Referat. Byrådet. Møde nr.: 2/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 19:00-22:25

Transkript

1 Referat Byrådet Møde nr.: 2/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 19:00-22:25 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Henrik Hvidesten (HHV) V Klaus Hansen (KH) V Thorkil Mølgaard (TM) V Per Roos (PR) V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Poul Nødgaard (PON) O Per Nørhave (PEN) O Daniel Nørhave (DN) O Finn Andersen (FA) C Hanne Hyldgaard (HH) B Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Jan Jakobsen (JJ) Ø Torben Lundsgaard (TL) F Britta Nielsen (BN) F Kim Bonde (KB) A Sadik Topcu (ST) A Gunnar Christiansen (GC) A Benny Christensen (BC) A Lisbeth Andersen (LA) A Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Aase Stegmann A (stedfortræder for Benny Christensen) Fraværende Henrik Hvidesten (HHV) V, Benny Christensen (BC) A Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Budgetmæssige konsekvenser januar Økonomisk politik , budgetproces Frivilligt socialt arbejde: Frivilligpolitik, indsatsområder og budget til frivilligt socialt arbejde.9 4. Struktur for dagtilbud og skoler Serviceniveau for afholdelse af ferie- og koloniophold på vokseninstitutionerne Forslag om indgåelse af partnerskabsaftale og konkret aftale om STU-forløb med Zealand Business College Kommunale praktikpladser til sygemeldte Erhvervsaffaldsgebyrer Tillæg 12 til Spildevandsplan 2005 "Boliger ved Susåen i Vetterslev" Lokalplan Boliger ved Susåen i Vetterslev m.v. - Endelig Lokalplan Boliger ved Batteriet - Endelig Lokalplan Ringsted Flyveplads - Endelig Lokalplan Ringsted Spærfabrik - Endelig Sportshal Campus - Projekteringsbevilling...36

3 1. Budgetmæssige konsekvenser januar 2011 Sagsid: 11/2029 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: BUDKO2011_ØK_2011_01_31.DOC Indledning Kommunens kassebeholdning er pr. 18. januar 2011 optalt til 81,3 mio. kr. Beskrivelse af sagen Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. Opgørelsen omfatter perioden 19/ / I kurverne er der ikke taget højde for likviditetsbinding jf. lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 18. januar 2011 opgøres til 57,17 mio. kr. Økonomi De budgetmæssige konsekvenser af åbne dagsordenpunkter og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort til:

4 I opgørelsen er ikke indregnet budgetmæssige konsekvenser af - Lukkede dagsordenpunkter Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget den Til efterretning. Ej til stede: Svend-Erik Jakobsen og Benny Christensen Beslutning i Byrådet den Til efterretning. Ej til stede: Henrik Hvidesten og Benny Christensen (stedfortræder Aase Stegmann) 2. Økonomisk politik , budgetproces 2012 Sagsid: 10/35297 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Ringsted Kommune - Økonomisk politik _.doc - Åben: Ringsted Kommune - Budgetansvar_.doc - Åben: Notat - budgetproces 2012_.doc Indledning Herværende indstilling og bilag omfatter økonomisk politik , forslag vedrørende

5 budgetproces 2012 og præcisering vedrørende budgetansvar og opfølgning. Den økonomiske politik understøtter et flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med Direktionens og forvaltningernes budgetoplæg. Forslag til budgetproces konkretisere hvorledes der politisk og administrativt skal arbejdes med henblik på udarbejdelsen af budgetforslag Endvidere vedlægges præcisering af budgetansvar og opfølgning der fastlægger rammer og operationalisering for forvaltningernes og institutionernes budget- og økonomistyring. Sagen blev drøftet på Økonomiudvalgsmødet den 3. januar og behandlingen af forslagene blev udsat til udvalgets møde den 31. januar, med henblik på at få revideret forslagene på baggrund af politiske sonderinger og bemærkninger. På den baggrund fremsættes der en ny og revideret sag. Vedlagte forslag er således gennemskrevet og rettet til i forhold til politiske bemærkninger. Det skal bemærkes, at bl.a. målsætningerne vedrørende overskud på den ordinære drift, likviditets-forbedringer samt omprioriterings mål er reduceret. Målsætninger i den økonomiske politik er generelt blevet præciseret. Budgetprocessen er beskrevet mere detaljeret. Budgetansvar og opfølgnings reglerne er tilrettet bl.a. på baggrund af bemærkninger fra kommunens revisor BDO. Beskrivelse af sagen Økonomisk politik Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af Det er således vigtigt, at der i perioden føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen, samt at uforudsete og uundgåelige udgifter kan håndteres uden forringelse af likviditeten. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med eventuelt stigende indtægter, tilvejebringe et større råderum til service- og anlægs udgifter, vækstinitiativer eller ændringer i udskrivningsprocenterne. Den økonomiske politik definerer en række pejlemærker, som byrådet kan styre efter. Den skal understøtte økonomistyringen - herunder konkretisering af målsætninger. Den økonomiske politik ligger endvidere i forlængelse af en række hensigtserklæringer som byrådet vedtog i forbindelse med budget Det kan bemærkes, at kommunes revision BDO anbefaler målsætningerne vedrørende overskuddet på ordinær drift, likviditetsforbedringer og overførselsregler. Den økonomiske politik indeholder på denne baggrund følgende overordnede fokusområder med tilhørende målsætninger. 1. Overskud på den ordinære drift. 2. Niveau for anlægsrammen. 3. Budgetmodel. 4. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer 5. Skatteudskrivning. 6. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 7. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. 8. Gældens størrelse. Fokusområder med tilhørende målsætninger er mere detaljeret beskrevet i bilaget om Økonomisk politik Budgetproces 2012 Budgetprocessen har som hovedformål, at sikre en god og hensigtsmæssig proces, der kan sikre

