Udviklingsbaserede temaforløb som studiemetode i sygeplejestuderendes afsluttende kliniske undervisningsperiode

Transkript

1 Udviklingsbaserede temaforløb som studiemetode i sygeplejestuderendes afsluttende kliniske undervisningsperiode Projektgruppe: Tina Kramer, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, afd. NK Jytte Thomsen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, afd. Y Bente Besenbacher, Ingeniørhøjskolen i Århus, tidligere underviser, Sygeplejerskeuddannelse i Århus Karen Møller, lektor, underviser, Sygeplejerskeuddannelse i Århus Hanne Seyer-Hansen, uddannelseschef, Sygeplejerskeuddannelse i Århus

2 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund for projektet 2 Formål med projekt udviklingsbaserede temaforløb 3 Afvikling af udviklingsbaserede temaforløb i to deltagende sygehusafdelinger 3 Evaluering af projektet 4 - Sygeplejestuderendes vurdering af deres studier med udviklingsbaserede temaforløb 5 - De kliniske undervisningssteders evaluering af projektet 8 - Projektansvarlige sygeplejerskers vurdering af arbejdet med de udviklingsbaserede 7 temaforløb - De uddannelsesansvarliges vurdering af de udviklingsbaserede temaforløbs betydning 8 i klinikken - Undervisernes vurdering af de udviklingsbaserede temaforløb 8 Konklusion 10 Diskussion 10 Anbefalinger 11 Referenceliste 13 Bilagsfortegnelse 14 Bilag 1 Udviklingsbaseret temaforløb Obstetrisk afdeling Y 15 Bilag 2 Udviklingsbaseret temaforløb Neurokirurgisk Afdeling NK 18 Bilag 3 Interview med sygeplejestuderende 20 Bilag 4 Interview med sygeplejersker på Obstetrisk afdeling Y, Skejby Sygehus 25 Bilag 5 Interview med sygeplejersker på Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus 27 Side 1

3 Indledning og baggrund for projektet Under et studiebesøg på College of Nursing University of Rhode Island, USA i 2004 blev uddannelsescheferne for sygeplejerskeuddannelserne i Silkeborg og Århus introduceret til et forskningsprojekt med formålene: at udbrede kendskabet til kliniske forskningsresultater blandt sygeplejersker i klinikken og sygeplejestuderende, at øge sygeplejersker og studerendes bevidsthed om relevansen af klinisk forskning og endelig at afmystificere forskning for de studerende. Projektet foregik i klinisk praksis bl.a. ved, at sygeplejestuderende varetog små delelementer af den kliniske forskning, der foregik i de uddannelsesafsnit, hvor de var under deres uddannelse. I Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen af 2001 fremgår det bl.a., at studerende skal kvalificere sig til at: Udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren. [BEK nr. 232 af 30/03/2001]. Denne del af bekendtgørelse har det været vanskeligt at imødekomme i uddannelsen, hvorfor det var oplagt at søge at overføre nogle af ideerne fra Rhode Island til østjyske forhold. Undervisere fra klinisk og teoretisk undervisning i Silkeborg og Århus mødtes ultimo 2005 for at beskrive et udviklingsprojekt. Det viste sig, at der var forskellige ideer med projektet, og Silkeborg og Århus valgte at arbejde videre med projektet med hver deres indfaldsvinkel. Nærværende afrapportering er fra Århus, hvor uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og undervisere fra VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus (SIA) med tilknytning til Obstetrisk Afdeling, Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus og Neurokirurgisk Afdeling, NK, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus over et par år har gennemført et pilotprojekt: Round Table, som var betegnelsen for de projekter på Rhode Island, som var inspirationskilden (Janken, J K, Dufault M A and Yeaw E M S 1988). I projektforløbet ændredes titlen fra det amerikansk inspirerede Round Table til Udviklingsbaserede temaforløb for studerende i 6 semester. Alle studerende i 6. semester på Sygeplejerskeuddannelsen i Århus skal udarbejde temaforløb 1. I pilotprojektet var formålene at knytte de studerende direkte til udviklingsarbejde i den kliniske afdeling til benefice for såvel den studerende som for afdelingens personale. 1 Temaforløb Temaforløb giver mulighed for systematisk at undersøge en sygeplejefaglig problemstilling i en klinisk kontekst og dermed øge den sygeplejefaglige indsigt. I dette semester er det overvejende problemstillinger relateret til de ledende og udviklende aspekter. En del af kvalificeringen ved temaforløb er udvikling af metodebevidsthed for faglige undersøgelser i klinisk praksis. Den studerende skal lave en plan hvor hensigt, undersøgelsesfelt, metode og tidsramme for temaforløbet beskrives. Resultatet formidles eventuelt for udvalgte dele af personalet. Den studerende afslutter forløbene med at udforme en skriftlig evaluering indeholdende resultat og proces, som efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder. 2

4 Formål med projektet: Udviklingsbaserede temaforløb - at den studerende i sit temaforløb tager udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde og undersøger afgrænsede aspekter af dette. - at der er sammenhæng mellem studerendes temaforløb, deres kliniske studier og afdelingens udviklingsarbejde - at den studerende, sygeplejersker på afdelingen og underviser diskuterer den studerendes resultater, herunder drøfter muligheder for at anvende disse i afdelingens aktuelle udviklingsarbejde - at de studerendes arbejde med temaforløb har positiv betydning for udviklingsarbejde i praksis - at skabe sammenhæng mellem udvikling i klinisk praksis og teoretisk undervisning. Udviklingsarbejde opfattes i dette projekt meget bredt med en spændvidde fra klinisk forskning til kvalitetssikring og implementering af ny praksis. Afvikling af Udviklingsbaserede temaforløb i to deltagende sygehusafdelinger. I alt 16 studerende indgik i projektet i 2007, 8 studerende på hver af de to deltagende afdelinger. De uddannelsesansvarlige havde planlagt forløbet og udpeget, hvem der skulle deltage i projektet, inden de studerende kom i afdelingen. Dermed var deltagelsen ikke baseret på egenskaber hos de studerende som f.eks. eksamenskarakterer eller de studerendes egne ønsker. Ingen af de studerende valgte tilbudet om deltagelse fra. De studerende i de to deltagende afdelinger tog udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde. I Obstetrisk Afdeling Y valgte de studerende selv et emne indenfor et område, hvor der i forvejen blev arbejdet med udvikling eller kvalitetssikring og havde kontakt til relevante nøglepersoner i forløbet. Den uddannelsesansvarlige var vejleder på opgaven og sikrede sammen med de studerende en afgrænsning af emnet og diskuterede den valgte metode. De studerende i Neurokirurgisk Afdeling fik anvist emnet med udgangspunkt i allerede igangværende udviklings- eller kvalitetssikringsarbejde i afdelingen. Den uddannelsesansvarlige havde planlagt emnerne i samarbejde med de kliniske vejledere forud for semesterets start. De studerende udformede i samarbejde med udviklings-/ kvalitetssikringsgruppen formål med undersøgelsen, problemformulering og undersøgelsesmetode. Undervejs i processen samarbejdede de studerende med udviklings-/ kvalitetssikringsgruppen. Den uddannelsesansvarlige var i samarbejde med udviklings- / kvalitetssikringsgruppen vejleder på opgaven. 3

