Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne"

Transkript

1 Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi...for velfærdsuddannelserne 1

2 Forord Indledning og sammenfatning Anbefalinger og konkrete forslag Indsatsområde I: Vejen til uddannelserne Indsatsområde II: Bedre og mere praksisnære uddannelser Indsatsområde III: Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats 2

3 Forord Det er et stort og påtrængende problem, at der mangler kvalificeret arbejdskraft til en række helt centrale velfærdsområder inden for bl.a. sundhed, undervisning, det pædagogiske felt og det sociale område. Hvis vi ikke gør en samlet indsats for at rette op på ubalancen mellem efterspørgslen og den arbejdskraft, der er til rådighed, vil manglen på arbejdskraft blive større i de kommende år. Årsagerne til ubalance er komplekse. I denne strategi tager vi fat på den del af ubalancen, der skyldes faldende søgning til velfærdsuddannelserne og et stigende frafald blandt de studerende. Målrettet handling kan vende udviklingen. Derfor har KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF fundet det nødvendigt at se nærmere på, hvordan vi kan øge søgningen til velfærdsuddannelserne, mindske frafaldet og øge kvaliteten i uddannelserne, blandt andet gennem en målretning af udviklingsindsatsen. I dette oplæg peger vi på indsatsområder og konkrete tiltag, der kan bidrage til løsninger. Folketinget har de senere år vedtaget en ambitiøs lovgivning for de erhvervsrettede videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Lovgivning alene gør det ikke. Det er nødvendigt med en prioriteret indsats nu og med en indsats, der rækker flere år frem. En forenet indsats og en fælles strategi er en forudsætning for, at vi kan vende billedet. Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at forholde sig konkret til risikoen for tiltagende arbejdskraftmangel til velfærdsområderne og bakke op om strategien, ikke bare med ord, men også i handling. Tak til de mange eksperter, embedsmænd og praktikere, der på temamøder og anden vis har bidraget til at udvikle strategien. Vi håber at kunne fortsætte og udvide samarbejdet, når det drejer sig om at omsætte indholdet til virkelighed. Bent Hansen formand for Danske Regioner Bente Sorgenfrey formand for FTF Erik Fabrin formand for KL Laust Joen Jakobsen formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium 1

4 Indledning og sammenfatning Behovet for en national strategi for velfærdsuddannelserne Samfundets forskellige velfærdsopgaver forudsætter, at der er nogen, der kan tage hånd om dem - at vi har tilstrækkeligt mange og kvalificerede medarbejdere og ledere. De videregående velfærdsuddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne, er en vigtig fødekæde til at imødekomme behovet for kompetente og professionelle medarbejdere og ledere. På professionshøjskolerne uddannes pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og mange andre fagprofessionelle grupper. Det er centrale medarbejdere i den velfærdskæde, der samlet skal sikre, at borgerne både nu og fremover får velfærdsydelser af høj kvalitet. Både unge og voksne med arbejdserfaring søger i dag uddannelserne i stort tal. Men optaget på uddannelserne har gennem længere tid været faldende. Dette i kombination med stigende frafald på uddannelserne indebærer risiko for en betydelig arbejdskraftmangel i de kommende år, hvor mange ældre forlader arbejdsmarkedet. En lang periode var karakteriseret af stigende søgning og optag til de videregående uddannelser inden for alle velfærdsområderne. Denne positive udvikling er på nogle store uddannelser afløst af en faldende søgning. Faldet i søgning og optag har været forholdsmæssigt større end faldet i antallet af unge, og det understeger behovet for nytænkning for at sikre uddannelsernes attraktivitet. Samtidig gennemfører en faldende andel af de studerende den uddannelse, som de er begyndt på. En stor del af frafaldet er ikke begrundet i positive omvalg, men negativt begrundet i forhold under uddannelsen. For mange studerende er frafald ensbetydende med, at de først meget senere eller aldrig vender tilbage til en videregående uddannelse. Se her udviklingen i optag OPTAG IFØLGE KOT Sygeplejersker Lærere Pædagoger 2

5 Det er på mange måder paradoksalt, at netop velfærdsuddannelserne har problemer med deres image, for de tilbyder netop det, som mange unge efterspørger, når de vælger uddannelse. Det er uddannelser af høj kvalitet, som giver faglighed og identitet og et godt og sikkert grundlag for beskæftigelse og mange efter- og videreuddannelsesmuligheder. Desværre tegner det offentlige søgelys ofte et helt andet og ensidigt negativt billede af job- og udviklingsmuligheder inden for velfærdsområderne. Et billede, der ikke stemmer overens med, at langt den overvejende del af medarbejderne i den offentlige sektor er glade for jobbet. Faldet i søgning til velfærdsuddannelserne sker samtidig med, at uddannelsesområdet har gennemgået en omfattende reformproces med ny lovgivning om både uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne. En reformproces, som ikke har haft de bedste rammebetingelser, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Den omfattende fusionsproces gennem 2007 og 2008 er nærmere sket på trods af end i kraft af de rammer, som er udstukket fra centralt hold. Se her udviklingen i gennemførelse. 100% FULDFØRELSESPROCENT Samfund Sundhed Teknik Pædagogik Kilde: AKF Rapport 2008: Studerendes vurdering af deres professionsbacheloruddannelser. For professionshøjskolerne betyder den faldende søgning en svækket økonomi. Det gælder, selv om professionshøjskolerne økonomisk skulle blive mere robuste, når flere uddannelser kommer under samme tag. Den faldende søgning risikerer at forringe det økonomiske grundlag for at gennemføre lovgivningens visioner og mål. Og den kan mærkes helt konkret på uddannelserne og på antallet af uddannelsessteder, i arbejdet på professionshøjskolernes videncentre og i de fremadrettede investeringer. Det er et problem, når udviklingen på de enkelte velfærdsområder går hurtigere og hurtigere, og der er behov for en løbende udvikling af den viden, der ligger til grund for uddannelserne og professionerne. 3

