Miljørapport. Ringkøbing-Skjern Kommune. 19. juni / 98. Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Miljørapport VVM-redegørelse for anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S og Miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni / 98

2 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ BESKRIVELSE AF ANLÆGGET ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING PROJEKTBESKRIVELSE PLANGRUNDLAG VEJADGANG BIOGASANLÆGGET NYE LANDSKABSRUM OG BEPLANTNING KONSTRUKTION OG MATERIALER PLACERING AF BYGGERIET FUNKTION OG DISPONERING Anlæggets disponering Biofiltre Administration Fiberlager Afgasningsproces Placering af anlægget Nabohensyn Placering i landskabet Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Vej og tilkørselsforhold Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning Andre hjælpestoffer Døgnproduktion Håndtering af gas SKØN OVER EMISSION OG RESTSTOFFER Ammoniak Anden luftforurening Overfladevand Spildevand Biomasse fra biogasanlægget Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen Luftemissioner i anlægsfasen Anlægsfasen ALTERNATIVER NUL-ALTERNATIVET ALTERNATIVE PLACERINGER Alternativ placering ved industriområdet i Trøstrup Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium /98

3 1. Indledning Alternativ placering 400 meter syd for den planlagte placering Alternativ placering ved Sønderupkrydset LOVGRUNDLAG OG VVM PROCES PLANLOVEN LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER MILJØBESKYTTELSESLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN HABITATDIREKTIVET/FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV MUSEUMSLOVEN KOMMUNEPLAN FORSLAG TIL LOKALPLAN VANDFORSYNINGSPLAN EKSISTERENDE FORHOLD LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Kommunale udpegninger Bygge- og beskyttelseslinjer GRUNDVAND OVERFLADEVAND FLORA, FAUNA OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000 områder Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT Uheld LUGT LUFT OG KLIMA STØJ MILJØPÅVIRKNINGER LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Placering i eksisterende landskab Overgange til eksisterende landskab Farve Arkitektonisk udtryk Beplantning Visualiseringer Bygge- og beskyttelseslinjer Kommunale udpegninger GRUNDVAND Tilgængeligheden af vand Prognose for vandforbrug OVERFLADEVAND SPILDEVAND FLORA OG FAUNA, SAMT BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000-områder /98

4 1. Indledning Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT LUGT OML-beregninger Lugtberegninger LUFT OG KLIMA NOx NH STØJ OG VIBRATIONER JORD UHELD OG RISICI RESSOURCER OG AFFALD (RÅSTOFFER OG MATERIALER) SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER STØJ LUFT/STØV/ LUGT BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND KUMULATIVE EFFEKTER KONTROLPROGRAM/OVERVÅGNINGSPROGRAM METODEBESKRIVELSER OML AMMONIAKDEPOSITIONSBEREGNINGER METODEBESKRIVELSE FOR VISUALISERINGSARBEJDET STØJBEREGNINGER TRAFIK MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER BILAG...98 BILAG 1 OML BEREGNINGER...98 BILAG 2 STØJRAPPORT - TRAFIK...98 BILAG 3 BIOFILTER OPBYGNING...98 BILAG 4 STØJRAPPORT ANLÆG...98 BILAG 5 UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE /98

5 1. Indledning 1. Indledning Arla Foods har sammen med Xergi etableret et selskab, Videbæk Biogas A/S, der skal stå for opførelsen af Videbæk Biogas A/S. Nærværende Miljørapport er en fælles redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af Lokalplan nr. 232 og Kommuneplantillæg nr. 36, iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, der skal muliggøre anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S. Igangsætningen af biogasanlægget sker med baggrund i Grøn Vækst, som blev vedtaget af Folketinget i 2009, hvor et centralt element er en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i 2020 Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020, der er kommunens målsætning om at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi i 2020 Arlas målsætning om at reducere klimapåvirkningen fra mejeriproduktion, transport og emballage med 25 pct. inden udgangen af Projektet søger at bidrage til målsætningen i Kommuneplantillæg nr. 39 om at 80 % af husdyrgødningen i 2020 skal afgasses. Tillægget til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget den 19. juni 2012 fastlægger retningslinjer for opførelse af tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Retningslinjerne i Kommuneplantillæg nr. 39 sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning) Natur- og Landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) Det visuelle indtryk af anlægget. Den foreslåede placering af Videbæk Biogas A/S er foretaget under hensyntagen til ovenstående retningslinjer. Forventningen er, at det planlagte biogasanlæg skal producere ca. 31 mio. normalkubikmeter (forkortet Nm³, som er defineret ved 0 C og mbar) biogas. Biogassen vil erstatte ca. 16 mio. m 3 naturgas i Arlas nærliggende kraftvarmeværker Arla Foods Ingredients Energy A/S, Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk, der leverer energi til Arla Foods produktionsanlæg Arinco og Danmark Protein, hvilket vil reducere CO 2 -udslippet med ca tons CO 2 pr. år, svarende til udledningen fra ca parcelhuse. 5/98

6 1. Indledning Der ønskes etableret et anlæg til behandling af maksimalt tons biomasse pr. år. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og restprodukter fra Arla Foods driftssteder i Videbæk og Holstebro og vil eventuelt blive kombineret med energiafgrøder. Anlægget opbygges, så det kan modtage gylle, dybstrøelse, energiafgrøder og flydende affaldsprodukter fra Arla Foods. I denne miljørapport beskrives og vurderes påvirkningerne på miljøet i forbindelse med etablering af Videbæk Biogas A/S. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tekniske anlæg. Biogasgylle og fiber håndteres af de enkelte aftagere efter gældende regler. Udbringning af biogasgylle og fiberfraktion fra anlægget indgår således ikke i miljørapporten. Eksterne rørledninger er ikke beskrevet i denne miljørapport, da der ikke foreligger projektering og ikke er ansøgt om etablering af disse. Miljørapporten beskriver et fuldt udbygget anlæg med seks proceslinjer. Anlægget vil blive etableret med tre proceslinjer med senere mulighed for udbygning til seks proceslinjer. 6/98

7 2. Ikke teknisk resumé 2. Ikke teknisk resumé 2.1. Beskrivelse af anlægget Videbæk Biogas A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 10 ha stort areal i et område syd for Videbæk. Arealet er omfattet af forslag til lokalplan nr. 323, og forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , der offentliggøres sammen med denne miljørapport. Biogasanlægget opdeles i alt tre linjer. Linjerne behandler enten en blanding af gylle og restprodukter fra Arla Foods eller en blanding af gylle og dybstrøelse. Der kan blive tilført energiafgrøder, hvis det viser sig nødvendigt. Inden biomassen ledes til selve reaktortankene forbehandles den. Forbehandlingen består af en homogenisering, opvarmning af biomassen samt en efterfølgende tilsætning af brændt kalk. Forbehandling på den nævnte måde har en række fordele bl.a. øges biogasproduktionen med 25 pct. Hertil kommer at ved at etablere anlægget med de to forskellige linjer, er det lettere at fraseparere halmen (fiberfraktionen), idet den ikke er blandet op i hele mængden af gylle og restprodukter fra Arla Foods. Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af biomassen ved omkring 50 o C. Det sker i de såkaldte primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den sidste udrådning foregår. Der forventes en årligt tilførsel af op til ton biomasse. Heraf produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. Størstedelen af gassen ledes via rørledninger direkte til Arla Foods kraftvarmeværker placeret ved produktionsanlæggene i Videbæk og Nr. Vium (rørledningerne er ikke projekteret eller ansøgt, og er derfor ikke behandlet i miljørapporten). En mindre del anvendes i et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage. Anlægget forventes idriftsat i Anlægget indgår i et landskabsprojekt støttet af Realdania. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas industrianlæg i området fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at Arlas industrianlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke 7/98

8 2. Ikke teknisk resumé blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra ca danske husstande. Alternative placeringer Placeringen af anlægget er i overensstemmelse med hovedhensynene fastlagt i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan Ringkøbing Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. En række alternative placeringer er overvejet. For dem alle gælder, at de er placeret indenfor indvindingsoplande til fødevareproduktionen ved Nr. Vium, hvor der er krav om drikkevandskvalitet. Hovedforslaget til placering ligger ikke indenfor indvindingsoplandende. Af andre afgørende forhold for placeringen kan nævnes, at de alternative placeringer enten påvirker væsentligt flere beboere indenfor en afstand af 300 meter og/eller ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer/nærmere fredede arealer. Ingen af de alternative placeringer vil give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Placering af anlægget i en skrå vinkel i forhold til den eksisterende grusvej sikrer en minimering af terrænarbejderne mest muligt. Denne vinkling befordrer ligeledes anlæggets indplacering i landskabet. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning. Se i øvrigt de efterfølgende visualiseringer. Beplantning omkring arealet vil bestå af lunde med to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningsdele. Ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. Farve De høje dele af anlægget vil fremstå i en lys, vindmøllefarvet flade, mens procesbygningens lave del og administrationsbygningen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Arkitektonisk udtryk Anlæggets enkelte dele placeres således, at det i videst mulig omfang sikres en enkel geometri. Det gøres bl.a. ved at de centrale procesenheder er samlet i en samlet procesbygning. Ligeledes er tankene placeret samlet i grupper afhængig af deres fysiske fremtoning men under hensyntagen til den fremtidige drift. 8/98

9 2. Ikke teknisk resumé Beplantning Til både de store lunde og mindre trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvsået lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet planlægges foretaget noget terrænregulering indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for anlægget. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen, og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvej ændres ikke ved at vejen befæstes. Kommunale udpegninger I kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern er der udpegede Bevaringsværdige Landskaber. I nærheden af den valgte placering er der sådanne landskaber dels nord for selve ådalen og dels på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke selve ådalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens vandforsyningsplan. Placeringen er dog lige indenfor et område, der er udpeget som et Område med særlig drikkevandsinteresse, mens det ligger udenfor det såkaldte nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Generelt er der en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Nord for det valgte område er der dog et område med et mindre tykt lerlag på 15 meter. Grundvandet i magasinet strømmer fra vest mod øst ud af området. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen fra vest mod øst en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Det tykke lerlag gør det ligeledes uproblematisk for drikkevandet, at overfladevandet og evt. sanitetsspildevand fra anlægget ledes til nedgravede faskiner. 9/98