5 Se bilag 1 og 2 med detaljeret beskrivelse af rammerne for det udviklingsbaserede temaforløb i de to afdelinger. Evaluering af projektet Formålet med evalueringen var at vurdere, om de udviklingsbaserede temaforløb gav det læringsudbytte for de studerende, som beskrevet i formålet med forløbene, og om de gav den ønskede værdi for de kliniske afdelinger og i den teoretiske del af uddannelsen. Ønsket var at få et bredt indblik i de studerendes og de øvrige deltageres erfaringer og oplevelser med gennemførelsen af udviklingsbaserede temaforløb. Fokusgruppeinterviewet blev valgt som interviewform, da det er en velegnet metode til udforskning af dimensioner i menneskelig erfaring i en relativ homogen gruppe. Fokusgruppeinterview er et planlagt fokuseret interview med vide rammer. Det er en samtale mellem flere personer, hvor der er mulighed for at få afdækket en bred variation af ideer, synspunkter og erfaringer. Fokusgruppeinterview er karakteriseret ved, at der fremkommer flere nuancer i samtalen end i det individuelle interview, idet de interviewede inspirerer hinanden under samtalen (Lunde, Ramhøj 2003) Der blev med udgangspunkt i formålene udarbejdet en interviewguide til interview med studerende og en til interview med de involverede sygeplejersker i de kliniske afdelinger. Interviewguiden er en velovervejet, semistruktureret og enkel guide, som belyser tematiske og dynamiske aspekter i interviewet (Kvale 1997, ). Interviewene var løst strukturerede, idet ønsket også var at være åbne for at deltagerne kunne fortælle om de aspekter, de mente var relevante for deres læring i forløbene. Fokusgruppeinterviewene blev optaget på bånd. Interviewene blev transskriberet ordret af en sekretær. Der blev afholdt fokusgruppeinterview med: Ni af de 16 sygeplejestuderende, som deltog i projektet i forårs- og efterårssemesteret 2007 på de to afdelinger De sygeplejersker, som deltog i udviklings-/kvalitetssikringsarbejde i Neurokirurgisk Afdeling og de relevante nøglepersoner i Obstetrisk Afdeling, som samarbejdede med de studerende om det udviklingsbaserede temaforløb. De to undervisere gennemførte to fokusgruppeinterview med studerende, et for forårsholdet og et for efterårsholdet, således at studerende fra begge afdelinger deltog i begge i interview. Otte studerende var på tidspunktet for interviewet i gang med deres bachelorprojekt på 7. seme- 4

6 ster, af disse kom tre studerende, repræsenterende tre temaforløb, til det første interview. Otte 6. semester studerende var i kliniske studier i de afdelinger, hvor de afviklede de udviklingsbaserede temaforløb. Én studerende var på interviewtidspunktet endnu ikke færdig med sit udviklingsbaserede temaforløb. Ud af disse otte studerende deltog seks i fokusgruppeinterviewet, tre temaforløb var repræsenteret. Interviewene gennemførtes med den ene underviser som interviewer og den anden som moderator. Interviewene blev afholdt i et mødelokale på sygeplejeskolen. For at skabe en tryg og afslappet atmosfære var der kaffe/te, kage og frugt i lokalet, og før interviewet blev studerende informeret om formål og struktur på fokusgruppeinterview. De studerende arbejdede sammen to og to om deres udviklingsbaserede temaforløb, og alle fire forløb fra Neurokirurgisk Afdeling og to forløb fra Obstetrisk Afdeling var repræsenteret i interviewene. Projektparrene, dvs. underviser og uddannelsesansvarlig sygeplejerske afviklede fokusgruppeinterview med de sygeplejersker, der arbejder med udvikling (herefter benævnt som sygeplejersker), og som de studerende havde samarbejdet med i relation til de udviklingsbaserede temaforløb i de to afdelinger. Det var ikke muligt at samle alle sygeplejersker på én gang, hvorfor nogle af disse blev interviewet individuelt. Alle interview afvikledes i januar Som supplement til interview og for at kunne evaluere alle formål beskrev projektparrene rammer, betydning af teori/klinik-sammenhæng og egne vurderinger af, hvordan temaforløbene indfriede formålene. Udviklingsbaserede temaforløb blev samlet set gennemført i afdelingerne i tre semestre fra efteråret De studerende, som blev interviewet, var med i forløbene i 2007, mens det for sygeplejerskers, uddannelsesansvarlige og sygeplejelærere var vanskeligt at skelne skarpt mellem forløbene i de tre semestre, hvorfor deres vurderinger omfattede alle forløb med i alt 24 studerende. Sygeplejestuderendes vurdering af deres studier med udviklingsbaserede temaforløb I sammenskrivningen indgår data fra begge interview. Det er forsøgt at få svar på de spørgsmål, der blev stillet og samtidig være opmærksom på, om der var interessante kommentarer, som rakte ud over spørgsmålene. I de studerendes evalueringer var der mange ligheder fra de to afdelinger, men der var i materialet også nogle forskelle i kommentarer og evalueringer, som det kan være væsentligt at tage til efterretning, hvorfor forskelle er fremhævet, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. 5

