Beskæftigelsesplan Vordingborg Kommune UDKAST

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 Vordingborg Kommune UDKAST August 2015

2 Indhold: Resumé Beskæftigelsesministerens mål for a) Flere unge skal have en uddannelse... 4 b) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrke tværfaglig indsats... 4 c)langtidsledigheden skal bekæmpes... 4 d) Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Vordingborg... 6 a) Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune... 6 b) Aktuelle udfordringer for Jobcenter Vordingborg... 7 c) Overordnede sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 og de kommende år Prioriterede områder for beskæftigelsesindsatsen i a) Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige b) Styrket indsats for og med de lokale virksomheder c) Tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse d) Målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse e) Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Samlet oversigt over mål og succesindikatorer i beskæftigelsesplan a) Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse b) Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job c) Øget tilknytning til arbejdsmarkedet

3 Resumé Beskæftigelsesplanen for 2016 for Vordingborg Kommune vil i strategi, målsætninger og indsats bygge videre på erfaringerne fra indsatsen de forudgående år. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte kommunens overordnede vision for udviklingen frem til Vordingborg Kommune står i forhold til planlægningen af indsatsen i 2016 fortsat over for store udfordringer: Ledigheden på det lokale arbejdsmarked er fortsat forholdsvis høj, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft Mere end hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængig af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere står helt uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet For mange af de unge, der forlader folkeskolen, får ikke nogen erhvervsuddannelse. Det betyder en stor risiko for en varig afhængighed af offentlig forsørgelse lige som det forstærker den fremtidige risiko for mangel på uddannet arbejdskraft Erhvervsstrukturen er under forandring manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, så jobmarkedet stiller større og større krav til uddannelsesmæssige kvalifikationer Østdanmark står i de kommende 10 år over for en række store infrastrukturinvesteringer Femern Bælt, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Den store tilgang af flygtninge, der har fået opholdstilladelse og skal boligplaceres og indgå i et integrationsprogram, stiller særlige krav til en målrettet indsats Inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning og beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen vil Jobcenter Vordingborg lade strategien for beskæftigelsesindsatsen i 2016 tage udgangspunkt i fem indsatsområder, som hver især skal sikres høj prioritet: Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige En styrket indsats for og med de lokale virksomheder En forstærket tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge at ledighed eller sygdom udvikler sig til langvarig offentlig forsørgelse En målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Den overordnede mission for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at borgeren i videst muligt omfang er selvhjulpen og bidragende, og at erhvervslivet blomstrer. Indsatsen skal understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Borgere og virksomheder skal opleve, at kommunen gennem indsatsen yder en god service. Borgeren skal i videst muligt omfang anvende selvbetjening selv kan løse eller hjælpes til at løse sine sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. 3

4 1. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Beskæftigelsesministeren tager i sine mål udgangspunkt i, at der fortsat er behov for en styrket indsats for at understøtte, at flere personer får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på at sikre, at ledige får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der ruster den enkelte til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. For at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landet angiver ministeren fire beskæftigelsespolitiske mål for 2016, som skal være vejledende for den kommunale indsats: a) Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelses. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. b) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrke tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt grupper af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kæver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. c)langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig 4

5 beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. d) Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbud flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 5

