det centrale Kbh. Målet er, at virksomheden skal køre som et bæredygtigt forretningskoncept efter at den 3-årige støtte bortfalder. Målgruppen for servicen er non-food butikker i Middelalderbyen i København, som tilbydes en række forbedringer af logistikken (3PL) i forhold til deres nuværende logistik set-up. Konceptet kan tilpasses og overføres til andre danske/nordiske byer, der har interesse i citylogistik som en strategi til at mindske trængsel og sikre et bedre og renere bymiljø. Vi vil også se på om det maritime kunne få nytte af det i.f.m. med maritim logistik på havneområdet samt udvikling af ny forskning på området indenfor elektrisk transport. (EON har vist interesse for medlemskab af EMUC) Budget og medarbejdere: Budgettet er DKK ,00 (inkl. egenfinansiering) Partnere: Citylogistik-KBH ApS, Copenhagen Business School, DTU Transport, Transportens Innovationsnetværk (TINV) (EMUC/TØF) On-going projekt MarTech LNG (Interreg IVB BSR) 2015 træder krav om en renere skibsfart i kraft i Østersøen og Nordsøen, hvilket vigtiggør at finde alternative brændstofløsninger til skibene. Undersøgelser viser, at LNG (Liquid Natural Gas) er et godt bud på sådan et brændstof. Med deltagelse i projekt MarTech LNG spiller EMUC en aktiv rolle, for at kunne tilvejebringe relevant viden og nye forretningsmuligheder på området. Såfremt LNG skal blive et reelt alternativ, og for at kunne imødekomme behovet for LNG i Østersøen i fremtiden, skal infrastrukturen og tilgængeligheden i regionen styrkes. Den igangværende udvikling af LNG-infrastrukturen forventes at bidrage med en væsentlig økonomisk vækst og udvikling i de omkringliggende lande såvel som lokale samfund og

38 virksomheder. Det overordnede formål med projekt MarTech LNG er, at bidrage med viden og muligheder til især SMV er, der ønsker at blive involveret i processen med udbygning af LNG-infrastruktur i Østersøregionen, og der forventer en stadig involvering i området i fremtiden. Budget og medarbejdere: ,67 EUR fra januar 2012 december 2014 Partnere: Klaipeda Science and Technology Park (Lead), Klaipeda State Seaport Authority, Klaipeda Shipping Research Centre, Wismar University of Applied Sciences, ATI erc ggmbh, Maritime University of Szczecin, Blekinge Institute of Technology, EMUC. EnviSuM: (Environmental impact of low sulphur ship fuel: measurements and modeling strategies Fra Blå Drømme til Blå Virksomhed ) Der er tale om et seed money projekt, hvor det primære formål er at skrive en ansøgning til de fremtidige europæiske finansieringsprogrammer: BONUS; Horizon 2020 samt InterReg. Herunder er målet at sammensætte den fremtidige projektgruppe samt afholde en workshop med relevante stake holders til finjustering af scopet for den fremtidige ansøgning. Et eventuelt efterfølgende projekt/projektansøgning ville formentlig have et fokus a la nedenstående: The project will develop measurement and modeling strategies to assess the environmental effects of ship emissions after the implementation of the EC Sulphur directives (1999/32/EU and 2012/33/EU) and the IMO regulation (MEPC 176/58, 2008). If obeyed, these directives will have large impact on the sulphur and particle emissions from shipping, thereby improving air quality in the Baltic Sea Region. The project will also consider reduced NOx emissions and possible use of alternative fuels (biofuel/lng), and evaluate the resulting improvements in air quality. The project activities will enable policy- and decision-makers - through new knowledge and tools - to further develop the strategies and concrete policies to implement the international low emission requirements for the Baltic Sea Region. In addition it will be possible to assess the cost effectiveness of various abatement strategies, such as the use of alternative fuels, scrubber or low sulfur fuel. Thirdly the applied emission measurement strategies that will be used, and partly developed in the project will be possible to use for compliance monitoring to ensure that the regulations are obeyed. Budget: Samlet budget på Seed Money ansøgning: EUR. Partnere: EMUC (Lead) (DK), Norwegian Meteorological Institute (NO), Chalmers University (SE), Finnish Meteorological Institute, (FI) City of Saint Petersburg (RU) NÖKS: Närskipsfart i Öresund-Kattegat-Skagerrak - Modeller och systemer for å lede godstransport fra veg till sjö (Interreg IVA KASK) Et stort antal landtransporter operer i dag parallelt med transport af gods på skib langs kysterne i Kattegat-Skagerrak. Dette betyder at der er et potentiale for at overflytte mere gods fra vej og banke til skib. Udrulningen af el på jernbanen er langsommelig på strækningen, mens transport på vejene skaber udfordringer i de tættest befolkede områder, hvor vejnettet ikke har kapacitet til at håndtere det øgede trafikarbejde. Skibe har udfordringer i forhold til emissioner og er den transportform, som p.t. kræver mest transporttid, men har samtidigt stor kapacitet og kan tage hånd om de øgede godsmængder. Problemstillingen er kompleks, og projektet har derfor til hensigt at tilvejebringe data og modeller om den bedst mulige tilrettelæggelse af fælles transportinfrastruktur i Kattegat-Skagerrak for at øge godstransporten til søs. Der er behov for at klarlægge virkninger af satsninger indenfor de forskellige godstransportalternativer i forhold til at udvikle strategier på området. Projektet er et forprojekt, der har til hensigt at samle kompetencer indenfor området forud for et større hovedprojekt. Budget og personale: EUR (inkl. egenfinansiering) Partnere: SSPA (SE), Högskolan Väst (SE), Innovatum AB (SE), Svens Marineteknisk Forum (SE), Högskolen i Vestfold samt EMUC.