7 De faglige emner og omfanget af de studerendes arbejde med temaforløbene spændte meget vidt. Studerende arbejdede således med vurdering af afdelingens implementering af nyt dokumentationsredskab, sammenlignende analyse af retningslinjer for amning på to hospitalsafdelinger i henholdsvis Danmark og Australien, spørgeskemaundersøgelse af sygeplejerskers viden om et nyt plejeprincip, audit på vejning af patienter i intensiv afdeling og ernæringsscreening, litteratursøgning i forhold til udvikling af en klinisk retningslinje og intensive patienters risiko for aspirationspneumoni. Konklusion i forhold til opstillede formål 1. At den studerende i sit temaforløb tager udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde og undersøger afgrænsede aspekter af dette. De studerende i pilotprojektet arbejdede med relevante og afgrænsede områder af igangværende udviklingsarbejde som en del af de kliniske studier i afdelingerne. I den ene afdeling indgik de i udviklingsgruppens arbejde (udviklingsgruppen er betegnelse for de sygeplejersker, der i afdelingen arbejder med specifikke udviklingsprojekter) og varetog en lille afgrænset del af arbejdet, og en sygeplejerske fra udviklingsgruppen var sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske vejleder på de studerendes opgave. De studerende var selv ansvarlige for at opsøge vejledning. I den anden afdeling valgte de studerende selv med udgangspunkt i de igangværende udviklingsprojekter hvilket emne, de ville undersøge nærmere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske var vejleder og tog initiativ til nogle vejledninger, og disse studerende havde derfor en løsere tilknytning til det eksisterende udviklingsarbejde. De studerende var meget engagerede og motiverede af studiemetoden og så denne form for temaforløb som mere lærerigt end de temaforløb, de tidligere havde arbejdet med. I forløbet oplevede de, at det var væsentligt, at opgaven såvel indholdsmæssig som tidsmæssig fra starten var ret velafgrænset. Enkelte studerende syntes, at det var hårdt arbejde at opsøge vejledning, som de stod lidt alene med, men at vejledningen var god og relevant, når de fik hold på vejlederen. De studerendes generelle oplevelse var, at de havde haft et godt samarbejde med deres vejledere, og at de fik tilstrækkelig vejledning. Alle studerende var enige om, at læringsudbyttet var rigtig godt. Det var meget meningsfuldt for dem at beskæftige sig med emner, der havde baggrund i konkret udviklingsarbejde i praksis. 2. At der er sammenhæng mellem studerendes temaforløb, deres kliniske studier og afdelingens udviklingsarbejde De studerende oplevede de udviklingsbaserede temaforløb som relevante og sammenhængende med øvrige elementer af de kliniske studier. Flere oplevede, at deres arbejde med udviklingsbaserede temaforløb kunne anvendes direkte eller indirekte i sygeplejen i afdelingen, og de studerende oplevede, at sygeplejerskerne var meget interesserede i deres arbejde. Flere 6

8 studerende så gerne, at den kliniske vejleder var mere involveret i hele forløbet, da disse forløb fyldte meget i deres samlede læreproces og faglige og personlige udvikling. De studerende gav udtryk for, at det var væsentlig, at det udviklingsbaserede temaforløb tidsmæssig var afgrænset af hensyn til øvrige læringsmål og den kliniske eksamen i afdelingen. De studerende fik god viden om og forståelse for, hvad konkret udviklingsarbejde kan være. Flere gav udtryk for, at de gerne ville arbejde videre med temaforløbets emne, og at de var meget interesserede i at indgå i udviklingsarbejde som færdiguddannede. 3. At den studerende, sygeplejersker på afdelingen og underviser diskuterer den studerendes resultater, herunder drøfter muligheder for at anvende disse i afdelingens aktuelle udviklingsarbejde. Alle studerende fremlagde deres udviklingsbaserede temaforløb for afdelingens sygeplejersker, den uddannelsesansvarlige og underviseren. De studerende lagde et stort arbejde i temaforløbene og i at forberede fremlæggelsen, da de følte, at deres arbejde betød noget, fordi det indgik i en større sammenhæng. De sammenlignede med andre temaforløb, som blev lavet på kort tid og derefter lagt i en skuffe. De oplevede, at de ved fremlæggelsen fik spørgsmål og kommentarer, som gav læring, og som kunne bruges i forhold til fremtidige rapporter og eksaminer. Nogle oplevede stort engagement fra afdelingens sygeplejersker og de uddannelsesansvarlige, der var velforberedte til fremlæggelsen og stillede spørgsmål, mens andre studerende oplevede, at sygeplejerskerne var mere passive. De oplevede, at underviserens deltagelse og spørgsmål hjalp dem til at koble deres arbejde til bl.a. videnskabsteori og kvalitetsudvikling, hvorved de oplevede en større sammenhæng mellem teori og praksis. De studerende anvendte meget tid på også at formidle deres temaforløb til det øvrige plejepersonale i afdelingen og oplevede god respons og interesse. 4. At de studerendes arbejde med temaforløb har positiv betydning for udviklingsarbejde i praksis Nogle studerende oplevede, at interne retningslinjer eller praksis blev ændret som konsekvens af deres temaforløb. Ingen havde oplevet, at deres arbejde blev modtaget med ligegyldighed. Nogle studerende oplevede modstand, fordi de havde kritiske elementer i deres rapport i forhold til afdelingens sygepleje og kom med forslag til ændringer. I forhold til fremtidig deltagelse i udviklingsarbejde var de studerende meget positive, de havde fået øje på udviklingsarbejde og på, hvor forskellige udtryk dette kan have, og de havde både lyst og interesse for at deltage i udviklingsarbejde i deres fremtidige job. Derudover gav studerende udtryk for, at de havde lært meget i forhold til at afgrænse et emne og holde fokus, ligesom de havde lært meget om analysemetoder, som ville være brugbare i deres bachelorprojekt og ved fremtidigt udviklingsarbejde. En mere nuanceret beskrivelse af interview med de studerende er vedlagt som bilag 3. 7

