Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Studieprøven

Transkript

1 Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge November

2 Forord Denne bedømmelsesvejledning henvender sig først og fremmest til udpegede og beskikkede censorer samt eksaminatorer. Men også de sproglærere, der underviser frem mod prøven, er vejledningens målgruppe. Det er væsentligt, at alle implicerede er godt inde i prøverne og kravene til bedømmelse. Eksaminatorer og ikke mindst censorer er centrale aktører, når prøvedeltagers præstation skal bedømmes ved prøven. Samtidig er det vigtigt, at underviserne kender til bedømmelse og niveauer, så dette kan medtænkes i undervisningen og kursisterne informeres herom. Vejledningen indeholder ministeriets begrundede bedømmelser, dvs. der er givet karakterer af kursistbesvarelser med begrundelser ud fra bedømmelseskriterierne. Begrundede bedømmelser skal ved enhver prøve udgøre et centralt arbejdsredskab for censorer og eksaminatorer ved bedømmelse af prøven i skriftlig fremstilling eller forud for enhver prøve i mundtlig kompetence. Vejledningen formål er både at medvirke til at sikre korrekt bedømmelse og at fastholde korrekte niveauer i bedømmelsen. Vejledningen er et internt arbejdsredskab for censorer, eksaminatorer og lærere. Styrelsen for International Rekruttering og Integration 2

3 Indhold Faglige mål side 4 7-trins-skalaen side 5 Bedømmelseskriterier side 6 Begrundede bedømmelser Karakteren 12 side 7 Karakteren 10 side 9 Karakteren 7 side 11 Karakteren 4 side 13 Karakteren 02 side 16 Karakteren 00 side 18 Karakteren -3 side 20 Prøvegrundlag (November-december 2009) side 21 Der måles på sprog, ikke på viden side 23 Grad af reparation side 24 Dansk-danske ordbøger side 25 3

4 Faglige mål: Studieprøven, skriftlig fremstilling (jf. Common European Framework, C1/Effektive Operationel Proficiency) Samlet færdighed Kan udforme klare, velstrukturerede tekster om komplekse emner. Kan understrege relevante hovedpunkter, udfolde synspunkter og runde af med en passende konklusion. Kan skrive et essay med hensigtsmæssig gengivelse af faktuel information. Kan skrive et essay, som gengiver ræsonnement, udfolder synspunkter og understøtter disse med relevante eksempler. Kan skrive et essay, som udfolder et argument systematisk med passende understregning af vigtige punkter og understøttende detaljer. Kan angive grunde til støtte for eller imod et bestemt synspunkt ved at forklare fordele og ulemper ved forskellige muligheder og ved at angive relevante eksempler. Pragmatisk færdighed (opbygning, sammenhæng, sproghandlinger) Kan udforme klare, flydende og velstrukturerede tekster, der viser kontrolleret brug af organisatoriske mønstre, forbindere og sammenhængende organisering. Kan skrive i en sikker, neutral akademisk stil. Kan udføre følgende sproghandlinger: videregive faktuel information, ræsonnere, vurdere, perspektivere og argumentere. Lingvistisk færdighed (ordforråd, syntaks og morfologi, ortografi) Behersker et bredt sprog, der tillader ham/hende at udtrykke sig klart i en passende stil om en lang række sociale, arbejdsrelaterede og akademiske emner uden at være nødt til at begrænse hvad der ønskes udtrykt. Opretholder vedvarende en høj grad af grammatisk korrekthed. Der forekommer lejlighedsvis fejl i grammatik og idiomatiske udtryk, men fejl, der forårsager misforståelser, forekommer ikke. 4

5 7-trins-skalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Ingen eller få uvæsentlige mangler 10 Fortrinlig Nogle mindre væsentlige mangler 7 God En del mangler 4 Jævn Adskillige væsentlige mangler 02 Tilstrækkelig Det minimalt acceptable 00 Utilstrækkelig Ikke acceptabelt - 3 Ringe Helt uacceptabelt 5

6 Bedømmelseskriterier Studieprøven, skriftlig fremstilling Karakter Vejledende beskrivelse 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af de faglige mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Alle dele af den stillede opgave er løst fuldt tilfredsstillende, og besvarelsen er klar og velstruktureret. Ordforrådet er bredt og præcist. Dog kan der forekomme fejl ved idiomer og andre faste udtryk. Der er bredde og kompleksitet i sætningsstrukturen. Der opretholdes vedvarende en høj grad af grammatisk korrekthed. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af de faglige mål med en del mangler. De fleste, men ikke alle dele af den stillede opgave er løst på nogenlunde tilfredsstillende måde, og besvarelsen er nogenlunde klar, men ikke altid velstruktureret. Ordforrådet er bredt og præcist. Dog forekommer der mindre betydende ordvalgsfejl. Der er en vis bredde og kompleksitet i sætningsstrukturen. Der opretholdes vedvarende en relativ høj grad af grammatisk korrekthed. Der kan forekomme fejl, der hæmmer forståeligheden, men ingen der ikke med lethed kan repareres på basis af konteksten. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål. Nogle, men langt fra alle dele af den stillede opgave er løst på tilfredsstillende måde. Besvarelsen er nogle steder præget af uklarhed, mangel på struktur og manglende sammenhæng på udtryksniveau. Ordforrådet er noget begrænset, men som helhed bredt nok til, at prøvegrundlaget kan udfoldes i den minimalt acceptable grad. Sproget er præget af en del grammatiske fejl. Fejlene kan være hæmmende for forståeligheden, men egentlige kommunikationssammenbrud accepteres kun i sjældne tilfælde. 6

