Regulativ for Muddergrøften

Transkript

1 Regulativ for Muddergrøften Offentligt vandløb nr Muddergrøften ved udløb i Faldbæk

2 Indledning Regulativet samt fællesregulativet for Bjørnsholm Å vandløbssystem udgør administrationsgrundlaget for Muddergrøften. Vandløbsregulativets hovedformål er at fastlægge bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af enten skikkelse eller vandføringsevne, og om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Der udover indeholder regulativet en række bestemmelser om bredejerforhold, sejlads og andre administrative bestemmelser samt en redegørelse for plangrundlaget. De fysiske dimensioner er fastlagt ud fra en nyopmåling af vandløbet sammenholdt med det gældende regulativs bestemmelser. Vedligeholdelsen er primært fastlagt ud fra vandløbets målsætning. Der ud over er der en række faktorer, der har indflydelse på fastlæggelse af den fremtidige vedligeholdelse, så som vandløbets aktuelle tilstand, de fysiske og biologiske forhold, erfaring fra tidligere års vedligeholdelse m.v.. Forslag til regulativet har været fremlagt for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Indsigelser og ændringsforslag m.v. har kunnet indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden indenfor fristen. Efter fremlæggelsen har Vesthimmerlands Kommune (vandløbsmyndigheden) vedtaget regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundlag Betegnelse af vandløbet Vandløbets skikkelse, dimensioner, målsætning m.v Bygværker Tilløb Administrative bestemmelser Sejlads Bredejerforhold Vedligeholdelsesbestemmelser Oprensning Gennemgang og grødeskæring Tilsyn Revision Regulativets ikrafttræden Bilag 1 Planredegørelse...14 Bilag 2 Oversigtskort Bilag 3 Kontrolberegning

4 1 Grundlag Regulativet omfatter Muddergrøften, offentligt vandløb nr Muddergrøften omfatter den vandløbsstrækning der tidligere benævntes Muddergrøften i Farsø Kommune. Efter kommunalreformen 1. januar 2007 er vandløbet beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr. 927 af 24. september 2009, lov om vandløb. LBK nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, der er for vandløbet og dets omkringliggende arealer. En række andre love indeholder også regler om vandløb, så som miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven og okkerloven. De er nærmere beskrevet i Planredegørelsen, bilag 1. Vandløbsregulativet er desuden udarbejdet på baggrund af den målsætning, som fremgår af Regionplan/landsplandirektivet samt en omfattende opmåling af vandløbet i april 2008 til fastlæggelse af vandløbets aktuelle forhold samt til kontrol af vandføringsevnen. Opmålingen omfatter dræn, broer spang mv. og ligeledes tværsnitsprofiler for hvert ca. 100 m samt ved alle bygværker. Tidligere kendelser og regulativer Regulativet er udarbejdet på grundlag af: Vandsynskendelse af 19. september 1931 Afvandingskommissionskendelse af 30. juni 1954 Regulativ af 6. juli 1956 Landvæsensnævnskendelse af 24. januar 1969 Regulativ af 24. oktober 1969 Regulativ af 11. juni 1990 Regulativ af 25. september 2001(Falde bæk m tilløb)

5 De ved vandløbet konstaterede forhold ved opmåling udført i april 2008 af Orbicon A/S Dette regulativ erstatter regulativ af 25. september Vedrørende tidligere trufne afgørelser og bestemmelser henvises til kommunens vandløbsregister.

6 2 Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter Muddergrøften, der udelukkende ligger i Vesthimmerlands Kommune. Muddergrøften begynder som offentligt vandløb i skellet mellem matr. nr. 3p og 1l, Ejstrup By, Flejsborg og forløber hovedsageligt i vestlig retning indtil udløbet i Faldbæk i det fælles skelhjørne mellem matr. nr. 1e og 2f, Ejstrup By, Flejsborg. Muddergrøften har følgende UTM-koordinater: Startpunkt: 32V E N Slutpunkt: 32V E N Muddergrøften har en samlet længde på 505 m. Vandløbets nærmere beliggenhed er vist på oversigtskort i bilag 2.