6 ejerskab og bred involvering af det politiske niveau, ledere og medarbejdere i fagforvaltningerne samt tilstrækkelig tid til høringer/involvering af alle relevante interessenter. Hensigten er endvidere, at minimere risikoen for kommunikationsbrister i relation til processen samt fejl og mangler i beslutningsoplæggene. Det forudsættes, at budgetbidrag er operationelle og konkrete, således at de umiddelbart kan implementeres. Der kan ikke for nuværende forventes at være et finansielt råderum til serviceforbedringer indenfor rammerne af det ordinære budget. Forslaget til budgetproces 2012 tager udgangspunkt i, at der arbejdes med en målsætning om at 1 % af serviceudgiftsrammen kan omprioriteres på tværs af forvaltninger og sektorer. (13,1 mio. kr.) Med henblik på at skabe politiske valgmuligheder udarbejdes der dog forslag svarende til minimum 2 % af serviceudgiftsrammen. Indenrigsministeriet opgør normalt serviceudgiftsrammen inklusiv kommuners betaling for sundhedsydelser hos regionen. Reelt har kommunerne en meget begrænset indflydelse på aktivitetsudviklingen på området og kan således ikke selvstændigt påvirke omkostningerne og dermed eventuelle besparelser. I nedenstående forslag er den aktivitetsbestemte medfinansiering for sundhedsydelser fratrukket. Konsekvensen er at der omprioriteres for ca. 0,6 mio. kr. mindre end der tidligere er forslået. Styringsmæssigt anbefales området behandlet særskilt og der vil senere blive fremlagt en sag om de økonomisk styringsmæssige udfordringer på området og forslag til håndteringen heraf. Forslag til fordeling af serviceudgiftsrammerne fremgår af nedenstående tabel. Under forudsætning af at der realiseres et finansielt råderum vil det være muligt at tilgodese forskellige serviceområder. Fagudvalgene anmodes på den baggrund om at udarbejde en ønskeliste til serviceforbedringer. Ønskelisten kan tillige indeholde forslag vedrørende anlægsopgaver. Der er ingen grænser for, hvor omfattende ønskelisten kan være. Budgetprocessen for 2012 ønskes som en åben proces, hvor der via processen åbnes op for dialog og bidrag til effektiviserings- og ønskeliste forslag m.v. Budgetprocessen flyttes i foråret ud i fagudvalg/fagforvaltninger med det formål, at skabe bedre mulighed for indflydelse og ejerskab til processen. Økonomiudvalget arbejder tillige som fagudvalg og skal som øvrige fagudvalg udarbejde konkrete forslag indenfor de nævnte tidsfrister. Disse forslag vil dog ofte have tværgående karakter. Der er ingen hindring for, at der udarbejdes tværgående forslag mellem enkelte fagområder. I givet fald skal disse forslag koordineres bilateralt. Der kan ikke fremsættes forslag der har afledte økonomiske konsekvenser på andre fagområder, medmindre sagen har været koordineret og

7 drøftet mellem parterne. Processen forudsættes igangsat umiddelbart efter vedtagelse i byrådet. Herefter overgår det videre budgetarbejde til fagudvalgene i perioden fra februar til slutningen af maj. Efterfølgende overgår det videre arbejde med det samlede budgetforslag til Økonomiudvalget. Det er fagudvalgenes ansvar, at der senest den 24. maj oversendes effektiviseringsforslag mv. svarende til 2 % af serviceudgiftsrammen og at disse forslag er konkrete, realiserbare og har varig driftsmæssig karakter. Endvidere er det udvalgets ansvar, at der oversendes drifts- og anlægsønsker som er konkretiseret og med økonomi, en opfølgnings redegørelse i forbindelse med fagudvalgenes kvalitets kontrakter samt fagudvalgets tekstbidrag til budgetforslaget. Høringssvar i relation til de konkrete forslag skal medsendes/eftersendes til økonomiudvalget. Som det fremgår lægges der op til en mere omfattende proces end det har været praksis i Ringsted Kommune. Administrationen vil blive sat under et meget hårdt tidspres, hvis fristerne skal overholdes. På nuværende tidspunkt er processen ca. en måned forsinket. Den udarbejdede tidsplan kan ikke gennemføres medmindre det accepteres, at de normale tidsfrister og procedurer for indstillinger suspenderes i relation til budgetmateriale. I nogle tilfælde vil det formentlig først være muligt, at fremsende materiale 3-4 dage før behandling. De nærmere rammer, krav og bidrag i relation til udarbejdelsen af budgetforslaget fastlægges i budgetindkaldelsen. Budgetindkaldelsen indeholder økonomiske rammer (kommunens forventede økonomiske råderum), forudsætninger, forventede økonomiske tendenser og væsentligste økonomiske problemstillinger, serviceudgiftsmåltal for hver forvaltning, budget tekniske forudsætninger og formkrav for budgettets udarbejdelse. Budgetprocessen er blevet forsinket i forhold til det tidligere planlagte. Det er derfor nødvendigt, at processen starter inden den formelle godkendelse af budgetindkaldelsen har fundet sted. Foreløbige skabeloner og budgettekniske forudsætninger vil således blive administrativt udmeldt under forbehold for den politiske godkendelse. Denne forventes at finde sted i forbindelse med Økonomiudvalgets marts møde. Budgetproces 2012 er mere detaljeret beskrevet i vedlagte bilag om Forslag til Budgetproces Detaljeret tidsplan over processen er indarbejdet i notatet Budgetansvar og opfølgning I forbindelse med de økonomiske udfordringer Ringsted Kommune står overfor er der udarbejdet vedlagte præcisering af reglerne i relation til budgetansvar og opfølgning. Det er Direktionens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at få præciseret reglerne ved indledningen til et nyt budgetår, såvel som ved indledningen til en ny budgetproces. Præciseringen skal ses som første del af opdateringen af kommunens kasse og regnskabsregulativ. Der forventes at foreligge udkast til nyt kasse og regnskabsregulativ hen over sommeren Det udarbejdes i forlængelse af implementeringen af nyt økonomisystem. Vedlagte er tilrettet i henhold til kommentarer fra kommunens revisor BDO. Regler vedrørende budgetansvar og opfølgning er mere detaljeret beskrevet i vedlagte bilag om Budgetansvar og opfølgning Ringsted Kommune Indstilling Direktionen indstiller, at: forslag til økonomisk politik godkendes