39 FORTROLIGT EMUC Pipeline projektudvikling Januar 2014 Projekt/Aktivitet Beskrivelse Potentielle partnere Mulig finansiering Status Koordina tor Uddannelser, kompetencer og iværksættere 1 DKMK II Fokus på at skabe direkte resultater for SMV ere. Kompetenceudvikling for korte videregående uddannelser (f.eks. skibsassistenter) 2 Iværksætterhus / Inkubationsmiljø (Maritim/ Transport/logistik) At fremme et iværksættermiljø i København og skabe nye virksomheder og jobs. 2 De-stressing the Supply Chain Slow steaming, co-modal transporter m.m. 3 Elektriske færger Vurdere LGN, Elektriske færger og methanol som erngibærere til skibsfarten. 4 Citylogistik Muligheder for at udvikle Citylogistikservice i København yderligere 5 E-navigation Udvikling af systemer der koordinerer logistikken mellem havnens aktører EMUC med flere. MARTEC, 3F sømændenes forbund og CO SEA. Inkl. Halsnæs og Helsingør Maritime Mikroklynger CMP, MAN, CBS, DTU, KU, AAU m.fl. Horizon 2020 DTU Transport, EMUC, + Internationale partnere Ærø kommune, m.fl. partnere fra Sydfyn, FMK + internationale partnere Citylogistik KBH, CBS og TINV (HLI) SFS, SSPA, Sjöfartsverket, Store havne omkring Østersøen, m.fl. Region H. + Regionalfonden Københavns Kommune H H H x H LRA/ MVE KB JB JB KB JB

40 6 Humanitærlogistik Etablere et europæisk netværk der øger videndelingen mellem aktørerne 7 LNG i Vaderhavet Hvordan kan vi etablere en LNG infrastruktur i vaderhavet? 8 LNG i Østersøen Hvordan kan vi etablere en LNG infrastruktur i Østersøen? TINV, DTU, CBS, UNICEF, HOLM, ALIA og DINALOG Forretnings- og klyngeudvikling: Maritim og Logistik Esbjerg Havn, SFS, Offshoreenergy.dk, Energy valley (NL), Germany SSPA + Finske maritime brancheforening. H2020-DRS-2014: Topic: Crisis management topic 7: Crises and disaster resilience operationalizing resilience concepts TNT TNT medio april 2014 LRA CVI CVI 9 One stop shop Hundested Havn Ansætte en koordinator for der kan drive det maritime one stop shop Hundested Havn Region H LRA 10 Nordsjælland Maritime Klynge Etablere en maritim klynge i Nordsjælland Helsingør 11 Fyns Maritime Klynge II Etablering af FMK som en forening samt fortsættelse af aktiviteter. 12 Klynge i Region Midt Etablering af en maritim klynge i Region midt 13 BSR Club of Technologies B2B og samarbejde mellem virksomheder og forskning indenfor leverandører for Skibsfarten/off-shore m.m. 14 NØKS Modellering og identificering af værktøjer til at flytte mere gods fra vej til Sø i Kattegat Skagerrak. Helsingør-, Halsnæs -, og Gribskov kommune + de 3 havne: Helsingør, Hundested og Gilleleje SIMAC, SDU, UF, EMUC, Ryslinge Aarhus havn, Aarhus Maskinmesterskole, mfl. Interreg V (Øresund, KASK, BSR ) Klynger i Østersøen. Ansøgningen koordineres af Rostock Business SSPA, HIVE, SMTF, Maritim Forum NO, m.fl. Region H, Helsingør Kommune Industriens Fond, Region Syddanmark Region Midtjylland Interreg BSR. Deadline ultimo Interreg KASK Deadline ultimo 2014 SSA SP KEJ JB JB

