Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Transkript

1 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Referat 12. juni 2018 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Søren P. Rasmussen Karsten Lomholt Henrik Bang Ib Carlsen Kasper Langberg Martin Vendel Nielsen Mette Schmidt Olsen Søren P. Rasmussen var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel. Kasper Langberg var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap. Fra forvaltningen deltog: Bjarne Holm Markussen Dorte Jarratt Dorte Spangsbo Anne Foersom Mette Ringius Marianne Thorsager Katrine Lindegaard (ref.)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Introduktion (Orientering) anslået regnskab Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (Beslutning) 4 3 Budgetforslag Budgetbemærkninger (Drøftelse) 6 4 Beskæftigelsesplan første status (Orientering) 8 5 Status på Tværfagligt Indsatsteam for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp (Orientering) 12 6 Anmodning om dispensation til kravet for dokumentation ved bevilling af enkeltydelser efter kap. 6 i Integrationsloven (Beslutning) 15 7 Evaluering af Sammenhængende Borgerforløb (Orientering) 17 8 Beskæftigelsesrettet indsats for personer med handicap (Drøftelse) 20 9 Anmodningssag vedr. unge med funktionsnedsættelse Kommende sager Meddelelser 25 2

3 Punkt 1 Introduktion (Orientering) Resumé Som led i at sikre den bedst mulige opstart for de nye fagudvalg introduceres Beskæftigelsesog Integrationsudvalget til udvalgte områder på dette møde. Indstilling Det foreslås, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling På mødet vil forvaltningen orientere om jobindsats for rehabilitering og det rummelige arbejdsmarked. Udvalget opfordres til at stille uddybende spørgsmål undervejs. Dette er den sidste officielle introduktion til jobindsatser på beskæftigelsesområdet. Lovgrundlag Ikke relevant. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). 3

4 Punkt 2 1. anslået regnskab Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (Beslutning) Resumé Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal behandle forvaltningens redegørelse vedrørende 1. anslået regnskab for 2018 på udvalgets område. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på -23,7 mio. kr. mellem budget og forventet forbrug. Resultatet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område indgår i det samlede 1. anslåede regnskab, som forelægges Økonomiudvalget den 21. juni anslået regnskab godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen den 28. juni Indstilling Forvaltningen foreslår, at redegørelsen om 1. anslået regnskab 2018 på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område anbefales godkendt. Sagsfremstilling Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af forbruget og de gældende bevillinger pr. 31. marts Det samlede 1. anslåede regnskab 2018 behandles i Økonomiudvalget den 21. juni 2018 og godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen den 28. juni Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal på mødet behandle det fremlagte skøn over forventet regnskab 2018 på udvalgets område. Resultatet af budgetopfølgning på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er vist nedenfor. De enkelte afvigelser er beskrevet nærmere i vedlagte bilag af 18. maj 2018 om 1. anslået regnskab 2018, pr Tabel 1. Hovedtallene i 1. anslået regnskab 2018 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område: , netto Koorigeret budget Bevillingsmæssige tilpasninger 2018 og B Tilbud til udlændinge integrations mv. Førtidspension og personlige tillæg Indkomsterstattende- og andre ydelser Revalidering, ressourceforløb, fleksjobordninger mv. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Sekretariat og forvaltning I alt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område forventes der et mindreforbrug på -23,7 mio. kr. mellem budget og forventet forbrug. Det forventede mindreforbrug angår: Førtidspension (-6,0 mio. kr.) Sygedagpenge (-4,0 mio. kr.) Kontant- og uddannelseshjælp (-3,0 mio. kr.) Dagpenge til forsikrede ledige og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (1,0 mio. kr.) Revalidering (-0,7 mio. kr.) Løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger (-3,0 mio. kr.) Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats (-4,0 mio. kr.) 4

5 Seniorjob (-1,5 mio. kr.) Øvrige tilpasninger (-2,5 mio. kr.) For overslagsårene for ser det pt. ud til, at der vil være større mindreudgifter på beskæftigelsesområdet, hvilket dog skal ses i sammenhæng med regulering af bloktilskuddet på finansieringssiden. Vurderingen af områdets udgiftsbehov kvalificeres nærmere til budgetforslaget for Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov samt principper for Økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår ovenfor, samt af vedlagt bilag på side Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Anbefalet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Bogen

6 Punkt 3 Budgetforslag Budgetbemærkninger (Drøftelse) Resumé Det foreløbige bidrag til budgetbemærkningerne vedrørende Budget indenfor udvalgets område skal drøftes. Budgetbenmærkningerne vil danne grundlag for det administrative budgetforslag, som offentliggøres den 27. august Indstilling Forvaltningen foreslår, at udkast til budgetbemærkningerne drøftes med henblik på at lade budgetbemærkningerne indgå i det administrative budgetforslag Sagsfremstilling I overensstemmelse med budgetprocessen , vedtaget af Økonomiudvalget den 18. januar 2018, skal fagudvalgene i juni-møderækken drøfte de budgetbemærkninger, der skal indgå i det administrative budgetforslag , for så vidt angår udvalgets driftsområde. Der er udarbejdet budgetbemærkninger for udvalgets aktivitetsområde (bilag). Bidraget består på nuværende tidspunkt af følgende fire afsnit: Beskrivelse af området Økonomisk driftsramme Budgetforudsætninger der danner grundlag for budgettet Perspektiver og udfordringer med de væsentligste økonomiske og styringsmæssige tiltag Budgetbemærkningerne er foreløbige for så vidt angår den økonomiske driftsramme og budgetforudsætninger. Tallene i driftsrammerne svarer til overslagsårene i budget fremskrevet til 2019-niveau og tilpasset med efterfølgende beslutninger i Kommunalbestyrelsen. Driftsrammen indeholder endvidere de indstillede bevillingsændringer ved 1. anslået regnskab 2018, under forudsætning af politisk godkendelse, samt tekniske korrektioner. Tallene vil blive tilpasset i det administrative budgetforslag, herunder med konsekvenser af befolkningsprognose , aftale om kommunernes økonomi for 2019, nødvendige budgetbehov samt øvrige tekniske korrektioner. Det administrative budgetforslag , herunder budgetbemærkningerne, offentliggøres den 27. august 2018 og udsendes til Kommunalbestyrelsen, idet der tilføjes yderligere to afsnit: Nøgletalsudvikling Sammenligning med andre kommuner På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område sættes der fokus på følgende perspektiver og udfordringer: Et arbejdsmarked med mange jobåbninger og rekrutteringsudfordringer inden for visse områder Strategi og mål for den lokale beskæftigelsesindsats Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Fokus på effekt på tværs af forsørgelsesydelser Indsats på tværs af fagcentre Forstærket fokus på at unge kommer hurtigt i job eller i gang med uddannelse Forberedende Grunduddannelse FGU Virksomhedsrettet indsats som et markant pejlemærke i den lokale beskæftigelsesindsats Fortsat udvikling af tværfaglig indsats for borgere i kanten af arbejdsmarkedet 6

7 Opkvalificering af familiesammenførte på ordinære arbejdspladser Fokus på sygemeldte borgere og på at forebygge langvarige forløb på offentlig forsørgelse Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov samt budgetproces 2019 vedtaget af Økonomiudvalget den 18. januar Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Drøftet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Beskæftigelse 7

8 Punkt 4 Beskæftigelsesplan første status (Orientering) Resumé Forvaltningen fremlægger første status på mål i Beskæftigelsesplan 2018 til orientering for udvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status for mål i Beskæftigelsesplan 2018 tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet status for målene i beskæftigelsesplanen for de første måneder af Opgørelserne beror på de senest tilgængelige tal og data. Tilgængeligheden af data kan variere fra mål til mål, hvorfor nogle af målene er opgjort senere end andre. Status består af oversigtsark over mål og resultater (bilag) samt en kort uddybning af status for de foreløbige mål og resultater (bilag). Der blev fastsat ni mål med resultatniveauer samt en række følgemål. Status på baggrund af de første måneder i 2018 viser en overordnet positiv udvikling i forhold til de opsatte mål. Mål Status Måned Mål 1: Antallet af personer, der modtager offentlig forsørgelse, skal falde med 5 pct. fra oktober 2017 til oktober % -1,6% mar-18 Følgemål a: Antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger - - jan-18 Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % -0,3% mar-18 Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november % 8,0% mar-18 Mål 4: Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i ,0% 60,3% feb-18 Følgemål b: Antallet af personer i virksomhedsrettet forløb feb-18 Følgemål c: Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter i Lyngby-Taarbæk kvt 2017 Mål 5: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftige i gennemsnit i % 37,5% feb-18 Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i % 42% mar-18 Følgemål d: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration - 59 Mål 7: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % -3,1% mar-18 8

9 Mål 8: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november % 0,0% mar-18 Følgemål e: Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - 16,5% ja n-18 Følgemål f: Andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere - 3,3% 4. kvt 2017 Følgemål g: Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - 4,4% jan-18 Mål 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger - Som det fremgår af den skematiske oversigt, er der størst afvigelse i forhold til de opsatte mål for Mål 3, Mål 6 og Mål 8. Herunder følger en kort uddybning af status og indsats for de tre mål. Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november Status viser en stigning på 8 pct. (6 fuldtidspersoner) Akademikernes a-kasse udgør knap 75 pct. af de ledige unge under 30. Stigningen på de 6 fuldtidspersoner fordeler sig således: Akademikernes a-kasse: stigning på 5 fuldtidspersoner A-kasse-Journalistik, Komm; Sprog: fald på 3 fuldtidspersoner CA, a-kasse: uændret Magistrenes a-kasse: stigning på 4 fuldtidspersoner Indsats: Lyngby-Taarbæk Kommune har en specialiseret indsats for unge ledige med længerevarende uddannelse. Målet med indsatsen er, at hjælpe unge dimittender i gang med det første job efter endt uddannelse. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå det første job og på denne baggrund er der stort fokus på allerede inden for de første 13 uger at få den unge ud på arbejdsmarkedet f.eks. via virksomhedspraktik. En af de største udfordringer i forhold til indsatsen for dimittender er den høje andel af internationale dimittender med ingen eller meget dårlige danskkundskaber. Erfaringen viser, at det er svært for de internationale studerende at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, hvis ikke de kan dansk. De internationale studerende tilbydes danskundervisning, mens de læser på DTU, men dimittenderne fortæller ofte til samtalen i jobcentret, at de har nedprioriteret danskundervisningen til fordel for deres studie. Jobcentret vil undersøge muligheden for at styrke samarbejdet med sprogcentret og DTU for at begrænse de studerendes frafald til danskundervisning i studieperioden. Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i Status viser et gennemsnit på 42 pct. Gennemsnittet for året er faldet og det skyldes marts måned, hvor kun 37 pct. er i virksomhedsrettet aktivitet mod ca. 44 pct. i januar og februar. Indsats: Tilgangen af nye flygtninge til Lyngby-Taarbæk Kommune er stagneret, mens der stadig løbende kommer familiesammenførte til flygtninge til kommunen. De familiesammenførte til 9

10 flygtninge er primært kvinder med ringe eller ingen arbejdserfaring og det kræver en anden indsats. Der er fortsat fokus på en konsekvent jobrettet tilgang, hvor flygtninge og familiesammenførte mødes af en virksomhedskonsulent, der samarbejder med virksomheder, hvor der er gode jobmuligheder og hvor det ikke altid er nødvendigt, at man kan tale dansk til en start. Jobcentret har i april 2018 opstartet seks flygtninge og familiesammenførte, primært kvinder, indenfor rengøringsområdet på Plejecenter Lystoftebakken. Jobcentret har fokus på at finde brancher, som tager afsæt i kvindernes kompetencer, og som bidrager til, at kvinderne opnår ordinær beskæftigelse. Derudover har Center for Arbejdsmarked foreslået i beredskabsforslag for , at der etableres en pulje, som dækker praktikløn til ansættelse af fem flygtninge eller familiesammenførte i en 2-årig Integrationsgrunduddannelse (IGU) på kommunens offentlige plejehjem. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden melder om mangel på arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet herunder særligt social- og sundhedsassistenter. Center for Arbejdsmarked har desuden fortsat opmærksomhed på at afsætte de nødvendige ressourcer til den lovpligtige opfølgning på flygtninge og familiesammenførte, der er blevet selvforsørgende, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og fortsat lærer dansk og til at fremme integration på arbejdsmarkedet for flygtninge med væsentlige barrierer. Mål 8: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november Status viser et uændret antal fuldtidspersoner i forhold til november 2017 og ligger derfor på 0,0 pct. Status vidner dog lagt fra om en statisk målgruppe. Ser man på antallet af påbegyndte og afsluttede forløb fra november 2017 til februar 2018, kan man se, at der i gennemsnit afsluttes flere forløb end der påbegyndes. Årsagen til at antallet af fuldtidspersoner er det samme som i november 2017 trods et øget antal afsluttede forløb, hænger sammen med at ét forløb ikke (nødvendigvis) tæller som én fuldtidsperson (for at tælle som én fuldtidsperson, skal personen have været i forløb i jobcentret en hel måned. Hvis et forløb afsluttes midt i en måned, tæller det derfor som en halv fuldtidsperson. Således kan eks. to forløb tælle som én fuldtidsperson). Indsats: Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret i en målrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kaldet Tværfagligt Indsatsteam. Målet for indsatsen er, at borgerne får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud, hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. Det er en tværfaglig indsats og i teamet indgår en medarbejder fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. Status for Tværfagligt Indsatsteam fremlægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 12. juni Derudover har jobcentret fået puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til ansættelse af en personlig jobformidler til projektet Flere skal med. Formålet med projektet er, at aktivitetsparate borgere, der har været fem år eller mere i kontanthjælpssystemet, opnår hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Projektet løber i perioden august 2017 til august 2019 og består i en særlig tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel tilgang. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. 10

11 Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning med de faldne bemærkninger. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Oversigt over mål og resultater for Beskæftigelsesplan første status Beskæftigelsesplan første status Følgemål Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration 11

12 Punkt 5 Status på Tværfagligt Indsatsteam for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp (Orientering) Resumé Tværfagligt Indsatsteam er et initiativ, der indgår som en del af budgetaftalen for Det er besluttet, at der skal gives en halvårlig status på indsatsen. Hermed følger status nummer to på Tværfagligt Indsatsteam til orientering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status for Tværfagligt Indsatsteam tages til efterretning. Sagsfremstilling Formålet med etableringen af Tværfagligt Indsatsteam er at bringe flere udsatte kontanthjælpsmodtagere i hel eller delvis beskæftigelse og dermed samtidig opnå en besparelse på forsørgelsesydelserne samt udvikle ny organisering og tværfagligt samarbejde. Indsatsen koncentrerer sig primært om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem år, hvor flere er forsørgere. Derudover visiteres alle borgere omfattet af 225-timers reglen til indsatsen for at understøtte incitamentet til at arbejde også selv om det er få ordinære timer. Tværfagligt Indsatsteam består af en sagsbehandler fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerende sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. De koordinerende sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked fungerer ligeledes som mentorer. Den tværfaglige indsats planlægges i tæt samarbejde med borgeren og med afsæt i borgerens konkrete ønsker, udfordringer og ressourcer. Fokus for indsatsen er øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud, hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. Status Herunder følger status nummer to for Tværfagligt Indsatsteam opgjort 2. maj 2018 (manuel opgørelse). For at understøtte status er vedlagt notat med casebeskrivelser samt uddybning af indsatsen og de foreløbige erfaringer og resultater (bilag). Selvforsørgelse: I alt er 11 borgere gået i selvforsørgelse siden opstart d I perioden er 3 borgere gået i selvforsørgelse. 1 borger er startet i ordinær uddannelse. 12 borgere har haft supplerende indtægt i form af ordinært lønnede småjobs. 8 har aktuelt supplerende indtægt. Deltagere: I alt er gengangere = 94 borgere har været visiteret til Tværfagligt Indsatsteam siden opstart den 1. april Ca. halvdelen er forsørgere. 22 borgere har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. Tværfaglig indsats: 40 borgere har haft minimum én fællessamtale med en koordinerende sagsbehandler og en medarbejder fra Center for Social Indsats. 18 borgere har et aktivt vejledningsforløb i samarbejde Center for Social Indsats f.eks. i forhold til bolig, misbrug eller andet. 12

13 Indsats i Center for Arbejdsmarked: Alle borgere er i intensivt kontaktforløb med hyppige samtaler gennemsnitlig ca. hver anden uge. 59 borgere har haft minimum én fællessamtale med en koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent. 56 af borgerne har udarbejdet et CV. Virksomhedsrettet indsats: 6 borgere er blevet ansat i job med løntilskud. o 1 er efterfølgende blevet fuldtidsansat på ordinære vilkår. o 1 er efterfølgende blevet ansat på 18 timer ugentligt og er på vej til SU berettiget uddannelse. o 1 har efterfølgende gennemgået realkompetenceafklarende forløb med henblik på kontorelevuddannelse på voksenlærling ordning. o 3 igangværende løntilskudsansættelser med henblik på ordinær ansættelse. 48 individuelle virksomhedspraktikker er blevet etableret siden opstart d Status nummer to viser, at Tværfagligt Indsatsteam har skabt gode resultater og det forventes, at målet om at minimum 11 borgere skal opnå beskæftigelse inden udgangen af 2018, vil blive opfyldt. Målet kan umiddelbart synes lavt sat, men erfaringerne viser, at vejen til beskæftigelse for udsatte borgere med sammensatte problemstillinger ofte er lang og kringlet, hvor målet om ordinær beskæftigelse ofte nås gennem ansættelser med praktik og løntilskud samt småjobs med få ordinære timer til start. Derudover har indsatsen reduceret udgifterne til ekstern mentor og andre private leverandører betydeligt. Samtidig har indsatsen skabt stor værdi i den helhedsorienterede indsats, ved at den koordinerende sagsbehandler samtidig er mentor, sagsbehandleren fra Center for Social Indsats bidrager med viden inden for socialområdet, og virksomhedskonsulenten inddrages tidligt. Det er således forvaltningens vurdering, at indsatsen er en succes på flere parametre herunder særligt det tværfaglige samarbejde, som er med til at understøtte den helhedsorienterede indsats for udsatte borgere med sammensatte problemstillinger. Økonomiske forudsætninger Samlet er der tale om en investering på 2,8 mio. kr. pr. år. Det består af lønudgifter til 5 årsværk, overhead og køb af lægefaglig sparring. Investeringen finansieres ved sparede udgifter på -3,2 mio. kr. i 2017, -4,2 mio. kr. i 2018, -5,1 mio. kr. i 2019 og 6,1 mio. kr. i 2020, de består af sparede udgifter til mentor, sparede udgifter til køb af forløb hos private leverandører og sparede udgifter til forsørgelse. Investeringen er finansieret inden for rammen af driftsudgifter samt reducerede udgifter til forsørgelse for kontanthjælpsmodtagere svarende til 11 helårspersoner. 2/3 af sagsbehandlernes tid er, at arbejde indsatsmæssigt med borgerne, herunder som mentor, mens 1/3 er myndighedsopgaver. Det indebærer, at der er flyttet 1,6 mio. kr. pr. år i 2017 og frem fra Beskæftigelses- og integrationsudvalgets aktivitetsområde til Økonomiudvalgets aktivitetsområde (administration). Den samlede økonomi er vist i nedenstående tabel. Det er forudsat, at det tværfaglige indsatsteam vil give en samlet besparelse på -0,4 mio. kr. i 2017., -1,3 mio. kr. i 2018, -2,3 mio. kr. i 2019 og -3,3 mio. kr. i Udgift (mio. kr) 2,8 2,8 2,8 2,8 Mindreudgifter (mio. -3,2-4,2-5,1-6,1 kr.) Besparelse pr. år -0,4-1,3-2,3-3,3 PL-niveau

14 En egentlig opgørelse af den foreløbige besparelse forudsætter en konkret gennemgang af provenuet i de enkelte sager, idet det ikke er muligt at opgøre provenuet med afsæt i kommunens økonomisystem. Den økonomiske opfølgning tager derfor udgangspunkt i en manuel optælling og et anslået skøn over de sparede udgifter til forsørgelse og sparede udgifter til forløb hos ektern leverandør. Der er i forslaget forudsat en besparelse på udgifter til ekstern mentor og køb af forløb hos eksterne leverandører og det vurderes, at denne besparelse overvejende er opnået. Der er enkelte borgere, der har fået forløb hos eksterne leverandører, men langt størstedelen af indsatsen håndteres af det tværfaglige indsatsteam. Der er i perioden ikke kommet det antal borgere i selvforsørgelse, som var forudsat, blandt andet fordi indsatsen først blev igangsat 1. april Målt på perioder med selvforsørgelse kan besparelsen på forsørgelse i 2017 opgøres til ca. 60 pct. af det forudsatte beløb. Hertil kommer besparelsen på de borgere, som forud for overgang til selvforsørgelse har været ansat i løntilskud, samt borgere med supplerende indtægt. På den baggrund vurderes besparelsen i 2017 kun delvist opfyldt. Lovgrundlag Ikke relevant. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Notat - Status på Tværfagligt Indsatsteam for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp 14

15 Punkt 6 Anmodning om dispensation til kravet for dokumentation ved bevilling af enkeltydelser efter kap. 6 i Integrationsloven (Beslutning) Resumé I forbindelse med bevilling af enkeltydelser til udsatte borgere i forbindelse med etablering af bolig, har Kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige kravet om dokumentation af de anvendte midler op til en vis grænse. Dette fremgår af Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Beskæftigelsesministeriets ressortområder (Regnskabsbekendtgørelsen). Der lægges med denne sag op til, at Kommunalbestyrelsen vælger at anvende denne mulighed, med argumentet om at det vil lette både borgeres hverdag og administrationen. Indstilling Forvaltningen indstiller til, at det inden for en beløbsgrænse på max 3000 kr. ikke er nødvendigt, at der foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes den økonomiske hjælp er anvendt gældende i forhold til: 1. Økonomisk hjælp efter 81 i lov om aktiv social politik 2. Økonomisk hjælp efter 35 i integrationsloven Sagsfremstilling Center for Arbejdsmarked kan bevilge hjælp til etablering, enten via 81 i Aktivloven eller via 35 i Integrationsloven. Det betyder, at Center for Arbejdsmarked kan bevilge økonomisk hjælp til flygtninge eller andre særlig udsatte borgere i forhold til at få etableret sig i en bolig med møbler, køkken- og rengøringsudstyr. For at sikre at udgifterne holdes på et minimum, opfordrer Center for Arbejdsmarked primært borgerne til at købe brugt via eksempelvis Den Blå Avis og genbrugsforretninger. Udfordringen er her, at det er svært for borgerne at fremskaffe kvitteringer ved genbrugskøb og ydermere er det administrativt meget tungt for ydelsesafdelingen at registrere og journalisere eksempelvis håndskrevne kvitteringer, hvor læsbarheden er svær og dokumentets ægthed er svær at bedømme. Praksis for bevilling af hjælp til etablering Hjælp til etablering via integrationsloven ydes dels som pakker (køkkengrej, dyne, pude og sengetøj), som udleveres af Center for Social Indsats, når en flygtning ankommer til Lyngby- Taarbæk Kommune, og dels som hjælp til indbo, når flygtningen får permanent bolig. Pakken, der udleveres af Center for Social Indsats ved ankomst til kommunen, vurderes nødvendig, og der bliver som udgangspunkt ikke foretaget en individuel vurdering. I forhold til hjælp til indbo ved flytning til permanent bolig, bliver det vurderet om den enkelte borger eller familie har haft mulighed for at spare op til udgiften, eller på anden måde har luft i budgettet. Eksempel: En enlig flygtning skal flytte i permanent bolig efter at have boet i midlertidig indkvartering i 6 måneder. Ydelsesafdelingen vurderer, på baggrund af borgers økonomi, at borger har haft mulighed for at spare kr. op pr. måned. På baggrund af den vurdering bevilges der kun hjælp til etablering med en seng, og dette med tilbagebetalingspligt pga. uforsvarlig økonomi. Hjælp til etablering via aktivloven ydes kun i særlige tilfælde, f.eks. hvis en ung bliver smidt ud hjemmefra, ved brand (uden indboforsikring) eller ved samlivsophør, som er problematiske. 15

16 Bevilling af hjælp til etablering via aktivloven såvel som integrationsloven beror altid på en konkret vurdering og tager udgangspunkt i vejledende satser til bevilling af hjælp til etablering (bilag). Lovgrundlag Lov om Aktiv socialpolitik (LAS), Integrationsloven samt Regnskabsbekendtgørelsen. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Godkendt. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Vejledende satser til bevilling af hjælp til etablering 16

17 Punkt 7 Evaluering af Sammenhængende Borgerforløb (Orientering) Resumé Forvaltningen har siden 1. april 2017 arbejdet med et projekt på tværs som skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsat over for kommunens mest udsatte familier. I denne sag præsenteres en evaluering af erfaringerne omkring projektet et år efter igangsættelsen. Opsamlende set er erfaringerne gode. Tilbagemeldingerne er, at den faglige kvalitet er høj og der skabes mere kvalificerede indsatser for de familier, der indgår i projektet. Der kan endnu ikke ses entydige positive økonomiske gevinster ved projektet. Men eftersom der er tale om familier med mange og komplekse udfordringer, må man forvente, at de økonomiske gevinster først vil være synlige i et noget længere tidsperspektiv. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har igangsat et projekt på tværs af centrene, som skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for kommunens mest udsatte familier. Baggrunden for projektet er en analyse udarbejdet af Implement Consulting Group. Analysen pegede på, at der er et betydeligt potentiale for effektivisering og kvalitetsforbedring i at etablere en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne, der har en sag/ydelser i flere forskellige enheder. Indsatsen skal give familierne/borgerne øgede handlekompetencer, som kan forbedre deres arbejdsmarkedstilknytning, funktionsniveau/forældreevne, og så vidt muligt sikre børnenes fastholdelse i normalområdet, så specialiserede indsatser ikke bliver nødvendige. Forventningen er også, at der gennem en sammenhængende indsats kan være en effektivisering, fordi der forventes at være overlappende ydelser til nogle af de familier, som indgår i projektet. Der er på den baggrund pr. 1. april 2017 etableret en netværksorganiseret særskilt myndigheds- og indsatsenhed med repræsentanter fra de involverede forvaltninger/centre, der arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med kommunens mest udsatte og komplekse familier, som modtager ydelser og indsatser fra mange grene af kommunens organisation. I denne sag præsenteres evalueringen af erfaringerne et år efter igangsættelsen af projektet (bilag). Der er pt. 28 familier i projekt Sammenhængende Borgerforløb, som har tilsammen 31 børn med en børnesag i Børne- og Familieafdelingen. Familierne visiteres ind i projektet efter en håndholdt model, hvor Jobcentret, CSI Modtagelse eller behandlergrupperne, samt PPR kan indstille sager, som afdelingslederen med ansvar for teamet vurderer relevansen af. Kriterierne for udvælgelsen af familier til projektet indeholder to segmenter af familier: 1. Familier med voksne på offentlig forsørgelse (enten kontanthjælpsydelse eller ressourceforløbsydelse) og en åben børnesag i Børne- og Familieafdelingen 2. Familier med børn i særlige undervisnings- eller dagtilbud og en åben børnesag i Børneog Familieafdelingen. Samarbejdsmetoder og faglig kvalitet Evalueringen viser, at borgerne oplever en bedre kvalitet, der er mere helhedsorientereret, at det tværgående team i projekt Sammenhængende Borgerforløb har udviklet forskellige metoder i deres samarbejde omkring familierne. Som en grundlæggende del af samarbejdsmodellen bruger teamet netværkskort til at skabe det visuelle overblik omkring familien. Netværkskortet kan bruges til at kortlægge både det private netværk, men også især det netværk af professionelle, der arbejder i familien og det kan bruges til at vurdere 17

18 relationen mellem den fagprofessionelle og familien, så man kan se, hvor der er en vej ind i familien. Derudover benytter teamet sig af tre mødeformer i arbejdet med familierne: 1. Opstartsmøder - Dette er det indledende møde, som afholdes samme med familierne, når de tilgår projektet. På mødes indhentes også samtykke til at dele oplysninger med de forskellige fagprofessionelle, som er relevante samarbejdspartnere omkring familien. 2. Samarbejdsmøder - Familierne har givet samtykke til at udvalgte fagprofessionelle må holde samarbejdsmøder omkring deres sag, uden at de selv er til stede. På samarbejdsmøderne afstemmer og koordinerer de involverede fagprofessionelle hvilke indsatsområder, de ser som væsentlige og hvilke indsatser familien efterfølgende skal præsenteres for på et netværksmøde. 3. Netværksmøder - Her involveres og inddrages familierne i, hvad der er blevet drøftes på samarbejdsmødet og hvilke beslutninger, der er blevet truffet. På netværksmøderne deltager kun få centrale og beslutningsdygtige fagprofessionelle. Denne meget tætte relationelle koordinering som sker i en vekselvirkning mellem samarbejdsmøder, netværksmøder og indsats betyder, at teamet er tættere på udviklingen i sagerne. Det betyder også, at man kan koordinere indsatser og at man kan se hele vejen rundt om familier og lave løsninger, der tager udgangspunkt i familiernes behov og ressourcer, og hvor familierne udgør en væsentlig del af løsningen. Fremadrettede perspektiver Samlet set viser evalueringen, at erfaringerne fra projektet er gode, både udfra et et borgerperspektiv og ud fra et fagprofessionelt perspektiv. Vurderingen er, at familierne oplever, at de bliver hørt på en mere helhedsorienteret måde og at kvaliteten er bedre. De fagprofessionelle som indgår i projektet oplever, at den faglige kvalitet er høj og de oplever, at projektet er med til at skabe mere kvalificerede indsatser for de involverede familier. Evalueringen viser også, at der i et samarbejde mellem psykologgruppen og specialpædagogkorpset er afprøvet nye indsatser, som betyder at almenområdet har mulighed for at komme tidligere ind i familierne. Denne bevægelse ligger i tråd med kommunens overordnede strategi om en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og familier. Evalueringen viser også, at projektet har medvirket til, at teamet i højere grad arbejder med den relationelle koordinering og på den baggrund er i stand til at følge familiernes udvikling tæt. Den økonomiske opfølgning viser ikke entydige positive effekter af projektet. Men samtidig er det væsentligt at understrege, at et projekt som Sammenhængende Borgerforløb er rettet mod nogle familier med mange og komplekse udfordringer. Derfor må man have en forventning om, at et økonomisk potentiale først kan indfries inden for et noget længere tidsperspektiv. Projektet har ikke eksisteret så længe, at det er muligt at udbrede projektet generelt, men erfaringerne fra projektet gør, at metoderne og tankegangen som samarbejdskultur skal udbredes blandt de fagprofessionelle generelt i kommunen. Der vil blive udarbejdet en plan for, hvorledes de ressourcemæssige og kvalitetsmæssige gevinster kan indarbejdes i de komplekse sager, der modtager ydelser/indsatser på tværs af forvaltningen/centrene. Lovgrundlag Projektet gennemføres inden for rammerne af forvaltningslovens og persondatalovens regler omkring udveksling af oplysninger på tværs af forvaltningsgrene Økonomi Der er tale om en opfølgning på de foreløbige resultater af projektet. Opfølgningen baserer sig på de 25 familier, som har været med fra projektets start (april 2017) og viser overordnet set, at der i løbet af perioden har været en stigende udgiftsudvikling i 2. kvartal 2017, efterfulgt af en stabil udgiftsudvikling i 3. og 4. kvartal 2017 og en faldende 18

19 udgiftsudvikling i 1. kvartal Forbruget til bevilgede ydelser fordeler sig således, at Uddannelse og Pædagogik har ligget på et meget stabilt udgiftsniveau gennem hele perioden, mens der har været et fald i bevilgede ydelser under Beskæftigelse på knapt -0,3 mio. kr. Omvendt har der været en stigning i bevilligede ydelser på godt 0,8 mio. kr. på det specialiserede socialområde, primært Børn. Samlet set er udgifterne til bevilgede ydelser således øget med 0,6 mio. kr. i løbet af perioden. Projektet med effektivisering og kvalitetsudvikling af forløb for borgere, som har kontakt med og får ydelser fra flere forskellige enheder og institutioner i kommunen indgik i forbindelse med Budget Derudover blev der iværksat et projekt med digital indtægtsoptimering, hvor der via datasamkøring er opnået en mere effektiv hjemtagelse af mellemkommunale betalinger. Alt i alt blev der i forlængelse heraf indarbejdet en forventet besparelse på -3 mio. kr. i 2017, -4 mio. kr. i 2018 og -5 mio. kr. i 2019 og frem. Projektet med digital indtægtsoptimering har genereret så stor en besparelse, at det indarbejdede effektiviseringskrav for 2017 til 2019 samt en del af effektiviseringskravet for 2020 allerede er indfriet og forventes at udligne kravet fremadrettet jf. bemærkningerne til 1. anslået regnskab I det omfang projektet med sammenhængende borgerforløb fremadrettet vil generere et mindreforbrug forventes det modregnet i det udgiftspres, der p.t. er på det specialiserede socialområde. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget. Beskæftigelse- og Integrationsudvalget. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 7. juni 2018 Taget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Notat om evaluering af projekt Sammenhængende Borgerforløb 19

20 Punkt 8 Beskæftigelsesrettet indsats for personer med handicap (Drøftelse) Resumé Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at få flere personer med handicap i beskæftigelse - samt at fastholde personer med handicap, som allerede er i job, på arbejdsmarkedet. Sagen lægger op til en drøftelse af, hvorvidt den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap i Lyngby-Taarbæk Kommune er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det drøftes om den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Sagsfremstilling Den 3. maj 2018 udmeldte Beskæftigelsesministeren de første 6 beskæftigelsespolitiske mål for 2019 (bilag). Samtidig bekendtgjorde Ministeren, at der inden sommerferien vil blive udmeldt et syvende mål, som handler om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. I den forbindelse forventes det, at STAR udvikler en målemetode i jobindsats.dk, der gør det muligt for kommunerne at følge op på indsatsen (bilag). I Lyngby-Taarbæk Kommune er det vigtigt, at alle borgere uanset baggrund får en målrettet og individuel beskæftigelsesrettet indsats, som tilrettelægges i samarbejde med borgeren og som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og eventuelle skånebehov. Denne sag lægger op til en drøftelse af, hvorvidt den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Beskæftigelsesrettet indsats for personer med handicap For personer med handicap vil integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet primært ske på ordinære vilkår, men jobcentret har stort fokus på at udnytte mulighederne for kompenserende ordninger som f.eks. bevilling af hjælpemidler, arbejdspladsindretning og/eller personlig assistance, for borgere i målgruppen. Hvis en ansættelse på almindelige vilkår ikke kan lade sig gøre, arbejder jobcentret målrettet på at fremme ansættelse på særlige vilkår. Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med private såvel som offentlige virksomheder i forhold til at understøtte, at personer med handicap sikres lige mulighed for at deltage på og bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For at sikre en tidlig og forebyggende indsats for personer med handicap planlægger forvaltningen at indlede et mere systematisk og tværfagligt samarbejde med bl.a. Center for Sundhed og Omsorg og Center for Social Indsats. Det tværfaglige samarbejde skal være med til at sikre en bedre koordinering af de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser i et parallelt forløb, således at effekten af begge indsatser vil styrkes. Dels kan de sociale indsatser virke beskæftigelsesfremmende for borgeren og dels kan beskæftigelse være en vigtig del af selve den sociale indsats. Samtidig planlægger jobcentret at indlede mere formelle samarbejder med virksomheder, hvor der er mulighed for at stille arbejdspladser til rådighed i forbindelse med eksempelvis afklaring eller arbejdsprøvning for personer med handicap, der har svært ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Overblik over nuværende indsats for personer med handicap Tal fra den seneste VIVE rapport om handicap og beskæftigelse fra 2016 viser at blot 52 pct. af personer med et handicap (selvvurderet) eller længerevarende helbredsproblemer er i beskæftigelse. Det gælder 79 pct. af den øvrige befolkning (i 2016). 20