6 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Vordingborg a) Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 1 Krisen, der fra 2008 ramte arbejdsmarkedet, toppede i Vordingborg Kommune omkring årsskiftet I starten af 2010 begyndte ledigheden at falde, og dette fald fortsatte frem til midten af Fra dette tidspunkt er faldet dog stoppet, og ledigheden i første kvartal af 2015 lå en smule over niveauet et år tidligere. De seneste tal tyder dog på, at ledigheden igen er begyndt at falde i foråret Samlet forventes ledigheden i 2015 dog at ligge en smule over niveauet i 2014, men i 2016 vil der igen være et lille fald i den officielle ledighed. I årene op til 2014 hang faldet i ledighed tæt sammen med et fald i de erhvervsaktive aldersgrupper og arbejdsstyrken. Eftervirkningerne af krisen betød, at forholdsvis mange valgte at forlade arbejdsmarkedet og erhvervsfrekvensen faldt. En forholdsvis stor nettotilflytning til kommunen i 2014 har dog rette noget op på dette, og arbejdsstyrken steg igen en smule. Det er usikkert om denne tendens vil fortsætte i de kommende år. En af de væsentligste udfordringer for arbejdsmarkedet er, at antallet af job i de lokale virksomheder offentlige og private fortsat falder. Fra slutningen af 2008 til slutningen af 2013 er antallet af lokale job reduceret med 1.800, og de foreløbige prognoser tyder på, at yderligere frem til slutningen af 2016 vil være forvundet lokale job. Det betyder, at behovet for at den lokale arbejdskraft er geografisk mobil stiger flere bliver afhængige af at pendle til job uden for kommunens grænser. Godt personer eller 38 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder uden for kommunegrænsen heraf næsten hver tredje (31 %) i hovedstadsområdet. Udpendlingen er naturligvis også stor til nabokommunerne Næstved 25 % og Guldborgsund 14 %. Til gengæld pendler personer ind i til job i Vordingborg Kommune heraf 30 % fra Næstved og 29 % fra Guldborgsund. Hver 7. af indpendlerne kommer fra hovedstadsområdet især personer med en videregående uddannelse. Erhvervsstrukturen i Vordingborg Kommune er domineret af en meget stor offentlig sektor. Mere end 40 % af arbejdspladserne findes inden for sociale institutioner, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration m.v. Specielt sociale institutioner udgør et stort beskæftigelsesområde. Privat service udgør 35 % af de lokale arbejdspladser. Handel (14 %) er det største private serviceerhverv, men der er forholdsvis få arbejdspladser inden for handel sammenlignet med andre dele af Sjælland og hele landet. Til gengæld er der forholdsvis mange private servicearbejdspladser i Vordingborg Kommune inden for rengøring m.v. Fremstilling og industri udgør samlet 7 % af arbejdspladserne. Det samme gør bygge & anlæg, mens 5 % er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 1 Dokumentationen for beskrivelsen af arbejdsmarkedet er samlet i et særligt notat. 6

7 Uddannelsesniveauer i Vordingborg Kommune er som i de øvrige ikkeuddannelseskommuner i Danmark forholdsvis lavt. Mere en hver tredje (37 %) i de erhvervsaktive aldersgrupper har grundskolen som deres højeste uddannelse. Lidt færre nemlig 36 % - har en erhvervsfaglig uddannelse, men resten har en videregående (eller en gymnasial) uddannelse. I forhold til landsgennemsnittet er der især overskud af personer uden uddannelse ud over grundskolen, mens der er underskud af personer med en videregående uddannelse. Det er især bekymrende, at det lave uddannelsesniveau også slår igennem i forhold til de yngste grupper på arbejdsmarkedet. For aldersgruppen år er det fortsat hver tredje (33 %), der har grundskole som den højest gennemførte uddannelse. Hvor der tidligere var en klar tendens til, at andelen af unge uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse var faldende, har denne andel siden 2006 været stigende. Antallet af lokale job falder fortsat. Men den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange sammen med tendensen til, at mange af de unge ikke gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse, betyder, at de lokale virksomheder i de kommende kan få store problemer med at rekruttere den fornødne kvalificerede arbejdskraft til erstatning for de medarbejdere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil gælde såvel private som offentlige virksomheder. Det betyder, at hvor der hvor der indtil nu kun har været på begrænsede og særlige områder, at der kunne opstå mangel på arbejdskraft, må det forventes at kunne blive mere udbredt de kommende år. Det vil typisk være på områder, hvor der er behov for arbejdskraft med særlige kvalifikationer. Det betyder, at risikoen for ubalance og flaskehalse vil øges, hvor der på samme tid er mangel på arbejdskraft inden for særlige sektorer og med særlige kvalifikationer, mens der på den anden side fortsat vil være overskud og høj ledighed blandt arbejdskraft uden nogen erhvervsuddannelse. På lidt længere sigt frem til 2020 vil denne situation forstærkes: De igangværende strukturelle ændringer i beskæftigelsen vil fortsætte. De nedlagte eller udflyttede job til ikke-faglærte vender ikke tilbage Den demografiske udvikling betyder, at mange veluddannede er på vej ud af arbejdsmarkedet, og der er kun få unge til at erstatte dem Der er stor risiko for manglende balance på arbejdsmarkedet der opstår mangel på især faglærte og personer med en mellemlang uddannelse, mens der bliver et overskud af ikke-faglærte Samtidig vil der de kommende ti år blive gennemført en lang række store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark. Projekterne vil betyde en kraftig stigning i bygge- og anlægsaktiviteten i Hovedstadeområdet, Sjælland og Lolland-Falster hvor den faste forbindelse over Femern Bælt og Storstrømsbroen formentlig vil være dem, der i størst omfang kommer til at påvirke beskæftigelsen i Vordingborg Kommune. b) Aktuelle udfordringer for Jobcenter Vordingborg Aktuelt viser erfaringerne fra indsatsen i 2014 og starten af 2015, at Jobcenter Vordingborg står over for nogle helt aktuelle udfordringer i indsatsen på en række områder. 7