8 forslag til tidsplan og ramme for budgetproces for 2012 godkendes fordelingen vedrørende omprioriteringspuljen godkendes i henhold til indstillingens forslag forslag til regler for budgetansvar og opfølgning godkendes administrationen bemyndiges til at igangsætte budgetprocessen under de procesmæssige forudsætninger som fremgår af indstilling og bilag Beslutning i Økonomiudvalget den V Niels Ulrich Hermansen (NUH) V F Britta Nielsen (BN) F V Thorkil Mølgaard (TM) V V Henrik Hvidesten (HHV) V For x x x x O Poul Nødgaard (PON) O C Finn Andersen (FA) C B Hanne Hyldgaard (HH) B Imod x x x Undlod Ej til stede: Svend-Erik Jakobsen og Benny Christensen Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget har anmodet om mere konkrete oplysninger om den økonomiske politik vedrørende overskud på ordinær drift, anlægsramme, økonomisk råderum, likviditet og overførselsregler. Nedenfor er målene opstillet med bemærkninger. Mål Overskud på den ordinære drift skal fra 2013 udgøre 110 mio. kr. Der afsættes et anlægsbudget på 50 mio. kr. årligt i perioden 2011 til Der tilvejebringes et økonomisk råderum i 2012 til servicemæssige omprioriteringer svarende til 1 % af servicerammen (13,1 mio. kr.) Kassebeholdningen skal ved udgangen af 2014 minimum være på minus 50 mio. kr. Bemærkninger Overskuddet er forudsat anvendt således: Mio. kr. Anlæg 50 Afdrag på lån 40 Opbygning af likviditet/usikkerhed 10 Reserve til uforudsete udgifter 10 I alt 110 Det er en forudsætning, at målsætningen kan opfyldes uden gennemførelse af yderligere besparelser. Hertil kommer byudviklingsprojekter. Der udarbejdes forslag til omprioriteringer svarende til 2 % af servicerammen (26,2 mio. kr.) med henblik på at skabe mulighed for politiske valg. Det er en forudsætning, at målsætningen kan opfyldes uden gennemførelse af yderligere besparelser. Overførselsregler: De nuværende overførselsregler som beskrevet i det vedtagne budget for 2010 på side 19 erstattes af følgende regler:

9 Nye regler (regnskabsår 2011) Overførselsregler regnskab 2011 Mindreforbrug (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang* Ingen overførselsadgang* Institutionsbevilling daginstitutioner Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige institutioner Overskud kan overføres med op til 5% (i særlige tilfælde 10%) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 2% (i særlige tilfælde 5%) Underskud må maksimalt udgøre 5% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 2% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) * Overførsler af udvalgsbevillinger forelægges dog som en samlet sag i forlængelse af regnskabsafslutningen med henblik på drøftelse af eventuelle dispensationer. Beslutning i Byrådet den Forslag fra VAF om at der i relation til omprioriteringspuljen udarbejdes forslag svarende til 1,5% af serviceudgiftsrammen. Målsætningen om at der omprioriteres svarende til 1% af serviceudgiftsrammen fastholdes. Afstemning om indstillingen fra Direktionen samt forslaget fra VAF: Medlemmer For Imod Undlod Niels Ulrich Hermansen (NUH) V X Henrik Hvidesten (HHV) V Fraværende Klaus Hansen (KH) V X Thorkil Mølgaard (TM) V X Per Roos (PR) V X Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V X Poul Nødgaard (PON) O X Per Nørhave (PEN) O X Daniel Nørhave (DN) O X Finn Andersen (FA) C X Hanne Hyldgaard (HH) B X Kisser Franciska Lehnert (KFL) I X Jan Jakobsen (JJ) Ø X Torben Lundsgaard (TL) F X Britta Nielsen (BN) F X Kim Bonde (KB) A X Sadik Topcu (ST) A X

10 Gunnar Christiansen (GC) A X Aase Stegmann A stedfortræder for Benny Christensen X Lisbeth Andersen (LA) A X Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A X Ej til stede: Henrik Hvidesten og Benny Christensen (stedfortræder Aase Stegmann) 3. Frivilligt socialt arbejde: Frivilligpolitik, indsatsområder og budget til frivilligt socialt arbejde Sagsid: 10/13193 Åben sag Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: - Åben: Revision3-frivilligpolitik - d. 26. november Åben: Redegørelse for Kvantitativ - fra Socialministeriet - Åben: Redegørelse for Kvalitativ fra Socialministeriet - Åben: Redegørelse Brev til Kommunalbestyrelsesmedlemer fra Socialministeriet Indledning En gang årligt skal der afholdes fællesmøde med Kultur- og Trivselsudvalget og Frivilligrådet. Her følges der op på det foregående års frivillige sociale arbejde og de fremtidige indsatsområder for den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde drøftes. Endvidere har Frivilligrådet udarbejdet forslag til revision af frivilligpolitikken, er vedlagt som bilag, endeligt foreslås det at den forhåndsreserverede pulje på 0,1 mio. kr. til integrationsindsatsen samles med de øvrige midler til frivilligt socialt arbejde ( 18). Efter fællesmødet med Frivilligrådet anbefales det, at Kultur- og Trivselsudvalget: Godkender frivilligpolitikken Godkender indsatsområderne for 2011 Anbefaler Byrådet, at den forhåndsreserverede pulje på 0,1 mio. kr. til integrationsindsatsen samles med de øvrige midler til frivilligt socialt arbejde. Beskrivelse af sagen Frivilligrådet: Frivilligrådet har i 2010 igangsat en række initiativer for foreningerne. I foråret blev der afholdt optaktmøde, hvor foreningerne fremkom med en række ønsker og fremlagde problemer, som de har i deres dagligdag. Efterfølgende har afdeling for sundhed og frivillighed fulgt op på dette og blandt andet etableret en ny hjemmeside, deltaget i møder ude i foreningerne, skaffet lokaler, hjulpet projekter i gang og løst andre små problemer for foreningerne. Frivilligrådet inviterede foreningerne til dialogmøde om frivilligpolitikken, temaaften om hvervning af frivillige og snedkerværksted. Frivilligpolitikken: Frivilligrådet har arbejdet med en revision af frivilligpolitikken. Foreningernes bidrag er indarbejdet i 3. revideret udkast. Udover en almindelig opdatering af frivilligpolitikken findes de væsentligste ændringer i Frivilligrådets sammensætning, det forslås:

11 At der sker en rullende udskiftning af rådets medlemmer, så de politisk valgte medlemmer fremover følger byrådsperioderne, og at foreningsrepræsentanter der også sider for 4 år af gangen - fortsat udskiftes forskudt heraf (næste gang i januar 2012). I forhold til de 3-4 ikke udpegede repræsentanter for det frivillige sociale arbejde forslås det, at disse vælges på et stormøde. At Frivilligrådet udvides med en repræsentant fra Integrationsrådet. At forskellen mellem repræsentanterne for det frivillige arbejde og administrationen tydeliggøres ved at Frivillighedskonsulenten ophører som medlem af Frivilligrådet, men fortsætter som sekretær Frivilligmidlerne: I dag er frivilligmidlerne fordelt på to overordnende bevillinger. 0,64 mio. kr. til det generelle frivillige sociale arbejde og 0,1 mio. kr. til integrationsområdet. Byrådet besluttede således på mødet den 9. maj 2005, at forøge midlerne til det frivillige sociale arbejde med 0,1 mio.kr. og øremærke dette beløb til støtte af integrationsinitiativer, med en specifik øremærkning på kr. til integrationsprisen. Frivilligrådet anbefaler at de 0,1 mio. kr, som er forhåndsreserveret til integration, samles med den generelle pulje til frivillige sociale projekter, og at fokus på integrationsområdet fastholdes ved at fastholde det som et indsatsområde. Indsatsområder for 2011: Vedr. fordeling af frivilligmidler anbefaler Frivilligrådet at benytte de samme indsatsområder i 2011 som i 2009 og 2010: Misbrugsområdet ved Cafe Dagmar Integrationsområdet Træning og sundhedsfremme på kommunens plejecentre Ældre. handicappede og særligt udsatte grupper Aktiviteter i lokalområdet Foreninger uden for Ringsted Kommune, såfremt deres aktiviteter kommer kommunens borgere til gode I redegørelsen fra Socialministeriet for 18 støtte til frivilligt socialt arbejde 2009 fremgår det, at Ringsted Kommune er godt med på alle fronter vedr. frivilligt socialt arbejde, jf. bilag. Høring Sagen sendes i høring i Ældreråd og Handicapråd Økonomi Det foreslås, at de to bevillinger til frivilligt socialt arbejde - 0,64 mio.kr. til frivilligt socialt arbejde generelt og 0,1 mio. kr. integrationsindsatsen - samles til en bevilling. Vurdering Det vurderes, at det frivillige sociale arbejde er velfungerende i Ringsted Kommune. De foreslåede ændringer vedr. frivilligpolitikken vurderes yderligere, at styrke samordningen af det frivillige sociale arbejde. Central i samordningen af det frivillige arbejde står også forslaget om at ophæve opdelingen af midler til frivilligt socialt arbejde generelt og midler til integration. Endeligt vurderes de forslåede indsatsområder for 2011, at være afstemt de aktuelle behov.

12 Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Kultur og Trivselsudvalget efter fællesmødet med Frivilligrådet Godkender frivilligpolitikken Godkender indsatsområderne for 2011 Anbefaler Byrådet, at den forhåndsreserverede pulje på 0,1 mio. kr. til integrationsindsatsen samles med de øvrige midler til frivilligt socialt arbejde Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tiltræder indstillingen. Ej til stede: Jan Jakobsen, Hanne Hyldgaard, Lisbet Overvad, Nina Eg Hansen, Kim Bonde Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Frivillighedspolitikken og indsatsområderne for 2011 godkendes. Kultur- og Trivselsudvalget anbefaler Byrådet, at den forhåndsreserverede pulje på 0,1 mio. kr. opretholdes til integrationsformål under Integrationsrådet, men at det præciseres, at midlerne skal anvendes til frivilligt socialt arbejde som de øvrige 18 midler. Desuden anbefales, at Integrationsrådet fremover alene kan indstille til Kultur- og Trivselsudvalget, hvordan midlerne uddeles. Kultur- og Trivselsudvalget ønsker, at indstillingerne omkring uddelingen af den forhåndsreserverede pulje til integrationsformål behandles samtidig med indstillingerne omkring uddeling af de øvrige 18 midler. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Frivilligråd den Sagen blev drøftet på fællemøde den 17. januar med Kultur- og Trivselsudvalget. Sagen genoptages på næste møde i Frivilligrådet. Beslutning i Ældrerådet den Anbefales. Ej til stede: Kirsten Bandholtz. Beslutning i Økonomiudvalget den Kultur- og Trivselsudvalgets beslutning af anbefales Ej til stede: Svend-Erik Jakobsen og Benny Christensen Beslutning i Byrådet den Kultur- og Trivselsudvalgets beslutning tiltrådt. Ej til stede: Henrik Hvidesten og Benny Christensen (stedfortræder Aase Stegmann) 4. Struktur for dagtilbud og skoler Sagsid: 08/20135 Åben sag

13 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Forslag til struktur for skoler og dagtilbud i Ringsted Kommune - Åben: Udkast til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Ringsted Kommune - Åben: Udkast til styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Ringsted Kommune - Åben: Udkast til bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsnet i Ringsted Kommune. - Åben: Evaluering - Bornholm - del 1 - Åben: Evaluering - Bornholm - del 2 - Åben: Evaluering af Lolland Kommunes nye skolestruktur - Åben: Nyt om strukturdebatten - november Åben: Nyt om strukturdebatten - december Åben: Distriktsmodellen - økonomi - 7. januar 2011.doc - Distriktsmodellen - økonomi - 7. januar 2011.doc - Åben: NOTAT om Forslag til distriktsmodel Indledning Børne- og Undervisningsudvalget sendte den 12. oktober et forslag til en ny struktur for dagtilbud og skoler i høring. Forslaget bygger på en vedtagelse i Byrådet den 28. juni 2010: "På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets anbefaling foreslås det, at der alene arbejdes videre med Distriktsmodellen. Administrationen skal derfor udarbejde forslag til ændrede styrelsesvedtægter og bilag til disse for hhv. folkeskoler og dagtilbud." Høringsperioden udløb den 8. december, og den efterfølgende indsigelsesperiode udløb den 5. januar Som en del af høringen har der været afholdt offentligt informations- og debatmøde den 24/11, samt Børneforum og Skoleforum for bestyrelser og Børne- og Undervisningsudvalget. Sideløbende med høringen har administrationen lavet økonomiske konsekvensberegninger, undersøgt forskellige lovmæssige forhold, studeret erfaringer fra andre kommuner med lignende organiseringsformer og konsulteret Kommunernes Landsforening om overenskomstmæssige og ansættelsesmæssige forhold. Beskrivelsen af sagen indledes med en beskrivelse af forslaget, som har været i høring, og indeholder herefter følgende afsnit: 1. Generelle konklusioner i høringssvarene 2. Forslaget om bestyrelser og afdelingsråd, samt overgangen til den nye form for forældreindflydelse 3. Udpegning af lederne 4. Implementering af den nye model 5. Erfaringerne fra andre kommuner 6. Økonomisk råderum og gæld 7. Forskellige former for klassedannelse i skolerne