9 De kliniske undervisningssteders evaluering af projektet Det var projektets intention, at de studerendes arbejde med udviklingsbaserede temaforløb også skulle have en positiv afsmittende effekt på igangværende udviklingsprojekter i afdelingerne. Med den hensigt at vurdere dette og projektet med studerende som deltagere i udviklingsarbejde mere generelt, blev der, som nævnt tidligere, i januar 2008 afviklet fokusgruppeinterview med de involverede sygeplejersker, der havde fungeret som ressourcepersoner og vejledere i de involverede kliniske afdelinger. I sammenskrivningen indgår data fra interview i begge afdelinger. Spørgeguiden blev anvendt med opmærksomhed på, om der var interessante kommentarer, som rakte ud over spørgsmålene. Interviewene i mere nuanceret form kan ses i bilag 4. Projektansvarlige sygeplejerskers (udviklingsgruppens) vurdering af arbejdet med de udviklingsbaserede temaforløb Gennemgående vurderede sygeplejerskerne forløbet med de udviklingsbaserede temaforløb meget positivt. De oplevede, at de studerende var meget engagerede i opgaven, at de var forberedte til vejledning, stillede relevante spørgsmål og var gode til også at opsøge relevante nøglepersoner i afdelingen. De vurderede, at de studerende fik et stort fagligt udbytte. De studerendes arbejde havde i flere tilfælde haft betydning for implementering af nye metoder, eller betydning for det udviklingsprojekt, de var udsprunget fra og gav i alle tilfælde grundlag for en god diskussion. De studerende blev rost for at formidle deres temaforløb til hele plejepersonalet, og de var på den måde med til at skabe refleksion og diskussion om plejen i afdelingen. Sygeplejerskerne havde opmærksomhed på, at de studerendes temaforløb ikke måtte blive for omfattende og tidskrævende, så de mistede fokus på det kliniske arbejde, men stadig kunne leve op til de øvrige krav i klinikforløbet. Alle ville gerne fortsat medvirke som vejledere og nøglepersoner i udviklingsbaserede temaforløb. De oplevede, at studerende mere var en ressource end en belastning og ville gerne åbne op for yderligere vejledning for at give alle studerende mulighed for at lave udviklingsbaserede temaforløb, vel vidende at dette også ville kræve ekstra ressourcer. De uddannelsesansvarliges vurdering af de udviklingsbaserede temaforløbs betydning i klinikken De studerende, som udarbejdede udviklingsbaserede temaforløb, udviste generelt større interesse for, hvor de forskellige plejemæssige tiltag kom fra, stillede spørgsmål om baggrundsviden og efterspurgte kilder sammenlignet med de studerende, der udarbejdede traditionelle temaforløb. Klinisk vejleder og basissygeplejersker blev mere bevidste om at udfordre de studerende med spørgsmål, som fokuserede på udvikling og kvalitetssikring. 8

10 Det var en udfordring så bevidst at skulle se, hvilke praksisnære opgaver, der var i udvikling, hvem der arbejdede med det, og hvorfra det var udsprunget. Det medførte en dimension mere i vejledningen, når fokus på denne måde blev sat på udvikling. Det gav en skærpet opmærksomhed i afdelingen på, om vi gør det, vi tror, vi gør. De studerende udviste langt større engagement i udarbejdelsen af disse temaforløb end tidligere, de havde brug for mere vejledning, fordi resultatet betød noget, og det skulle fremlægges. Udarbejdelsen af de udviklingsbaserede temaforløb medførte flere gode faglige diskussioner i hele personalegruppen, da der var sat fokus på et praksisnært emne fra de studerende. Det udviklingsbaserede temaforløb var et godt redskab til at få sat fokus dels på udvikling og kvalitetssikring i forhold til de studerende dels til at tydeliggøre sammenhængen mellem teoretisk og klinisk undervisning. Tidsmæssigt vurderes det samlet set ikke mere krævende for de uddannelsesansvarlige end de almindelige temaforløb, da der kun var et temaforløb, og alle studerende udarbejdede et i tomandsgrupper, hvilket betød at vejledningen var mere samlet. Der blev brugt mere tid ved tilbagemeldingen, da den dækkede både det skriftlige temaforløb og den mundtlige fremlæggelse. Undervisernes vurdering af de udviklingsbaserede temaforløb Underviserne var kun i få tilfælde direkte involveret i de studerendes arbejde med temaforløbene som vejledere, men de læste rapporterne og deltog i fremlæggelserne sammen med repræsentanter fra klinikken og havde en aktiv rolle i de studerendes fremlæggelser og de efterfølgende diskussioner. Underviserne var primært aktive i spørgsmål vedrørende de metoder, de studerende arbejdede med i deres projekter, mens de kliniske sygeplejersker var mest aktive vedrørende det kliniske indhold i rapporterne og fremlæggelserne. Underviserne fik et godt kendskab til igangværende udviklingsarbejde og havde mulighed for at være i dialog med de sygeplejersker, der arbejdede med udviklingsprojekter. Underviserne oplevede dette meget positivt og kunne anvende dele af den nyerhvervede viden i undervisningen. Mange af temaforløbene var baserede på metoder til kvalitetsudvikling i praksis, og eksemplerne kunne inddrages meget konkret i teoriundervisningen om kvalitetsudvikling. Det virkede meget positivt på de studerendes engagement i den teoretiske undervisning, at de så metoderne blev anvendt i praksis, og at de som studerende og nyuddannede faktisk kunne være aktive i udviklingsarbejde. Flere studerende arbejdede med meget grundlæggende sygeplejefaglige problemstillinger i deres temaforløb, hvilket havde betydning for deres opfattelse af emnernes vigtighed i sygeplejen. Underviserne anvendte disse eksempler fra professionen i undervisning i sygepleje i den 9

11 teoretiske del af uddannelsen som et supplement til lærebøgernes teori om grundlæggende sygepleje. Samarbejdet mellem underviserne og de kliniske sygeplejersker om de studerendes temaforløb bidrog til at øge kendskabet til hinanden og de forskellige kompetencer og styrkede dermed samarbejdet mellem sygeplejerskerne og skolens undervisere. Studerende gav positiv respons på, at underviserne og dermed skolen var inddraget i deres temaforløb. Da kun halvdelen af de studerende i afdelingerne havde mulighed for at deltage i pilotprojektet med de udviklingsbaserede temaforløb, var der en mulighed for at sammenligne de studerendes præstationer til den kliniske prøve. Det er underviserens opfattelse, at de studerende, der deltog i udviklingsbaserede temaforløb, havde et relativ bedre grundlag for at argumentere for udviklingsarbejde og metoder i udviklingsarbejde. Konklusion Pilotprojektet med udviklingsbaserede temaforløb levede op til formålene vedrørende fundering i pågående udviklingsarbejde i afdelingen, og de studerende oplevede sammenhæng mellem eget temaforløb og afdelingernes aktuelle udviklingsarbejde, og de havde stort fagligt udbytte af forløbet. De studerendes temaforløb havde en positiv betydning for afdelingernes udviklingsarbejde, og plejepersonalet blev inddraget i diskussioner af temaforløbene og konklusionernes betydning for sygeplejepraksis i deres afdeling. Studerende oplevede, at deres læring fra temaforløbene kunne anvendes direkte og indirekte f.eks. i deres bachelorprojekter. De fik øjnene op for udviklingsarbejdets mange facetter og fik lyst og mod på at arbejde med udvikling af sygepleje, når de blev færdiguddannede. De studerende var meget engagerede og motiverede for denne studiemetode. De studerende og uddannelsesansvarlige gjorde opmærksom på, at det er vigtig at afgrænse udviklingsbaserede temaforløb tidsmæssig af hensyn til de øvrige læringsmål i perioden. Desuden var tilgængelighed til vejledning væsentligt. Undervisernes viden og erfaringer fra deltagelsen i de udviklingsbaserede temaforløb medvirkede til at øge professionsbaseringen i sygeplejerskeuddannelsen, da eksempler fra både den kliniske sygepleje, de studerendes temaforløb og sygeplejerskernes udviklingsprojekter kunne anvendes i teoretisk undervisning, Desuden bidrog undervisernes øgede engagement i den kliniske uddannelse til et udvidet og bedre samarbejde med både de studerende og sygeplejerskerne i afdelingerne. Overordnet har pilotprojektet dermed levet op til sit formål. Diskussion Fokusgruppeinterviewene blev afviklet i en god og afslappet atmosfære, og det var indtrykket, at de studerende var meget ærlige i deres evalueringer af temaforløbene. Underviserne var 10

