RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/

Transkript

1 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Boganmeldelse: May-Len Skilbrei & Charlotte Holmström: Prostitution Policy in the Nordic Region Ambigious Sympathies, udgivet på Ashgate 2013 ANMELDT AF MARIE BRUVIK HEINSKOU, ADJUNKT, SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVN Indledning Over Europa ruller i øjeblikket en ophidset debat for og imod sexhandel og prostitution er i det hele taget en»hot potato«når det kommer til at finde frem til lovgivning eller anbefalinger. Forskellene i lande og regioners måde at forholde sig til prostitution er markante. Den Nordiske model er ofte blevet præsenteret som en succes, der har nedbragt antallet af kvinder i den synlige prostitution og fremstår ofte, internationalt, som en samlet model, der har vægtet ligestilling højst. Frankrig har ladet sig inspirere af en den»nordiske model«, og Engelske politikere arbejder på det samme. Men spørgsmålet er om en sådan egentligt»nordisk model«egentligt findes? I bogen»prostitution Policy in the Nordic Region«af Mai-Len Skilbrei og Charlotte Holmström forsøger forfatterne at udrede det overordnede spørgsmål om, hvorvidt den»nordiske model«som en samlet model for en attråværdig prostitutions policy i Europa findes. Sverige bliver i bogen tildelt særlig opmærksomhed, eftersom den svenske tilgang der kriminaliserer sexkunden mere generelt har tiltrukket sig opmærksomhed blandt lande udenfor Norden og bliver ofte anvendt som eksempel på en enten særlig positiv eller negativ regulering af prostitution. Forfatterne undersøger meget aktuelt hvad er de lokale nordiske landes erfaringer er med den divergerende lovindsats på området. Og med dette spørgsmål, får de også illustreret, at den»nordiske model«er hverken entydig eller uden modsigelser. Skilbrei og Holmström leder læseren igennem vigtige og grundig redegørelser for forskelle og ligheder i bl.a. regulering, forskning og velfærdsstatslige opfattelser af køn og ligestilling, og når man kommer ud på den anden side af bogens 175 sider er man blevet en del klogere på sammenhænge, historie og forskelle. Hovedformålet er således at give en omfattende beskrivelse af Nordisk prostitutions policy og en analyse af disse, og dette kan netop bidrage med substans og viden til den debat der ruller gennem Europar i øjeblikket. Dette er bogens eksplicitte målsætning, og bogen kommer på alle måder sagligt i mål.

2 110 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/145 Bogens indhold Det er vanskeligt at give et kort overblik over den rigdom af deltaljeret viden som bogen præsenterer os for, selvom bogen i sig selv ikke er lang. Men nogle pointer og sammenhænge, som bogen præsenterer, bør nævnes. I bogens første kapitel fremhæves det, at lovgivning og reformer på prostitutionsområdet er influeret af nationale og internationale diskurser omkring, ikke kun prostitution, men også køn, seksualitet, offentlige rum, socialt arbejde, straffelov, trafficking og immigration samt den policy der relaterer sig til velfærdsstaten. Alene af den grund kan»prostitution«ikke ses som et fænomen vi kan forholde os til i et lukket vacuum, men bør ifølge forfatterne ses som resultat af en global policy proces, der afspejler bredere sociale forandringer og processer, der igen forbinder sig til lokale nationale prostitutions regulativer. Dette afspejler sig for eksempel, når prostitution anvendes som genvej for en restriktiv immigrationskontrol, eller når prostitution som problemfelt, bliver et middel til at opnå større social kontrol med offentlige rum. Denne pointe, at prostitution er indlejret i langt større og mere komplekse globale netværk af sociale fænomener er meget væsentlig. I bogens næste kapitel 2 behandles det faktum, at prostitution er blevet et emne af betydelig tyngde på den politiske agenda i mange europæiske lande. Her diskuteres ofte tre modeller for regulering af prostitiution: Kriminalisering, dekriminalisering eller lovliggørelse. En grundlæggende antagelse hos forfatterne er, at den store opmærksomhed som prostitution opnår afspejler en række symbolske og kulturelle normer, der også former lovgivningen på området. Dette viser sig når kvindelige sexarbejdere også anses som feminine identiteter der krænker de sociale normer der vedrører ære. Og i kapitlet noteres det hvordan forskning i prostitution i Norden er præget af en normativ skrivestil, der indskriver sig i enten»empowerment paradigmet«eller»undertrykkelsesparadigmet«hvor den førstnævnte fremhæver de positive sider af prostitution og sexarbejderens selvstændige agens, alt imens den sidstnævnte fremhæver de negative sider af prostitution som undertrykkende. Forfatterne argumenterer dog for, at selve konceptualiseringen af prostitutionsmarkedet er væsentlig for overhovedet at forstå forbindelsen mellem ideologi, politiske mål og policies. Konceptualiseringen har også betydning for, hvordan vi opfatter forholdet mellem lovgivning og tilgang i forhold til en social indsats. Lovgivning regulerer ikke prostitution alene, men er først og fremmest en af flere regulerende mekanismer, der autoriserer de andre. Og der er forskelle mellem Sverige, Danmark, Norge, Island og Finland: Sverige, Norge og Island har kriminaliseret køb af sex, Finland delvist, alt imens emnet konstant er til politisk diskussion i Danmark. Dette leder forfatterne frem mod en definition af policy-begrebet, som de med reference til Gritt Nielsen (2011) angiver som forholdet mellem:» political rationalities, governmental technologies and subjectivities«(16). Skilbrei og Holmström fremhæver, at nuværende policy i Norden konstituerer konkurrerende fortolkninger og repræsentationer af politiske felter.