14 Beskrivelse af sagen Beskrivelse af forslaget som blev sendt i høring Distriktsmodellen er karakteriseret ved: At skoler og dagtilbud organiseres ens i fem geografiske distrikter At hvert distrikt består af én skole og én daginstitution med en række afdelinger At hver af skolens afdelinger har mindst indskoling (BH kl kl.). Derudover vælger skolen selv hvilke undervisningstilbud, der placeres hvor. At der i hver fysisk afdeling etableres et afdelingsråd af forældrerepræsentanter. I hver skole og i hver daginstitution etableres henholdsvis en skolebestyrelse og en forældrebestyrelse, som består af formændene for afdelingsrådene. I skolerne vil skolebestyrelsen desuden bestå af et antal direkte valgte forældrerepræsentanter At hver af de fem skoler og de fem daginstitutioner har en leder og at hver afdeling har en daglig leder, som refererer til skole- / daginstitutionslederen. Det er Byrådets kompetence at oprette og nedlægge afdelinger i distrikterne. nedlægning af en afdeling skal for skolernes vedkommende ske efter folkeskolelovens regler om høring og tidsfrister mv. ifm. skolelukninger. Høringsforslaget, som består af selve forslaget, udkast til styrelsesvedtægter for daginstitutioner, udkast til styrelsesvedtægt for skoler og udkast til bilag til styrelsesvedtægt for skoler er bilag i sagen. 1. Generelle konklusioner i høringssvarene Der er i alt kommet 70 høringssvar. 41 svar fra dagtilbudsområdet, 26 svar fra skoleområdet, 2 svar fra de specialiserede tilbud og 1 svar fra en lokalforening. Høringsmaterialet og alle høringssvar er tilgængelige på kommunens hjemmeside: under menupunktet: Borger -> Børn, unge og familier -> Strukturdebat for dagtilbud og skoler -> Strukturdebat Høringssvarene har både forholdt sig til, om modellen er ønskeværdig, og indeholder konkrete forslag til ændringer af modellen Overordnet gælder det, at 64 af de 70 svar udtrykker negative forventninger til eller stærk bekymring ved udsigten til Distriktsmodellen. 5 ud af de 70 svar er neutrale, men har opmærksomhedspunkter og 1 ud af de 70 er positivt stemt over for modellen. Modstanden mod Distriktsmodellen begrundes bl.a. med, at der ikke er en tydelig vision for ændringerne, at distriktsmodellen ikke giver et øget økonomisk råderum, at der ikke er behov for at ændre noget, som fungerer godt, at den nye ledelsesstruktur ikke vil give bedre ledelse, men dobbeltadministration, og at forældre- og medarbejderindflydelsen får dårlige vilkår: 2. Forslaget om bestyrelser og afdelingsråd, samt overgangen til den nye form for forældreindflydelse Der er blandt høringsparterne delte meninger om forslaget med, at der både skal etableres bestyrelser på hver skole og afdelingsråd på hver fysisk enhed. Der peges bl.a. på, at formændene for afdelingsrådene får så mange møder at gå til, at det kan blive svært at finde tilstrækkeligt interesserede forældre. Der peges også på, at det bliver omstændeligt at få forældreindflydelsen til at fungere, når samme sag skal behandles flere steder. Nogle forældre mener dog, at det er godt, at der formelt er afdelingsråd og indirekte valg til bestyrelserne. Mange bestyrelser peger på, at den foreslåede overgangsordning er uheldig, og der er i høringssvarene forslag om at lave nyvalg til bestyrelserne og afdelingsrådene i foråret Et af høringssvarene peger på, at formuleringen i forslaget til styrelsesvedtægten om, at et af

15 skolebestyrelsens medlemmer skal vælges blandt specialklassens eller centerklassens forældre er uheldigt, da dette ofte er vanskeligt bl.a. på grund af de store afstande mellem hjem og skole. Det foreslås, at formuleringen i stedet bliver, at der vælges en repræsentant for specialklassens forældre. Flere MED udvalg og de faglige organisationer påpeger, at det er uheldigt, at der bliver færre medarbejderrepræsentanter til at repræsentere en større gruppe af medarbejdere, som er fordelt på flere adresser Endelig foreslås det, at også Valdemarskolens bestyrelse kommer til at bestå af 7 repræsentanter. 3. Udpegning af lederne I høringsmaterialet beskrives det, at de nye ledere findes ved omplacering af de nuværende ledere og at bestyrelserne dermed ikke inddrages, da der ikke er tale om ansættelsesforløb. Flere har ønsket, at bestyrelserne er med til at udpege de nye ledere af henholdsvis skoler og daginstitutioner. Argumentet er, at det er vigtigt, at den nye leder passer godt sammen med den bestyrelse, som han eller hun skal udforme den nye skole eller institution sammen med. 4. Implementering af den nye model I høringsmaterialet står der, at der skal udarbejdes en mere detaljeret implementeringsplan. Ligeledes peger flere af høringssvarene på, at organisationsændringer kræver en ekstraindsats. 5. Erfaringerne fra andre kommuner. Flere andre kommuner har indført modeller, der ligner distriktsmodellen på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. Disse kommuner har både positive og negative erfaringer med modellerne. Som nævnt er dette punkt i lighed med de andre punkter uddybet i det vedlagte notat. Men det kan kort nævnes, at det tyder på, at der findes en generel tendens, hvor forvaltningerne er tilfredse med mulighederne i de nye ledelsesstrukturer, medarbejderne er mere kritiske, mens holdningerne blandt ledernes er varierende. Holdningen blandt børn og forældre er kun sparsomt belyst. Det er desuden bl.a. en generel erfaring, at det tager tid at få en ny struktur til at blive velfungerende. 6. Økonomisk råderum og gæld Som beskrevet i høringsmaterialet har forvaltningen sideløbede med høringsperioden regnet på det økonomiske råderum, som distriktsmodellen kunne give. Konklusionen er, at distriktsmodellen i Ringsted ikke vil medføre et frigjort økonomisk potentiale på hverken ledelse, teknisk/administrativt personale, dagtilbudsområdet eller på indkøb og ejendomsdrift. Dette skyldes bl.a., at i forhold til indkøb og ejendomsdrift er den økonomiske gevinst allerede indhentet med den centralisering, som ligger i budget Distriktsmodellen kan på skoleområdet i princippet give et øget økonomisk råderum ved at flytte børn mellem de fysiske afdelinger og dermed få flere børn i hver klasse. Det forudsætter, at der skal køres børn fra både by til land og omvendt, hvis potentialet skal indhentes fuldt ud. Det forudsættes ligeledes, at den økonomisk set optimale klassedannelse allerede sker ved indskrivningen til børnehaveklassen. Det må således også forudsættes, at nogle skolestartere fra et givet lokalområde såvel i Ringsted by som i landdistrikterne, starter sammen på den nærmeste skoleenhed, mens enkelte må køres andet sted hen. Hvis der regnes med en maksimal klassestørrelse på 24, vil råderummet reduceres med en klasse svarende til 0,65 mio. kr. Hvis der regnes med en maksimal klassestørrelse på 26, vil der maksimalt kunne opnås et økonomisk råderum på ca. 4,5 til 5 mio. kr. Hvis der regnes med en maksimal klassestørrelse på 28, vil der maksimalt kunne