21 Det er ikke muligt at sammenligne tallene fra VIVE rapporten med de lokale forhold i Lyngby- Taarbæk Kommune, da fagsystemerne ikke understøtter registrering af borgers helbredsoplysninger herunder diagnoser og/eller handicap. For at give et billede af, hvor mange personer med handicap, som jobcentret er i kontakt med, er her en oversigt over hvor mange personer, der er registreret udgifter på i forbindelse med bevilling af handicapkompenserende ordninger. I 2017 har der været registret udgifter på: 24 personer med ansættelse i skånejob. Disse personer har ikke direkte modtaget hjælpemidler eller personlig assistance, men i stedet modtaget et tilskud udover deres førtidspension grundet deres skånejob. 12 personer i forbindelse med hjælpemidler mv. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede 59 personer i forbindelse personlig assistance til handicappede i erhverv. Disse funktioner omhandler både hjælpemidler og personlig assistance til personer, som er i beskæftigelse. 77 personer i forbindelse med udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere. Disse funktioner omhandler aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som har fået hjælpemidler under aktivering. Kompenserende ordninger Jobcentret kan bevillige forskellige former for hjælp til personer med handicap: Personlig assistance gives som praktisk bistand eller særlig personlig støtte, når borgerens fysiske eller psykiske handicap medfører barrierer for opgavevaretagelsen det kan eks. være sekretærbistand, tolkebistand, hjælp til at skabe overblik og struktur i forhold til arbejdsopgaver og støtte til at kunne deltage socialt på arbejdspladsen. Personlig assistance kan også gives i forbindelse med uddannelse. Der er også mulighed for at søge at få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning. Hjælpemidlet kan bevilges enten som udlån eller som tilskud. Isbryderordningen giver mulighed for løntilskudsansættelse for nyuddannede med handicap og har til formål at give nyuddannede med handicap mulighed for at opnå erhvervserfaring inden for det fagområder, de er uddannet inden for. Mentor kan bevilges, når der i en periode er behov for særlig støtte for at kunne deltage eller fastholdes i et beskæftigelsesrettet tilbud, i uddannelse eller job. Mentorindsatsen kan varetages af en mentor fra et mentorkorps eller en frikøbt medarbejder på arbejdspladsen. Fortrinsret er med til at give personer med handicap adgang til ansættelsessamtaler på opslåede ledige stillinger i det offentlige. Hvis jobcentret således vurderer, at en borger kan benytte fortrinsret til en ledig stilling, har borgeren krav på en ansættelsessamtale. Fortrinsadgang giver ikke garanti for ansættelse kun ret til samtale. Samarbejder Beskæftigelsesministeriet lancerede i marts måned 2018 kampagnen Viljen til job. Kampagnen opfordrer borgere med et handicap, virksomheder og jobcentre til at arbejde tættere sammen og udnytte eksisterende og ny viden til at ændre holdninger på området. Kampagnen opfordrer ligeledes til at jobcentrene bliver mere opmærksomme på at gøre brug af de kompenserende ordninger i forhold til at få flere personer med handicap i beskæftigelse samt at fastholde personer med handicap, som allerede er i job, på arbejdsmarkedet. Der er udpeget nøglepersoner i jobcentret, der har indgående kendskab til de handicapkompenserende ordninger og beskæftigelse. Nøglepersonerne har i den forbindelse stor gavn af samarbejdet med Specialfunktionen Job og Handicap (der organisatorisk ligger under STAR), som rådgiver kommunerne omkring beskæftigelse og rekruttering i forhold til personer med handicap. 21

22 Derudover har Center for Arbejdsmarked et tæt samarbejde med Kommunikationscenter Hellerup og Hillerød omkring hjælpemidler og lignende tiltag for at personer med handicap kan opnå eller fastholdes i beskæftigelse (det er f.eks. syns- og hørehjælpemidler, dictusprogrammer, mv). Center for Arbejdsmarked har ligeledes indgået aftale med ergoterapeuterne fra Træningscenter Fortunen (en del af Center for Sundhed og Omsorg) omkring hjælp til vurdering af hjælpemidler på arbejdspladsen (ramper, håndtag, særlige stole, pc-udstyr, mv.). Lovgrundlag Ikke relevant. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Drøftet, idet udvalget bemærker at revalidering indgår som en kompenserende ordning. Udvalget vil invitere Handicaprådet til en drøftelse af sagen. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Brev fra Beskæftigelsesministeren_Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for

23 Punkt 9 Anmodningssag vedr. unge med funktionsnedsættelse Sagsfremstilling Ib Carlsen (S) anmoder om, at der optages en sag på dagsordenen med følgende ordlyd: For at sikre, at unge over 18 år med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har de samme muligheder som andre unge i LTK for en gymnasial ungdomsuddannelse, ønsker Socialdemokratiet, at forvaltningen snarest undersøger muligheden for en rammeaftale med KVUC. Forløbet skal indeholde en nødvendig kompensation evt. et udvidet mentorforløb, så uddannelsen kan gennemføres. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Besluttet at forvaltningen anmodes om at fremlægge notat om eksisterende indsatser efter sommerferien, hvorefter der tages nærmere stilling. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). 23

24 Punkt 10 Kommende sager Resumé Udvalget orienteres om kommende sager, der er planlagt til behandling. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Listen over sager på vej er et planlægningsredskab for kommende møder. Forvaltningen bemærker, at de nævnte sager kan flytte datoer, nye sager kan komme til og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. Følgende sager er planlagt til kommende møde i august: Opfølgning på projekt IBBIS - Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed og stress. Anmodning om opstart af fem integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU) på kommunens plejehjem Opsamling på udvalgets visioner for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby- Taarbæk Kommune Beskæftigelsesplan forslag til proces og tidsplan. Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunerne, om udvalget skal orienteres om kommende sager. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Taget til efterretning. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). 24

25 Punkt 11 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Nyt lovforslag vedtaget vedr. førtidspension og ressourceforløb Et bredt flertal i Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget et nyt lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. I 2017 har 45 borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune fået tilkendt førtidspension og derudover har der været behandlet ni ansøgninger vedr. førtidspension, som borgere selv har rejst. Der er givet afslag på alle ni ansøgninger. Klager over afgørelsen er videresendt til Ankestyrelsen. I de færdigbehandlede sager har Ankestyrelsen stadfæstet kommunens afgørelse. Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder allerede med udgangspunkt i de forudsætninger, der lægges op til i det nye lovforslag. Der iværksættes eks. kun ressourceforløb, hvis der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. Hvis det vurderes, at borgeren er så syg, at der ikke er et udviklingspotentiale i forhold til borgerens arbejdsevne, kan borgeren få tilkendt førtidspension uden at have deltaget i et ressourceforløb. Det nye lovforslag forventes således ikke at påvirke hverken antallet af tilkendelser eller ressourceforløb i Lyngby-Taarbæk Kommune. Link til pressemeddelelse: (obs for at følge linket, skal meddelelsen åbnes i pdf) 2. Manglende aktiv indsats for dagpengeledige Den 9. april 2018 skrev Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til alle landets kommuner som følge af en opgørelse over manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere (bilag). Ministeren har bedt kommunerne om at følge op på den manglende indsats både i forhold til at overholde lovgivningen men i særdeleshed for at sikre at de borgere, der har ret til hjælp også får det. Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, som er under 30 år, eller som er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Dagpengemodtagere, som er mellem 30 og 50 år, har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest efter sammenlagt 26 ugers ledighed. Tilbuddet skal være enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Opgørelsen viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune overordnet set har en meget lav andel af dagpengemodtagere med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor de seneste 52 ydelsesuger (tabel 1). Tabel 2 viser imidlertid, at der er 31 pct. dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år, der ikke har deltaget i et aktivt tilbud senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed. Derudover er der 20 pct. af de 30-50årige, der ikke har modtaget et aktivt tilbud senest efter sammenlagt 26 ugers ledighed. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på henholdsvis 37 pct. og 26 pct. (bilag). 25

26 Lyngby-Taarbæk Kommune har stort fokus på rettidig aktivering og er på den baggrund ikke tilfreds med resultatet af Ministerens opgørelse. Forvaltningen er i gang med at følge op på den aktive indsats for dagpengemodtagere. 3. Beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsesministeren har den 3. maj 2018 udmeldt de første seks beskæftigelsespolitiske mål for 2019 (bilag): 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6. Udsatte ledige skal have en indsats Derudover forventer ministeren at udmelde et syvende mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. For uddybning af ministerens beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 se bilag. Målene understøtter de områder, hvor ministeren vurderer, at der er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Forvaltningen planlægger at indlede processen omkring fastsættelse af lokale og nationale mål for Beskæftigelsesplan 2019 efter sommerferien. 4. Begrænset brug af Joblog Beskæftigelsesministeren udsendte et brev til alle landets kommuner den 8. maj 2018 vedr. bekymring om kommunernes begrænsede brug af Joblog (bilag). I forbindelse med kontanthjælpsreformen vedtog Folketinget med virkning fra den 1. januar 2014 et krav om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en Joblog på Jobnet. Status for Lyngby-Taarbæk Kommunen viser, at 61,22 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere anvender Joblog. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 65,63 pct. Lyngby-Taarbæk Kommune medvirkede i 2017 i projekt Jobrettet Samtale fra STAR, hvor et af fokusområderne var brugen af Joblog, som et konstruktivt redskab i den jobrettede samtale. Erfaringen fra projektet viser, at den gruppe af borgere, der ikke jævnligt registrerer deres jobsøgning i Jobloggen som hovedregel også er den gruppe af borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Det er borgere, som beskrives som skriftligt udfordret og som heller ikke benytter (eller har jævnlig adgang) til egen computer. Det er borgere, hvor jobsøgningen ofte foregår ved personlige og mundtlige henvendelser uden brug af skriftlig dokumentation. I samtalerne med de borgere, der jævnligt bruger jobloggen, er det erfaringen at Jobloggen er et godt redskab til at holde et mere jobrettet fokus i samtalerne, ligesom det giver et øget fokus på den brede jobsøgning indenfor områder med mangel på arbejdskraft. Derudover medvirker Jobloggen til at konsulenterne har bedre mulighed for at give helt konkret sparring på borgerens jobsøgningsstrategier, CV og ansøgninger. 26

27 Lyngby-Taarbæk Kommune vil fortsat have fokus på at øge brugen af Joblog for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Link til Status for brug af Joblog for kontanthjælpsmodtagere: (obs for at følge linket, skal meddelelsen åbnes i pdf) 5. Lyngby-Taarbæk Kommune fik 38 flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse i Lyngby-Taarbæk Kommune modtog den 9. maj 2018 en beskæftigelsesbonus på integrationsindsatsen på kr. I forbindelse med topartsaftalen med KL fra marts 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge blev der aftalt en bonus til kommunerne for de flygtninge, som ansættes i ordinære job. Modellen for kommunal beskæftigelsesbonus er, at kommunerne i 2017 og 2018 får et tilskud på kr. for hver ekstra flygtning/familiesammenført til flygtning med opholdstilladelse fra og med 2004, som i 4. kvartal i henholdsvis 2016 og 2017 er i ustøttet beskæftigelse på mindst 190 timer sammenlignet med året før. I december 2017 var der 117 lønmodtagerbeskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune mod 79 i december Det er en udvikling på 38 (bilag). Lyngby- Taarbæk Kommune har stor succes med at arbejde ud fra en konsekvent jobrettet tilgang, hvor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mødes med tydelige forventninger om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og der er fra første samtale fokus på at skabe kontakt til virksomheder, hvor der er gode jobmuligheder og hvor det ikke er nødvendigt, at borgeren skal kunne tale dansk til en start. 6. Status for FGU institution Som opfølgning på udvalgets behandling af sag om placering af en FGU institution den 15. maj 2018 kan oplyses, at der er indsendt indstilling til Undervisningsningministeriet om placeringen heraf. I svaret er medtaget en mindretalsudtalelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune, idet Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler model 2, og de øvrige samarbejdskommuner anbefaler model 1. Det to modeller, der er i spil, er: Model 1: etableres en moderinstitution i Gladsaxe (det nuværende 10. klasses center og GXU) og en skole på den nuværende Ballerup-Herlev Produktionsskole. Model 2: etableres en moderinstitution i Gladsaxe samt skoler på hhv. Ballerup-Herlev produktionsskole og Campus Lyngby Knord/Tec. Der afventes nu melding fra Undervisningsministeriet. 7. Udvidelse af målgruppen for den tværfaglige indsats for forsikrede ledige og ledige sygedagpengemodtagere - Jobfokus. Jobfokus blev besluttet som en del af budgetinitiativerne på BIU s område for budgettet og igangsat i april 2017 med det formål, at etablere et tværfagligt samarbejde mellem sygedagpenge og forsikrede ledige. Målgruppen for indsatsen er forsikrede ledige og ledige sygedagpengemodtagere, som grundet helbredsmæssige udfordringer vurderes i risiko for langtidsledighed. Opfølgning på projektet har vist, at målgruppen, der vurderes i risiko for langtidsledighed pga. sygdom, er bredere end først antaget. Jobcentret oplever, at mange dagpengemodtagere, der 27

28 har over et års ledighed, er helbredsmæssigt udfordret i en sådan grad, at det udgør en barriere for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Forvaltningen har derfor besluttet at udvide målgruppen til også at indbefatte ledige dagpengemodtagere med over 52 ugers ledighed. Forvaltningen vurderer ikke, at det vil få konsekvenser i forhold til at indhente den forudsatte besparelse. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Ad 2) Besluttet at optage sag herom på dagsordenen efter sommerferien. Øvrige punkter taget til efterretning. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Brev fra beskæftigelsesministeren_manglende aktiv indsats for dagpengeledige Brev fra beskæftigelsesministeren_opgørelse over manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere Brev fra Beskæftigelsesministeren_Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Bilag Uddybning af Ministerens beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 Brev til kommuner om Joblog Opgørelse af beskæftigelsesbonus

29 1. ANSLÅET REGNSKAB 2018 Pr maj 2018

30 INDHOLD side Hovedoversigt... 3 Bemærkninger til hovedoversigt... 5 Konsekvenser for årene Driftsvirksomheden... 9 Sammendrag af driftsvirksomhed Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift) Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder Anlægsvirksomheden Sammendrag af anlægsvirksomhed Investeringsoversigt 2018 (specificeret anlægsforbrug) Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg Renter og finansiering Balanceforskydninger Likviditetsafrapportering... 69

31 HOVEDOVERSIGT Hovedoversigten giver et summarisk overblik. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Ejendomssalg D. Renter E. Finansiering F. Finansforskydninger G. Afdrag på lån H. Optagelse af lån Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

32 4 HOVEDOVERSIGT kr. netto OPR. Over- Tillægs- KORR. 1. ans. AFVIG- OVER- REEL BUDGET Overf. førsler KMB- Tekn. bevilling BUDGET regnskab ELSE FØRSEL AFVIG AR /18 beslutn. omplac Korr.bud. MM. ELSE A. DRIFTSVIRKSOMHED Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Beskæft.- og Integrationsudv Forventede overførsler 18/ B. ANLÆGSVIRKSOMHED Børn og Ungdom Kultur og Fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Økonomi Forventede overførsler 18/ C. EJENDOMSSALG DRIFT OG ANLÆG I ALT D. RENTER E. FINANSIERING Udligningsordninger Skatter F. FINANSFORSKYDNINGER G. AFDRAG PÅ LÅN H. OPTAGELSE AF LÅN BEVÆGELSE I LIKVIDER Likvide midler primo Bevægelse i Kursregulering LIKVIDE MIDLER ULTIMO

33 5 Bemærkninger til hovedoversigt Generelt 1. anslået regnskab 2018 giver en reel samlet forbedring på -3,1 mio. kr. (ekskl. overførsler) i Resultatet består af en væsentlig forbedring på beskæftigelse og finansielle poster, men som dog modsvares af merforbrug på en række andre områder (skoler, udsatte børn og kommunale ejendomme). Afvigelsen til korrigeret budget udgør -66,7 mio. kr., heraf vedrører -63,6 mio. kr. dog overførsler til 2019 og efterfølgende år. Forbedringen modsvares dog af merudgifter på en række områder i (primært kommunale ejendomme), således at der over perioden er tale om en samlet merudgift på ca. 2,9 mio. kr. I det forventede resultat er de skønnede overførsler fra 2018 til 2019 opgjort til henholdsvis 50,0 mio. kr. for driftsvirksomhed og 30,0 mio. kr. for anlægsvirksomhed. I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte områder. Driftsvirksomheden (A) Samlet set forventes et mindreforbrug på -38,1 mio. kr. på driftsvirksomheden, primært som følge af mindreforbrug på beskæftigelsesområdet (-23,7 mio. kr.), mindreforbrug på dagtilbud (-2,3 mio. kr.), mindreforbrug på sundhed og omsorg (-0,9 mio. kr.) vedr. kapacitetstilpasning samt puljer (-3,6 mio. kr.). Mindreforbruget opvejes delvist af forventet merforbrug på Udsatte børn (4,3 mio. kr.), Skoler (1,5 mio. kr.) som følge af øget aktivitet på specialområderne, samt på Kommunale ejendomme (2,9 mio. kr.) som følge af bortfald af huslejeindtægt og merforbrug på bygningsdrift. Derudover periodiseres mindreforbrug for i alt -16,7 mio. kr. til vedrørende Vej og park (-12,3 mio. kr. vedr. vejafvandningsbidraget), trafik (-2,6 mio. kr.), administration (-1,8 mio. kr.). Der gøres opmærksom på at det reviderede udgiftsskøn på beskæftigelsesområdet ikke tager højde for justeringer som følge af en eventuel midtvejsregulering af bloktilskuddet. Det er forventet, at -20,0 mio. kr. af mindreforbruget på -23,7 mio. kr. vil blive midtvejsreguleret. For mere detaljerede bemærkninger til afvigelserne henvises til de specificerede bemærkninger for hvert aktivitetsområde. Anlægsvirksomheden (B) Den samlede anlægsportefølje for 2018 udgør 193,3 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er genbevilliget overførsler fra 2017 til 2018 (72,9 mio. kr.) samt mødesager. I dette anslåede regnskab overføres der specifikke projekter for -46,9 mio. kr., således at det samlede forventede forbrug bliver på 146,4 mio. kr. Erfaringsmæssigt viser tidligere års regnskaber dog, at det er svært at realisere et anlægsbudget af en sådan størrelse. Set i lyset heraf forventes -30,0 mio. kr. overført udover de specifikke. Derudover forventes en række beløb forskudt i de efterfølgende år. Ejendomssalg (C) Budgettet for ejendomssalg er på -185,5 mio. kr. I dette anslåede regnskab forventes alene et mindreforbrug på -0,35 mio. kr. i 2018 vedrørende frikøb af tilbagekøbsdeklarationer.

34 6 Bemærkninger til hovedoversigt Det skal dog bemærkes, at der kan blive tale om en forskydning af ca. 185 mio. kr. (fra december 2018 til primo 2019) vedrørende ejendomssalg i forbindelse med Dyrehavegårds Jorder alt afhængigt af godkendelse af lokalplanen for disse områder i december Derudover skal det bemærkes, at der indtil videre ikke er indregnet indtægter som følge af salg af lejligheder i Eremitageparken. Renter og Finansiering (D+E) Inden for renter og finansiering forventes en forbedring på -1,4 mio. kr. Inden for renter forventes en samlet merindtægt på -1,6 mio. kr. fordelt med en merindtægt på renter af likvide aktiver på -4,5 mio. kr. (udbytte, kapitalpleje), der dog modsvares af et øget kurstab på 2,5 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. som følge af færre renteindtægter af langfristede tilgodehavender ( pensionistlån ) som følge af lavere rente og flere indfrielser i Inden for finansiering forventes en mindreindtægt på ejendomsskatter (0,2 mio. kr.) som følge af vurderingsnedsættelser. Balanceforskydninger (F+G+H) Inden for balanceforskydninger forventes ingen ændringer. Likviditetsudviklingen Der forventes en ultimobeholdning 2018 på 474,4 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget 2018 (407,6 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 66,8 mio. kr. Dette skal ses i lyset af primært overførsler til de kommende år samt den mindre forbedring af regnskabet. Eventuelle yderligere overførsler vil betyde en højere kassebeholdning ultimo Den nuværende likviditet viser også i de første måneder en højere likviditet ultimo I sidste afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i Servicerammen Mio. kr. Serviceudgiftsramme ,0 Serviceudgifter budget ,0 Overførsler , service 59,5 Forventet overførsel (skønnet) -50,0 Sager, tekniske korrektioner m.m. 18,7 1. anslået regnskab ,6 Serviceudgifter i alt pr ,6 Overskridelse af serviceramme (-) - 16,6 Konsekvenser for Konsekvenserne for er angivet på side 7. Der er primært tale om forskydninger mellem årene.

35 7 KONSEKVENSER FOR ÅRENE kr. netto Driftsvirksomhed TEKNIK- OG MILJØUDVALGET... Vej og park Trafik ØKONOMIUDVALGET... Administration Puljer Kommunale ejendomme Nettodriftsområder i alt Anlæg i alt SAMLET KONSEKVENS

36

37 DRIFTSVIRKSOMHED BEMÆRKNINGER

38 10 SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED kr. netto OPR. Over- KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvig- Over- REEL BUDGET 3.AR førsler be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else føres AFVIG- Driftsvirksomhed /18 slutn. omplac pct korr.bud. ELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDV ,9% Skoler og klubber ,9% Dagtilbud ,1% Udsatte børn ,2% Tandpleje og sundhedstjeneste ,4% KULTUR- OG FRITIDSUDV ,2% Fritid, kultur og idræt ,2% SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV ,3% Sundhed og omsorg... - Omsorg ,9% Sundhed ,3% Handicappede og soc. indsatser... - Handicappede. Udfører ,2% Handicappede. Myndighed ,6% TEKNIK- OG MILJØUDV ,5% Vej og park ,6% Trafik ,6% Klima, miljø og natur ,9% ØKONOMIUDV ,5% Beredskab ,8% Administration ,4% Puljer ,1% Kommunale ejendomme ,2% BESKÆFTIG.- OG INTEGRATIONSUDV ,6% Beskæftigelse ,6% Nettodriftsområder i alt ,5% = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

39 11 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Skoler og Klubber DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER kr., netto Korrigeret Budget Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B Skoler - centralt Folkeskoler Fælles udgifter samlet skolevæsen Pædagogisk, psykologisk rådgivning SFO Befordring Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale Specialskoler Uddannelse og Udvikling Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Teatre Motorikhuset Klubber Fælles Skoler - decentralt Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofteskole Trongårdsskolen Taarbæk Skole Virum Skole Heldagsskolen Sorgenfriskolen Ungdomskolen I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på 1,5 mio. kr., der vedrører tekniske ændringer, som følge af demografi og takstreguleringer - jf. gældende kapacitetstilpasningsmodeller - særligt vedrørende stigende takster på privatskoler. Derudover er der behov for bevillingsændringer indenfor området jf. nedenfor: BEMÆRKNINGER Folkeskoler Kapacitetstilpasning (-1,0 mio. kr.) Samlet forventes der ca. 40 færre 20+ børn på skolerne i 2018 svarende til en kapacitetstilpasning på -1,0 mio. kr. Herudover forventes et samlet merforbrug på i alt 0,4 mio. kr. fordelt på: Enkeltintegration mellemformer (1,1 mio. kr.). Enkeltintegrationsmidlerne visiteres til børn i skolerne med henblik på at forebygge et egentligt specialtilbud. Behovet har generelt været stigende de sidste par år.

40 12 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Skoler og Klubber DRIFTSVIRKSOMHED Modtageklasse K-Nord og andre kommuner (0,9 mio. kr.). De seneste år har der været behov for at udvide modtageklasseholdet på K-Nord, som følge af de tilkomne flygtningebørn i alderen år. AULA implementeringsudgift (0,2 mio. kr.) Jf. sag på Børne- og Ungdomsudvalget 26. april 2018 medtages implementeringsudgifterne til AULA 2018 (nyt forældreportalsystem) i 1. anslået regnskab. Mindreforbrug på den femte modtageklasse (-0,9 mio. kr.) Mindreforbrug vedrørende ikke oprettet femte modtageklasse (M5) for yngre børn (6-12 år). Behovet for at oprette en femte modtageklasse til yngre særligt flygtningebørn i eget regi er ikke til stede - midlerne brugers derfor til at finansiere merudgiften vedr. de ældre flygtningebørn på K- Nord jf. ovenfor. Forventet mindreforbrug på pulje til langtidssygefravær ( 0,2 mio. kr.) På baggrund af forbruget i 2017 forventes et mindreforbrug til kompensation af sygefravær på skolerne. Prioritering af pulje til skolemøbler (-0,2 mio. kr.). Der tildeles færre supplerende midler til skolemøbler til skolerne end budgetlagt. Central skoleramme (-0,1 mio. kr.) Inden for den centrale skoleramme prioriteres forbruget i 2018 rammen dækker typisk udgifter til kontorhold, tolkebistand, mødeaktivitet mv. Merforbrug overføres til 2019 (-0,4 mio. kr.) Der overfører et resterende forventet merforbrug til 2019 på 0,4 mio. kr. jf. overførselsreglerne. (-0,4 mio. kr. 2018) Skolefritidsordninger Kapacitetstilpasning (-0,4 mio. kr.) Samlet forventes en SFO-indskrivning i 2018 svarende til 35 færre børn - i alt en kapacitetstilpasning på -0,4 mio. kr. inkl. reducerede indtægter fra forældrebetaling. Herudover forventes et samlet merforbrug på i alt 0,8 mio. kr. fordelt på: Støttepædagogpulje (1,5 mio. kr.) Herudover er der merforbrug på støttepædagogpuljen på 1,5 mio. kr. Midlerne fra støttepædagogpuljen visiteres til skoler med børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats. Behovet har generelt været stigende de senere år. Mindreforbrug på fælles SFO-ramme (-0,5 mio. kr.). Budgettet dækker typisk udgifter til kontorhold, tolkebistand, mødeaktivitet mv. Forventet mindreforbrug på pulje til langtidssygefravær ( 0,2 mio. kr.). På baggrund af forbruget i 2017 forventes et mindreforbrug til kompensation af sygefravær på SFO. Specialundervisning i regionale tilbud Der er merforbrug på i alt 1,1 mio. kr. som følge af der købes 4 pladser mere end budgetlagt. Kommunale Specialskoler. På Kommunal specialundervisning forventes samlet et mindreforbrug på -1,1 mio. kr. Mindreforbruget består af mindre udgifter vedrørende pulje til 02 projektet (Løkkefonden) (-1,0 mio. kr.) og mindreforbrug på inklusionspulje (-0,4 mio. kr.) samt merforbrug på mellemkommunal specialundervisning (0,3 mio. kr.).

41 13 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Skoler og Klubber DRIFTSVIRKSOMHED Herudover er der øget indskrivning til Sorgenfriskolens specialtilbud - og der vil formentligt skulle oprettes en klasse mere på skolen de kommende skoleår. Oprettelsen af en ekstra klasse behandles særskilt på Børne og Ungdomsudvalget i juni måned. Privatskoler og privat SFO Kapacitetstilpasning (1,8 mio. kr.) Afregning for privatskoler og privat SFO sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2018, er betaling for antallet af elever pr. 5. september Optaget på privatskoler i 2017 var 919 elever svarende til 25 flere elever end forventet ved befolkningsprognosen Antallet af børn indskrevet i privat SFO var 303, svarende til 14 børn mere end forventet. Den årlige takst pr. privat skoleelev udgør i kr. (ekskl. 5 % moms.) og årstaksten pr. privat SFO-plads udgør (ekskl. 5 % moms). Taksten på privatskoler er dermed steget med kr. pr. elev, mens taksten på privat SFO er faldet med kr. Samlet tilpasses området med ca. 1,8 mio. kr. Det vides endnu ikke om kommunerne kompenseres for de samlede stigende takster vedrørende privatskoler og sfo, jf. forhandlinger mellem KL og regeringen. Efterskoler og ungdomskostskoler Kapacitetstilpasning (0,4 mio. kr.) Afregning for elever på efterskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2018 er betaling for antallet af elever pr. 5. september Der er 8 flere elever end forudsat (i alt 194 elever), der har valgt at gå på efterskole. Taksten pr. elev i 2018 er kr. (ekskl. 5 % moms.), hvilket er en takststigning på ca. 900 kr. Området kapacitetstilpasses i alt med ca. 0,4 mio. kr. svarende til den samlede effekt af aktivitetsstigning og takstændring for alle efterskoleelever. Produktionsskoler Kapacitetstilpasning ( kr.) Afregning for elever på produktionsskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2018, er betaling for antallet af elever, som har gået på produktionsskole i Søgningen til produktionsskoler var -0,76 helårselev mindre for elever over 18 år. Taksten pr. elev er kr. Produktionsskoler kapacitetstilpasses derfor med kr. i Ungdommens Uddannelsesvejledning Kapacitetstilpasning ( kr.) Budgettet til UU-Nord tildeles på baggrund af antal 7-16-årige i kommunen. I 2018 tildeles der ca. 756 kr. pr. barn. (inkl. tilvalgsydelser). Der er 26 færre børn i 2018 end forudsat i befolkningsprognosen Området kapacitetstilpasses derfor med kr. Mindreforbrug på tilkøbsydelser (-1,2 mio. kr.) Der er afsat 1,2 mio. kr. i budgettet til UU-Nord til køb af særydelser, i form af ekstra vejlederindsatser og særlige vejlederforløb for unge. Midler er endnu ikke disponeret og indgår derfor i finansieringen af merforbruget på de øvrige områder Klubområdet Kapacitetstilpasning (0,8 mio. kr.) Efter folkeskolereformen i 2014 var der generelt en faldende indskrivning til klubberne og budgetterne på klubområdet blev tilpasset herefter. Siden er indskrivningsprocenten i særligt fritidsklubberne steget fra 68 % af blandt de årige i 2015 til 77 % i I 2018 forventes derfor 60 flere børn i fritidsklub og 16 flere børn i Ungdomsklub. Korrigeret for forældrebetaling og mellemkommunale betalinger, er der aktivitetsstigning på Klubområdet svarende til 0,8 mio. kr. i 2018.

42 14 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Skoler og Klubber DRIFTSVIRKSOMHED BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for at omplacere budgetmidler mellem nedenstående aktivitetsområder og aktivitetsområde Skoler og Klubber: Undersøgelse vedrørende multihal på Sorgenfriskolen - 0,3 mio. kr. omplaceres til Sorgenfriskolen fra aktivitetsområde Areal og Ejendomme. I forlængelse af projekt effektivisering og kvalitetsudvikling, er der fundet ekstraindtægter på kr. som flyttes til aktivitetsområde Puljer. Aktivitetstal Aktivitetstal for det centrale specialområde pr. 1. kvartal 2018 fordelt på egne tilbud og køb og salg af specialtilbud i regionen og andre kommuner. PPR ramme - Budget, Forbrug og aktivitet pr. 1. kvartal 2018 Regionale og kommunale specialtilbud (centralt) 1000 kr. Årets priser Budget Forbrug (est.) Kvartal Regnskab (est.) Norm. antal elever Indskrev et antal elever Pris pr. elev Pulje- Enkeltintegration mellemformer kr kr kr kr. 279 Pulje til pædagogiskassistance kr kr kr kr. 149 Regional specialundervisning kr kr kr kr. 274 Kommunale specialskoler - køb af pladser kr kr kr kr. 322 Dag og døgnbehandling - køb af pladser kr kr kr kr. 178 Kommunale specialskoler - salg af pladser kr kr kr kr. 729 I alt kr kr kr kr. 211 I alt forventes øget aktivitet svarende til en samlet merudgift på 3,9 mio. kr. på det centrale specialområde. Merforbruget reduceres dog som følge af mindreforbrug på andre områder jf. ovenstående herunder 02 projektet og inklusionspuljen.

43 15 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Dagtilbud DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Teatre Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner Særlige dagtilbud I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på -2,3 mio. kr. der hovedsageligt vedrører tekniske ændringer som følge af kapacitetsoverskud samlet set på dagtilbudsområdet. Derudover er der behov for bevillingsændringer indenfor området jf. nedenfor: BEMÆRKNINGER Fælles formål Der forventes et samlet mindreforbrug på -4,0 mio. kr. på fællesformål Støttepædagogkorpset har fået overført et merforbrug på 1,1 mio. kr. fra Det er ikke muligt for støttepædagogkorpset at reducere udgifterne i stedet er forventningen et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 1,0 mio. kr. og (2,1 mio. kr.) i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførslen fra 2017). Støttepædagogkorpsets forbrug følges tæt og der udarbejdes en ny status i forbindelse med 2. anslået regnskab. Der foretages derudover følgende kapacitetsjusteringer i lyset af at kapacitetsbehovet i 2018 ser ud til at fordele sig lidt anderledes på de forskellige pasningsordninger end forudsat i budgetgrundlaget: Der forventes pt. en nettoindtægt på de mellemkommunale betalinger på ca. -6,2 mio. kr. Der er budgetteret med en nettoindtægt på -4,6 mio. kr. Derfor forventes en netto merindtægt på -1,6 mio. kr. Ifølge prognosen får LTK i 2018 passet 37 vuggestuebørn og 69 børnehavebørn udenbys, mens LTK forventes at passe 79 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn fra andre kommuner. Ifølge prognosen forventes et merforbrug på puljen pasning af egne børn på 0,6 mio. kr. Den forventede mindreindskrivning i daginstitutionerne betyder, at daginstitutionerne har fået for højt tilskud og skal tilbagebetale -2,3 mio. kr. Der er i 2018 oprettet færre pladser end budgetlagt, og da der samtidig er overskud på belægningsregnskabet kan pladskapacitetsbudgettet nedskrives med -3,0 mio. kr. Budgetoverskud på central rengøringspulje betyder at budgettet kan nedskrives med -0,3 mio. kr. Der forventes dog et merforbrug på lederlønskonti på 0,5 mio. kr. Dagplejen Der forventes et samlet mindreforbrug på -1,3 mio. kr. på dagplejeområdet. Dagplejen blev i 2017 reduceret med -1,7 mio. kr. set i forhold til det oprindelige budget. Dagplejen skal i 2018 udskifte barnevogne for kr. og derfor forventes det, at dagplejens budget alene kan reduceres med -1,3 mio. kr. Dagplejens forbrug følges tæt og der udarbejdes en ny status i forbindelse med 2. anslået regnskab. Daginstitutioner Der forventes et samlet merforbrug på 3,3 mio. kr. på daginstitutionsområdet, som følge at forventet mindreindtægt på forældrebetaling og søskende- og fripladstilskud. Det samlede kapacitetsområde følges tæt og der udarbejdes en ny status i forbindelse med 2. anslået regnskab.