8 Faldet i ledigheden for forsikrede ledige har som nævnt været stagnerende i en periode og i modsætning til udviklingen i de fleste af de øvrige kommuner på Sjælland, som i hele 2014 og 2015 har oplevet et forholdsvis kraftigt fald i ledigheden for forsikrede ledige. Der er ikke nogen entydig forklaring på, at udviklingen har været svagere i Vordingborg Kommune end i nabokommunerne, og tilsyneladende har afgangen fra ledighed til job fortsat ligget højt. Men varighed af jobmulighederne har tilsyneladende været kortere, og de berørte personer er vendt hurtigere tilbage til arbejdsløshedskøen. Der er gennem de senere år opsamlet en forholdsvis stor gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har store vanskeligheder ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af gruppen har modtaget kontanthjælp uafbrudt i en lang periode. Det er delvis en effekt af, at muligheden for fleksjob eller førtidspension er blevet væsentligt skærpet siden Endvidere har afkortningen af retten til a-dagpenge til to år i sig selv øget tilgangen til kontanthjælp. Omfanget af aktivering er faldet i løbet af 2013 og Det gælder i særlig grad virksomhedsrettet aktivering. Der er i starten af 2015 taget initiativ til at øge den aktive indsats initiativer som skal videreføres i Antallet af flygtninge og indvandre, som kommer til Vordingborg Kommune er øget markant se seneste år. Fra 2013 til 2014 fordobledes antallet af flygtninge med asyl, og frem til forventes antallet yderligere fordoblet. Det sætter den kommunale integrationsindsats under pres i forhold til modtagelse og boligplacering samt i forhold til etablering af relevante integrationsprogrammer for den enkelte, der kan sikre en målrettet indlæring af sprog og sikring af, at den enkelte flygtning opnår mulighed for selvforsørgelse, bl.a. gennem øget brug af virksomhedsrettet aktivering. Reformerne af førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge har sat fokus på kommunens rehabiliteringsindsats. I tæt samarbejde med de øvrige relevante kommunale forvaltningsområder arbejdes fortsat med udviklingen af relevante ressourceforløb, som kan medvirke til, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed deltager Jobcenter Vordingborg i et landsdækkende projekt om udvikling af det gode ressourceforløb. Ledigheden blandt personer, der er berettiget til et fleksjob, er fortsat høj. Hver fjerde i denne gruppe er uden job og modtager ledighedsydelse. c) Overordnede sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 og de kommende år På grundlag af de beskæftigelsespolitiske udfordringer har Jobcenter Vordingborg opstillet en række sigtelinjer, som skal være styrende for indsatsen i 2016 og de kommende år. Beskæftigelsesindsatsen skal: Medvirke til at bremse afgangen fra arbejdsmarkedet, herunder medvirke til, at alle bidrager i det omfang, den enkelte er i stand til det. Indsatsen skal medvirke til, at også personer med begrænsninger i erhvervsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager 8