16 opnås et råderum på ca. 7,1 til 7,6 mio. kr. Disse beregnede økonomiske råderum vil dog først kunne indhøstes efterhånden, som der dannes nye klasser. Typisk over en periode på 5 år. Hvis man ikke ønsker transport af de mindste børn (0. til 3. klasse) bliver det mulige økonomiske råderum noget mindre. Ved klassestørrelser på 26 er det teoretisk mulige råderum efter fradrag af transportudgifter på omkring 1 mio. kr. Ved klassestørrelser på 28 godt 2 mio. kr. Det nævnte råderum efter fradrag for transportudgiften er et skøn, og forvaltningen samarbejder med Movia om at sikre et mere præcist overslag forud for udvalgets møde. Det skal desuden bemærkes, at erfaringer fra andre kommuner er, at det i praksis ikke forekommer, at børn flyttes mellem afdelinger for at optimere klassestørrelserne. For forældre er det således meget centralt, hvilken klasse og på hvilken afdeling, deres barn går. Erfaringerne fra andre kommuner tyder således på, at de beregnede økonomiske råderum formentligt ikke vil kunne indhentes, men mindre beslutningen om klassedannelsen træffes centralt. Som en særlig økonomisk problemstilling peger flere af høringssvarene på, at nogle skoler har en betydelig gæld og at dette vil blive en belastning for den nye distriktsskole. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at håndtere gælden og har i samarbejde med direktionen udarbejdet et forslag til en model, hvor skolen afdrager med 1% af budgettet hvert år i seks år, i alt 8,1 mio. kr. Resten af gælden afskrives, i alt 15,4 mio. kr.. Det skønnes at kunne være forsvarligt ift. at opretholde en forsvarlig drift på skolerne. 7. Forskellige former for klassedannelse i skolerne Som det er beskrevet i afsnittet om økonomi og i det uddybende notat, giver distriktsmodellen mange muligheder for fleksibel klassedannelse, hvor klasserne samles på tværs af alderstrin, afdelinger eller efter pædagogiske principper. Erfaringerne fra Vordingborg, Næstved, Stevns og Lolland kommuner er imidlertid, at det er svært at komme væk fra, at skolens enkelte afdelinger opfattes som en selvstændig skole. Nogle af mulighederne for fleksibilitet forudsætter, at børnene i mere eller mindre grad transporteres rundt til de forskellige afdelinger, og erfaringerne fra kommunerne er, at mulighederne for at udnytte skolens forskellige afdelinger på denne måde stort set ikke udnyttes. Erfaringerne fra fx Stevns viser desuden, at det under indførelsen af den nye struktur har givet anledning til stor usikkerhed og stor kritik blandt forældrene, at de ikke kunne være sikre på, hvilken afdeling deres barn skulle gå på, og om "by-børn" fx kunne opleve at skulle køres ud til landsbyskolerne. Høringssvarene peger også på, at heller ikke forældrene i Ringsted ønsker at børn flyttes mellem afdelinger. Høring Forslaget har været i høring fra den 12. oktober til den 8. december. Høringssvarene er beskrevede i sagsfremstillingen og i vedlagte bilag Økonomi En gældsafvikling og herunder gældssanering som anført vil få likviditetsmæssige konsekvenser for kommunen. Dels vil kassen ikke blive genopbygget som forudsat i budgetlægningen, dels vil der blive tale om et direkte kassetræk, som følge af at der ikke i sammen omfang vil være negative overførsler der modsvarer positive overførsler. Såfremt den finansielle effekt af herværende gældssaneringsforslag skal reduceres, vil det medføre at positive overførsler mellem 2010/2011, skal begrænses mest muligt på samtlige forvaltningsområder. Herudover kan også andre gældsafviklings modeller overvejes. F.eks. en

17 solidarisk model hvor alle skoler uanset regnskabsresultat er med til at dække gælden over en 6 årig periode. Det ville i givet fald begrænse omfanget af gældssaneringen og øge den faktiske gældsafvikling. Tids- og handleplan Fremgår af sagsfremstillingen Vurdering Til punkt 2 om Forslaget om bestyrelser og afdelingsråd, samt overgangen til den nye form for forældreindflydelse Som det fremgår af høringsmaterialet, forudsætter modellen med afdelingsråd en dispensation fra Undervisningsministeriet. Denne dispensation er søgt, men Ringsted Kommune har endnu ikke modtaget svar. I forhold til høringssvarene om afdelingsråd, skal det bemærkes, at erfaringen fra Bornholm, Vordingborg, Stevns og Lolland kommuner peger på, at det formentligt ikke gør nogen forskel, om de enkelte afdelinger gennem styrelsesvedtægten er sikret repræsentation i bestyrelsen. På Bornholm, som har formelle afdelingsråd og bestyrelser, er der vanskeligheder med at få pladserne besat med interesserede forældre. I Lolland, som kun har bestyrelser, er der indgået en slags gentlemanaftale om, at alle afdelinger er repræsenteret i bestyrelsen, og den del har fungeret tilfredsstillende. På Stevns og i Vordingborg kommune, som ikke har sikret afdelingerne formelt i bestyrelserne, er det erfaringen, at forældrene i de mindre afdelinger gerne vil være sikre på, at afdelingen er repræsenteret i bestyrelsen, hvorfor der blandt disse forældre er stor interesse for at stille op ved valgene. Formelt kan styrelsesvedtægten udformes uden bestemmelsen om etablering af afdelingsråd, men fx med en hensigtserklæring om, at der etableres forældreråd eller lignende i den enkelte afdeling og desuden, at Byrådet gerne ser at alle afdelinger er repræsenteret i bestyrelsen, uden at det formelt skal sikres gennem det indirekte valg. Skal der være flere end to medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen, forudsætter det dispensation fra Folkeskolelovens 42 stk. 2. Undervisningsministeriet oplyser, at en sådan dispensation kun kan gives ved forsøg i en tidsbegrænset periode, at en sådan dispensation ikke tidligere er givet, og at en mulig imødekommelse af ønsket vil kræve formulering af et egentligt forsøgsprojekt. Til punkt 3 om udpegning af ledere. Som nævnt er der foreslået en proces, hvor de nye ledere findes ved omplacering af de eksisterende ledere. Processen er i særlig grad væsentlig på skoleområdet, idet den alt overvejende del af skolelederne i Ringsted Kommune er tjenestemænd. Kommunen har i spørgsmålet om udpegning af de nye ledere søgt rådgivning i Kommunernes Landsforening dels for at sikre en korrekt personalemæssig håndtering af vores ansatte, og dels sikre at kommunen undgår store merudgifter, ved evt. at skulle udbetale løn i opsigelsesperioder, pensionsudgifter og rådighedslønninger. En sådan udgift må påregnes, hvis processen ikke bliver en reel omplacering, men i stedet får præg af en ansættelsesproces. Kommunernes Landsforening har entydigt rådet til, at forløbet ikke må minde om et ansættelsesforløb med fx ansættelsessamtaler med inddragelse af bestyrelserne. Det vil dog være muligt i forlængelse af udpegningen, at inddrage bestyrelserne i forløbet med en information om og drøftelse af, hvem der er udpeget på de enkelte institutioner. Én række praktiske forhold omkring vurderingen af begrebet "passende stilling" i forhold til forhandlingerne omkring den enkelte skoleleder vil dog betyde, at det kan være endog meget svært et give bestyrelserne nogen reel medindflydelse. Det er forvaltningens vurdering, at det er problematisk af inddrage bestyrelserne, når de alligevel ikke kan forventes af få en reel indflydelse, lige som et sådant forløb vil kunne bringe enkelte af lederne i en helt urimelig arbejdssituation.