41

42 Bilag: 3.2. Notat fra EMUC om dannelse af Nordsjællands Maritime Klynge Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44568/14

43 Nordsjællands Maritim Klynge 8 maj 2014 Ide oplæg: Udvikling af en Nordsjællands Maritim Klynge, som indenfor det maritime område skal skabe vækst, jobs, udvikle de eksisterende maritime virksomheder, skabe nye iværksætter virksomheder, tiltrække nye virksomheder, udvikle uddannelse, kompetencer samt forskning og ny innovation. Alt sammen med udgangspunkt i et fælles udviklingssamarbejde mellem de 3 kommuner i Nordsjælland Helsingør, Halsnæs, og Gribskov samt i et samarbejde med en erfaren klyngeorganisation: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). Målet over de næste fem år vil være at skabe 100 nye jobs, oprette 10 nye maritime virksomheder samt tiltrække fem nye eksisterende virksomheder til kommunerne. Lidt information: Danmark har en af Europas største og mest velfungerende erhvervsklynger orienteret omkring søfart. Den samlede beskæftigelse i rederier, havne, udstyrsproducenter, skibsmæglere og andre i den maritime klynge er på over ansatte og produktionsværdien er på over 300 mia. kr. Det betyder, at knap 10 pct. af den danske værditilvækst har tilknytning til søfarten. En maritim klynge er en geografisk koncentration af specialiserede og indbyrdes relaterede virksomheder, som både samarbejder og konkurrerer. Tilstedeværelsen af en maritim klynge er ofte et udtryk for særligt gunstige udviklingsbetingelser for et bestemt erhverv i et område. En klynge er en geografisk samling af direkte eller indirekte forbundne virksomheder, leverandører og associerede institutioner indenfor en relateret økonomisk aktivitet, som er centreret omkring en særlig kerneaktivitet. Indenfor de maritime erhverv udgøres kernen typisk af rederier og havne, og resten af klyngen af havneoperatører, offshore olie og gas, værfter, maritime udstyrsproducenter, serviceleverandører mv. Kernen i klyngen genererer de største afledte økonomiske effekter igennem investeringer og uddannelse af medarbejdere. Derfor, jo stærkere virksomhederne i en klynges kerne er, desto flere virksomheder vil blive tiltrukket til en region i forventning om forbedrede udviklingsmuligheder grundet den højere efterspørgsel og mulighed for tættere kontakt med konkurrenter, potentielle kunder og nye medarbejdere. Den regionale klynge har netværkskarakter og kræver god kontakt mellem aktørerne for at fungere optimalt og udvikles. I dag stiller den øgede internationale konkurrence stadig højere krav til virksomhedernes innovationsevne. Derfor bliver det vigtigere end nogensinde for virksomheder at etablere sig i den rette sammenhæng i områder hvor udviklingen allerede er stærk, og hvor der er nærhed til relevante kompetencer, kapital og netværk. Karakteristika ved klynger: FÆLLES VÆRDIKÆDE OM SPECIALISERING