12 ikke en del af de kliniske afdelinger og deltog ikke i vejledning i forløbene, hvorfor kritik, både positiv og negativ kom frem under interviewene. Det var dog tydeligt, at de studerende identificerede sig med deres afdelinger, og kritik blev fremsat meget sobert. Alle data, der indgår i evaluering af projektet, er kvalitative data, der er fremkommet ved interview og nedfældede notater, data er derfor udtryk for en oplevet praksis. Data er indhentet fra og af de personer, der var involverede i projektet. For at minimere subjektive tolkninger fra enkeltpersoner gennemlæste begge undervisere data fra interview med studerende og diskuterede derefter tolkninger og formuleringer. Tidsmæssigt var det en stor fordel, at interviews blev transskriberet af en sekretær, mens ulemperne kunne være, at dele af fortolkningsprocessen kunne gå tabt. Kvale skriver, at transskriberingen er en fortolkningsproces i sig selv, hvor fortolkningsproblematikken (Kvale 1997) er at oversætte fra talesprog til skriftsprog, hvilket er en start på analysetendenser. På denne baggrund gennemlyttedes lydbåndene samtidig med læsningen af sekretærens transskriptionsmateriale. Det havde betydning for forståelse af vigtigheden af måden at sige ting på, forskellige tonefald og stemninger i tolkningen af udsagnene. Projektparrene samarbejdede om at gennemføre og sammenskrive interviews med sygeplejersker i egne afdelinger. Denne tilgang blev valgt af bl.a. tidsmæssige grunde og ud fra en vurdering af, at der i begge grupper var en deltager fra klinikken og en fra den teoretiske undervisning, som begge deltog både i interview og i sammenskrivning og fortolkning. Idet de udviklingsbaserede temaforløb afvikledes som et projekt og var begrænsede til at omfatte en del af de studerende, havde temaforløbene stor opmærksomhed. Det gav mulighed for at udvælge de bedst egnede udviklingsprojekter i afdelingerne, hvor sygeplejerskerne så det som en positiv udfordring at inddrage studerende og derfor var indstillede på at vejlede studerende. De studerende følte sig udvalgte, og det havde formentlig betydning for deres positive evaluering. Deltagerne havde som helhed en positiv indstilling til projektet. På trods af disse mulige bias gav evalueringens positive resultater forventning om, at udviklingsbaserede temaforløb også i daglig praksis vil optimere de studerendes læring om udviklingsarbejde i klinisk sygepleje, at det vil have en afsmittende betydning i afdelingerne og understøtte professionsbaseringen i den teoretiske undervisning på uddannelsesinstitutionen. De udviklingsbaserede temaforløb som studiemetode ses som begyndelsen på også at kunne mødekomme kravet i BEK nr. 29 af 24/01/2008 jævnfør 1. stk. 2 par. 4 om at studerende.skal kunne anvende og deltage i forskningsarbejde.. Anbefalinger Projektgruppen anbefaler på baggrund af projektet at: - udviklingsbaserede temaforløb som studiemetode indgår som en planlagt studieaktivitet i modul 12 11

13 - studiemetoden beskrives mht. formål, indhold, vejledning og praktisk tilrettelæggelse - de enkelte kliniske undervisningssteder præciserer lokale rammer og muligheder - kliniske vejledere kvalificeres til vejledning i forhold til udviklingsbaserede temaforløb - studerende kan vælge at arbejde med udviklingsbaserede temaforløb som afsæt for udarbejdelse af bachelorprojekt evt. med uddannelsesansvarlig eller udviklingssygeplejerske som medvejleder - at studiemetoden udviklingsbaserede temaforløb evalueres systematisk efter afprøvning i tre semestre. 12

14 Referenceliste Janken, J K, Dufault M A and Yeaw E M S 1988, Research Round Tables: Increasing Student/Staff Nurse Awareness of the Relevancy of Research to Practice, Journal of Professional Nursing, vol 14, (May-June) p Kvale, S 1997, Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1. udg. Hans Reitzel, København Lunde, IM & Ramhøj, P (red) 2003, Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab: kvalitative metoder, 1. udg., Akademisk Forlag, København 13

15 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udviklingsbaseret temaforløb Obstetrisk afdeling Y Bilag 2 Udviklingsbaseret temaforløb Neurokirurgisk Afdeling NK Bilag 3 Interview med sygeplejestuderende Bilag 4 Interview med sygeplejersker på Obstetrisk afdeling Y, Skejby Sygehus Bilag 5 Interview med sygeplejersker på Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus 14