44 16 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Dagtilbud DRIFTSVIRKSOMHED Tilskud til privatinstitutioner Der forventes et mindreforbrug på privatinstitutioner på -2,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at de private institutioner får et fast tilskud pr. Lyngby-Taarbæk barn og ved tomme pladser eller udenbys pladser reduceres kommunens udgifter. Budgettet til private institutioner skønnes at kunne reduceres med -2,3 mio. kr., da institutionerne fylder mange pladser op med udenbysbørn og dette genererer et budgetoverskud. Særlige dagtilbud Der forventes et merforbrug på særlige dagtilbud på 2,0 mio. kr. Særlige dagtilbud har fået overført et merforbrug på 1,3 mio. kr. fra Det er ikke muligt for særlige dagtilbud at reducere udgifterne. I stedet er forventningen et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 0,7 mio. kr. og 2,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførslen fra 2017). Forbrug på særlige dagtilbud følges tæt og der udarbejdes en ny status i forbindelse med 2. anslået regnskab. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Daginstitutioner Det forventes overordnet set, at de enkelte institutionernes forbrug balancerer med budgettet. Fire institutioner er underlagt en økonomisk handleplan: Vuggestuen Christian X, Børnehuset Mælkevejen, Vuggestuen Garantien, Børnehuset Spurvehuset De 2 kommunale institutioner Mælkevejen og Spurvehuset levede op til handleplanen i Den selvejende institution Christian X og den kommunale vuggestue Garantien levede ikke op til deres handleplan i 2017 og har afleveret en revideret handleplan, der er behandlet af Børne- og Ungdomsudvalget på april mødet. Forvaltningen vurderer at ingen institutioner vil overskride mer-/ eller mindreforbrugs grænsen på 5 pct. i Institutionernes økonomi følges tæt af forvaltningen. Specialområdet Budget og forbrug på støtteområdet i perioden (mio. kr.) Budget 2017 Regnskab 2017 Afvigelse 2017 Budget 2018* Forventet 2018 Afvigelse 2018 Antal helårsbørn** Pris pr. barn (1.000 kr.) Særlige dagtilbud 32 4,8 6,1 1,3 5,5 5, ,0 Støttepædagogkorpset 7,2 8,3 1 8,2 8, ,0 Ressourcegruppe 7,0 7,0-7,0 7, ,0 Støtteområdet i alt 19,1 21,4 2,4 20,7 20, *) Budgettilpasningerne der er foreslået ved 1. anslået regnskab 2018 er medregnet **) Antal helårsbørn - Beregnet ud fra gennemsnitlig helårspris Overordnet set er økonomien på specialområdet under dagtilbud opdelt mellem ressourcepladser, et støttepædagogkorps og køb af pladser i andre kommuner til børn under servicelovens 32. Visitationspraksis er, at hvis barnets behov kan dækkes med en ressourceplads, tildeles en ressourceplads i en af de tre institutioner, der har ressourcegrupper. Ressourcegrupperne er derfor altid fyldt op og har dermed 100% indskrivning. Når ressourcegrupperne er fyldt op kan der tildeles støttetimer til et barn (støttepædagogkorpset), eller i særlige tilfælde findes en plads i et egnet tilbud i forhold til servicelovens 32. Antal tildelte støttetimer af støttepædagogkorpset i perioden Januar 2016 Maj 2016 Januar 2017 Maj 2017 Forventet018* Antal tildelte støttetimer 641,5 532, Index januar 2016 = ,0 83,0 84,6 83,2 85,1 *) Visiteringer og revisiteringer er fra og med 2018 pr. måned og ikke hver halve år. Opfølgningen vil derfor fremadrettet foretages ved kvartalsvise opgørelser

45 17 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Udsatte børn DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Udsatte børn Myndighed Central refusionsordning Opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Særlige dag- og klubtilbud Kontantydelser Flygtninge Andet Forebyggelse på børne-/familieområdet Udsatte børn Udfører Gl. Vartov Familiecentret I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der lægges op til en merbevilling til Udsatte Børn på 4,3 mio. kr. Der er et større pres på området særligt på opholdssteder, hvor der både er en stigning i antallet af sager herunder af uledsagede flygtninge overgået til efterværn - og en forøget gennemsnitspris pr. tilbud i forhold til Forvaltningen sætter ind med en dybere analyse af målgrupperne på opholdssteder, tættere opfølgning i sagerne, hyppigere besøg på opholdssteder samt en indsats for at genforhandle taksterne på tilbuddene. Indsatsen skal bidrage til at overholde budgettet for opholdssteder, men i lyset af tilgangen kan det ikke udelukkes at der vil være et yderligere merbevillingsbehov senere på året. På enkelte specifikke områder under Myndighed er der lagt en forventning om kommende forbrug i løbet af året. Det er områder, hvor forbruget først kendes, og bliver person-registreret, i løbet af året. Forudsætningen som er indlagt er baseret på forbrugsniveauet de sidste 4 år. Myndighedsområdet har i første kvartal 2018 oplevet en stigning i underretninger og mere komplicerede og tunge sociale og handicappede sager, som medfører at det ikke på nuværende tidspunkt kan estimeres med et lavere niveau end i Der er i alt indlagt 1,0 mio. kr. På Myndighedsområdet er der fra 2017 overført merforbrug på 1,9 mio. kr. I 2017 blev der givet en varig merbevilling på 17,7 mio. kr. Herudover blev der givet bevilling til merforbrug i 2017 på 6 mio. kr., som ikke er videreført i Det forventede forbrug på Myndighed i 2018 ligger 6,4 mio. kr. lavere end det endelige forbrug i BEMÆRKNINGER Opholdssteder Der forventes et merforbrug på 7,2 mio. kr. Merforbruget skyldes dels at uledsagede flygtningebørn (under flygtninge ), med 100 % refusion fra staten, er fyldt 18 år og omfattet af efterværnsbestemmelserne, hvor staten ikke yder refusion. De er derfor overgået til opholdssteder, svarende til 4,4 mio. kr. Herudover er der anbragt flere børn og unge som er diagnosticeret og svært behandlingskrævende. Samlet forventes ved årets udgang 4 årsværk mere end forudsat i budgettet, og det forventede forbrug i 2018 er 1,8 mio. kr. lavere end i 2017.

46 18 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Udsatte børn DRIFTSVIRKSOMHED Forebyggende foranstaltninger Der forventede forbrug ligger -1,6 mio. kr. lavere end budgettet. Dette skyldes hovedsageligt at budget til dele af Forebyggelse på børne-/familieområdet på 1,2 mio. kr. er placeret under forebyggende foranstaltninger. Budgettet flyttes til Forebyggelse på børne-/familieområdet, hvor det udligner merforbrug på 1,2 mio. kr. Se nedenfor. Døgninstitutioner Der forventes et mindreforbrug på -2,7 mio. kr. Dette skyldes, at sager er stoppet, og at børn er fyldt 18 år og overgået til voksenområdet. Forebyggelse på børne-/familieområdet Efter omplacering af budget på 1,2 mio. kr., jf. ovenfor, hovedsageligt vedrørende Tilbud om forældre- og skilsmissekurser og Headspace, vil det samlede budget være 2,4 mio. kr., og bestå af følgende indsatser: - Udvidelse af Åben Rådgivning 0,1 mio. kr. - Udvidelse af skolesocialrådgiverordning 1,2 mio. kr. - Oprustning af indsatsen over for sårbare gravide 0,1 mio. kr. - Tilbud om forældre- og skilsmissekurser 0,5 mio. kr. - Headspace 0,6 mio. kr. MODGÅENDE INITIATIVER Forvaltningen har haft visiteret de uledsagede 18-årige flygtningebørn til ung på eget værelse med socialpædagogisk støtte, men størsteparten påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen og fik medhold. Forvaltningen har ikke handlekompetence over alle de uledsagede flygtningeunge, da de bor i en anden kommune. Men i de situationer, hvor handlekompetencen er overgået til LTK, vil forvaltningen i løbet af året foretage en ny opfølgning og dermed en ny vurdering af de pågældendes støttebehov. Samtidig arbejdes med anbefalingerne i BDO-analysen, og med de forebyggende tiltag jf. Budgetaftalen 2017, hvilket vil kunne medvirke til at afhjælpe det økonomiske pres på området. Konkret er gennemført: - nye administrative procedurer bl.a. i form af ændringer af visitationsudvalg. - kursus i bedre børnefaglige undersøgelser og handleplaner. - der er indført nye faglige ledelsestilsynsprocedurer. - analyse af Familiecentret som leverandør. - der er udarbejdet en forebyggelsesstrategi på tværs af CUP og CSI. - der er udarbejdet en anbringelsesstrategi. - der er igangsat undersøgelse af, om der skal etableres et lokalt dagbehandlingstilbud. BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for at omplacere en række budgetmidler fra aktivitetsområde Udsatte børn til andre aktivitetsområder: Budgetaftalen 2017: Udvidelse af Åben Rådgivning på kr. til Sundhedstjenesten under aktivitetsområde Tandpleje og Sundhedstjeneste. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

47 19 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: Tandpleje og sundhedstjeneste DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af opfølgningen. BEMÆRKNINGER Sundhedstjenesten forventer et mindreforbrug på indsatsen for førskolebørn, jf. budgetaftalen 2017, og øvrige projekter på -0,7 mio. kr. i Mindreforbruget vedrørende indsatsen for førskolebørn skyldes, at det har vist sig at den afsatte tid til 2½-års besøget og de eventuelle afledte ekstra besøg og samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere er sat lidt for højt. Forvaltningen foreslår at midlerne anvendes i forbindelse med implementering af strategien for tidlig forebyggende indsats. Samtidig henstår en restpulje på -0,5 mio. kr. vedrørende indsatsen for førskolebørn, jf. budgetaftalen 2017, som forventes udmøntet i BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for at omplacere budgetmidler fra aktivitetsområde Udsatte børn til aktivitetsområde Tandpleje og sundhedstjeneste: Budgetaftalen 2017: Udvidelse af Åben Rådgivning på kr. til Sundhedstjenesten under aktivitetsområde Tandpleje og Sundhedstjeneste. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

48 20 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: Fritid-, Kultur og Idræt DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Kultur - i alt Sophienholm Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Kultur øvrig Idræt Folkeoplysning Fritid Musik- og Billedskole Fritid øvrig Bibliotek og kulturelle arrangementer Bibliotek Kulturelle arrangementer Turisme I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der er samlet balance på området. Der foretages alene bevillingsmæssige tilpasninger, som afholdes indenfor aktivitetsområdet. BEMÆRKNINGER Der er foretaget en organisationsjustering på kulturområdet med virkning fra 1. december 2017, jf. bl.a. skriftlig orientering af Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget 1. november Med organisationsjusteringen er de udførende borgerrettede kulturopgaver, herunder udstillingsaktiviteter og arrangementer, samlet under ledelse af kultur- og bibliotekschefen. Som en konsekvens heraf flyttes et budget på i alt 2,3 mio. kr. i 2018 og 1,3 mio. kr. i 2019 og frem fra Kultur øvrige til et nyt budgetområde med betegnelsen Kulturelle arrangementer. Budgettet for 2018 indeholder overført mindreforbrug fra Budgettet for kulturelle arrangementer består af følgende poster: Teater i Ulvedalene Arrangementskontoen Puljen til udvikling af kulturelle faciliteter Nytårskoncerten Skulpturfolderen BUDGETOMPLACERINGER Der er under Fritid, Kultur og Idræt behov for teknisk at omplacere budgetmidler: Der omplaceres 0,1 mio. kr. fra aktivitetsområde Puljer til Stadsarkivet til brug for en midlertidig ansættelse af en historiker. Lyngby-Taarbæk Kommune har i en årrække opbevaret et fjernarkiv på en ekstern adresse. Da bygningen hvori arkivet befinder sig nu skal nedrives, skal arkivet gennemgås med henblik på flytning på forsvarlig vis. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

49 21 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Administration og Løn CSO Fælles Eksterne puljemidler Myndighedsafdelingen Fritvalg (myndighed) Hjælpemidler Køb og salg Visitation øvrig Hjemmeplejen/sygeplejepuljen Den kommunale hjemmepleje Hjemmesygeplejepulje Plejecentre Plejecenter Virumgård/Solgården Plejecenter Bredebo/Baune Plejecenter Gamle Lyngby Statsskole Lystoftebakken Madservice Tværgående Indsats Faglig Indsats, aktiviteter og frivillighed Uddannelsesteamet Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Specialiseret ambulant genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Hospice Færdigbehandlede patienter Sundhedsfremme og forebyggelse Træningsenheden Øvrige sundhedsopgaver Frivillighed I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på -0,9 mio. kr., som kan henføres til demografikorrektion af hjemmeplejen i Desuden har Uddannelsesteamet et forventet mindreforbrug 5,0 mio. kr. som følge af færre elever, som omplaceres til de decentrale enheder, der mangler arbejdskraften. Herudover foretages en række bevillingsmæssige tilpasninger mellem enkelte områder, som afholdes indenfor det samlede aktivitetsområde. Øget aktivitet på Hjemmesygeplejeområdet medfører, at der er risiko for at hjemmesygeplejepuljen vil ende med et merforbrug på mere end 5 pct. BEMÆRKNINGER Administration og Løn Der forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Dette skyldes at der foretages en opjustering af indsatsen med revisitationer i hjemmeplejen, som er igangsat for at imødegå en aktivitetsstigning på hjemmeplejeområdet.

50 22 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg DRIFTSVIRKSOMHED Merforbruget finansieres indenfor rammen af et mindreforbrug under køb og salg jf. afsnittet nedenfor. CSO Fælles Der forventes et mindreforbrug på -0,6 mio. kr. Det skyldes primært et mindreforbrug under fælles medarbejdere, hvor der i 2018 fortsat er ubenyttede midler. Mindreforbruget omplaceres i 2018 med henblik på at øge indsatsen i musikterapien under Faglig indsats (0,3 mio. kr.), rengøringen i hjemmeplejen og træningsenheden (0,2 mio. kr.) og med henblik på at frikøbe terapeuttimer i træningsenheden (0,1 mio. kr.). Der foretages endvidere en teknisk omplacering af puljemidler til hjemmeplejen ( kr.). Myndighedsafdelingen - Fritvalgspuljen Der forventes et samlet mindreforbrug på -1,8 mio. kr. Der er sket en opjustering af forventningen til udgifterne til delegerede sygeplejeydelser. Disse blev teknisk omplaceret fra Fritvalgspuljen til Sygeplejepuljen jf. 2. anslået regnskab Derfor omplaceres -1,6 mio. kr. varigt fra Fritvalgspuljen til Sygeplejepuljen. På grund lavere tilgang end forventet af borgere i aldersgrupper, som får meget hjemmepleje, forventes et lavere forbrug svarende til -0,9 mio. kr. Omvendt omplaceres 0,7 mio. kr. fra Færdigbehandlede patienter under Sundhed på grund af færre færdigbehandlede patienter på sygehuset, som betyder højere aktivitet i hjemmeplejen. Myndighedsafdelingen Hjælpemidler Der forventes et mindreforbrug på -0,2 mio. kr. Der blev overført et mindreforbrug på -0,6 mio. kr. fra 2017 til 2018, som har været reserveret til udgifter i forbindelse med overgangen til det fælles hjælpemiddeldepot, som kommunen har etableret i samarbejde med Rudersdal og Hørsholm. Det forventes imidlertid at reserven ikke bliver brugt fuldstændigt, hvorfor -0,2 mio. kr. omplaceres i 2018 til træningsenheden, med henblik på at udskifte senge i kommunens træningscentre. Myndighedsafdelingen Køb og salg Der forventes et mindreforbrug på -1,1 mio. kr. Området forventes at have omtrent samme aktivitet som sidste år, hvor der var en mærkbar nedgang i aktiviteten på området, grundet åbningen af det nye plejecenter Gammel Lyngby Statsskole. Der forventes at være mindreforbrug på området til og med 2019, hvorefter budgettet tidligere er tilpasset varigt. Det anbefales, at mindreforbruget i 2019 først udmøntes senere, da området i særlig grad er påvirket af særligt dyre enkeltsager. I 2018 omplaceres mindreforbruget på -1,1 mio. kr., til Administration og Løn. Hjemmeplejen/hjemmesygeplejepuljen - Den kommunale hjemmepleje Der forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. Hjemmeplejen har opgaven med rengøring af gruppelokaler i Lundtofteparken uden at der har været budget til opgaven. Derfor omplaceres kr. fra CSO Fælles til Hjemmeplejen. Projektet vedr. IT-frontløbere er flyttet til hjemmeplejen. Derfor omplaceres fra CSO Fælles til Hjemmeplejen. Hjemmeplejen/hjemmesygeplejepuljen - Hjemmesygeplejepuljen Der forventes et merforbrug på 3,8 mio. kr. Der er sket en betydelig stigning i aktivitetsniveauet på hjemmesygeplejepuljen. Der er således 14 pct. højere aktivitet i 1. kvartal 2018 sammenlignet med 1. kvartal Det kan potentielt betyde at hjemmesygeplejepuljen får et merforbrug udover overførselsgrænsen afhængigt af modgående initiativer. En række bevillingsoverførsler fra andre områder nedbringer merbevillingsbehovet til 3,8 mio. kr.

51 23 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg DRIFTSVIRKSOMHED På grund af færre elever end forventet har hjemmeplejen haft ekstra udgifter til personale, da eleverne er centralt lønnede. Der budgetomplaceres derfor 1,9 mio. kr. fra uddannelsesteamet til hjemmmesygeplejepuljen. Hjemmesygeplejepuljen har haft højere udgifter end forudsat for delegerede sygeplejeydelser. Derfor omplaceres 1,6 mio. kr. varigt fra fritvalgspuljen til hjemmesygeplejepuljen. Området har øget aktivitet som følge af hurtigere hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne. Derfor omplaceres 0,3 mio. kr. fra Færdigbehandlede patienter under Sundhed til hjemmesygeplejepuljen. Plejecentre Der forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det skyldes færre elever på plejecentrene men omvendt mindre aktivitet i Uddannelsesteamet. Der omplaceres derfor 2,8 mio. kr. fra Uddannelsesteamet til plejecentrene som kompensation for færre elever end forudsat i normeringerne jf. nedenfor. Tværgående indsats Faglig indsats, aktiviteter og frivillighed Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. Det skyldes et ønske om at opprioritere indsatsen med musikterapi i kommunen plejecentre. Der omplaceres derfor 0,3 mio. kr. fra CSO fælles til Faglig indsats. Tværgående indsats - Uddannelsesteamet Der forventes et mindreforbrug på -5,0 mio. kr. Dette skyldes mindre aktivitet end forudsat, primært pga. vanskeligheder med rekruttering af tilstrækkeligt antal SOSU-elever i forhold til måltallet, samt færre elever i en overgangsperiode som følge af en ændring i uddannelsen. Som noget nyt, er der risiko for, at kommunen får bøder, hvis måltallet for elever ikke nås. Dette er ikke indregnet i prognosen, da praksis endnu ikke er kendt. Derfor omplaceres der et mindreforbrug på -5,0 mio. kr. til hjemmeplejen, plejecentre og træningscentre. Dette for at kompensere de decentrale institutioner, der har forudsat arbejdskraft fra elever, som en del af deres normering. Området følges tæt og yderligere omplacering kan blive aktuel ved 3. anslåede regnskab afhængigt af antallet af elever, samt evt. konsekvenser ved manglende opnåelse af måltal for antallet af elever. Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Medfinansieringen af sygehusvæsnet har i første kvartal et højere udgiftsniveau end forventet. Det høje niveau kan skyldes en (tidsbegrænset) øget aktivitet som følge af vinterens influenzaepidemi. Der kan dog også være tale om et permanent aktivitetsløft, som indfrier regeringens og regionernes økonomiaftale for I aftalen er niveauet for det kommunale udgiftsloft steget 1,5 mia. kr. fra 2017 til 2018, hvilket svarer til ca. 14 mio. kr. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Midlerne er tilgået kommunen via bloktilskuddet, men er endnu ikke udmøntet på sundhedsområdet, fordi der i 2017 var meget stor usikkerhed om den korrekte budgetlægning af Usikkerheden skyldtes især de langvarige udfordringer med Sundhedsplatformen, samt at der fra 2018 skulle indføres en ny afregningsmodel for medfinansieringen med aldersdifferentieret opkrævning for borgerne. Det er forvaltningens vurdering, at det endnu ikke er muligt at give et realistisk skøn for Et evt. øget budgetbehov vil derfor først kunne indarbejdes ved 2. anslået regnskab og evt. kunne holdes inden for det overførte mindreforbrug fra Statens endelige opgørelse af 2017 foreligger endnu ikke. En eventuel difference mellem den endelige opgørelse og det overførte mindreforbrug fra 2017 (på -15,1 mio. kr.) vil blive indarbejdet i 2. anslået regnskab.

52 24 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg DRIFTSVIRKSOMHED Sundhed Specialiseret ambulant genoptræning Forbruget af genoptræning på sygehus viser efter første kvartal et mindreforbrug på -0,3 mio. kr. Midlerne anvendes til at dække øgede udgifter i 2018 til specialiseret rehabilitering af hjerneskadede borgere i kommunen. Sundhed Vederlagsfri fysioterapi Der er - som i fortsat tilgang af borgere til ordningen med vederlagsfri fysioterapi. Tendensen er national, og sidste års budget blev løftet med 0,4 mio. kr. ved 3. anslået regnskab. Der skønnes i år et merforbrug på 0,6 mio. kr., som dækkes af mindreforbrug på færdigbehandlede patienter. Sundhed Færdigbehandlede patienter Der forventes et mindreforbrug på -1,6 mio. kr. I år anvendes midlerne til at dække merforbrug på vederlagsfri fysioterapi (0,6 mio. kr.) samt hjemmeplejen og hjemmesygeplejen (1, 0 mio. kr.). I overslagsår omplaceres 1,0 mio. kr. varigt til de sidstnævnte områder, idet kommunens hurtige hjemtagelse af patienter giver øget aktivitet under omsorg. Nettoforbruget var i første kvartal -0,2 mio. kr., mens årsbudgettet er 2,1 mio. kr. Forbruget afspejler udgifter for 0,2 mio. kr. og indtægter for -0,4 mio. kr. Sundhed - Sundhedsfremme og forebyggelse Der er et højt forbrug på kommunens hjerneskadeindsats, idet der i år allerede er iværksat specialiserede indsatser for tre borgere. Jf. oven for tilføres området derfor 0,3 mio. kr. fra mindreforbruget på den specialiserede ambulante genoptræning. Den specialiserede rehabilitering af hjerneskadede borgere er rammestyret og har en udgiftsprofil, som er yderst vanskelig at prognosticere; få dyre enkeltsager kan således medføre et højt merforbrug. Forvaltningen undersøger i den kommende tid udviklingen på området for at justere interne arbejdsprocesser og kvalificere et evt. yderligere budgetbehov til 2. anslået regnskab. Derudover flyttes der budgetteknisk midler angående neuropsykologisk bistand (0,3 mio. kr.) fra området til Træningsenheden, som fremover vil varetage indsatsen. Desuden omflyttes kr. fra Øvrige sundhedsopgaver til at dække Det mobile akutteams forbrug af kommunens praksiskonsulent. Sundhed - Træningsenheden Som nævnt under Uddannelsesteamet er der i år færre elever end forventet. De manglende elever betyder, at bl.a. Træningsenheden på anden vis må sikre den nødvendige arbejdskraft, og der overføres derfor som kompensation i år 0,3 mio. kr. fra Uddannelsesteamet til Træningsenheden. Derudover flyttes der varigt 1,8 mio. kr. til Træningsenheden fra andre områder under Sundhed og Omsorg. Det drejer sig om midler til løft af det mobile akutteam (MAT), neuropsykologisk behandling, frikøb af terapeut til FTR samt øget rengøring af hjemmeplejens etage på Møllebo. Der flyttes endvidere 0,2 mio. kr. til Træningsenheden fra hjælpemiddelområdet i Det skyldes at Træningsenhedens skal have udskiftet en række senge grundet arbejdsmiljøhensyn. Endelig bemærkes det, at Træningsenheden og Center for Arbejdsmarked har lavet en samarbejdsaftale om arbejdspladsvurderinger og funktionsevnebeskrivelser for borgere, der er sygemeldte eller udenfor arbejdsmarkedet. Der er ikke aftalt fast volumen, og opgaven løses efter konsulenthonorering af enhedens terapeuter. Der er dermed tale om en økonomisk teknisk nulløsning for Træningsenheden.

53 25 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg DRIFTSVIRKSOMHED Sundhed Øvrige sundhedsopgaver Kommunen har en pulje til opbygning og drift af akutfunktioner. Hovedparten af midlerne udmøntes varigt til Træningsenhedens drift af det mobile akutteam (MAT) samt kommunens praksiskonsulent under Sundhedsfremme og forebyggelse. Det drejer sig om hhv. 1,3 mio. kr. og kr. BUDGETOMPLACERINGER Der er under Sundhed og Omsorg behov for teknisk at omplacere en række budgetmidler: Der omplaceres 0,3 mio. kr. fra CSO Fælles (puljen til ældreugen), til sekretariatets lønbudget under aktivitetsområdet Administration, med henblik på at foretage en delvis finansiering af projektlederen til ældreugen. Der omplaceres 0,3 mio. kr. fra CSO Fælles (puljen til tværgående initiativer på plejecentre) til aktivitetsområde Kommunale Ejendomme, med henblik på finansiering rådighedsvagt og tilkaldeordning i plejecentrenes serviceaftale med Center for Arealer og Ejendommen (SLA). Der omplaceres 0,2 mio. kr. fra CSO Fælles (fælles medarbejderudgifter) til aktivitetsområdet Administration, med henblik på at finansiere ansættelsen af en juridisk konsulent. I forbindelse med et projekt for effektivisering og kvalitetsudvikling af forløb hvor borger har kontakt med, og får ydelser fra, flere forskellige enheder og institutioner i kommunen, har kommunen haft ekstraindtægter på aktivitetsområdet Omsorg. Denne merindtægt hentes til aktivitetsområdet Puljer hvor den disponeres til udligning af et sparekrav i kommende år. Der oprettes en budgetbevilling til projektet Praksisnært kompetenceløft, som afvikles i løbet af 2018 og I denne indgår en udgiftsbevilling på samlet set 5,2 mio. kr., en samlet indtægtsbevilling på -3,6 mio. kr. og en egenfinansiering på 0,7 mio. kr. i 2018 og 0,8 mio. kr. i Projektets egenfinansiering er finansieret af løn- og puljemidler under Tværgående indsats. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

54 26 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Myndighed Særligt tilrettelagt udd. (STU) Voksenspecialundervisning Central refusionsordning Pleje og omsorg Forebyggende indsats Sociale formål mv Botilbud for personer med soc. problemer Alkoholbehandling Stofmisbrugsbehandling Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Kontakt- og ledsagerordning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbudslignende tilbud Flygtningeudgifter Udfører Kvindehuset i Lyngby Misbrugsrådgivning Slotsvænget Chr. X Nettet Magneten Paradiset Central Overhead Tværgående fællesudgifter Tilsyn I alt Afvigelser til tabel: + = merforbrug; - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes ingen bevillingsafvigelse på aktivitetsområdet på nuværende tidspunkt. Myndighedsområdet er dog fortsat under pres på især forebyggende indsats, midlertidigt botilbud og aktivitets- og samværstilbud. Foreløbige fremskrivninger af forbruget i 2018 kunne tyde på en bevillingsafvigelse i størrelsesordenen 4 mio. kr., men det vurderes for tidligt at anføre et bevillingsbehov, idet der samtidig gøres en indsats for at nedbringe forbruget i I vurderingen indgår en forventet tilgang i løbet af året på knapt 8 mio. kr. Udførerområdet forventer balance. BEMÆRKNINGER MYNDIGHEDSOMRÅDET Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Der forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Særligt tilrettelagt Uddannelse (STU) har en aktivitetsstigning, svarende til 4 årsværk i forhold til budgettet. Det er et område som forventes at blive udfordret, i takt med at børn og unge i en stigende grad får diagnoser, som giver handicap kompenserende indsatser.

55 27 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser DRIFTSVIRKSOMHED Central refusionsordning Der forventes en merindtægt på -1,7 mio. kr. Forholdet afspejler den generelle trend, om at sagerne bliver mere komplekse og der kommer flere særligt dyre enkeltsager, hvilket generer flere refusionsindtægter fra staten for særligt dyre enkeltsager. Pleje og omsorg Der forventes et mindreforbrug på -2,9 mio. kr. Årsagen skyldes lovændring, der har medført en reduktion i udgifterne. Forvaltningen bemærker dog, at der er ankesager. Forebyggende indsatser Der forventes et merforbrug på 2,7 mio. kr. Området har siden 2016 oplevet en aktivitetsstigning, svarende til 59 årsværk ud af et budget på 238. Enhedsprisen er faldet til kr., hvilket er kr. lavere end budgettet. Der var i effektiviseringsforslag dog en forventning om, at gennemsnitsprisen skal nedbringes. Tilbuddet er nu etableret i nye lokaler på Emil Pipersvej og besparelsen forventes reduceret. Der er derfor pr. 1. anslået regnskab indarbejdet en forventning om 2,1 mio. kr. i besparelse på området. Midlertidigt botilbud Der forventes et merforbrug på 5,2 mio. kr. Området forventer en stigning i enhedspris på ca kr. Det skyldes at der overgår flere omkostningstunge borgere fra børneområdet, hvor praksis først er at placere borgere på et midlertidigt botilbud, fremfor et længerevarende botilbud. Årsagen til at borgerne først tilbydes et midlertidigt botilbud er, at der kan ske en udvikling for den unge borger, som enten gør, at de ikke på sigt har behov for socialpædagogisk støtte, og hvis de har behov for længerevarende massiv socialpædagogisk støtte, at det er det rigtige botilbud der findes. Der arbejdes samtidig på at få flere borgere til at være mere selvhjulpne, ved at overgå fra et botilbud til egen bolig, hvilket afspejles i aktiviteten på de forebyggende indsatser. Beskyttet beskæftigelse Der forventes et mindreforbrug på -1,4 mio. kr. Området forventer et fald i aktivitetsniveau på 8 årsværk, og en gennemsnitspris kr., hvilket er kr. lavere i forhold til budgettet. Aktivitets- og samværstilbud Der forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. Området er et komplementært tilbud, når borgere visiteres til døgntilbud, hvorfor trenden fra midlertidigt botilbud afspejles i enhedspris og årsværk. Der forventes en stigning i enhedspris på kr., men et fald i aktiviteten på 13 årsværk. Længerevarende botilbud og botilbudslignende tilbud Budgettet skal teknisk omplaceres. Der har efter oprettelse af Botilbudslignende tilbud i 2018 jf. Indenrigsministeriets kontoplan, været et budget som ikke afspejler aktivitetsniveauet. Det har medført at længerevarende botilbud har et mindreforbrug på -26,5 mio. kr., og botilbudslignende tilbud et merforbrug på 25,2 mio. kr. Forvaltningen vil ved 1. anslået regnskab foretage en teknisk omplacering af budgettet på 25 mio. kr., fra længerevarende botilbud til botilbudslignende tilbud.

56 28 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser DRIFTSVIRKSOMHED UDFØREROMRÅDET Slotsvænget og Fællesområdet Der foretages en teknisk omplacering af budgettet fra Fællesområdet til Slotsvænget som følge af en regulering af indtægtsbudgettet på transport (regelændring) på kr. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Der er pr. 1. anslået regnskab 2018 taget højde for en forventet nettotilgang i løbet af året, svarende til 7,7 mio. kr. MODGÅENDE INITIATIVER Som følge af de økonomiske udfordringer på området har forvaltningen bestilt en ekstern analyse af det specialiserede voksenområde, som udføres af BDO. Analysen har til formål at vurdere om det specialiserede voksenområde drives omkostningseffektivt ud fra et samlet fagligt og økonomisk perspektiv, og at pege på udvikling, justeringer og tilpasninger til kvalitetsstandarder og tilbud, der kan bidrage til en så omkostningseffektiv drift som muligt. Analysen forventes forelagt Social- og Sundhedsudvalget omkring juni.

57 29 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: Vej og Park DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Arealdrift Administration Grøn drift Sluser, havne og badebroer Kolonihaver Kommunale arrangementer Opgaver for andre afdelinger Opgaver for private, salg Kirkegårde Vej, renhold Vej, vedligehold Vinterberedskab Opgaver for private, på kontrakt Byggeri og Anlæg Fællesudgifter, vej I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på -12,3 mio. kr. som skyldes periodiseringen af overført vejafvandingsbidrag fra tidligere år til BEMÆRKNINGER Aktivitetsområdet Vej og Park, er et nyt aktivitetsområde, der består af en sammenlægning af aktivitetsområderne Grønne områder og Kirkegårde samt Trafik (udfører). Budgettet på området er dannet på baggrund af en BDO analyse, der har genfordelt budgettet efter en årrække med teknisk ukorrekte reguleringer af området. De 13 ovenstående områder udgør den fremtidige opfølgningsmodel for aktivitetsområdet. Administration Løn, maskinpark, bygninger, m.m. Der er et merforbrug på 3,0 mio. kr., som følge af en øget lønudgift til administration og ledelse. Behovet kan bl.a. tilskrives behov for en tættere driftsstyring, økonomistyring og oprydning i statusafstemninger og udestående opkrævninger fra tidligere år. Merbevillingsbehovet udgør 1,9 mio.kr., der finansieres -1,9 mio. kr. ved overførsel af forventet mindreforbrug på vejafvandingsbidraget i 2018, jf. nedenstående (fællesudgifter, vej). Tilbage henstår et merforbrug på 1,1 mio. kr. som p.t. forventes overført til Der er igangsat en proces for at adressere denne udfordring med henblik på budgetmæssig balance over en periode. Til Teknik- og Miljøudvalgets møde i juni, fremlægges i øvrigt en særskilt sag om behovet for at igangsætte et it-projekt i Arealdrift, med et nyt og tidssvarende ressource- og økonomisystem. Grøn drift Parker og natur, Vejbeplantning. Puljen træplan på -2,0 mio. kr. budgetomplaceres til Fællesudgifter, vej, af tekniske årsager. Fællesudgifter, vej Afvandingsbidrag, vejbelysning, træplan, m.m. Puljen til vejafvandingsbidrag har et overført mindreforbrug fra tidligere år på -12,3 mio. kr. som periodiseres til Det er endnu uafklaret hvad den årlige afregning til Lyngby-Taarbæk forsyning bliver, hvorfor budgettet fra tidligere år periodiseres. Det forventede mindreforbrug i 2018 vurderes foreløbigt til 1,9 mio. kr. Puljen træplan på 2,0 mio. kr. budgetomplaceres fra Grøn drift, af tekniske årsager.