7 Besvarelser og begrundede bedømmelser Prøvegrundlag: Kvinder i overordnet ledelse (November-december 2009) Besvarelse til karakteren 12 Kvinder i overordnet ledelse Kvinder i Danmark er stadigvæk tilbagesat, hvad angår deres repræsentation i lederstillinger. Selv om antallet af kvinder i overordnet ledelse ifølge Politiken, den 2. november 2008 er steget fra 14% i 2000 til 18,3% i 2007, betyder det alligevel, at ikke engang hver 5. leder i Danmark er en kvinde. Og hvis man betragter kønsfordelingen i bestyrelserne, er kvinder med henholdsvis 5,2% i 2006 og 5,6% i 2008 endnu mere underrepræsenterede. Der kan være forskellige årsager til den manglende kvindelige repræsentation, fx at kvinder kunne være mindre ambitiøse end mænd. Men hvis man ser på kvindernes position i fx Norge, hvor man med succes har indført en kønskvotering, slår argumentet ikke til. En anden forklaring kan være, at en stor del af stillingerne i Danmark bliver besat via netværk, hvor mandlige ledere er i flertal, og de har en tendens til at ansætte mænd. Endnu en årsag kan være, at det stadigvæk er kvinderne, der efter at de har fået børn går på barsel eller arbejder på deltid. Mange gange bliver den beslutning truffet af hensyn til familiens økonomi, fordi kvinderne kun tjener 75% af mændenes indtægt, men det påvirker selvfølgelig kvindernes karriereforløb negativt. Alligevel mener jeg, at kvindelig deltagelse i ledelsen er vigtig, dels fordi kvinder kan bidrage til virksomheden med nye synsvinkler og perspektiver, og dels fordi man ikke burde ignorere halvdelen af samfundet. Jeg har læst en rapport fra RUC, hvor man med udgangspunkt i tallene fra 1970 til 2001 havde regnet sig frem til, at det ville tage 248 år at opnå kønsmæssig ligestilling på universiteterne. Her mener jeg, at en kønskvotering kan bidrage positivt. Desuden er jeg ikke enig i det standpunkt, at kvinder i lederstillinger ikke samtidig kan tage ansvar for familielivet. Men der er alligevel en lille smule sandhed i udsagnet, idet det kan være svært at kombinere en tidskrævende bestyrelsespost med børn, der kræver opmærksomhed, eller med en partner, der føler sig tilsidesat. En 60 timers arbejdsuge passer heller ikke særlig godt til åbningstiderne af børnehaver og vuggestuer, eller til weekender der udelukkende hører til familien. 7

8 Alligevel er det ikke til at indse, hvorfor familien kun skulle være kvindernes ansvar. Det er meget sjældent, at mænd under jobsamtaler bliver spurgt, om de har gode børnepasningsmuligheder, fordi man stadigvæk går ud fra, at det først og fremmest er kvindernes opgave. Men heldigvis findes der nok eksempler af kvinder, der klarer såvel karrieren som familielivet mest fordi de har opbakning fra deres mænd. Jeg mener, det er synd for både den enkelte kvinde og samfundet, hvis kvinden i dag føler sig tvunget til at vælge karrieren frem for at få børn. For samfundet som helhed ville det kun være en gevinst, hvis begge køn havde muligheden for at deltage på lige fod, og det synes jeg, vi skulle kæmpe for i Danmark i stedet for at trænge kvinderne tilbage i deres traditionelle kønsroller. (483 ord) Begrundet bedømmelse Opgavebesvarelsen Den faktuelle information er gengivet i hensigtsmæssig form. Besvarelsen indeholder relevante bud på årsagerne til den udvikling, faktainformationen afspejler. Dette er godt udfoldet og hensigtsmæssigt understøttet. Der er taget stilling til både kvinder i overordnede lederstillinger og indførelsen af særlige ordninger, der kan sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder o disse lederstillinger. Begge synspunkter fremstår klart og velunderbygget. Der er taget stilling til udsagnet, og synspunktet er underbygget med relevant og sammenhængende argumentation. Pragmatisk færdighed Teksten er klar og velstruktureret og holdt i en klar akademisk stil. Det fremgår klart, hvornår der er tale om reference, stillingtagen, ræsonnement og understøttende argumentation. Der er særdeles god sammenhæng på alle niveauer. Lingvistisk færdighed Der er et par ubetydelige, sproglige fejl. Der demonstreres sproglig færdighed på et højt niveau. Samlet vurdering: 12 8

