Forslag til styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler og det sociale område

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Forebyggelsesenhed Dato: 19. august 2017 Tlf. dir.: Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Forslag til styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler og det sociale område I budgetaftale 2017 indgår et ønske om, at der udarbejdes et forslag til et styrket samarbejde mellem sundhedsplejen, dagtilbud, skole og det sociale område. Hermed fremlægges forslag til et styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud og det sociale område. Forslagene om et styrket samarbejde handler om alle børn i Ballerup Kommune i dagtilbudsalderen. En særlig indsats er foreslået i barnets første 1000 dage. Arbejdet med et styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud og socialområdet er i overensstemmelse med Egmontrapportens anbefaling om virkningsfulde indsatser i barnets første 1000 dage. Her anbefales formaliserede arbejdsgange og styrket kommunikation mellem fagprofessionelle. Anbefalingen er en ud af fire anbefalinger til at styrke børns sundhed, læring og trivsel: Baggrund I budgetaftalen for 2017 afsnit 3.03 om den tidlige indsats er formuleret følgende opgave: Parterne ønsker i foråret 2017 at få forelagt et forslag til, hvordan sundhedsplejen kan indgå i et bedre samarbejde med daginstitutioner, skoler og det sociale område herunder hvordan sundhedsplejens arbejde i højere grad kan målrettes strategien om det sammenhængende udviklingsforløb fra 0-25 år. Desuden skal forslaget bidrage til at opfylde målene i Børne- og Ungestrategien. Dette er også i tråd med KL s 1 holdningsnotat om fremtidens sundhedspleje: KL mener, at kommunerne bør styrke det formaliserede arbejde mellem sundhedsplejen og de øvrige områder i kommunen fx dagtilbud- og skoleområdet samt soci- 1 Kommunernes Landsforening (KL): Holdningsnotat; Fremtidens Sundhedspleje 2016.

2 alforvaltningen med henblik på at sikre sammenhæng om børns og unges sundhed. Formål 1. At styrke og højne kvaliteten af det tværprofessionelle og forpligtende samarbejde og vidensdeling mellem daginstitutioner, det sociale område og sundhedspleje til gavn for alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring samt familiens trivsel. 2. Et bedre tværfagligt og forpligtende samarbejde skal derudover understøtte indsatser i barnets første 1000 dage og Fællesskabsmodellen ved at forbedre den tidlige opsporing. En arbejdsgruppe på tværs af dagtilbud, skoler og sundhedsområdet har givet input til hvorledes det er muligt at styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler og det sociale område. Det foreslås: 1) Nyt koncept for overgangssamtaler afprøves som et pilotprojekt, der evalueres og justeres forud for fuld implementering. 2) Nye samarbejder og arbejdsgange mellem sundhedspleje, tandpleje og almen praksis 3) at sundhedsplejen kobles på det stærke samarbejde mellem fagprofessionelle i fællesskabsmodellen 4) Den gode start i dagtilbud temaaftener om styrket forberedelse til dagtilbud 5) Spædgruppe og forældretemaaftener for særligt udsatte Indsats 1: Pilotprojekt om overgangssamtaler Pilotprojektet afprøves i distrikt Skovlunde i 12 måneder i børnehusene Villa Kulla, Ellekilde og Lilletoften samt Skovlunde syd skole. Der er taget udgangspunkt i minimum 40 børn. Der vil både være fokus på overgangene i barnets liv, samt det løbende samarbejde om barnets sundhed, trivsel og udvikling. De dagtilbud, sundhedsplejersker, skoler samt medarbejdere fra det sociale område som medvirker i pilotprojektet skal sammen med Arbejdsgruppen: Identificere indikatorer/parametre, som er relevante at dele viden om. Det kunne fx være kost og søvn samt det relationelle Beskrive rollefordeling og ansvarsområder i det tværfaglige samarbejde herunder en forventningsafstemning af det tværfaglige samarbejde. Forbedre arbejdsgange så de understøtter en struktur for tværfagligt samarbejde. Skabe sammenhæng med eksisterende lærings- og handleplaner for barnet. Evt. udvikle værktøjer til understøttelse af en systematisk vidensdeling på tværs af fagområderne som er i tråd med Fællesskabsmodellen og BAL. Indsatsen omhandler forbedring af arbejdsgange og ensartede procedurer ved overgange fra hjem til dagtilbud, så det sikres at relevant viden fra sundhedsområdet overleveres og den tidlige opsporing bliver systematisk. Forslaget handler derfor om alle børn. Side 2

