Siumut. Udvikling i hele Grønland - gode levevilkår til alle. Siumuts Landsmøde 2008 Ilulissat. Kommunalpolitik

Transkript

1 Siumut Udvikling i hele Grønland - gode levevilkår til alle Kommunalpolitik Siumuts Landsmøde 2008 Ilulissat

2 Siumut Udvikling i hele Grønland gode levevilkår til alle INDHOLD: Kommunalpolitik Fokus på fremtidens kommunalpolitik: 1. Udvikling i hele Grønland. - Udfordringer for den kommunale udvikling. - Siumuts formål med de kommunale udfordringer. 2. Et klart grundlag for kommunal udvikling. 3. Et styrket kommunalpolitisk samspil. - Hjemmestyrets ansvar. - Det kommunale og lokale ansvar. - Kommunalpolitisk samspil og råderum. 4. Et målrettet fokus på kommunal udvikling. - Fokus på kommunal erhvervsudvikling. - Fokus på kommunal uddannelse og forskning. - Fokus på kommunal udbredelse af informationsteknologien. - Fokus på kommunal placering af Hjemmestyreejede arbejdspladser. 5. Udviklingen i yderområder og bygder. - Udviklingen for yderområder skal vendes. - Bygder i en brydningstid. 6. Siumuts forslag til fremtidens kommunalpolitik. - Siumuts forslag til inddeling af kommuner. - Siumuts principper for kommunalpolitikken. - Siumuts forslag til forbedret samspil om den kommunale udvikling. - Siumuts forslag til styrkelse i den kommunale udvikling. - Siumuts forslag for yderområder og bygder. 2

3 Fokus på fremtidens kommunalpolitik Gennem Hjemmestyrets første 30 år er Grønland nået langt, og der er meget at være stolt af. Grønland står i de kommende år over for store udfordringer. Vi indfører Selvstyre i 2009, og vi er gået i gang med at arbejde for Selvstændighed. Det globale samfund kommer stadig nærmere og verdensøkonomien undergår markedsmæssige ændringer i et voksende tempo. Opbygning af landet forudsætter først og fremmest en klar identitet, der indebærer viljen og styrken til at ville og kunne stå på egne ben. Men muligheden for at sikre den politiske selvstændighed forudsætter, at der skabes den nødvendige økonomiske vækst, stabil fremgang i uddannelse og uafhængighed. Vi kan ikke undvære de grønlandske kommuner i vores dagligdag. Kommunernes beståen skal gøre vores daglige tilværelse nemmere, bedre, praktisk og billigt. Derfor vil nærværende debatoplæg koncentrere sig om den styrke, som forventes at kunne løfte de fremtidige store opgaver. Kommunalreformkommissionen anbefalede i 2005, at antallet af kommuner reduceres til fire. På den baggrund arbejder Landsstyret, Landstinget, kommunerne og de mange embedsmænd, hvor de generelle mål for dette store arbejde nu kan implementeres. De 18 kommuner reduceres til fire den 1. januar Det er derfor vigtigt, at vi har en målrettet vision i storkommunerne i fremtiden. Siumut har tidligere forelagt, hvordan vi skal gribe det fremtidige arbejde an, og hvad vi skal være rede til at effektuere. Siumut vurderer, at kommunesammenlægningen vil have indflydelse som følger: 1) Ændring af samfundsstrukturen 2) Danne grundlag for en bæredygtig erhvervsudvikling. 3) Bane vej for bedre levevilkår i hele landet. Forslagets udgangspunkt er, at Hjemmestyret, de kommende Storkommuner, virksomheder, organisationer, foreninger og lignende samarbejder samme om at danne et grundlag for at få en videregående positiv udvikling af levevilkår i hele landet. Mikael Petersen Partisekretær, Siumut 3