9 Besvarelse til karakteren 10 Kvinder i overordnet ledelse Når der er tale om dagens arbejdsmarked, er mænd og kvinder teoretisk set fuldstændig ligestillede. Men praktisk er der stadigvæk en stor forskel på antallet af kvinder og mænd i overordnede lederstillinger. I Politiken, den 2. november 2008, blev der publiceret en undersøgelse om kvinder i overordnet ledelse og en undersøgelse om kvinder i bestyrelser. Den første undersøgelse viser den procentuelle andel af kvinder i overordnede lederstillinger fra år 2000 til Udviklingen er positiv og antallet af kvindelige leder er steget fra 14 % i år 2000 til 18,3 % i år 2007, hvor den største udvikling har været fra år 2000 til år 2004, hvorefter stigningen har været ringe og ligger på ca. 0,2 % til 0,4 % om året. Undersøgelsen om kvinder i bestyrelser bekræfter den forholdsvis langsomme fremgang, hvor antallet af kvinder i bestyrelser kun er steget med 0,4 % fra år 2006 til år Der kan være mange forskellige årsager til, at der er en stigning i antal af kvindelige ledere på arbejdsmarkedet. En af grundene kan være en anden opfattelse af kvindens rolle i samfundet, hvor de almindelige forpligtelser som at drage omsorg for familien ikke mere bliver opfattet som kvindens hovedopgave. En anden årsag er muligvis kvindernes vilje at blive på arbejdsmarkedet længere og dermed skabe en god karriere. De fleste moderne kvinder er vant til at være højst selvstændige hele livet og at bruge meget tid på at sikre finansiel stabilitet. Derfor er de klar til at prioritere arbejdet højere end familien for at opnå den ønskede arbejdsstilling. Jeg mener, det er naturligt, at der er både mænd og kvinder i overordnede lederstillinger. Der er ingen sandsynlig grund til at køn kan være den afgørende faktor, når man skal vælge en god leder. Det eneste, der har betydning, er ens kompetencer og evner til at udføre arbejdet. Ligeledes synes jeg ikke, at der skal laves særlige ordninger, der kan sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i topstillinger. Denne slags ordninger kan være begrænsende og kan afskaffe det professionelle princip, at man vælger den person, der er bedst egnet til jobbet. Man kan selvfølgelig ikke ignorere faktum, at der lige nu er forholdsvis få kvinder i overordnede lederstillinger, men efter min mening skal udviklingen ske naturligt, selv om det så tager længere tid til at opnå en fuldstændig ligelig fordeling af mænd og kvinder i topstillinger. Hvis jeg nu skal tage stilling til udsagnet Kvinder i lederstillinger kan ikke samtidig varetage deres roller i familien forsvarligt, kan jeg sige, at jeg ikke er enig i det. Som jeg har sagt før har kvindens rolle i samfundet ændret sig. Nu er det både kvinden og manden, der arbejder, uanset om de har børn eller ej. I dag er det muligt at dele en barselslov, og der er flere og flere forældre, der vælger at gøre det, og det medfører 9

10 nye muligheder for kvinder for at varetage familien og arbejdet samtidig. Der er lige så mange timer i døgnet uanset, om man er mand eller kvinde og om man er en leder eller en fabriksarbejder. Arbejdstimerne er faste for alle, der har et fuldtidsjob, og derfor kan en lederposition på arbejdet ikke have en negativ rolle i privatlivet. Jeg synes tværtimod, at en lederposition på arbejdet kan have en god indflydelse på kvindens familieliv, fordi en kvinde, der er vant til at strukturere sit arbejde, koordinere forskellige processer og tage ansvar ude af huset, er muligvis også bedre til at opdrage sine børn og til at få hverdagen til at fungere. Begrundet bedømmelse (594 ord) Opgavebesvarelsen Den faktuelle information er godt gengivet i nogenlunde hensigtsmæssig form. Der er givet relevante bud på årsagerne til stigningen i andelen af kvinder i overordnede lederstillinger, men intet bud på årsagerne til den forholdsvis langsomme fremgang, der er beskrevet i første afsnit. Holdningen til kvinder i overordnede lederstillinger og til indførelse af kvoteordninger fremstår klart og velunderbygget. Der er taget stilling til udsagnet, og synspunktet fremstår klart og velunderbygget. Pragmatisk færdighed Teksten er klar og velstruktureret. Dog er besvarelsen af første punkt præget af uøkonomisk sprogbrug. Der er god sammenhæng på alle niveauer. Dog generer den forkert valgte konjunktion hvor i første afsnit læsningen uden dog at hæmme forståeligheden. Lingvistisk færdighed Ordforrådet er nogenlunde bredt. Der forekommer enkelte ordvalgsfejl, der dog let kan repareres på basis af konteksten og således ikke hæmmer forståeligheden. Der er syntaktisk kompleksitet og kun enkelte, ubetydende fejl i sætningsdannelsen. Der er hverken fejl i morfologi eller ortografi og kun ganske enkelte fejl i tegnsætning. Samlet vurdering: 10 10