7 3 Vandløbets skikkelse, dimensioner, målsætning m.v. Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Langs Muddergrøften er anbragt 1 vandstandsskala. Afmærkningen er placeret langs vandløbet som vist på oversigtskortet, bilag 2. Muddergrøften har følgende anvendelsesmålsætning: Strækning Sted Målsætning Betydning Start Faldbæk B1 Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk I vandløb med basismålsætning (B-målsætning) skal vedligeholdelsen foretages skånsomt, hvilket vil sige at der lægges vægt på den fysiske variation i vandløbet. Med baggrund i den høje målsætning har Vesthimmerlands Kommune besluttet, at Muddergrøften fra start af vandløbet (st. 0) til udløbet i Faldbæk (st. 505 m), skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation. Vandføringsevnen skal svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i efterfølgende skema. I bilag 1 er nærmere redegjort for sammenhængen mellem dimensioner og vandføringsevne. De bundkoter, der står i skemaet ved rørlagte strækninger er de koter, hvortil der accepteres sand i røret. De registrerede rør skal overholde de bundkoter, der står i kapitel 4. Afmærkning nr. Stationering Bundkote Teoretisk bundbredde Fald Anlæg m cm cm x x x Bemærkning , x x x Udløb i Faldbæk De anførte koter er tilknyttet DVR90 ved følgende GI-Fikspunkt: GI-Fikspunkt Kote m Placering ,28 Ejstrupvej 60, bolt i stuehusets østre gavl

8 4 Bygværker Ved opmålingen i april 2008 er der ikke registreret bygværker, men følgende tilløb er registreret. 4.1 Tilløb Stationering m Vandløbsside Rørdimension cm Bundkote cm Bemærkning 0 ø Rørtilløb 60 Venstre 839 Åbent tilløb 191 Højre 853 Åbent tilløb 208 Højre ø Rørtilløb 316 Venstre ø Rørtilløb 418 Venstre 838 Åbent tilløb 501 Venstre 839 Åbent tilløb

9 5 Administrative bestemmelser Muddergrøften administreres af Vesthimmerlands Kommune i overensstemmelse med afsnit 3 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem. 6 Sejlads Muddergrøftens dimensioner muliggør ikke sejlads på vandløbet. I øvrigt henvises til afsnit 4 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem. 7 Bredejerforhold Forhold, der skal iagttages af bredejere og brugere, er beskrevet i afsnit 5 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem. Muddergrøften er fra start af vandløbet til udløbet i Faldbæk omfattet af kravet om en dyrkningsfri bræmme på 2 meter langs vandløbet. I øvrigt henvises til afsnit 5 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem.

10 8 Vedligeholdelsesbestemmelser Muddergrøften skal vedligeholdes i overensstemmelse med afsnit 6 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem. Ved Muddergrøftens vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige slåning af grøde og oprensning af aflejringer med videre. 8.1 Oprensning Muddergrøften skal fra start af vandløbet (st. 0) til udløbet i Faldbæk (st. 505 m) vedligeholdes på grundlag af principperne for teoretisk skikkelse, nærmere beskrevet i bilag 1. Med hensyn til kontrol og eventuel oprensning af Muddergrøften henvises til afsnit 6.3 i Fællesregulativ for Bjørnsholm Å vandløbssystem. 8.2 Gennemgang og grødeskæring I Muddergrøftens samlede længde fra start (st. 0) til udløb i Faldbæk (st. 505 m) gennemføres der en årlig grødeskæring i perioden 15. september til 31. oktober. Grøden skal så vidt muligt skæres i bund, og skal foretages i nedenstående bredder: Strækning St m: Skæringsbredde 30 cm Skæring af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrende. Hvor ingen naturlig strømrende findes, formes denne i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne efterlades som bræmmer af varierende bredde. Der kan efterlades grøde i den strømrende, der fremkommer ved skæring, og grøden kan skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder. Slåning af vegetation på vandløbets sideskråninger foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen. Eventuel slåning af kantvegetationen foretages i forbindelse med grødeskæringen. Undtagen ved pleje af såvel nyetableret som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan der slås i hele sommerperioden. Arbejdet skal udføres manuelt, enten med le eller med motoriserede håndredskaber.