16 Bilag 1 Udviklingsbaseret temaforløb Obstetrisk afdeling Y Definition Et udviklingsbaseret temaforløb adskiller sig fra et traditionelt temaforløb ved: - at den studerende indenfor den første 1-1½ måneder af 6. semestre vælger et af de udviklingsområder, der er fokus på i afsnittet og inden for dette område udarbejder sit temaforløb Formål - at den studerende i sit temaforløb tager udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde og undersøger afgrænsede aspekter af dette. - at der er sammenhæng mellem studerendes temaforløb, deres kliniske studier og afdelingens udviklingsarbejde - at den studerende, sygeplejersker på afdelingen og underviser diskuterer den studerendes resultater, herunder drøfter muligheder for at anvende disse i afdelingens aktuelle udviklingsarbejde - at de studerendes arbejde med temaforløb har positiv betydning for udviklingsarbejde i praksis - at skabe sammenhæng mellem udvikling i klinisk praksis og teoretisk undervisning. Ramme Emnet vælges indenfor den første 1-1½ mdr. Det udviklingsbaserede temaforløb skal være afsluttet indenfor de første 3-4 måneder af 6. semesters kliniske undervisning. Det udviklingsbaserede temaforløb erstatter de i semesterplanen obligatoriske to temaforløb. Omfanget af det alternative temaforløb er max. 10 sider. Hvis to studerende udarbejder det sammen er det max 15 sider 4 studerende pr semester får mulighed for at deltage i projektet. Det udviklingsbaserede temaforløb kan udarbejdes enkeltvis eller i en gruppe Formidling og diskussion foregår på et fastsat tidspunkt og med kendt tidsramme. Den studerende er ansvarlig for - i samarbejde med klinisk vejleder at udvælge emne for temaforløbet - at begrunde relevansen af undersøgelsen i forhold til udviklingsområdet. - at beskrive den anvendte metode og den valgte teori 15

17 - at udføre undersøgelsen - at udarbejde temaforløbet - at formidle resultaterne af temaforløbet til den fastsatte tidsramme for fremlæggelse og hvis relevant til en sygeplejekonference - at redegøre for hvilke perspektiver, der ses af det udførte arbejde Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ansvarlig for - at informere de involverede sygeplejestuderende om projektet og holder oplæg om fokus, perspektiv og metode - at etablere kontakt til udviklingssygeplejersken/ressourcepersonen der arbejder med det valgte område og skabe konkrete muligheder i afdelingen for, at den studerende kan udføre sin undersøgelse - at være garant for det valgte emnes relevans og aktualitet - at vejlede i forhold til udarbejdelse af formål, afgrænsning, anvendelse af metode og udarbejdelse temaforløb - at deltage i den mundtlige formidling af resultaterne og den efterfølgende diskussion - mundtlig og skriftlig evaluering af temaforløbet som helhed Sygeplejelæreren er ansvarlig for - at være til rådighed for vejledende diskussioner ad hoc - at deltage i den mundtlige formidling af resultaterne til udviklingsgruppen, og den efterfølgende diskussion - at inddrage udviklingsarbejdet i undervisningen i den udstrækning, det er relevant Afvikling af udviklingsbaseret temaforløb De studerende informeres om afsnittets udviklingsområder, de studerende udarbejder formål og problembeskrivelse, som de derefter diskuterer med klinisk vejleder eller uddannelsesansvarlig. De studerende planlægger i samarbejde med den uddannelsesansvarlige et møde med den/de valgte ressourcepersoner (udviklingssygeplejerske) indenfor den 1. måned af den kliniske undervisning. På mødet deltager udover udviklingssygeplejersken og de studerende, den kliniske vejleder og/eller den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. De studerende gennemfører undersøgelsen og udformer temaforløbet. 16

18 Formidling af resultaterne Den studerende formidler resultaterne af temaforløbet til en sygeplejekonference med deltagelse af sygeplejelærer, klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og kliniske sygeplejersker. Den studerende laver et mundtligt oplæg på 20 min. hvorefter der er 40 minutter til diskussion. 17

19 Bilag 2 Udviklingsbaseret temaforløb Neurokirurgisk Afdeling NK Definition Et udviklingsbaseret temaforløb adskiller sig fra et traditionelt temaforløb ved at det ikke er den studerende, men det kliniske uddannelsessted, der fastsætter emnet til temaforløbet med udgangspunkt i et aktuelt udviklings-/ kvalitetssikringsprojekt i afdelingen. Formål - at den studerende i sit temaforløb tager udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde og undersøger afgrænsede aspekter af dette. - at der er sammenhæng mellem studerendes temaforløb, deres kliniske studier og afdelingens udviklingsarbejde - at den studerende, sygeplejersker på afdelingen og underviser diskuterer den studerendes resultater, herunder drøfter muligheder for at anvende disse i afdelingens aktuelle udviklingsarbejde - at de studerendes arbejde med temaforløb har positiv betydning for udviklingsarbejde i praksis - at skabe sammenhæng mellem udvikling i klinisk praksis og teoretisk undervisning.. Ramme Emnet foreligger ved starten af semesteret og det udviklingsbaserede temaforløb skal være afsluttet indenfor de første 3-4 måneder af 6. semesters kliniske undervisning. Det alternative temaforløb erstatter de i semesterplanen obligatoriske to temaforløb. Omfanget af det alternative temaforløb er max. 10 sider. Hvis to studerende udarbejder det sammen er det max 15 sider. Formidling og diskussion foregår på et fastsat tidspunkt og med kendt tidsramme. Den studerende er ansvarlig for - at beskrive den anvendte metode - at udføre undersøgelsen - at udarbejde temaforløbet - at formidle resultaterne af temaforløbet til udviklingsgruppen og hvis relevant til en sygeplejekonference 18

20 Den kliniske vejleder/ uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ansvarlig for - at etablere kontakt til udviklingsgruppen og skabe konkrete muligheder i afdelingen for, at de studerende kan udføre undersøgelsen. - at formidle emnet til de studerende ved semesterstart. - at vejlede i forhold til udarbejdelse af formål, anvendelse af metode og udarbejdelse temaforløb. - at deltage i den mundtlige formidling af resultaterne til udviklingsgruppen og i den efterfølgende diskussion. - mundtlig evaluering af temaforløbet som helhed. Sygeplejelæreren er ansvarlig for - at være til rådighed for vejledende diskussioner ad hoc. - at deltage i den mundtlige formidling af resultaterne til udviklingsgruppen, og den efterfølgende diskussion. - at inddrage udviklingsarbejdet i undervisningen i den udstrækning det er relevant. Afvikling af udviklingsbaseret temaforløb De studerende mødes med den valgte udviklingsgruppe indenfor den 1. måned af den kliniske undervisning. På mødet deltager udover udviklingsgruppen og de studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. De studerende informeres om projektet og deltagerne udformer i fællesskab formålet med undersøgelsen, problemformulering og undersøgelsesmetode. De studerende gennemfører undersøgelsen og udformer temaforløbet 2. Formidling af resultaterne De studerende formidler resultaterne af temaforløbet til en sygeplejekonference med deltagelse af sygeplejelærer, klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og kliniske sygeplejersker. De studerende laver et mundtligt oplæg på 20 min. hvorefter der er 40 minutter til diskussion. Formidlingen afsluttes med en beslutning om evt. afholdelse af en sygeplejekonference i afdelingen. 2 Se temaforløb i Studiebogen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 19