11 Besvarelse til karakteren 7 Kvinder i overordnet ledelse Det sker i ganske langsomt tempo, men der er bevis på, at vi har fået flere kvinder i lederstillinger. I 2007 var andelen af kvinder i overordnede lederstillinger 18,3 pct., hvilket betyder en stigning på 4,3 procentpoint i forhold til På bestyrelsesposter kan vi se den samme tendens, dog der går det endnu langsommere fremad, således at andelen af kvinder var 5,6 pct. i 2008 i forhold til 5,2 pct. i Når vi kigger på ovenstående procentdele, ser det ud som om der ikke sker ret meget. Men jeg mener, at det simpelthen tager tid. Kvindelige ledere er noget forholdsvis nyt i vores virksomhedskultur, og Rom blev ikke bygget på en dag... Der er i hvert fald meget fokus på ligestilling, og jeg tror, at de fleste virksomheder anerkender, at diversitet på arbejdsplads kommer alle til gode. Jeg tror, at kvinder også selv har skiftet deres holdning og forstår, at de er lige så kvalificerede til at søge lederstillinger som mænd. Efter min mening er det uden tvivl godt at have både kvinder og mænd i lederstillinger. Der er en grundlæggende forskel på mænd og kvinder, også på deres måder at arbejde på, og jeg mener, at det nytter enhver virksomhed at have ledere med forskellige synsvinkler. Trods det er jeg fuldstændigt imod kvoteordninger. Det kan godt være, at vi kunne få flere kvinder i lederstillinger med sådan en ordning, men jeg tror, at det kun ville skabe en negativ stemning i sidste end. Hvis jeg søgte en lederstilling, ville jeg gerne blive valgt fordi jeg er den bedste til det, ikke fordi jeg er kvinde. Jeg er uenig i udsagnet Kvinder i lederstillinger kan ikke samtidig varetage deres roller i familien forsvarligt, men jeg erkender, at det kræver en ekstra indsats for at få det hele til at fungere. Efter min mening burde det ikke være så svært vi har gennem årtierne haft familiemænd i lederstillinger, og problematikken skulle i princippet være den samme. Men det er det ikke, fordi kvinder forventes fortsat at tage hovedansvaret for familien selvom de arbejder. Heldigvis har mange virksomheder forstået, at man ikke nødvendigvis arbejder mere, selvom man arbejder flere timer, og som følge har flere kvinder fået mulighed for f.eks. fleksible arbejdstid. Min kvindelige chef fik sin lederstilling blot to måneder før hun skulle på barselsorlov. Nu er hun tilbage på fleksible arbejdstid og gør et fantastisk stykke arbejde i topledelsen. For mig har det vist, at en kvinde kan udmærket godt være en leder og en mor, hvis hun bare sætter sig ind på det. (431 ord) 11

12 Begrundet bedømmelse Opgavebesvarelsen Den faktuelle information er gengivet i hensigtsmæssig form. Der er kun angivet én mulig årsag til udviklingen i andelen af kvinder i overordnede lederstillinger, hvorefter fokus ændres til de fremtidige muligheder. Der er redegjort for egen holdning til både kvinder i lederstillinger og til kvoteordninger, og begge dele er nogenlunde godt underbygget. Der er taget stilling til udsagnet, og synspunktet er underbygget med relevant argumentation. Pragmatisk færdighed Teksten er nogenlunde klar og velstruktureret. Dog er der i andet afsnit et umarkeret diskursskift, hvor besvarelsen går fra at ræsonnere over årsager til udviklingen til ræsonnement over fremtidige muligheder. Resten af afsnittet mangler i nogen grad sammenhæng, og det markeres ikke sprogligt, at der er tale om mulige årsager til, at udviklingen i andelen af kvinder i overordnede stillinger vil gå hurtigere i fremtiden. Mod slutningen er der ligeledes et umarkeret diskursskift med eksemplet med den kvindelige chef. Lingvistisk færdighed Ordforrådet er nogenlunde bredt, men præget af en del mindre væsentlige fejl i ord og udtryk. Fejlene generer i nogen grad læsningen, men intet sted hæmmer de forståeligheden. Der er syntaktisk kompleksitet og kun få fejl i sætningsdannelsen. Der er fejl i morfologi og tegnsætning, men ikke i et antal, der hverken generer læsningen eller hæmmer forståeligheden. Samlet vurdering: 7 12

13 Besvarelse til karakteren 4 Kvinder i overordnet ledelse Faktainformationen viser, at udviklingen i andelen af kvinder i overordnede lederstillinger og på bestyrelsesposter i virksomheder ikke har været ret stor siden Hvis man kigger på et diagram, som giver oplysningerne om procent af kvinder i overordnede ledelse, kan man konkludere, at det har gået langsomt fremad med andelen af kvinder i overordnede lederstillinger. I 2000 og 2007 var der henholdsvis 14 procent og 18,3 procent af kvindelige topledere, og forskellen er ikke imponerende, hvis man tager i betragtning, at der har været mange diskussioner om ligestilling i Danmark gennem sidste årti. Det fremgår af det andet diagram, at andelen af kvinder i bestyrelsen af 170 børsnoterede virksomheder var lidt større i 2008 end i 2006, og tallene ligger henholdsvis på 5.6 procent og 5.2 procent, men der er også ingen betydelig fremgang vedrørende andelen af kvinder i bestyrelser. Personligt mener jeg, at der kan være flere årsager til den udvikling. For det første, at det er meget svært for de danske kvinder at blive ansat i overordnede lederstillinger, fordi de danske mænd stadigvæk mener, at det er mænds verden, som ligger på toppen af en virksomhed. Man kan undre sig over det, at kvinder betragtes fortsat som et uønsket og forstyrrende element i bestyrelsen trods både økonomisk og kulturel udvikling, som er sket i Danmark. Måske ligger problemet dybt i mænds bevidsthed, som kommer fra de gode, gamle dage, da mænd sejlede verden rund med overdreven og irrationel tro på, at en kvinde på et skib kunne bringe ulykke. Ifølge min egen erfaring kan jeg nævne en anden årsag til udviklingen, og årsagen er, at mange mænd mener, at det er nemmere at blive enige i noget med en mand end med en kvinde, fordi kvindelig tankegang er alt for ulogisk og uforudsigelig. For det tredje, selv om mange vestlige lande, iberegnet Danmark, erklæres som lande med lige muligheder for alle uanset køn, der er svært for kvinder at få lederstilling, fordi der kræves netværk dvs. man skal kende nogen, som kender nogen osv. Men fordi der er flest mænd, som er i overordnede lederstillinger, er der også flest mænd, som deltager i netværker af leder og foretrækker at ansætte mænd som leder. Efter min mening skal der være flere kvinder i overordnede lederstillinger, og det skal ikke være kun på ligestillings skyld, men fordi det har en gavnlig effekt på virksomheds funktionalitet. Selvom jeg accepterer, at den kvindelige tankegang en gang imellem kan være lidt anderledes end den mandlige, betyder det ikke, at den kvindelige tankegang er dårlig eller ufornuftig. Tværtimod kan kvinder se problemer fra andre synsvinkler end mænd, og på grund af dette er kvinder i stand til at finde usædvanlige og mere effektive løsninger på problemerne. Ærlig talt mener jeg, at der skal laves særlige ordninger, der kan sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i topstillinger i Danmark, fordi den eksisterende udvikling ikke giver anledning til optimisme. Jeg tror, at kvoteordninger, som man har i nogle af Danmarks nabolande, godt kan fungere effektivt, 13