9 skal bidrage om det så kun er muligt i ganske få timer om ugen. Og samtidig skal indsatsen være med til at udvikle den enkeltes erhvervsevne. Det skal ske både gennem den forstærkede tidlige indsats, som skal forebygge langtidsledighed eller langtidssygdom, og gennem den målrettede indsats over de borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Medvirke til at øge uddannelsesgraden både i forhold til unge, som skal i gang med en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og i forhold til ledige ufaglærte, hvor mulighederne for uddannelse i beskæftigelsessystemet skal udnyttes fuldt ud. Derfor er uddannelsesindsatsen over både unge og ufaglærte ledige højt prioriteret Medvirke til at understøtte mobiliteten blandt de ledige både geografisk og fagligt. I samarbejdet med a-kasserne skal vejledningen medvirke til, at den enkelte ledige bliver jobsøgende i et større geografisk og fagligt område fx suppleret med relevant omskoling/efteruddannelse, rådighedsafprøvende tilbud m.v. Det bliver adresseret gennem den tidlige, forebyggende indsats og styrkelsen af uddannelse i indsatsen Medvirke til i størst muligt omfang at styrke det lokale erhvervsliv og de lokale virksomheder gennem hjælp til rekruttering, efteruddannelse af medarbejdere, fastholdelse af medarbejdere m.v. Det vil være et centralt element i virksomhedsindsatsen og være styrende for den konkrete prioritering af midlerne i uddannelsesindsatsen Medvirke til at understøtte lokal arbejdskraft og virksomheder at udnytte mulighederne for opgaver direkte eller afledte forbindelse med de store anlægsopgaver. Herunder vil det være en vigtig sigtelinje, at indsatsen medvirker til at understøtte opkvalificering til opgaver i forbindelse med den nye Storstrømsbro. Det forudsætter, at den tidlige indsats og uddannelsesindsatsen har fokus på disse muligheder, og fokuserer på vejledning og tilbud rettet herimod Vordingborg Kommune har fastlagt en vision for 2030, som stiller store forventninger til udvikling af arbejdspladser og vækst i erhvervslivet, læring og uddannelse m.v. Beskæftigelsesindsatsen skal gennem de overordnede mål og gennem konkrete initiativer og aktiviteter medvirke til føre disse forventninger ud i livet. 9

10 3. Prioriterede områder for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Jobcenter Vordingborg skal gennem beskæftigelsesindsatsen understøtte de politiske visioner og strategier, som Vordingborg Kommune har fastlagt. Samtidig skal indsatsen gennemføres inden for rammerne af den gældende lovgivning og de vejledende beskæftigelsespolitiske målsætninger, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. Kommunalbestyrelsens vision for Vordingborg Kommune i 2030 har som ambition, at Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv herunder bl.a. Et højt internationalt lærings- og uddannelsesniveau fra barn til voksen Skabe flere arbejdspladser og vækst i erhvervslivet Den lokale arbejdsmarkedspolitik for Vordingborg Kommune understreger, at arbejde er vigtigt for menneskets identitet. Beskæftigelse er en væsentlig faktor for, at man som borger hører til, at man som borger kan forsørge sig selv og deltage i det samfund, man lever i. Derfor skal der være plads til alle på arbejdsmarkedet. Vordingborg Kommune har fastlagt en uddannelsespolitisk strategi for Her understreges, at samspillet mellem, uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsudvikling sætter de økonomiske rammer for den velfærd, en kommune er i stand til at byde borgerne. Uddannelse i alle den former er i høj grad et tandhjul for udviklingen af samfundet. Jobcenter Vordingborg har i 2015 iværksat et ambitiøst uddannelsesprojekt, som over en 4- årig periode skal sikre, at 200 langtidsledige uden erhvervsuddannelse kommer i gang med og gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Det sker gennem prioritering af særlige midler til denne indsats og under anvendelse af alle relevante redskaber i beskæftigelsesindsatsen vejledning og opkvalificering, FVU, ordinær uddannelse, mentor, revalidering, voksenlærlinge, virksomhedssamarbejde m.v. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Vordingborg Kommune har besluttet, at beskæftigelsesindsatsen i 2016 skal tage udgangspunkt i fem indsatsområder, som skal prioriteres. a) Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige Uddannelse er og skal fortsat være i fokus over for vejledningen af unge, som søger om uddannelseshjælp. Uddannelsesparate skal hurtigst muligt starte på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, mens ikke-uddannelsesparate skal deltage i tilbud og aktiviteter, der forbereder dem til og understøtter dem i at starte på og gennemføre en uddannelse. I forhold til de unge vil organisering af indsats og aktiviteter i stort omfang være videreførelse af aktiviteter kendt fra indeværende år. I efteråret 2015 etableres et partnerskab mellem lokale uddannelsesinstitutioner og jobcenteret om at håndtere og styrke uddannelsesindsatsen. Medio 2016 vil jobcenterets ungeteam sammen med UU-vejledere flytte til lokale på Campus Vordingborg (Chr. Richardsvej), så vejledning af unge sker i et uddannelsesmiljø. For jobcenterets målgruppe af ikke-uddannelsesparate unge er fastholdelse i uddannelse den store udfordring. I 2016 vil særlige fokusområder være: 10