4 1. Udvikling i hele Grønland. Siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 har Grønland haft en markant økonomisk fremgang. De fleste grønlændere har oplevet en forbedring af deres levevilkår og en styrkelse af væsentlige områder i den offentlige service. Ledigheden er lav, beskæftigelse er høj, og det er nu muligt at fremtidssikre velfærden ved et godt samarbejde. Såvel økonomisk som arbejdsmæssigt udvikling i yderdistrikterne er mere kunstig i forhold til resten af landet. Det er Ittoqqortoormiut, Qaanaaq, Tasiilaq, Upernavik og mange bygder. Her har det været - og er det fortsat - nødvendigt med en særlig indsats for at fremme en bedre udvikling. I kraft af historie og geografi er Grønland stillet overfor helt særlige såvel samfundsøkonomiske som fordelingspolitiske udfordringer. Vi har i dag et godt udgangspunkt for at sætte fokus på kommunalpolitikken i Grønland. 1. Ufordringer i storkommunerne. Vi har flere udfordringer de kommende år, hvorfor det er nødvendigt i storkommunerne at udvise et stort politisk fokuseret og velkoordineret engagement. Det er afgørende, at vi tager udfordringerne op ved at skabe et klarere grundlag for kommunalpolitikken samt foretager en prioriteret nyorientering af kommunalpolitikken. Det skal ruste storkommunerne mod tendenser til en skævvridning af udviklingen fremover. Siumut ønsker en ligelig udvikling i levevilkårene for befolkningen i alle storkommuner. Det er vigtigt for at fastholde storkommunernes økonomiske, sociale og kulturelle sammenhængskraft. Flere udfordringer kan i mere eller mindre udstrækning påvirke regionernes vækst og beboernes levevilkår fremover. For det første, synes der at være en ny tendens til, at overgangen fra et industrisamfund til et service- og videnssamfund i stigende grad slår forskelligt igennem på regionernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling. For borgere og erhvervsliv får f.eks. informationsteknologien stadigt større betydning for vækst og viden samt muligheder for en bedre offentlig service mv. For det andet kan den stigende globalisering af handel og investeringer medføre stadigt ændrede produktions- og samarbejdsformer i erhvervslivet - både i internt i Grønland og på tværs af landegrænser. Konkurrencevilkår for regionerne ændres og skærpes, så f.eks. konkurrencen om visse former for investeringer og kompetencer fremover i stigende grad vil foregå mellem andre byer, hovedstæder end mellem København og Nuuk. For det tredje, vil den befolkningsmæssige udvikling i Grønland variere fra region til region. På landsplan bliver der i fremtiden flere ældre og færre erhvervsaktive. Antallet af ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive vil i visse storkommuner være højere. Det vil komme til at berøre 4

5 erhvervslivets arbejdskraft. I visse storkommuner og visse steder vil den offentlige forvaltning blive mere træg, f.eks. i Sundhedsvæsenet og ældre forsorg. For det fjerde, er der behov for strukturtilpasninger og tilrettelæggelsen af offentlige opgaver i takt med den almindelige samfundsmæssige udvikling. Det kan f.eks. være i form af omstrukturering, kompetenceudvikling eller placeringen af offentlige arbejdspladser indenfor delområder af den offentlige service. I sådanne tilfælde står vi overfor dilemmaer ved valget mellem forskellige hensyn. F.eks. kan strukturtilpasninger af offentlige service begrundes i behovet for bedre og mere effektive behandlingsformer i sundhedsvæsenet, behovet for øget faglig kompetence i uddannelsessystemet m.v. Det gælder også, at vi ved at holde fast i en meget decentral struktur reelt på nogle områder kan risikere, at den meget decentrale struktur gradvist tømmes for større og mere komplicerede opgaver, så der reelt sker en centralisering af opgaveløsningen typisk til regionens centerby. Under alle omstændigheder kan borgerne imidlertid opleve strukturtilpasninger som en "skjult" regional centralisering af den offentlige service, der måske kan forringe deres levevilkår, når de lever uden for det regionale bycenter. Det fremhæver behovet for større åbenhed om konsekvenserne af offentlige strukturtilpasninger og valget mellem forskellige hensyn. For det femte påvirker flere politikker de regionale levevilkår og rammer for udvikling. Vigtige politikområder med regionale konsekvenser er f.eks. uddannelsespolitik, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, trafikpolitik, sundhedspolitik, socialpolitik og miljøpolitik afhængigt af vores gøremål i kulturelt henseende. Derved fremhæves behovet for at koordinere initiativer på tværs af politikområder, dvs. imellem landssyreområder. Det gør sig også gældende i forhold til de enkelte kommuners indsats. Siumuts udfordringer i storkommunerne: Udgangspunktet for Siumuts forslag er de fremtidige udfordringer, der kan sætte en ligelig udvikling under pres i storkommunerne de kommende år. Debatoplægget fokuserer primært på Hjemmestyrets og kommunernes rammevilkår og ansvar i storkommunerne for at sikre en bedre og ligelig udvikling i storkommunerne. Siumuts forslag kan sammenfattes til 4 overordnede målsætninger for fremtidens kommunalpolitik: Målene for udviklingen i storkommunerne skal være klare Siumuts politik i storkommunerne handler om at skabe gode levevilkår og lige udviklings- 5