58 30 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: Vej og Park DRIFTSVIRKSOMHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER Opgaver for private, på kontrakt Private fællesveje, vejvedligehold og vinterberedskab. Der er i første kvartal ikke opkrævet abonnement for området. Dette er blevet tilbageholdt indtil sag på Teknik- og Miljøudvalget afklarer hvordan den fremtidige regulering af området skal foregå. Der er desuden et opsparet mindreforbrug på vejvedligehold, private fællesveje, på -2,5 mio. kr. som skal afvikles i BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for at omplacere en række budgetmidler mellem aktivitetsområde Vej og Park til andre aktivitetsområder: Der blev i 3. anslået regnskab 2016 overført lønbudget på 0,7 mio. kr. fra aktivitetsområdet Vej og Park til Center for Arealer og Ejendomme under aktivitetsområdet Administration i forbindelse med en ændring af organisationen. Midlerne føres tilbage til aktivitetsområdet Vej og Park.

59 31 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: Trafik DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Trafik Diverse udgifter og indtægter Fælles formål (Fælles funktioner) Parkering Vejvedligeholdelse m.v Fælles formål (Letbane) Busdrift Sekretariat og forvaltninger Bådfarten Bådfarten I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på -2,6 mio. kr. som skyldes periodisering, jf. nedenstående. BEMÆRKNINGER Trafik - Busdrift Der forventes et mindreforbrug på -5,3 mio. kr. vedrørende busdriften. Mindreforbruget skyldes efterreguleringen fra Movia vedrørende 2016 på -2,9 mio.kr. som er indtægtsført i Fra 2017 er endvidere overført -0,8 mio. kr. og i 2018 forventes derudover et mindreforbrug på -1,6 mio. kr. Af mindreforbruget på -5,3 mio. kr. periodiseres -2,6 mio. kr. til 2019 for at kunne imødegå de kommende års eventuelle budgetmæssige udfordringer i forbindelse med etablering af Letbanen og åbning af Cityringen medio 2019, som kan medføre ekstra udgifter til busdriften. Det resterende mindreforbrug på -2,7 mio. kr. foreslås anvendt til finansiering af IT-projekt i Arealdrift, jævnfør særskilt udvalgssag på Teknik og miljøudvalgets møde d. 13. juni. BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for teknisk at omplacere en række budgetmidler: Budgettet til Letbanesekretariatet på 4,9 mio. kr. flyttes fra Økonomiudvalget til Teknikog Miljøudvalget til aktivitetsområdet Trafik for at skabe større sammenhæng til kommunens øvrige trafikale indsatser. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

60 32 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: Klima, Miljø og Natur DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Klima Natur og Miljø Naturforvaltningsprojekter Natura Fælles formål (vandløbsvæsen) Jordforurening Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Diverse udgifter og indtægter Sekretariat og forvaltninger Miljøbeskyttelse I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af opfølgningen. BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for teknisk at omplacere en række budgetmidler: I forbindelse med organisationsjustering på miljø- og naturområdet samles alle budgetter på området under aktivitetsområdet Klima, miljø og natur. Der budgetomplaceres således 2,960 mio. kr. fra aktivitetsområdet Administration til Klima, miljø og natur. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

61 33 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Beredskab DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Redningsberedskab I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af opfølgningen.

62 34 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Administration DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Politisk organisation Kommunalbestyrelsen Kommissioner, råd og nævn Afholdelse af valg Centerdrift - Sekretariat og Forvaltninge Centerdrift Fælles IT og telefoni IT Fagsystemer (hk 00-05) Centerdrift - Adm af fagområde Adm - Beskæftigelse Adm - Naturbeskyttelse Adm - Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Adm - Voksen, ældre og handicap Adm - Det Specialiserede børneområde Tværgående budgetposter Bådfarten - Drift af Lyngby-Nærum Banen - Revision af regnskab Kulturelle opgaver / Borgmesterpuljen Tinglysningsafgift - Indefrys af ejd.skatter Økonomisk støtte til politiske partier Ikke-styrbare administrationsudgifter Bidrag til Udbetaling Danmark Vidensby Erhvervsservice I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes et samlet mindreforbrug i 2018 på -1,375 mio. kr. Dette skyldes dog primært periodiseringer på -1,862 mio. kr. mellem 2018 og 2019 samt en tillægsbevilling på 0,487 mio. kr. til byggesagsbehandlingsområdet. BEMÆRKNINGER Valg Der forventes et merforbrug på 0,120 mio. kr. i 2018, da enkelte udgifter til afholdelse af valg i november 2017 først er afholdt i januar Finansiering findes indenfor rammen. Centerdrift Sekretariat og forvaltning Ledelsesudvikling Det er besluttet, at udskyde den i 2018 planlagte ledelsesevaluering til gennemførelse i Budgettet hertil (0,213 mio. kr.) periodiseres således hertil. MED udviklingspulje Der er afsat i 2019 et samlet budget på 0,807 mio. kr. til indkøb af nyt APV-system. Der periodiseres 0,125 mio. kr. til 2018 til brug for udgifter i forbindelse med sikring af datagrundlag til det nye system.

63 35 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Administration DRIFTSVIRKSOMHED Periodisering og samling af budgetter til Letbanen Budgettet vedrørende Letbanesekretariatet periodiseres i henhold til det forventede forbrug således: Nuværende budget 6,633 3,859 2,363 2,363 2,363 2,363 Periodisering -1,774 0,541 1,233 Fremtidig budget 4,859 4,400 3,596 2,363 2,363 2,363 Samlet oversigt over periodiseringer af budget på centerdrift Mio. kr Ledelsesevaluering -0,213 0,213 MED udviklingspulje 0,125-0,125 Letbanesekretariatet -1,774 0,541 1,233 Centerdrift afvigelse i alt i ,862 0,629 1,233 Byggesagsbehandling Byggesagsbehandlingsområdet har været igennem en årrække undergået flere ændringer af gebyrstrukturen. Dette har gjort det svært at budgettere med indtægter på området, ligesom der er ydelser der i dag skal leveres helt uden brugerbetaling, hvor kommunen tidligere kunne opkræve gebyr. Den 1. januar 2018 er der igen sket nye ændringer til bygningsreglementet, og det forventes i den forbindelse, at gebyrindtægten kan falde yderligere. Der er i budget 2018 budgetteret med en gebyrindtægt for byggesager på -2,048 mio. kr. Forudsat at indtægtsniveauet for 2017 fastholdes i 2018, forventes der indtægter for -1,561 mio. kr. Der forventes således at udestå indtægter for -0,487 mio. kr. hvilket indarbejdes varigt. Det skal dog understreges, at det grundet ovenstående ikke er sikkert, at samme indtægt kan opnås i 2018 som i Forvaltningen følger udviklingen tæt. Vidensby Den årlige afregning til Vidensbysamarbejdet er afregnet primo 2018, og der er et mindreforbrug på -0,108 mio. kr. Dog er -0,04 mio. kr. disponeret politisk, og dette reducerer det reelle mindreforbrug til -0,068 mio. kr. som sammen med Erhvervsservice nedenfor anvendes til finansiering af merudgift til afholdelse af valg. Erhvervsservice Den årlige afregning til væksthuse er sket primo 2018, og der forventes ikke yderligere udgifter hertil. Der forventes således et mindreforbrug på -0,052 mio. kr. som ligeledes anvendes til finansiering af merudgift til afholdelse af valg. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Tilsagn om ekstern finansiering af beskæftigelsesprojekt. Lyngby-Taarbæk Kommune har fået tilsagn om tilskud til projektet Håndholdt indsats i ressourceforløb som finansieres igennem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er bevilget i alt 0,560 mio. kr. til projektet som løber frem til 1. april Plandata-portal Erhvervsstyrelsen er ved at implementere en ny, landsdækkende portal til plandata, som bl.a. skal være grundlag for Skats ejendomsskatte-vurderinger. Den nye plandata-portal betyder bl.a., at kommunerne vil blive pålagt en række opgaver med at validere og kvalitetssikre data for ejendomme i kommunen. Tidsplanen er blevet revideret flere gange, og Erhvervsstyrelsen

64 36 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Administration DRIFTSVIRKSOMHED har haft vanskeligt ved at besvare kommunernes spørgsmål, så omfang af og tidsramme for kommunens opgave er pt. ukendt. Forvaltningen gør dog opmærksom på, at kommunen med relativt kort varsel kan få pålagt en administrativ opgave af betydeligt omfang. Derudover vil implementeringen give kommunen nye, varige opgaver med data på deljordstykkeniveau (forventes fra 1. juni 2018), men omfanget er foreløbigt ukendt. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der foregår DUT-forhandlinger herom, men resultatet er ukendt. BUDGETOMPLACERINGER Der er under Administration behov for teknisk at omplacere en række budgetmidler: I forbindelse med organisationsjustering på miljø- og naturområdet samles alle budgetter på området under aktivitetsområdet Klima, miljø og natur. Der budgetomplaceres således 2,960 mio. kr. fra aktivitetsområdet Administration til Klima, miljø og natur. I forbindelse med ændring i placering af arbejdsopgaver, er der sket flytning af medarbejder mellem aktivitetsområder. Som teknisk korrektion heraf budgetomplaceres der 0,425 mio. kr. fra Kommunale Ejendomme til Administration. Budgettet til Letbanesekretariatet flyttes fra Økonomiudvalget til Teknik- og Miljøudvalget - aktivitetsområdet Trafik for at skabe større sammenhæng til kommunens øvrige trafikale indsatser. Der omplaceres 0,150 mio. kr. fra aktivitetsområdet Omsorg til Administration til brug for finansiering af ansættelsen af en juridisk konsulent. Der omplaceres 0,250 mio. kr. aktivitetsområdet Omsorg til Administration til brug for en delvis finansiering af projektlederen til ældreugen. Der blev i 3. anslået regnskab 2016 overført budget på 0,7 mio. kr. fra aktivitetsområdet Vej og Park til Administration i forbindelse med en ændring af organisationen. Midlerne føres nu retur til Vej og Park. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

65 37 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Puljer DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Konsulentbistand 286 Tilskud til særlige fleksjobs 200 Barselspulje 497 Tjenestemandspension Pulje priskorrektion 153 Konsulent afgift Lønpulje til særligt formål 295 Jubilæumsgratialer 435 Tværg. borgerforløb B Analyse af sociale refusioner By- og boligforbedringer Pulje til regulering af udbud 148 Analysepulje 131 Pulje til inv mhp. effekt. Hjemfald 752 Eff.gevinster KMB I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes et samlet mindreforbrug på -3,646 mio. kr. som dels skyldes periodisering af indhentede besparelser til brug for udligning af budgetteret sparekrav på tværgående borgerforløb, dels yderligere hjemtagelse af sociale refusioner. BEMÆRKNINGER Tværgående borgerforløb I budgetaftalen 2016 blev der igangsat et projekt med effektivisering og kvalitetsudvikling af forløb hvor borger har kontakt med, og får ydelser fra, flere forskellige enheder og institutioner i kommunen. Derudover blev der iværksat et projekt med digital indtægtsoptimering, hvor der via data-samkøring er opnået en mere effektiv hjemtagelse af kommunale betalinger. På baggrund af positive erfaringer med lignende projekter i andre kommuner blev der indarbejdet en forventet besparelse på 3 mio. kr. i 2017, 4 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 og frem. Projektet med digital indtægtsoptimering er indtil videre en succes, idet hele besparelsen for 2017 til 2019 samt en del af besparelsen for 2020 allerede tidligere er indfriet. I nedenstående tabel indgår de seneste yderligere besparelser som bevilges i dette anslåede regnskab. Besparelserne i 2018 og 2019 anvendes til at udligne sparekravet i de fremtidige år. Aktivitetsområde kr I alt Skoler Indtægter Omsorg Indtægter Finansiering Indtægter Puljer Udgift I ALT Budgetteret sparekrav Kasseeffekt Som det fremgår af oversigten indhentes der i årene i alt -5,937 mio. kr. i indtægter til Lyngby-Taarbæk Kommune. Da det resterende budgetterede sparekrav i disse år alene er 4,651 mio. kr., udligner periodens indtægter hele restbesparelsen i 2020 og Der sker periodisering mellem årene i overensstemmelse med skemaet. Den overskydende indtægt på -1,286 mio. kr. lægges i kassen.

66 38 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Puljer DRIFTSVIRKSOMHED Analyse af sociale refusioner 2014 til 2017 Med udgangspunkt i statistisk materiale er det konstateret, at kommunen har hjemtaget mindre statsrefusion og tilskud end forventet på sociale ydelser og integrationsområdet. Kommunen har derfor indgået aftale med BDO om en gennnemgang af kommunens opgørelser og grundlag for hjemtagelsen af statsrefusion i regnskabsårene Formålet med gennemgangen har været at sikre, at kommunen får opgjort, berigtiget og hjemtaget alle berettigede refusioner og tilskud vedrørende årene Formålet har endvidere været, at afdække områder hvor kommunens forretningsgang kunne forbedres, og herunder give konkrete anbefalinger i forhold til det fremadrettede arbejde. I første omgang har der været fokus på regnskabsår 2014, før forældelsesfristen indtræder 15. maj Herefter er der fokus på de efterfølgende år før forældelse i juni Analysen er således ikke færdig, men et foreløbigt resultat tyder på en berigtigelse på ca. -3,000 mio. kr. Herfra skal fratrækkes udgiften til selve analysen som forventes at blive 0,650 mio. kr. (udgiftsloft). Netto er der således tale om en merindtægt i en størrelsesorden af -2,350 mio. kr. Når det endelige resultat af analysen er opgjort, vil berigtigelserne blive fordelt på de enkelte aktivitetsområder (primært Beskæftigelse). BUDGETOMPLACERINGER Der er under Puljer behov for teknisk at omplacere budgetmidler: Der omplaceres 0,125 mio. kr. fra Puljer til Kultur til brug for en midlertidig ansættelse af en historiker. Lyngby-Taarbæk Kommune har i en årrække opbevaret et fjernarkiv på en ekstern adresse. Da bygningen hvori arkivet befinder sig nu skal nedrives, skal arkivet gennemgås med henblik på flytning på forsvarlig vis. Se endvidere oversigten "Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder.

67 39 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Kommunale Ejendomme DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER kr., netto Korrigeret Budget Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B Udlejningsejendomme, CJSI Ejendomsadministration og Salgsindsats Beboelsesejendomme Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Almene kommunale boliger Kommunale bygninger, CAE Fælles Formål Ejendomsdrift Bygningsdrift Sikring, administration og tværgående opgaver Bygningsvedligehold Intern Service, CPKS I alt = merforbrug / - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en varig bevillingsafvigelse på 2,8 mio. kr., der har bevillingsmæssige konsekvenser. Merforbruget kan primært henføres til teknisk korrektion af budget til Caroline Amalievej på 1,6 mio. kr. og korrektion af ikke udmøntet besparelsesforslag vedrørende intern service på 0,9 mio. kr. BEMÆRKNINGER Udlejningsejendomme På Beboelsesejendomme forventes et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. Dette skyldes, at budgettet på ejendommen Caroline Amalievej (-1,6 mio. kr. i netto indtægtsbudget) ikke er tilrettet i forbindelse med omdannelse af ejendommen fra kommunalt ejede ældreboliger til kommunale almene boliger. Hvorved området skal tilføres et budget på 1,6 mio. kr. Budget vedrørende Akademivej 1-27 ( kr. i netto indtægtsbudget). Kommunens udlejning af KAB s ejendom ophørte i 2013, og dermed skal budgettet korrigeres som følge heraf. Ejendommen, Plantagevej 3, er solgt i 2016 og i den forbindelse er budgettet (0,1 mio. kr.) ikke blevet korrigeret, og dermed føres budgettet tilbage til kassen. På Erhvervsejendomme forventes der et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Økonomiudvalget besluttede på møde den 1. marts 2018, at Prinsessestien 5 (tidligere havecenter) ikke genudlejes, og derved er det behov for budgetmæssig kompensation for tab af husleje (0,2 mio. kr.) Kommunale bygninger På bygningsdrift forventes der et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. I forbindelse med budget 2016 er der indarbejdet et besparelseskrav som følge af konkurrenceudsættelse af intern service (kantiner og betjentfunktionen). Konkurrenceudsættelsen forudsatte et samlet rådhus. Besparelsen er søgt indhentet ved at reducere budget til husleje på T12, hvilket har vist sig ikke at være en holdbar løsning. Der er derfor behov for en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. I forbindelse med et budgetforslag vedrørende oprettelse af et gruppebaseret 85 tilbud på Emil Pipers vej 17, mangler der et driftsbudget til husleje, energi, forsikring mv. på i alt 0,3 mio. kr. På tidspunktet for beslutning om oprettelse af tilbuddet (budget 2016) var anvendelse af det daværende Kvindehus bygninger en forudsætning for etablering af forslaget, men det er siden besluttet at anvende det til flygtninge.

68 40 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: Kommunale Ejendomme DRIFTSVIRKSOMHED Ejendommen på Emil Pipers vej har tidligere været anvendt til hjemmepleje (dog med færre kvm) og restbudgettet herfra på 0,1 mio. kr. overføres til bygningsdrift og indvendigt bygningsvedligehold på øvrige ejendomme anvendt af Center for Sundhed og Omsorg. Det er aftalt med Center for Sundhed og Omsorg, at Ejendomsdriftsafdelingen skal udvide servicen på områdecentrene med rådighedsvagt og tilkaldeordning. Det er vurderet at denne ordning vil koste ca. 0,3 mio. kr. og med budgetomplaceringen på 0,267 mio. kr. (se nedenstående) er ordningen ikke fuldt finansieret. Restbudgettet finansieres ved at overføre det resterende budget ( kr.) fra kolonien i Ulse, der er solgt. BUDGETOMPLACERINGER Der er behov for at omplacere en række budgetmidler mellem aktivitetsområde Kommunale Ejendomme og andre aktivitetsområder: I forbindelse med at Sorgenfriskolen overtager det videre arbejde med analyse af multihal overføres restbudget 0,3 mio. kr. til aktivitetsområdet Skoler og Klubber I forbindelse med udvidelse af rådighedsvagt og tilkaldeordning på områdecentre (aktivitetsområde Sundhed og Omsorg) overføres 0,267 mio. kr. til aktivitetsområdet Kommunale ejendomme, Kommunale bygninger, bygningsdrift.

69 41 BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivitetsområde: Beskæftigelse DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korrigeret Bevillingsmæssig afvigelse 2018 og B kr., netto Budget Tilbud til udlændinge - integration mv Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Integrationsydelse mv Førtidspension og personlige tillæg Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Førtidspension tilkendt før 1. juli Indkomsterstattende - og andre kontantydelser Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Afløb kontanthjælp Dagpenge til forsikrede ledige Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Sociale formål Andre sundhedsudgifter Revalidering, ressourceforløb, fleksjobordninger mv Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Ressourceforløb og jobafklarings- forløb Ledighedsydelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger Naturforvaltningsprojekter Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn forsikrede ledige med løntilskud i kommunen Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Sekretariat og forvaltning Udgifter til myndighedsudøvelse Jobcentre I alt = merforbrug/ - = mindreforbrug RESUMÉ Der forventes en bevillingsafvigelse på -23,7 mio. kr., der har bevillingsmæssige konsekvenser, som primært kan henføres til reviderede aktivitets- og udgiftsskøn i forlængelse af regnskabsresultatet for Det reviderede udgiftsskøn tager ikke højde for justeringer som følge af en eventuel midtvejsregulering eller efterregulering af bloktilskuddet. BEMÆRKNINGER Førtidspension Udgiftsskønnet for førtidspension tager afsæt i en forventet nytilgang på 25 helårspersoner svarende til et forventet udgiftsniveau for førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014, som ligger 0,4 mio. kr. over den afsatte ramme. Med tilpasningen vil udgiftsrammen for førtidspension tilkendt

70 42 BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivitetsområde: Beskæftigelse DRIFTSVIRKSOMHED efter 1. juli 2014 ligge 3,8 mio. kr. over regnskabsresultatet for 2017, hvorved der vil være plads til en øget tilgang på 5 personer sammenholdt med Omvendt forventes der et udgiftsniveau for førtidspension tilkendt før 1. juli 2014, som ligger -6,4 mio. kr. under den afsatte budgetramme svarende til et fald i den samlede bestand af førtidspensionister på 20 helårspersoner. Samlet set ligger det forventede udgiftsniveau -6,0 mio. kr. under udgiftsrammen. Sygedagpenge Det vurderes på baggrund af regnskabsresultatet for 2017, at udgiftsrammen for sygedagpenge kan nedjusteres med -4,0 mio. kr., hvorved der ved en uændret enhedspris fortsat vil være plads til en aktivitetsudvidelse svarende til 25 helårspersoner til imødegåelse af et mindre udgiftspres ved fortsat stigende beskæftigelse. Kontanthjælp Med afsæt i en lineær fremskrivning af forbruget i 1. kvartal vurderes det, at udgiftsrammen kan nedjusteres svarende til et forventet mindreforbrug på -3,0 mio. kr. Ved uændrede enhedspriser svarer udgiftsskønnet til et forventet fald i aktiviteten på hhv. -7 pct. for kontanthjælpsmodtagere og -5 pct. for uddannelseshjælpsmodtagere. Nedjusteringen understøtter målene i beskæftigelsesplanen for november 2017 til november 2018, hvor der er forudsat et fald på -5 pct. for jobparate kontanthjælpsmodtagere og -7 pct. for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Tilsvarende er der med ungemålet forudsat et fald på -5 pct. for modtagere af a-dagpenge og uddannelseshjælp under ét. Dagpenge til forsikrede ledige og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Udgiftsskønnet for dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige tager afsæt i et aktivitetsniveau og en enhedspris svarende til regnskabsresultatet for Udgiftsrammen til dagpenge opjusteres i den forbindelse med 2,0 mio. kr. svarende til en aktivitet på 580 helårspersoner ved en uændret enhedspris for kommunens medfinansiering. Samtidig nedjusteres udgiftsrammen til løntilskud til forsikrede ledige med -1,0 mio. kr. svarende til et nogenlunde uændret aktivitetsniveau sammenholdt med Samlet set opjusteres udgiftsniveauet for forsikrede ledige med 1,0 mio. kr. Revalidering Antallet af helårspersoner under ordningen har været faldende igennem en længere periode, og det vurderes på baggrund af det aktuelle aktivitetsniveau, at aktiviteten i 2018 vil ligge under aktivitetsniveauet for Udgiftsrammen nedjusteres på den baggrund med -0,7 mio. kr. svarende til et budgetteret aktivitetsniveau på 9 helårspersoner. Løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Med afsæt i regnskabsresultatet for 2017 nedjusteres budgetrammen med -3,0 mio. kr., hvorved der fortsat vil være plads til øget aktivitet i overensstemmelse med en overordnet strategi om at få flere personer i fleksjob. Med uændrede enhedspriser vil aktiviteten kunne øges til 339 helårspersoner svarende til en stigning på 28 sammenholdt med aktiviteten i Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Den gennemførte omlægning og effektivisering af mentorydelser samt faldet i forbruget af driftsudgifter til forløb for aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere forventes også i 2018 at reducere udgiftsbehovet. Det vurderes på den baggrund, at udgiftsrammen umiddelbart kan reduceres med -4,0 mio. kr., således at der sammenholdt med aktivitets- og udgiftsniveauet for 2017 stadig vil være et mindre råderum til aktivitetsudvidelser. Seniorjob Det vurderes med udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2017 og det nuværende aktivitetsniveau, at budgetrammen for seniorjob kan nedjusteres med -1,5 mio. kr.

71 43 BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivitetsområde: Beskæftigelse DRIFTSVIRKSOMHED Øvrige tilpasninger For en række øvrige udgiftsområder gælder det, at udgiftsskønnet og det endelige regnskabsresultat de seneste år har ligget under den afsatte udgiftsramme, og samlet set har bidraget til et øget mindreforbrug på aktivitetsområdet. Det vurderes på den baggrund, at udgiftsrammen til hhv. personlige tillæg, boligstøtte, sociale formål og andre sundhedsudgifter kan nedjusteres til niveauet for de seneste års forbrug svarende til en samlet nedjustering af udgiftsskønnet på -2,5 mio. kr. Det estimerede mindreforbrug fordeler sig sådan: Personlige tillæg (-0,5 mio. kr.) Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering (-1,5 mio. kr.) Sociale formål (-0,3 mio. kr.) Andre sundhedsudgifter (-0,2 mio. kr.)

72 44 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER SAMT BRUTTOBEVILLINGER kr. netto Aktivitetsområde Tilbagebetaling efter momsudligningsordningen: Lion Fonden Sundhed -9 Momskontoen Finansiering 9 Omprioritering af lønmidler Pulje til fælles medarbejderudgifter Sundhed og Omsorg Sekretariatets lønbudget Administration Budgetbevilling til praksisnært kompetenceløft Udgiftsbevilling Sundhed og Omsorg Finansiering - VEU godtgørelse Sundhed og Omsorg Finansiering - Statslige midler Sundhed og Omsorg Egenfinansiering - Tværfaglig indsats Sundhed og Omsorg Teknisk flytning af projektleder Sundhed og Omsorg do. Administration Udmøntning af Budgetaftale 2017 Udsatte børn do. Tandpleje og Sundhedstjeneste Plejecentrenes serviceaftale med Center for Arealer og Ejendomme CSO - Fælles (Tværgående initiativer på plejecentre) Sundhed og Omsorg Serviceaftale med Center for Arealer og Ejendomme Komm. Ejendomme Organisationsjustering på Miljø- og Naturområdet Administration do. Klima, Miljø og Natur Teknisk flytning af medarbejder Komm. Ejendomme do. Administration Letbanesekretariat Administration do. Trafik Lønpulje til særlige formål Puljer -125 do. Kultur 125 Foranalyse multihal Sorgenfriskolen Komm. Ejendomme -300 do. Skoler og Klubber 300 Tværgående Borgerforløb Skoler -38 do. Omsorg do. Finansiering do. Puljer = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddene fra fondene. Beløbet er på kr.

73 45 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Omprioritering af lønmidler Der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2018 og frem fra CSO fælles (fælles medarbejdere) til sekretariatets lønbudget under aktivitetsområdet Administration med henblik på at finansiere en udskiftning i medarbejderstaben. Udskiftningen foretages mellem en udviklingskonsulent og forventeligt en juridisk konsulent. Budgetbevilling til praksisnært kompetenceløft Der oprettes en bevilling til projektet Praksisnært kompetenceløft. I bevillingen indgår en udgiftsbevilling til projektets udførelse på samlet set 5,1 mio. kr., en indtægtsbevilling til den forventede indhentning af VEU-godtgørelse på samlet set -1,5 mio. kr. samt en indtægtsbevilling til den statslige finansiering på -2,1 mio. kr. Projektet indeholder dermed egenfinansiering på henholdsvis 0,7 mio. kr. i 2018 og 0,8 mio. kr. i 2019, som finansieres af løn- og puljemidler under tværgående indsats under aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg. Teknisk flytning af projektleder Projektlederen tilknyttet projektet Værdighedsmia. under aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg, er blevet omprioriteret til delvist at være tilknyttet projektet med Ældreugen. Da ældreugen afholdes indenfor kommunens almindelige driftsbudget, flyttes en del af medarbejderens løn fra den statslige pulje Værdighedsmia. til driftsbudgettet for medarbejderens afdeling (Sekretariatet). Indeværende budgettilpasning finansieres af puljen til ældreugen med 0,3 mio. kr. i 2018 og Udmøntning af budgetaftale 2017 Udmøntning af Budgetaftalen Forebyggelse på børne /familieområdet vedr. Udvidelse af Åben Rådgivning på kr. til aktivitetsområde Tandpleje og Sundhedstjeneste, jf. udmøntningsprofil for 2018 og frem. Plejecentrenes Serviceaftale med Center for Arealer og Ejendomme Der omplaceres 0,3 mio. kr. fra CSO Fælles (puljen til tværgående initiativer på plejecentre) til aktivitetsområde Kommunale Ejendomme med henblik på finansiering rådighedsvagt og tilkaldeordning i plejecentrenes serviceaftale med Center for Arealer og Ejendommen (SLA). Organisationsjustering på Miljø- og naturområdet I forbindelse med organisationsjustering på miljø- og naturområdet samles alle budgetter på området under aktivitetsområdet Klima, miljø og natur. Der budgetomplaceres således 2,960 mio. kr. fra aktivitetsområdet Administration til Klima, miljø og natur. Teknisk korrektion sfa flytning af medarbejder I forbindelse med ændring i placering af arbejdsopgaver, er der sket flytning af medarbejder mellem aktivitetsområderne Kommunale Ejendomme og Administration. Der budgetomplaceres i denne forbindelse 0,425 mio. kr. fra Kommunale Ejendomme til Administration. Teknisk korrektion - Letbanesekretariat Budgettet til Letbanesekretariatet flyttes fra Økonomiudvalget til Teknik- og Miljøudvalget - aktivitetsområdet Trafik for at skabe større sammenhæng til kommunens øvrige trafikale indsatser. Lønpulje til særlige formål Der omplaceres 0,125 mio. kr. fra Puljer til Kultur til brug for en midlertidig ansættelse af en historiker. Lyngby-Taarbæk Kommune har i en årrække opbevaret et fjernarkiv på en ekstern adresse. Da bygningen hvori arkivet befinder sig nu skal nedrives, skal arkivet gennemgås med henblik på flytning på forsvarlig vis.

74 46 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Foranalyse multihal Sorgenfriskolen Af bevillingen givet i budget 2017 til foranalyse af etablering af en multihal på Sorgenfriskolen resterer der et budget på 0,3 mio. kr. Restbudgettet overføres til skolen til det videre arbejde. Tværgående borgerforløb I forbindelse med et projekt for effektivisering og kvalitetsudvikling af forløb hvor borger har kontakt med, og får ydelser fra, flere forskellige enheder og institutioner i kommunen, har kommunen haft ekstraindtægter på aktivitetsområderne Skoler, Omsorg og Finansiering. Disse merindtægter hentes til aktivitetsområdet Puljer hvor de disponeres til udligning af et sparekrav i kommende år. Organisationsændringer i Center for Arealer og Ejendomme Der blev i 3. anslået regnskab 2016 overført budget på 0,7 mio. kr., fra aktivitetsområdet Vej og Park til Center for Arealer og Ejendomme under aktivitetsområdet Administration, i forbindelse med en ændring af organisationen. Midlerne føres tilbage til aktivitetsområdet Vej og Park.