11 Styrket visitation og forberedelse til uddannelse, herunder 1) Bedre udnyttelse af realkompetenceafklaring i forhold til den gruppe af unge, der har forladt grundskolen uden gennemført afgangsprøve 2) Etablering af forløb i kommunale tilbud til træning i sociale kompetencer/samle frafald fra uddannelser op Styrket internt samarbejde/overgang mellem elementer i tilbud 1) Foranstaltning og opfølgning skal gå ud over egne rammer (borgeren må ikke slippes, når de går i uddannelse/arbejde) 2) Mulighed for at tilknytte coach til borger i en periode i forbindelse med overgang Der er en restgruppe af lidt ældre unge (over 25 år), som ikke fik gennemført deres 9. klasse. Det er en relevant målgruppe for det særlige uddannelsesprojekt, som er iværksat i 2015, og som årligt frem til 2018 skal forberede 50 langtidsledige til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Der kan være behov for at skræddersy særlige brobygnings-forløb til målgruppen. En særlig udfordring for indsatsen over for ikke-uddannelsesparate unge er det dilemma, der ligger i, at beskæftigelsesindsatsen skal (1) uddanne de unge til fremtidens behov for dygtig, veluddannet arbejdskraft, samtidig med at (2) de unge udgør en uddannelsesmæssig meget svag målgruppe ofte med store nederlag fra skolesystemet og (3) erhvervsskolereformens høje adgangskrav til de unge, som skal i gang med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesreformen lægger vægt på, at uddannelses får en langt større rolle i indsatsen over for ufaglærte ledige. Det sker både i form af muligheder for deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse med a-dagpenge (fra ufaglært til faglært) og i form af kortere, jobrettede uddannelser og kurser. Jobcenteret vil aktivt anvende disse muligheder i vejledningen af de ledige, og hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til umiddelbare jobs kan de lediges retskrav på uddannelse suppleres med aktivt tilbud om ordinær uddannelse. Jobcenteret har medio 2015 indgået aftale med alle a-kasser om det fælles kontaktforløb og de fælles samtaler mellem a-kassen og jobcenteret. Vejledning og dialog om eventuel opkvalificering og uddannelsesmål indgår sammen med jobmål som et centralt element heri. Jobcenteret vil aktivt anvende uddannelsesindsatsen i forhold til at kvalificere ledige til at få job i forbindelse med de store anlægsopgaver enten direkte eller indirekte. Den aktive indsats skal fortsat være i fokus over for de unge, der ikke umiddelbart kan motiveres til at deltage og gennemføre ordinær uddannelse eller uddannelsesforberedende tilbud. Det sker bl.a. gennem målrettet anvendelse af nytteindsats og andre rådighedsvurderende tilbud. b) Styrket indsats for og med de lokale virksomheder En virksomhedsrettet indsats har den største effekt i forhold til at bringe ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret har brug for virksomhederne for at kunne bringe langtidsledige tilbage i arbejde og borgere på kanten af arbejdsmarkedet nærmere arbejde. 11