44 FÆLLES INITIATIVER OG SATSNINGER HURTIG VIDENSPREDNING MELLEM KUNDER, LEVERANDØRER OG KONKURRENTER Maritime klynger er baseret på succesrige enkeltvirksomheder de udgør klyngens kerne. Kernevirksomhederne skaber høj værditilvækst og beskæftigelse og klarer sig godt ikke mindst på de internationale markeder. En klynge trækker derfor værdi til det område, den ligger i. Det er et gennemgående tema i forskeres konklusioner, at de totale økonomiske effekter af den maritime klynge er større end den direkte værdi af virksomhedernes produktion, arbejdspladser og bruttoværditilvækst, idet virksomhedernes aktivitet giver omsætning og arbejdspladser hos underleverandører i den omkringliggende økonomi. Forskningsprojekter viser også, at disse indirekte effekter ofte er så store, at det ikke er arbejdspladserne ombord på de europæiske skibe til søs, der udgør rederierhvervets største bidrag til samfundsøkonomien, men snarere de arbejdspladser og efterspørgsel, der skabes i andre dele af den maritime klynge og økonomien som helhed. Derudover viser det sig også, at til trods for den store grad af internationale aktiviteter, der ses i de maritime erhverv, så forbliver størstedelen af den skabte værdi lokalt i form af investeringer og forbrug. Der eksisterer betydelige maritime klynger i mange andre EU-lande, som er vitale bidragsydere til deres respektive samfund. Og undersøgelser viser også, at det er fornuftigt at føre en erhvervspolitik, som plejer de stærkeste klynger i de forskellige lande. Potentialet: Der er potentialer i Nordsjælland for at udvikle en maritim klynge, med udgangspunkt i Helsingør Havn og de 30 maritime virksomheder, der findes i Helsingør Kommune. Sammen med de 2 andre lidt større erhvervshavne i Nordsjælland, Gilleleje og Hundested og de maritime virksomheder der forefindes i dres 2 kommuner, er vi tæt på 100 maritime virksomheder, som i et fællesskab vil blive stærkere og kunne tiltrække nye virksomheder til kommunerne. Det handler om at understøtte de nordsjællandske maritime virksomheders udvikling og forretningsmuligheder og derved skabe jobs, vækst, udvikling og eksport. Det maritime klyngesamarbejde skal tilbyde forskellige aktiviteter over for klyngens virksomheder såsom business netværk mellem virksomhederne inden for såvel som uden for klyngen. Ved at stå sammen i Nordsjælland vil vi stå stærkest. Der skal arbejdes målrettet mod nye innovationssamarbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dette sker bl.a. med nye projekter, teknologioverførsel og vidensopbygning. Målet skal være en øget internationaliseringsindsats, som skabes med en fælles markedsføring af klyngen og dens virksomheder med én samlet profil. Et konkret tiltag skal være etableringen af udviklingsgrupper, der mødes regelmæssigt på havnen og hos de forskellige maritime virksomheder. På møderne skal der brainstormes, idégeneres og skabes nye forretningsmuligheder inden for bestemte temagrupper som: Maritim turisme, kultur og events, herunder krydstogt turisme Maritim service, reparation (inkl. bunkers)

45 Maritime iværksætter og inkubationsmiljø Shipping, transport/logistik og nærskibsfart Maritim Forskning (Aqua kultur, etc. ) uddannelse og kompetenceudvikling. Herunder kan det være vigtigt at samarbejde med Helsingborg Havn / Lunds Universitet om udviklingen af klyngen over Øresund. Der skal skabes et økonomisk grundlag for, at man i en 3 årig periode kan skabe værdi og forretningsudvikling for eksisterende som fremtidige deltagere af klyngen. Derefter skal klyngen være selvfinansierende ved medlemskontingenter, projektindtægter og støtte fra erhvervet og fonde. EMUC har allerede været i kontakt med Region Hovedstaden, omkring støtte til oprettelse af en Nordsjællands Maritim Klynge, og det ser p.t. svært ud at få regionale midler til et sådant projekt, men så er der andre muligheder. Forslag: Der er derfor EMUCs forslag, at De 3 kommuner (havne) i Nordsjælland (Helsingør-, Halsnæs -, og Gribskov kommune)støtter op om at ansætte en erfaren projekt-/netværksudvikler, som kan skrive gode EU-ansøgninger / søge midler fra Fonde og andre nationale støtteordninger. Det er vores erfaring, at det tager mindst et år for en projekt-/netværksudvikler at sammensætte ansøgningen med workshops med virksomhederne, skolerne, virksomhederne og skabe en identitet for en Nordsjællands Maritim Klynge. Projektudvikleren kan ansættes i EMUC regi, men med fysisk placering i Helsingør Kommune / Helsingør Havn. Vi tror på, at man skal være lokalt forankret og i tæt kontakt med de maritime virksomheder for at få lavet en god ansøgning og igangsætte klyngesamarbejdet. Efter år 2, vil det stimeres at der vil kunne ansættes 2 nye medarbejdere. En som skal facilitator og netværksdrejningspunkt på forretningsudvikling i og mellem de maritime virksomheder i Nordsjælland. En som skal være administrator, styre projekterne og afrapportering. Når første større ansøgning er kommet igennem anslås det at klyngekontoret vil finansierer det meste, bortset fra selv finansieringen. Forslag til budget for en 3-årig periode År 1 År 2 År 3 Projektudvikler Workshops, seminarer, konferencer Analyse af potentialet og handlingsplan Markedsføring, information, m.m. I alt Per kommune/ havn (hvis 3): Payback i form af tilskud fra ansøgninger til Interreg, EU, Regionale & private fonde Anslået: Anslået