10 2. Ikke teknisk resumé Anlægget med tilhørende arealer vil i øvrigt blive indrettet således, at det kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet, vil kunne påvirke grundvandet. Der er derfor vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet under bioenergianlægget er meget begrænset, forudsat en eventuel oprydning gennemføres hurtigt og effektivt. Prognose for vandforbrug Videbæk Biogas A/S ligger i Videbæk Vandværks forsyningsområde. Kommunen forventer stigende vandforbrug for Videbæk med mere end 10 pct. Stigningen i vandforbruget skyldes kommunens forventninger til udviklingen af erhverv og tilslutning af boliger. Kommunen vurderer i vandforsyningsplanen, at der er tilstrækkelig kapacitet til de nuværende og fremtidige forsyningskrav til Videbæk Vandværk. Biogasanlægget vil derfor kunne skaffe vand til anlægget svarende til ca m³ pr. år. Overfladevand Der ledes ingen former for spildevand eller regnvand direkte ud i recipient. Dermed påvirkes overfladevand ikke direkte fra anlægget. Fra biogas vil der forekomme et vist nedfald af ammoniak. Det kan være problematisk, hvis der er næringsfattige søer i området. Det er der ikke i det aktuelle tilfælde. Spildevand Der udledes ikke processpildevand fra anlægget. Sanitetsspildevand ledes til godkendt samletank eller godkendt nedsivningsanlæg. Bortskaffelse af samletankens indhold til kommunalt renseanlæg vurderes ikke at kunne belaste renseanlægget væsentligt. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3-områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3-naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur og fugle i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne væsentligt, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Biogasanlægget placeres på agerjord og berører ikke beskyttet natur. Det vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige ændringer af tilstanden på de nærliggende naturarealer, som kan være leve- eller voksested for beskyttede arter. 10/98

11 2. Ikke teknisk resumé Der er ikke registeret artsfund i nærområdet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Området, hvor bioenergianlægget tænkes placeret, er til landbrugsmæssigdrift. Der er ikke fundet væsentlige rekreative interesser i området. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i projektområdet, og der er heller ikke registreret fund. Der udføres dog arkæologiske forundersøgelser umiddelbart før anlægsarbejderne påbegyndes. Trafik og transport Trafikken til Videbæk Biogas A/S vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet ud fra et fuldt udbygget anlæg med 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget, samlet 300 transporter. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af lastbilstrafikken på Skjernvej med 20 pct. Der planlægges en højresvingsbane for biler, som kommer fra syd og en venstresvingsbane for biler fra nord. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 2-4 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem såkaldte biofiltre. Disse virker imidlertid ikke optimalt fra starten, men kræver en driftsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt er opnået. Højden af afkast fra disse biofiltre og kedelanlæg fastlægges, så de vilkår, Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter for lugt i omgivelserne, overholdes. På trods af dette vil etablering af bioenergianlægget medføre en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og driften af Videbæk Biogas A/S, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Skjernvej. På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at stille til støj i omgivelserne overholdes. Jord På bioenergianlægget findes kun i begrænset omfang stoffer, som kan resultere 11/98

12 2. Ikke teknisk resumé i en forurening af jorden. Anlægget vil blive udformet i henhold til gældende forskrifter, således at risikoen for forurening af jorden vil blive minimeret. Uheld og risici På det fuldt udbyggede anlæg vil der være mere end 10 tons biogas på anlægget, hermed vil anlægget være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. Som konsekvens heraf skal der i givet fald udarbejdes et sikkerhedsdokument i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på bioenergianlægget eller brud på ledningerne til og fra anlægget. Fortanke og sekundære reaktortank på bioenergianlægget vil blive etableret som traditionelle gylletanke med låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. For en sikkerheds skyld etableres der dog opsamlingsfaciliteter. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i området, der kan blive negativt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kunne have betydning for andre erhverv. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Videbæk. Der skal ansættes personale til driften, men anlægget vil især medvirke til at, at der undgås en reduktion af beskæftigelsen i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Der er dog ikke i denne miljørapport foretaget en detaljeret socioøkonomiskvurdering af konsekvenserne af etableringen Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale genevirkninger og lugt, som tidligere angivet. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Lysgener Ved krydset ud til Skjernvej planlægges etableret et lysdæmpende beplantningsbælte på fem meter mod nord. Dette gøres for at begrænse genevirkninger fra lyskeglen fra lastbilerne, når de svinger ind på vejen fra syd. 12/98

13 2. Ikke teknisk resumé Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugt begrænses gennem etablering af biofiltre og skorstene med højder, der sikre overholdelse af de forventede grænser til lugt i omgivelserne. Højde på afkast fra biofiltrene vil blive på 20 meter og fra kedelanlæg 35 meter. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret opsamlingsvolumen, som i tilfælde af en lækage på en tank skal kunne rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen Sammenfattende vurdering Der må forventes lugt i opstartsfasen, som varer op til fire måneder. I driftsperioden vil lugt og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der forventes stillet af Ringkøbing-Skjern Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for trafikforholdene på vejene i nærheden af området. Eneste nødvendige afværgeforanstaltning er etablering af separate svingbaner ved indkørsel fra Skjernvej. Anlægget vil være synligt set fra alle sider, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med allerede forekomne arter, hvorfor beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer området. Anlægget er med oplæg fra Realdania-projektet tilpasset bedst mulig til de lokale forhold. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. 13/98

14 3. Projektbeskrivelse 3. Projektbeskrivelse 3.1. Plangrundlag Projektet opføres i medfør af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk, hvilket offentliggøres sammen med denne miljøvurdering. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af opførelsen af Videbæk Biogas A/S, som er et biogasanlæg, der primært baseres på husdyrgødning. Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for at opføre det nødvendige byggeri m.m. til biogasanlægget, og at sikre at anlægget passes ind i det omkringliggende landskab. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Ingredients Energy A/S i Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. Biogasanlægget tænkes realiseret i etaper. Den planlagte arealanvendelse kan se i Figur 1. Figur 1 Planlagt arealanvendelse 14/98

15 3. Projektbeskrivelse Lokalplanens område ligger i det åbne land og er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan Derfor er der udarbejdet forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med Tillæg nr. 36 er at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen Vejadgang Kommunevejen 467 Skjernvej mellem Videbæk og Skjern vil udgøre nærmeste overordnede vej. Her er vejmyndigheden Ringkøbing-Skjern Kommune Fra kommunevejen, umiddelbart syd for ejendommen Skjernvej 55, går en privat fællesvej i grus, som i dag overvejende betjener ejendommene Skjernvej 57 og 59. Der findes i dag en asfaltbelagt overkørsel på ca. 3,5 meters bredde. Den grusbelagte vej har en bredde på ca. 3,5 meter. For at kunne klare trafikken af de tunge tankbiler skal vejen udvides og forstærkes. Vejens udmunding i hovedvejen rykkes ca. 20 meter mod syd for at komme fri af ejendommen Skjernvej 55 og for at skabe bedre oversigtsforhold. Frem til biogasanlægget skal vejen udvides, så den får en kørebanebredde på mindst 7 meter. Det medfører, at vejudlægget skal forøges til min. 13 meter, idet der skal være rabat med mindre afvandingsgrøft. Derudover forstærkes vejens bundopbygning og afsluttes med en 12 cm asfaltbelægning. Vejens længde vil være ca. 450 meter. På kommunevejen bliver det nødvendigt at foretage ombygninger, som muliggør kanalisering af trafikken. Ombygningen vil f.eks. kunne udføres ved at etablere en højresvingsbane for biler fra syd samt en venstresvingsbane for biler fra nord. Anlæg af svingbaner nødvendiggør en udvidelse af kommunevejen Biogasanlægget Biogasanlægget etableres på basis af modtagelse af husdyrgødning, restprodukter fra Arla Foods produktionsanlæg samt energiafgrøder. På kort sigt skal der ikke tilføres energiafgrøder til anlægget, men dette kan evt. komme på tale, såfremt driften af anlægget kræver det. Som det fremgår af nedenstående principskitse vil anlægget bestå af: modtagefaciliteter med fortanke procestanke gaslager anlæg for afgasset produkt til udspredning på landbrugsjord. 15/98

16 3. Projektbeskrivelse Figur 2. Principskitse af biogasanlægget. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt tons biomasse årligt. Af biomassen forventes det, at der produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. (Normalkubikmeter er gasfylde ved 0 C og millibar tryk, forkortet Nm 3 ). Dette svarer til ca. 18 mio. Nm³ metangas, hvoraf 28 mio. Nm³ biogas (16 mio. Nm³ metangas) ledes via rørledninger direkte til kraftvarmeværker placeret ved Arla Foods Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri. I tilknytning til biogasanlægget vil der blive etableret et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget består af en enkel geometri med cylindriske tanke og en rektangulær procesbygning. Alle tekniske funktioner, indleveringsfaciliteter og fiberlager er samlet i én lang procesbygning, og organiseringen af anlægget sker langs én gennemgående retning. Anlæggets mest synlige elementer, de primære reaktorer og den høje del af procesbygningen holdes i en lys gråhvid nuance (kaldet vindmøllefarve), der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De sekundære tankanlæg og procesbygningens lave del fremstår med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. På plateauet omkring procesbygningen etableres en køreflade, hvor al indlevering og afhentning af biomasse afvikles. Anlæggets logistik og den daglige arbejdsgang er derved organiseret så enkelt som muligt og uden behov for decentrale bygninger. 16/98