6 muligheder for mennesker i hele Grønland. Der skal være respekt og forståelse for storkommunernes særkender, værdier og styrker i forhold til f.eks. natur, kultur og erhverv. Kommunalpolitikken handler altså ikke om, at alle kommuner skal være ens og skal kunne alt hver for sig. Siumut opstiller 11 principper for en holdbar kommunalpolitik. Se pkt. 6 Vi skal vi fremme samarbejdet mellem Hjemmestyret, kommunerne og andre samarbejdspartnere Siumut foreslår bl.a., at nye partnerskabsmodeller for bedre og forpligtigende samarbejder om kommunal udvikling skal udvikles. I det lys skal de nuværende rammer og økonomiske ressourcer for kommunal udvikling gøres mere fleksible, effektive og målrettede. Vi ønsker et styrket samspil mellem Hjemmestyret, kommuner, virksomheder, organisationer m.fl. om kommunal udvikling. Se pkt.6 Vi skal have en aktiv og målrettet kommunalpolitik for udvikling af den enkelte Storkommuners styrker og udviklingspotentialer Siumuts kommunale erhvervsudvikling hviler på, at vi skal blive bedre til at udnytte vore kommunale levende og ikke levende ressourcer optimalt samt at blive bedre til udnytte menneskelige ressourcer. Siumut vil opfordre til, at Hjemmestyret og kommunerne aktivt påtager sig rollen som igangsættere af en fælles erhvervsmæssig udviklingsproces i kommunerne. Dannelsen af udviklingsselskaber ved samarbejde med dem der har interesse i at investere i vort land og investerings lystne personer, vil være skub i udviklingen af storkommuner. Se pkt. 6. Vi skal prioritere en positiv udvikling i yderområder og i bygder højt For at fremme udviklings- og beskæftigelsesmulighederne i yderområderne vil Siumut opfordre til dannelse af udviklingsselskaber til aktiv investering i yderområderne. Udviklingsselskaberne skal finansieres af midler fra Hjemmestyret, kommunerne og private i fællesskab. Der skal gennemføres en mere målrettet og samlet opfølgning på de støttemidler, der anvendes i yderområder og bygder. Se pkt. 6 6

7 2. Et klart grundlag for kommunal udvikling Udviklingen i Grønland har givet os et mere holdbart samfund med en høj grad af bæredygtig balance mellem mennesker, økonomi, miljø og sociale forhold. Siumuts vision om et holdbart samfund skal også have et Storkommunalpolitisk perspektiv. Siumuts Storkommunalpolitik handler om at skabe gode levevilkår og lige udviklingsmuligheder for mennesker i hele Grønland. Der skal være respekt og forståelse for regionale og lokale særkender, værdier og styrker i forhold til f.eks. natur, kultur og erhverv. Kommunalpolitikken handler altså ikke om, at alle regioner skal være ens og skal kunne alt hver for sig. Siumuts kommunalpolitik er baseret på en erkendelse af, at by og bygder på mange måder er hinandens forudsætninger økonomisk, socialt og kulturelt. Kommunalpolitikken rettes derfor mod menneskers levevilkår i både by og bygder. Kommunalpolitikken må især rettes mod yderområder, hvor en positiv udvikling kan have Svært ved at bide sig fast. For Siumut handler kommunalpolitikken derfor om at skabe gode rammebetingelser for og en stimulering af den samfundsmæssige udvikling til gavn for mennesker i forskellige Storkommuner. 3. Et styrket kommunalpolitisk samspil Klare mål for kommunalpolitikken er et væsentligt grundlag for et godt samspil mellem Hjemmestyret og kommunerne om den kommunale udvikling. I Hjemmestyret og kommunerne bærer vi et fælles ansvar for at fremme det overordnede mål om en dynamisk og ligelig kommunal udvikling i hele landet. Det kræver en god forståelse, dialog og koordination mellem parterne. Hjemmestyrets ansvar: Hjemmestyret har et ansvar for at sikre en balanceret udvikling i hele landet. Hjemmestyret har også et væsentligt ansvar for, at fremtidige inden- og udenlandske udfordringer og muligheder udnyttes til gavn for den kommunale udvikling. De enkelte Storkommuner skal behandles lige ved lige vilkår og udviklingsmuligheder. En stor del af Hjemmestyrets politik og initiativer har enkeltvis og tilsammen konsekvenser for den kommunale udvikling i Grønland. Hjemmestyret har et ansvar for at sikre en sammenhængende og koordineret kommunalpolitik mellem relevante Landstyreområder. Vi skal sikre en kommunal balance i de mange centrale politiske hensyn, som der kan være indenfor uddannelsespolitikken, miljøpolitikken, erhvervspolitikken m.v. Der kan også sikres en 7