46 Klyngeudvikleren: EMUC har været med til at støtte op om og har faciliteret udviklingen af den Nordjyske maritime klynge v/marcod (Fornyelsesfonds projekt) og har i dag et formelt samarbejde med MARCOD, som vores nordjyske knudepunkt. EMUC har endvidere været med til at udvikle Fyns Maritime Klynge og er partner i projektet (der finansieres af Den Europæiske Socialfond) samt har et regionalt knudepunkt i Svendborg hos SIMAC. EMUC er p.t. engageret i otte EU projekter, hvoraf vi er Lead Partner på to af projekterne. Vi er p.t. partner i fire Horizon2020 EU-ansøgninger, som p.t. er under behandling i EU-kommissionen. EMUC har et stort internationalt netværk og er Danmarks nationale maritime klyngeorganisation. Blandt EMUCs personale er der erfarne projektudviklere, projektadministratorer og projektledere. EMUC er villig til at indgå i drøftelser og lave en aftale med Helsingør Havn/Helsingør Kommune om at udvikle en Nordsjællands Maritim Klynge. Jeg står parat for en videre dialog omkring udvikling af en Nordsjællands Maritim Klynge. Steen Sabinsky Direktør EMUC. Mobil:

47 Bilag: 3.3. Nordjylland styrker sin maritime klynge Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43182/14

48 Nordjylland vil styrke sin maritime klynge LEVERANDØRER: Den maritime klynge i Nordjylland står til at blive styrket i forlængelse af et nyt samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring Kommune. Af TOMAS KRISTIANSEN Offentliggjort kl. 15:39 Hjørrings borgmester Arne Boelt (A) og Frederikshavns borgmester Lars Møller (V) ønsker at styrke erhvervssamarbejdet på tværs af de to kommuner, oplyser de i en pressemeddelelse. Det er ikke mindst de nordjyske virksomheders kompetencer inden for det maritime områder, hvor ambitionerne nu bliver hævet. "Vi er så heldige, at vores kommuner har en unik geografisk placering, der rummer store vækstmuligheder. Dem kan vi udnytte optimalt gennem et endnu tættere samarbejde. Vi bor lige ud til Nordeuropas blå motorvej, og vi har i Hirtshals, Frederikshavn og Skagens dynamiske erhvervshavne og maritime klynger, der allerede har etableret nære samarbejdsrelationer," udtaler borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt. Og hans borgmesterkollega i Frederikshavn Kommune Lars Møller tilføjer: Norge giver ordrer "Mange ordrer fra især norske kunder er så store, at flere virksomheder går sammen om at byde på opgaverne. Virksomhederne skal have endnu bedre muligheder for at hive ordrer hjem fra de voksende offshore marked, så derfor vil vi arbejde for at udvikle kommunernes infrastruktur og presse på for, at de planlagte havneudvidelser i Frederikshavn og Skagen bliver realiseret hurtigst muligt."

49 Udmeldingen kommer samme dag, som Frederikshavn Havn offentliggør sit regnskab for Årets resultat blev på 5,5 mio. kr. efter afholdte direkte projektomkostninger på 5,5 mio. kr. i forbindelse med det kommende havneudvidelsesprojektet. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Havnens egenkapital ved regnskabsårets afslutning udgør 182 mio. kr., hvilket svarer til en soliditetsgrad på 64. "Havnen står således godt rustet til at møde kommende års store udfordringer, særligt i forbindelse med det igangværende havneudvidelsesprojekt," hedder det i en meddelelse fra havnen.