17 3. Projektbeskrivelse 3.4. Nye landskabsrum og beplantning Nyplantninger omkring anlægget udgøres af to typer beplantning: store lunde plantet vest og syd for anlægget, samt mindre karaktergivende beplantning omkring procesbygningen. Fire nye lunde anlægges på en diagonal linje i forhold til reaktorer og procesbygning og understreger hermed en fremskudt pynt i terrænet. Lundene er cirkulære ligesom alle anlæggets tanke, og de følger naturligt terrænets bevægelser. På den måde skaber de en kontrast til det helt lige plateau med bygninger og tanke. Den største af lundene er placeret umiddelbart vest for anlægget, så det på afstand (f.eks. fra Tranmosevej på ådalens modsatte side) vil opleves med en ryg af beplantning. Den store lund skaber her en naturlig overgang mellem bygning og landskab og forankrer anlægget i terrænet. Ved ankomsten til anlægget fra vest vil den største lund skærme for de lave, sekundære tankanlæg og derved lade de høje reaktortanke og procesbygningen tegne anlægget. De sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene, og nedtones derfor markant, og procesbygning og reaktorer fremhæves hermed som anlæggets primære elementer. På arealerne nord for procesbygningen plantes mindre trægrupper. De oplevelsesmæssigt nærmest skalaløse tanke opleves her i forhold til velkendte størrelser, så anlæggets store skala bliver aflæselig for mennesker. Til både de store lunde og de små trægrupper omkring procesbygningen vælges naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk Konstruktion og materialer Procesbygningen konstrueres med en stålrammekonstruktion i et 6-meters modul og med et spænd på hhv. 15 meter i fiberlager og modtagehaller og 30 meter i bygningens høje afsnit ved vekslere og modtagelse af dybstrøelse. Facaden bygges op af bagvægskassetter med lodrette trapezplader, mens taget består af tagtrapezplader med kileskåret isolering og pap. Anlæggets flade tankanlæg (fortanke, efterlagertanke og sekundære reaktorer) konstrueres som præfabrikerede betonelementtanke, der indfarves i en mørkgrå nuance som passer til procesbygningens trapezplader. Membranen over de flade tanke holdes i en neutral grå med et minimum af refleks. De primære reaktorer beklædes med samme lyse, vindmøllefarvede trapezplade som procesbygningens øvre del. Det er hensigten, at de lyse plader på anlæggets mest markante dele skal tage skær og nuance af himlen og derved både falde ind og fremstå afvekslende over døgnet og årstiderne. 17/98

18 3. Projektbeskrivelse Figur 3. Dispositionsforslagets situationsplan. Tegning: Gottlieb Paludan Former på bygninger og tanke er velkendt geometri med cylindriske reaktortanke og en rektangulær procesbygning. Der er et tydeligt hierarki mellem anlæggets høje, markante reaktorer og de sekundære, lave tankanlæg. Ved at udlægge beplantning i store lunde, der er strategisk placeret i forhold til biogasanlæggets eksponering på stor afstand, er det primært de høje reaktortanke og procesbygningen, der tegner anlægget i det store landskab. Enkelhed og en klar, funktionel disponering har været styrende for både den landskabelige indpasning, det arkitektoniske udtryk og den tekniske dialog mellem rådgiver og bygherre. Anlægget principielle udstrækning er ca. 4 hektar - svarende til ca. 200 x 200 meter. I planlægningen indgår et samlet areal på ca. 10 hektar. Bygningsmassen består af: Bygningsafsnit for tankbiler, hver på ca. 450 m 2. Bygningsafsnit for modtagelse af fast gødning med krangrav og forbehandlingsudstyr for biomasse på knap m 2. Afsnit med teknik, bl.a. varmeveksler udstyr, hver på ca. 180 m 2. Bygningsafsnit for oplag af fiber fra dekantering på ca m 2. Administrations og velfærdsbygning på ca. 250 m 2. Hertil kommer tillige mindre procesrelaterede bygværker i tilknytning til tanke og udstyr placeret på grundstykket, som ikke fremgår af situationsplanen. Det drejer sig eksempelvis om sidebygninger på reaktortanke, hvor tømmepumpe og ventiler kan placeres beskyttet for vejret, samt en sidebygning på gasrenser, 18/98

19 3. Projektbeskrivelse hvor gasblæser er placeret. I begge tilfælde er det små skuragtige knastbygninger til at beskytte komponenterne mod vejr og vind. Sidebygningerne er ikke opvarmede og opført i samme materiale som de tilknyttede bygninger. Projekteringen er endnu ikke så fremskreden, at der foreligger rørføring. Biogassen findes i toppen af primære reaktorer, under PVC dug (gaslager) i toppen af sekundære reaktorer og i tilsluttede rørsystemer. Tankanlægget vil bestå af følgende (netto) beholdere: seks modtagetanke á m 3 seks primære reaktorer á m 3 seks sekundære reaktorer á m 3 seks efterlagertanke a m 3 Hertil kommer mindre mellem- og procestanke i tilknytning til anlægget. Samlet vil der være ca m³ beholdervolumen (brutto). Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand vil primært være udført af beton eller stål, så de kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning, samt biomassens nedbrydende egenskaber Placering af byggeriet Anlægget fylder ca. 200 x 200 meter. I stedet for at følge matrikelgrænsen og læhegnenes retning, vinkles byggefeltet efter terrænets dominerende retning. Figur 4. Tegning: Gottlieb Paludan. Det nye anlæg stiller krav om en jævn byggeflade til bygninger og tankanlæg. For at undgå store terrænarbejder, placeres byggefeltet derfor parallelt med 19/98

20 3. Projektbeskrivelse højdekurverne, hvor der allerede er et naturligt plateau. Her opnås den bedste jordbalance, og der skabes en præcis og veldefineret flade til det nye anlæg. Figur 5. Etablering af plateau. Tegning: Gottlieb Paludan. De seks primære reaktorer, procesbygningen og alle sekundære tankanlæg placeres parallelt med højdekurverne og vinkelret på ådalen. Alle anlæggets elementer følger samme retning for at give anlægget en rolig og enkel fremtoning i landskabet. Den højeste del af procesbygningen placeres nærmest ådalen. Reaktorerne bliver med en højde på 26 meter anlæggets mest synlige elementer. Fire nye lunde plantes vest og syd for anlægget. Lundene placeres diagonalt i forhold til reaktorer og procesbygning, for at understrege en fremskudt pynt i terrænet. Sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene. Tankene vil stadig være synlige fra flere vinkler, men deres betydning nedtones; procesbygning og de primære reaktortanke fremhæves hermed som anlæggets væsentligste elementer. 20/98

21 3. Projektbeskrivelse Figur 6. Placering af anlæggets markante elementer og beplantning. Tegning: Gottlieb Paludan. 21/98

22 3. Projektbeskrivelse 3.7. Funktion og disponering Anlæggets disponering Anlægget arrangeres i parallelle linjer efter de funktionelle led i biomassens afgasningsproces. Procesbygningen placeres på én sammenhængende flade, hvor al trafik og indlevering af biomasse håndteres. De flade tanke (efterlagertanke, fortanke og sekundære reaktorer) ligger alle syd for procesbygningen, mens de primære reaktorer markerer sig i landskabet nord for. Figur 7. Anlæggets disponering med en lang procesbygning. Tegning: Gottlieb Paludan. 22/98

23 3. Projektbeskrivelse Biofiltre Anlægget forsynes med biofiltre, som reducerer lugtniveauet betydeligt på den luft, der udsuges fra bygningsmassen og de lukkede lagertanke. Luftmængderne er fastsat, så der opretholdes et svagt undertryk i anlægget. Et undertryk, som medvirker til at imødegå utilsigtet udslip af lugt til omgivelserne. Summarisk er følgende faciliteter tilsluttet til biofilterinstallationerne (se Figur 42 for placering og Bilag 3 Biofilter opbygning): Modtage/udleveringsafsnit for pumpebiler. Bygningsafsnit for modtagelse af fast gødning inkl. indendørs lager med kran. Bygningsafsnit hvor modtage-, forbehandlings og vekslerudstyr er monteret. Bygning for separeringsudstyr og oplag af humusfraktion fra separation. Fortanke med PVC overdækning, seks á m 3 Udleveringstanke med PVC overdækning, seks á m 3 Mellem og buffer beholdere, tre á 160 m 3 Doseringsmoduler, ni á 20 m 3 via skumtank Doseringsmoduler, seks á 10 m 3 via flashtank. Luftmængderne er fastsat i overensstemmelse med tætheden af bygningsmassen. I relation til tankene, som principielt er tætte, er luftmængden fastsat tilsvarende den fortrængning som pumper forårsager ved ind/ud pumpning, under iagttagelse af procesmæssig samtidighed. Biofilteranlægget er planlagt med tre dublerede enheder, kaldet VEST, MIDT og ØST. Hver biofilter er udført som dobbelt enhed, der muliggør delvis drift under service og reparationsarbejder. Filtrene er opbygget i en udgravning, foret med geotekstil/folie, hvorpå luftfordelings arrangement etableres i singels lag, som også muliggør etablering af dræn. Filterbund udført af geofolie er anlagt på geotekstil. Filterbed er tætte med etablerede afløb. På singels er opbygget filter af træflisprodukter med en lagtykkelse på 1,0-1,5 meter. Til at befugte og ph-regulere træflislaget etableres vandingsmulighed af træflisen. Biofilteret er overdækket med PVC dug, som muliggør samlet ventilationsafkast af tilstrækkelig højde. Luftrensningen sker ved naturlige biologiske processer. I indkøringsperioden sker en opformering af den rensende bakterieflora. Erfaringsmæssigt går der to til fire måneder, inden den forudsatte luftrensning er fuldt etableret. 23/98

24 3. Projektbeskrivelse Administration Administrationsbygningen er placeret mod vest ved ankomsten til anlægget. Parkeringspladser til ansatte og besøgende er foran administrationsbygningen. Udkørsel sker mellem administration og fiberlager. Figur 8 Administrationsbygningen fremhævet. Kørselsretning markeret med grønt. Tegning: Gottlieb Paludan. 24/98

25 3. Projektbeskrivelse Fiberlager Tørstof fra afgasset biomasse opbevares i anlæggets fiberlager, der fyldes over en periode på to til tre måneder. Ved tømning benyttes en læsseplads i forlængelse af modtagefaciliteterne til flydende biomasse. Tømningen kan således afvikles uden at genere anlæggets øvrige logistik. Figur 9. Fiberlager, fremhævet - kørselsretning markeret med grønt. Tegning: Gottlieb Paludan. 25/98

26 3. Projektbeskrivelse Afgasningsproces Den flydende biomasse fra anlæggets fortanke blandes med fast biomasse og pumpes fra procesbygningen til de primære reaktorer, hvor afgasningsprocesserne sættes i gang. Figur 10. Blanding af biomasse til primære reaktorer. Tegning: Gottlieb Paludan. 26/98

27 3. Projektbeskrivelse Efter biomassen har afgasset i ca. 20 dage i de primære reaktorer, pumpes den - via procesbygningen - til de sekundære reaktorer, hvor afgasningen fortsætter og tankenes membran fungerer som gaslager. Figur 11. Afgasning sekundære reaktorer. Tegning: Gottlieb Paludan. 27/98