8 bedre og mere målrettet indsats i forhold til den kommunale udvikling. Der bør tages initiativer til at øge gennemskueligheden og koordinationen af kommunalpolitikken i Hjemmestyrets regi. Fremover bør der i Hjemmestyrets regi blive foretaget vurderinger af tiltag med relevante kommunale konsekvenser, formålet skal være at styrke det samlede politiske beslutningsgrundlag. Det storpolitiske og lokale ansvar: De regionale aktører - kommuner, virksomheder, organisationer m.fl. - har et stort ansvar for den kommunale udvikling. Storkommunen har på mange måder en naturlig rolle som spilfordeler inden for den kommunale udvikling. Det betyder også, at kommunerne naturligt må påtage sig opgaven med at sikre en ligelig udvikling i levevilkårene indenfor storkommunen. På samme måde som Hjemmestyret har denne forpligtigelse på landsplan. Hjemmestyret bør afsætte kommunalpolitiske udviklingsrammer, disse bør naturligvis kræve et konkret indhold, og det skal starte med et stærkt kommunalt og lokalt engagement og samarbejde. Uden idéskabere og ildsjæle, samt en stærk storpolitisk og lokal forankring har udviklingsinitiativerne svært ved at få succes. Det er også vigtigt, at der i kommunalt og lokalt regi er en fleksibel og smidig tilgang til at fremme udviklingsinitiativer, som går på tværs af regionale og kommunegrænser. Kommunalpolitisk samspil og råderum: Vi er godt i gang med at få afdækket de enkelte storkommuners erhvervsmæssige styrkepositioner, og får dermed skabt et godt grundlag for politiske beslutninger om erhvervsudviklingsinitiativer. Det er sket gennem Landsstyrets Politiskøkonomiske Beretninger og Finanslovs forhandlinger m.v. Erfaringerne fra samarbejdet mellem forskellige aktører - Hjemmestyre, kommuner, lokale virksomheder m.fl. gode. Desuden er der skabt en bred forståelse blandt aktørerne, om hvilke kommunale kompetenceområder, der bør understøttes ved bedre rammevilkår m.v. Det er vigtigt, at vi fortsat udvikler en samarbejdsmodel for erhvervsudvikling til alle storkommuner. I den tanke er det også nødvendigt at overveje mere generelle partnerskabsmodeller mellem Hjemmestyret, kommunerne m.fl. for at fremme en bedre kommunal udvikling. Hensigten bør være, at der sker en større kommunal og lokal forankring, indflydelse og forpligtigelse til at sikre ligelig kommunal udvikling indenfor den enkelte storkommune. Samtidigt må der overvejes, hvordan de nuværende rammer og ressourcer for kommunal udvikling kan gøres mere fleksible og anvendes mere effektivt ud fra en partnerskabsmodel. Der bør tages initiativer til forskellige kommunale samarbejder på tværs af landegrænser, f.eks. i 8

9 forhold til nordiske lande, Nunavut, Island, Canada, USA samt lande, der er medlemmer af EU. Det er vigtigt at understøtte disse og udbygge nye samarbejder for at fremme de grønlandske kommuners styrkepositioner internationalt. På en lang række områder er der allerede nu opsamlet viden og erfaring med forskellige kommunale udviklingsinitiativer, samarbejder mv. Det er vigtigt at få udvekslet disse erfaringer mellem kommunale og lokale myndigheder og virksomheder m.fl., så der drages fordel af erfaringerne i andre regioner. 4. Et målrettet fokus på kommunal udvikling De grønlandske storkommuner bliver vigtige byggestene for fremtidens udvikling i Grønland. Vi skal fremover mere aktivt bruge kommunalpolitikken til at skabe gode forudsætninger for, at Grønland også i fremtiden får en central placering i den globale udvikling, samtidigt med, at vi ikke giver køb på en god kommunal udvikling i hele landet. Der er brug for en mere målrettet og prioriteret kommunalpolitik, der forbereder alle storkommuner - hver med sine styrker og udviklingspotentialer - til de ændrede samfundsmæssige vilkår ved den globale videns økonomi. Siumut vil arbejde for, at regionale udviklingsstrategier især koncentreres om at skabe gode kommunale rammer for fornyelse og omstilling indenfor erhvervslivet, og skaber stærke kommunale uddannelses- og forskningsmiljøer, samt at sikrer de grønlandske storkommuners adgang til at udnytte nye teknologier - herunder ikke mindst informationsteknologien. Fokus på kommunal erhvervsudvikling: Siumuts kommunale erhvervsudvikling hviler på, at vi skal blive bedre til at udnytte vores kommunale levende og ikke levende ressourcer optimalt, samt blive bedre til at udnytte menneskelige ressourcer. Den kommunale erhvervsudvikling skal baseres på at stimulere de enkelte storkommuners særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer. Storkommuners tilvækst i værdier og levevilkår skabes fremover i højere grad i kraft af tværgående samarbejder og fælles nyttiggørelse af viden indenfor klynger af brancher, imellem brancher og imellem sektorer såvel privat som offentlig, men uden kommunal og lokal forankring af og ansvar for erhvervsudviklingen går det ikke. Udviklingen i en kommunes indkomster og beskæftigelse - og dermed levevilkår - er afhængig af gode erhvervsmæssige rammer og vilkår, når vi ønsker økonomisk selvbærende storkommuner. En dynamisk erhvervsudvikling er derfor afgørende for de enkelte regioners evne til at blive økonomisk selvbærende fremover. 9