75 ANLÆGSVIRKSOMHED INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER

76 48 SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED kr. netto Opr. Over- KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvig- Over- REEL budget 3.AR førsler be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else føres AFVIG- Anlæg /18 slutn. omplac pct korr.bud. ELSE BØRN OG UNGDOM ,0% Skoler ,0% Dagtilbud ,0% KULTUR OG FRITID ,3% Idræt ,3% Kultur ,4% SOCIAL OG SUNDHED ,3% Træning og omsorg ,4% Handicappede ,4% TEKNIK- OG MILJØ ,8% Grønne områder og kirkegårde ,4% Trafikanlæg mv ,0% Miljø og natur ,6% ØKONOMI ,3% Administration ,8% Puljebeløb ,0% Kommunale ejendomme ,7% Nettoanlægsområder i alt ,9% Ejendomssalg ,0% = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

77 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 49 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 ANLÆGSUDGIFTER SKOLER FOLKESKOLEN M.M. 01 Folkeskoler Lindegårdsskolen. Udbygn./indskoling U Folkesk.reform-Renov.modern.faglok. U Lindegårdsskolen - Forbedring og indindretning af udeareal U Opgradering faglokaler Håndværk og design - Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen U Forbedrede toiletforhold på skolerne U Ombygning Toften til Lindegårdsskolens klub U Idrætsfaciliteter for børn og unge Hummeltofteskolen - Nybyggeri (200 m2)/renover. omklædningsrum U FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Arealoptimering Trongårdsskolen - (4 spor) 10.kl. permanent placering U SUNDHEDSUDGIFTER M.V. 85 Kommunal tandpleje Lindegårdsskolen. Udbygn./indskoling: Montering/inventar - tandplejen U SKOLER I ALT N BØRN DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE 14 Daginstitutioner (indtil skolestart) Etabl. idrætsdaginst. (2 x 100 børn) - Lyngby Idrætsby U Trinbrættet - Opfølgende foranstaltn. U Etabl.liggehal Børnehuset Askevænget U Etablering/retablering af pavillon - Børnehuset Trollebo U BØRN I ALT N

78 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 50 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst IDRÆT FRITIDSFACILITETER 31 Stadion og idrætsanlæg Lyngby Idrætsby - Sydtribune U LAR- Alternativ løsning stadion -Etabl. faskiner m.v. U Etabl. kunstgræs-fodboldbane i Lundtofte: Udlod.DHG-pulje BA ** ) U FOLKESKOLEN M.M. 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge - Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter U Perm. løsning LTU + generel løsning modtagerklasser (oprindeligt projekt Lyngby Idrætsby - Institutioner) U IDRÆT I ALT N KULTUR FOLKEBIBLIOTEKER 50 Folkebiblioteker Bibliotekstrategi - Flytning café + etablering udgang Mølledammen U Modernis. publikumsomr.stueetage - Stadsbibliotek U FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Templet - Udvidet samarbejde på det ungdomskulturelle område U KULTUR I ALT N TRÆNING OG OMSORG FASTE EJENDOMME 18 Driftssikring af boligbyggeri Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal. U Omsorgsboliger. Helhedsplan U Etabl. serviceareal Chr. Xs Allé 95 - plejeboliger (produktionskøkken, kontorer, nødkald, motorer til loftslifte og trådløs dækning) U Chr. Xs Allé 95 - Montering serviceareal + plejeboliger + omsorgsboliger U Ældreboliger Chr. Xs Allé 95 - Montering serviceareal + plejeboliger + omsorgsboliger U Lån Etablering 40 omsorgsboliger (uden momsafløftning) U TRÆNING OM OMSORG I ALT N

79 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 51 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst HANDICAPPEDE TILBUD TIL VOKSNE M. SÆRL. BEHOV 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Lån Slotsvænget. Etablering af 32 boliger (uden momsafløftning) U Slotsvænget. Montering U Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer U Slotsvænget. Servicearealer U Slotsvænget. Statstilskud I Lån Strandberg. Boliger (uden momsafløftning) U Strandberg. Monteringsudgifter U Strandberg. Serviceareal U Strandberg. Statstilskud I Bygningsrenovering - Chr. Xs Allé U B-F I Bygningsrenovering - Chr. Xs Allé - Badeværelser m.m. U Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Lån Caroline Amalievej Ombygning til almene boliger (uden momsafløftning) U HANDICAPPEDE I ALT N GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE FRITIDSOMRÅDER 20 Grønne områder og naturpladser Etablering af sundhedsstier og -pladser U Sti ved Garderhøj Fort U I Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn. U Bellevue Strandpark - Helhedsplan, fase 2 U Grøn plejeplan, udbedr. af efterslæb og udskiftning af træer U Etabl. moderne legeplads - Lyngby Centrum (placering afventer): Udloddet DHG-pulje BA ** ) U FRITIDSFACILITETER 35 Andre fritidsfaciliteter Spildevandspumpe og dræning langs bygning - Frederiksdal Fribad U HAVNE 41 Lystbådehavne mv. Taarbæk Havn - Istandsættelse/ rådighedsbeløb 2018 og frem U GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE I ALT N

80 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 52 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst TRAFIKANLÆG FÆLLES FUNKTIONER 01 Fælles formål Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 Udskiftning af byrumsinventar på offentlige veje og i parker U KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Trafik og infrastruktur i bymidten. U P-henvisning. Rest rådighedsbeløb'10 I Renovering af broer U Renovering af broer 2018 U Slidlag. Retablering af veje 2018 og frem. Rådighedsbeløb U Etablering og retablering af midl. P-plads v/ Cirkuspladsen U Støj: - Støjhandlingsplan - facadeisolering U Støjhandlingsplan - støjskærme/ støjvolde U Cykelstier: - Supercykelstier - Allerødruten U I Supercykelstier - Ring 4-ruten U I Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet U Supercykelsti - Helsingørruten U I Cykelkælder ved Lyngby Station U I Skoleveje: - Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år) U Skoleveje. Skiltning mv. ved inst. (bl.a. trafiksan. kryds Fuglevadsvej/ Skovbrynet) U UBA Infrastruktur Hummeltoftevej og U rampekryds Skovbrynet/Omfartsvej I Trafikanalyse - Virum Bymidte U Dyrehavegårds Jorder og tracé: - Rampeanlæg v/ Rævehøjvej - Afledt byudvikling DHG U Tiltag i Trongårdsområdet (tidl. "Vejadg. til udd.omr) - afledt byudvikling DHG U Midl. foranstaltninger: Grusfortov m.v. Lundtoftegårdsvej - Afledte foranstaltninger DHG U UBA - Adgangsvej sydligt tracé - Afledte U anstaltninger DHG I Fortov Rævehøjvej + sti ml. Trongårdsvej og Novo - afl.byudvikl. DHG U UBA - Infrastruktur - Område B-Erhverv - U Afledte foranstaltninger DHG I

81 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 53 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst UBA - Infrastruktur veje - Område B - Bo- U liger - Afledte foranstaltninger DHG I UBA - Ombygning Lundtoftegårdsvej - Af- U ledte foranstaltninger DHG I Ombygning P-Plads Trongårdsskolen - Afledte foranstaltninger DHG U Letbane: - Letbane - Forberedende arbejder: Parkeringssøgning og parkeringsrampe/alternativ parkeringskonstruk- U tion syd for Lyngby Torv I Letbane - Forberedende arbejder: U Forlæng.Firskovvej til Jægersborgvej I Standardforbedr. af færdselsarealer Udskiftning til LED - Trafiksignaler U Letbane - Udskiftning af trafiksignaler U Parkerings- og trafikssikkerhedsmæssige tiltag (rådighedsbeløb 2018 og frem) U Dyrehavegårds Jorder og tracé: - Forlængelse venstresvingsbane - Afledt byudvikling DHG U Optimering signalanlæg - Afledt byudvikling DHG U Lukning østlig vejadgang ml. Kornagervej ved Klampenborgvej samt lukning i krydset Klampenborgvej- Sorgenfrigårdsvej - Afl. byudvik. DHG U Ombygning af vigepligtsregul. kryds v. Klampenborgvej/Hjortekærsvej - Afledt byudvikling DHG U Kryds over Hvidegårdsparken - Afledt byudvikling DHG (ombygning af vigepligtsregul. kryds Klampenborgvej-Hvidegårdsparken-Trongårdsparken til signalanlæg) U Fartdæmpende tiltag og midterheller på restrende del Hjortekærsvej - afledt byudvikling DHG U TRAFIKANLÆG I ALT N MILJØ OG NATUR FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 04 Vandforsyning SPILDEVANDSANLÆG 46 Klimainvesteringer Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord U Lån LAR-projekt, Bondebyen U MILJØ OG NATUR I ALT N

82 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 54 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst ADMINISTRATION ADMINISTRATIV ORGANISATION 50 Administrationsbygninger Pakket sum: Saml. rådhusfunktioner/ Renovering af rådhus og samling af adm. inkl. borgerservicefaciliteter samt Afståelse af lejemål T12. U Sekretariat og forvaltninger Etablering af arkivmagasin - Carlshøjvej 72 (ændret fra nr. 68) - kælder U ADMINISTRATION I ALT N PULJEBELØB FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Grøn klimainvesteringspulje (rådigh.bel.) U Anlægspulje (fremtidige anlægsproj.) U Byudvikling Virum, Sorgenfri (Lyngby udgået som led i BA 18-21) U KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Eventuelle parkeringstiltag U PULJEBELØB I ALT N I alt anlægsudgifter (ordinær.anlægsram.) N KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME KOMM. EJENDOMME/KØB M.M JORDFORSYNING 01 Fælles formål Køb af areal U Ubestemte formål Firskovvejomr.-Byudvikl., opstartsfase U FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Køb af ejd.-budg.aft /jægerborgv U Køb af ejd.(inkl.istandsæt)-budd.v. 39 U Beboelse Etabl. af 36 perm.og 17 midl.flygtningeboliger - opr. antal og indbyrdes fordeling efterflg. revideret (Taarbækdalsvej 15, Skolebakken 25, Eremitageparken 259A, Slotsvænget 23B, Lundtoftevej 212 og Fuglevadsvej 49 U Andre faste ejendomme Liv i Lundtofte - Arealoptimeringsprojekt U Liv i Lundtofte - Spor 1/Udvikling af Lundtofte Skole U

83 INVESTERINGSOVERSIGT 2018 Beløb i kr. 55 = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Opr. Budget 2018 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Tidsforskydninger Øvrige ændringer Forventes afholdt i 2018 UBA = Udbygningsaftale tilkoblet Konto Tekst Genopretning kommunale ejendomme via arealoptimering U Byfornyelse Byfornyelse Plovvej og Bauneporten U I FÆLLES FUNKTIONER 05 Driftsbygninger og pladser Etablering af fælles driftsplads på Firskovvej (permanent løsning) U KULTUREL VIRKSOMHED 63 Musikarrangementer Renovering musikskole - Kælderlokaler Hummeltofteskolen U KOMMUNALE EJENDOMME I ALT N EJENDOMME - EJENDOMSSALG JORDFORSYNING 01 Fælles formål Dyrehavegårds Jorder og tracé, Div. tværgående omkostninger: UBA Pakket sum,div.omk.byggemodn. m.v. U Erhvervsformål Kanalvej, pakket sum - luk. sag, KMB UBA samt KMB U Ubestemte formål Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer '18 N FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Salg af ejendom - Salgspakke 2 U I Salg af ejendom - Salgspakke 2 U I Beboelse Salg af ejendom - Salgspakke 2 U I Andre faste ejendomme Salg af diverse ejendomme U I Salg af grunde U I KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Dyrehavegårds Jorder og tracé, Byggemodn.tværg./Infrastruktur - trafik: - Rundkørsel/ombygning krydset Rævehøjvej-Eremitageparken (opr. def. v/ Omr. A - Vejadgang, cykelstier og belysning) U EJENDOMSSALG I ALT N Køb m.m. og salg af ejendomme i alt N Nettoanlægsportefølje total N

84 56 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED Totalrammebetragtning: På baggrund af anlægsopfølgningen pr er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2018, herunder konklusioner omkring et samlet justeringsbehov (den totale anlægsramme) på -47,228 mio. kr. i Heraf vedrører -46,878 mio. kr. overførsler til efterfølgende år, og -0,350 mio. kr. tilgår kassen. Samtidig har det følgende effekter i overslagsårene: Mio. kr ,217 26,101 22,319 10,384-2,500 2,396 2,396 Jf. investeringsoversigten forventes den ordinære anlægsportefølje i 2018 at andrage et nettoforbrug på 146,442 mio. kr., idet det dog erfaringsmæssigt forventes at blive svært at realisere et anlægsbudget på en sådan størrelse. Set i lyset heraf forventes -30,0 mio. kr. overført udover de specifikke anlægsprojekter. Periodiseringerne fra 2018 fremgår af investeringsoversigten.periodiseringerne er budgetneutrale over perioden under ét. Derudover er der en række pris- og lønjusteringer (under 100 kr.). Ydermere indgår tekniske anlægsbevillingsjusteringer. Jf. investeringsoversigten forventes den ordinære anlægsportefølje i 2018 at andrage et nettoforbrug på 127,825 mio. kr. Niveauet er på baggrund af følgende nettobudgetjusteringer over året: Oprindeligt nettoanlægsbudget 2018 excl. Køb m.m. og salg af ejendomme ,406 mio. kr. Forskydninger til 2018 i 3. anslået regnskab 2017, der ikke er indarbejdet i Budget ,915 mio. kr. Ordinære nettoanlægsoverførsler fra 2017 til 2018 i regnskab 2017 (ekskl. Køb m.m. og salg af ejendomme)...24,423 mio. kr. KMB , lukket sag ,000 mio. kr. Adgangsvej til Trongårdens Byområde og ombygning af Trongårdsparken, KMB , sag ,200 mio. kr. Lindegårdsskolen, placering af klub, KMB , sag ,960 mio. kr. Genhusning af Børnehuset Trollebo, KMB , sag ,500 mio. kr. KMB , lukket sag ,000 mio. kr. KMB , lukket sag 42 (omlagt fra Køb m.m. og salg af ejd.)... 3,700 mio. kr. Forskydninger fra 2018 til senere år ( ) pr ,878 mio. kr. Korr. investeringsoversigt ekskl. Køb m.m. og salg af ejendomme ,825 mio. kr. * ) * Der reguleres med netto -50 kr. i 2018 med modpost under pris- og løn-korrektionspulje i driftsregi.

85 57 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Forskydninger fra Ordinær anlægsportefølje Mio. kr. (3 dec.) I alt 2018-priser Skoler/U -19,510 14,710 4,800 0 Børn/U -3,205 3,205 0 Idræt/U -4,867 4,867 0 Kultur/U -2,000 2,000 0 Træning og -4,000 4,000 0 omsorg/u Grønne områder -2,000 2,000-2,071-2,720-2,500 2,500 2,396 2,396 0 og kirkegårde/u Trafikanlæg/N -4,796-14,749 8,622-1,961 12,884 0 Miljø og natur/u 0 Administration/U 0 Puljebeløb/U -3,500 1,750 1,750 0 I alt/n -43,878 17,783 13,101-4,681 10,384 2,500 2,396 2,396 0 Heraf tidsforskydninger -43,878 17,783 13,101-4,681 10, ,500 2,396 2,396 0 Heraf øvr. just (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra Køb m.m. og salg af ejendomme Mio. kr. (3 dec.) I alt 2018-priser Liv i Lundtofte -3,000-27,000 3,000 27,000 0 Arealoptim./U Etabl. fælles -10,000 10,000 0 driftsplads/u Frikøb tilbagekøbsdekl. -0,350-0,350 18/N I alt/n -3,350-37,000 13,000 27,000-0,350 Heraf tidsforskydninger -3,000-37,000 13,000 27, Heraf øvr. just. -0, ,350 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra Total anlægsramme Mio. kr. (3 dec.) I alt 2018-priser Total/N -47,228-19,217 26,101 22,319 10, ,500 2,396 2,396-0,350 Heraf tidsforskydninger -46,878-19,217 26,101 22,319 10, ,500 2,396 2,396 0 Heraf øvr. just. -0, ,350 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.

86 58 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Bemærkninger vedr. tidsforskydninger Ordinær anlægsportefølje: SKOLER Lindegårdsskolen. Udbygning/indskoling/U Tidsplanen er forsinket. Derfor forskydes 2,0 mio. kr. fra 2018 til Således tilbagestår i 2018 et korrigeret budget på 13,608 mio. kr. Budgetår 2019 bliver nyt slutår. Den samlede anlægssum på 80,490 mio. kr. er frigivet (primært KMB ). Lindegårdsskolen Forbedring og indretning af udeareal/u Som led i Budgetaftalen er der opført en anlægssum på 4,10 mio. kr. til opgaven. Hele beløbet er placeret i Opgaven igangsættes medio Som led i dette tidsforskydes 2,60 mio. kr. til 2019 i stedet. Frigivelse af anlægssum har fundet sted (KMB , sag 5) Opgradering faglokaler Håndværk & Design Virum Skole + Fuglsanggårdskolen/U Med udlodning (KMB , sag 2), af Dyrehavegårdprovenu fra pulje afsat via Budgetaftale , er der tildelt 6,60 mio. kr. i anlægssum. Beløbet er ligeligt fordelt mellem 2018 og Projektet planlægges igangsat i Derfor flyttes budgettet fra 2018 til 2020 i stedet bliver således nyt slutår. Forbedrede toiletforhold på skolerne/u Med udlodning (KMB , sag 2), af Dyrehavegårdprovenu fra pulje afsat via Budgetaftale , er der tildelt 6,0 mio. kr. i anlægssum. Beløbet er fordelt med 4,0 mio. kr. i 2018 og 2,0 mio. kr. i Projektet igangsættes i Som led i opgavens fremadrettede tilrettelæggelse justeres budgettet således, at 2018 korrigeres med -3,50 mio. kr., 2019 med 2,0 mio. kr. og 2020 med 1,50 mio. kr bliver således nyt slutår. Ombygning Toften til Lindegårdsskolens klub/u I udvalgssag i KMB tildelte man anlægsbevilling på 0,960 mio. kr. til opgaven. Finansiering skete via anlægspuljen for genopretning via arealoptimering. Projektet pågår. I sammenhæng med aktuel tidsplan periodiseres 0,110 mio. kr. til Hummeltofteskolen Nybyggeri (200 m2)/renovering omklædningsrum/u Som led i Budgetaftalen er der opført en anlægssum på 10,0 mio. kr. til opgaven. Hele beløbet er placeret i Opgaven igangsættes medio Som led i dette tidsforskydes 8,0 mio. kr. til 2019 i stedet. BØRN Trinbrættet Opfølgende foranstaltninger/u Anlægssummen på 3,071 mio. kr. udspringer af Budgetaftale , hvor man tildelte beløbet med allerede daværende placering i Opgaven påregnes igangsat i 2019, hvorfor budgettet tidsforskydes fra 2018 til Etablering/retablering af pavillon Børnehuset Trollebo/U Med udvalgssag (4) i KMB tildelte man anlægsbevilling på 2,528 mio. kr. til genhusningsopgave efter fund af skimmelsvamp i tag og krybekælder. Efter afregning af konsulentafgift i 2017 udgør anlægsbevillingen korrigeret 2,520 mio. kr. Opgaven pågår. Som led i forventet disponering justeres budgettet således, at 0,134 mio. kr. flyttes fra 2018 til Herefter udgør det korrigerede budget 1,50 mio. kr. i 2018 og 0,662 mio. kr. i 2019.

87 59 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN IDRÆT Etablering af kunstgræs-fodboldbane i Lundtofte/U Med udlodning (KMB , sag 2) af Dyrehavegårdprovenu er der tildelt 5,0 mio. kr. i anlægssum. Beløbet er alene placeret i Projektet planlægges igangsat i 2018 og udført i Derfor nedjusteres budgettet til 0,50 mio. kr. i I stedet tidsforskydes 4,50 mio. kr. til Lyngby Idrætsby Breddeidrætsfaciliteter/U Af den korrigerede anlægssum på 58,261 mio. kr. (alt er frigivet) tilbagestår et budget på 0,667 mio. kr. i I henhold til planlagte aktiviteter flyttes godt halvdelen af budgettet til Således vil budgettet i 2018 herefter korrigeret andrage 0,30 mio. kr. og 0,367 mio. kr. i KULTUR Modernisering publikumsområde stueetage Stadsbiblioteket/U Med udlodning (KMB , sag 2), af Dyrehavegårdprovenu er der tildelt 4,50 mio. kr. i anlægssum. Beløbet er fordelt med 2,50 mio. kr. i 2018 og 2,0 mio. kr. i Projektet opstartes Som led i opgavens fremadrettede tilrettelæggelse justeres budgettet således, at 2018 korrigeres med -2,0 mio. kr. og 2019 med 2,0 mio. kr. TRÆNING OG OMSORG Etablering serviceareal Chr. X Allé 95 (produktionskøkken, kontorer, nødkald, motorer til loftslifte og trådløs dækning) ifm. omdannelse til plejeboliger/u Sen udsendelse af nabohøring har forsinket tidsplanen. Udbud forventes gennemført ultimo august 2018 med afklaring af entreprenør måneden efter. I perioden oktober 2018 til april 2019 pågår udførelse. Med aflevering i maj forventes ibrugtagning fra juni Det nuværende fulde budget til opgaven er placeret i Som konsekvens af den aktuelle tidsplan flyttes 4,0 mio. kr. til Korrigeret budget 2018 vil efter justeringen udgøre 5,677 mio. kr. Der er meddelt anlægsbevilling for i alt 1,672 mio- kr. til nødkaldsudstyr (KMB ) og projektering ( , sag 10). Der udestår frigivelse af 4,005 mio. kr. af indeværende års rådighedsbeløb. GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Kanalvejsgrunden, Byrumsforskønnelse/U Dele af budgettet for 2020 og 2021 periodiseres til 2025 og 2026 med 2,396 mio. kr./år. De 2 ekstra budgetår passer med aktuel tidsplan for området Kanalparken m.v. Korrigeret budget for 2020 og 2021 vil herefter udgøre hhv. 1,0 mio. kr. og 2,0 mio. kr. Den fulde anlægssum er frigivet (KMB ). Letbane Byrumsforskønnelse ml. Lyngby Hovedgade/Kanalvej/U I sammenhæng med seneste viden for tidsplan angående letbaneprojektet, gennemføres en budgetmæssig tilpasning, således at 2024 bliver nyt sidste budgetår. Men en fremrykning af 2,50 mio. kr. til slutåret korrigeres 2022 til 2,706 mio. kr. Etablering moderne legeplads Lyngby Centrum/U (placering afventer) Med udlodning (KMB , sag 2) af Dyrehavegårdprovenu, er der tildelt 2,0 mio. kr. i anlægssum. Beløbet er alene placeret i Projektet planlægges opstartet i Derfor flyttes budgettet fra 2018 til 2019 (nyt realiseringsår).

88 60 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN TRAFIKANLÆG Supercykelstier Allerødruten/U + I Der foretages korrektioner af budgettet, således at alle resterende budgetudeståender (afvigelser i udgifter og indtægter) vedr. etape 1 forskydes fra 2018 til Etape 1 er anlagt og indviet. Fokus er p.t. på etape 2, hvorpå der p.t. pågår afdækninger vedr. mulig ruteændring (opdrag fra Byplanudvalget). Der gennemføres budgetforskydninger fra 2018 til 2019, således at udgiftssiden nedjusteres til et korrigeret budget på 0,50 mio. kr. til projektering. Samtidig skubbes aktuelt budgetgrundlag for 2019 til Grundet tidsplanens forsinkelse forskydes hele etape 2s indtægtsside et år frem. Således vil sidste år for indtægtsrefusion blive ændret fra 2020 til Der korrigeres med følgende på budgettets udgiftsside: -2,806 mio. kr. i 2018, kr. i 2019, 2,747 mio. kr. i Indtægtssiden justeres med 0,153 mio. kr. i 2018, 1,250 mio. kr. i 2019, kr. i 2020 og -1,374 mio. kr. i Rådgiveropgaven udbydes i Der er endnu ikke udarbejdet en ny tidsplan for etape 2, idet endelig beslutning omkring stiføring vil præge denne. P.t. opereres dog med en tilnærmet konklusion i retning af 1 års forsinkelse på opgaveudeståender. Udgiftsanlægssum og indtægtsanlægssum er frigivet (KMB ). Rampeanlæg ved Rævehøjvej Afledt byudvikling DHG/U Der periodiseres -0,820 mio. kr. i 2018, -11,152 mio. kr. i 2019, -0,911 mio. kr. i 2021 og 12,884 mio. kr. i Opgaven udføres i samarbejde med Vejdirektoratet. Aktuelt pågår dialog. Der er ingen aftale om, hvornår opgaven kan udføres. Budgetperiodiseringen er en konsekvens af aktuel status. Anlægssummen er delvist frigivet til dækning af indledende arbejder. Midlertidige foranstaltninger Grusfortov m.v. Lundtoftegårdsvej Afledt byudvikling DHG/U Budgettet halveres, således at det alene andrager 0,50 mio. kr. i I stedet føres de resterende 0,524 mio. kr. til 2021, som korrigeret vil andrage 1,565 mio. kr er fortsat sidste budgetår. Der er frigivet 1,0 mio. kr. ( , sag 27) til detailprojektering, udbud og landinspektøropmåling. Cykeltunnel Lundtofte Afledt byudvikling DHG/U (shunt udgået, kryds Røvehøjvej/Lundtoftegårdsvej omlagt) I henhold til aktuel tidsplan skubbes 4,706 mio. kr. fra 2019 til Der vil derefter være afsat 0,50 mio. kr. i 2019 til indledende opgaver vil fortsat være sidste budgetår. Adgangsveje til tracéet (udbygningsaftale) Afledt byudvikling DHG/U + I Udgifts- og indtægtsbudgettet på +-6,250 mio. kr. flyttes fra 2018 til 2023, som nyt sidste budgetår. Opgaven er udgiftsneutral og baseres på udbygningsaftale. Infrastruktur Område B Erhverv (udbygningsaftale) Afledte foranstaltninger DHG/U + I Den nuværende budgetlægning i 2019 og 2020 fremskyndes 1 år. Hermed placeres 2020-budgettet i 2019 i stedet og 2019-budgettet i 2018 i stedet. Samlet periodisering bliver -/+1,0 mio. kr. i 2020, -/+ 3,0 mio. kr. i 2019 og +/- 4,0 mio. kr. i Opgaven er udgiftsneutral og baseres på udbygningsaftale. Såvel udgifts- som indtægtsanlægssum er frigivet ( ).

89 61 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Infrastruktur veje Område B Boliger (udbygningsaftale) Afledte foranstaltninger DHG/U + I Projektets første budgetår (2018) nedjusteres til +/- 1 mio. kr. til dækning af indledende arbejder. I stedet føres de resterende +/- 5,20 mio. kr. til Opgaven er udgiftsneutral og baseres på udbygningsaftale. Såvel udgifts- som indtægtsanlægssum er frigivet ( ). Forlængelse venstresvingsbane Afledt byudvikling DHG/U Opgaven udføres i samarbejde med Vejdirektoratet Aktuelt pågår dialog. Der er ingen aftale om, hvornår kan opgaven udføres. Budgettet for 2018 på 0,499 mio. kr. tidsforskydes til Budgetperiodiseringen er en konsekvens af aktuel status. Frigivelse af anlægssum fandt sted Optimering signalanlæg Afledt byudvikling DHG/U Budgettet på 0,50 mio. kr. i 2018 flyttes til Frigivelse af anlægssum har fundet sted (KMB ). Lukning østlig vejadgang Kornagervej ved Klampenborgvej samt lukning i krydset Klampenborgvej- Sorgenfrigårdsvej Afledt byudvikling DHG/U Af de afsatte budgetbeløb i 2019 og 2021 føres budgetbeløb på 0,20 mio. kr. til opstart af projektering til hhv og Der er tale om 2 delforløb vedr. Lukning af østlig vejadgang ml. Kornagervej ved Klampenborgvej (business case Grundstykke A DHG) samt Lukning i krydset ved Klampenborgvej-Sorgenfrigårdsvej (KMB , sag 28). Krydsomlægning Akademivej/Lundtoftegårdsvej + Nordvej/Lundtoftegårdsvej (udbygningsaftale) Afledt byudvikling DHG/U På nuværende tidspunkt er der alene opført budgetbeløb i 2019 og For at opnå et mere hensigtsmæssige flow i relation til opgavens udførelse, føres dele af budgettet fra 2019 over i Med en periodisering på -/+ 1,750 mio. kr. i 2019, vil budgettet i 2019 korrigeret udgøre tilsvarende +/- 1,750 mio. kr vil udgøre det samme beløb på udgifts- og indtægtsside er uforandret. Opgaven er udgiftsneutral og baseres på udbygningsaftale. PULJEBELØB Evt. parkeringstiltag øremærket formål/u Projektets økonomi afpasses med vurderingen af en fremadrettet tidsplan: Således periodiseres 2018 med -3,50 mio. kr. I stedet opføres et budget på 1,750 mio. kr. i hver af årene 2019 og I 2018 vil der tilbagestå et korrigeret budget 0,20 mio. kr. til afholdelse af indledende rådgivning m.v.

90 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME Ejendomssalg er oprindeligt budgetlagt med nettoindtægtsforventning på -117,889 mio. kr. Dertil skal lægges området for køb m.m. af ejendomme, som udgør 12,044 mio. kr. Samlet delramme for Køb m.m. og salg af ejendomme udgjorde derfor i budget ,845 mio. kr. Der blev fra 2017 overført netto 5,785 mio. kr. vedr. køb m.m. af ejendomme og 2,190 mio. kr. under ejendomssalg. Af det overførte beløb for delrammen Køb m.m. og salg af ejendomme blev 8,008 mio. kr. placeret i 2018 og kr. i Derudover er der korrigeret med netto -12,502 mio. kr. i 2018 jf. udvalgsbehandling KMB , lukket sag 26. Med udvalgssag 3, KMB nedjusteres med -0,960 mio. kr. i 2018 i medfinansiering til andet projekt under den ordinære anlægsportefølje (Klub Toften). Som udløber af 3. anslået regnskab 2017 (KMB , sag 1) korrigeres med netto 0,653 mio. kr. i Med lukket udvalgssag 38 i KMB justeres med netto -56,560 mio. kr. i Endelig tilføres 3,30 mio. kr. i 2018 (KMB , lukket sag 20). Disse ændringer betyder, at der pr er et korrigeret nettobudgetgrundlag på -163,906 mio. kr. for delramme Køb m.m. og salg af ejendomme. Bemærkninger vedr. tidsforskydninger Køb m.m. og salg af ejendomme: Liv i Lundtofte Arealoptimeringsprojekt/U Med baggrund i udbudsmaterialets forsinkelse (kvalitetssikring) blev tidsplanen ajourført. Totalrådgiverudbud blev udsendt primo P.t. forventes Lundtofte Skole og Kulturcenter at kunne ibrugtages medio Den tidsplanmæssige forsinkelse på ½ år nødvendiggør forskydninger således, at budgettet justeres med -3,0 mio. kr. i 2018, -27,0 mio. kr. i 2019, 3,0 mio. kr. i 2020 og 27 mio. kr. i Der meddelt anlægsbevilling for 9,865 mio. kr. (senest KMB ) til forundersøgelser, idéfase, projekteringsfase og udbudsfase. Frigivelse vedr. udførelsesfase afventer licitationsresultat på hovedentreprise. Etablering af fælles driftsplads på Firskovvej (permanent løsning)/u Den aktuelle tidsplan opererer med, at interimsdriftsplads etableres i Samme år udarbejdes byggeprogram. I 2019 forventes det, at totalrådgiver er udpeget (efter udbud), således at projektering af permanent, fælles driftsplads kan påbegyndes samme år. Entreprise udbydes i 2020 og samme år påbegyndes udførelsesfase. Byggeriet forventes afsluttet i 2021, hvor også område for interimsdriftsplads retableres. I overensstemmelse med hastigheden for aktiviteternes afvikling ajourføres budgettet delvist. Således føres 10,0 mio. kr. fra 2019 til Der henstår et periodiseringsbehov vedr. 2021, som kan imødegå udgifter i byggeriets sidste anlæggelsesår samt ifm. afvikling. Der er meddelt anlægsbevilling for 2,0 mio. kr. (KMB ) til indledende arbejder (jordbundsundersøgelser og ekstern rådgiverbistand). Der er endnu kun begrænset forbrug på opgaven. Bemærkninger vedr. øvrige justeringer Køb m.m. og salg af ejendomme: Frikøb af ( alm ) tilbagekøbsdeklarationer 2018/N På baggrund af indtægter pr er der et yderligere nettoprovenu på -0,350 mio. kr. Bevillingssiden ajourføres ligeledes med ekstra -0,350 mio. kr. i nettoindtægt.

91 63 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Tekniske justeringer af anlægsbevillinger Den samlede anlægsramme: Der henvises til bilag for bevillingsjusteringer lagt på sagen, som, foruden merprovenu på tilbagekøbsdeklarationer 2018, samler op på tekniske frigivelser efter pris- og lønreguleringer af rådighedsbeløb i Budget (projekter med forudgående fulde frigivelser af rådighedsbeløb). Præcisering vedr. anlægsbevilling Renovering af broer 2018; (kmb , sag 17) Udvalgssagen har krydset sagen vedrørende Regnskab 2017, hvor der blev foretaget konklusioner, som ikke nåede med i frigivelsesanmodningen på broarbejder i Det skal derfor ekspliciteres, at det egentligt frigivne beløb er 3,055 mio. kr., idet årets oprindelige rådighedsbeløb på 3,071 mio. kr. skal modregnes overført nettounderskud på kr. fra broarbejder tidligere år. Supplerende informationer Den samlede anlægsramme: Bygningsrenovering Chr. Xs Allé 97B-F Projektet forventes projektet afsluttet allerede i Projektets udgifts- og indtægtsbudget er sat for højt, fordi udbudsresultatet blev billigere end oprindeligt estimeret. De afvigelsesmæssige forskelle med baggrund i udbudsresultatet forventes indbyrdes at opveje hinanden. Endelige konklusioner herfor, vil formentlig afvente fremlæggelse af endeligt anlægsregnskab, fordi andre udgifter afventer kvalificering. Der påregnes aflæggelse af endeligt anlægsregnskab i løbet af 2. halvår Der vil som følge af dette formentlig i forbindelse med 2. anslået regnskab 2018 ske en flytning af budgetteret refusion fra 2019 til Liv i Lundtofte Salg af diverse ejendomme/i I henhold til aktuel tidsplan for hovedprojektets gennemførelse vil salgsporteføljen formentlig helt/delvist skulle forskydes fra 2021 til Tidligere politisk godkendte salgsemner (adresser) med dertilhørende salgssummer skal valideres.

92

93 RENTER OG FINANSIERING BEMÆRKNINGER

94 66 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING RENTER OG FINANSIERING AFVIGELSER Afvigelse ift. Korr. Budget 2018 og B kr. netto Renter af likvide aktiver Renter af langfristede tilgodehavender 800 Renter af langfristet gæld -380 Kurstab/-gevinster Renter i alt Midtvejsregulering af tilskud og udligning Selskabsskat -79 Ejendomsskatter - grundskyld Ejendomsskatter - dækningsafgifter off. 187 Ejendomsskatter - dækningsafgifter forretn Finansiering i alt Renter og finansiering i alt RESUMÉ Samlet forventes renter og finansiering at give en merindtægt på -1,4 mio. kr. Der er alene tale om en merindtægt inden for renter. BEMÆRKNINGER RENTER Renter af likvide aktiver Merindtægten på -4,5 mio. kr. skyldes udlodning fra kapitalplejeaftalerne (aktieudbytte). Denne modsvares dog delvist af kurstab (2,5 mio. kr.). Renter af langfristede tilgodehavender Mindreindtægten vedrører færre renteindtægter af kommunens udlån af ejendomsskat til pensionister m.fl. som følge af lavere rente og flere indfrielser i Renter af langfristet gæld Mindreudgiften skyldes det fortsat lave renteniveau på kommunens variabelt forrentede lån. Kurstab/-gevinster I forbindelse med kommunens porteføljeplejeaftaler har kommunen et samlet kurstab på 2,5 mio. kr. Kurstabet skal ses i forbindelse med at kommunen tillige har opnået en højere forrentning af midlerne i kapitalpleje. FINANSIERING Skatter Selskabsskat Den løbende afregning af selskabsskat viser, at kommunen vil have en merindtægt på kr. i forhold til det budgetterede provenu på 101,4 mio. kr. Ejendomsskatter Området forventes at have en merudgift som følge af SKATs vurderingsnedsættelser af en række ejendomme. Der sker ligeledes en justering af budgettet af henholdsvis grundskyld og dækningsafgift.

95 BALANCEFORSKYDNINGER BEMÆRKNINGER

96 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER AFVIGELSER Afvigelse ift. korr. Budget 2018 og B kr. netto Balanceforskydninger i alt Der forventes ingen forskydninger inden for balanceforskydninger.

97 LIKVIDITETSAFRAPPORTERING

98 70 Likviditetsbudget 2018 I Oprindeligt budget 2018 Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Budgetteret (primo 278,2) 431,8 412,3 368,2 303,9 231,1 149,8 358,8 308,3 253,5 202,7 167,3 253,7 II Faktisk Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Faktisk (primo 430,8) 599,5 600,9 577,7 Gennemsnit i måneden (faktisk) 910,1 736,6 716,2 Gennemsnit senest 12 mdr. 703,1 690,0 679,3 Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk) Jan. Feb. Mar. Gennemsnit (faktisk) Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen Budgetteret Faktisk Kassebeholdningen ligger ultimo marts væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en større primobeholdning 2018 på 152,6 mio. kr., og dels en konsekvens af bevægelser i 2018 på 56,9 mio. kr. Forskellen mellem den budgetterede og faktiske beholdning var i marts 2018 på 209,5 mio. kr. Den større primobeholdning på 152,6 mio. kr. forklarer størstedelen af den samlede positive difference i likvidbeholdningen. Resten af forskellen forklares ved forhold, som er indtruffet i løbet af året Årsagen til den større faktiske primobeholdning er primært overførsler fra 2017 til Heraf udgjorde overførslen ved 3. AR 2017 i alt 30,6 mio. kr., mens årsoverførslen var på 101,6 mio. kr. De øvrige 20,4 mio. kr. var bl.a. betalingsforskydninger mellem årene. I 2018 er likviditeten forbedret med yderligere 56,9 mio. kr. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede. Årsagen til dette er bl.a. salget af Høstvej og Gl. Lundtoftevej (bruttoindtægt på 20,2 mio. kr.), som ikke var budgetlagt i 2018, men også betalingsforskydninger inden for året. Sidstnævnte forventes udlignet inden udgangen af 2018.