28 3. Projektbeskrivelse Når afgasningen af biomasse er færdig, separeres biomassen i anlæggets dekantere, hvor den flydende del skilles fra den faste. Det flydende pumpes til efterlagertankene, som afhentes fra modtagehallerne samtidig med, at flydende biomasse indleveres. Den faste, afgassede biomasse lægges ud i anlæggets fiberlager, der ligeledes kan tømmes fra modtagehallerne. Både det flydende og faste produkt benyttes efterfølgende som gødning, der har den væsentlige fordel, at den pga. afgasningen giver markant reducerede lugtgener i det omkringliggende landskab i sammenligning med rågylle. Figur 12. Separation af afgasset biomasse. Tegning: Gottlieb Paludan Placering af anlægget Området, som biogasanlægget er tænkt placeret på, er valgt efter retningslinjerne i Kommuneplantillæg 39 til Kommuneplan der sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Natur- og Landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber. Vej- og tilkørselsforhold. Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning). 28/98

29 3. Projektbeskrivelse Nabohensyn. Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed). Det visuelle indtryk af anlægget. Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning) Nabohensyn Indenfor 300 meter fra anlægget er der to beboere. Der bor fra beboere indenfor 300 meter fra anlægget ved hvert af de andre undersøgte alternativer Placering i landskabet Biogasanlægget placeres højt i landskabet og vil blive synligt fra stor afstand. Omkring byggefeltet er landskabet meget åbent med godt udsyn over ådalen. Terrænet falder jævnt mod øst ned mod Vorgod Å med en niveauforskel på cirka 10 meter mellem matriklens højeste og laveste punkt. Placeringen er fastlagt ud fra anlæggets store udstrækning og ønsket om et fladt byggefelt med minimal bearbejdning af terrænet. Bygning og tanke er derfor ikke placeret langs ankomstvejen eller i forhold til markskel. Byggefeltet er udlagt langs med højdekurverne, fordi man her kan udnytte et naturligt plateau i terrænet. På den måde opnås den bedste jordbalance, og byggefeltet fremstår som et klart defineret plateau i naturligt samspil med stedets mest dominerende landskabselement - terrænet. Anlæggets højeste og mest karakteristiske elementer er de seks primære reaktorer samt den lange procesbygning. Ved at placere disse store elementer langs med højdekurverne, dvs. i samme niveau, fremstår de rolige og enkle i landskabet Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Anlægget planlægges placeret mellem Arla Foods produktionsanlæg, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri begge beliggende sydøst for biogasanlægget i Nr. Vium og Arinco nordvest for biogasanlægget. Gassen og restprodukterne til bioforgasning fra mejerierne, vil blive transporteret i rørledninger mellem mejerierne og biogasanlægget (eksterne rørledninger er ikke projekteret og anmeldt og behandles derfor ikke nærmere i denne Miljørapport, men vil ved anmeldelse blive særskilt behandlet i henhold til planlovens regler, herunder vvm) Vej og tilkørselsforhold Anlægget placeres tæt på kommunevejen Skjernvej, der er en af de veje med størst kapacitet i området mellem Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium og Videbæk. En del af restprodukterne fra Arla Foods forventes transporteret direkte i rør og vil ikke belaste vejnettet. Vejnettet ved Danmark Protein vurderes at blive aflastet med ca. tre tankvognstransporter dagligt. (Evt. ekstern rørledning er dog ikke projekteret og anmeldt og vil i tilfælde af ønske om etablering blive særskilt behandlet efter planloven mv.). 29/98

30 3. Projektbeskrivelse Transport af øvrig biomasse forventes at svare til 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget dagligt. Anlægget har ikke egne lastbiler/transportkøretøjer. Den nuværende ubefæstede vej fra Skjernvej til arealet, planlægges udvidet og forstærket. Vejens udmunding i hovedvejen rykkes ca. 20 meter mod syd for at komme fri af ejendommen Skjernvej 55 og for at skabe bedre oversigtsforhold. Frem til biogasanlægget skal vejen udvides, så den får en kørebanebredde på min. syv meter. Det medfører, at vejudlægget skal forøges til min. 13 meter, idet der skal være rabat med mindre afvandingsgrøft. Derudover forstærkes vejens bundopbygning og afsluttes med en 12 cm asfaltbelægning. Vejens længde vil være ca. 450 meter. For at reducere eventuelle gener af lyskegler op mod Skjernvej 55, er det planlagt, at der skal etableres et lysdæmpende beplantningsbælte Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning Området er valgt ud fra en hensigtsmæssig placering i forhold til det husdyrgrundlag, som er en forudsætning for anlægget. Videncentret for Landbrug udførte i 2011 analyser af mængden af husdyr i området omkring Nr. Vium. Tabel 1. Biomassepotentialet for gylle. Radius, km fra Danmark Protein Kvæggylle ton/år Sogylle ton/år Slagtesvin/smågrise gylle ton/år Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret 0-10 km km km km km Tabel 2. Biomassepotentiale fast møg og dybstrøelse. Radius, km fra Danmark Protein Kvæg ton/år Fastmøg og dybstrøelse Svin ton/år Fjerkræ ton/år Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret 0-10 km km km km km /98

31 3. Projektbeskrivelse Figur 13 Placering af store, konventionelle bedrifter med kvæg, svin og fjerkræ (i alt 240 bedrifter), som producerer dybstrøelse eller fast husdyrgødning. Gule prikker er eksisterende biogasanlæg Figur 14. Husdyrbrug med husdyrgødning, De gule prikker illustrerer eksisterende anlæg. Ud over biomasse fra husdyrproduktionen vil anlægget modtage restprodukter fra Arla Foods industrianlæg i området. Det forventes, at der skal anvendes et råvareforbrug som angivet i tabel 3. 31/98

32 3. Projektbeskrivelse Tabel 3. Råvareforbrug pr. år. Type af modtaget biomasse* Forventet årlig mængde** [1000 tons] Forventet maksimalt oplag før afgasning (forlager)[ m 3 ] Restprodukter Arla Foods* m 3 Kvæggylle m 3 Svinegylle m 3 Dybstrøelse -eller alternativt energiafgrøde som supplement / delvis erstatning m 3 Total min/max * Der er tale om restprodukter fra produktionen. Hovedsageligt på Danmark Protein og HOCO. Begge pulverfabrikker. ** Variation i mængde kan forekomme afhængig af om mulige leverandører har gylle eller dyb strøelsesbaserede staldsystem. Råvaresammensætningen kan variere og afhænger af de råvarer der er tilgængelig og omkostningerne ved at indtage råvarerne. Der vil ikke blive anvendt slagteriaffald eller lignende Andre hjælpestoffer Forbehandling af biomasser forud for afgasning har stor betydning for hvor stort et gasudbytte, der kan produceres af de forskellige biogasser. Som det ses i Figur 2, anvendes et NiX (Nitrogen Extraction) forbehandlingsanlæg til dybstrøelsen. Denne patenterede teknologi har adskillige fordele: En stigning på 25 pct. i energiproduktion Kvælstof kan isoleres som ammoniumsulfat, der er handelsgødning Ammonium, som hæmmer processen kan fjernes Mængden af organisk materiale reduceres med 20 pct. efter bioforgasningen Homogeniserer biomassen, så den bliver pumpbar. Xergi kombinerer termisk hydrolyse med kemisk (alkalisk) hydrolyse, der forstærker effekten af den termiske hydrolyse med deres NiX Pre-treatment system. Efter termisk/kemisk hydrolyse isoleres strømmen af afgangsdamp, der er mættet med ammoniak. Dampen ledes til en kondensator og herefter eventuel en ammoniakskrubber. I skrubberen tilsættes svovlsyre, så der dannes ammoniumsulfat, der kan sælges som flydende gødning. Ved en anvendelse af råvarer som angivet ovenfor, forventes årligt anvendt hjælpestoffer mv. som angivet i tabel 4. 32/98

33 3. Projektbeskrivelse Den brændte kalk anvendes til den alkaliske hydrolyse, mens svovlsyren anvendes i syreskrubberen. Der planlægges i første omgang ikke at anvende en ammoniakskrubber og opsamle ammoniumsulfat til uorganisk flydende gødning, men afhængig af biomassen kan der være behov for det. Tabel 4. Andre hjælpestoffer som vand, svovlsyre og brændt kalk. Type Forventet årlig mængde* Lagerstørrelse Vand, proces m 3 Ingen Svovlsyre ton/år** 3x20 m 3 Brændt Kalk ca ton 3x30 m 3 Vand, vask & rengøring m 3 Ingen * Ved fuld udbygning med 6 linjer **Der planlægges ikke et forbrug pt., men afhængig af gødnings priser m.m., kan der være behov herfor Døgnproduktion Der vil være døgnproduktion på anlægget hver dag hele året rundt. Det medfører, at faste anlæg som luftrensning etc. vil være i døgndrift. Kørslen vil hovedsageligt foregå i dagtimerne mandag til fredag, og transporterne vil være jævnt fordelt hen over dagen. Der vil også forekomme kørsel lørdage og om aftenen, mens kørsel på søn- og helligdage kun vil foregå i mindre omfang og hovedsageligt ved ekstraordinære situationer. Kørsel på søn- og helligdage er inkluderet i støjberegningerne Håndtering af gas AF EU s stofliste fremgår metan. Metan har risikosætningen R 1 og beskrives som en farveløs gas. Den er lugtfri ved små koncentrationer, men har en sødlig, kloroformlignende lugt ved høje koncentrationer. Metan er letantændeligt, hvis koncentrationen af metan i luften udgør mellem 5-15 pct. Når det antages, at gassen på anlægget består af pct. metan og resterende derudover primært CO 2, er biogassens densitet ca. 1,2 kg/nm³ svarende til, at der er op til 0,833 Nm³ biogas/ kg. På det fuldt udbyggede anlæg findes gas i primær reaktor (seks á 693 m 3 ), sekundær reaktor med gaslager (seks á m 3 ) samt gasrensere (seks á 127 m 3 ). Det samlede gasvolumen er ca m 3 (eksklusiv rørledninger). Med en anslået vægtvolumen på ca. 1,2, svarer det til ca tons gas. Jævnfør Risikobekendtgørelsen nr af 14/12/2006, Bilag 1, del 2, tabel punkt 8 omfattes biogas jfr. note 3c af reglerne i bekendtgørelsen. Med den 33/98