10 De forskellige kommunale erhvervsstrukturer og styrkepositioner kræver også, at vi har et skærpet fokus på mulighederne for mere fleksible rammer for kommunal erhvervsudvikling. Derfor bør der igangsættes kortlægningen af storkommunernes styrkepositioner og særlige kompetencer. I det lys er det centralt at identificere eventuelle barrierer eller hindringer for en god kommunal erhvervsudvikling. Det er f.eks. vigtigt, at der er et godt samspil mellem den kommunale erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats, bl.a. med hensyn til behovet for uddannelse og efteruddannelse. Her er det centralt med et godt holdarbejde mellem de relevante storkommuners aktører på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet. Fokus på kommunal uddannelse og forskning: De kommunale muligheder for uddannelser samt kompetencer og vidensudvikling for unge, erhvervsaktive og erhvervslivet er afgørende for storkommunernes omstillingsevne og en god udvikling i levevilkår. Gode uddannelsesmuligheder bidrager derfor til en bedre balance mellem storkommunerne. I et kommunalt perspektiv arbejder Siumut ud fra to overordnede målsætninger på uddannelsesområdet. Vi skal have et geografisk bredt dækkende udbud af uddannelser, og skal udvikle stærke uddannelsesmiljøer, der bygger på et højt fagligt niveau med kvalitet i centrum. En geografisk spredning af uddannelser foretrækkes af flere grunde. Det er nødvendigt med en god fordeling af uddannelsestilbud for at fastholde unges muligheder for en uddannelse tæt på deres bopæl. Uddannelsesniveauet i en storkommune vil løftes og flere vælger at få en uddannelse, når der eksisterer flere uddannelsesmuligheder. De igangværende strukturreformer for korte og mellemlange uddannelser sigter mod et fagligt kvalitetsløft af uddannelserne samt etableringen af et bedre samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv - især i forhold til behovet for efter-, videre- og voksenuddannelser. Vi ønsker at få fremmet samarbejde og netværksdannelser på tværs af for os tilgængelige videns- og forskningsmiljøer m.m. Vi skal i større grad gøre brug af for os tilgængelige muligheder indenfor forsknings- og videnskabsinstitutioner for at opnå den optimale udnyttelse af alle vore ressourcer. Vi bør også understøtte brugen af informationsteknologi til at blive bedre til at sprede muligheder for uddannelse samt udnyttelse af forskning og viden over hele landet til gavn for mennesker og erhvervsliv i alle storkommuner. Gode kommunale uddannelsesmuligheder er også en forudsætning for at opnå Siumuts mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse, og 50 pct. skal have en videregående uddannelse. 10

11 Fokus på kommunal udbredelse af informationsteknologien: Informationsteknologien (IT) bliver en stadig vigtigere del af befolkningens og virksomhedernes hverdag. IT giver os nye muligheder indenfor offentlig service, handel og udbredelse af viden mv. Informationsteknologien åbner nye muligheder - for såvel mennesker som virksomheder. Nye typer af virksomheder, der baserer sig på informationsteknologi, kan etableres overalt. Dertil kommer, at den nye teknologi også giver mulighed for en forbedret offentlig service i form af bedre adgang til service, rådgivning og informationer. Mulighederne for fjernundervisning og fjernarbejde rummer store kommunale potentialer for fremtiden. Menneskers og virksomheders geografiske placering bliver mere fleksible for fremtiden, hvis vi kan sikre, at alle områder har en velfungerende og billig IT-infrastruktur. Internettet er efter vores opfattelse helt centralt for en ligelig udvikling af hele Grønland i fremtiden. I fremtiden skal vi overalt i Grønland kunne uddanne og videreuddanne os fra arbejdspladsen eller fra hjemmet. Siumuts mål er, at udbredelsen af computere og adgangen til mulighederne indenfor internet sker hurtigt til alle grønlandske husstande til en rimelig pris. Siumut vil opfordre til, at Hjemmestyret i samarbejde med kommunerne og relevante organer udarbejder generelle årlige IT-politiske handlingsplaner og rammebetingelser, som skal være centrale værktøj i den nødvendige udviklingsproces. Fokus på kommunal placering af Hjemmestyreejede arbejdspladser: Alle kommende storkommuner og lokalområder er optaget af at få del i Hjemmestyreejede arbejdspladser. Nuuk har overvægt af Hjemmestyreejede arbejdspladser i forhold til det øvrige land, der hovedsageligt kan begrundes i centraladministrationens placering i Nuuk. Der vil i den kommende tid være et øget fokus på fremtidige placeringer af Hjemmestyreejede arbejdspladser. Landsstyret bør igangsatte et arbejde for en eventuel udflytning af Hjemmestyreejede arbejdspladser til områder med lav beskæftigelse og med forholdsvis få Hjemmestyreejede arbejdspladser, herunder områder der i de senere år har mistet Hjemmestyreejede arbejdspladser. Siumut støtter dette arbejde, men understreger betydningen af, at dette sker i respekt for en effektiv opgaveløsning. Der bør i den forbindelse undersøges, om der er en mulighed for at placere filialer af centrale Hjemmestyreenheder, der betjener hele landet, der blandt andet arbejder med kommunalpolitik og har omfattende kontakt til de forskellige storkommuner i erhvervsfremmeøjemed. Det skal understreges, at der i de kommende år ikke kan forventes en samlet vækst i Hjemmestyreejede arbejdspladser, men snarere tværtimod. Væksten i den offentlige beskæftigelse må reserveres til ikke mindst omsorgsopgaver, som varetages af Hjemmestyret og kommunerne. 11