11 Arbejdet kan dog udføres maskinelt, hvis manuel vedligeholdelse ikke er praktisk muligt. Den afskårne grøde og kantvegetation skal optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og oplægges ovenfor øverste vandløbskant og mindst 0,5 m fra vandløbskanten i mod marken. Vesthimmerlands Kommune kan iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, hvis det vurderes at kraftig grødevækst i vandløbet kan medføre væsentlige skader. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis der på en eller flere delstrækninger udvikles en ekstraordinært stor mængde grøde, der dækker hele profilet. Grøden skal desuden være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer, og skæringen skal vurderes at kunne afhjælpe problemerne. Iværksættes en eventuel ekstra grødeskæring, foretages denne som ovenfor beskrevet. En sammenfattende beskrivelse af vandløbets alm. vedligeholdelse for så vidt angår beskæringen af vandplanter og opgravning, herunder metode, omfang og terminer findes i vedligeholdelsesblade, efter bilag 2.

12 9 Tilsyn Tilsyn med Muddergrøften udføres af Vesthimmerlands Kommune. Kommunen afholder på begæring offentligt syn over vandløbet umiddelbart efter gennemgang/eventuel vedligeholdelse af vandløbet. Bredejere, organisationer eller andre der ønsker et sådant syn, kan træffe nærmere aftale herom med Vesthimmerlands Kommune.

13 10 Revision Dette regulativ skal senest optages til revision i De kommende vandplaners 1. planperiode udløber i 2015 og herefter udarbejdes der en ny vandplan og handleplan for Muddergrøften, hvorefter det kan være hensigtsmæssigt at revidere regulativet.

14 11 Regulativets ikrafttræden Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den 6. april Regulativet er vedtaget af byrådet for Vesthimmerlands Kommune, den 9. maj Jens Christian Olesen Forvaltningschef Niels Krebs Hansen Fmd. for Teknik- og Miljøudvalget Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse.

15 Bilag 1 Planredegørelse I henhold til Vandløbsloven skal Muddergrøften vedligeholdes så den kan aflede vand. Ved vedligeholdelsen skal det ligeledes sikres, at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten tilgodeses. Som konsekvens af loven skal reglerne om Muddergrøftens fremtidige anvendelse således fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet. Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005, Nordjyllands Amt) er det offentliges overordnede plan og indeholder retningslinjer for en række områder, som vedrører vandløbsregulativet. Herunder kvalitetsmålsætning for vandløb, grundvand og vandindvinding og benyttelse af det åbne land. Landsplandirektivet er oprindeligt den tidligere regionplan af 2005, som er ophøjet til landsplandirektiv i forbindelse med strukturreformen i EU s medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst god tilstand. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr af 22/12/2006. I oktober 2010 har Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen sendt vandplanen for: Hovedopland 1.2 Limfjorden i offentlig høring. I planen stilles der krav til den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne. Planen forventes vedtaget i slutningen af 2011, altså efter regulativets vedtagelse, men på grund af dennes vigtighed for Vesthimmerlands Kommunes fremtidige administration af Muddergrøften er vandplanudkastet medtaget i planredegørelsen. Af udkast til vandplanen fremgår det, at Muddergrøften er målsat til God økologisk tilstand (DVFI 5), men den økologiske tilstand er ukendt. De forhold, der i øvrigt har betydning for Muddergrøften, er uddybet i nedenstående regionale planer og gældende love, og på under arealinformation er det muligt at få overblik over hvilke forhold der er gældende for Muddergrøften. 1. Kvalitetsplan for vandløb og søer Landsplansdirektiv (Regionplan 2005, Nordjyllands Amt). 2. Naturområder og fredninger Kommuneplan 2009, afsnit 7 omkring natur.