34 3. Projektbeskrivelse angivne mængde + indholdet i rørledninger vurderes det, at anlægget er omfattet af 4 i Risikobekendtgørelsen. Inden effektuering af den fulde udbygning der kan medføre biogasoplagring på over 10 tons biogas, vil der ske en anmeldelse til Ringkøbing Skjern Kommune jævnfør 4 i Risikobekendtgørelsen Skøn over emission og reststoffer Ammoniak Der vil være en emission på ca kg NH 3 pr. år, svarende til et mindre husdyrbrug Anden luftforurening Skorstenen fra kedelanlægget får en højde, så anlægget lever op til luftvejledningen og B-værdivejledningen Lugt fra anlægget kommer fra ventilationsafkastene fra biofiltrene, samt skorstenen fra kedelanlægget. Der er foretaget OML beregninger for at estimere højden af skorstenene for at overholde kravet om maksimalt 10 Lugt Enheder (LE) per m 3 ved nabobeboelser Overfladevand Der vil ske afledning af overfladevand fra et areal på under 4 ha. Regnes der med overskudsnedbør på ca. 450 mm, vil det svare til en afledning på m 3 vand om året til faskiner. Overfladevandet vil evt. blive benyttet som erstatning for grundvand Spildevand Processpildevand samt rengøringsvand til vask af lastbiler mv. ledes til biogasanlæggets primære reaktorer. Overflader afvandes til nedsivning til faskine, der etableres på grunden. Sanitetsspildevand fra ca. 15 ansatte ledes til opsamlingstank, eller nedsivning på anlægget. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse foregår indendørs på befæstede arealer. Biogasanlægget vil således ikke give anledning til udledning af spildevand direkte til overfladevand Biomasse fra biogasanlægget Tabel 5. Vurderet mængde biomasse fra biogasanlægget. Afgasset biomasse ca tons Overskuds biomasse Sum ca tons ca tons 34/98

35 3. Projektbeskrivelse Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Normalt vurderes støjbelastninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i forhold til støjgrænse på 70 db(a) mandagfredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. De efterfølgende vurderinger har som antagelse, at disse støjgrænser vil være gældende for nærværende projekt. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde anførte støjgrænser. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen Luftemissioner i anlægsfasen Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at påvirkninger i anlægsfasen i praksis vil hidrøre fra emissioner af udstødningsgasser fra entreprenørmaskiner m.m. samt eventuelt fra diffuse støvkilder. Påvirkningen vurderes i praksis at være uden betydning, idet følsomme lokaliteter ikke vil blive påvirket væsentligt Anlægsfasen Biogasanlægget planlægges etableret i løbet af 2013 og Test og opstart vil foregå i slutningen af 2014 og den kommercielle drift af anlægget planlægges til omkring årsskiftet /98

36 4. Alternativer 4. Alternativer 4.1. Nul-alternativet Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for og opføres et stort biogasanlæg i området. Konsekvensen ved dette scenarie er sandsynligvis at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas mejerier i området fortsætter som hidtil. Den største effekt, er dog at Arlas produktionsanlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 udledningen fra ca danske husstande. De ca. 15 personer, biogasanlægget forventer at beskæftige, bliver ikke ansat, og de positive effekter på beskæftigelsen i det øvrige samfund inden for landbrug, transport og håndværk vil heller ikke blive realiseret. Hverken de potentielle lokale negative og regionale positive effekter vedrørende lugt vil finde sted. Vejene omkring biogasanlægget vil have 150 transporter frem og tilbage fra anlægget mindre og biogasanlægget vil ikke blive synligt i landskabet Alternative placeringer I forbindelsen med idéfasen er der kommet forslag til fire alternative placeringer af biogasanlægget. Disse placeringer er vurderet op mod kriterierne i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, der sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende hovedkriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til afsætningsmulighederne Det visuelle indtryk af anlægget Grundvandshensyn De foreslåede alternativer (se Figur 15) ligger ikke så langt fra hinanden, at der er forskel på kriterierne for så vidt angår beliggenhed i forhold til husdyrtæthed og placering af biogasanlægget i forhold til afsætning af biogassen. 36/98

37 4. Alternativer Figur 15 Oversigt over foreslåede alternative placeringer. Alternativer er illustreret med en lilla ring. 37/98

38 4. Alternativer Alternativ placering ved industriområdet i Trøstrup I forbindelse med igangsætningen af projektet blev en placering ved industriområdet i Trøstrup overvejet. I forbindelse med idéfasen, kom der ligeledes forslag om placering ved Trøstrup. For at illustrere placeringen ved Trøstrup er der i Figur 16 indtegnet et projektområde på ca. 10 hektar lige syd for lergravene i Trøstrup Drikkevand Den alternative placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein og meget tæt på et nitratfølsomt vandindvindingsområde, hvor lerlaget er under 15 meter og beskyttelsen af drikkevandet derfor er relativt ringe. Strømningsretningen for grundvandet i dette område går mod syd øst ned mod dette nitratfølsomme indvindingsområde for drikkevand Naboer Der er ca. 22 beboere indenfor en afstand af 300 meter fra det mulige projektområde ved industriområdet ved Trøstrup, mens der er to i en afstand af 300 meter til det planlagte projektområde ved Skjernvej 57. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for placering af biogasanlæg (Kommuneplantillæg 39), bør biogasanlæg placeres min. 500 meter til nærmeste samlede bebyggelse (eksempelvis landsby) og min. 300 meter til nærmeste bolig i det åbne land Det visuelle indtryk Arealet ved industriområdet ved Trøstrup ligger i ca. kote 52, mens anlæggets planlagte placering ligger i kote 48. Anlægget vil således blive placeret fire meter højere i landskabet. Placeringen ligger væsentlig tættere på Skjernvej og Videbæk, hvorfra anlægget vil fremstå tydeligere i landskabet Vurdering På baggrund af de beskrevne forhold, er det vurderet, at en placering ved industriområdet ikke er mere velegnet eller medfører færre gener. Især nabohensyn og grundvandsbeskyttelsen taler imod i forhold til hovedalternativet. 38/98

39 4. Alternativer Figur 16. Alternativ placering ved industriområdet ved Trøstrup. Pink farve illustrerer et projektområde på ca. 10 hektar. 39/98

40 4. Alternativer Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium I forbindelse med idéfasen kom der forslag om en alternativ placering ved Arla Foods produktionsanlæg, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri i Nr. Vium. For at illustrere placeringen er der tegnet et muligt projektområde ind på ca. 10 hektar i Figur Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække. Ca. 460 meter øst for alternativområdet er udpeget et nitratfølsomt indvindingsområde (se Figur 38). Da det øvre grundvandsmagasin løber mod øst her, er det i forhold til beskyttelse af grundvandet ikke optimalt, at placere anlægget her. Det samlede lerlag i det nitratfølsomme indvindingsområde er på blot 0-20 meter, og området er desuden indvindingsområde for Egeris Vandværk Trafikforhold Sønderupvej der går igennem Nr. Vium er en mindre vej end Skjernvej, hvor den planlagte placering af anlægget ligger. 150 ekstra transporter frem og tilbage giver færre gener på Skjernvej end Sønderupvej Naboer I en radius af 300 meter fra placeringen ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium er der 16 beboere, mens der er to ved den planlagte placering ved Skjernvej 57. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering Det vurderes, at en placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium ikke vil give færre gener for miljø og naboer, men til gengæld kan give lidt større gener for trafikken, da Sønderupvej er en mindre vej end Skjernvej. Flere naboer vil potentielt kunne få større gener end ved hovedalternativet. 40/98

41 4. Alternativer Figur 17. Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium. 41/98

42 4. Alternativer Alternativ placering 400 meter syd for den planlagte placering I idéfasen kom der forslag om at placere biogasanlægget 400 meter sydligere end den planlagte placering. I Figur 18 er der tegnet et muligt projektområde ind på 10 hektar, for at illustrere den alternative placering Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget, vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække Landskab og natur For at undgå at placere anlægget indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer bliver projektområdet skubbet ned i den bevaringsværdige ådal, hvilket vil påvirke udsynet i ådalen og dermed påvirke det landskabelige indtryk negativt. Derudover kommer anlægget væsentligt tættere på et fredet naturareal ved Sønderupvej end den planlagte placering Naboer I en radius af 300 meter fra den placering 400 meter syd for den nuværende placering er der 13 beboere, mens der er to ved den planlagte placering ved Skjernvej 57. Der er således flere beboere tættere på denne placering end den planlagte placering. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering En placering 400 meter sydligere vil ikke påvirke drikkevand, natur, landskab og naboer mindre end den planlagte placering. For så vidt angår landskab vil ådalen blive væsentlig mere påvirket end ved den planlagte placering. 42/98

43 4. Alternativer Figur 18. Alternativ placering 400 meter fra den planlagte placering. 43/98

44 4. Alternativer Alternativ placering ved Sønderupkrydset Denne placering blev foreslået i forbindelse med idéfasen. Placeringen er illustreret i Figur 19, hvor der er tegnet et projektområde ind på ca. 10 hektar. Projektområdet har en form, hvor det bliver vanskeligt at placere et harmonisk og funktionelt biogasanlæg Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække Fortidsmindebeskyttelseslinjer Det vil i praksis blive meget vanskeligt at placere et anlæg her, uden at skulle anlægge hele eller dele af anlægget indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer Naboer Der er 21 beboere indenfor en radius af 300 meter fra denne placering, hvor der kun er to indenfor en radius af den planlagte placering. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering Bl.a. på grund af fortidsmindebeskyttelseslinjerne og de mange naboer indenfor 300 meter vurderes denne placering som den mest problematiske af de foreslåede og planlagte placeringer. 44/98

45 4. Alternativer Figur 19. Alternativ placering af biogasanlægget ved krydset mellem Skjernvej og Sønderupvej. 45/98