21 Interview med sygeplejestuderende. Bilag 3 Hvordan tog de studerende udgangspunkt i igangværende udviklingsarbejde/deltog i igangværende udviklingsarbejde, og hvordan samarbejdede de med personalet? I begge interview udtrykte alle studerende en meget positiv holdning til deltagelse i de udviklingsbaserede temaforløb. Kommentarer omkring bl.a. struktur og vejledning, blev formuleret som konstruktive bidrag til forbedring af projektet. Studerende oplevede en kort introduktion til forløbene og havde oplevet at stå ret meget på egne ben i forløbene. Nogle studerende skulle selv være opsøgende for at finde ud af, hvad det var, de skulle, og nogle studerende vurderede, der gik en del tid, inden de kunne komme i gang. Rammerne betegnedes af nogle som lidt ustrukturerede. De studerende var dog alle yderst tilfredse med at have haft mulighed for at deltage i de udviklingsbaserede temaforløb Som beskrevet tidligere fik de studerende i obstetrisk afdeling mulighed for at vælge et tema indenfor et af de områder, hvor afdelingen konkret arbejdede med udvikling, mens studerende i neurokirurgisk afdeling fik anvist et tema. De studerende diskuterede fordele og ulemper ved de to koncepter. Der var stor tilfredshed med, at de på forskellig vis havde følt sig som et led i noget igangværende udviklingsarbejde. De studerende talte om, at de og deres studier kunne bruges til noget, og det var tydeligt, at dette var meget vigtigt for dem og deres motivation for at arbejde med temaforløb. I neurokirurgisk afdeling havde studerende haft det fint med at få en bunden opgave, det havde været nemt at gå til, forstået på den måde, at der ikke var overvejelser i forhold til, hvad de skulle. I andre tidligere temaforløb i uddannelsen kunne de have en følelse af at skulle undre sig for undringens skyld, her var det meningsfyldt, det har været rigtig godt at det ikke kun var vores eget projekt, der ville være glemt om 14 dage. Det givne emne var måske ikke det, de selv ville have valgt, men det blev motiverende og meningsfuldt at arbejde med, for det er virkelig brugbart her. De studerende vurderede, at de fik meget stor viden indenfor et område, og at denne viden var brugbar for såvel dem selv som for afdelingen, hvilket har betydning for den studerende: så man ikke altid er den, der skal lære, men kan lære de andre noget, det var meget motiverende. Hvordan var vejledningen oplevet fra studenterperspektivet? Fælles for de studerende var, at de havde både positive og negative oplevelser med vejledning. Generelt udtrykte studerende stor tiltro til vejledernes evne til at vejlede, og flere studerende sagde, at de havde fået at vide, at de kunne henvende sig, men det var tidskrævende og van- 20

22 skeligt at få fat i vejlederne. Der var flere studerende, der udtrykte, at de havde manglet hjælp i processen. Flere studerende gav udtryk for, at det vanskelige ved at opsøge vejledning var, at dem, der kendte til det projekt, de var en del af, ikke var i afdelingen, og at den uddannelsesansvarlige ikke altid havde kendskab til projektet. Når de opsøgte vejledning, fik de svar på spørgsmål. Nogle gav udtryk for, at de fik for lidt hjælp i processen, bl.a. i forhold til metode og fremgangsmåde. Vi fik lidt vejledning, men vi fik ikke nok, jeg synes altså, vi skulle spørge hele tiden. Vi kunne godt have brugt, at den person, vi var tilknyttet, havde haft tid til at vejlede os. En studerende mente, at den uddannelsesansvarlige gerne ville, men der var også noget, hun ikke kunne svare på. Der var en diskussion blandt de studerende om, hvem der skulle give den vejledning, de havde savnet. Nogle ville gerne have den kliniske vejleder mere involveret, men en anden udtrykte, at hun var ligeglad med, hvem der gav vejledning, bare jeg havde fået den hjælp i processen, jeg havde brug for. Der var også studerende, som sagde, at de havde fået god vejledning, og at der var god tid til vejledning, fordi den uddannelsesansvarlige kendte projektet godt, eller at den kliniske vejleder var vist lidt med som nøgleperson i det. Hvordan så den studerende sit udviklingsbaserede temaforløb i sammenhæng med sit kliniske studie og i sammenhæng med afdelingens udviklingsarbejde og hvilken betydning havde forløbet for motivation, læring af såvel kliniske som metodemæssige kompetencer og den professionelle fremtid? Det var tydeligt af udsagnene, at de studerende sammenlignede dette udviklingsbaserede temaforløb med andre temaforløb i deres uddannelse, og at de opfattede dette som mere relevant. Udviklingsbaserede temaforløb var motiverende, fordi emnerne var relevante i afdelingen, så kunne man måske også bedre se læringsmålene i det. Det var betydningsfuldt, at vi kun skulle lave ét temaforløb, og så gør det ikke noget, det er større. Der var stor enighed om, at der var anvendt mange timers arbejde på forløbet, at de var nået langt mere i dybden med emnet end i deres tidligere temaforløb, og at de havde lært meget mere af dette. Ved tidligere temaforløb kunne det godt være sådan, at nu skal man lige finde et problem og skrive noget om, så det kan være færdigt. Det kan blive noget, man laver en weekend, præsenterer for vejleder og smækker det hen i en skuffe. De udviklingsbaserede temaforløb havde de studerende fremlagt for sygeplejersker, der vidste meget om udviklingsarbejde, og det kræver altså, at man ved lidt mere om det, end hvis man bare skriver det. Men det betød også, at man fik mere ud af det. De studerende havde forskellige vurderinger af, om tidsforbrug var passende, og de havde forskellige oplevelser med strukturen i forløbene. De studerende havde gennemgående lært en del om udviklingsarbejde, de havde erfaret hvor stort et arbejde det er at få nogle brugbare 21