3 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Denne tilgang og forståelse understøttes i bogens kapitel 3, der detaljeret beskriver hvorledes de forskellige nationale regioner i Norden tilgår prostitution og hvordan lovgivning og socialpolitik går hånd i hånd og samtidigt har haft forskelligt udfald for de nordiske lande og deres respektive historie. I dette kapitel, får vi således en forståelse og et overblik over forskelle og ligheder i måder at regulere velfærdsstater på indenfor den nordiske region. Som sådant er det en forholdsvis generel gennemgang, men som læser, og hvis man er læser udenfor Norden, er det oplysende. Vi får et grundigt indblik i, at det stærke ideal om social lighed, som også manifesteres i solide idealer om lighed mellem kønnene som blandt andet, meget tidligt, har ladet sig manifestere i familiereformer med henblik på lige mulighed for mænd og kvinder. Samtidigt har Norden, hvad angår lovgivning, generelt forhold sig mindre straffende end de fleste andre vestlige samfund og hvor man har ønsket at holde kriminalisering på et minimum. Men som forfatterne fremhæver, så træder prostitution på et ømt punkt i forhold til en velfærdstatslig tankegang om lighed mellem kønnene, hvor arbejdet med sex, bliver genstand for en bekymring på ligestillingsområdet. Den svenske debat og politik har i særdeleshed været ideologisk motiveret og fremhævet prostitution som en undertrykkende objektgørelse af kvinder, der fra politisk hold symbolsk bør bekæmpes og kriminaliseres gennem lovgiving. Denne tilgang er i sig selv udtryk for et brud med en ellers nedtonet kriminaliserings politik i Norden, fremhæver Skilbrei og Holmström. Med disse detaljerede gennemgange får vi dermed nogle ganske væsentlige observationer forærede af forfatterne, og det er både flot og meget tiltrængt. Kapitel fire bliver i forhold til de tre forrige kapitler mere socialfilosofisk og her skriver forfatterne sig eksplicit ind i et social konstruktivistisk paradigme. Det fremhæves, at de sociale kategorier vi opererer med ikke er statiske men afhængige af tid og rum. I dette kapitel trækker forfatterne på bla. Walkovitz, Rose og Foucault og understeger væsentligheden i at betragte»prostitution«som en konstrueret kategori der har haft og fortsat har det formål, at regulere adfærd med henblik på at skelne mellem folk og sætte normative rammer for køn og seksualitet. Selve kategorien»prostitution«har derfor haft betydning for den viden der er skabt på området, da selve opfattelsen af hvad prostitution er, bliver genkonstrueret og moderet gennem selve vidensproduktionen. Hvad der forskes i er udtryk for prioriteringer iblandt politikkere, bureukrater, NGO ere og forskere og derfor kan vidensproduktionen også ses om en indikator eller snarere spejl på hvordan prostitution er tilgået gennem forskellige tider. Særligt Danmark, Norge og Sverige giver vægt til viden og evidens i debatter, men alligevel fremgår det, at policy-strategier ikke altid følger den forskning der er på området. Yderligere viser undersøgelser, at det er vanskeligt, overhovedet, at estimere omfanget af prostitution og at det igen betinges af, hvad vi overhovedet definerer som prostitution. Således formår Holmström og Skilbrei detaljeret og overbevisende at beskrive hvorledes markedet for prostitution er differentieret i en grad, der gør det vanskeligt at estimere omfanget heraf. Særligt når flere undersøgelser blot baseres på obser-