46 5. Lovgrundlag og VVM proces 5. Lovgrundlag og VVM proces 5.1. Planloven I bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15. december 2010, er det fastsat, at der for visse typer af anlæg skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (en såkaldt VVM-redegørelse). Den 17. januar 2012 meddelte Ringkøbing Skjern Kommune, at Videbæk Biogas A/S, er omfattet af VVM bekendtgørelsens 3 stk. 1. (jfr. bekendtgørelsens Bilag 1, pkt. 10). Anlægget kan derfor først påbegyndes på baggrund af en VVM-tilladelse efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM procedure). Kommunen begrunder kravet om VVM-procedure, med at der er projekteret med fysisk kemisk forbehandling af væsentligt mere end 100 tons affald (bl.a. dybstrøelse) pr. dag, med brændt kalk. Kommunen konkluderer, at anlægget er omfattet af bilag 1 pkt. 10 anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrændinger eller kemisk behandling (som defineret i bilag II til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. VVM-redegørelsen skal belyse anlæggets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden adgang til at vurdere det konkrete projektet samt forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før der tages endelig stilling til projektet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen skal således sikre vurderingen af anlægget og det omgivende miljø på kort og lang sigt. I den forbindelse skal også et 0-alternativ, som er konsekvensen af at projektet ikke gennemføres, beskrives og vurderes. Hvis der i løbet af planprocessen har været undersøgt andre alternativer, skal disse også beskrives. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere skadelige virkninger på miljøet, beskrives. I kombination med kommuneplanen, der fastlægger overordnede rammer for benyttelse og beskyttelse af areal og miljø, sikrer VVMbestemmelserne en detaljeret viden om Videbæk Biogas A/S og dets omgivelser. 46/98

47 5. Lovgrundlag og VVM proces Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet et forslag til tillæg til kommuneplanen og et forslag til lokalplan, der muliggør etablering af Videbæk Biogas A/S, sideløbende med udarbejdelse af VVM-redegørelsen Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Tillæg til Kommuneplan nr. 36 samt Lokalplan nr. 323 er vurderet i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, i denne miljørapport. For at miljørapporten er fyldestgørende skal den, udover de emner, der indgår i VVM redegørelsen, behandle emnerne sundhed samt overvågning af miljøkravene. Dette er indarbejdet i denne miljørapport. Miljørapporten indeholder derfor udover VVM-redegørelsen også miljørapporten i henhold til reglerne i Lov om miljøvurdering om planer og programmer Miljøbeskyttelsesloven Videbæk Biogas A/S er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 33. Ringkøbing- Skjern Kommune udarbejder derfor miljøgodkendelse af anlægget. Forslag til miljøgodkendelse skal ifølge 10 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder nr af 13. december 2006 offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse med planloven Naturbeskyttelsesloven Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Forbuddet gælder i praksis også for foranstaltninger uden for det beskyttede område, såfremt foranstaltningen medfører en konkret og varig ændring af det nærliggende naturområde. En række landskabselementer i Danmark er tillagt bygge- og beskyttelseslinjer, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bestemmelserne følger af naturbeskyttelsesloven. De ansvarshavende myndigheder kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra en række af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og dispensere til eksempelvis vejanlæg /Ref. 1/ Habitatdirektivet/fuglebeskyttelsesdirektiv Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder /Ref. 2/. 47/98

48 5. Lovgrundlag og VVM proces VVM-direktivet om projekters virkning på miljøet er gennemført i planloven og bekendtgørelse nr af 12. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Tilladelser efter denne bekendtgørelse kan samtidig være omfattet af Habitatbekendtgørelsens krav om foreløbig vurdering og evt. konsekvensvurdering. Habitatbekendtgørelsen forpligter myndighederne til ikke at vedtage en plan eller godkende et projekt, hvis planen eller projektet kan skade et Natura område eller beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV (se afsnit Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter). De planer og projekter, der efter Miljøministeriets lovgivning skal vurderes, fremgår af Habitatbekendtgørelsens 6 og 8-9. Herunder nærværende projekt. Habitatdirektivets formål er, at beskytte arter og naturtyper der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til målrettet beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter i EU, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Det gælder både områder, hvor disse fugle yngler, og områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre i. Ramsarkonventionen er en international konvention fra 1971 (konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle). Formålet er at beskytte vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområderne i Danmark ligger alle inden for eller er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområderne. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende i afstand af ca. otte km syd for projektet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Borris Hede, ligger mere end 12 km fra projektområdet. Nærmeste Ramsarområde, Ringkøbing Fjord ligger ca. 20 km fra projektområdet Museumsloven Det danske landskab rummer en række kulturhistoriske værdier som f.eks. særlige historiske landskabselementer, bevaringsværdige bygninger, spor, fortidsminder og lignede. Nogle af disse værdier er beskyttede, fordi lokalbefolkningen tager vare om dem. Andre er fredede eller omfattet af bevarende lokalplaner og bevaringsdeklarationer, der sikrer disse mod uhensigtsmæssig omdannelse og ubemærkede forandringer i strid med bevaringsinteresserne. 48/98

49 5. Lovgrundlag og VVM proces En lang række fortidsminder, herunder gravhøje og sten- og jorddiger er omfattet af fortidsmindebeskyttelsen, og der er dermed forbud mod ændringer af deres tilstand efter museumslovens 29 a og 29 e /Ref. 3/ Kommuneplan Projektområdet ligger i det åbne land og er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern kommune har udarbejdet og vedtaget Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune, der sikrer, at biogas fællesanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) Det visuelle indtryk af anlægget. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for placering af biogasanlæg i kommuneplantillæg 39, bør biogasanlæg placeres min. 500 meter til nærmeste samlede bebyggelse (eksempelvis landsby) og min. 300 meter til nærmeste bolig i det åbne land. Herudover er der udarbejdet et Forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og Kommuneplan Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 omfatter samme område som lokalplanen og offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. Projektet søger at bidrage til målsætningen i Kommuneplantillæg nr. 39 om at 80 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal afgasses. Tillægget til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget den 19. juni 2012 fastlægger retningslinjer for opførelse af tekniske anlæg, i form af biogasanlæg, i hele Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Lokalplan Forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt om at etablere et biogasanlæg, der primært baseres på husdyrgødning. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede d. 8/ , at der kunne igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for området. Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for at opføre det 49/98

50 5. Lovgrundlag og VVM proces nødvendige byggeri m.m. til biogasanlægget, og at sikre at anlægget passes ind i det omkringliggende landskab. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Danmark Protein og Arinco og Nr. Vium Mejeri. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. Biogasanlægget tænkes realiseret i etaper Vandforsyningsplan I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes vandforsyningsplan er kommunens overordnede målsætning for vandforsyningen: 1. Kommunens borgere skal i videst muligt omfang sikres en drikkevandsforsyning, som er baseret på velbeskyttet og rent grundvand. 2. Kommunens borgere og erhverv skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. 3. Det skal være muligt for alle ejendomme indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker opmærksomhed om vandforsyningen og vandforbruget i kommunen. 5. Vandindvindingen skal i videst mulig omfang tage hensyn til natur og overfladevand. Kommunen har lagt en zone på 300 meter som hygiejnezone om alle almene vandværkers indvindingsboringer. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan der indenfor hygiejnezonen forbydes, at stoffer der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves, udledes, oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Konsekvensen er, at kommunen indenfor en afstand af 300 meter fra en eksisterende drikkevandsboring som udgangspunkt ikke vil tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret vurdering. Kommunen vil være særlig opmærksom på miljøkravene til oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olieprodukter og kemikalier. Ringkøbing- Skjern Kommune vil i øvrigt i miljøsagsbehandlingen, lokalplanlægningen samt tilladelser til vandindvinding lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. 50/98

51 6. Eksisterende forhold 6. Eksisterende forhold 6.1. Landskab, geologi og kulturmiljø Landskabet syd for Videbæk karakteriseres særligt af det meget kuperede terræn og den markante ådal. Landskabstypen kaldes bakkeø og er et morænelandskab skabt under næstsidste istid, hvor store bakkedrag med jævne mellemrum gennemskæres af ådale. Landskabsrummene er store, og der er lang sigtbarhed fra områdets højtliggende punkter. Der er mange skovpartier, plantager og læhegn i området, men terrænet opleves som det mest dominerende landskabselement. Der ligger i forvejen tre større produktionsanlæg i området: Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri, et par kilometer sydøst for det nye biogasanlæg, samt Arinco i periferien af Videbæk nord for det nye anlæg. Alle tilhører Arla Foods. Omkring byggefeltet til det nye biogasanlæg er landskabet meget åbent med godt udsyn over ådalen. Matrikelgrænsen er placeret parallelt med markvejen og læhegn, men til gengæld uden samspil med højdekurverne. Niveauforskellen er på cirka 10 meter mellem matriklens højeste og laveste punkt. Landskabet syd for byggefeltet rummer en gammel ådal, der er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdigt landskab, se næste afsnit. Der findes ikke længere et åbent vandførende vandløb i hele dalen, men der er fortsat en række mindre rester af naturarealet omkring de nedre fugtige dele af dalen, ligesom dalen fortsat er landskabeligt velbevaret Kommunale udpegninger Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune beskriver kommunens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse for projektområdet, samt retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen rummer således retningslinjer for administrationen i kommunen. Mål for arealanvendelsen for projektområdet er eftersøgt via kommunens digitale kortværk for Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan /Ref. 4/. Kommuneplanen rummer bl.a. landskabelige kommunale udpegninger og projektområdet er beliggende i den nordlige kant af et område udpeget som Bevaringsværdige landskaber. Området er besigtiget d. 19. oktober Der er ikke konkrete retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, ligesom beskyttelseshensynene for det specifikke område ikke er beskrevet /Ref. 4/. I kommuneplanen er målene for de landskabelige værdier beskrevet ved: Det er Byrådets mål: At landskabelige værdier beskyttes og bevares. Retningslinje nr. 1 I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse, 51/98

52 6. Eksisterende forhold der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det betyder, at der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning Bygge- og beskyttelseslinjer Projektet ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til to gravhøje nord og vest for projektområdet. Fortidsmindebeskyttelseslinjen følger af naturbeskyttelseslovens 18: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Den primære indsigt til fortidsminderne er i dag fra for den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvejen Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget og placeringen er uden for indvindingsopland til indvinding af grundvand af drikkevandskvalitet (se Figur 38). Den planlagte placering af anlægget er beliggende indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Nord for den planlagte placering er udpeget et område som Nitrat Følsomt Indvindingsopland (NFI). NFI udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor almene vandværkers indvindingsoplande. Kortene opdateres løbende som resultat af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Naturstyrelsen har i december 2011 afsluttet grundvandskortlægningen af området. I Figur 20 ses et kortudsnit over projektområdet, hvor resultatet af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er vist. Kortet viser OSD og NFI områderne, som de ser ud med nyeste viden. Som nævnt er den planlagte placering lige præcis inden for OSD, men den ligger udenfor NFI. Kortlægningen har vist, at lerlaget over det primære magasin er tykt i området, hvor anlægget planlægges placeret (typisk meter se Figur 21). Der findes mindre områder lige nord for området, hvor lerlaget er tyndt. Området, hvor det er under 15 meters tykkelse, er udpeget til NFI. Strømningsretningen i grundvandsmagasinerne går mod øst og syd-øst ud af området og væk fra det udpegede NFI. Det tykke lerlag på meter, se figur 21, hvor anlægget planlægges placeret, yder sammen med strømretningen væk fra NFI og ud af OSD-området, beskyttelse mod, at forurenende stoffer vil kunne ende i grundvandsmagasinet. 52/98