50 Bilag: 3.4. Marcod booster væksten Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43208/14

51 Af: Kanal Frederikshavn MARCOD booster væksten i dansk maritim klynge MARCOD-teamet fra venstre: Direktør Niels Christensen, økonomimedarbejder Tanja Samuelsen, erhvervskonsulent Søren Thue, erhvervskonsulent Christine Lunde, ph.d.-studerende Roberto Rivas Hermann. MARCOD er blevet en uundværlig del af vækstudviklingen på det maritime område i særdeleshed i Nordjylland. Sådan lyder det i midtvejsevalueringen af det maritime videncenter, der hører til på Frederikshavn Havn blev MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) etableret med støtte fra Fornyelsesfonden og Vækstforum Nordjylland for at fungere som driver for vækst for det maritime Danmark. Det har centret med blot fire ansatte i den grad levet op til, viser midtvejevalueringen fra COWI. Af en minisurvey fremgår det, at virksomhederne i gennemsnit forventer en stigning i omsætningen på 15 procent, og at de kan ansætte 3,4 personer ekstra på baggrund af deres samarbejde med MARCOD. Med cirka 50 virksomheder i MARCOD s netværk betyder det omkring 170 medarbejdere. COWI skriver blandt andet i deres evaluering: - MARCOD har fået stor succes på kort tid og er blevet en uundværlig del af vækstudvikling på det maritime område i særdeleshed i Nordjylland( ) Vi vil gerne fremhæve MARCODs fokus på at skabe vækst inden for en klassisk nordjysk styrkeposition ved at styrke innovationskraften og konkurrenceevnen som et af de bedste eksempler på tiltag i yderområderne, vi har evalueret. Adm. direktør i MARCOD Niels Christensen tilskriver en stor del af centrets succes dens professionelle bestyrelse og økonomiske opbakning fra erhvervsfremmemidlerne. - Vi har en dygtig og engageret bestyrelse, hvor både rederier og udstyrsproducenter er repræsenteret. Det betyder, at de kan give os et fagligt med- og modspil, så vi hele tiden udvikler og tilpasser vores aktiviteter til branchens behov. Samtidig må jeg rose Fornyelsesfonden og Vækstforum Nordjylland for at sætte fokus på potentialet for vækst i den maritime sektor det skaber arbejdspladser i Danmark, siger han. MARCOD arbejder for at udvikle den danske maritime branche via konkrete udviklingsprojekter i de enkelte virksomheder og netværk, afholdelse af konferencer, forskning og projektledelse. MARCOD har fx gennemført strategiprocesser og analyser for de to netværk Maritime Network Frederikshavn og Serviceteam Skagen Havn, der hver består af cirka 40 maritime virksomheder.

52 - Uden samarbejdet med MARCOD var vi ikke nået så langt med vores strategiproces, som vi er i dag. Vores nye forretningsplan, som MARCOD har været primus motor for, skal være med til at skabe nye forretningsområder og yderligere vækst for virksomhederne i netværket. Den danner også grundlaget for delprojekter med mindre grupper af virksomheder, der retter sig mod udvalgte markedssegmenter, siger Tom Samson, formand for Maritime Network Frederikshavn. Den primære aktivitet i MARCOD er at besøge maritime virksomheder og kortlægge deres udfordringer og udviklingsmuligheder med henblik på samarbejde om strategi og forretningsudvikling. En af dem er værftet Danish Yachts A/S i Skagen, der bygger luksusyachts og supply både til offshoreindustrien i letvægtsmaterialet kulfiberkomposit. I samarbejde med MARCOD udvikler de forskellige forsknings- og teknologiprojekter herunder en færge i kulfiberkomposit, der kan blive den første af sin slags i Danmark. MARCODs lobbyarbejde nævnes i evalueringen som væsentligt for, at det er lykkes at få afsat 25 millioner kroner på finansloven til blandt andet fremstillingen af en færge i kulfiber. - MARCOD hjælper med at få åbnet nogle muligheder, som vi måske ikke selv ville have ressourcer til at få gjort noget ved. Hvis ikke de havde været involveret i kulfiberfærgen, var det nok aldrig blevet, fordi vi ikke selv ville kunne afsætte tid til at søge puljer og så videre. Samarbejdet er derfor meget værdifuldt for os, siger Kristoffer Jensen, COO hos Danish Yachts A/S. MARCODs projektperiode udløber i slutningen af 2014, men centret håber at kunne få finansiering til at fortsætte. MARCOD blev stiftet ultimo 2011 og er organiseret som en fond. Centret er finansieret af Fornyelsesfonden, Vækstforum Nordjylland og private virksomheder, der optages som medlem. MARCOD er finansieret frem til slutningen af Centret har i alt fire ansatte, som består af en direktør, to erhvervskonsulenter, en økonomisk medarbejder samt to ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet.