16 3. Grundvand Landsplansdirektiv (Regionplan 2005, Nordjyllands Amt). 4. Jordbrugsinteresser Kommuneplan 2009, afsnit 5 omkring jordbrug, skov og fiskeri. 5. Råstoffer Råstofplan 2008, 18. november Miljøbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, med senere ændringer. Herunder Vesthimmerlands Kommunes spildevandsplan , godkendt af Vesthimmerlands byråd 13. december Udsætningsplan FFI rapport Udgivet af DTU Aqua, Silkeborg, Lov om naturbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, med senere ændringer. 9. Lov om okker Lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. september Muddergrøften er omfattet af foranstående således: 1. Kvalitetsplan for vandløb og søer Hele Muddergrøften er målsat som et B1-vandløb. B1-målsætning betyder, at: laksefisk allerede gyder og/eller der sker opvækst af yngel, der kan skabes fysiske forhold, der gør vandløbet egnet som gydeområde og yngleopvækstvand for laksefisk Der gælder følgende retningslinjer for vedligeholdelse og administration af vandløb, som er målsat som B-vandløb: Der skal etableres fiskepassager, hvilket betyder: laksefisk skal kunne vandre mellem opvækst- og gydeområderne, og ål (glasål) skal kunne finde vej til opvækstvandene. Vandløbet skal vedligeholdes miljøvenligt, hvilket i praksis betyder: grus- og stenbund skal bevares. grødeskæringen skal ske skånsomt og skal så vidt muligt foregå i strømrenden, så noget grøde bliver efterladt langs siderne. hvis vandløbet er lige og ensformigt, modelleres det med en snoet strømrende og grødebræmmer af varierende bredde langs siderne. kantvegetation lades så vidt muligt tilbage.

17 opgravning af sand- og slambund foretages så vidt muligt i strømrenden, såfremt vandføringsevnen er dårligere end regulativets krav hertil. Påvirkningszone: På kortere strækninger neden for spildevandsudledninger fra f.eks. renseanlæg og dambrug kan accepteres forringet vandkvalitet i vandløbet i forhold til målsætningen. 2. Naturområder og fredninger Muddergrøften ligger ikke i et områder, der er underlagt nogen konkrete fredninger, men vandløbet er beliggende i et opland til et meget sårbart Natura 2000 område. Muddergrøften gennemløber på hele strækningen et område, hvor skovplantning er uønsket på begge sider af vandløbet. 3. Grundvand Muddergrøften gennemløber indvindingsområder, der er udpeget som Områder med drikkevandsinteresser, og udenfor nitratfølsomme områder. 4. Jordbrugsinteresser Jordbundstypen for Muddergrøften er på hele strækningen humusjord. 5. Råstoffer Muddergrøften gennemløber ikke områder, der er forbundet med særlige råstofinteresser. 6. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Endelig kan nævnes, at dambrug efter loven anses som særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af miljøgodkendelsesordningen efter lovens kapitel 5. Muddergrøften er ikke modtager af overfladevand fra regnvandsbetinget udløb.