53 6. Eksisterende forhold Figur 20. Kortet viser OSD (blå skravering) og NFI (gul skravering). 53/98

54 6. Eksisterende forhold Figur 21. Samlet lertykkelse over det primærmagasin (Bastrup formationerne)/ref. 12/. 54/98

55 6. Eksisterende forhold Grundvandspotentialet for det terrænnære grundvand i området ligger cirka i kote 30 se Figur 22. Terrænhøjden, hvor anlægget placeres er ca. kote 48. Herudfra vurderes det, at grundvandet ligger i ca. 18 meters dybde. Figur 22. Potentialekort for det terrænnære magasin. /Ref. 12/ 55/98

56 6. Eksisterende forhold Det terrænnære jordlag (øverste meter) udgøres i planområdet af moræneler og smeltevandssand, se Figur 23, uddrag af et digitalt jordartskort. Figur 23. Uddrag af digitalt jordartskort udarbejdet af GEUS. /Ref. 12/ 6.3. Overfladevand Egeris Mølleå ligger ca. 1 km øst for projektområdet. Da der ikke er udledning af industrielt spildevand, vurderes det at åen ligger uden for anlægget influensområde og den nuværende tilstand er derfor ikke nærmere beskrevet. Der er en anlagt sø øst for anlægget og små 3 registrerede søer mod sydøst, samt søarealer i de gamle lergrave i Trøstrup. Disse søer er nærmere beskrevet i næste afsnit. 56/98

57 6. Eksisterende forhold 6.4. Flora, fauna og biologisk mangfoldighed områder Der er ingen naturarealer inden for projektområdet. Derfor vurderes om der er 3-arealer i nærområdet, som kan påvirkes af projektet. Naturområderne kan potentielt påvirkes af en ammoniakudledning fra biogasanlægget. Ammoniak kan have en eutrofierende og forsurende effekt på naturarealer. Syd for projektområdet ligger en række mindre naturarealer. Arealerne er registeret som eng, søer og mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (se Figur 24) og er givet en C-målsætning i kommuneplanen. Ingen af arealerne er udpeget som kvælstoffølsomme jf. kommuneplanen. Områderne er relativt små, beliggende i et lavtliggende område mellem dyrkede marker. Mosearealet umiddelbart syd for projektområdet er besigtiget af Videncentret for Landbrug d. 19. oktober 2011 og af Ringkøbing-Skjern Kommune d. 19. april Ved den kommunale besigtigelse er udstrækningen af området revideret og omfatter således nu også den fugtige del af pilekrattet. Området er relativt lille og under stærk tilgroning af primært pil og næsten 80 pct. kronedækket. Under kronedækket er vegetationen domineret af Fløjlsgræs, Kryb- Hvene og Blåtop med enkelte forekomster af Smalbladet Mangeløv, Eng- Nellikerod, Mose-Bunke, Læge-Baldrian, Sphagnum sp, Jomfruhår, Ribs, Røn, Hyld og Alm. Fuglegræs. På det lysåbne areal er desuden registreret Klokkelyng, Smalbladet Kæruld og Benbræk. Randen omkring arealet er bevokset med Stor Nælde og Hindbær. De fleste arter således med moderat til højt kvælstofbehov, mens enkelte er kvælstoffølsomme. Arealet er uplejet og lavt målsat. Sydøst for projektområdet ligger et areal også registreret som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet blev besigtiget d. 19. oktober Dette moseareal er under kraftig tilgroning med pil og en stor del er fuldstændig ufremkommeligt og stort set uden undervegetation. I det vestligste randareal er der fortsat en undervegetation bestående især af Fløjlsgræs, Eng- Nellikerod, Alm. Syre, Blåtop og Kær-Tidsel og enkeltforekomster af Skov- Angelik, Smalbladet Mangeløv, Lav Ranunkel, Alm. Fuglegræs, Hindbær, Dueurt sp. og Tørst. Primært arter med moderat til højt kvælstofbehov og således ikke kvælstoffølsomme. Derudover er arealet uplejet og lavt målsat. 57/98

58 6. Eksisterende forhold sø Figur 24. Naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 nær projektområdet. Søen øst for projektområdet er ikke registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Det er dog de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen på miljøportalen opdateres kun lejlighedsvist og arealer kan vokse sig ud og ind af beskyttelsen. Registreringen er derfor kun vejledende. Søen er anlagt/retableret i Den er større end 100 m 2, og det er overvejende sandsynligt, at der i årene herefter hurtigt har indfundet sig et naturindhold, der medfører at søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Søen er etableret i lerblandet sandjord på et lavtliggende område, hvor der for mange år siden har været en sø, jævnfør historiske målebordsblade På luftfoto fra 1995 er søen ikke-eksisterende og arealet har karakter af græsmark. 58/98

59 6. Eksisterende forhold Figur 25. Sø øst for byggefelt. Søen blev besigtiget den 19. oktober 2011 og rummede en del flydebladsplanter, især Svømmende Vandaks (Figur 25). Søen vurderes umiddelbart at være næringsrig og ikke-kvælstoffølsom. Moser registreret efter naturbeskyttelseslovens 3 dækker over en række forskellige naturtyper, f.eks. højmoser og rigkær, som er kvælstoffattige og derfor følsomme for kvælstofpåvirkning. Andre mosetyper f.eks. pilekrat og lavmoser er mindre følsomme. Nord for projektområdet er beliggende et område med gamle lergrave, der rummer søer og moser omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Området er i dag udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen for Ringkøbing- Skjern Kommune (Figur 24). Syd for projektområdet er beliggende et mindre hedeareal med tre gravhøje, som samlet udgør en fredning. 59/98

60 6. Eksisterende forhold Natura 2000 områder Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende ca. 8 km syd for projektet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Borris Hede, ligger mere end 12 km fra projektområdet. Nærmeste Ramsarområde, Ringkøbing Fjord ligger ca. 20 km fra projektområdet. Figur 26. Natura 2000-områder. Udpegningsgrundlag for områderne kan læses i Natura 2000-planerne for områderne. Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å er/se_planerne/001_125/68_skjern.htm Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede er/se_planerne/001_125/67_borris_hede.htm /Ref. 5/ Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Bilag IV-arterne raster, yngler og vokser sjældent på alm. agerjord, med undtagelse af arten løgfrø, men de kan raste og yngle i småbiotoper i landskabet, f.eks. vandhuller, stendiger, hule træer og lign. En lang række af disse småbiotoper, f.eks. søerne, er ofte omfattet af anden lovgivning. En aktuel eller potentiel forekomst reguleres derfor evt. med en skærpet praksis i forhold til disse områders beskyttelse. 60/98

61 6. Eksisterende forhold Figur 27. Forekomst af løgfrø. Løgfrøen er ikke fundet i hverken projekt- eller nærområdet jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 eller /Ref. 6/ En række arter er endvidere omfattet af artsfredning efter dansk lovgivning jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, uden samtidigt at være omfattet af bilag IV. Arter alene omfattet af dansk lovgivning må normalt heller ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles. Beskyttelsen omfatter kun i begrænset omfang arternes levesteder, men arter der ikke kan flygte/migrere bort forekommer normalt ikke på alm. agerjord. Der er ikke registeret artsfund i naturdatabasen i nærområdet Rekreative interesser Videbæk Biogas A/S bliver etableret i et område, der i dag anvendes til landbrugsformål. Der er ikke konstateret elementer med væsentlig rekreativ interesser i området. 61/98

62 6. Eksisterende forhold 6.6. Kulturhistoriske interesser Der er i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune ikke udpeget kulturhistoriske bevaringsværdige værdier eller værdifulde kulturmiljøer hverken i eller nær projektområdet. Der er ingen fredninger eller kortlagte arkæologiske fund, beskyttede jord- og stendiger eller fortidsminder i selve projektområdet. Som det ses af Figur 28, er der en del gravhøje omkring projektområdet. To så tætte på, at beskyttelseszonen går ind i projektområdet, men udenfor byggefeltet. /Ref.1/ Figur 28. Kulturhistoriske bygge- og beskyttelseslinjer m.m. Ifølge Ringkøbing-Skjern Museum er det højst sandsynligt, at der vil dukke fortidsminder op ved udgravninger, og museet har foreslået arkæologiske prøvegravninger i området Landbrug Projektområdet er ifølge kortværket til kommuneplanen udpeget til værdifuldt landbrugsområde /Ref. 4/. Terminologien kan ikke genfindes i kommuneplanteksten og det antages at der er sammenfald med termen Værdifulde jordbrugsområder. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det: 62/98

63 6. Eksisterende forhold 3. Værdifulde jordbrugsområder er dyrkningssikre områder, der ikke er udlagt til andre formål. Inden for værdifulde jordbrugsområder skal der vises særlig tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene skal begrænses mest muligt Trafik og transport Skjernvej, tæt på den påtænkte placering af Videbæk Biogas, er også i dag præget af daglig tung trafik og er områdets hovedfærdselsåre. Vejen ind til området er i dag en privat fællesvej, en grusvej, som benyttes som adgang til Skjernvej 55 og 57. Trafikken på denne vej er i dag meget begrænset. I forbindelse med asfaltering m.m. af vejen fra Skjernvej til anlægget, vil der blive taget højde for oversigtsforholdene i forbindelse med placeringen af udmundingen af vejen til Skjernvej. Vejen fra biogasanlægget munder ud i Skjernvej, som vil blive mest påvirket af trafikken. Sønderupvej vil ligeledes blive påvirket af tung trafik til og fra Videbæk Biogas A/S. Figur 29. Kort med angivelse af trafiktal fra Videbæk Biogas A/S anlægs influensveje. I Figur 29 er Årsdøgntrafikken (kaldet ÅDT) for influensvejene til biogasanlægget. Mængderne er opdelt i samlet årsdøgntrafik (blå) og årsdøgntrafik for lastbiler (rødt). 63/98