99

100

101 172 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse Aktivitetsområde: Beskæftigelse 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Indkomsterstattende ydelser (kontanthjælp, integrationsydelse, a-dagpenge, kontantydelse, sygedagpenge, jobafklaringsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, førtidspension) B. Indsatser, der skal hjælpe borgerne til at blive selvforsørgende igen (aktive tilbud, hjælp til arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladser, revalideringsydelse, løntilskud mv.) C. Hjælp til enkeltudgifter til fx medicin, sygebehandling, tandbehandling samt hjælp til flytning D. Introduktionsprogram og introduktionsforløb herunder danskuddannelse til voksne udlændinge og beskæftigelsesrettet integrationsindsats

102 173 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R17 B18 B19 BO20 BO21 BO22 BM* Tilbud til udlændinge - integration mv.: Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv. -9,1-2,7 2,6 2,8 2,8 2,8 A/R Kontanthjælp til udlændinge omfattet af A/R 13,2 12,2 10,3 9,5 9,1 9,1 integrationsprogrammet og integrationsydelse Førtidspensioner og personlige tillæg: Personlige tillæg mv. 3,9 4,8 4,6 4,5 4,5 4,5 A Førtidspension - kommunal medfinansiering 110,2 115,4 117,2 119,3 121,4 121,4 A Indkomsterstattende - og andre kontantydelser: Sygedagpenge 47,4 54,3 54,7 53,7 54,8 54,8 A Kontanthjælp- og uddannelseshjælp 64,2 67,1 65,6 67,2 67,7 67,7 A Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 og uddannelseshjælpsmodtagere A Dagpenge til forsikrede ledige - kommunal 80,7 77,3 77,1 77,1 77,1 77,1 medfinansiering A Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsuddannelsesordning og 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 kontantydelsesordning A Boligydelse - kommunal medfinansiering 27,1 28,8 29,1 29,5 30,0 30,0 A Boligsikring - kommunal medfinansiering 15,1 15,7 15,9 16,1 16,1 16,1 A Sociale formål 0,7 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 A Andre sundhedsudgifter 1,5 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 A Revalidering mv.: Revalidering 1,9 2,8 2,7 2,8 2,8 2,8 A Løntilskud til personer i fleksjob mv. 25,1 30,4 32,7 34,3 34,3 34,3 A Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 25,2 25,5 26,9 28,5 29,9 29,9 A Ledighedsydelse 10,1 10,4 9,9 9,2 9,2 9,2 A Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 A Driftsudgifter til den kommunale 14,5 21,3 21,4 21,4 21,4 21,4 beskæftigelsesindsats A/R Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 5,6 7,0 6,9 6,9 6,9 6,9 A Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner 0,3 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 A Servicejob 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A Seniorjob til personer over 55 år 3,5 6,6 6,7 6,8 6,8 6,8 A Beskæftigelsesordninger -0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A/R Sekretariat og forvaltning: Myndighedsudøvelse 3,3 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 R Erhvervsservice mv.:** Turisme 0,0 Innovation og anvendelse af ny teknologi 0,8 Erhvervsservice og iværksætteri 1,3 Aktivitesområde Beskæftigelse i alt 447,7 485,7 493,0 498,5 503,8 503,8 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret **Erhvervsservice mv. er jf. ændringen af styrelsesvedtægten som godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 21. december 2017 med virkning fra 2018 udskilt fra udvalgets aktivitetsområde, hvor turisme er flyttet til aktivitetsområde Fritid, Kultur og Idræt under Kultur og Fritidsudvalget, mens erhvervsservice, iværksætteri og innovation er flyttet til aktivitetsområde Administration under Økonomiudvalget. Udviklingen i budgetrammen afspejler tallene i Budgetaftalen for 2018, idet rammen for 2019 og frem endnu ikke er korrigeret for ændringer som følge af nye skøn for budgetgaranti og overførsler i øvrigt herunder udviklingen i ledigheden. Rammen forventes tilpasset i forlængelse af økonomiaftalen

103 174 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse for 2019 mellem regeringen og KL og det reviderede skøn vil efterfølgende blive indarbejdet i det administrative budgetforslag. 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger I forlængelse af økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL vil det administrative budgetforslag blive korrigeret i lyset af de reviderede overførselsskøn. De opgjorte aktivitets- og enhedspriser [følger senere] for de forskellige forsørgelsesydelser er beregnet på baggrund af aktivitetsdata og regnskabstal for Ved beregning af enhedspriser på baggrund af nettoregnskabstal fra 2017 anvendes den effektive refusionsprocent. De budgetterede enhedspriser tager derfor udgangspunkt i den aktuelle sammensætning af personer og hvor lang en periode de har været på offentlig forsørgelse. Såfremt sammensætningen ændrer sig, og der eksempelvis er færre på forsørgelse over 52 uger, vil den effektive statslige refusionsprocent, alt andet lige, være højere. Nedenfor er angivet de effektive refusionsprocenter for Tabel Effektiv refusionsprocent for 2017 Ydelse Effektiv refusionsprocent 2017 Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Kontanthjælp/uddannelseshjælp Integrationsydelse Løntilskud forsikrede ledige Ledighedsydelse Revalidering Ressourceforløbsydelse Kilde: STAR ledelsesinformationssystem Tabel Medfinansieringsprocent for ,4 pct. 22,0 pct. 23,0 pct. 27,6 pct. 24,8 pct. 20,4 pct. 20,0 pct. 20,8 pct. Ydelse Medfinansiering 2017 A-dagpenge Førtidspension Kilde: STAR ledelsesinformationssystem 64,2 pct. 78,7 pct. Tabel Refusionstrappen Varighed Refusionsprocent 1-4 uger 80 pct uger 40 pct uger 30 pct. Over 52 uger 20 pct. [Aktivitets- og enhedspriser på beskæftigelsesområdet følger senere]

104 175 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse 4. Perspektiver og udfordringer I Lyngby-Taarbæk Kommune var knap helårspersoner på forsørgelse i Det svarer til en andel på 10,9 pct. af befolkningen i kommunen. På landsplan var den tilsvarende andel 18,3 pct. Lyngby-Taarbæk Kommune er karakteriseret ved at have mange virksomheder med en høj andel af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft samt flere store og tungtvejende uddannelsesinstitutioner her i blandt DTU. Kommunen har en erhvervsfrekvens på ca. 77 pct., det vil sige andelen af de årige borgere, som er erhvervsaktive (indgår i arbejdsstyrken). Byens stærke uddannelsesmiljø afspejler sig i sammensætningen af arbejdsstyrken, hvor 25 pct. af kommunens borgere mellem år har en lang videregående uddannelse (LVU). Tilsvarende har 19 pct. af borgerne en mellemlang uddannelse (MVU). Den relativt høje andel af højtuddannede i Lyngby-Taarbæk Kommune har også betydning for sammensætningen af ledighed, hvor AC ere udgør knap 40 pct. af den samlede gruppe af ledige dagpengemodtagere. Der er godt virksomheder (p-enheder) registreret i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor omkring 1700 af dem har mere end én ansat. Med kommuneplanstrategien GRØNT LYS+ er det besluttet, at der skal arbejdes for en by-fortætning, der muliggør tiltrækning af flere virksomheder til området. Især er der fokus på at tiltrække virksomheder inden for viden, uddannelse og forskning. Nye virksomheder inden for disse brancher vil være et aktivt bidrag til den videre udvikling af Lyngby-Taarbæk som en stærk international vidensby. Lyngby-Taarbæk Kommune er ligeledes karakteriseret ved at være en aktiv handelsby og der er en høj jobomsætning inden for handel- og serviceområdet. Alene Lyngby Storcenter er Nordsjællands største detailarbejdsplads med ca ansatte, 5,4 mio. besøgende og en omsætning på 1,7 mia. kr. 2. Et arbejdsmarked med mange jobåbninger og rekrutteringsudfordringer inden for visse områder Beskæftigelsen stiger fortsat på landsplan og i Hovedstadsområdet. Lokalt oplever jobcenteret flere virksomheder, som henvender sig med jobåbninger, de gerne vil have besat. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering melder, at inden for visse brancher ex bygge- og anlæg og IT-området har virksomhederne udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. I lyset af den positive udvikling på arbejdsmarkedet er der stort fokus på at udvikle den lokale beskæftigelsesindsats, så den understøtter, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Det kalder på tæt samarbejde med aktører på beskæftigelsesområdet, herunder A-kasser, uddannelsesinstitutioner og regionale og tværkommunale samarbejdspartnere. Fokus handler blandt andet om faglig og geografisk mobilitet hos ledige borgere, forstærket virksomhedsrettet indsats for unge dimittender for at forebygge langtidsledighed og samarbejde med eksempelvis vikarbureauer, som trædesten til jobbet. Strategi og mål for den lokale beskæftigelsesindsats Lyngby-Taarbæk Kommune fastlægger årligt en række mål for den lokale beskæftigelsesindsats. Målene fremgår af den lovbestemte beskæftigelsesplan, som udover målene også beskriver strategi og indsats for at få borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de nationale udmeldinger fra Beskæftigelsesministeren samt lokale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Beskæftigelsesplanen for 2019 forventes politisk godkendt i december Kilde: Jobindsats.dk og indeholder alle ydelsesgrupper (a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, efterløn) 2 DGO d. 18. januar 2017

105 176 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Siden 2017 har der været stort fokus på den kommende forenkling af beskæftigelsesindsatsen samt reglerne for sanktionering og regeringen har i november 2017 fremlagt et udspil med en række initiativer, der lægger op til en langt mere enkel beskæftigelsesindsats. Grundelementerne i regeringens udspil er: 1. Færre og mere enkle proceskrav 2. Ens regler på tværs af målgrupper 3. Flere digitale løsninger 4. Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen 5. Fokus på kommunernes resultater Der forventes således en markant ændring af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i 2018/2019, som ligeledes forventes af få konsekvenser for Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Samtidig er der i aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer bebudet en ændring og reduktion i finansieringen af driften til aktivering (bortfald af driftsrefusion). Forenklingen skal skabe friere rammer for kommunerne i forhold til at tilrettelægge de samtaleforløb og den aktive indsats, som virker bedst. Bortfald af driftsrefusioner giver kommunerne yderligere incitament til i højere grad at benytte aktive virksomhedsforløb frem for andre tilbud. De samlede økonomiske konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Kommune fordrer en nærmere analyse og overvejelser om den fremtidige strategi, når de endelige lovudspil kendes. Fokus på effekt på tværs af forsørgelsesydelser Refusionsreformen fra 1. januar 2016 indebærer et skifte i fokus fra aktivitet til effekt i den lokale beskæftigelsesindsats, idet der er skabt økonomisk incitament for kommunerne til at iværksætte den indsats, som mest effektiv får borger i job eller uddannelse og dermed også forebygger, at borgere er på langvarig offentlig forsørgelse. Refusionsreformen betyder en fælles refusionsprocent på tværs af forsørgelsesydelser, som gradvist nedtrappes over tid. Fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5 til 26, 30 pct. fra uge til 20 pct. fra uge 52. De nye genoptjeningsregler, der trådte i kraft 2. januar 2017, betyder at a-dagpengemodtagere kan forlænge deres dagpengeperiode i op til et år. Således kan dagpengemodtagere ved at arbejde én løntime genoptjene retten til to dagpengetimer. Det betyder, at a-dagpengemodtagere har mulighed for at modtage dagpenge i en periode på op til tre år. Indsats på tværs af fagcentre Der vil i 2019 fortsat være opmærksomhed på at koordinere indsatser på tværs af centre bl.a. omkring de sammenhængende borgerforløb og den tværgående sundhedsindsats. Det er helt afgørende, at der arbejdes på tværs af centrene, hvis rehabilitering til arbejdsmarkedet for udsatte borgere skal lykkes. Ligesom også samspillet om sundhedsforebyggelse og genoptræning er en nødvendig forudsætning. Regeringens udspil om sammenhængsreformen understøtter samspillet på tværs f.eks. ved afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet og ny servicelov, som indebærer en øget vægt på rehabilitering (herunder til arbejdsmarkedet) og muligheder for tidlig forebyggende indsats f.eks. i form af tidsbegrænset individuel støtte eller deltagelse i gruppeforløb. Forstærket fokus på at unge kommer hurtigt i job eller i gang med uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune har stort fokus på at unge kommer hurtigt i job eller i gang med uddannelse. Indsatsen er afstemt efter den unges historik og baggrund. For unge uden andre problemer end ledighed handler indsatsen om tydeligt job og uddannelsesfokus. Det handler om intensiv virksomhedsrettet indsats for unge dimittender, som skal have deres første job. Det handler også om straksaktivering i nytteindsats via Ungepatruljen med støtte til valg af uddannelse suppleret med aktiv jobsøgning indtil uddannelsesstart.

106 177 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse For unge med komplekse problemer igangsættes en helhedsorienteret indsats og med det formål, at den unge skal i gang med uddannelse eller job enten helt eller delvist. Elementerne i den helhedsorienterede indsats er blandt andet tilknytning af mentor, praktikforløb i ordinære virksomheder samt koordineret indsats med social- og sundhedsområdet eksempelvis behandling for sygdom og/eller misbrug. Forberedende Grunduddannelse FGU Folketinget har i oktober 2017 indgået aftale om bedre veje til uddannelse og job. Med aftalen om bedre veje til uddannelse og job sigter regeringen mod en mere koordineret indsats for unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse og risikerer ikke at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Et væsentlig tiltag er etableringen af en ny forberedende grunduddannelse (FGU), som samler alle de eksisterende forberedende tilbud. Det er planen, at de nye uddannelser skal starte i august 2019, og inden da skal de eksisterende produktionsskoler og VUC indpasses i de nye rammer ved etableringen af ca. 90 nye skoler på tværs af landet. Aftalepartierne er enige om, at den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik, herunder koordinere med jobcentrenes arbejde. Center for Arbejdsmarked har i forbindelse med implementering af de seneste fire års reformer omlagt indsatsen for alle målgrupper i retning af en mere virksomhedsrettet tilgang. Det gælder også for unge, som ikke umiddelbart kan påbegynde en ungdomsuddannelse. Virksomhedsrettet indsats er et markant pejlemærke i den lokale beskæftigelsesindsats Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at benytte redskaber, som virker i forhold til at få borgere i job og uddannelse. Det handler strategisk om en tydelig aktiv linje i den lokale beskæftigelsesindsats og med fokus på tæt samarbejde med kommunen og private virksomheder via eksempelvis virksomhedspraktik og løntilskud for både jobparate ledige og for borgere i kanten af arbejdsmarkedet. Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret ressourcer igennem de seneste år i en virksomhedsrettet indsats og herunder for at sikre en høj prioritering af virksomhedsservice og fokus på at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger i virksomhederne. En effektiv indsats handler også om tæt samarbejde med borgeren via hyppige samtaleforløb og inddragelse af borgeren i forhold til den indsats, som sættes i gang og med det formål at forløbet giver mening for den enkelte og deraf har en større effekt i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For de jobparate borgere har Lyngby-Taarbæk Kommune en offensiv strategi for at få borgere uden andre problemer end ledighed hurtigst muligt tilbage i arbejde eller i gang med uddannelse og derved forebygge langvarig ledighed. For borgere med komplekse problemer er tilgangen helhedsorienteret og tværfaglig. Det handler blandt andet om fortsat fokus på at udvikle samspil på tværs af social-, sundheds-, familie- og beskæftigelsesområdet med det formål at borgeren rehabiliteres til at deltage på arbejdsmarkedet. Fortsat udvikling af tværfaglig indsats for borgere i kanten af arbejdsmarkedet Fra nationalt plan har der de senere år været fokus på at begrænse antallet af borgere, som varigt mister fodfæstet på arbejdsmarkedet og ender på permanent offentlig forsørgelse eksempelvis førtidspension. Med førtidspensions- og fleksjobreformen blev der sat fokus på, at ledige borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, skal tilbage i arbejde - helt eller delvist. Det blev et lovkrav, at kommunerne skal sikre dette gennem en tværfaglig indsats. Målgruppen er borgere med komplekse og sammensatte problemer det kan f.eks. være aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, borgere i ressourceforløb samt borgere i jobafklaringsforløb. Indsatsen handler om at arbejde på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet med rehabilitering til arbejdsmarkedet som det klare mål for borgeren. Et centralt element i den tværgående tilgang er blandt andet en empowerment-tankegang, som forudsætter, at borgeren får indflydelse på og ejerskab til indsatsen. Politisk er der i Lyngby-Taarbæk Kommune opmærksomhed på at udvikle indsatsen for borgere i kanten af arbejdsmarkedet og i lyset heraf er der investeret betydeligt i indsatsen i de seneste år.

107 178 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelse Det er blandt andet ved at permanentgøre Virksomhedscenter Generation II, etablering af in-house gruppeforløb for borgere i kanten, etablering af in-house forløb på tværs af træning og beskæftigelse (Job og Sundhed), udvidelse af det interne mentorkorps, etablering af Det Tværfaglige Indsatsteam, som går på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Ligeledes er der etableret et systematisk og tværgående samarbejde for en gruppe borgere og familier, som har relationer og samarbejde med flere af fagområderne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forvaltningen har desuden fået puljemidler til en målrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget offentlig forsørgelse i mere end fem år. Opkvalificering af familiesammenførte på ordinære arbejdspladser Tilgangen af nye flygtninge til Lyngby-Taarbæk Kommune er stagneret, mens der stadig løbende kommer familiesammenførte til flygtninge til kommunen. I 2019 vil fokus derfor ligge på at få familiesammenførte til flygtninge hurtigt i beskæftigelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Samtidig er der fortsat opmærksomhed på at afsætte de nødvendige ressourcer til den lovpligtige opfølgning på flygtninge og familiesammenførte, der er blevet selvforsørgende, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og fortsat lærer dansk og til at fremme integration på arbejdsmarkedet for flygtninge med væsentlige barrierer. Politisk er der investeret ressourcer i området blandt andet i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Indsatsen handler blandt andet om tæt samarbejde med virksomhederne om at formidle flygtninge og familiesammenførte til jobåbninger eksempelvis via virksomhedspraktik, løntilskud og jobrettet opkvalificering. Indsatsen handler også om uddannelsesperspektiv for de flygtninge og familiesammenførte, som er motiveret for dette og herunder brug af mulighed for IGU forløb (Integrationsgrunduddannelsen). Lyngby-Taarbæk Kommune har i oktober 2017 givet tilsagn om at indgå i en trepartsaftale om integrationsuddannelsen (IGU) sammen med arbejdsmarkedets parter og syv andre kommuner fra Region Hovedstaden, ligesom Lyngby-Taarbæk Kommune også har givet tilsagn om et tæt samarbejde med parterne i forbindelse med at LO Hovedstaden har fået godkendt midler fra Region Hovedstaden til et bredt samarbejde om virksomhedsrettet integration. Fokus på sygemeldte borgere og at forebygge langvarige forløb på offentlig forsørgelse I takt med at beskæftigelsen stiger, sker der også en stigning i antallet af borgere, som får ret til sygedagpenge under sygdom og dermed er der risiko for et stigende antal borgere, som modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid som følge af sygdom. Der er derfor behov for at holde et fast fokus på en forebyggende og tidlig indsats for at forebygge langvarige forløb på sygedagpenge. Et andet fokusområde er sygemeldte a-dagpengemodtagere. Politisk er der med budget investeret i en forstærket indsats målrettet a-dagpengemodtagere, som bliver sygemeldt eller er i risiko for en sygemelding. En gennemgang af området viser et betydeligt flow af borgere, som skifter mellem at modtage a-dagpenge og sygedagpenge. Erfaringsmæssigt er der tale om komplekse sager og hvor en tidligere indsats kan forebygge et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Ligeledes er der behov for fokus på overgangen i forhold til borgere på sygedagpenge, der bliver raskmeldt og overgår til a-dagpenge.

108 Bilag - Oversigt over første status på Beskæftigelsesplan 2018 Status for beskæftigelsesplan 2018 Status Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Beskæftigelse Mål 1: Antallet af personer, der modtager offentlig forsørgelse, skal falde med 5 pct. fra oktober 2017 til oktober % mar-18-1,6% -1,7% -0,3% 0,3% Følgemål a: Antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger - jan-18 - Unge Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % mar-18-0,3% -2,3% -0,2% 0,4% Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november % mar-18 8,0% -6,2% -10,5% -7,2% Samarbejde med virksomhederne Mål 4: Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i ,0% feb-18 60,3% 38,0% 41,4% 41,4% Følgemål b: Antallet af personer i virksomhedsrettet forløb - feb Følgemål c: Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter i Lyngby-Taarbæk - 4. kvt Integration Mål 5: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftige i gennemsnit i % feb-18 37,5% 32,7% 33,0% 29,9% Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i % mar-18 42% 28% 32% 32% Følgemål d: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration - maj Flere kontanthjælpsmodtagere skal i beskæftigelse Mål 7: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % mar-18-3,1% 0,9% -3,0% -2,1% Mål 8: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november % mar-18 0,0% 0,9% -3,1% -2,5% Følgemål e: Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - jan-18 16,5% Følgemål f: Andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere - 4. kvt ,3% Følgemål g: Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - jan-18 4,4% Bekæmpelse af socialt bedrageri Mål 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger - Hele landet *For mål 5 vedr. flygtninge og familiesammenførte flygtninge i beskæftgelse er "Klyngen" defineret som Gentofte Kommune

109 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Beskæftigelsesplan 2018 første status Indsatsområde: Flere i beskæftigelse Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Flere i beskæftigelse Mål 1: Antallet af personer, der modtager offentlig forsørgelse, skal falde med 5 pct. fra oktober 2017 til oktober % mar-18-1,6% -1,7% -0,3% 0,3% Følgemål a: Antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger - jan-18 - Mål 1: Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse, skal falde med 5 pct. Status viser et fald på 1,6 pct. Klyngen har et lidt større fald, hvor hele landet samlet har en mindre stigning Mål 1: Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i LTK jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 Lyngby-Taarbæk aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 Hele landet Figuren viser udviklingen af personer på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Mål 1: Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i LTK fordelt på ydelser (indeks, okt- 17=100) 85 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Som det ses af ovenstående figur er der samlet set et fald på alle ydelser. Dog ses der en mindre stigning i fleksjob (1,6 pct.). Sygedagpenge har en stigning på 7,9 pct. 1

110 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 I takt med at beskæftigelsen stiger, sker der imidlertid også en stigning i antallet af borgere, som får ret til sygedagpenge under sygdom. Jobindsats for sygemeldte arbejder med udgangspunkt i en forebyggende og tidlig indsats for at forebygge langvarige forløb på sygedagpenge. Jobcenteret har allerede i første opfølgningssamtale fokus på, hvordan den sygemeldte borger hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet. For sygemeldte, som er i arbejde, har jobcentret siden 2016 haft en fastholdelseskonsulent ansat, der rykker ud med råd og vejledning i forhold til at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen. Jobcentret oplever, at der er stor efterspørgsel på råd og vejledning fra arbejdsgiverne og samtidig oplever jobcentret et stigende behov for råd og vejledning i forhold til fastholdelse på arbejdspladsen for borgere med kroniske og/eller fremadskridende sygdomme. For sygemeldte borgere, som ikke er i arbejde, har jobcentret fokus på at åbne døre i virksomhederne evt. gennem virksomhedscentre til virksomhedspraktik og optræning af arbejdsfunktioner. Sygemeldte, som har brug for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, overgår til et jobafklaringsforløb med fokus på rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcentret har særlig fokus på de borgere, som er i risiko for langtidsledighed grundet flere sygdomsperioder og politisk blev der med budget investeret i en forstærket indsats målrettet a- dagpengemodtagere, som bliver sygemeldt eller er i risiko for en sygemelding. Erfaringsmæssigt er der tale om komplekse sager, hvor en tidligere indsats kan forebygge et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Indsatsen har tre hovedfokus: 1) Forebyggelse af langtidssygemelding, 2) Tidlig kontakt ved skift i ydelseskategori og 3) Fastholdelse af raskmelding. Indsatsen bygger på borgerinddragelse og borgeren er selv med til at opsøge relevante virksomheder og andre aktiviteter, der kan understøtte borgerens vej til beskæftigelse. Der bliver fulgt tæt op på indsatsen og dens resultater. 2

111 Center for Arbejdsmarked 23. maj ,0 120,0 100,0 80,0 60,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 Følgemål a: Antallet af forløb med varighed over 52 uger fordelt på ydelsesgrupper (jan-17=100) jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 A-dagpenge Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Følgemål a: Antallet af forløb med varighed over 52 uger fordelt på ydelsesgrupper (jan-17=100) jan-17 feb-17 mar-17 Kontanthjælp, samlet Kontanthjælp, aktivitetsparate apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 Kontanthjælp, jobparate Bemærkning til følgemål Antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. For at sikre et fortsat fokus på at nedbringe andelen af borgere med langvarig forsørgelse følges en måling, som belyser udviklingen af langvarige forsørgelsesydelser fordelt på målgrupper. Som det fremgår af status, har a- dagpenge (forløb over 52 uger) oplevet det største fald, mens der for sygedagpenge, jobafklaringsforløb og uddannelseshjælp (samlet) har været en mindre stigning. For de andre målgrupper ses der ikke de store udsving. Center for Arbejdsmarked er opmærksomme på, at indsatsen for de langtidsledige skal intensiveres særlig i forhold til den positive udvikling der er på arbejdsmarkedet. Følgemål a: Antallet af forløb med varighed over 52 uger fordelt på ydelsesgrupper (jan-17=100) 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 jan-17 Uddannelseshjælp, samlet feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 Uddannelseshjælp, aktivitetsparate De uddannelsesparate er ikke medtaget i ovenstående figur grundet meget få forløb. 3

112 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Indsatsområde: Flere unge i job eller uddannelse Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Flere unge i job eller uddannelse Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % mar-18-0,3% -2,3% -0,2% 0,4% Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november % mar-18 8,0% -6,2% -10,5% -7,2% Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. Status viser et samlet fald på 0,3 pct. For unge på uddannelseshjælp er der et fald på 14,9 pct. (23 fuldtidspersoner). Det relative beskedne fald i mål 2 skyldes en betydelig stigning for unge a- dagpengemodtagere på 15,8 pct. (22 fuldtidspersoner), hvilke også afspejler sig i mål 3. Som det fremgår af nedenstående figur har der været en ekstraordinær stor tilgang af unge a- dagpengemodtagere i henholdsvis juli 2017 og januar Mål 2: Antallet af fuldtidspersoner under 30 år på A-dagpenge eller uddannelseshjælp (Indeks, jan- 17=100) Hele landet jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 LTK A-dagpenge Klyngen A-dagpenge LTK Uddannelseshjælp Klyngen Uddannelseshjælp Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. Status viser en stigning på 8,0 pct. (6 fuldtidspersoner). Lyngby-Taarbæk Kommune er en uddannelsesby, der huser et af Europas største tekniske universiteter, DTU, som tiltrækker mange studerende danske såvel som internationale. Den relativt høje andel af højtuddannede dimittender i Lyngby-Taarbæk Kommune har således betydning for sammensætningen af ungeledigheden, hvor unge med lang videregående uddannelse udgør knap 50 pct. af den samlede gruppe af unge ledige dagpengemodtagere. Akademikernes a-kasse udgør knap 75 pct. af de ledige unge under 30 år med lang videregående uddannelse. 4

113 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Stigningen på de 6 fuldtidspersoner fordeler sig således: Akademikernes a-kasse: stigning på 5 fuldtidspersoner A-kasse-Journalistik, Komm; Sprog: fald på 3 fuldtidspersoner CA, a-kasse: uændret Magistrenes a-kasse: stigning på 4 fuldtidspersoner Lyngby-Taarbæk Kommune har en specialiseret indsats for unge ledige med længerevarende uddannelse. Målet med indsatsen er, at hjælpe unge dimittender i gang med det første job efter endt uddannelse. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå det første job og på denne baggrund er der stort fokus på allerede inden for de første 13 uger at få den unge ud på arbejdsmarkedet f.eks. via virksomhedspraktik. Siden sommeren 2017 har jobcentret arbejdet med en målrettet indsats, der intensiveres i perioderne, hvor der er størst tilgang af dimittender juli og februar. Indsatsen drives af to virksomhedskonsulenter, der har indgående kendskab til målgruppen og virksomheder, som typisk ansætter unge med lange videregående uddannelser. Virksomhedskonsulenterne arbejder intensivt med dimittenderne og hjælper de unge med at åbne døre hos virksomhederne og samtidig understøtter de unge i at søge bredt både geografisk og fagligt. Derudover har jobcentret et bredt samarbejde med andre kommuner, øvrige samarbejdspartnere og a- kasser om eksempelvis fælles rekrutteringsindsatser inden for områder med mange jobåbninger. En af de største udfordringer i forhold til indsatsen for dimittender er den høje andel af internationale dimittender med ingen eller meget dårlige danskkundskaber. Erfaringen viser, at det er svært for de internationale studerende at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, hvis ikke de kan dansk. De internationale studerende tilbydes danskundervisning, mens de læser på DTU, men dimittenderne fortæller ofte til samtalen i jobcentret, at de har nedprioriteret danskundervisningen til fordel for deres studie. Jobcentret vil undersøge muligheden for at styrke samarbejdet med sprogcentret og DTU for at begrænse de studerendes frafald til danskundervisning i studieperioden. Jobcentret samarbejder med en ekstern leverandør, der er specialiseret i at arbejde med internationale profiler og som arbejder med at skabe kontakt til relevante virksomheder. Derudover er jobcentret i gang med at undersøge mulighederne for at få etableret virksomhedspraktikker kombineret med danskundervisning for de internationale dimittender, for på den måde at få de unge ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de bliver sprogligt opkvalificeret. Endelig afsøger jobcentret mulighederne for at intensivere samarbejdet med Akademikernes A-kasse primært i de to perioder om året, hvor der er størst tilgang af dimittender. 5

114 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Samarbejde med virksomhederne Mål 4: Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i ,0% feb-18 60,3% 38,0% 41,4% 41,4% Følgemål b: Antallet af personer i virksomhedsrettet forløb - feb Følgemål c: Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter i Lyngby-Taarbæk - 4. kvt Mål 4: Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i Status viser, at 60,3 pct. af de ledige borgere er i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud. Der er evidens for at virksomhedsrettet aktivering forkorter den samlede ledighedsperiode for både jobparate og aktivitetsparate borgere. Center for Arbejdsmarked har stort fokus på at have en aktivlinje i beskæftigelsesindsatsen og herunder særligt at borgerne skal i forløb på ordinære virksomheder (f.eks. via virksomhedspraktik eller løntilskud). Som det fremgår af nedenstående figur har Lyngby-Taarbæk Kommune en betydelig større andel af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige i tilbud sammenlignet med BR Hovedstaden-Sjælland og hele landet. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mål 4: Andel af personer i virksomhedesrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud Hele landet 0% feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 Lyngby-Taarbæk BR Hovedstaden-Sjælland Hele landet Bemærkninger til følgemål I 4. kvartal 2017 havde jobcentret i Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejde med virksomheder, heraf 131 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Samarbejdet kan være aftaler om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. 1 Kilde: KLV-liste, STAR 6

115 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Indsatsområde: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte Mål 5: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftige i gennemsnit i % feb-18 37,5% 32,7% 33,0% 29,9% Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i % mar-18 42% 28% 32% 32% Følgemål d: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration - maj Mål 5: 40 pct. Af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftigelse i gennemsnit i 2018 Status viser, at 37,5 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i af Lyngby-Taarbæk Kommune er i ustøttet beskæftigelse. Jobcentret har fortsat stor opmærksomhed på at sikre den lovpligtige opfølgning på flygtninge og familiesammenførte, der er blevet selvforsørgende, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og fortsat lærer dansk. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mål 5: Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse Hele landet 0% feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 Lyngby-Taarbæk BR Hovedstaden-Sjælland Hele landet Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i 2018 Status viser, at 42 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, er i virksomhedsrettet tilbud. Gennemsnittet for året er faldet og det skyldes marts måned, hvor kun 37 pct. er i virksomhedsrettet aktivitet mod ca. 44 pct. i januar og februar. 7

116 Center for Arbejdsmarked 23. maj % 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mål 6: Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på integrationsydelse i virksomhedsrettet tilbud 0% mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 Lyngby-Taarbæk BR Hovedstaden-Sjælland Hele landet Tilgangen af nye flygtninge til Lyngby-Taarbæk Kommune er stagneret, mens der stadig løbende kommer familiesammenførte til flygtninge til kommunen. De familiesammenførte til flygtninge er primært kvinder med ringe eller ingen arbejdserfaring og det kræver en længerevarende indsats. Der er fortsat fokus på en konsekvent jobrettet tilgang, hvor flygtninge og familiesammenførte mødes af en virksomhedskonsulent, der samarbejder med virksomheder, hvor der er gode jobmuligheder og hvor det ikke altid er nødvendigt, at man kan tale dansk til en start. Jobcentret har i april 2018 opstartet seks flygtninge og familiesammenførte, primært kvinder, indenfor rengøringsområdet på Plejecenter Lystoftebakken. Jobcentret har fokus på at finde brancher, som tager afsæt i kvindernes kompetencer, og som bidrager til, at kvinderne opnår ordinær beskæftigelse. Derudover har Center for Arbejdsmarked foreslået i beredskabsforslag for , at der etableres en pulje, som dækker praktikløn til ansættelse af fem flygtninge eller familiesammenførte i en 2-årig Integrationsgrunduddannelse (IGU) på kommunens offentlige plejehjem. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden melder om mangel på arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet herunder særligt social- og sundhedsassistenter. Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune i oktober 2017 givet tilsagn om at indgå i en trepartsaftale om integrationsuddannelsen (IGU) sammen med arbejdsmarkedets parter og syv andre kommuner fra Region Hovedstaden, ligesom Lyngby-Taarbæk Kommune også har givet tilsagn om et tæt samarbejde med parterne i forbindelse med at LO Hovedstaden har fået godkendt midler fra Region Hovedstaden til et bredt samarbejde om virksomhedsrettet integration. Bemærkninger til følgemål En manuel opgørelse fra den 14. maj 2018 viser, at jobcentret i Lyngby-Taarbæk Kommune aktuelt samarbejder med 59 unikke virksomheder om integration herunder ordinære ansættelser, virksomhedspraktik, løntilskud og IGU-forløb. For overblik over virksomheder, som jobcentret i Lyngby- Taarbæk Kommune samarbejder med om integration samt antallet af borgere fordelt på type af forløb, se bilag. 8

117 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Indsatsområde: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Mål 7: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november % mar-18-3,1% 0,9% -3,0% -2,1% Mål 8: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november % mar-18 0,0% 0,9% -3,1% -2,5% Følgemål e: Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - jan-18 16,5% Følgemål f: Andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere - 4. kvt ,3% Følgemål g: Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs - jan-18 4,4% Mål 7: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. Status viser et fald på 3,1 pct. Mål 7: Antallet af jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp (indeks, nov-17=100) Hele landet nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 Lyngby-Taarbæk Klyngen De nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver fortsat mødt med tydelige krav og forventninger om at stå til rådighed. Indsatsen for borgere på kontanthjælp tager afsæt i den enkelte borger og indsatsen tilrettelægges ud fra individuelle hensyn til den enkelte. Indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere har primært fokus på job og med mulighed for jobrettet uddannelse for de ledige, som er ufaglærte eller har forældede kompetencer eller har behov for løft eller særlig støtte for at komme tilbage i job. Mål 8: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. Status viser et uændret antal fuldtidspersoner i forhold til november 2017 og ligger derfor på 0,0 pct. Status vidner dog lagt fra om en statisk målgruppe. Ser man på antallet af påbegyndte og afsluttede forløb fra november 2017 til februar 2018, kan man se, at der i gennemsnit afsluttes flere forløb end der påbegyndes. Årsagen til at antallet af fuldtidspersoner er det samme som i november 2017 trods et øget antal afsluttede forløb, hænger sammen med at ét forløb ikke (nødvendigvis) tæller som én fuldtidsperson. 9