18 Der er ikke i oplandet til Muddergrøften udpeget områder, hvor der skal foretages rensning af husspildevand i det åbne land. 7. Udsætningsplaner DTU Aqua har i 2005 udsendt udsætningsplan for Bjørnsholm Å vandløbssystem, men Muddergrøften er ikke vurderet i planen. 8. Lov om naturbeskyttelse Muddergrøften er på hele sin åbne strækning udpeget som et beskyttet vandløb og er derved omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder, at der bl.a. ikke må foretages en række indgreb uden dispensation, såsom: Rørlægning Etablering af markvejsoverkørsler Uddybning af vandløbsbunden Afgravning af brinker Opstemning m.v. Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning etc.). Projekter, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, kræver ofte også tilladelse efter Vandløbsloven. Kommunen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i 3. Muddergrøften grænser på hele strækningen op til beskyttet naturtyper ( 3 - områder), som er udpeget som eng på højre side af vandløbet og mose på venstre side. 9. Lov om okker Muddergrøften gennemløber på hele strækningen et område, der er udpeget som okkerpotentielt, klasse I (stor risiko for udledning). Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet. Udpegningen er sket i henhold til Okkerloven fra De okkerpotentielle områder er opdelt i 4 klasser - afhængige af, hvor svovlsure jorden er. Bestemmelsen har til formål at forebygge og bekæmpe gener fra okker i vandløb, søer og havet. I de okkerpotentielle områder skal der tages særlige hensyn til dræning/udgrøftning, og i klasse I til III områderne skal der efter Okkerloven (jf. 2 i LBK nr. 934 af 24. september 2009), søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved Vesthimmerlands Kommune.

19 Fastsættelse af krav til vandføringsevne ved teoretisk skikkelse Vesthimmerlands Kommune ønsker at sikre Muddergrøften en vandføringsevne i den grødefri situation, der svarer til de dimensioner, der er beskrevet i afsnit 3, kaldet det teoretiske vandløb. Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil fortsat uhindret kan ændre sig, blot vandføringsevnen er tilgodeset. Det betyder, at der på en vandløbsstrækning kan være lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe det ikke giver anledning til, at vandføringsevnen forringes. Der tages herved hensyn til både de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser ved vandløbet. Kravene til vandløbets dimensioner og den deraf afledte vandføringsevne angives udelukkende ved en beskrivelse af vandløbets profiler. Ved kontrollen af vandløbets dimensioner tages der derfor ikke hensyn til eventuel grødevækst i vandløbet. Eventuel grøde- og kantskæring reguleres udelukkende efter bestemmelserne i regulativets afsnit 8. Vandløbets regulativfastsatte vandføringsevne er beskrevet ved en teoretisk vandløbsskikkelse (vandløbets teoretiske dimensioner), manningtallet og 2 afstrømningsværdier. En vandløbsstræknings manningtal er et udtryk for strækningens ruhed. Et højt manningtal er udtryk for, at vandløbet er forholdsvis jævnt og glat på bunden og sider, mens et lavt manningtal omvendt er udtryk for, at vandløbet er mere ru. Vandløbets teoretiske dimensioner, der er beskrevet i regulativets afsnit 3, er fastlagt på grundlag af de faktiske forhold, som konstateret ved opmåling i 2008, da det tidligere regulativs bestemmelser er utilstrækkelige og ikke mulige at overføre til nuværende forhold. Kontrol af vandføringsevnen Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets dimensioner/vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af vandløbet. Opmålingen omfatter en registrering af vandløbets tværprofiler med ca. 100 meters afstand. Væsentlige variationer herimellem samt bygværker indmåles ligeledes. Der gennemføres herefter en hydraulisk beregning, hvor vandføringsevnen i det opmålte vandløb og det teoretiske vandløb sammenlignes. De hydrauliske beregninger viser, hvordan vandspejlet vil indstille sig gennem vandløbet ved en bestemt vandføring og ruhed. Beregninger Den beregningsmæssige kontrol af vandløbet gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige situationer: 1. Ved års-gennemsnit afstrømning = 12,3 l/s/km Ved en stor afstrømning = 49 l/s/km 2.