4 112 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/145 vationer af gadeprostitution og således ikke forholder sig til den prostitution, der foregår indendørs. Samtidigt fremhæver Skilbrei og Holmström, at netop diskussionen og viden om omfanget af prostitution er mangelfuld, biased og ufuldendt, og forfatterne bemærker kritisk, at trods disse mangler og fejl, så indgår flere mangelfulde undersøgelser alligevel som evidens for om de nationale lovgivinger er lykkedes eller ej. Kapitel fire er bogens mest interessante og velunderbyggede både teoretisk og empirisk og går kritisk i kødet på de diskussioner der omhandler policy, hvor viden generelt er mangelfuld. I kapitel fem går forfatterne mere historisk til værks og diskuterer det kvindebilede der følger i kølvandet på klassificeringen af»den prostituerede«. Også i dette kapitel formår forfatterne med udgangspunkt i sociologisk teori (Bauman) og nyere forskning (bl.a Bjørness) at diskutere, hvorledes der er sket en forandring i forestillingen om den prostituerede kvinde fra tidligere at være en smittespreder, der brød med det kvindelige æreskodeks for offentlig opførsel, til i dag at blive opfattet som et offer, der skal redes gennem velfærdsstatslig regulering. Overordnet er det sådan, at denne udvikling har været nogenlunde generel, på trods af, at der er lokale forskelle landene imellem. Blandt andet har Sverige og Norge institutionaliseret sundhedsservice og rådgivning for mænd der køber sex sideløbende med et større politisk og forskningsbaseret fokus på klienterne af købesex. De andre Nordiske lande har afholdt sig fra lignende politiske vending, der forsøger at vende stigmaet fra sex sælgeren til sex køberen. I kapitel seks bliver vi præsenteret for de forskellige lovgivninger, der findes i de respektive Nordiske lande. Igen må det fremhæves, at bogen er informativ og saglig. Hovedargumentet i dette kapitel er, er forholdet mellem stat og det individ der sælger sex ændrer sig, når kontakten til prostitution går gennem socialt arbejde til at gå gennem lovgivningen. Bevægelsen i sig selv smitter af på socialarbejdernes tilgang, som i udgangspunktet har fokuseret på skadeforebyggelse, men med en kriminalisering fokuseres på at få kvinder ud af prostitution. Yderligere behandler kapitlet den komplekse problematik der gælder for lovgivning på området for migrant sexarbejdere. I kapitel syv opsummerer detaljeret og fremhæver, hvor væsentligt det er at holde sig de nordiske landes forskelle i tilgange til prostitution for øje. Kernen i disse forskelle vedrører særligt divergerende forklaringer og forståelser af prostitution lige såvel som forskelle i hvad man forsøger at opnå med lovgivningen. Hvor man for eksempel i Sverige kriminaliserede prostitution på baggrund af feministiske analyser og intentioner om adfærdsændring, så har man i de øvrige nordiske lande forholdt sig mere til spørgsmål om klasse og globalisering. Og på trods af, at den»svenske model«står som det klareste eksempel på en abolitionistisk tilgang til prostitution, så er den svenske tilgang modsætningsfuld, når prostitution også reguleres gennem immigrationskontrol og når nogle typer af prostitution anskues som mere problematiske end andre. Ligeledes er det fortsat uklart hvilken effekt den svenske model i det hele taget har haft.

5 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Afrunding En god kollega sagde til mig, at sociologi var en tør videnskab, da han bladrede i bogen, som lå på mit bord. Det kan han have ret i, i hvert fald hvad angår denne bog.»prostitution policy in the Nordic Region«er saglig og sober i ordets bedste betydning. Der er ikke lagt op til moralistiske tolkninger eller hurtige spekulative analyser, og det har forskningsfeltet på alle måder trængt til. Bogen må derfor anbefales for de der ønsker en grundig, detaljeret og saglig gennemgang af de nordiske landes prostitutionspolitik, sammenhænge og forholdet til socialt arbejde og globalisering. Der er en bred og relevant teoretisk belægning i bogen med hovedvægt på det socialkonstruktivistiske vidensparadigme og bogen er yderligere belagt med en vifte af de nyeste undersøgelser og forskning på området. Dermed bliver bogen helt central og uomgængelig at læse, hvis man vil være orienteret indenfor feltet og samtidig forstå hvor komplekst det er. Skilbrei og Holmström giver først og fremmest et bredt og detaljeret overblik over et område, som ellers ofte behandles ud fra normative ønsker om enten kriminalisering eller legalisering af prostitution. Dette dilemma synes forfatterne at holde sig ude af, ved i nøgterne termer, at gennemgå forskelle og ligheder i Norden. Og således får de grundigt redegjort for, at prostitution, ikke blot handler om sex, men handle om en række andre problematiske sociale fænomener og forhold, som ofte ikke tages i betragtning. Af den grund er bogen ekstremt vigtig. Vi ser, hvordan sex overskygger de forhold, som er langt væsentligere at forholde sig til, når der tales om policy på området: sundhed, fattigdom, globalisering, lighed, velfærdsstat og meget mere. Og vi bliver klar over, at der er centrale forskelle mellem de nordiske landes tilgang til prostitution. Når man lægger bogen fra sig står man ikke tilbage med mange frie associationer, moralske eller flyvske filosofiske tanker om prostitution. Tværtimod. Forfatterne insisterer på en pragmatisk og virkelighedsnær tilgang, der fremhæver hvor kompleks vidensproduktionen om prostitution er. Og vi får indblik i det store behov for solid empirisk forskning, hvis vi overhovedet skal være i stand til at vurdere hvorledes og om prostitution skal reguleres via lovgivning eller social indsats. Bogen kan ikke andet end anbefales, hvis man er politisk, sociologisk eller kriminologisk optaget af feltet.