118 Center for Arbejdsmarked 23. maj Antal påbegyndte og afsluttede forløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 0 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Nov 2017 Dec 2017 Jan 2018 Feb 2018 Antal forløb påbegyndt i perioden Antal forløb afsluttet i perioden Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret i en målrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kaldet Tværfagligt Indsatsteam. Målet for indsatsen er, at borgerne får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud, hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. Det er en tværfaglig indsats og i teamet indgår en medarbejder fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. Status for Tværfagligt Indsatsteam fremlægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni Derudover har jobcentret fået puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til ansættelse af en personlig jobformidler til projektet Flere skal med. Formålet med projektet er, at aktivitetsparate borgere, der har været fem år eller mere i kontanthjælpssystemet, opnår hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Projektet løber i perioden august 2017 til august 2019 og består i en særlig tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel tilgang. Bemærkninger til følgemål Følgemål e og g: Med 225 timers reglen er der kommet øget fokus på småjobs. Erfaringen er, at selv få ordinære løntimer kan øge motivationen og troen på arbejde hos borgere uden en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målingerne kan anvendes til følge udviklingen for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der modtager supplerende indtægter i form af ordinær løn fra småjobs. Følgemål e: Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med supplerende indtægt i LTK Følgemål g: Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med supplerende indtægt i LTK 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 0% jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk 10

119 Center for Arbejdsmarked 23. maj 2018 Følgemål f: Den overordnede hensigt med sanktioner er at fremme borgerens rådighed med henblik på en mere konstruktiv beskæftigelsesindsats. Derudover har Center for Arbejdsmarked stort fokus på at ret og pligt overholdes, således at jobparate kontanthjælpsmodtagere sanktioneres, hvis de ikke lever op til ret og pligt og derved ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er ligeledes fra regeringens side stort fokus på, at reglerne for sanktioner håndhæves og samtidig forvaltes korrekt i landets kommuner. Målingen kan anvendes til at følge udviklingen i sanktioner for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. 30% 20% 10% 0% Følgemål f: Andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere 1. kvt kvt kvt kvt 2017 Lyngby-Taarbæk Figuren viser, at der har været en lille stigning i andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere i perioden 2. kvt kvt Det øgede fokus og ændring af arbejdsgang kan betyde, at flere borgere er blevet sanktioneret i perioden. Indsatsområde: Bekæmpelse af socialt bedrageri Mål 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Mål 9 er udmeldt af Ministeren som et særskilt beskæftigelsespolitisk mål omkring bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Der er endnu ikke udviklet en central målemetode, der gør at kommunerne kan følge op på status. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der nedsat en kontrolgruppe på tre medarbejdere, der arbejder målrettet på at bekæmpe socialt bedrageri. Kontrolgruppen er en del af 4K samarbejdet og samarbejder på tværs af alle centre og i særdeleshed med ydelsesområdet. Derudover har ydelsesafdelingen konstant fokus på at sikre, at borgerne modtager de ydelser, som de er berettiget til. Her er ydelsesafdelingen afhængig af et samarbejde med bl.a. jobcentret og Center for Social Indsats i forhold til at modtage løbende information om borgerens status. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Seneste opgørelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune for 2017 viser en fremtidig besparelse på kr. samt et samlet tilbagebetalingskrav på kr. og her er ikke medregnet tilbagebetalingskravet for de ydelser, som Udbetaling Danmark står for, men som kontrolgruppen understøtter i forhold til undersøgelse og indberetning. Det er det største beløb Lyngby- Taarbæk Kommune har opgjort, siden iværksættelse af de systematiske effektmålinger (jf. sag fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 24. april 2018: Beskæftigelsesministeriets effektmåling af kontrolindsatsen i kommunerne ). 11

120 Bilag Følgemål: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration Manuel opgørelse fra den 14. maj 2018 Oversigten er opdelt i forhold til typen af forløb samt hvor mange borgere, der aktuelt er tilknyttet virksomheden. Ordinære ansættelser Virksomhedspraktik Løntilskud IGU-forløb Adam & Partner: 1 AYA Service: 1 Pizzeria: 7 M.FOOD: 1 Mundas: 1 Sophienholm: 1 Café: 5 Fakta: 1 Ballerup Bazar: 1 Håndværker: 8 Bjælkestuen: 1 Rema1000: 1 Renell: 2 NBH Istedgade: 1 Kohberg: 1 KHRS: 3 Virumgård: 1 Forsvaret: 1 Anden Rengøring: 1 Copenhagen Downtown: 1 Rideskole: 1 Lægerne Hergel, Jønsen og Wildau: 1 McDonald s: 1 Geo: 1 Højskolelærer: 1 Kantine ved Microsoft: 1 Eget transport firma: 1 Full House: 1 Sunset Boulevard: 1 KHRS: 4 Helsehuset Namaste: 1 MENY: 1 Huset Venture: 1 Trykkeriet Rådhuset: 1 Kvickly Holte: 2 Lystoftebakken: 4 EDA BYG: 1 DEKRA, lastbilkørekort: 1 Seniorcentret Møllegården: 1 Café: 2 O.A. Machins: 1 Niko Cykler: 1 Netto: 1 Det Tyrkiske Køkken: 1 Mo s Barbarshop: 1 SalonKBH: 1 (Brede Park: 3) Sophienholm: 1 KHRS: 2 Nicoline Blomster: 1 DND Entreprenør: 1 Total Autoservice: 1 Mc Donald s Glostrup: 2 Alunas Pizzeria: 1 Anas Auto: 1 Salon Josef: 1 Fakta: 1 Morfars: 1 DTU: 1 Frilandsmuseet: 1 Børne- og socialministeriet:1 Landbrugsstyrelsen: 1 Mentrax: 1 Starbucks: 1 Falck: 1 Trykkeriet på LTK Rådhus: 1 (Starter 1/6/18)

121 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Jobcenteradministration Journalnr. : G Dato : Skrevet af : METRI N O T A T om Status på Tværfagligt Indsatsteam for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp Status Foreløbige aktiviteter og resultater over de 86 personer, som frem til nu har været omfattet af indsatsen. Flere personer indgår i flere af aktiviteterne. Opgjort 2. maj 2018 (manuel opgørelse) Selvforsørgelse: I alt er 11 borgere gået i selvforsørgelse siden opstart d I perioden er 3 borgere gået i selvforsørgelse. 1 borger er startet i ordinær uddannelse. 12 borgere har haft supplerende indtægt i form af ordinært lønnede småjobs. 8 har aktuelt supplerende indtægt. Deltagere: I alt er gengangere = 94 borgere har været visiteret til Tværfagligt Indsatsteam siden opstart den 1. april Ca. halvdelen er forsørgere. 22 borgere har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. Tværfaglig indsats: 40 borgere har haft minimum én fællessamtale med en koordinerende sagsbehandler og en medarbejder fra Center for Social Indsats. 18 borgere har et aktivt vejledningsforløb i samarbejde Center for Social Indsats f.eks. i forhold til bolig, misbrug eller andet. Indsats i Center for Arbejdsmarked: Alle borgere er i intensivt kontaktforløb med hyppige samtaler gennemsnitlig ca. hver anden uge. 59 borgere har haft minimum én fællessamtale med en koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent. 56 af borgerne har udarbejdet et CV. Virksomhedsrettet indsats: 6 borgere er blevet ansat i job med løntilskud. o 1 er efterfølgende blevet fuldtidsansat på ordinære vilkår. o 1 er efterfølgende blevet ansat på 18 timer ugentligt og er på vej til SU berettiget uddannelse. o 1 har efterfølgende gennemgået realkompetenceafklarende forløb med henblik på kontorelevuddannelse på voksenlærling ordning. o 3 igangværende løntilskudsansættelser med henblik på ordinær ansættelse. 48 individuelle virksomhedspraktikker er blevet etableret siden opstart d Casebeskrivelser: Side 1 af 8

122 Case 1: M er en kvinde på 43 år. Hun er uddannet social -og sundhedsassistent, men har de seneste 10 år modtaget offentlig forsørgelse. Først sygedagpenge og dagpenge frem til august 2010 og herefter kontanthjælp frem til 1. januar 2018, hvor M starter ordinær beskæftigelse. M er enlig mor til to børn - en søn på 12 år og en datter på 11 år. Familiesituationen har i årevis været belastet og dysfunktionel, hvorfor familieafdelingen har været involveret. Sønnen trives dårligt i skolen og borgers tilstand er præget af stridigheder med skole og generel mistillid til kommunen. Både samarbejde med familieafdeling og jobcenteret er vanskeligt, og borger er særdeles skeptisk overfor kommunes indsats. M føler sig demotiveret og har mistet troen på, at hun kan komme tilbage i arbejde. Hun sidder isoleret i hjemmet og venter kun på at sønnen kommer hjem fra skole. M henvises i april 2017 til Tværfagligt Indsatsteam med henblik på en intensiv og tværfaglig indsats. Samarbejdet er til en start vanskeligt, men det lykkes sagsbehandler gennem en række samtaler, at få skabt en tillidsfuld relation til borger. Samarbejdet mellem M og jobcenteret udvikles positivt og det bliver muligt at tale med M om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Teamets virksomhedskonsulent inddrages tidligt og får ligeledes en god kontakt til M og understøtter Ms egen begyndende motivation til at tænke i beskæftigelse. Virksomhedskonsulenten tilbyder og arrangerer hurtigt en praktik på et plejehjem. Praktikken følges tæt af virksomhedskonsulent og M støttes gennem motiverende samtaler i at fastholde praktikken også selvom det er vanskeligt og der er problemer på hjemmefronten. M oplever nu, at det er en lettelse af komme væk hjemmefra, være en del af en arbejdsplads og udnytte sin faglighed. Virksomheden vejledes og serviceres løbende af virksomhedskonsulenten med henblik på at fastholde M i praktikken og senere skabe ordinære timer. Parallelt med praktikken, får sagsbehandler i teamet koordineret møder med familieafdelingen og M med henblik på at få lagt en fælles plan for en samlet indsats for familien. Der lægges mange kræfter i at finde det rigtige skoletilbud til sønnen, hvilket giver borger så meget ro, at hun kan anvende sin kræfter i praktikken i stedet for diskussioner med kommunen. Praktikken forløber så godt, at M tilbydes ordinære timer. Første gang M tilbydes ordinære timer må hun dog desværre afslå, da planen for søn på dette tidspunkt endnu ikke er på plads. Aktuelt har M 25 lønnede timer og får dermed et meget beskedent supplement i kontanthjælp. Pr 1. august 2018 er det aftalt at M vil få tildelt lidt flere timer og herved kunne forsørge sig selv og afslutte sin sag i jobcenteret. Indsats: Skabe god relation gennem samtaler hvor borges oplevede udfordringer er i hovedfokus Motiverende og hyppige samtaler Tidlig virksomhedsrettet indsats ud fra borgers kompetencer og ønsker Tæt opfølgning med virksomhed med henblik på at fastholde praktik og skabe motivation for at ordinære timer Vedholdenhed og løbende støtte fra sagsbehandler og virksomhedskonsulent internt tæt samspil Koordinering med familieafdelingen Indsatser målrettet familien i form af plan og støtte til sønnen Side 2 af 8

123 Case 2: C er en kvinde på 31 år. C har modtaget offentlig forsørgelse siden dec. 2007, kun afbrudt af kortere perioder, hvor hun har været i job som delikatesseassistent. I slutningen af 2009 er C på sygedagpenge og dagpenge, men modtager kontanthjælp fra oktober 2010 frem til maj 2018, hvor hun er igen er i arbejde og kan forsørge sig selv og sin familie. C bliver henvist til Tværfagligt Indsatsteam i april C bor alene med sin søn på snart 3 år. Hun er vokset op i et misbrugsmiljø og hendes mor og bror er misbrugere. Faderen er død. C har, som hun selv siger, galoperende ADHD. Dertil en række andre psykiske udfordringer. C er uddannet delikatesseassistent og har gået i skole og passet et arbejde, indtil hun var 21 år. Teamets sagsbehandler fra Social Indsats tilknyttes meget hurtigt sagen, og har et langt samtaleforløb med borger omkring de sociale og psykiske udfordringer C har. Blandt andet arbejder de med at styrke Cs meget lave selvværd og de store familiemæssige udfordringer, der løbende opstår pga. families misbrugeradfærd. Sagsbehandleren bliver gennem forløbet en tryg støtte og sparringspartner for C og langsomt begynder C at tro på, at hun er værdi til at komme i arbejde igen. C starter, med hjælp fra teamets virksomhedskonsulent, i en praktik på et plejehjem. Under praktikken bliver C støttet i at løse de udfordringer, der løbende opstår med kollegaer og arbejdsgiver, og samtidig bliver hun støttet i at se det positive og tro på sig selv og andre. Parallelt med at C er i praktik, deltager hun i et gruppeforløb sammen med andre ledige. Her får hun blandt andet opdateret og målrettet sit CV, bredt sit jobsøgefelt ud og hjælp til at skrive ansøgninger. C er stærkt ordblind og har svært ved selv at formulere en ansøgning. På gruppeforløbet træner C jobsamtalesituationer og hendes personlige præstation. Desuden hjælper gruppeforløbet konkret C med at styrke hendes samarbejdsevner og hendes evner til at mestre hverdagen. C starter i virksomhedspraktik på et plejehjem 1 april 2017 med 7-8 timer pr. uge i ca. 6 måneder. Hun er glad for praktikken og det er hele tiden på tale, at hun skal have lønnede timer. Det bliver dog ved med at trække ud fra arbejdsgivers side. C bliver utålmodig og begynder, sideløbende med praktikken og inspireret af gruppeforløbet, at søge job indenfor hendes gamle fag som delikatesseassistent og køkken. C får også løbende sparring fra virksomhedskonsulent omkring jobsøgning. Målet er max 15 timer pr uge, idet hun stadig er usikker på, hvor meget hun kan klare. Januar 2018 får C en aftale om 15 ordinære timer hos sin gamle arbejdsgiver i delikatessen i et supermarked. De 15 timer er på det tidspunkt udfordrende for C og der er tvivl om, hvorvidt hun magter yderligere timer. Jobbet giver imidlertid C så meget selvtillid, og da sønnen samtidig trives i børnehaven, aftales det ret hurtigt at sætte timeantallet op til 18. De ordinære timer giver C yderligere tro på egne evner. I april 2018 sættes timeantallet op til 25 og C opnår med stor selvtilfredsstillelse selvforsørgelse og kan pr. 1. maj 2018 melde sig ud af jobcenteret. C får fortsat støttende samtaler efter behov fra Socialcenteret, som en form for efterværn for at fastholde hende i ordinær beskæftigelse. Indsats: Motiverende og hyppige samtaler Tidlig tilknytning til sagsbehandler fra Center for Social Indsats Vedholdenhed og løbende støtte fra sagsbehandler både i Center for Arbejdsmarked og Center for Social Indsats Konkrete værktøjer til jobsøgning og cv Virksomhedsrettet indsats ud fra borgers kompetencer og ønsker Tæt opfølgning med virksomhed med henblik på at fastholde praktik og skabe motivation for at ordinære timer Efterværn i forhold til at fastholde tilknytning til arbejdspladsen Side 3 af 8

124 Baggrund Tværfagligt indsatsteam blev besluttet som en del af budgetinitiativerne på BIU s område for budgettet med det formål, at bringe flere udsatte kontanthjælpsmodtagere i hel eller delvis beskæftigelse og dermed samtidig opnå besparelse på forsørgelsesydelserne samt udvikle ny organisering og tværfagligt samarbejde. Anden status på Tværfagligt Indsatsteam (TIT) blev fremlagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 5. december Herunder følger den tidligere beskrivelse af indsatsen, de foreløbige erfaringer og en opdateret status på aktiviteter og resultater pr. 1. maj 2018 samt to cases, der giver en helt konkret beskrivelse af nogle af de nye metoder og tilgange som Tværfagligt Indsatsteam arbejder med. Beskrivelse af indsatsen Tværfagligt Indsatsteam er en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer. Indsatsen koncentrerer sig primært om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem år, hvor flere er forsørgere. Derudover bliver alle borgere omfattet af 225-timers reglen visiteret til indsatsen for at understøtte incitamentet til at arbejde selv om det kun er få ordinære timer. Flere af borgerne, der er visiteret til indsatsen, har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år og op mod ca. 1/3 af borgeren er så udfordret af andre problemer end ledighed, at de lægger sig tæt op af målgruppen til ressourceforløb og en del af borgerne har et aktivt misbrug af alkohol og hash. Dette selvom målgruppen er udvalgt blandt aktivitetsparate som vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet. Teamet består af en sagsbehandler fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. De koordinerende sagsbehandlere fungerer ligeledes som mentorer. Den tværfaglige indsats planlægges i tæt samarbejde med borgeren og med afsæt i borgerens ønsker, udfordringer og ressourcer. Målet for indsatsen er en øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud, hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. Tilgangen bygger således videre på det konsekvente fokus på borgerinddragelse, som jobcentret har indarbejdet i de forløbne år og som bl.a. forudsætter, at der arbejdes med at skabe en tæt og tillidsfuld relation, som bygger på en udtalt respekt for borgerens eget perspektiv. Indsatsen er normeret til at have 75 løbende sager. Der er sat politisk måltal for antal af borgere, der skal overgå til selvforsørgelse. Målet er at minimum 11 borgere i løbet af Status for perioden 1. januar til 1. maj 2018 viser at 3 borgere er blevet selvforsørgende og aktuelt har 8 borgere supplerende indtægt i form af småjobs. Aktuelt er 7 borgere i virksomhedspraktik (og der er aftalt opstart af yderligere 5 inden for den næste uge) og 3 er ansat med løntilskud. Erfaring og landsdækkende undersøgelser viser, at både virksomhedspraktik og løntilskud er blandt de bedste redskaber for at få udsatte borgere i beskæftigelse. Der har i alt været etableret 48 praktikker siden opstart. Flere borgere er i praktik af flere omgange, da borgerne ofte har været uden for arbejdsmarkedet i så lang tid, at der er behov for at afdække borgerens arbejdsmarkedsparathed inden for flere forskellige brancher og typer af stillinger. Foreløbige erfaringer Tværfagligt indsatsteam har de samme lovgivningsmæssige redskaber og rammer til rådighed som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Det er således ikke redskaber, rammer Side 4 af 8

125 eller nye aktiviteter/tilbud der udmærker denne indsats, men derimod selve organiseringen. Sagsbehandler er også mentor: Mentorindsatsen er en integreret del af Tværfagligt indsatsteam og gør at borgerne som udgangspunkt ikke visiteres til mentor udover sagsbehandler. Det betyder, at koordineringsopgaven mellem fagpersoner reduceres og viden om borgerens sag ikke går tabt eller forsinkes. Hermed kan indsatserne bedre tilpasses borgerens aktuelle situation. Den tætte opfølgning og hyppige samtaler medfører også en bedre og mere fortrolig relation mellem borger og sagsbehandler og giver hermed et bedre grundlag for at samarbejde samt mulighed for at arbejde mere dybdegående med borgerens motivation til at komme i beskæftigelse. Den tætte opfølgning har dog også medført stor frustration for nogle borgere, der har været vant til at passe sig selv og kun har set jobcentret fire gange årligt (som lovgivningen foreskriver) og ofte af forskellige sagsbehandlere. For denne gruppe af borgere, kan den tætte opfølgning og hyppige kontakt virke som en forstyrrelse. Øget empowerment: Tværfagligt Indsatsteam bygger på øget borgerinddragelse, som Center for Arbejdsmarked har arbejdet for i de sidste mange år. Det har imidlertid vist sig, at det er en svær balancegang at holde fokus på borgers ønsker og forestillinger om veje til beskæftigelse og på den anden side at forventningsafstemme i forhold til de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Helt konkret har medarbejderne i Tværfagligt Indsatsteam forsøgt at imødekomme denne balancegang ved at indgå aftaler med borgerne om at idéer og initiativer i den første periode alene drives af borgers ønsker og initiativer med fuld støtte og opbakning af sagsbehandler. Såfremt det ikke lykkes at skaffe borger i beskæftigelse af denne vej vil der herefter, fortsat i samarbejde med borger, blive arbejdet på etablering af virksomhedsrettede forløb, hvor borgers erfaring og interesser i videst omfang imødekommes. Derudover har Tværfagligt Indsatsteam oprettet en Jobcafé, hvor borgerne kommer med virksomhedskonsulenten på arbejde. Det foregår ved, at en mindre gruppe af borgere sidder sammen med virksomhedskonsulenten og udsøger relevante virksomheder og lytter til virksomhedskonsulentens telefonsamtaler med potentielle praktiksteder. Her er der også mulighed for at borgerne selv tager kontakt til virksomheder med støtte og sparring fra virksomhedskonsulenten. Erfaringen viser, at det skaber større ejerskab i forhold til de praktikforløb, der etableres. Samtidig giver det borgerne en fornemmelse af, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft og hvilke ting arbejdsgiverne ligger vægt på i forbindelse med praktikforløb og ordinære ansættelser. Endelig har Jobcaféen været med til at understøtte medarbejdernes tro på, at borgerne kan komme i arbejde, ved at borgerne er aktive i at opsøge og tage kontakt til potentielle arbejdspladser. Medarbejdernes tro på at borgerne kan komme i job er af afgørende betydning for, om borgerne rent faktisk også kommer i job. Det understøtter flere undersøgelser - blandt andet den omfattende undersøgelse Beskæftigelsesindikator Projektet (BIP). Virksomhedskonsulenten samarbejder med 3 faste sagsbehandlere/mentorer: Virksomhedskonsulenten arbejder tæt sammen med sagsbehandlerne og deltager ofte i samtalerne med borgerne. Det giver et godt overblik over hvilke borgere og dermed hvilke kompetencer, der er til rådighed, når virksomheder opsøges. Side 5 af 8

126 Virksomhedskonsulenten har fuldt fokus på at borgerne så vidt muligt opnår at få ordinære timer i de praktikker som etableres. Virksomhedskonsulenten står desuden fuldt til rådighed for de virksomheder, hvor borgerne er i forløb og følger hyppigt op. Det er med til at sikre, at små uoverensstemmelser eller misforståelser ikke udvikler sig til store konflikter, som i sidste ende kan betyde at borgeren ikke kan fortsætte i praktik eller arbejdsgiver ikke vil ansætte borgeren i ordinære timer. Medarbejder fra Center for Social Indsats ansat i Center for Arbejdsmarked: Medarbejderen fra Center fra Social Indsats er en integreret del af teamet og gør, at sagsbehandlerne/mentorerne har hurtig og nem adgang til viden indenfor socialområdet. Flere samtaler afholdes i fællesskab og det giver en bedre og oftest hurtigere afdækning af borgerens barrierer. Flere af borgerne viser sig at have store psykiske udfordringer uden at de nødvendigvis har et misbrug af alkohol eller stoffer, men mange af borgerne ser ikke sig selv i målgruppen for behandling. Med den ekspertise, som medarbejderen fra Center for Social Indsats bidrager med, har det været muligt at motivere borgerne til psykiatrisk behandling via en fremskudt indsats i regi af Center for Social Indsats. Medarbejderen fra Center fra Social Indsats har i al kontakt med borgerne fokus på, hvordan helt små justeringer kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med at borger ikke først starter med at tage tøj på på det tidspunkt, hvor det er aftalt, at borger bliver afhentet. Den proces kan medarbejderen fra Center for Social Indsats være med til at drive, indtil borger er blevet i stand til at planlægge sin tid, så borger kan overholde mødetidspunkter og aftaler noget som også er essentielt, hvis borger skal kunne deltage i et behandlingsforløb i psykiatrien. For de borgere, der deltager i behandlingsforløb giver den tætte kontakt mellem Center fra Social Indsats og Center for Arbejdsmarked mulighed for at koordinere indsatserne parallelt, så f.eks. den virksomhedsrettede indsats tilpasses borgerens behandlingstilbud og borgeren på den måde ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, samtidig med at borgeren eks. går til misbrugsbehandling. Fysisk placering: Medarbejderne fra Tværfagligt Indsatsteam er fysisk placeret tæt på hinanden. Tæt fysisk placering medfører en smidighed i forhold til at koordinere fællessamtaler og det giver samtidig mulighed for spontant at deltage i hinandens samtaler, hvis der er behov for det. Den tætte kontakt letter også den daglige sparring på sager og det bidrager til en stor fællesskabsfølelse, hvor det fælles mål er centralt. Borgerne kan altid komme i kontakt med en medarbejder fra Tværfagligt Indsatsteam via sms eller mobiltelefon. Hvis borgeren ikke kan komme i kontakt med deres primære sagsbehandler, så gør de fælles samtaler og tætte fysiske placering, at borgerne også føler sig trygge ved at kontakte de andre sagsbehandlere. Det er medarbejdernes vurdering, at den høje grad af tilgængelighed til Tværfagligt Indsatsteam er en betydelig faktor i samarbejdet mellem borger og jobcentret. Fælles mål og fælles ansvar: Hver sagsbehandler/mentor har løbende en sagsportefølje på 25 borgere. Virksomhedskonsulenten og medarbejderen fra Center for Social Indsats inddrages efter fælles vurdering og aftale. Selvom hver sagsbehandler/mentor har sin egen sagsportefølje har teamet fælles ansvar for alle borgere tilknyttet teamet. Det konkrete mål på minimum 11 borgere i selvforsørgelse i 2018, er også med til at holde et fælles fokus på formålet med alle aktiviteter og indsatser nemlig at borger skal i job. Side 6 af 8

127 Tværfagligt Indsatsteam har i foråret 2018 besluttet at skærpe den fælles indsats i forhold til de borgere, hvor det til dato ikke har været muligt at etablere en virksomhedsrettet indsats. Her bliver sagen drøftet i fællesskab i teamet med henblik på at få nye ideer, ny energi og nyt blik på at stimulere borgers arbejdsmarkedsparathed. Det er fremadrettet besluttet, at sager skal drøftes i teamet, når der ikke har været en virksomhedsrettet indsats i 6 måneder. Dette for at holde et kontinuerligt beskæftigelsesrettet fokus og undgå langstrakte sagsbehandlingsforløb. Borgerne kan som hovedreglen ikke visiteres ud af Tværfagligt Indsatsteam. Det betyder, at hvis en borger henvender sig i jobcentret igen, efter at have været i ordinært arbejde, visiteres borger tilbage i Tværfagligt Indsatsteam. Dermed skal borgers sag ikke startes op på ny, under et nyt team, med nye sagsbehandlere og det bliver muligt hurtigere at tilrettelægge en ny målrettet indsats. Indsatsen læner sig således op af hovedkonklusionerne fra en af de største danske forskningsprojekter indenfor beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesindikator Projektet, BIP), der konkluderer, at hyppige sagsbehandlerskift reducerer aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres muligheder for at komme i job med 22 pct. Tværfagligt Indsatsteam fortsætter også kontakten til flere af borgerne, når de overgår til selvforsørgelse. For borgere der ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år, kan der være behov for fortsat støtte og motivation til at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Fokus på CV Der lægges stor vægt på, at alle borgere har et opdateret CV og er aktivt jobsøgende i det omfang de kan. Så selvom det ikke er et lovkrav for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere at have et tilgængeligt CV, understøtter Tværfagligt Indsatsteam, at borgerne får udarbejdet et CV. Det sker blandt andet via deltagelse i gruppeforløb, hvor borgerne får hjælp til at sætte ord på deres kompetencer og helt konkret får hjælp til at skrive og opsætte et CV, så det bedst muligt præsenterer borgerens kompetencer og kvalifikationer overfor en mulig arbejdsgiver. Økonomiske forudsætninger Samlet er der tale om en investering på 2,8 mio. kr. pr. år. Det består af lønudgifter til 5 årsværk, overhead og køb af lægefaglig sparring. Investeringen finansieres ved sparede udgifter på -3,2 mio. kr. i 2017, -4,2 mio. kr. i 2018, -5,1 mio. kr. i 2019 og 6,1 mio. kr. i 2020, de består af sparede udgifter til mentor, sparede udgifter til køb af forløb hos private leverandører og sparede udgifter til forsørgelse. Investeringen er finansieret inden for rammen af driftsudgifter samt reducerede udgifter til forsørgelse for kontanthjælpsmodtagere svarende til 11 helårspersoner. 2/3 af sagsbehandlernes tid er, at arbejde indsatsmæssigt med borgerne, herunder som mentor, mens 1/3 er myndighedsopgaver. Det indebærer, at der er flyttet 1,6 mio. kr. pr. år i 2017 og frem fra Beskæftigelses- og integrationsudvalgets aktivitetsområde til Økonomiudvalgets aktivitetsområde (administration). Den samlede økonomi er vist i nedenstående tabel. Det er forudsat, at det tværfaglige indsatsteam vil give en samlet besparelse på -0,4 mio. kr. i 2017., -1,3 mio. kr. i 2018, -2,3 mio. kr. i 2019 og -3,3 mio. kr. i Side 7 af 8

128 Udgift (mio. kr) 2,8 2,8 2,8 2,8 Mindreudgifter (mio. -3,2-4,2-5,1-6,1 kr.) Besparelse pr. år -0,4-1,3-2,3-3,3 PL-niveau 2018 En egentlig opgørelse af den foreløbige besparelse forudsætter en konkret gennemgang af provenuet i de enkelte sager, idet det ikke er muligt at opgøre provenuet med afsæt i kommunens økonomisystem. Den økonomiske opfølgning tager derfor udgangspunkt i en manuel optælling og et anslået skøn over de sparede udgifter til forsørgelse og sparede udgifter til forløb hos ektern leverandør. Der er i forslaget forudsat en besparelse på udgifter til ekstern mentor og køb af forløb hos eksterne leverandører og det vurderes, at denne besparelse overvejende er opnået. Der er enkelte borgere, der har fået forløb hos eksterne leverandører, men langt størstedelen af indsatsen håndteres af det tværfaglige indsatsteam. Der er i perioden ikke kommet det antal borgere i selvforsørgelse, som var forudsat, blandt andet fordi indsatsen først blev igangsat 1. april Målt på perioder med selvforsørgelse kan besparelsen på forsørgelse i 2017 opgøres til ca. 60 pct. af det forudsatte beløb. Hertil kommer besparelsen på de borgere, som forud for overgang til selvforsørgelse har været ansat i løntilskud, samt borgere med supplerende indtægt. På den baggrund vurderes besparelsen i 2017 kun delvist opfyldt. Side 8 af 8

129 Vejledende satser til bevilling af hjælp til etablering Nedenstående satser er vejledende og priserne justeres jævnligt i forhold til prisudviklingen hos eks. IKEA, JYSK og Den Blå Avis. Ung hjemmeboende Seng kr. Ung udeboende/enlige Seng kr. Kommode 300 kr. Spisebord 500 kr. 1 spisebordstole 125 kr. Sofa 500 kr. 2 lamper á kr. I alt kr. Ægtepar uden børn/par uden børn 2 senge á kr. 2 kommoder á kr. Spisebord 500 kr. 2 spisebordstole á kr. Sofa 500 kr. 3 lamper á kr. I alt kr. Familie med børn/ ægtepar med børn 2 senge á kr. 3 kommoder á 300 kr. 900 kr. Spisebord 500 kr. 4 spisebordstole á kr. Sofa 500 kr. 4 lamper á kr. I alt kr. Tremmeseng seng til barn Skrivebord til skolebørn 369 kr kr. 199 kr. Yderligere inventar i hjemmet Køleskab kr.

130 Komfur (Harald Nyborg) Persienner se priser fra JYSK fra 30 kr. til 225 kr. Udvidet køkkenpakke med gryder mv. Hjælp til rengøringsmaterialer, spand og kost 995 kr for fragt =1.244 kr kr. Ca. 200 kr.

