Vindmøller øst for Søby. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015)

Transkript

1 Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015)

2 Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015) Udgiver: Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: ine Observers ved biolog Durinck samt Elsemarie Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER ØST FOR SØBY 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekast og sundhed Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning (lavfrekvent indendørs) Bilag 4 - Skyggekastberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 5 - Skyggekastberegning (vindue) VINDMØLLER ØST FOR SØBY

4 FORORD Wind Estate A/S har ansøgt Norddjurs Kommune om opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Norddjurs Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet øst for Søby. Norddjurs Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplan for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af fire 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt VINDMØLLER ØST FOR SØBY opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på op til 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 335 meter på en række, som strækker sig fra syd mod nord. Adgang til vindmøllerne fra offentlig vej foregår dels fra Lyngbyvej mod øst via den private fællesvej Frederiksdalsvej, som krydser møllerækken, og dels fra Andkærvej mod syd. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til ca m 2. Herudover skal der opføres to fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De fire nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre periodiske forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser 4 udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Der er kun mindre befærdede offentlige og private veje tæt på møllerne, og der er stor afstand til overordnede veje og jernbaner. De fem eksisterende 750 kw vindmøller ved Frederiksdal øst for de nye vindmøller og de to 150 kw vindmøller ved Albøge umiddelbart mod syd, vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil blive retableret til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på en højderyg i morænelandskabet umiddelbart syd for det kunstigt tørlagte Kolindsund, der afgrænses af de tidligere kystskråninger. På større afstand mod sydvest ligger Tirstrup Hedeslette, og syd herfor ligger det mere markante randmorænelandskab omkring Mols Bjerge. Landskabelige interesser Kolindsund nord for mølleområdet er udpeget som et område med geologiske bevaringsværdier og som et bevaringsværdigt landskab, der skal beskyttes. De tilstødende områder, herunder højderyggen, hvor de to nordligste møller placeres, er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes / styrkes, hvilket ikke udelukker byggeri og tekniske anlæg. Kolindsund og de tilstødende arealer, herunder området omkring mølleområdet, er desuden udpeget som et område med særlige udsigter. Vindmøllerne vil have en betydelig synlighed og påvirke den visuelle oplevelse af landskabet, men vindmøllerne vil ikke

5 forhindre oplevelsen af den åbne, flade dalbund og skrænterne, som afgrænser Kolindsund. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet landsbyerne Søby, Skiffard, Fannerup, Ginnerup, Allelev, Lyngby og Albøge. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet byerne Kolind, Nimtofte, Ørum, Tirstrup og Balle ligesom Grenaa ligger lige på kanten af mellemzonen. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet Grenaa, Rønde og Ryomgård samt kystområderne med blandt andet Bønnerup Strand og Nationalpark Mols Bjerge. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Søby vil kunne være synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i højere liggende og åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller øst for Søby vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til de eksisterende møllegrupper, herunder de tre møller sydvest for Søby og de tre møller ved Allelev mod øst samt de fem møller vest for Trustrup længere mod syd. Der nedtages i alt syv eksisterende vindmøller i området øst for Søby, men overordnet set vil det nye mølleanlæg øge indtrykket af vindmøller i landskabet. På grund af afstanden vurderes de nærmeste højspændingsledninger ikke at give anledning til væsentligt forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med de nye møller øst for Søby. Harmoniforhold Møllernes placering på en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 2,9 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes generelt at fremtræde harmonisk i landskabet. Møllernes navhøjder følger terrænet, og den ene af møllerne vil afvige fra den rette linje, som navene på de øvrige møller danner. Dette er dog ikke væsentligt synligt og vurderes ikke at give anledning til forstyrrende visuelle forhold. Møllernes rotor har en nominel omdrejningshastighed på 12,8 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Lige vest for møllerækken i en afstand af ca. 200 meter ligger en rundhøj med en stenkiste fra oldtiden, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 meter. Højen markerer sig ikke væsentligt i landskabet bortset fra et træ midt på højen, og grundet terrænet er selve højen kun synlig fra enkelte punkter langs Andkærvej mod syd. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af højen. Herudover er der ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, og der er kun registreret enkelte arkæologiske fund i det omkringliggende landskab. Det anbefales dog, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige i markskellet øst for den nordlige del af møllerækken. Adgangsvejen placeres langs diget, som ikke vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Mellem de to sydligste af møllerne er der ligeledes et beskyttet dige, som heller ikke vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne, men den østligste del af diget kan blive berørt af adgangsvejen, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Kirker De nærmeste kirker ligger i Albøge, Lyngby, Ginnerup og Trustrup i en afstand mellem 1,5 og 4,3 km fra mølleområdet. Hertil kommer Tøstrup Kirke i en afstand af ca. 4,6 km, mens der er 5 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