18 Til punkt 4 om implementering af den nye model Forvaltningen er enig i høringssvarenes vurdering af, at det kræver en særlig indsats, hvis der skal sikres en vellykket gennemførelse af distriktsmodellen. Erfaringerne fra de adspurgte kommuner er, at det især er etablering af velfungerende ledelsesteam, som er en udfordring. Flere skolechefer peger på, at skulle de i dag gøre processen om, ville de bruge flere ressourcer på ledergruppen. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at få ekstern hjælp til omstillingsprocessen og er blevet bevilget ekstern konsulentbistand finansieret af de midler, som er afsat til ledelsesudvikling i Ringsted. Når den endelige struktur kendes, vil forvaltning sammen med sine ledere, MED udvalg og repræsentanter fra bestyrelserne udarbejde en detaljeret overgangsplan. Til punkt 7 om klassedannelser Det er forvaltningens vurdering, at spørgsmålet om, hvilken klasse og hvilken afdeling et barn skal gå på, har overordentlig stor betydning for forældre og børn. Distriktsmodellen giver stor fleksibilitet i klassedannelsen. Dette kan give forældre og børn en utryghed omkring, hvor et barn skal gå i skole. Denne usikkerhed kan mindskes på forskellige måder. Det er dog ikke lovligt at lave tekniske skoledistrikter, så alle børn i et geografisk område er sikret skolegang på samme skoleenhed. Derfor kan der i distriktsmodellen ikke opnås den samme sikkerhed for, hvilken enhed ens barn skal gå på, som forældrene har i dag. Høringsmaterialet foreslår et overordnet princip, hvor der ved indskrivningen tages hensyn til forældrenes ønsker og til hvilken afdeling, der ligger tættest på hjemmet. Udkastet til styrelsesvedtægten sikrer ikke, at børnene kommer til at gå i den lokale afdeling. Udkastet sikrer heller ikke, at der ikke kommer huller i klasserækken efter indskolingsårgangene i den enkelte afdeling. Hvis der ønskes en større sikkerhed for, at de mindste børn skal kunne gå i den lokale skole, kan der indskrives et princip om, at børn i indskolingen ikke må skoleplaceres alene af et økonomisk hensyn til optimering af klassestørrelse. Dette vil ikke give en fuld sikkerhed for, at alle børn kan gå i de samme fysiske enheder, som de ville gå i uden en distriktsmodel. Men det vil give større sikkerhed for at forældrenes ønske efterkommes. Som nævnt tidligere betyder dette dog, at det mulige økonomiske råderum ved modellen reduceres betragteligt. Hvis der ønskes en sikkerhed for, at de ældste klasser som i dag holdes samlet på de nuværende overbygningsskoler, kan der ligeledes indskrives et princip om dette. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at: 1. der i distriktsmodellen for skoler og dagtilbud gennemføres valg til bestyrelser, som beskrevet i høringsmaterialet dog med følgende ændringer: a) Der foretages direkte valg til bestyrelsen, samtidig med at det i styrelsesvedtægterne opstilles et princip om, at repræsentation fra alle afdelinger bør tilstræbes. b) At formuleringen omkring repræsentation fra specialklasserækkerne bliver, at der vælges en repræsentant for specialklassens forældre. c) På Valdemarskolen oprettes en bestyrelse med samme antal forældrerepræsentanter som på de andre skoler, selvom der ikke er forældre for specialklasserækkerne. d) At der foretages ny-valg til bestyrelserne i foråret udpegningen af de nye ledere foretages af forvaltningen uden inddragelse af bestyrelserne.