23 data overhovedet, det gav forståelse af, hvad udviklingsarbejde handler om, og hvorfor udviklingsarbejde og forskning tager lang tid. Til gengæld havde de oplevet, at de faktisk havde nogle kompetencer til at medvirke i udviklingsprojekter, og de var overraskede over, hvor meget de fik ud af at lave en lille analyse eller lignende, og hvor mange kompetencer de havde til at indgå i det. En siger, at det har åbnet øjnene for, hvad udvikling i sygepleje kan være. En anden tilføjede, at hun nu bedre kunne få øje på udviklingsarbejdet i afdelingen, fordi hun havde været en del af det selv. Det at få det konkretiseret havde på en måde gjort det mere simpelt, det er nemmere at omsætte og finde ud af, hvad det kan være helt konkret. Der var eksempler på, at studerende havde set nye aspekter i sygeplejen, f.eks. det sundhedsfremmende, fordi det havde været i fokus. De studerende talte om, at den teori, de havde haft om udvikling på skolen, var blevet mere håndterbart, det er meget mere brugbart, så kan man sidde her og lære om audit og tingene, men det var ikke forstået før. Akkreditering er noget man ved, hvad er nu, men det vidste man da overhovedet ikke, da man hørte om det herinde i skolen. En del af det arbejde, det havde krævet af dem som eks. finde journaler, mente de dog kunne gøres af sekretærer. Der var mange udsagn, der bekræftede, at de studerende havde lært meget om det emne, de havde arbejdet med, en viden de kunne bruge i mange situationer. De studerende var bl.a. blevet meget mere opmærksomme på grundlæggende plejeproblemer, som de havde arbejdet med, f.eks. mundhygiejne, ernæringsscreening, at følge en retningslinje etc. En gruppe har arbejdet med retningslinjer for det samme kliniske felt i to afdelinger i henholdsvis Danmark og Australien, hvor den ene studerende var på udveksling. De havde set, hvor forskelligt man fortolkede internationale retningslinjer og reflekterede over den læring, de havde fået af dette. De studerende reflekterede mere kritiske i forhold til at vurdere den viden, der lå bag retningslinjer. De studerende blev spurgt, om der for dem var sammenhæng mellem dette udviklingsbaserede temaforløb og det øvrige læringsforløb i afdelingen. De talte i den forbindelse meget om tidsforbrug og om forløbets placering i forhold til eksamen. De studerende var enige om, at de havde arbejdet med kompetencer, som var helt relevante for 6. semesters klinikperiode. Med hensyn til omfanget af temaforløbet havde de lidt forskellige syn. For nogen havde tidsforbruget og fremlæggelserne sent i forløber betydet, at de havde følt sig pressede op til den kliniske prøve: Altså hvis man skal finde noget negativt ved det, så er det nok, at det tager lang tid. Fremlæggelserne krævede rigtig meget arbejde, og de lå for nogle studerende meget tæt på eksamen. De studerende fra det første interview havde lagt det bag sig og var på tidspunktet for interviewet i gang med at skrive bacheloropgave, mens de studerende i det andet interview stadig var på 6. semester, og de havde endnu ikke været til den kliniske prøve. De to gruppers overvejelser over den tidsmæssige placering og det at føle sig presset op til den kliniske prøve, hvis afviklingen lå sent i forløbet, var dog meget ens. 22

24 Hvordan så de studerende resultater af deres studier og fremlæggelser, herunder hvordan oplevede de skolens underviser, den kliniske vejleder, den uddannelsesansvarlige og afdelingens rolle i processen. De studerende var enige om, at de havde stor gavn af at skulle fremlægge deres arbejde for en kompetent gruppe, selvom det var grænseoverskridende og krævede meget stor forberedelse. Det er nemlig det der med, at man føler sig lidt vigtigere, de studerende syntes, det var ærgerligt for dem, der ikke havde fået mulighed for at deltage. Der var stor enighed om, at det af flere grunde var vigtig at få lov til at fremlægge arbejdet. De studerende gav udtryk for, at den læring, de fik ud af processen og fremlæggelser, kunne bruges i deres arbejde fremover. Vi har også lært, at det måske ikke er så slemt, at der sidder en hel masse og skal høre på, det kan også være en hjælp i relation til en eksamenssituation. Nogle fandt ud af nye ting under fremlæggelsen, fordi der var mulighed for at diskutere. Til stede ved fremlæggelserne var underviser fra skolen og vejledere fra klinikken og oftest nøglepersoner i forhold det udviklingsarbejde, de havde arbejdet med. Forberedelse og engagement fra deltagernes side havde varieret fra ikke at læse rapporten til at være forberedt med spørgsmål og refleksioner. De studerende var reflekterende i forhold til den involvering, de oplevede fra afdelingernes side. De foreslog mere struktur på vejledningen i forløbet og mere samarbejde med de sygeplejersker, som var involverede i udviklingsprojekter i afdelingerne. Desuden havde det betydning, at de havde sammenfaldende studiedage med den medstuderende, de samarbejdede med, og at deres kliniske vejledere var involveret i forløbet. Flere ville gerne have haft et tættere samarbejde med projektsygeplejerskerne. Nogle mente ikke, at projektsygeplejerskerne havde gjort sig klart, hvad de ville bruge de studerende til. En studerende ville også gerne have haft den kliniske vejleder mere involveret i de udviklingsbaserede temaforløb, både i processen og til fremlæggelsen, kun enkelte havde oplevet, at den kliniske vejleder var meget med i processen. I obstetrisk afdeling beskrev de studerende den uddannelsesansvarlige sygeplejerske som vejleder, og at de på den måde havde glæde af hendes rolle også til fremlæggelsen og i tilbagemelding på arbejdet. Andre studerende havde savnet den uddannelsesansvarlige eller den kliniske vejleder, fordi de mente, hun kunne have været med til at følge deres udvikling indenfor temaforløbet. De studerende havde nemlig en oplevelse af, at de udviklede sig rigtig meget i dette projekt. Der fremkom forskellige meninger om de tilbagemeldinger, de havde fået dels på deres rapport, dels på selve fremlæggelsen. Nogle studerende var meget tilfredse med tilbagemeldingerne, mens andre syntes, det havde været for overfladisk i forhold til den indsats, de selv havde lagt i dette arbejde. Flere studerende mente, at afdelingen skulle være parate til at få kritik på det, de studerende eventuelt kom med, ellers skulle de ikke sætte studerende til at arbejde med det. Hos nogle studerende var oplevelsen, at deres kritik og mulige udviklingsfelter var blevet positivt modta- 23