12 Jobcenterets virksomhedsservice er et centralt element i den virksomhedsrettede indsats, både som en væsentlig del af den samlede kommunale service over for de lokale virksomheder en indgang og som døråbner i forhold til et øget samarbejde. Udgangspunktet herfor skal være en tydelig forventningsafstemning mellem virksomhed og jobcenter. Der er sket en meget kraftig opprioritering af jobcenterets virksomhedsindsats i 2014 og Denne prioritering fastholdes og kvalificeres. I forbindelse hermed fastlægges præcise formål med indsatsen og opfølgende effektmål, som skal være styrende for prioriteringen heraf. Der er i 2015 sket en væsentlig forøgelse af serviceniveau og kontakt til de lokale virksomheder besøg, serviceydelser, nyhedsmail og aftaler om kontaktpersoner. Dette serviceniveau videreføres med fokus på kerneydelserne i jobcenterets virksomhedsservice, rekruttering, opkvalificering og uddannelse samt fastholdelse. Der skal etableres forsøg og pilotprojekter i samarbejde med enkelte eller grupper af virksomheder efter samme model som det igangværende pilotprojekt med 10 virksomheder om fastholdelse herunder en særlig indsats i samarbejde med kommunale institutioner. Der skal fortsat ske en markant forøgelse af anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. Det skal ske gennem etablering af aftaler om virksomhedscentre og enkeltpladser til at bistå med opgaven med at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for alle relevante målgrupper (aktivitetsparate unge, flygtninge, langvarigt forsørgede m.v.). Det tætte samspil med kommunens erhvervsservice skal forøges og der skal etableres et særligt fokus på at udnytte mulighederne i byggeriet af den nye Storstrømsbro. Der er i 2015 indgået en partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune om én indgang for service over for virksomhederne i forbindelse med arbejdet på broen. Samarbejdet om virksomhedsindsatsen med de øvrige jobcentre på Sjælland og Lolland- Falster skal fortsat udbygges herunder især jobcentrene i nabokommuner. Samarbejdet skal sikre en effektiv virksomhedsservice om rekruttering og uddannelse på tværs af kommunegrænserne. c) Tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse Jobcenteret har allerede stor fokus på den tidlige indsats i særlig grad i forhold til unge på uddannelseshjælp, forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere. På sygedagpengeområdet forstærkes den tidlige indsats gennem fast track-samarbejdet med lokale virksomheder. Der er til stadighed behov for at intensivere den tidlige indsats og udvikle metoder til at vurdere, om den enkelte ledige/sygemeldte er i risiko for at blive langtidsledig/-syg. Det igangværende arbejde med at udvikle den mest effektive, hurtige visitation og en hurtig aktiveringsindsats fortsætter (TIT, straksaktivering, Kompas, brobygning m.v.). En effektiv og hurtig visitation er forudsætning for, at indsatsen kan koncentreres om de ledige/syge, der er i en risiko. Herved begrænses dødvægt i indsatsen i form af, at der anvendes ressourcer til indsats over for ledige/syge, som selv uden indsats vil komme tilbage på arbejde. 12

13 Den tidlige indsats skal være forankret i et klart formuleret formål, der tydeliggør borgerens behov for hjælp til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejde. Det formulerede formål, tidsplan m.v. for indsatsen skal sikre den gensidige forventningsafstemning mellem borger og jobcenter samtidig med at formålsbeskrivelsen danner fundament for et hurtigt og effektivt samarbejde på tværs af de forskellige enheder internt i jobcenteret, som hver især har opgaver i forhold til indsatsen over for den enkelte borger. Refusionsreformen, som iværksættes fra starten af 2016, betyder at statens refusion af kommunernes udgifter til forsørgelse af ledige og andre på offentlig forsørgelse aftrappes meget hurtigt. Allerede efter 4 uger falder refusion til 40 % og efter 52 uger er den faldet til 20 %. Det betyder, at det alene ud fra hensynet til kommunens økonomi er afgørende, at flest muligt af de job- eller uddannelsesparate ledige vendes i døren. Der skal sættes ressourcer ind på og fortsat udvikles metoder til, at det lykkes og at der meget hurtigt i ledighedsforløbet kan ske en afklaring af, om den enkelte ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Beskæftigelsesreformen indebærer, at der skal gennemføres en meget intensiv vejledning af forsikrede ledige de første 6 måneder af ledighedsforløbet i form af månedlige samtaler. Den tidlige vejledning af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal til stadighed have fokus på at øge de lediges mobilitet og udvide jobsøgning geografisk og fagligt. Hvis der behov herfor, vil jobcenteret aktivt anvende muligheden for rådighedsvurderende tilbud til arbejdsmarkedsparate ledige for at sikre mobilitet og den aktive jobsøgning. En række af samtalerne med forsikrede ledige skal gennemføres fælles med den lediges a- kasse. Denne del af reformen iværksættes fra midten af 2015 og intensiveres i Der er i 2015 lavet samarbejdsaftaler mellem jobcenter og de enkelte a-kasser om de fælles samtaler og disse aftaler videreføres i I forbindelse hermed skal der fortsat arbejdes med aftaler om og metoder til at sikre, at vejledningen fra jobcenter og a-kasser gøres sammenhængende og entydig for den ledige. d) Målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Der sker en ophobning af ledige borgere med store komplikationer i forhold til arbejde. Især kontanthjælpssystemet bliver opsamlingssted for borgere med stor afstand til arbejde. Halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere har mindst modtaget hjælpen i 2 ud af de seneste fem år, og hver 7. har modtaget hjælpen uafbrudt i 5 år eller mere. Borgere i på kanten af arbejdsmarkedet har vanskeligt ved at komme i job og det derfor er det vanskeligt for jobcenteret at opnå en beskæftigelsesmæssig effekt af indsatsen i form af (delvis) selvforsørgelse. Der skal udvikles metoder til at forstærke den aktive indsats over for denne målgruppe også. ud fra socialt hensyn (bryde sociale arv m.v.). En del af målgruppen har i dag tilbud om social mentor. Der skal ske en opsamling af erfaringerne fra dette arbejde, og metoderne skal videreudvikles, så de kan sikres, at den sociale mentor medvirker til en afklaring af borgeren og til, at borgeren rykker sig i forhold til at komme nærmere på uddannelse eller arbejdsmarked. 13