6 omkring 6 km eller mere til alle øvrige kirker. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold. Møllerne vil dog være synlige fra den østligste del af kirkegården ved Albøge Kirke, hvorfra der er frit udsyn over landskabet i retning mod mølleområdet, og fra Tøstrup Kirke, der ligger højt i åbent landskab. På grund af beplantning og terrænforhold er der generelt ikke væsentlige indblik til kirkerne fra de omkringliggende veje, som vil kunne blive påvirket af vindmøllerne. Albøge Kirke og vindmøllerne er kun punktvis synlig fra området mod syd, og møllerækken vil desuden kun være delvist synlig. Ginnerup Kirke er kun synlig i ret begrænset omfang fra nord, og set herfra vil vindmøllerne ikke være placeret i landskabet bag kirken. Vindmøllerne vil kunne ses i landskabet bag Tøstrup Kirke, men på grund af afstandsforholdene vil møllerne ikke være dominerende i forhold til kirken set fra området nordvest for kirken. Kulturmiljøer Vindmøllerne berører ikke kulturmiljøer, men der er udpeget flere kulturmiljøer i det omkringliggende landskab inden for en afstand af ca. 800 meter til godt 4 km. Det nærmeste område er herregårdsmiljøet omkring Fævejle umiddelbart øst for mølleområdet. Det historiske bygningsanlæg er omgivet af beplantning og markerer sig ikke væsentligt i landskabet, hvilket begrænser det visuelle samspil med vindmøllerne. Sundgårdene Søbygård, Egevang og Søholm i landskabet vest for møllerne er ligeledes udpeget som kulturmiljøer. Vindmøllerne vil særligt være synlige fra Søbygård, men vindmøllerne vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af VINDMØLLER ØST FOR SØBY gårdene. Et område omkring Fannerup Mølle mod nord er også udpeget som kulturmiljø, men omkringliggende beplantning begrænser vindmøllernes visuelle påvirkning. På lidt større afstand er der udpeget kulturmiljøer omkring Fannerup k og Sivested k, hvor der findes grupper af gravhøje. På grund af afstands- og terrænforholdene vurderes vindmøllerne ikke at påvirke oplevelsen af gravhøjene. Fredninger Bortset fra mindre arealer omkring de nærmeste kirker, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men på grund af afstandsforholdene vil mølleprojektet ikke påvirke fredningsinteresserne. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter. Der er ca. 605 meter til de nærmeste beboelse, som ligger mod nord ved ejendommen Skarnæs og mod øst ved ejendommen Frederiksdal. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkningen fra vindmøllerne vurderes generelt at være sløret eller begrænset af beplantning eller bebyggelse omkring de nærmeste nabobeboelser. Møllerne vil dog være dominerende i de tilfælde, hvor der er mere eller mindre frit udsyn fra beboelserne eller udendørs 6 opholdsarealer. Møllerækken vil brede sig over en større del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne mod øst og vest, mens møllerne vil være placeret inden for en meget begrænset del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne mod nord og syd. Ved de sidstnævnte nabobeboelser vil der til gengæld kunne forekomme visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 39,9 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er støjgrænserne på henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Ved Søby, der udgør det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,6 / 37,4 db(a) ved den del, som ligger tættest på de nye møller, og 37,0 / 38,0 db(a) ved den del, som ligger tættest på de tre eksisterende 750 kw møller sydvest for Søby. Her er støjgrænserne på 37,0 / 39,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjgrænserne vil lige akkurat være overholdt ved nærmeste punkt i forhold til de tre eksisterende møller mod sydvest, mens der vil være lidt større margin til støjgrænserne ved nærmeste punkt i forhold til de nye vindmøller. Ved den nærmeste del af landsbyen Allelev øst for de tre eksisterende 600 kw møller er der beregnet et samlet støjbidrag på 36,7 / 37,8 db(a), mens støjgrænserne vil være overholdt med en stor margin ved de øvrige omkringliggende områder med støjfølsom arealanvendelse, herunder Lyngby, Albøge og Fannerup.