12 5. Udviklingen i yderområder og bygder Den samfundsmæssige udvikling rejser en række udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed på de fremtidige levevilkår i yderområder og bygder med strukturproblemer. Vi har også et stort ansvar for at fremme yderområdernes og bygdernes kulturelle identitet og fastholde de positive udviklingsmuligheder. Derfor er der behov for en mere differentieret tilgang til at fremme udviklingen i disse egne af landet. Der er yderområder af landet, der gennem en lang periode har været og fortsat er præget af lav indkomstudvikling og en relativ høj arbejdsløshed og mangel på nye fremtidsrettede arbejdspladser. Det drejer sig f.eks. Ittoqqortoormiut, Qaanaaq, Tasiilaq og Upernavik. Udviklingen for yderområderne skal vendes: Vi skal arbejde imod, at der breder sig en følelse af afmagt og en stemning af håbløshed i disse yderområder. I disse områder må og skal der gøres en særlig indsats for at vende udviklingen. Der bør laves en samlet udviklingsstrategi for yderområderne med strukturproblemer, herunder at den er baseret på god dialog og enighed mellem alle relevante instanser. Her må Hjemmestyret spille en meget aktiv rolle, sådan som det er sket og fortsat sker. Som f. eks. ved at give støtte til beskæftigelse og erhvervsudvikling, samt IT- og forskningsindsatsen på yderområderne, men kommuner må også spille en aktiv rolle ved at stimulere til og igangsætte udviklingsinitiativer. Der må gennemføres en bevidst og målrettet opfølgning af anvendelsen af de støtte midler, der i dag bruges til at vende udviklingen. De må ikke bare blive en sovepude. Vi må have afdækket, hvad der karakteriserer de gode resultatgivende initiativer. Siumut vil vurdere mulighederne for, om Hjemmestyret, kommunerne og private kan igangsatte samarbejder med henblik på at fremme udviklings- og beskæftigelsesmulighederne i yderområderne. Bygderne i en brydningstid: Kommunerne bærer et stort ansvar for udviklingen i bygderne. Det er derfor også glædeligt, at kommunerne har udarbejdet lokalplaner i bygderne. Det arbejde skal fremmes. På tros af store Hjemmestyre og kommunale investeringer i bygderne siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 er befolkningstallet i flere bygder faldende, der sker nemlig en frivillig integration i byerne. I forbindelse med de fremtidige offentlige nye investeringer i bygderne bør man sætte fokus på det ressourcemæssigt stærke bygder. 12

13 Det bør overvejes at opstille objektive kriterier for, hvornår små bygder i befolkningsmæssig og økonomisk tilbagegang ikke længere giver acceptable levevilkår for bygdernes indbyggere. I sådanne objektive kriterier bør børnenes og de unges tarv have stor vægt. Det er Siumuts mål, at vi skal bevare kvaliteten ved at bo i bygderne. Vi skal undgå en tvungen affolkning af bygder. Efter Siumuts opfattelse er byer og bygder hinandens forudsætninger kulturelt, socialt og økonomisk. Det er lykkedes at øge beskæftigelsen i flere bygder ved en erhvervsmæssig omstilling mod industrielle og servicemæssige aktiviteter. For at fortsætte den positive udvikling i beskæftigelsen er det nødvendigt med et skærpet fokus på den videre erhvervsudvikling i bygderne, herunder hvorledes bygderne tilegner sig mulighederne indenfor service og videnserhverv. Det er også vigtigt, at kultur og foreningslivet samt den offentlige og private service afspejler den lokale befolknings behov og ønsker. Siumut vil arbejder for, at der fortsat videreføres og udvikles initiativer, der kan understøtte de fremtidige levevilkår i bygderne. Det er dog vigtigt at understrege, at det er lokale iværksættere og ildsjæle, der er det egentlige grundlag og forudsætning for en positiv udvikling for de enkelte bygder. 6. Siumuts forslag til fremtidens politik i storkommuner Vort land i kraft af historie og geografi er stillet overfor helt særlige både samfundsøkonomiske og fordelingspolitiske udfordringer. Vi har i dag et godt udgangspunkt for at sætte fokus på politikken i storkommuner. I flg. Siumuts vurdering vil dannelsen af 4 Storkommuner medføre følgende fordele: 4) Ændring af samfundsstrukturen. 5) Danne grundlag for en bæredygtig erhvervsudvikling. 6) Bane vej for bedre levevilkår i hele landet. Siumuts principper i Storkommunerne: - Vi skal have gode levevilkår, uanset hvor vi bor i Grønland. - Alle områder af landet skal være attraktive områder for udvikling, bosætning og økonomisk aktivitet. Hovedstaden, de øvrige byer og Storkommunerne i helhed har hver deres særpræg, stærke sider og udviklingspotentialer. - Den Storkommunale udvikling bør på sigt føre til større lighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår i Storkommunerne. - Det er målet for kommunale udviklingsinitiativer, at den enkelte Storkommune bliver 13