14 men der er flest mænd, som skal tage stilling til indføringen af sådanne ordninger i Danmark, derfor der bliver spændende at se, hvordan mænd kan tackle problemet med kvoteordningerne og hvor længe mænd bliver tilbageholdende med at ansætte kvinder i overordnede lederstillinger, som i denne sammenhæng betyder at være gammeldags og overtroisk. Jeg er ikke enige i, at kvinder i lederstillinger kan ikke samtidig varetage deres roller i familien forsvarligt. Min mening baseres ikke udelukkende på artikler i aviser og bøger, som handler om livet af de kvindelige leder, men meningen baseres på min egen erfaring, fordi jeg selv arbejdede som leder for et stort laboratorium for forskning, og der var 110 ansatte i laboratoriet, iberegnet 5 professorer. Og jeg kunne klare mit arbejde uden en negativ påvirkning af mit familieliv. Selvom jeg anerkender, at når en kvinde er ansat som leder, har hun meget travlt på arbejde, som normalt kræver meget opmærksomhed og enorme både psykiske og fysiske styrker, betragter jeg ikke kvinder som det svage køn, der ikke kan klare forskellige arbejdsmæssige og hjemmæssige opgaver på samme tid. Tværtimod er mange kvinder meget bedre end mænd til at kombinere forskellige slags arbejder. Og de fleste kvindelige leder er meget ansvarlige både på arbejde og derhjemme. Men en af de vigtigste forudsætninger for, at en kvinde kan fungere som leder, kone og moder på samme tid, er støtte og hjælp fra familiemedlemmer, og hvis der er kærlighed og forståelse mellem familiemedlemmerne, så går det godt uanset hvilken stilling kvinden har! Jeg vil gerne konkludere, at udviklingen giver anledning til bekymring og virker også meget tankevækkende med hensyn til ligestillings fremtid i Danmark. Jeg håber, at de danske mænd kan i en overskuelig periode ændre sin holdning til kvinder og begynde at betragte kvinderne som lige partner i alle områder. (806 ord) 14

15 Begrundet bedømmelse Opgavebesvarelsen Den faktuelle information er gengivet i forståelig form med undtagelse af afsnittets sidste sætning, som er uklar. Punktet med mulige årsager til den udvikling, faktainformationen afspejler, er godt besvaret. Holdningen til kvinder i overordnede lederstillinger fremgår klart og relevant underbygget. Der er taget stilling til ordninger til sikring af ligestilling, uden at dette dog underbygges med andet end løse tanker om, hvorvidt dette kan realiseres. Der er taget stilling til udsagnet, og synspunktet er underbygget med relevant argumentation. Pragmatisk færdighed Der er en nogenlunde god struktur, men også eksempler på uøkonomisk sprogbrug. Der er god sammenhæng med undtagelse af besvarelsen af punkt 1, hvor der indledningsvis konkluderes på hele faktainformationen, hvorefter det første diagram præsenteres som ny information. Lingvistisk færdighed Ordforrådet er nogenlunde bredt, men præget af en del ordvalgsfejl, som dog kan repareres på basis af konteksten. Et enkelt sted er det sproglige udtryk så upræcist, at det ikke kan tolkes entydigt:... at det er mænds verden, der ligger på toppen af en virksomhed. Der er syntaktisk kompleksitet, men også enkelte fejl i sætningsdannelsen. Der er fejl i morfologi og enkelte steder problemer med genitivkonstruktion, mens ortografi og tegnsætning er næsten korrekt. Fejlene forekommer i et antal, hvor de i nogen grad generer læsningen, men med undtagelse af det ene udtryk, der ikke kan tolkes entydigt, hæmmer det ikke forståeligheden. Samlet vurdering: 4 15