7 Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,8 db og 15,6 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 26 timer og 34 minutter pr. år indendørs og 32 timer og 6 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Det drejer sig om beboelsen ved Frederiksdal øst for møllerækken. Der er yderligere 18 nabobeboelser, som alle ligger mod sydvest i eller omkring Søby, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt fire nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. To af disse ligger vest for Søby, mens de to øvrige ligger henholdsvis nord og sydøst for de nye møller. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der fire vandværker, hvoraf det nærmeste er Søby Vandværk ca. 900 meter mod vest. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf det nærmeste ligger ca. 1,5 km nordvest for møllerækken, og et markvandingsanlæg ved Frederiksdal godt 500 meter mod øst. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er knap 12 km til det nærmeste EF-habitatområde og ca. 16 km til det nærmeste EFfuglebeskyttelsesområde. I udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet indgår Damflagermus og Odder, og i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet indgår Lysbuget knortegås, Ederfugl og Sortand. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Fugle De registrerede fuglearter i og omkring mølleområdet er alle almindeligt forekommende fuglearter. I omkringliggende områder er der dog observeret Rød glente, som er på den danske rødliste. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, men flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller normalt ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko. Idet der er registreret mange Røde glenter i nærliggende områder omkring de planlagte vindmøller, vil der være en potentiel kollisionsrisiko. Ved opstilling af de fire nye vindmøller vil der imidlertid blive nedtaget fem eksisterende møller i området, samt to møller tættere på Albøge mod syd, hvor der er særligt mange registreringer af Rød glente, og situationen må samlet set anses for relativt uændret. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. 7 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

8 Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret Brunflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og Vandflagermus i området. Hertil kommer enkelte fund af de mere sjældne og beskyttelseskrævende arter Brandts flagermus og Damflagermus. Flagermusene er hovedsageligt registreret ved naturområder, herunder sø, vandløb, skov eller haver og levende hegn. En mindre del er registreret i det åbne land, hvor møllerne er planlagt opstillet meter fra et levende hegn. Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De registrerede arter er generelt forholdsvis almindelige, og bestandene vurderes at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. De registrerede eksemplarer af de sjældne arter Brandts flagermus og Damflagermus vurderes at omfatte omstrejfende individer, og der vurderes ikke at være yngle- eller hvilepladser for disse arter i nærheden. VINDMØLLER ØST FOR SØBY For at minimere risikoen for kollisioner, anbefales det af fjerne det levende hegn øst for møllerækken. Træerne i det levende hegn vurderes ikke at være anvendelig som yngle- og hvilepladser for flagermus, og områdets økologiske funktionalitet vurderes ikke at blive påvirket, da det levende hegn ikke forbinder skoven Skarnæs mod nord med andre værdifulde naturtyper. Eventuel fældning af træerne skal ske på den tid af året, hvor flagermusene ikke har brug for dem, og hvor lovgivningen tillader det. Den nordligste mølle placeres omkring 100 meter fra skoven Skarnæs. For at minimere risikoen for drab på flagermus vil der i VVM-tilladelsen blive stillet vilkår om, at den nordligste mølle stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det drejer sig om nætter med lave vindhastigheder (under 5-6 m/s i rotorhøjde) fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober. Odder kan potentielt forekomme i Sydkanalen ca. 400 meter fra møllerne, men arten vurderes ikke at blive påvirket. Stor vandsalamander, Løgfrø og Spidssnudet frø kan potentielt forekomme i området, men der er ikke vandhuller i nærheden af vindmøllerne, og paddernes levesteder vurderes ikke at blive påvirket. kfirben samt øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke at blive påvirket negativt. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, og der er mere end 400 meter til den beskyttede å, Sydkanalen, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 150 meter. Øvrige beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 ligger på større afstand af vindmøllerne, og disse berøres heller ikke af de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje. Økologisk forbindelse Den nærmeste økologisk forbindelse er i henhold til kommuneplanen udpeget langs Nordkanalen mere ca. 1,5 km fra mølleområdet, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet. Fredskov og skovbyggelinje Skoven Skarnæs nord for mølleområdet har status som fredskov, og skoven er desuden omfattet af en byggelinje på 300 meter. Den nordligste af vindmøllerne placeres inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. 8 Friluftsliv Der er ingen friluftsinteresser i de nære omgivelser omkring mølleområdet. Turisme på Djursland knytter sig særligt til kystområderne samt sommerlande og -parker på Djursland. De nærmeste fritidsanlæg er motorbanen ved Pederstrup samt Skandinavisk Dyrepark, som begge ligger ca. 4,5 km fra mølleområdet. På baggrund af de store afstande vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for turisme eller friluftsliv i området. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg lægger beslag på relativt små arealer, og adgangsvejene placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til byudvikling, udvidelse eller omlægning af overordnede veje, råstofindvinding, skovrejsning eller genopretning af vådområder. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende.