20 Der er ikke foretaget målinger til fastlæggelse af afstrømningsværdier for Muddergrøften, hvorfor afstrømningsværdierne er fastlagt ud fra de anvendte afstrømningsværdier i det gældende regulativ for Bjørnsholm Å. Til de udførte beregninger er der anvendt et manningtal på 25 m l/3 /s og et opland på 0,50 km 2 ved start af vandløbet og et opland på 0,63 km 2 ved udløbet i Faldbæk. Ved at gennemføre en beregning på disse to situationer kontrolleres, om vandløbets faktiske vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de i regulativets afsnit 3 angivne dimensioner. Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes for de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil (regulativets afsnit 3). En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til de beregnede vandspejl findes og afbildes. Bilag 3 viser vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger for Muddergrøften. For hver afstrømning er vandspejlsforløbet for det opmålte vandløb (april 2008, blå streg) vist sammen med vandspejlsforløbet for det teoretiske vandløb (rød streg) med dimensionerne i regulativets afsnit 3. I regulativet er der indbygget mulighed for vandspejlsstigning på 10 cm, før der skal iværksættes oprensning. Dvs. at der først skal iværksættes oprensning, hvis vandspejlsniveauet i det opmålte vandløb ligger mere end 10 cm over vandspejlsniveauet i det teoretiske profil. Opgravningen må maksimalt have et omfang, der medfører, at vandspejlsniveauet i vandløbet sænkes til vandspejlsniveauet i det teoretiske vandløb. Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige opgravninger undgås. Hydraulisk model Vandspejlsberegningerne kan gennemføres ved hjælp af Orbicons stationære strømningsmodel VASP eller lignende program. De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter Manning-formlen med anvendelse af modstandsradius.

21 Konsekvensvurdering af ændret grødeskæring I forbindelse med vedtagelse af regulativet har Vesthimmerlands Kommune foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en reduktion af grødeskæringen vil have for Muddergrøften. Muddergrøften bliver grødeskåret en gang på strækningen og Vesthimmerlands Kommune har undersøgt følgende 2 beregningsscenarier: Scenarie 1 beskriver en situation, hvor der regnes på 1 grødeskæringer medio september. Scenarie 2 beskriver en situation, hvor der ikke udføres grødeskæring. Med baggrund i data (i perioden ) fra den hydrologiske målestation 13.07, Herredsbæk er det muligt at beregne vandstanden hver dag i 20 år. En enkelt dags høj vandstand er ikke kritisk for de omkring liggende arealer, hvorfor der er fundet vandstandsværdier, svarende til den højeste gennemsnitsvandstand hvert år set over en 7 dagsperiode. Denne er fundet for hvert år, og middelværdien af disse 20 værdier er anvendt, svarende til at den beregnede vandstand overskrides hvert andet år. Der er således beregnet en vandstand ned gennem hele vandløbet. Denne vandstandskote er herefter sendt ind gennem det omkring liggende terræn, hvorved det er muligt at fastlægge, hvor langt der er fra terræn og ned til vandspejlet genereret af vandløbet. Denne forskel, som tegnes ind på et arealpåvirkningskort, fortæller hvor våde arealerne kan blive alt efter den vandstand, der er i vandløbet, som er afhængig af hvor meget grøde der skæres. Arealpåvirkningskortene (figur 1-2) er udarbejdet på baggrund af en ekstrem regnhændelse og viser altså ikke vandspejlsniveauet i en normal situation, men når påvirkningen af vandstanden i Muddergrøftener størst. Af arealpåvirkningskortene fremgår, at vandspejlet er inddelt i 6 forskellige vandstandsniveauer. Farve Vandspejlsniveau under terræn Arealkategori Bemærkning Blå < 0 m Sø Frit vandspejl Lyseblå 0 0,25 m Sump Arealanvendelsen er begrænset til ekstensiv græsning Lysegrøn 0,25 0,5 m Våd eng Arealanvendelsen er begrænset til græsning og evt. høslæt Grøn 0,5 0,75 m Våd eng/tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, høslet og evt. dyrkning Lysebrun 0,75 1,0 m Tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, høslet og dyrkning Brun 1,0 1,25 m Tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, høslet og dyrkning