14 Udfordringerne for den enkelte borger er både fysiske, psykiske, sociale og kompetencemæssige forhold. Der udvikles metoder til at arbejde med en helhedsorienteret indsats på tværs af de kommunale forvaltningsområder specielt for borgere med meget komplekse problemer og for familier med omfattende problemer. Der skal udvikles metoder til og opbygges erfaringer med en samtidig parallelindsats i modsætning en traditionel metode, hvor elementer i indsatsen sker efterfølgende (perler på en snor). Det undersøges, om det er muligt at indgå specifikke partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre, som kan danne udgangspunkt for en sådan parallelindsats på tværs af kommunale forvaltningsområder. Der er erfaringer fra rehabiliteringsteam og ressourceforløb, som der kan og skal bygges videre på. Det forudsætter en prioritering af indsatsen. Erfaringer fra Det gode ressourceforløb kan danne udgangspunkt herfor. e) Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Den aktuelle store tilgang af flygtninge/indvandrere til Vordingborg Kommune stiller store krav til en opprioritering af den samlede indsats over for gruppen i første omgang modtagelse, boplacering m.v. og efterfølgende sprog, arbejdsmarkedsindsats m.v. I den fremadrettede indsats skal der være fokus på, indsatsen tilpasses, så gruppen af flygtninge/indvandrere hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver helt eller delvis selvforsørgende. I 2016 etableres et nyt samarbejde om danskuddannelse. Det medfører, at der kan ske en større sammentænkning af danskundervisning og deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter. I forbindelse hermed flytter jobcenterets integrationsteam til sprogskolen, så der også i vejlednings- og myndighedsopgaven kan skabes størst mulig sammenhæng med sprogundervisning og deltagelse i arbejdsmarkedsrettede tilbud. Der skal ske en hurtig visitation og afklaring, så ressourcestærke flygtninge hurtig kan komme ud i en virksomhedsrettet indsats. Herunder skal der ske en afdækning af den enkeltes realkompetencer uddannelse og erfaringer til at udfylde et job eller komme i gang med uddannelse, så indsats og tilbud kan tilpasses hertil. I virksomhedspraktik skal skelnes mellem praktik, der har til formål at udvikle sprog eller at opkvalificere kompetencer. Det er centralt for sprogundervisningen, at den kombineres med praktik herunder nytteindsats, deltagelse i kommunale tilbud eller lignende. Det undersøges, om det er muligt at indgå specifikke partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder i forhold til integration. Det kan eventuelt ske gennem jobcenterets tætte samarbejde med erhvervsforeningen. Arbejde er samtidig den bedste garant for en hurtig integration i lokalsamfundet. Gennem deltagelse i arbejde eller uddannelse af begge forældre sikres også forudsætning for eventuelle børns integration gennem dagsinstitution/skole. 14