9 Andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger om andre tekniske anlæg, herunder radiokæder, naturgasledninger og højspændingsledninger, som kan blive påvirket. Der er tinglyst en vandledning ca. 65 meter nord og nordøst for mølleområdet. Vandledningen vil ikke blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende anlæg. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles nye, større vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Påvirkningen med støj vil generelt ikke afvige væsentligt fra støjen i projektforslaget, dog vil der være mindre støj ved den nærmeste nabobeboelse mod nord og mere støj ved de nærmeste nabobeboelser omkring de to eksisterende vindmøller nordøst for Albøge. Der vil generelt være væsentligt mindre skyggekast fra de mindre møller, dog vil der i enkelte tilfælde forekomme skyggekast ved nabobeboelser, som ikke påvirkes i projektforslaget. Der opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver påvirket med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Den nordligste mølle, som opstilles omkring 100 meter fra skoven Skarnæs, skal stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det kan i denne forbindelse overvejes at foretage en overvågning med automatiske flagermusdetektorer i de to første driftsår. Hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår i VVM-tilladelsen vedrørende stop af møllen eventuelt ophæves. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af øvrige miljøpåvirkninger. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 9 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

10 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Wind Estate A/S har ansøgt Norddjurs Kommune om opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER ØST FOR SØBY I Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er området udlagt som vindmølleområde 13 - Øst for Søby. I henhold til kommuneplanens specifikke retningslinje for området kan der maksimalt rejses fire vindmøller, og det er fastlagt, at opstilling af større vindmøller først kan ske, når de eksisterende vindmøller i området er nedtaget. I de generelle retningslinjer er det herudover blandt andet fastsat, at der kan opstilles vindmøller på minimum 125 meter og op til 150 meters totalhøjde. Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. For at muliggøre projektet skal der dog vedtages en lokalplan og et kommuneplantillæg, der fastlægger nærmere retningslinjer og afgrænser rammeområdet i forhold til det konkrete projekt. I løbet af idéfasen, som løb fra den 26. august til den 24. september 2014, er der ikke indkommet konkrete forslag til alternativer, som skal undersøges nærmere. På denne baggrund er det besluttet udelukkende at vurdere det ansøgte projektforslag i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), da der ikke vurderes at være fremkommet rimelige forslag til alternativer. Der redegøres dog for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget omfatter 4 Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på ca. 150 meter til vingespids i topstilling. De 4 møller opstilles på en lige linje med ens indbyrdes afstand på ca. 335 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder eventuelt møller med en rotordiameter på op til 120 meter, blot den totale møllehøjde holdes under 150 meter. De fem eksisterende 750 kw vindmøller i mølleområdet øst for Søby samt de to 150 kw vindmøller ved Albøge umiddelbart syd herfor vil blive fjernet alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, og at de fem eksisterende 750 kw møller i området øst for Søby og de to eksisterende 150 kw møller ved Albøge mod syd vil fortsat blive stående i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Søby. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger

11 strøm produceret på traditionelle kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt. FREDERIKSDALSVEJ 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. FREDERIKSDALSVEJ SALDRUPVEJ Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. ANDKÆRVEJ Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til 11 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

12 andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan Vindmølleplan Området øst for Søby er i Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune udlagt som vindmølleområde 13. I henhold til kommuneplanens specifikke retningslinje for området kan der maksimalt rejses fire vindmøller, og det er fastlagt, at opstilling af større vindmøller først kan ske, når de eksisterende vindmøller i området er nedtaget. I de generelle retningslinjer er det herudover blandt andet fastsat, at der kan opstilles vindmøller på minimum 125 meter og op til 150 meters totalhøjde. Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. For at muliggøre projektet skal der dog vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for lokalplanlægningen i forhold til det konkrete VINDMØLLER ØST FOR SØBY mølleanlæg, herunder møllernes forventede maksimale antal og totalhøjde. Rammeområdets afgrænsning vil endvidere blive fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillæg for vindmølleområdet øst for Søby offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt, herunder møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udformning. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/11/2014), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. 12 Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet.

13 De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Der findes flere eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget, og der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer ved flere af nabobeboelserne. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedanmark fremkommer med specifik begrundelse, kan der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari set i forhold til trafikintensiteten for overordnede statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre situationer, hvor trafikintensiteten er mindre. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i 13 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

14 Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 122 af 06/02/2015). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet. dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør 1 % eller derunder af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter VINDMØLLER ØST FOR SØBY at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. ligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en samlet ramme på kr. ved godkendelse af det ansøgte projektforslag med fire møller på hver 3,3 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). 14 I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på både 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet.

15 Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum (i det aktuelle tilfælde Museum Østjylland), som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal museerne foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museerne bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museerne fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, 15 VINDMØLLER ØST FOR SØBY