22 Til illustration af konsekvenserne af den reducerede grødeskæring er der udarbejdet nedenstående arealpåvirkningskort (figur 1 og 2). Ved vurdering af påvirkningskortene skal der gøres opmærksom på, at disse viser den direkte påvirkning fra vandløbets vandspejl. Ved arealer, der f.eks. er påvirket af trykvand, kan der således være arealer, der er mere vandlidende, end påvirkningskortet viser. Figur 1. Arealpåvirkning ved 1 grødeskæring i Muddergrøften Figur 2. Arealpåvirkning ved ingen grødeskæringer i Muddergrøften

23 Arealpåvirkningskortene (figur 1 og 2) viser, at vandspejlsniveauet i vandløbet påvirker arealerne langs vandløbet, dog i et begrænset omfang. Arealpåvirkningskortene viser ligeledes at der stort set ingen synlig ændring er af arealpåvirkningen på hele strækningen (meget lille ændring af det farvede areal), hvis den nuværende grødeskæring ikke udføres. Vesthimmerlands Kommune har på trods af dette besluttet ikke at ændre på grødeskæringen, fordi den aktuelle tilstand og målopfyldelse i 2015 i udkast til vandplanen er ukendt. Der bliver altså ikke ændret på antallet af grødeskæringer, men skærebredde ved sidste skæring er reduceret i forhold til den teoretisk bundbredde. Under støtteparametrene i udkast til vandplanen står der at der til stadighed skal sikres vandplanter i vandløbet - også når frosten sætter ind om efteråret. Skæring i fuld bredde ved sidste skæring er derfor undladt.

24 Konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser De regulativfastsatte dimensioner fastlagt både ud fra de faktiske forhold, som konstateret ved opmålingen i april 2008 og det gældende regulativ. Vandspejlsberegningerne (se bilag 3) for opmålingen i 2008 viser, at Muddergrøften generelt har en meget god vintervandføringsevne, hvor risikoen for oversvømmelser langs vandløbet er meget lille. Det skal understreges, at nærværende regulativ ikke medfører sikring mod oversvømmelser, men blot at risikoen for oversvømmelser ikke forøges. Det skal ligeledes bemærkes, at de to anvendte afstrømningsværdier ikke er udtryk for den aktuelle vandføring i vandløbet, men udelukkende anvendes til en kontrol af, hvorvidt regulativets fastsatte krav til vandføringsevnen er overholdt. I bilag 3 er vandspejlsforløbet for nærværende regulativ og opmålingen i 2008 vist på samme plot til sammenligning. Vandspejlsforløbet er vist for hver af de to afstrømningsværdier. Vandspejlsberegningerne viser, at vandløbets aktuelle vandføringsevne er tilstrækkelig. Omlægningen af vandløbsvedligeholdelsen, hvor antallet af årlige grødeskæringer bibeholdes, men hvor skæringsbredden er ændret forventes ikke at få nogen betydende ændring af forudsætningerne for at kunne fortsætte den nuværende landsbrugsmæssige udnyttelse af de ånære arealer. Miljømæssige konsekvenser Eftersom grødeskæring ikke ændres forventes der ikke nogen miljømæssige konsekvenser, men herunder beskrives situationen hvis den regelmæssige vedligeholde ophør. Ophør af regelmæssig terminsbestemt grødeskæring er primært begrundet i ønsket om at skabe et bedre miljø i vandløbet, og det er forventningen, at vandløbet hurtigt vil udvise miljømæssige forbedringer i forlængelse af ophøret af grødeskæringen. Det er forventningen, at vandløbet relativt hurtigt vil udvikle en mere varieret bundtopografi med deraf følgende større variation i dybdeforholdene. Derudover forventes vandløbet også at udvikle et gradvis mere bugtet forløb på grund af kantplanternes nu uhindrede vækst. Der forventes imidlertid ikke at ske tilgroning af vandløbet med høje, oprette kantplanter, men at disse vil kunne bidrage til at skabe et mere varieret strømløb, og der forventes i højere grad end hidtil, at kunne overvintre mere veludviklede undervandsbevoksninger.