131 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Social Indsats Udvikling og Jura Journalnr. : A Dato : Skrevet af : laide Baggrund N O T A T om evaluering af projekt Sammenhængende Borgerforløb Forvaltningen har igangsat et projekt på tværs af CUP, CAM og CSI, som skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for kommunens mest udsatte familier. Baggrunden for projektet er en analyse udarbejdet af Implement Consulting Group, som pegede på, at der er et betydeligt potentiale for effektivisering og kvalitetsforbedring i at etablere en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne, der har en sag/ydelser i flere forskellige enheder. Indsatsen skal give familierne/borgerne øgede handlekompetencer, som kan forbedre deres arbejdsmarkedstilknytning, funktionsniveau/forældreevne, og så vidt muligt sikre børnenes fastholdelse i normalområdet, så specialiserede indsatser ikke bliver nødvendige. Forventningen er også, at der gennem en sammenhængende indsats kan være en effektivisering, fordi der forventes at være overlappende ydelser til nogle af de familier, som indgår i projektet. Der er på den baggrund pr. 1. april 2017 etableret en netværksorganiseret særskilt myndigheds- og indsatsenhed med repræsentanter fra CSI, CUP og CAM, der arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med kommunens mest udsatte og komplekse familier, som modtager ydelser og indsatser fra mange grene af kommunens organisation. I dette notat præsenteres evalueringen af projektet. Status på familier i projektet Familierne i projektet Der er pt. 28 familier i projekt Sammenhængende Borgerforløb, som har tilsammen 31 børn med en børnesag i Børne- og Familieafdelingen. Målgruppe og visitation Familierne visiteres ind i projektet efter en håndholdt model, hvor Jobcentret, CSI Modtagelse eller behandlergrupperne, samt PPR kan indstille sager, som afdelingslederen med ansvar for teamet vurderer relevansen af. Kriterierne for udvælgelsen af familier til projektet indeholder to segmenter af familier: 1. Familier med voksne på offentlig forsørgelse (enten kontanthjælpsydelse eller ressourceforløbsydelse) og en åben børnesag i Børne- og Familieafdelingen Side 1 af 6

132 2. Familier med børn i særlige undervisnings- eller dagtilbud og en åben børnesag i Børne- og Familieafdelingen. I forhold til målgruppevurdering er der sket en opblødning på kriterierne for, hvornår en familie er i målgruppen. Eksempelvis har man i enkelte tilfælde valgt at visitere en familie til projektet, uden at der er en åben sag i Center for Social Indsats, fordi arbejdet med familien er præget af mange samarbejdspartnere på tværs af CUP og CAM og et vanskeligt samarbejde med familien. Man har i disse tilfælde visiteret familien ind i projektet ud fra et forebyggende perspektiv om at arbejde intensivt med familien på tværs af de to centre og dermed undgå, at der på et senere tidspunkt bliver behov for at oprette en sag i myndighedsafdelingen og behov for mere specialiserede indsatser til barnet. I forhold til visitationsprocedurer afholdte teamet i maj måned en temadag, hvor de udarbejdede de forskellige arbejdsgangsbeskrivelser, som herefter skal danne det skriftlige grundlag for det tværgående samarbejde. Samarbejdsmetoder og faglig kvalitet Siden opstarten af projektet har teamet afholdt faste møder. I begyndelsen af projektet afholdt teamet ugentlige sagsdrøftelsesmøder, hvor teamets medlemmer fik kendskab til familierne og hvor man fik udviklet nogle gennemgående samarbejdsprocedurer og - metoder, som bruges i det konkrete sagsarbejde med familierne. Mødestrukturen blev fra september måned 2017 omlagt, sådan at teamet nu mødes en gang om måneden, hvor der arbejdes med metodeudvikling og teoretisk fundament for arbejdet i projektet. Teamet har desuden deltaget i flere uddannelses- og kursusrækker i projektgruppen om relationel koordinering med Jacob Storch fra Joint Action med teoretisk og praktisk undervisning. Udover de månedlige fællesmøder, er der nedsat under-teams, som er ansvarlige for koordinering, indsats og opfølgning i forhold til den enkelte familie. Som nævnt ovenfor mangler teamet stadigvæk at udarbejde skriftlige procedurer og retningslinjer for sagsgange og ansvarsbeskrivelser. Men i praksis har teamet udviklet en omtrentlig model for samarbejdet, som de bruger i arbejdet med familierne. Som en grundlæggende del af samarbejdsmodellen bruger teamet netværkskort til at skabe det visuelle overblik omkring familien. Netværkskortet kan bruges til at kortlægge både det private netværk, men også især det netværk af professionelle, der arbejder i familien og det kan bruges til at vurdere relationen mellem den fagprofessionelle og familien, så man kan se, hvor der er en vej ind i familien. Derudover benytter teamet sig især af tre mødeformer i arbejdet med familierne. 1. Opstartsmøder. Dette er det indledende møde, som afholdes med familierne, når de tilgår projektet. På mødet udarbejder familien i samarbejde med den fagprofessionelle (som oftest den sagsansvarlige myndighedsrådgiver fra Børneog Familieafdelingen) et netværkskort for at identificere fagprofessionelle ressourcer og samarbejdspartnere knyttet til familien. På mødet drøftes det med familierne, hvem de ser som tryghedspersoner og hvad de kan forvente af at være en del af projektet. På mødes indhentes også samtykke til at dele Side 2 af 6

133 oplysninger med de forskellige fagprofessionelle, som er relevante samarbejdspartnere omkring familien. 2. Samarbejdsmøder. Disse er arbejdsmøder mellem fagprofessionelle. Samarbejdsmøderne er udviklet på baggrund af et ønske fra flere af familierne i projektet om ikke at skulle deltage i store tværgående møder med mange forskellige fagprofessionelle samarbejdspartnere. Familierne har i stedet givet samtykke til at udvalgte fagprofessionelle må holde samarbejdsmøder omkring deres sag, uden at de selv er til stede. På samarbejdsmøderne afstemmer og koordinerer de involverede fagprofessionelle hvilke indsatsområder, de ser som væsentlige og hvilke indsatser familien efterfølgende skal præsenteres for på et netværksmøde. 3. Netværksmøder. Her orienteres familierne om, hvad der er blevet drøftes på samarbejdsmødet og hvilke beslutninger, der er blevet truffet. På netværksmøderne deltager kun få centrale og beslutningsdygtige fagprofessionelle. Denne meget tætte relationelle koordinering som sker i en vekselvirkning mellem samarbejdsmøder, netværksmøder og indsats betyder, at man er tættere på udviklingen i sagerne. Det betyder også, at man kan koordinere indsatser og at man kan se hele vejen rundt om familier og lave løsninger, der tager udgangspunkt i deres behov. For eksempel har teamet haft et forløb med en forælder, hvor jobcentret i en periode har afstået fra at håndhæve nogle krav, for at forælderen kunne koncentrere sig om et familiebehandlingsforløb i Familiecentret og om barnets trivsel på et specialundervisningstilbud. Forælderen er nu efter en pause igen kommet i gang med at opfylde sine forpligtelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Det tværfaglige perspektiv betyder også, at man har bedre muligheder for at tænke utraditionelt. I teamet har man haft et forløb med en familie, hvor der egentlig var en forventning om, at et barn skulle visiteres til et specialtilbud. Men ved at bruge metoderne i Sammenhængende Borgerforløb og gennem et tværfagligt samarbejde mellem PPR og specialpædagogerne i Center for Uddannelse og Pædagogik, er det indtil videre lykkedes at beholde barnet i et alment tilbud ved at arbejde med målrettede indsatser både i tilbuddet og i hjemmet. Fremadrettede perspektiver Alle teamets deltagere oplever Sammenhængende Borgerforløb som et meget relevant projekt med en tankegang og nogle arbejdsmetoder, som de oplever gør en positiv forskel i forhold til at skabe en helhedsorienteret indsats for familierne. Der er imidlertid nogle overvejelser, man skal gøre sig, hvis man ønsker at arbejde videre med Sammenhængende Borgerforløb og implementere projektet mere bredt i kommunen. Pt. er metoderne og tankegangen i Sammenhængende Borgerforløb hovedsageligt kendt af teamets deltagere. Når indsatser og samarbejde omkring familierne sker inden for teamet, er der forholdsvis stor enighed om, hvordan man arbejder sammen på tværs. Men det er ikke altid muligt at holde samarbejdet omkring familierne inden for teamet. Side 3 af 6

134 Der er ofte behov for at samarbejde tæt med andre fagprofessionelle i kommunen, som ikke på samme måde er trænet i at arbejde relationelt koordineret, samt at tænke helhedsorienteret og utraditionelt. Det kan være vanskeligt, når familiernes indsatser kræver et bredere samarbejde. Nogle i teamet oplever, at der blandt andre fagprofessionelle i kommunen stadigvæk tænkes og handles meget traditionelt, om end der er ansatser til, at man så småt er begyndt at arbejde på nye måder især hos dele af de understøttende funktioner i Center for Uddannelse og Pædagogik. Teamets deltagere peger på, at det er ressourcekrævende at arbejde med de metoder, man bruger i Sammenhængende Borgerforløb. Den tætte opfølgning og den løbende koordinering mellem samarbejdspartnere er mere tidskrævende, end den måde man traditionelt har arbejdet med familierne på. En del af formålet med projektet er at tænke utraditionelt og tage udgangspunkt i familiens behov. Det har betydet, at nogle faggrupper har prøvet kræfter med at arbejde på nye måder. Der har eksempelvis været forløb i Center for Uddannelse og Pædagogik, hvor psykologer og specialpædagoger i samarbejde har leveret en indsats, hvor der både arbejdes dagtilbud og i hjemmet. Det er en ny måde at arbejde på for disse faggrupper og det vil kræve opkvalificering og omlægning af ressourcer, hvis denne type af indsats på fast basis skal kunne tilbydes af de to faggrupper. Status på økonomi I projekt Sammenhængende Borgerforløb har man valgt at følge økonomien ved at se på udviklingen i de udgifter, der er knyttet til de familier, som indgår i projektet. Det vil sige udviklingen i forbruget af bevilgede ydelser til familierne. Økonomiopfølgningen i projektet tager afsæt i en regnearksmodel, som baserer sig på registreringer i eksisterende fag- og økonomistyringssystemer for specialiserede ydelser på skole- og socialområdet (særydelser) samt forsørgelsesudgifter under beskæftigelsesområdet. Derfor er der til økonomiopfølgningen lavet en sammentælling af den samlede personkreds i de 28 familier. Eftersom økonomiopfølgningen ser på udviklingen i udgifter knyttet til familierne, baserer opfølgningen sig kun på de 25 familier, som startede op i projektet den 1. april, Der er kun en enkelt familie, der er tilgået projektet pr. november 2017 og det er ikke muligt at se på udvikling i økonomi, for de familier, der er tilgået projektet pr. 1. april, I tabel 1 ses det samtlige antal af medlemmer i de familier, som har indgået i projektet fra opstart i april 2017 og frem til dags dato. Side 4 af 6

135 Tabel 1: Antal af familier og personer i projektet fordelt efter baseline Antal familier Antal personer Total Overordnet set viser opfølgningen, at der er sket en stigende udgiftsudvikling i 2. kvartal af 2017, efterfulgt af en stabil udgiftsudvikling i 3. og 4. kvartal af 2017 og en faldende udgiftsudvikling i 1. kvartal af Dette kan ses i nedenstående figur 1. Figur 1: Udviklingen i estimeret forbrug til bevilgede ydelser baseline til marts 2018 Ser man nærmere på, hvordan udviklingen i forbruget til bevilgede ydelser fordeler sig mellem de tre involverede centre, viser nedenstående tabel 2, at Center for Uddannelse og Pædagogik har ligget på et meget stabilt udgiftsniveau gennem hele perioden. Center for Arbejdsmarked har haft et fald i forbrug til bevilgede ydelser på i alt kr. Center for Social Indsats har tegnet sig for den største stigning i udgifter. Udgifterne til ydelser i dette center er steget med kr. i hele projektperioden. Eftersom der er tale om nogle familier, som har mange og komplekse udfordringer er det også forvaltningens forventning at netop Center for Social Indsats i en periode vil have øgede udgifter forbundet med projektet. Tabel 2. Udviklingen i estimeret forbrug til bevilligede ydelser i CSI, CUP og CAM fordelt på centre/udfører - status efter 2., 3. og 4. kvartal 2017 samt marts 2018 sammenholdt med baseline Estimeret forbrug i kr. (Baseline) Estimeret forbrug i kr. (Juli 2017) Estimeret forbrug i kr. (Oktober 2017) Estimeret forbrug i kr. (December 2017) Estimeret forbrug i kr. (Marts 2018) CAM CSI CUP Total Opsamlende kan man sige, at der endnu ikke er entydige positive økonomiske gevinster ved projektet. Men det er væsentligt at understrege, at økonomiopfølgningen baserer sig på 25 familier, som kun har været en del af projektet i knapt et år på opfølgningstidspunktet. De familier, som indgår i projekt Sammenhængende Side 5 af 6

136 Borgerforløb, har mange og komplekse udfordringer. Derfor må man forvente, at økonomiske gevinster først kan høstes inden for et noget længere tidsperspektiv. Konklusion Samlet set viser evalueringen, at erfaringerne fra projektet er gode. Tilbagemeldingerne er, at den faglige kvalitet er høj og at man oplever, at projektet er med til at skabe mere kvalificerede indsatser for de involverede familier. Evalueringen viser også, at der hos dele af de understøttende funktioner i almenområdet er afprøvet nye indsatser, som betyder at almenområdet har mulighed for at komme tidligere ind i familierne. Denne bevægelse ligger i tråd med kommunens overordnede strategi om en tidlig forebyggende indsat for udsatte børn og familier. Evalueringen viser også, at projektet har medvirket til, at teamet i højere grad arbejder med den relationelle koordinering og på den baggrund er i stand til at følge familiernes udvikling tæt. Den økonomiske opfølgning viser ikke entydige positive effekter af projektet. Men samtidig er det væsentligt at understrege at et projekt som Sammenhængende Borgerforløb er rettet mod nogle familier med mange og komplekse udfordringer. Derfor må man have en forventning om, at et økonomisk potentiale først kan indfries inde for et noget længere tidsperspektiv. Lige nu fungerer Sammenhængende Borgerforløb i projektform til de mest komplicerede familier. Det betyder, at der er en lille gruppe dedikerede medarbejdere, som arbejder ud fra nogle fælles metoder og et fælles tankesæt. Men både metoder og tankegang er ikke en del af samarbejdskulturen blandt de fagprofessionelle generelt i kommunen. Det gør projektet sårbart og også særligt ressourcekrævende, fordi det kræver en særlig indsats fra teamets medlemmer hver gang, der er behov for at samarbejde med andre fagprofessionelle omkring familierne. Hvis man for alvor ønsker at høste nogle af de ressourcemæssige og kvalitetsmæssige gevinster, der er at hente i Sammenhængende Borgerforløb vil det være nødvendigt at metoder og tankegangen fra projektet udbredes til hele den kommunale organisation. Men selvom man udbreder metode og tankegang fra projektet til hele kommunen, vurderes det samtidig også, at der forsat er behov for at Sammenhængende Borgerforløb er etableret som en mindre gruppe af medarbejdere, der som et fast team er dedikeret til at arbejde sammen omkring de mest komplicerede familier i kommunen. Der er kun et mindre antal af disse særligt komplicerede familier i kommunen og det faste team i Sammenhængende Borgerforløb, er godt i gang med at oparbejde en viden om og en erfaring i at arbejde med de disse familier. Side 6 af 6

137 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for maj 2018 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

138 Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

139 NOTAT Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

140 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt og er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

141 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

142 Til borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer i alle landets kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Vedrørende manglende aktiv indsats for dagpengeledige Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer 9. april 2018 J.nr Af vedlagte opgørelse fremgår det, at en stor del af dagpengemodtagere på tværs af landets kommuner ikke deltager eller har deltaget i et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Som minister kan jeg ikke leve med, at ledige bliver overladt til sig selv og ikke får den indsats, de har krav på. Det er meget bekymrende både for de mange borgere, der har brug for hjælp i den situation, de er i, og for Folketinget, der har vedtaget den lovgivning, der fastsætter rammerne for kontakten med dagpengemodtagere. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der er så stor kommunal spredning i, hvor mange borgerne, som ikke får et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Nogle kommuner gør det rigtigt godt, men desværre gælder det ikke alle. De af landets kommuner, der er markeret med en * i opgørelsen er frikommuner. Det betyder, at de i den forbindelse er eller har været delvist fritaget for reglerne om ret og pligt for dagpengemodtagere, og dermed ikke underlagt samme krav som resten af landet. Jeg vil dog gerne understrege, som regeringen også gjorde det i forbindelse med godkendelsen af de nye frikommuneforsøg, at friheden til fleksibelt at tilrettelægge indsatsen overfor den enkelte ikke bør føre til et generelt lavere intensitetsniveau i indsatsen. Jeg vil fremover følge tallene tæt. Jeg forventer, at de kommuner, der ligger dårligt i forhold til minimumskravene i lovgivningen, gør en markant indsats for at rette op herpå. I er i den forbindelse velkomne til at kontakte de regionale Arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis I har brug for hjælp. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen

143 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR april 2018 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 551 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S). J.nr Spørgsmål nr. 551: Ministeren bedes i en tabel oplyse antal og andel borgere på dagpenge med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor det seneste år, fordelt på alle landets kommuner og sorteret efter andelens størrelse, svarende til opgørelsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i tabel 1, jf. BEU alm. del bilag 311. Svar: Vi er i en situation, hvor det går godt for dansk økonomi og hvor vi skal have fokus på at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har været stigende siden foråret 2013, og alene siden sommeren 2015 er der kommet over nye private job. Der er med andre ord job at få. Derfor kan jeg som minister ikke sidde det overhørigt, at mange borgere i beskæftigelsessystemet ikke får den indsats, de er berettiget til, men går passive rundt på offentlig forsørgelse. Det gælder uanset, hvilke proceskrav der er eller ikke er. Med regeringens udspil til en enklere beskæftigelsesindsats er der lagt op til, at give kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge omfang og timing af den aktive indsats og samtaler overfor den enkelte borger. Bl.a. foreslås et forenklet og mere harmoniseret kontaktforløb på tværs af målgrupper, som stadig fastholder grundtanken om, at jobcentret har en tæt kontakt med borgerne, særligt i begyndelsen af et ydelsesforløb. Den øgede frihed følges af en styrket monitorering af indsatsen, så Folketinget, beskæftigelsesministeren samt politikere og parter på lokalt og regionalt niveau kan følge med i, om kommunerne leverer de ønskede resultater. Det vil blandt andet ske ved at introducere benchmark-rapporter, der, ved at tage højde for kommunernes forskellige rammevilkår, skal vise, i hvilket omfang de enkelte kommuner er i stand til at begrænse antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet er desuden allerede nu i gang med at undersøge mulighederne for at fremme en større åbenhed i data på beskæftigelsesområdet, så gennemsigtigheden om kommunernes indsats kan forbedres.

144 Jf. svar på BEU alm. del. spørgsmål og 311 har en større gruppe borgere på tværs af ydelser ikke modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte i det seneste år. For samtaler i jobcentret er der ligeledes tegn på, at ikke alle dagpengemodtagere får den hjælp, som de har ret til, jf. BEU alm. del. spørgsmål 641. En ny opgørelse, som blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside den 1. februar , viser desuden, at en stor del af landets kommuner kun i begrænset omfang overholder de minimumsregler for samtaler med ledige og sygemeldte, der er fastsat ved lov. Det, mener jeg, er uacceptabelt. På den baggrund iværksætter jeg en række initiativer: Jeg har skrevet til samtlige kommuner vedr. manglende samtaler og gjort opmærksom på min bekymring. Jeg vil fremover følge tallene for antallet af samtaler tæt, og de kommuner, der stadig ligger markant under, hvad der måtte forventes i forhold til lovgivningen, når vi ser på data fra april 2018, vil jeg indkalde Beskæftigelsesudvalget til en drøftelse af situationen. Derudover har jeg skrevet til samtlige kommuner vedr. manglende aktiv indsats for tidspunktet for ret og pligt, og givet udtryk for min bekymring. Jeg har derudover skrevet til de kommuner, hvor der er 50 pct. eller flere, og som har minimum 250 borgere i målgruppen, som ikke har modtaget et aktivt tilbud til tiden (tabel 2). I brevene har jeg givet udtryk for min særskilte bekymring for disse kommuner og bedt om en redegørelse. Jeg har drøftet den manglende indsats med KL d. 16. januar Efterfølgende har jeg efter min anmodning modtaget et brev fra KL angående manglende samtaler og aktiv indsats. Igangsættelse af en survey blandt kommunerne, der skal afklare årsagerne til, at nogle borgere ikke får den aktive indsats, som de er berettiget til. Udarbejdelse af én årlig redegørelse af indsatsen i beskæftigelsessystemet, som skal afdække den aktive indsats på tværs af ydelsesmålgrupper. Redegørelsen vil foreligge medio 2018, og jeg foreslår, at denne danner afsæt for en årlig drøftelse med beskæftigelsesudvalget. På kontanthjælpsområdet har jeg efter min anmodning modtaget to redegørelser fra hver af de fem kommuner, der i marts 2017 havde en andel på minimum 30 pct. af aktivitetsparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, som hverken havde fået en indsats eller mentorstøtte det seneste år, og som havde et antal af passive på minimum 250. Der er desuden afholdt opfølgende møder med de fem kommuner, og så har jeg holdt et særskilt møde med Guldborgsund Kommune den 19. marts og talt med dem om, hvad de agter at gøre for at rette op. Der har endvidere været afholdt en teknisk gennemgang af den første runde af redegørelser for Beskæftigelsesudvalget den 28. november 2017, ligesom udvalget den 26. januar blev orienteret om den anden runde af redegørelser samt mit svar derpå. Af orienteringen fra den 26. januar fremgår det også, at jeg med frist den 8. februar har bedt Guldborgsund og Holbæk kommuner om at fremsende deres bud på en dato for, hvornår man agter at overholde lovkravene for ret og pligt. Jeg har nu modtaget de to redegørelser og orienteret jer herom. Endeligt har jeg inviteret Beskæftigelsesudvalget til et nyt møde om emnet d. 10. april

145 Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, som er under 30 år, eller som er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Dagpengemodtagere, som er mellem 30 og 50 år, har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest efter sammenlagt 26 ugers ledighed. Tilbuddet skal være enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Et tilbud om mentorstøtte kan ikke gives som et ret- og pligt-tilbud til en dagpengemodtager. Det kan dog gives som et supplerende tilbud til et ret-og pligt-tilbud. Der er ikke regler om efterfølgende ret- og pligt-tilbud for dagpengemodtagere, såkaldt gentagen aktivering. Der er således ikke krav om, at dagpengemodtagere skal aktiveres i den resterende del af deres dagpengeperiode, efter første ret- og pligttilbud ved henholdsvis 13 eller 26 ugers ledighed. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har opgjort hvor mange borgere på dagpenge, med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i en aktiv indsats eller haft en mentor deres seneste 52 ydelsesuger, samt inden for tidspunktet for ret og pligt. Opgørelsen opdelt på kommuner fremgår af tabel 1. Tabellen viser, at dagpengemodtagere med mindst 1 års anciennitet hverken har modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte det seneste år på dagpenge. Det svarer til 14 pct. af det samlede antal personer på dagpenge med mindst 1 års anciennitet. Tabel 1. Antal og andel dagpengemodtagere med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor de seneste 52 ydelsesuger fordelt på kommuner, juni 2017 Antal Andel Dragør. 0% Vordingborg 3 2% Solrød. 3% Hedensted 3 3% Rebild. 3% Tønder 3 3% Horsens 17 4% Vesthimmerland* 6 4% Esbjerg 15 4% Lyngby-Taarbæk 6 4% Vallensbæk 4 5% Varde 5 5% Furesø 5 5% Brønderslev 8 6% Ballerup 11 6% Thisted 8 6% 3

146 Vejen 6 6% Guldborgsund 14 7% Herning 18 7% Sorø 6 7% Kolding 22 7% Ikast-Brande 14 8% Allerød 4 8% Skive 8 8% Mariagerfjord 12 8% Nordfyn 9 8% Høje Tåstrup 22 8% Rødovre 16 9% Sønderborg 18 9% Aabenraa 16 9% Syddjurs 11 9% Stevns 6 9% Svendborg 20 9% Holbæk 23 10% Lemvig 5 10% Morsø 5 10% Middelfart 8 10% Kalundborg 20 11% Struer 8 11% Halsnæs 13 11% Kerteminde 8 11% Holstebro 18 11% Faaborg-Midtfyn 24 11% Ringkøbing-Skjern 15 11% Ishøj 21 11% Silkeborg 33 11% Gladsaxe* 32 12% Greve 20 12% Fredensborg* 14 12% Viborg* 38 12% Gribskov 15 12% Glostrup 11 12% Langeland 6 12% Aalborg % Ringsted 20 13% Tårnby 19 13% Frederikshavn 44 13% Nyborg 17 13% Albertslund 20 13% Skanderborg 19 13% 4

147 Norddjurs 22 14% Egedal 16 14% Faxe 20 14% Frederiksberg 71 14% København % Randers 56 14% Billund 6 14% Næstved 49 15% Hillerød 23 15% Favrskov 20 15% Haderslev 30 15% Lolland 22 15% Hjørring 41 15% Frederikssund 19 15% Slagelse 51 16% Odder 8 16% Hørsholm 9 17% Jammerbugt 24 17% Roskilde 56 18% Fanø. 18% Odense* % Århus % Fredericia* 39 19% Helsingør 36 19% Hvidovre 52 20% Assens 38 22% Gentofte* 48 22% Bornholm 27 22% Køge 48 23% Ærø 4 25% Odsherred* 33 28% Vejle* % Brøndby 64 29% Lejre 25 32% Rudersdal 47 34% Herlev 43 37% Læsø 4 44% Samsø 7 64% I alt % Anm.: Opgørelsen er foretaget ved nedslag i juni Opgørelsen indeholder alle dagpengemodtagere, som har modtaget dagpenge minimum en uge i juni 2017 og som på dette tidspunkt har mindst 52 sammenlagte ydelsesuger siden seneste indplaceringsdato i dagpengesystemet indenfor de seneste 3 år. Opgørelsen viser, hvor mange af disse dagpengemodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud i beskæftigelsessystemet i deres seneste 52 ydelsesuger i deres nuværende dagpengeperiode. Der er 9 borgere på dagpenge med uoplyst kommune. Disse personer indgår i opgørelsen på landsplan. For kommuner med færre end 3 borgere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentor det seneste år, er antal borgere erstattet med. som følge af diskretionshensyn. Kommuner markeret med * er frikommuner, som i perioden har været undtaget for reglerne om, hvornår dagpenge- 5

148 modtagere senest skulle have påbegyndt et tilbud. Kilde: DREAM samt mentordata. Da dagpengeledighed opgøres som sammenlagt fremfor sammenhængende ledighed, vedrører opgørelsen i tabel 1 personer, som, i deres nuværende dagpengeperiode, har modtaget dagpenge i mindst 52 uger sammenlagt. Antal og andel dagpengemodtagere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentorstøtte, er som følge heraf ikke opgjort for det seneste kalenderår, men for hver persons seneste 52 ydelsesuger. Da der er mange dagpengemodtagere, der går ind og ud af systemet, vil 52 ugers anciennitet, uden et aktivt tilbud, derfor sjældent være udtryk for 52 ugers uafbrudt passiv forsørgelse. Der vil ofte være tale om mellemliggende perioder med kortvarig beskæftigelse på fuld eller nedsat tid, samt eventuelle perioder på barsel m.v. I en dagpengeperiode kan der være perioder, hvor den enkelte borger er fritaget for sin pligt til at deltage i et aktivt tilbud. Det kunne eksempelvis være perioder med korterevarende sygdom, deltagelse i jobrettet uddannelse på fuld tid, perioder med ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der udgør 20 timer ugentligt eller mere, samt perioder, hvor borgeren har været omfattet af en mindre intensiv indsats. Det skal bemærkes, at tidspunktet for ret og pligt ikke nødvendigvis indgår i opgørelsen af de seneste 52 ydelsesuger. Fx vil en dagpengemodtager under 30 år, der i juni 2017 har været på dagpenge i 72 uger, indgå i opgørelsen i personens 20. til 71. ledighedsuge. Dermed indgår personens ret-og-pligt-tidspunkt ikke i opgørelsen i tabel 1, da denne falder efter 13 uger. STAR har yderligere opgjort hvor mange, der hverken deltager i eller har deltaget i et aktivt tilbud eller haft en mentor indenfor tidspunktet for ret og pligt ved henholdsvis 13 og 26 ugers ledighed. Der er der anvendt en margin på 4 uger, da der kan være mindre usikkerheder i registreringen af aktiveringstidspunktet samt i opgørelsen af dagpengeancienniteter. Opgørelsen er foretaget for alle dagpengemodtagere med en indplaceringsdato efter 1. januar 2016 og mindst 1 års ydelsesanciennitet. Opgørelsen opdelt på kommuner fremgår af tabel 2. Det fremgår, at dagpengemodtagere under 30 år eller over 50 år ikke deltager i eller har deltaget i et aktivt tilbud indenfor tidspunktet for ret og pligt efter senest 13 ugers ledighed. Det svarer til 37 pct. af de dagpengemodtagere i de to aldersgrupper, som har nået tidspunktet for deltagelse i ret og pligt tilbud. Blandt dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, hvor tidspunktet for ret og pligt er senest efter 26 ugers ledighed, har personer ikke fået et aktivt tilbud til tiden. Det svarer til 26 pct. af dagpengemodtagerne i alderen år med, som har nået tidspunktet for deltaget i ret og pligt tilbud. Samlet set har dagpengemodtagere ikke påbegyndt aktivering indenfor tidspunktet for ret og pligt. Det svarer til 34 pct. af dagpengemodtagerne i opgørelsen. Tabel 2: Antal og andel dagpengemodtagere med en indplaceringsdato i dagpengesystemet efter 1. januar 2016, der hverken har deltaget i et aktivt tilbud eller haft en mentor til tiden, januar juli

149 Under 30 år og over 50 år år I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Vejen 37 12% 3 2% 40 9% Herlev 42 17% 6 6% 48 13% Gladsaxe* 92 15% 22 9% % Rebild 35 18% 3 4% 38 14% Ishøj 48 17% 19 13% 67 15% Ballerup 67 17% 17 11% 84 16% Horsens % 29 11% % Vallensbæk 30 21% 4 7% 34 17% Kalundborg 74 19% 14 13% 88 17% Hedensted 59 21% 8 8% 67 17% Sønderborg % 14 7% % Mariagerfjord 69 21% 18 13% 87 19% Herning % 25 11% % Ringkøbing-Skjern 81 23% 14 13% 95 21% Gentofte* % 28 12% % Billund 37 25% 5 9% 42 21% Tønder 72 24% 11 12% 83 21% Egedal 71 27% 9 8% 80 22% Nyborg 67 26% 17 15% 84 22% Fredensborg* 70 24% 26 19% 96 23% Skanderborg 86 26% 30 18% % Nordfyn 74 30% 13 13% 87 25% Gribskov 70 27% 22 22% 92 26% Solrød 51 32% 6 10% 57 26% Guldborgsund % 21 13% % Frederikshavn % 35 15% % Århus % % % Favrskov 78 28% 23 21% % Vordingborg % 18 15% % Slagelse % 43 18% % Kolding % 38 14% % Vesthimmerland* % 21 19% % Lyngby-Taarbæk % 31 20% % København % % % Thisted 90 31% 20 21% % Syddjurs % 17 15% % 7

150 Randers % 85 28% % Aalborg % % % Sorø 71 33% 18 22% 89 30% Esbjerg % 59 19% % Ringsted % 28 23% % Ikast-Brande % 20 19% % Silkeborg % 56 22% % Morsø 52 36% 6 21% 58 33% Glostrup 79 36% 27 29% % Hørsholm 58 39% 12 22% 70 34% Allerød 38 34% 17 35% 55 34% Varde % 18 20% % Haderslev % 48 30% % Struer 60 38% 12 26% 72 36% Lolland % 37 33% % Kerteminde 89 38% 23 28% % Høje Tåstrup % 41 18% % Næstved % 73 29% % Ærø. 44%. 18% 16 37% Langeland 45 40% 10 29% 55 37% Holstebro % 17 12% % Frederiksberg % % % Norddjurs % 27 22% % Rødovre % 33 20% % Hjørring % 40 21% % Odder 54 42% 16 32% 70 39% Fanø. 48%. 14% 11 39% Hvidovre % 51 26% % Furesø % 19 22% % Middelfart % 31 35% % Stevns 85 46% 16 24% % Assens % 38 29% % Helsingør % 54 30% % Svendborg % 47 25% % Aabenraa % 41 29% % Faxe % 28 27% % Lemvig 74 50% 14 27% 88 44% Brønderslev % 46 38% % Tårnby % 50 35% % 8

151 Greve % 54 31% % Viborg* % 80 32% % Bornholm % 36 36% % Albertslund % 40 31% % Dragør 44 57% 13 33% 57 49% Frederikssund % 39 36% % Skive % 24 27% % Faaborg-Midtfyn % 50 31% % Roskilde % 82 33% % Køge % 73 38% % Fredericia* % 55 37% % Hillerød % 40 31% % Holbæk % 68 37% % Odsherred* % 34 40% % Læsø 9 64% 3 43% 12 57% Halsnæs % 34 37% % Jammerbugt % 49 42% % Brøndby % 77 42% % Odense* % % % Rudersdal % 78 53% % Samsø 24 73% 10 71% 34 72% Lejre % 41 67% % Vejle* % % % I alt % % % Anm.: Opgørelsen indeholder alle dagpengemodtagere med en indplaceringsdato efter 1. januar 2016 med henholdsvis minimum 17 og 30 ugers ydelsesanciennitet for dagpengemodtagere henholdsvis under 30 år eller over 50 år og i alderen år. Opgørelsen viser, hvor mange af disse dagpengemodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud i beskæftigelsessystemet på tidspunktet for ret og pligt i deres nuværende dagpengeperiode. Tidspunktet for deltagelse i ret og pligt tilbud er 13 uger for dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år, mens det er 26 uger for dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år. Der er anvendt en margin på 4 uger for tidspunktet for ret og pligt som følge af, at der kan være mindre usikkerheder i registreringer af tidspunktet for aktivering samt i opgørelsen af dagpengeancienniteter. Alder er opgjort ved indplaceringstidspunktet. For kommuner med færre end 3 borgere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentor det seneste år, er antal borgere erstattet med. som følge af diskretionshensyn. Kommuner markeret med * er frikommuner, som i perioden har været undtaget for reglerne om, hvornår dagpengemodtagere senest skulle have påbegyndt et tilbud. Kilde: DREAM samt mentordata. STAR har spurgt ind til tallene i et antal kommuner. Der er enkelte kommuner, der ikke helt kan genkende billedet, men generelt tilkendegiver de adspurgte kommuner, at tallene, herunder andelen af borgere, som ikke har modtaget et tilbud til tiden, er i overensstemmelse med deres billede af indsatsen for målgruppen. Kommunerne har selv forskellige forklaringer på, hvorfor tallene ser ud, som de gør: Det tidlige tidspunkt for aktivering, herunder særligt for unge under 30 og ældre over 50 år (13 uger) presser kommunerne, som bl.a. har svært ved at nå at etablere virksomhedsrettede tilbud, der er mest effektive, indenfor fristen. 9

152 Det gælder også når ledige går ind og ud af systemet fx. som følge af småjobs eller satsning på arbejde via vikarbureauer eller når fx skoler eller andre udbydere med kort frist aflyser forløb, som ledige er tilmeldt. Udfordringer med fristoverholdelsen kan også skyldes at samtaler aflyses fx på grund af sygdom hos en medarbejder eller hos en ledig. Det bemærkes endvidere, at en del af de ledige, som ikke ser ud til at være blevet aktiveret rettidigt, kan have været omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats som følge af forventet overgang til fuldtidsjob, barsel, efterløn m.v. Herudover peger kommunerne i begrænset omfang på nogle registreringstekniske problemer. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 10

153 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for maj 2018 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

154 Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

155 NOTAT Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

156 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt og er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

157 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

158 Borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Click here to enter text. Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Vedrørende begrænset brug af Joblog I forbindelse med kontanthjælpsreformen vedtog Folketinget med virkning fra den 1. januar 2014 et krav om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en Joblog på Jobnet. Af vedlagte opgørelse fremgår det dog, at en stor del af landets kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang overholder kravet om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal joblogge. I januar 2018 var det kun ca. 68 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der jobloggede. Til sammenligning lå niveauet for dagpengemodtagere på ca. 89 pct. For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere lå andelen på 34 pct. i januar CVR maj 2018 J.nr Tallene bekymrer mig, og jeg finder det bemærkelsesværdigt, at der er så stor kommunal spredning i hvor mange, der joblogger. Med kontanthjælpsreformens indførsel af Joblog var intentionen, at jobcentret bedre kan følge op på og understøtte de lediges jobsøgning. Når mange jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke dokumenterer, at de er aktivt jobsøgende, har jobcentrene ikke mulighed for at bruge jobloggen til at vurdere, om den enkelte borger har søgt bredt, aktivt og realistisk og dermed har levet op til kravet om at være aktivt jobsøgende. Samtidig begrænses jobkonsulentens mulighed for at yde konkret sparring på borgerens jobsøgningsstrategier mv. De meldinger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået fra kommuner, der har taget redskabet til sig, viser, at jobloggen ses som et understøttende redskab, som gør det muligt for sagsbehandleren at give en meget konkret sparring om fx brancher, jobsøgningsstrategier og skrivning af ansøgninger. Jeg vil derfor kraftigt opfordre jer til at styrke brugen af Joblog som sparringsredskab. I er i den forbindelse velkomne til at kontakte de regionale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis I har brug for hjælp med implementeringen af Joblog. På star.dk kan I finde status for lediges brug af Joblog i de enkelte kommuner.