53 Bilag: 3.5. Projektbeskrivelse Maritim Klynge maj 2014.pdf Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44641/14

54

55

56 Bilag: 4.1. Resultater fra Cruise Europe Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44556/14

57 From:Benny Carlsen To:Gitte Johansen Subject:VS: til bestyrelsesmødet i morgen Bilag til Havnechefens beretning 14/9457 Fra: Birgitte Bergman [mailto:bbe@visitnordsjaelland.com] Sendt: 12. maj :59 Til: Benny Carlsen Cc: Henrik Numelin; Annette Sørensen Emne: til bestyrelsesmødet i morgen Kære Benny Som aftalt i telefonen får du lidt til din beretning; Resultater fra Cruise Europe konference den 6 8. maj 2014: Der er aftalt et møde i England med Shirley Henderson, head of shore ex, fra Carnival UK; Mødet foretages ultimo maj Noter fra Shirleys præsentation: Family ships Mange repeaters Mange forskellige gæster fra highend til tatoo Safty er vigtig for shore ex. Kigger altid efter nyt - hvad vil den nye generation have? Come back Feling - I have achieved something - reconnect

58 46% vil have kultur og local life Going on a cruiseing Holiday is really aboute seeing new destinations Små ture - meet the locals etc. Gæsterne vil gerne have små gruppe ture...men de bliver dyre så hvordan løser vi det? Fleksibilitet og Low coast ture...taste Of Elsinore Tea in a finish Home eller fodbold kampe - etc. John Tereck, Vice president, Royal Caribbean Cruiseline Visitnordsjælland afholdt møde med John Tereck, som udtrykte stor interesse for Helsingør som havn og destination. Der følges nu op på mulighederne for at få de nye brands som Viking Ocean til Helsingør. Noter fra John Terecks præsentation generelt om krydstogtsbranchen; Stor udskiftning hos rederierne hos personalet - en udfordring. Derfor skal vi være OBS på at der er så stor udskiftning mht til vores approach. De kender os ikke! 21 mio gæster i branchen. 310 skibe og 28 nye skibe på vej Business is driven by supply Industry - og håber på gæsterne kommer. Det er anderledes i andre brancher. Build it and then they Shall come Det nyeste skib skal til Kina og operere. Nye brands Viking Ocean - oprindeligt rivercruise - der er 5 skibe in order. Mindre skibe og egnet til mindre havne. Tyskland er det hurtigst voksende marked - mange tyskere tager på Cruise.

59 Kina vil vokse med 2 mio passagerer over det næste år Mange skibe bygges i Frankrig med underleverandører fra europæiske lande. Derfor får rederierne støtte fra de europæiske regeringer. Tom Spina, Director Port Finance, Norwegian Caribbean Line De tager fra København op til de norske fjorde...en mulighed for os? Noter fra Toms præsentation; NCL bruger det samme produkt i the Baltic hver år men nu har de valgt en ny cashcow - de går fra København til Norge - og de sælger rigtigt godt. Det kunne åbne en mulighed for Helsingør med et stop på vejen. Visitnordsjælland arbejder videre på det emne. De har 12/13 skibe i alt. De tager et skib til Asien - det er sårbart for resten af havnene hvor de kommer pt. Man skal være opmærksom på de forskellige rederiers business modeller. Yidel er lig med fortjeneste for rederierne. NCL er entreprenører og tænker nye ruter. De vil have havnene/destinationerne til at betale / give rabat til NCL også på shore ex. Mary Shaw Delaney, manager shore ex, Silver Sea Der arbejdes på et møde med Mary. Noter fra Marys præsentation; Deres største skib har 540 gæster. De er luksus og highend gæster. Kulturelt interesseret; Anderledes kultur arrangementer Vi har plads - ikke overcreded - godt argument til Aida Shopping

60 Dinning; taste Of lokal food Giv us something new - Noget man ikke kan få andre steder. Mindre og mere specielle ture og oplevelser Eks. Kajak på den norske kyst - helikopter ture. Short Season: juni to august Privat åbning - after hours - middag på Michelin restaurant Harald fra AIAD Cruise, Costa, ibero cruise ( de sidder i rockstock) 27 skibe ialt. Et emne vi skal arbejde på at få tilbage! Noter; De har eksperter i forskellige dele af verden for at få et tættere samarbejde med havnene og destinationerne. Aida har ansvaret for nord Europa etc. Hvordan henvender man sig til Cruise Lines ; Se på deres nuværende rute. Han kigger på wikipedia og Google Earth. Er der stærk vinde etc. Så kigger han på shore excursions - vigtigt at have et site med excursions for Cruise Lines!!!! De kigger nemlig og undersøger. Og de skal kunne håndtere mange gæster. Gæster booker gode oplevelser! Vigtig! Havnen skal samarbejde med destinationen. Step 1 - kan det være en turnround port - aidas tyske kunder skal flyves til turnround port. Step 2 - hvor mange havne tilbydes på turen? Hvor mange seadays vil vi tilbyde - Aida er ligeglade med hvordan havne ser ud. En negativ havn er dyr mener markey port som skal med. En positiv havn er billig og billigere end shore excursions. Step 3 - afstande ml. Havnene? Step 4 - Mix ml. Aktiviteter og attraktioner ( kultur, natur, City, Beach )