16 Besvarelse til karakteren 02 Kvinder i overordnet ledelse Kvinder i overordnet ledelse er en emne som er en del af kvindernes emancipation. Dette har været en meget spændende tema gennem de sidste hundred år. Ifølge faktainformationen stiger andelen af kvinder i overordnede lederstillinger langsomt. Dette prøves til at skylde til de manglende lederambitioner af danske kvinder. Men en nye studie viser, at Danmarks kvinder er lige så stræbsom som mænd. Faktainformationen viser også en meget lille andel af kvinder i toppositioner i de børsnoterede virksomheder, som må være på grund af at de fleste lederstillinger er besat af mænd som ansætter mænd. Denne udvikling kan i mine øjne skyldes de mange gamle mønster og traditioner som stadigvæk bestemmer vores kønsroller, uddannelsesvalg og familielivet. Det er vanskeligt til at skabe ny forhold for kvinderne, hvis de ikke har positioner med indflydelse i forvejen. Det mandlige system af forbindelser i den faglige verden må efter min mening være en anden grund til den ulige fordeling af toppositioner mellem de to køn. Mænd støtter mænd og skaber netværker i højere grad end kvinder gør, som ikke har brug for at skabe netværker i deres job, mener jeg. Jeg er overbevist om, at kvinder skal være i overordnede lederstillinger. Kvinder udgør ca. 50% af befolkningen og har ret til at være repræsenteret i ledelse af samfundet og af erhvervslivet. Det er min anskuelse, at der skal være ligestilling i adgang til indflydelse, magt samt muligheden til at tjene godt. Derfor er det også nødvendig til at få særlige ordninger på plads for at sikre en mere ensartet fordeling af mænd og kvinder i ledende positioner. Jeg mener, at dette kan ikke undværes for at komme udenom gamle netværker og traditioner hvor mænd ansætter kun mænd, og derfor kan det godt være, at man har brug for denne slags ordninger indtil ligestillingen i toppositioner er etableret. Udsagnet at kvinder kan ikke varetage deres rolle i familien ordentligt, hvis de har en lederstilling er i mine øjne forældet. At være en kærlig mor og kone er en helt individuelt egenskab og har ikke noget at gøre med en kvindes arbejde. Jeg mener, at den moderne samfund er bare nødt til at redefinere kvindernes rolle i familien. Fortidens ideal, hvor husmorens liv drejer sig kun om at lave mad, rydde op og at passe børn mens manden tjener penge er ikke forenelig med vores livsstil i dag. Jeg tænker at det er også statens ansvar til at tilbyde materiel og organisatorisk støtte til erhvervsaktive kvinder og deres familier, så mor kan følge sine ambitioner. Til sidst er jeg også overbevist om at mænd er nød til at tage sig tid til at passe familien, så at ansvaret er fordelt over flere skuldere, til fordel for alle. (455 ord) 16

17 Begrundet bedømmelse Opgavebesvarelsen Den faktuelle information er mangelfuldt gengivet. Punktet med mulige årsager til kvindernes manglende repræsentation i overordnet ledelse og bestyrelse er nogenlunde besvaret. Holdningen til kvinder i overordnede lederstillinger fremstår klart, og der er taget stilling til indførelsen af særlige ordninger til sikring af ligelig fordeling af mænd og kvinder i overordnede lederstillinger. Begge punkter er kun nogenlunde godt underbygget. Der er taget stilling til udsagnet, og synspunktet er underbygget med relevant argumentation. Pragmatisk færdighed Besvarelsen af første punkt er præget af mangel på organisatoriske mønstre, idet det ikke klart fremgår, hvornår der er tale om gengivelse af den faktuelle information, og hvornår det er de bagvedliggende årsager, der kommenteres. Bortset herfra er der en nogenlunde god struktur og sammenhæng både på tekst- og afsnitsniveau. Undtaget herfra er dog besvarelsen af punktet med særlige ordninger til sikring af en ligelig fordeling af mænd og kvinder i topstillinger. Her slås det først fast, at det er nødvendigt at få sådanne ordninger på plads, men efterfølgende fremgår det, at det godt kan være, at man har brug for den slags ordninger. Lingvistisk færdighed Der er en god sproglig bredde, men også en del ordvalgsfejl. Der er god syntaktisk kompleksitet. Der er mange morfologiske og enkelte syntaktiske fejl. Der er ingen ortografiske fejl, men en del fejl i tegnsætningen. Især ordvalgsfejlene generer læsningen, og i besvarelsen af første punkt kan sætningen Dette prøves til at skylde til de manglende lederambitioner ikke tolkes entydigt. At besvarelsen trods dette vurderes til at ligge inden for det acceptable skyldes, at besvarelsen som helhed viser sprogfærdighed på et niveau, der gør det muligt, at prøvegrundlaget kan udfoldes efter hensigten, men på det lavest acceptable niveau. Samlet vurdering: 02 17