64 6. Eksisterende forhold Uheld På strækningen omkring biogasanlægget har der i perioden til været tre trafikuheld. Der har ikke været personskade, men udelukkende materielskade Lugt Anlægget placeres på dyrkede landbrugsarealer og det nuværende lugtniveau svarer til normalen for det åbne land. Sandsynligvis vil den største lugtpåvirkning være om foråret, når der udbringes husdyrgødning på markerne Luft og klima På nuværende tidspunkt udleder Arlas mejerier i området ca tons mere CO 2 pr år, end når biogasanlægget er på fuld ydelse, svarende til udledningen fra ca husstande Støj Området hvori anlægget tænkes placeret, er karakteriseret som åbent land. Det er, under de eksisterende forhold, støjbelastet af trafik på Skjernvej. På baggrund af trafiktællinger fra Ringkøbing-Skjern kommune er der foretaget beregning af støj ved de nærmeste boliger på Skjernvej (hovedvejen). Den nuværende støjbelastning er vurderet af Grontmij A/S til at berøre boliger langs de undersøgte ruter, som summeret i tabel 5. Tabel 5. Støjberegninger over nuværende støj ved de nærmeste boliger til anlægget på Skjernvej Nuværende db db db db Antal boliger Udbredelsen af støjen kan illustreres således som vist i Figur 30 64/98

65 6. Eksisterende forhold Figur 30. Udbredelsen af støj fra Skjernvej før anlæggelse af biogasanlægget. Anden forekommen støj fra eksempelvis landbrugsdrift i området er ikke vurderet nærmere, men anses for at være mindre betydning. 65/98

66 7. Miljøpåvirkninger 7. Miljøpåvirkninger 7.1. Landskab, geologi og kulturmiljø For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. Videbæk Biogas A/S er det første af disse pilotprojekter. Videbæk Biogas A/S bliver et af landets største biogasanlæg. Et anlæg på den størrelse er et meget markant element, når det er placeret i det åbne land, og det stiller derfor særlige krav om en velovervejet indpasning i det omkringliggende terræn. Rådgivere på projektet er Gottlieb Paludan Arkitekter, landskabsarkitekt Ph.d. Nee Rentz- Petersen og Steen Høyer, Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Udformningen af biogasanlægget fremgår af projektbeskrivelsen. Her er arkitekternes overvejelser vedr. placering, udformning af anlægget og beplantning omkring anlægget beskrevet. Arkitekternes anbefalinger er gengivet nedenfor Placering i eksisterende landskab Det godt fire hektar store anlæg bør placeres på et plateau omkring en eksisterende tunge i landskabet langs kote 48 på grunden. Dette svarer til en vinkling på ca. 21 grader mod syd i forhold til eksisterende ankomstvej til matriklen. Denne placering vil minimere terrænarbejderne mest muligt og således indpasse anlægget langs landskabets eksisterende retning. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning Overgange til eksisterende landskab I den store skala vil beplantningen omkring anlægget, på lidt længere sigt når det er vokset op, forankre det til stedet. Det foreslås, at plante fire cirkulære lunde bestående af hjemmehørende arter, jævnfør dispositionsforslagets situationsplan Figur 3. Lundene har to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningskroppe; ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Arla Foods Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. 66/98

67 7. Miljøpåvirkninger I en mindre skala tegnes overgangen mellem landskab og bygning i befæstelserne. Matriklen omkring anlæggets plateau skal vokse til som en vild eng, så tanke og bygninger står i et tæppe af højt græs. Befæstelsen omkring de flade tankanlæg udføres i græsarmerede SF-sten, der giver en fast køreflade, som stadig fremstår grøn med græsbevoksning. På anlæggets primære køreflade omkring procesbygningen lægges SF-sten. På denne måde etableres en glidende overgang fra eng over armeret græs til kørevej Farve Anlægget bør i sin fremtoning differentiere mellem de høje, synlige dele og anlæggets lavere dele, således forstået, at de høje og markante reaktortanke samt den høje del af procesbygningen holdes i en lys, vindmøllefarvet plade, mens procesbygningens lave del og administrationen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Lakeringen af pladebeklædningerne skal have en svag, blød refleks, så anlægget kan tage nuance af himlens skiftende lys Arkitektonisk udtryk Det er centralt for anlæggets fremtoning i det store landskab, at det arkitektoniske udtryk fokuseres omkring en enkel geometri - tankanlæggenes cylindriske former og procesbygningens rektangulære, kubiske udtryk. Især anlæggets mest markante elementer - de høje reaktortanke og procesbygningen - bør fremstå præcist i deres geometri. Det foreslås derfor, at de høje reaktortankes pladebeklædning fortsættes op til tankens fulde højde, således at den ellers koniske afslutning med tekniske installationer inddækkes. Herved ses reaktortankene som klare cylindre med en præcis overkant, så de på lang afstand læses som enkle primærformer i stedet for tekniske installationer Beplantning Til beplantningerne er der valgt både buske i forskellige størrelser, samt større træer som eg. Men der er også valgt hurtigt voksende birk som ammetræer. Beplantningen vil derfor relativ hurtigt vokse op og danne en helhed. På meget kort sigt vil anlægget dog fremstå mere bart, indtil planterne vokser op. Til både de store lunde og de små trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvgroet lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Beplantning og trævalg er foreslået af landskabsarkitekt Ph.d. Nee Rentz-Petersen, Kunstakademiets Arkitektskole. 67/98

68 7. Miljøpåvirkninger 68/98

69 7. Miljøpåvirkninger Visualiseringer Nedenfor er det fremtidige anlæg søgt illustreret (Figur 32-37). Visualiseringerne er vist med de nye beplantningsforslag. Der er udvalgt et antal standpunkter, hvorfra anlægget vil kunne ses med udgangspunkt i, hvordan landskab og bebyggelse tager sig ud i dag. Det illustrerede anlæg viser en mulig fremtoning når beplantning er vokset til og er fremstillet med udgangspunkt i projektbeskrivelsen for anlægget. Visualiseringerne viser anlæggets fremtoning i landskabet, således man kan danne sig et indtryk af skalaforholdet mellem anlæggets volumener og omgivelserne, herunder de øvrige bygningsanlæg i området. Visualiseringerne er konstrueret som fotomontager baseret på optagelser fra standpunkterne, som er vist på oversigtskortet. Optagelserne er foretaget efterår 2011 og forår 2012, hvor der ikke er løv på træerne. Landskabet fremstår således i den mest transparente tilstand. Det skal understreges, at alle størrelses- og skalaforhold er vejledende. Visualiseringen af anlægget er konstrueret som en computermodel, hvor standpunkterne er lagt ind i selve modellen. Størrelsesforholdet er estimeret ud fra eksisterende bygninger, master mv. i omgivelserne. Anlæggets overflader og farver er søgt fremstillet så realistisk som muligt, idet der er lagt vægt på, at de givne lysforhold på optagelsestidspunktet afspejles i fremstillingen. Standpunkterne er valgt ud fra ønsket om at vise anlæggets fremtoning, set fra de naboer der bliver mest berørt af anlægget. 69/98

70 7. Miljøpåvirkninger Figur 31 Oversigt over standpunkterne for visualiseringerne. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 32. Standpunkt 1. Videbæk Biogas A/S set fra Skjernvej 57, øst for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 70/98

71 7. Miljøpåvirkninger Figur 33. Standpunkt 2. Videbæk Biogas A/S, set fra Trøstrupvej 2, nord for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 34 Standpunkt 3. Videbæk Biogas A/S set fra Trøstrup, nordvest for anlægget. Danmark Protein ses i baggrunden. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 71/98

72 7. Miljøpåvirkninger Figur 35. Standpunkt 4. Videbæk Biogas A/S set fra Skjernvej, vest for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 36. Standpunkt 5. Videbæk Biogas A/S set fra haven Sønderupvej 3, syd for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 72/98

73 7. Miljøpåvirkninger Figur 37 Standpunkt 6. Biogasanlægget set fra Skjernvej 35, nordøst for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet foretages mindre terrænreguleringer ind på ca. 30 meter indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for byggefeltet. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen m.m., og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvejen ændres ikke ved, at vejen befæstes. Der foretages ingen terrænreguleringer, byggeri eller beplantninger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til det vestligt beliggende fortidsminde. Kommunen er søgt om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, til at foretage de mindre terrænreguleringer Kommunale udpegninger Projektområdet anlægges i kanten af det i kommuneplanen udpegede Bevaringsværdige landskab nord for selve ådalen og på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke dalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Projektet vurderes ikke at være i strid med de landskabelige udpegninger Grundvand Beskrivelsen af dybden af grundvandet, lertykkelse og jordtypen i det øvre terræn findes i afsnit 6.1. Landskab, geologi og kulturmiljø. Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens Vandforsyningsplan. 73/98

74 7. Miljøpåvirkninger Som det ses af Figur 20, ligger den planlagte placering lige præcis inden for Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), men den ligger udenfor Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kortlægningen har vist, at lerlaget over det primære magasin generelt er tykt i området (typisk meter) se Figur 21, men der findes mindre områder, hvor det er tyndt. Et sådant område er det areal, som er udpeget til NFI, hvor tykkelsen er under 15 meter. Strømningsretningen i det primære grundvandsmagasin (som OSD og NFI er udpeget i forhold til) går syd øst ud af området og væk fra det udpegede NFI område. Der sker grundvandsdannelse til det primære vandmagasin i hele området med OSD, og dermed også hvor Videbæk Biogas A/S placeres. Figur 38. Indvindingsopland for drikkevand. Det lille kryds viser placeringen af anlægget. Som det ses af Figur 38, ligger den planlagte placering udenfor indvindingsopland til drikkevand. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen væk fra NFI området og ud af OSD området, beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Den planlagte placering ligger udenfor indvindingsopland til drikkevand og mere end 300 meter væk fra vandboringer. Det terrænnære jordlag består af smeltevandssand og moræneler se Figur 23. Endelig er der ca. 18 meter til grundvandsmagasinet. Det vurderes ud fra ovenstående, at det er uproblematisk, at 74/98