14 økonomisk, socialt og miljømæssigt selvbærende. - Den enkelte storkommune skal have en balanceret og bæredygtig udvikling i levevilkår i forhold til både by og bygder. - En positiv kommunal udvikling skal fremmes ved et fokus på kommunernes egne styrkepositioner og udviklingspotentialer. - Kommunale udviklingsinitiativer skal forankres i kommunalt og lokalt engagement, kompetence og styrker. - En holdbar kommunal udvikling skal fremmes og hvile på en samordnet og koordineret indsats mellem Hjemmestyre, kommuner, lokale virksomheder, organisationer m.fl. - Alle Storkommuner skal sikres en ligelig Hjemmestyrebehandling og indsats ved lige kommunale vilkår og muligheder for kommunale udviklingsinitiativer. - Hensynet til udviklingen i kommunale levevilkår og udviklingsmuligheder skal indgå i alle væsentlige politiske initiativer med kommunale og lokale konsekvenser. Det gør sig gældende for både Hjemmestyrets og de kommende kommunale initiativer. - Der skal skabes større åbenhed om vægtningen af forskellige mål og hensyn ved politisk stillingtagen til initiativer med kommunale konsekvenser. Siumuts forslag til forbedret samspil om udviklingen i storkommuner: - Hjemmestyret har et ansvar for at sikre en balanceret udvikling i hele landet. Hjemmestyret har også et væsentligt ansvar for, at fremtidige inden- og udenlandske udfordringer og muligheder udnyttes til gavn for den kommunale udvikling. - Samtidigt bør koordinationen af Hjemmestyrets politiske mål blive forbedret ved Landsstyrets nedsættelse af et kommunalpolitisk koordinationsudvalg ved deltagelse af berørte landsstyreområder, kommunerne og organisationerne. - De kommende Storkommuner har på mange måder en naturlig rolle som spilfordelere inden for den kommunale udvikling. Det betyder også, at Storkommunerne naturligt må påtage sig opgaven med at sikre en ligelig udvikling i levevilkårene indenfor Storkommunen. - Der skal sættes mere fokus på udviklingen af partnerskabsmodeller for kommunal udvikling med henblik på at skabe bedre og forpligtigende samarbejder, herunder sikre en inddragelse af alle parter, som har betydning for kommunernes udvikling. - I lyset af partnerskabsmodeller skal det undersøges, hvordan vi kan gøre de nuværende rammer og ressourcer for kommunal udvikling mere fleksible, effektive og målrettede til gavn for den kommunale og lokale vilje til vækst og forbedring af levevilkår. 14

15 - Hjemmestyret bør igangsætte et arbejde med at foretage en øget vurdering og koordinering af de kommunale konsekvenser, herunder hvorvidt det centrale politiske initiativer er gode. Der bør løbende vurderes, om det er tilstrækkeligt til at sikre mere åbenhed og gennemskuelighed med hensyn til kommunal udvikling. - Vi skal understøtte og udbygge nye internationale samarbejder på tværs af landegrænser. I den forbindelse er det vigtigt at få afdækket barrierer og muligheder for den videre udvikling af grønlandske storkommuners styrkepositioner i et internationalt perspektiv. - Vi skal have en større vidensopsamling og udveksling af erfaringer om de forskellige storkommunale udviklingsinitiativer, samarbejde m.v. mellem Hjemmestyret og Storkommunerne. Siumuts forslag til at styrke udviklingen i storkommuner: Kommunal erhvervsudvikling - Siumuts kommunale erhvervsudvikling hviler på, at vi skal blive bedre til at udnytte vore kommunale levende og ikke levende ressourcer optimalt samt at blive bedre til at udnytte menneskelige ressourcer. - Virksomhederne skal have bedre adgang til viden, teknologi og veluddannet arbejdskraft. Faktorer, der er afgørende for innovation og udvikling og for at virksomhederne kan udvikle og klare sig i en global konkurrence. Vi skal have et bredt fokus på virksomheders produktudvikling, effektivitet og kompetenceudvikling, samt at ny teknologi i stigende grad indgår i produktindholdet, produktionen og dialogen med omverdenen. - Siumut vil arbejde for udvikling af landsplanlægningen. Det anbefales at sætte fokus på erhvervsudviklingen i landets storkommuner og andre kommunalpolitiske spørgsmål og samtidig opfordre Storkommunerne til at gøre det samme i deres kommuneplaner. - De kommende forskellige kommunale erhvervsstrukturer og styrkepositioner kræver også, at vi har et skærpet fokus på mulighederne for mere fleksible rammer for kommunal erhvervsudvikling. Derfor bør kortlægningen af de kommende storkommuners styrkepositioner og særlige kompetencer igangsættes. I det lys er det nødvendigt at afdække eventuelle barrierer eller hindringer for en god kommunal erhvervsudvikling. - Siumut vil opfordre til, at Hjemmestyret aktivt må påtage sig rollen som igangsætter af en fælles erhvervsmæssig udviklingsproces i de kommende storkommuner. For at fremme udviklings- og beskæftigelsesmulighederne i de kommende Storkommuner vil Siumut opfordre til dannelse af udviklingsselskaber til aktiv investering i Storkommunerne. Udviklingsselskaberne skal finansieres af midler fra Hjemmestyret, kommunerne og private i fællesskab. 15