3 Start i dagtilbud 0-3 år For at barnet og forældrene får bedre muligheder for at forberede opstart i dagtilbud rykkes overleveringssamtalen med deltagelse af sundhedsplejersken frem, så den ligger en måned før barnets start i daginstitution frem for situationen i dag, hvor samtalen er placeret, når barnet starter. Formålet med at flytte samtalen frem er at give familierne tid til at arbejde med søvnmønstre, rytmer eller andet forud for barnets start i dagtilbuddet for at sikre den bedst mulige start. Dagtilbuddet sørger for at invitere familie og sundhedsplejerske til overleveringssamtalen, og der skal derfor aftales en procedure for, hvordan dagtilbuddet kan få at vide, hvem der er sundhedsplejerske for barnet. Til overleveringssamtalen medbringer forældrene et overleveringshæfte, som de har udfyldt. Overleveringshæftet udleveres af sundhedsplejen ved det sidste besøg i hjemmet ved 8-10 måneder. Overleveringshæftet berører emner, som der i pilotprojektet er udpeget som relevant viden for personalet i daginstitutionen, når barnet starter fx søvn, kost, tænder, fødselsvægt, mental sundhed, motorik osv. Start i dagtilbud 3-5 år I forbindelse med barnets start i den ældre børnegruppe i dagtilbud afholdes behovsbestemte overleveringssamtaler med forældre, sundhedsplejerske og pædagog fra vuggestue og børnehave. Daginstitutionen vurderer hvilke børn/familier, der har behov for en overleveringssamtale og sørger for at indkalde forældre, sundhedsplejerske, tandlæge og evt. det sociale område. Her følges også op på tandlægeundersøgelser, vaccinationsprogram, mental sundhed, tænder, helbredsundersøgelser hos almen praksis, som også vil være brugbar viden for sundhedsplejen ved indskolingsundersøgelserne. Indsats 2: Etablering af nye samarbejder og arbejdsgange med tandplejen og almen praksis Tandplejen Tandplejen har i løbet af de første 6 år tilbud om forebyggende undersøgelser til alle børn ved 2 år 3,5 år og 5-6 år. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan Tandplejen kan indgå i et samarbejde med dagtilbud og BFO/skole om deling af relevant viden i forhold til tidlig opsporing. Det undersøges endvidere som en del af det forpligtende samarbejde i Børne- og Ungestrategien, hvordan dagtilbud, skole og det sociale område kan bidrage til at nedbringe udeblivelsesprocenten for de forebyggende undersøgelser i tandplejen. Almen praksis Almen praksis tilbyder 7 forebyggende helbredsundersøgelser til alle børn ved 5 uger, 5 og 12 måneder samt 2, 3, 4 og 5 år. I dag skal forældrene selv kontakte deres egen læge for at aftale tid til de forebyggende helbredsundersøgelser men bekendtgørelsen om forebyggende undersøgelser til børn og unge giver mulighed for at almen praksis kan påminde barn og forældre ved udeblivelse. Det skal undersøges, hvordan der kan samarbejdes med almen praksis om evt. opfølgning på undersøgelserne og om mindskelse af udeblivelser. Sundhedsplejen og PPR kan kommunikere med almen praksis via deres it-systemer men det bliver pt. ikke benyttet af almen praksis til dette formål. Side 3