25 Samlet set forventes ophøret af regelmæssige grødeskæring at bevirke væsentlige forbedringer af vandløbskvaliteten i henseende til alle de biologiske kvalitetselementer, dels grøden selv, og dels smådyrsfaunaen og fiskefaunaen. Dertil kommer en forbedring af den fysiske vandløbskvalitet. Samtlige disse forbedringer forventes at bidrage positivt til opfyldelsen af såvel de nugældende målsætninger som målene i de kommende vandplaner. For grødens vedkommende forventes der udviklet bevoksninger, der med hensyn til artssammensætning og struktur svarer til det bedst opnåelige inden for de givne rammer. For smådyrenes vedkommende forventes ophøret af grødeskæring at skabe mere stabile sedimentforhold og sammen med kravet til en dyrkningsfri bræmme på 2 meter og beskyttelse af kantvegetationen, som nedbringer sediment og næringsstof tilførslen til vandløbet, vil dette sikre opretholdelse af en generelt bedre habitat, hvilket især vil være til gavn for de mest følsomme arter. For fiskenes vedkommende forventes den mere varierede bundtopografi med udvikling af både dybere og mere lavvandede partier (høller og stryg) at skabe grundlag for både større og mere velstrukturerede bestande af de naturligt forekommende arter, især ørred. Konsekvenser i forhold til Natura 2000 Da den hidtidige vedligeholdelse i Muddergrøften er videreført forventes der igen ændrede konsekvenser for opfyldelsen af kravene om gunstig bevaringstilstand i det nedstrøms beliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Det er på den baggrund kommunens opfattelse, at forsat regelmæssig grødeskæring i Ejstrup Bæk ikke ændre på forvaltningen af Habitatområde 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.

26 sk. 1 Signatur: Vandlłb Vandlłbsopland sk. 1 Skalapl og nr. Teknik og Miljłforvaltningen Natur- og Miljłafdelingen Frederiks IXs Plads 1 Vesthimmerlands Kommune 9640 Farsł Telefon: Sag Regulativrevision 2010 Sagsnr. Emne Kotesystem Mlforhold Oversigtskort, Muddergrłften Dato Projektleder Projekteret JMAD ORBICON LEIF HANSEN A/S. DK Aalborg Gasvrksvej 4 $TIME$ $USER$ $DATE$ JMAD 1: Tegnet ADAJ Kontrol PMLM Godkendt LIEM DVR90 Rev. Bilag nr. 2 0 Telefon: info@orbicon.dk $FILE$

27 Muddergrøften Regulativrevision 2010 Kontrolberegning Projekt nr Vesthimmerlands Kommune Kote i m DVR90 1:50 Regulativ 2010 Terræn i højre side Terræn i venstre side Opmålt bundkote Afstrømning = 12,3 l/s/km2 (regulativ 2010) Afstrømning = 12,3 l/s/km2 (opmåling 2008) Afstrømning = 49 l/s/km2 (regulativ 2010) Afstrømning = 49 l/s/km2 (opmåling 2008) Bilag 3 Rørtilløb ø 20 Skalapæl nr. 1 Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra højre Rørtilløb fra højre ø Rørtilløb fra venstre ø 8 Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra venstre Udløb i Faldbæk Station i m 1:4000 VASP / JMAD ProjektID :

28 Muddergrøften Regulativrevision 2010 Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Projektnr Vesthimmerlands Kommune Regulativ 2010 Opmålt af Orbicon april St St St St St VASP / JMAD ProjektID :

29 Muddergrøften Regulativrevision 2010 Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Projektnr Vesthimmerlands Kommune Regulativ 2010 Opmålt af Orbicon april St. 505 Udløb i Falde Bæk VASP / JMAD ProjektID :