19 3. hver af de fem distriktsskoler alene overtager en gæld, der svarer til 1% af budgettet i seks år fra hver af de tidligere skoler i distriktet, og at denne afdrages. Resten af gælden afskrives, hvilket svarer til en gældsafdragelse på 8,1 mio. kr. og en gældseftergivelse på 15,4 mio. kr. 4. distriktsmodellen for skoler og dagtilbud desuden udformes så: a) Eleverne i klasse på skoleområdet afdelingsplaceres med størst mulig hensyntagen til forældrenes ønske og nærhed, hvilket betyder, at børnene ikke må afdelingsplaceres mod forældrenes ønske for at opnå en økonomisk fordel ved optimering af klassestørrelse. b) Eleverne i klasse kan afdelingsplaceres frit mellem de enkelte skolers fysiske enheder inden for rammerne af skolebestyrelsens principper på området. c) Eleverne i klasserne på de fem skoler placeres samlet på de fysiske enheder, hvor skolens faglokaler tilsiger det. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet: at distriktsmodellen opgives for såvel skole- som dagtilbudsområdet. at strukturen pt. bevares på dagtilbudsområdet, og der alene arbejdes videre med skoleområdet. at det afklares, hvad der skal til / hvilke strukturændringer, der er nødvendige, for at skolerne kan opnå økonomisk balance samt for at sikre en positiv - herunder fagligudvikling indenfor det økonomiske råderum. at forældrebestyrelser, skoleledere og medarbejdere inddrages i arbejdet med at anvise løsningsforslag at forvaltningen udarbejder procesplan således at beslutningerne - herunder om en evt. ændret skolestruktur - kan træde i kraft pr. d. 1/ Ej til stede: Kisser Lehnert Beslutning i Økonomiudvalget den Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning af anbefales Ej til stede: Svend-Erik Jakobsen og Benny Christensen Beslutning i Byrådet den Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning tiltrådt. Ej til stede: Henrik Hvidesten og Benny Christensen (stedfortræder Aase Stegmann) 5. Serviceniveau for afholdelse af ferie- og koloniophold på vokseninstitutionerne Sagsid: 10/6342 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Indledning Økonomiudvalget tiltrådte den 6. april 2010 Socialudvalgets indstilling om, at serviceniveauet for ferie- og koloniophold på vokseninstitutioner fastsættes til 8 årlige døgn med vederlagsfri personaleledsagelse. Sagen blev efterfølgende taget af byrådsdagsordenen den 12. april

20 2010 med henvisning til, at man ønskede at afvente Handicaprådets indstilling. Håndicaprådet besluttede den 11. april 2010, at rådet har opmærksomhed på, at det evt. kan give problemer i forhold til personer som ønsker ferie mere end 8 dage. Handicaprådet ønsker derfor en redegørelse fra institutionerne over ønsker om, og afvikling af ferie i kalenderåret Specielt ønskes det belyst, om der har været ønsker ud over de 8 dage, som ikke har kunnet opfyldes. Nærværende dagsordenspunkt opsumerer status fra institutionerne i.f.t. om der i 2010 har været problemer i forhold til personer, som ønsker ferie mere end 8 dage, og indstiller på den baggrund serviceniveauet fastholdt. Beskrivelse af sagen Forvaltningen har i december 2010 forespurgt hos de 4 vokseninstitutioner, der tilbyder ferieog koloniophold, om status på ferieafholdelsen i 2010 i forhold til om der har været ferieønsker, der ikke har kunnet imødekommes indenfor en ramme på 8 døgns ferieophold med vederlagsfri personaleledsagelse. Status ifølge institutionerne er som følger: Socialpsykiatrien: Der tilbydes som tidligere i værestedet Bjælken en ferie på op til 8 dage om året. Der er således ingen ændring i forhold tidligere år. Støtte- og Aktivitetscentret: Af driftsmæssige årsager blev der ikke i 2010 tilbudt ferier men alene 6-7 endagsture. Denne reduktion er blevet accepteret af brugerne og deres pårørende under forudsætning af, at der fremover tilbydes egentlige ferier. Nogle borgere har givet udtryk for at de var kede af/utilfredse med tilbuddet i 2010, særligt at der ikke blev tilbudt kroferier, der er forlængede weekendophold. Der er ikke tidligere tilbudt ferieophold udover 8 dage, da det erfaringsmæssigt fungerer bedst med ferieophold på 4-5 dage Rikova: Ingen brugere har udtrykt utilfredshed med serviceniveauet Bo- og servicecentret: Ingen beboere, pårørende/værger har udtrykt utilfredshed med serviceniveauet i 2010 Der har dermed ingen tilfælde været, hvor konkrete ferieønsker ikke har kunnet imødekommes med et serviceniveau på 8 døgns ferieophold. Høring Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Tids- og handleplan Ingen. Vurdering Det vurderes ikke, at serviceniveauet for ferie- og koloniophold med 8 døgn med vederlagsfri personaleledsagelse årligt giver anledning til problemer. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, godkendelse af det fremtidige serviceniveau for ferie- og koloniophold på vokseninstitutionerne til 8 døgn årligt med vederlagsfri personalededsagelse.

21 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tiltræder indstillingen for ferie- og koloniophold, men ønsker at det fremgår af gældende kvalitetsstandarder, at det ud fra de nævnte præmisser vil være muligt at holde ferie enten individuelt eller i grupper. Ej til stede: Jan Jakobsen, Hanne Hyldgaard, Lisbet Overvad, Nina Eg Hansen, Kim Bonde Beslutning i Socialudvalget den Anbefales godkendt, med Handicaprådets bemærkninger. Beslutning i Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales med Handicaprådets bemærkninger Ej til stede: Svend-Erik Jakobsen og Benny Christensen Beslutning i Byrådet den Indstillingen tiltrådt med Handicaprådets bemærkningr. Ej til stede: Henrik Hvidesten og Benny Christensen (stedfortræder Aase Stegmann) 6. Forslag om indgåelse af partnerskabsaftale og konkret aftale om STU-forløb med Zealand Business College Sagsid: 10/29260 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Partnerskabsaftale ZBC.pdf Indledning Det foreslås, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Zealand Business College (ZBC) og Ringsted Kommune, forslaget til partnerskabsaftale er vedlagt som bilag. Dette foreslås endvidere, at der indgås en konkret aftale om etablering af særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU-forløb) i samarbejde mellem ZBC og Ringsted Kommune, hvor begge samarbejdsparter indgår i gennemførelsen af undervisningen. Beskrivelse af sagen Partnerskabsaftalen: Formålet med partnerskabsaftalen er - gennem et øget samarbejde mellem ZBC og Ringsted Kommune - at medvirke til, at uddannelsesniveauet blandt unge og voksne i Ringsted Kommune hæves med henblik på et generelt uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsmæssigt løft i kommunen. Med partnerskabsaftalen tilkendegives samtidig interesserede i at styrke samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutionerne i Ringsted Kommune og i resten regionen. Konkret sætter partnerskabsaftalen fokus på områderne: A. Overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, bl.a. gennem styrket vejledning og styrket sammenspil mellem aktørerne også med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Fokus sættes på mentorordninger samt etablering af iværksætter- og entrepreneurinitiativer B. Unge med særlige behov, hvor partnerne forpligter sig på to gange årligt at evaluere aktiviteter og indsats i et fremadrettet læringsperspektiv og at afsøge andre muligheder