15 Der vil ske en tæt koordination af den arbejdsmarkedsrettede indsats, den sociale indsats, børne- og familieindsatsen og institutionsindsatsen i et integrationsnetværk på tværs af relevante kommunale forvaltningsområder. Der vil ske en øget inddragelse af den frivillige indsats i integrationsindsatsen. 4. Samlet oversigt over mål og succesindikatorer i beskæftigelsesplan 2016 De kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i Vordingborg Kommune i 2016 tager udgangspunkt i de KPI (indikatorer for resultater og effektivitet), som kommunen fastlagde på området i Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige fleksjobberettigede Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag Niveau for måltal for 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med endelig godkendelse af plan For de indikatorer, hvor det er relevant, fastlægges specifikke måltal for integrationsindsatsen. Som opfølgning på virksomhedsservice vil der blive udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse i slutningen af Ambition for graden af virksomhedernes tilfredshed med jobcenteret vil indgå som et specifikt måltal for denne del af indsatsen. 15

16 16

17 a) Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge på offentlig forsørgelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: 2015: 16,2% 2016: 2017: aug juli 2014: 17,2% Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetsparate (AP) Baseline: 2015: UP 55% AP 2016: 2017: 2014: UP 15% 51% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: 0 den 2015: : yderligere 2017: yderligere særlige indsats langtidsledige i 50 i gang 50 i gang iværksættes fra gang 2015 Manuelle opgørelser, lukket gruppe Årligt Status medio 2015: I gennemsnit 15,7 % af de unge år har modtaget offentlig forsørgelse det seneste år (3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015) Afgang fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse eller ordinært arbejde er faldet til 32 % for uddannelsesparate og 12 % for aktivitetsparate unge (aug. 14 til juli 2015) XX langtidsledige er i gang med forforløb til uddannelsesprojekt (status august 2014) 17

18 b) Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indhold Indikatornavn Omsætning på arbejdsmarkedet Indikatorbeskrivelse Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Progressionsmål for Baseline: 2015: 2016: 2017: indikator 265 i dec (23,5 % af ledige) Max 250 langtidsledige Hvordan måles? Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Hvornår måles? Fx kvartalsvis forsinkelser i målinger på 2-4 måneder Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: 2015: 2016: 2017: aktiveringsgrad a- aktiveringsgrad a- dagpengemodtagere dagpengemodtagere 15% med en andel 20% med en andel virksomhedsrettede på virksomhedsrettede 62%; på 67%; aktiveringsgrad aktiveringsgrad jobklare jobklare kontanthjælpsmodtage kontanthjælpsmodta re 37% med en andel gere 50% med en virksomhedsrettede på andel 37 % virksomhedsrettede på 40% Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalificering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: A- 2015: A- 2016: 2017: dagpenge: 10 % dagpenge: 17 % Jobklare Jobklare kontanthjælpsmodta kontanthjælpsmo gere: 7 % dtagere: 20 % Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Status medio 2015: Antallet af langtidsledige var i juni 2015 på 230 (23,9 % af de ledige) Aktiveringsgrad for forsikrede ledige er steget fra 11,5 % i 2014 til 15,8 % de seneste 12 måneder. Heraf udgjorde de virksomhedsrettede tilbud 53,4 % i 2014 og 51,7 % i seneste 12 måneder For jobklare kontanthjælpsmodtagere er den steget fra 28,5 % til 29,2 % i samme periode. Andel heraf i virksomhedsrettede tilbud er stort set uændret (fra 32,7 % til 33,1) 18

19 Andel af tilbud, som udgøres af ordinær uddannelse, er faldet fra 12,2 % til 8,5 % for forsikrede, mens den er faldet fra 14,9 % til 6,1 % for jobklare kontanthjælpsmodtagere 19

20 c) Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indhold Indikatornavn Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Indikatorbeskrivelse Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 år og 2 år Progressionsmål for indikator 2016: 2017: Hvordan måles? Hvornår måles? Baseline: 5 år: 135 personer 2 år: 479 personer 2015: 5 år: 121 personer 2 år: 431 personer Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal ledige fleksjobberettigede Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: I 2015: gennemsnit 2016: 2017: gennemsnit 165- reduceres til de seneste 12 ledige om året måneder Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Indhold Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: Tilgang 2015: Antal 2016: 2017: på 46 tilkendelser begrænses til 50 de seneste 12 om året måneder Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel Status medio 2015: Antallet af kontanthjælpsmodtagere med meget lange forløb er øget 536 personer over 2 år og 152 over 5 år (juli 2015) Antallet af ledige fleksjobberettigede har i gennemsnit været 160 de første 7 måneder af 2015 Antallet af tilkendelser af nye førtidspensioner er reduceret til 36 de seneste 12 måneder (juli 2014 til juni 2015) 20