4 I øvrigt foreslår KL 2 at 3-årsundersøgelsen hos almen praksis flyttes til sundhedsplejen. Der kan eksempelvis gennemføres ekstra besøg i hjemmet af sundhedsplejersken med henblik på tættere påvirkning af familiens livsstil. I samarbejde med Lægekontaktudvalget undersøges det, om det er muligt at afprøve som et pilotprojekt i Ballerup Kommune. Indsats 3: Sundhedsplejens systematiske deltagelse i Fællesskabsmodellen Deltagelse i Fællesskabsmodellens koordineringskonferencer har været afprøvet med særdeles positive resultater i distrikt Hedegården, hvor sundhedsplejersken deltager i alle koordineringskonferencer. Det foreslås derfor, at denne del udbredes til hele Ballerup Kommune allerede fra Udgangspunktet for samarbejdet er, at sundhedsperspektivet kobles sammen med andre tiltag og dermed bliver en integreret del af samarbejdet. Sundhedsplejen skal som del af den fælles børne- unge strategi deltage i Fællesskabsmodellens koordineringskonferencer i distriktet, så sundhedsviklen også er repræsenteret og derved er med til at give en helhedsvurdering af barnet/familien. Dette er desuden en styrkelse af det tværprofessionelle samarbejde og giver et bedre kendskab til hinandens fagområder. Fællesskabsmodellen indebærer blandt andet deltagelse i en struktureret mødeform, hvor sundhedsplejens bidrag har stor relevans. Mødestrukturen i Fællesskabsmodellen til koordineringskonferencer medfører i forhold til nuværende viden indenfor skoleområdet et sundhedsplejetimebehov på 65 timer pr. måned. På daginstitutionsområdet vil behovet være 18 timer pr. måned, i alt 83 timer (ekskl. forberedelse, opfølgning og kørsel), svarende til ca. 20 timer pr. uge. Da Fællesskabsmodellen også omfatter sundhedsplejen i forbindelse med familiemøder og det kreative råd og der skal lægges forberedelse, opfølgning og transport ind i Fællesskabsmodellens ressourcetræk, er behovet formentlig i omegnen af en fuldtidsstilling til området. Indsats 4: Den gode start i dagtilbud temaaftener om styrket forberedelse til dagtilbud Dagtilbud oplever en stigende tendens til, at mange forældre er usikre på forældrerollen, hvilket har betydning for starten i dagtilbuddet. Understøttelse af forældrerollen er helt centralt for, at børn for gode muligheder i livet og for et godt samarbejde med dagtilbud. Det foreslås derfor, at der som del af mødregruppetilbuddet afholdes en fælles temaaften for forældrene med overskriften Den gode start i dagtilbud. Tilknytningen til mødregrupperne gør, at gruppen samtidig har mulighed for at møde de andre forældre, til de børn, som de kender godt fra mødregruppen. Temaaftenen har således også et socialt og netværksskabende perspektiv, der kan understøtte efterfølgende aktiviteter mellem familierne. Temaaftenen afholdes af en pædagog samt den sundhedsplejerske, der er tilknyttet gruppen og foregår i tidsrummet , da det er vigtigt, at fædrene har fået fri fra arbejde. Temaaftenen kan evt. afholdes på bibliotekerne, hvor barselscaféerne også afholdes. Indsats 5: Spædgruppe og forældretemaaftener. For udsatte børn og forældre er der brug for en særlig indsats. Derfor foreslås afsat midler til en spædgruppe samt forældretemaaftener for denne gruppe. Spædgruppen skal supplere det tilbud, der eksisterer i Familiehuset for svært socialt udsatte familier. Spædgruppen skal således være for forældre, der ikke er i målgruppen for Familiehusets tilbud, men stadig har et behov for at styrke forældrekompetencen. I 2 Kommunernes Landsforening (KL): Holdningsnotat; Fremtidens Sundhedspleje Side 4