18 Besvarelse til karakteren 00 Kvinder i overordnet ledelse Det fremgår af faktainformationen, at kønsmæssig ligestilling ikke er en virkelighed i Danmark. I 2007 var mindre end hver fjerde lederstillinger indtaget af en kvinde, og billedet bliver endnu dårligere, hvis vi tager hensyn til bestyrelse af børsnoterede virksomheder, hvor der kun er fem procent af kvindelige bestyrere. Diagrammet viser, at den dårlige placering af Danmark i internationalt forhold med hensyn til kvinder og overordnet ledelse skyldes måske en mangel for udvikling i området. Ændringerne i den nævnte situation fra 2000 til 2007 har faktisk været så langsomt, at vi bør bedre diskutere om stagnation, end om udvikling. Jeg synes, at årsagerne til den langsomme udvikling findes delvis i politikernes manglende interesse for sagen og delvis i samfundets kultur og mentalitet. Med hensyn til førstnævnte, har områder som kvindelederskabet har ikke fået stor interesse i det sidste årti, når løsninger som f.eks. kvoteordninger er blevet diskuteret men aldrig indført. For mentaliteten og kultur vedkommende, jeg har den opfattelse, at kvinder i Danmark godt kan være selvstændige og uafhængige af mænd, men de kan ikke være for vigtige i samfundet. Jeg synes, at de traditionelle roller af den patriarkalske familie påvirker stadigvæk kvindernes erhvervsliv. Det fremgår af, hvor mange kvinder ansattes i det offentlige omsorgscentre, hvor de passer på børnene, de syge, de gamle, de ledige, dvs. at de varetager de samme roller som de plejede at være eksklusiv ansvar af mødrene i familien for et par generationer siden. Mens i de samme omsorgscentre er flest mænd, der sidder i bestyrelsen. Forskellen mellem antallet af mænd og kvinder i bestyrelser kan ikke forklares med fysiske eller psykiske forskelle på de to køn. Diskriminationen, traditionerne og opdragelsen kan efter min mening give en mere troværdig forklaring. Jeg synes derfor at, hvis samfundet var retfærdigt, ville der være lige så mange kvinder som mænd i overordnet ledelse. Det vil sige, at vi spiller mange nyttige ressourcer, når vi ikke udnytter kvinders potentielle. Desuden bremser den dårlige kvindelige situation samfundets udvikling og fremskridt, fordi mentaliteten bliver arvet af de næste generationer. I mine øjne er det nødvendigt, at prioritere kvinders ligestilling på regeringens dagsorden, måske med indførelse af kvoteordninger. Jeg synes, at når man siger, at kvinder i lederstillinger ikke kan samtidig varetage deres roller i familien forsvarligt, tanker med på den rolle, som kvinderne varetog i den patriarkalske familie, hvor børnepasningen og husholdningen var deres ansvar. I de sidste to-tre generationer har kvinder kæmpet rigtigt meget for at få samme rettigheder som mænd i samfund. Det er derfor sørgeligt, at de stadigvæk bliver begrænset i den 18

19 uretfærdige og nedsættende rolle. Når kvinderne alligevel skal arbejde fuldtids, er det ikke bedre for familien, hvis de er i ledelse, og de har en højere løn? Så kan de f.eks. have råd til en babysitter eller en rengøringsdame, for at kompensere for deres mangel af tid. Ikke mindst er det en tydeligvis vigtig del af kvindernes rolle i familien, at vise de unge, at kvinderne kan og skal deltage i samfundets ledelse og udvikling, så at vi kan have flere kvindelige leder i fremtiden, og jeg synes at det bliver svært, når de selv ikke har mulighed for at være topledere. Begrundet bedømmelse Opgavebesvarelsen (529 ord) Den faktuelle information er gengivet i et så mangelfuldt sprog, at denne del af opgaven må regnes for delvist ubesvaret. Mulige årsager til den udvikling, den faktuelle information afspejler, er ligeledes angivet i et så mangelfuldt sprog, at denne del af opgaven også må regnes for delvist ubesvaret. Holdningen til kvinder i overordnet ledelse kommer kun nogenlunde godt frem, da et mangelfuldt sprog hæmmer forståeligheden, mens spørgsmålet om, hvorvidt særlige ordninger kunne sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i topstillinger, besvares kort, men dog nogenlunde acceptabelt. Der er indirekte taget stilling til udsagnet, men dette er kun underbygget med løse betragtninger over kvinders manglende karrieremæssige muligheder. Pragmatisk færdighed Der er massive problemer både på det diskursive og det funktionelle niveau, hvilket især kommer til udtryk i besvarelsen af punkt tre. Lingvistisk færdighed Det anvendte sprog er nogenlunde bredt, men præget af et stort antal ordvalgsfejl og manglende præcision i udtrykket. Der er enkelte morfologiske og syntaktiske fejl. Der er fejl ved genitivkonstruktioner, enkelte ortografiske fejl og fejl i tegnsætningen. Især ordvalgsfejlene falder så tæt og griber så globalt ind i forståeligheden, at det flere steder nærmer sig kommunikationssammenbrud. Samlet vurdering: 00 19