61 En havns attraktivitet er målt på; Gæst tilfredshed Geografisk placering Shore excursion opportunities Port costs Operationel issues; fuel cost, clearence, safty, Security Shore excursion planning; Popularitet af attraktionen / aktiviteten Guides, busser Hop on - hop off buses? You kill your own business ( Barcelona eksemplet) Safty og Security Gode guider!! Entusiastiske, forskellige sprog, underholdende etc. Steve Masters fra Disney Noter; Standard tur oplevelser men med et tvist Ha en god historie som Disney kan brygger videre på og som passer ind i Disneys produkt og historier. Målgruppe er børnefamilier Ca 700 børn ombord i gennemsnit Hjælp med aktiviteter ombord : konkurrencer etc 2016;

62 Måske et emne John Richardson, special advisor FIPRA International Noter; Kriser i Cruise branchen og udfordringer. Side 2008 har vi dealet med finanskrisen og der er ikke vækst på vej Sorte havet Cruise er lukket ned pga krisen i Ukraine Øst Middelhavet er også lukket ned pga det arabiske forår og uro i den del af verden. Rublen er faldet - udgifterne er blevet dyrere for russeren. Visum regler til Europa er sat i bero. Dilemma for Rusland - de er økonomisk internationaliseret. Kina; De har lidt forsvaret Rusland også lidt pga deres indtræden i Tibet. USA har med Kinas naboer lavet visa regler som presser kina. Krisen ml. Japan og Kina pga øerne. Påvirker Cruise branchen. Nord Korea er et stort problem - der kan opstå sanktioner og derfor er Cruise ud af kinesiske havne i fare. Vækst i USA og Europa; 65% vækst til de højeste lønninger og kun lidt til lavt lønnet i USA. 4 Målgrupper: o Super rige som vokser mest - ejer selv yachter og er ikke kunder

63 o De rige charter yacht og er ikke kunder o Primium market = Primære lønninger direktører diplomater etc. o 90% af befolkning hvor lønninger ikke stiger - her slås alle rederier om kunderne! men primium market er der hvor væksten skal komme fra. Gæsterne fra fjernmarkederne skal til the Baltic sea fra Kina og Japan. Mulighed; Få skibene til at overnatte, de sparer brændstof og destinationer tjener flere penge. Det stiller større krav til destination management. Gør destinationerne mere attraktiv med flere og nye store og mindre excursioner - også pga af mange repeters ombord. Hellere kvalitet end kvantitet i store excursioner. Nye krav og ICA gør det dyrer at sejle i Baltic derfor skal ovenstående være endnu bedre. Bedste hilsner Birgitte Bergman Udvikling- og Marketingchef VisitNordsjælland Mørdrupvej 15, DK 3060 Espergærde Tlf.: (+45) bbe@visitnordsjaelland.com

64

65 Bilag: 4.2. Helsingør Havn - Bølgeuro maj2014.pdf Udvalg: Havnebestyrelsen Mødedato: 19. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43853/14

66 NOTAT Projekt Helsingør Havn - Bølgeuro Projektnummer Kundenavn Projektleder Helsingør Havn, att. Benny Carlsen KKPO Udgivet Revideret I dette notat er den signifikante bølgehøjde og perioden for bølger ved 10 m/s og 20 m/s vurderet ved Helsingør Havn. Der er anvendt bølgekurver for dybvandsbølger. I det nedestående skema er den signifikante bølgehøjde og perioden angivet. Vindretning Fetch- Vindhastighed = 10 m/s Vindhastighed = 20 m/s længde Bølgehøjde Periode Bølgehøjde Periode Øst 5 km 0,36 m 2,3 sek. 0,73 m 2,9 sek. Sydøst 15 km 0,64 m 3,3 sek. 1,25 m 4,2 sek. Syd 35 km 0,96 m 4,4 sek. 1,90 m 5,5 sek. 1/2 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Niels Bohrs Vej 6 Handelsbanken 6700 Esbjerg FRI