16 Storkommunal uddannelse og forskning - Vi vil ved de igangværende strukturreformer på uddannelsesområdet sikre et geografisk bredt dækkende udbud af uddannelser og fortsat fremme udviklingen af stærke og faglig kvalificerede uddannelsesmiljøer. - Det bør vurderes, om der er behov for en særlig indsats for uddannelsesmulighederne i yderområderne, f.eks. gennem gunstigere økonomiske vilkår eller gennem mulighed for nye samarbejdsformer. - Vi vil fremme etableringen af samarbejde og landsdækkende netværksdannelser mellem de lokale aktører inden for forskellige områder, herunder repræsentanter fra de kommunale erhvervsråd, uddannelsessektoren osv. samt for os tilgængelige videns- og forskningsmiljøer m.m. Vi skal i større grad gøre brug af muligheder indenfor forskningsinstitutioner og videnskabelige institutioner for at opnå den optimale udnyttelse af alle vore ressourcer. - Vi skal blandt andet understøtte brugen af informationsteknologien til at blive bedre til at sprede muligheder for uddannelse samt udnyttelse af forskning og viden over hele landet til gavn for mennesker og erhvervsliv i alle storkommuner. Storkommunal udbredelse af IT - Internettet er efter vores opfattelse helt central for en ligelig udvikling af hele Grønland i fremtiden. I fremtiden skal vi overalt i Grønland kunne uddanne og videreuddanne os fra arbejdspladsen eller fra hjemmet. - Siumuts mål er, at udbredelsen af computere og adgangen til mulighederne indenfor internet sker hurtigt til alle grønlandske husstande til en rimelig pris. - Siumut vil opfordre til, at Hjemmestyret i samarbejde med de kommende Storkommuner og relevante organer udarbejder generelle årlige IT-politiske handlingsplaner, rammebetingelser, som skal være centrale værktøj i den nødvendige udviklingsproces. Hjemmestyreejede arbejdspladser - Siumut støtter arbejdet med at undersøge mulighederne for en eventuel placering af Hjemmestyreejede arbejdspladser til områder med lav beskæftigelse og med forholdsvis få Hjemmestyreejede arbejdspladser, herunder områder der i de senere år har mistet Hjemmestyreejede arbejdspladser. - Det skal undersøges, om der er muligheder for at placere filialer af centrale Hjemmestyreenheder i storkommunerne, der kan betjene hele landet. - Ved placeringen af Hjemmestyreejede arbejdspladser eller institutioner skal der tages hensyn til en ligelig kommunal fordeling i Grønland. 16

17 Siumuts forslag for yderområder og bygder: - Der bør laves en samlet udviklingsstrategi for yderområderne med strukturproblemer, herunder at den er baseret på god dialog og enighed mellem alle relevante instanser. - For at fremme udviklings- og beskæftigelsesmulighederne i yderområderne vil Siumut opfordre til dannelse af udviklingsselskaber til aktiv investering i yderområderne. Udviklingsselskaberne skal finansieres af midler fra Hjemmestyret, kommunerne og private i fællesskab. - Derfor er det nødvendigt med en særlig målrettet og koordineret Hjemmestyreindsats for at fremme udviklingen i yderområderne. Siumut vil arbejde for, at der tages særlige hensyn til udviklingen og gennemførelsen af udviklingsinitiativer for yderområder, herunder f.eks. partnerskabsmodeller, erhvervsudviklingsinitiativer, uddannelsesforhold og IT-udbredelse. - Siumut vil udvikle bygder med beskæftigelsesmuligheder og varierede service-, kulturog fritidstilbud. Bygderne skal være en realistisk bosætningsmulighed for borgerne. Derfor skal vi understøtte den videre erhvervsudvikling og bosætning i levedygtige bygder. - Det er nødvendigt med en stor opmærksomhed på den videre erhvervsudvikling i bygderne, herunder hvorledes bygderne tilegner sig mulighederne indenfor service og videnserhverv. - Det bør overvejes at opstille objektive kriterier for, hvornår små bygder i befolkningsmæssig og økonomisk tilbagegang ikke længere giver acceptable levevilkår for bygdernes indbyggere. I sådanne objektive kriterier bør børnenes og de unges tarv have stor vægt. - Der skal gennemføres en mere målrettet og samlet opfølgning på de støttemidler, der anvendes i yderområder og bygder. Derfor skal ansvars- og kompetence fordelingen mellem kommunalbestyrelser og de ansvarlige i bygderne omlægges efter den nye strukturreform. 17