20 Besvarelse til karakteren -3 I Danmark er det kun få kvinder, der arbejder som leder. Trods tallene har lidt stiget op fra 2000, i 2007 var det kun 18% af danske kvinder i overordnet ledelse. De repræsenterede endnu ikke 6% af overordnet lederne i de 170 børsnoterede danske firma. Til gengæld, Danmark mangler ikke kvinder med høje kvalifikationer. Pigerne er endnu klogere end drengene i skolen. Hvorfor er det ikke mere kvindeleder, så? Man kan først tænke, at det er fordi kvinder mangler ambition. De vil gerne studere, og arbejde hård, men da bliver de gravid. En ny undersøgelse viser dog, at kvinder har lige høje lederambitioner som mænd. Forskerne siger, at problemet kan komme fra mændene. De ny overordnet leder ansættes fra andre overordnet leder. De fleste overordnet leder er mænd. En undersøgelse viser, at to tredjedele af lederstillingerne besættes uden formelt opslag, så det er svært for kvinderne at komme i betragtning. I lang tid har jeg tænkt, at kønsdiskrimination ikke var en god løsning. Jeg tænkte, at kvinderne skulle være stolt, for ansættes bare fordi de var kvinder. Virksomheden havde brugt for de bedste leder og kvinderne skulle bare bevise at de var lige så dygtige som leder som mænd, som deltog i konkurrencen. Men det er ikke så nemt, at ændre samfunden. Virksomheder er stadigvæk fuld af machomænd som tror at kvinderne er mindre produktiv. Mange kvinder arbejder hård og tjener mindre løn end deres maskulin kolleger. Måske kunne kønsdiskrimination hjælpe denne kvinder. Min mor har haft en stor karriere. Da jeg var otte år gammel, blev hun undervisningsleder. Der er for kunne hun ikke altid hente mig i skole og bakkede hun sjælland en kage til min fødelsdag. Men det var lige meget, fordi min far hentede mig i skole og fordi kagerne kan købes i bageriet. Selvfølgelig er det svært at varetage samtidig deres rolle i familien samtidig med en lederstillinge. Men det er muligt, hvis mænden går på kompromis. Begrundet bedømmelse Besvarelsen er uacceptabel på alle niveauer. Samlet vurdering: -3 (322 ord) 20

21 21

22 22

23 Der måles på sprog, ikke på viden Sprogprøver Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven er sprogprøver. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er almene sprogprøver, mens Studieprøven er rettet mod specielle formål (videregående uddannelse). Ved samtlige prøver og inden for alle sproglige deldiscipliner vurderes der på sprog, ikke på viden. Det fremgår af gældende regelsæt og vejledninger. Sprog og viden Sprogundervisningen indeholder i høj grad et vidensaspekt. Men i sprogprøverne ligger viden implicit, som baggrund for prøvedeltagerens præstation, og måles ikke eksplicit. Nedenfor gives præsentation og det opfølgende interview som eksempel på, hvad der skal fokuseres på i en sprogprøve. Når et præsentationsemne er godkendt af lederen (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3) eller udleveret (Studieprøven), udgør det prøvegrundlaget ganske på linje med fx de tekster, der indgår i prøven i læseforståelse eller opgaverne i skriftlig fremstilling. Det betyder, at prøvedeltageren i prøvesituationen skal holde sig til emnet. Det er eksaminators opgave at sikre, at det sker både hvad præsentationen og det opfølgende interview angår. Kan en prøvedeltager ikke umiddelbart svare på et spørgsmål, trækker det ikke i sig selv ned i bedømmelsen, da der bedømmes på det sprog, prøvedeltageren samlet præsterer ved prøven. Anderledes er det, hvis den viden, prøvedeltageren har inden for emnet, er så begrænset, at der i samtalen ikke kan demonstreres sprogfærdighed på det rette niveau og i et tilstrækkeligt omfang. Så vil den vidensmæssige begrænsning påvirke bedømmelsesgrundlaget og dermed karakteren for den sproglige præstation. Dette gælder selvsagt også Studieprøven, hvor prøvedeltageren bl.a. skal give en velstruktureret præsentation af et emne, opretholde en akademisk diskussion, argumentere og konkludere. Dette forudsætter faktuelt kendskab til emnet. Mangler dette kendskab, kan det medføre, at prøvedeltageren har meget svært ved at løse den stillede opgave og dermed levere en sproglig præstation på det krævede niveau. Dette påvirker bedømmelsesgrundlaget og dermed karakteren for den sproglige præstation. 23

24 Når der ikke leveres en forberedt præsentation Det kan forekomme, at en prøvedeltager ikke kan levere en mundtlig præsentation, eller måske endog at prøvedeltageren taler om et andet emne end det, forstanderen har godkendt, eller prøvedeltageren har trukket. I sådanne tilfælde gennemføres eksaminationen som et forlænget interview inden for prøvens emne, idet det er eksaminators opgave at sikre, at prøvedeltageren får mulighed for trods manglende præsentation at tale om sit emne. Men hermed mangler en del af bedømmelsesgrundlaget, nemlig præsentationen. Ved den endelige karakterfastsættelse vil dette selvsagt påvirke bedømmelsen, idet prøvedeltageren så ikke har demonstreret færdighed i at producere en længere sammenhængende fremstilling, jf. bedømmelseskriterierne og fokuspunkterne i bedømmelsesskemaet for pågældende prøve. Grad af reparation - ved mundtlige og skriftlige besvarelser Ubesværet forståelse Generende støj på linjen : ingen reparation Hæmmende: let eller svært at reparere Totalt sammenbrud: kan ikke repareres 24

25 Dansk-danske ordbøger Ved Studieprøven kan prøvedeltager benytte dansk-danske ordbøger bed prøven i skriftlig fremstilling og prøven i lytteforståelse. Følgende ordbøger kan benyttes: Nudansk Ordbog (Politiken) Retskrivnings- og betydningsordbog (Politiken) Retskrivningsordbogen (Dansk Sprognævn) Dansk Sprogbrug (Gyldendal) Synonymnordbog (Politiken) Der skal gøres opmærksom på, at der kan være andre, tilladte ordbøger, som ikke er opført på denne liste. Lederen/den prøveansvarlige godkender i sådanne tilfælde ordbogen. 25