5 2016 har tilbuddet været afprøvet og effekten er, at ud af 6 deltagende mødre, er 2 tilbage på job, 2 er på vej tilbage til job, 1 har fået deltidsjob og 1 er på vej i uddannelse. Spædgruppen foreslås suppleret med et målrettet forløb for forældre med et særligt behov, bestående af forløb på 5 temaaftener med en sundhedsplejerske, en kvindelig psykolog samt en mandlig psykolog. Temaaftensforløbet skal støtte op om den enkelte forældres trivsel, parforholdets trivsel og forældrenes relation til deres barn og dermed barnets trivsel og udvikling. Dette afprøves med i alt 3 halvårsforløb fra foråret 2018, efteråret 2018 og foråret 2019, hvorefter det evalueres. Succeskriterier for det styrkede samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler og det sociale område: Udarbejdelse af en systematik og arbejdsgange for samarbejdet om indsatserne. Medarbejderne oplever et kvalitetsløft af det forpligtende samarbejde med øget anvendelse af hinanden kompetencer samt en styrkelse af tværfagligheden og af det fælles børnesyn i praksis. Den tidlige opsporing er blevet mere systematisk. Forældrene oplever et sammenhængende forløb fra 0-6 år. At sundhedsplejen kan imødekomme Fællesskabsmodellens mødestruktur. Evaluering: Der laves en kvalitativ evaluering i form af fokusgruppeinterview med nogle af de medarbejdere, der har været involveret i de forskellige tiltag i pilotprojektet. Medarbejdergrupperne bliver hver især spurgt om, hvordan de har oplevet samarbejdet på tværs i perioden og om de tværfaglige tiltag har bidraget til et bedre samarbejde. Det sociale område bliver spurgt, om de har oplevet en forskel i forhold til den tidlige opsporing. Desuden udføres et fokusgruppeinterview med en gruppe af forældre, der har deltaget i overleveringssamtalerne og udfyldt overleveringshæftet. Evaluering af mødestruktur under Fællesskabsmodellen. På baggrund af evalueringen tilpasses indsatserne og samarbejdet forud for fuld implementering. Tidsplan for pilotprojektet: Januar 2018 juni 2018 Juni 2018 september 2018 Oktober 2018 december 2018 Januar 2019 April juni 2019 August 2019 Indsats om overgangssamtaler afprøves i distrikt Skovlunde i børnehusene; Villa Kulla, Lilletoften og Ellekilde samt på Skovlunde skole syd (indskolingen) Evaluering af indsats 1 med henblik på tilpasninger forud for udrulning i alle distrikter Indsatserne i indsats 1 udvikles og klargøres til implementering i alle distrikter. Udrulning til alle distrikter Evaluering Evaluering til drøftelse i Børne- og Skoleudvalget og Social og Sundhedsudvalget Side 5

6 Økonomi: Indsats kr kr kr. (40 timer. I alt (503 timer. (503 timer. I 60 timer fratrukket I alt 750 timer alt 750 timer nuværende Nuværende Nuværende norm på 20 timer)mer). norm 247 ti- norm 247 timer). mer) 1 Kvalitetsløft af overleveringssamtaler og tidlig opsporing 2 Overleveringsskemaer og arbejdsgange, kommunikationsmaterialer mv. 3 Fællesskabsmodellen 4 Temaaftener om styrket forberedelse til dagtilbud kr kr kr. (503 timer. I alt 750 timer Nuværende norm 247 ti kr kr kr kr kr. (pilotafprøvning i 5 mødregrupper) kr. (alle mødregrupper) kr kr. 5 Spædbarnsgruppe kr kr kr kr. 5 Forældretemaaftener kr kr kr kr. I alt kr kr kr kr Ovenstående økonomi indgår i budgetforhandlingerne for Udgifterne er regnet under forudsætning af, at sundhedsplejen derudover bidrage med finansiering til deltagelse i Fællesskabsmodellen i form af en omlægning af aktiviteter. Forslag til omlægning af sundhedspleje-aktiviteter til opgaveløsning i Fællesskabsmodellen: Aktiviteter Reduktion af deltagelse i mødregrupper på almenområdet fra 2 til 1 gang 150 Reduktion af deltagelse i ung mødregruppe. 120 To skilsmissegrupper 72 Konsulentfunktion i distrikterne 96 Klassekonferencer 134 I alt 572 Timer pr. år I Sundhedsplejens nuværende tilbud deltager sundhedsplejen 2 gange i de almindelige mødregrupper. Dette foreslås reduceret til 1 gang, hvilket også praktiseres i andre kommuner. Herudover foretager sundhedsplejen en generel reduktion i deltagelsen i ung-mødregruppe ud fra en betragtning om muligheden for at koble indsatsen til øvrige indsatser for målgruppen. Sundhedsplejens deltagelse i skilsmissegrupper på 2 skoler nedlægges, da der arbejdes med dette i regi af C-BUR. Konsu- Side 6

7 lentfunktionen og klassekonferencerne indeholder på mange områder de samme temaer som intentionerne er for koordineringskonferencerne, og nedlægges derfor også. Ud fra denne gennemgang og forslag til omlægning af aktiviteter vil det være muligt for sundhedsplejen at omlægge 572 timer pr. år til Fællesskabsmodellen, hvilket svarer til ca. 1/3 af behovet. Det ovenstående finansieringsbehov på kroner til fællesskabsmodellen er regnet ud fra en forudsætning om, at denne aktivitetsomlægning gennemføres. Side 7