6 Anbefalinger og konkrete forslag Mange forhold peger derfor på behovet for en national strategi for velfærdsuddannelserne, som sætter fokus på indsatser, der kan øge søgningen og mindske frafaldet på uddannelserne, og som giver institutionerne mulighed for at planlægge med et længere sigt end tidsrummet fra én finanslov til den næste. En effektiv strategi for velfærdsuddannelserne må bestå af en bred vifte af initiativer, som alle interessenter bidrager til at realisere. Udfordringerne er mange, så en løsning skal omfatte mere end nogle få og afgrænsede elementer. Realiseringen af strategien forudsætter, at vi som ansvarlige parter, herunder også sammen med Undervisningsministeriet, alle tager et medansvar for at gennemføre strategien. En del af dette ansvar bør løftes gennem nye og styrkede partnerskaber som ramme for dialog og udvikling. Konkret foreslår vi en sammenhængende national strategi, som omfatter otte anbefalinger og mere end 50 konkrete forslag inden for tre overordnede indsatsområder. Indsatsområde I Vejen ind til uddannelserne 1. Synliggørelse af velfærdsuddannelser og professioner som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. 2. Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne - og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. 3. Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring / afbrudte uddannelsesforløb. Indsatsområde II Bedre og mere praksisnære uddannelser 4. Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. 5. Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. Indsatsområde III Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats 6. Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres. 7. Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. 8. Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. 4

7 Vejen ind til uddannelserne Indsatsområde I De kommende års mangel på medarbejdere inden for en række helt centrale velfærdsområder nødvendiggør en særlig indsats for at øge søgningen til de videregående velfærdsuddannelser inden for sundhed, undervisning, det pædagogiske felt og det sociale område. Derfor er der brug for at synliggøre de videregående velfærdsuddannelser på en ny måde. De uddannelsessøgende skal have bedre information om og indsigt i uddannelserne, og vi skal gøre vejen ind i uddannelserne mindre besværlig for de uddannelsessøgende, som ikke kommer direkte fra en gymnasial uddannelse. Der er også brug for, at de mange positive historier fra hverdagen spiller en større rolle i offentlighedens billede af velfærdsuddannelser og velfærdsprofessionerne. Det er vigtigt at vise uddannelserne og professionerne som en vej til identitet og faglighed. Der skal være fokus på uddannelsernes indhold og tætte tilknytning til praksis. Det skal være tydeligt, at de giver adgang til udfordrende jobs og giver gode udviklingsmuligheder, fordi de også er springbræt til mange karriere-, efter- og videreuddannelsesmuligheder. Mange og meget forskellige unge og voksne orienterer sig mod velfærdsuddannelserne: unge der netop har afsluttet en gymnasial uddannelse, voksne med erhvervserfaring, unge der skifter spor fra f.eks. en universitetsuddannelse, personer med indvandrerbaggrund og internationale studerende. Det skal vi tage højde for, når vi formidler billeder og information om uddannelserne og de udviklingsmuligheder, de indeholder. De mange forskellige typer af uddannelsessøgende skal alle have plads og rum i uddannelserne og kunne se sig selv i det fremtidige job. Anbefaling Gør velfærdsuddannelser og professioner synlige som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. Det foreslås at: Fokusere på at tale velfærdsuddannelser og professioner op, så deres omdømme bliver præget af respekt og anerkendelse. Formidlingen af velfærdsuddannelserne skaber klare billeder af hvem og hvad, man kan blive. Formidlingen fokuserer på særlige målgrupper, som i dag er underrepræsenteret i uddannelserne, eksempelvis voksne, mandlige studerende og personer med indvandrebaggrund. Formidlingen fokuserer på relevante aktører for de unges uddannelsesvalg, herunder forældre. Etablere rollemodelkorps, der består af studerende og færdiguddannede, med inspiration fra rollemodelkorpset på læreruddannelsen. 5

8 Sikre let adgang til målrettet og moderne information, som både handler om vejen ind til og igennem uddannelsen og om karrieremulighederne bagefter, eksempelvis via én fælles hjemmeside for hver af uddannelserne/professionerne. Undersøge hvilke andre initiativer, der kan tages for at øge optaget på de videregående velfærdsuddannelser. Der er behov for at igangsætte en række initiativer og differentierede tiltag, der gør vejen lettere for uddannelsessøgende til professionshøjskolerne i forhold til de forskellige målgrupper, der søger optagelse på en velfærdsuddannelse. Ungdomsuddannelserne - særligt de gymnasiale uddannelser - skal have fokus på velfærdsuddannelserne som en relevant videreuddannelsesmulighed for de unge. Også i forhold til de gymnasiale uddannelsers vejledning mod fortsat uddannelse skal velfærdsuddannelserne have en stærkere profil. En gruppe af unge søger ikke ind på en uddannelse direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse. For denne gruppe skal der være bedre mulighed for at opnå konkret kendskab til uddannelserne og jobs som et led i deres afklaring af uddannelsesvalg. Studievalgscentrene hjælper de uddannelsessøgende med at vælge en videregående uddannelse og skal være en central aktør og medspiller, der skal medvirke til, at de uddannelsessøgende har al relevant information om velfærdsuddannelserne. Der skal være flere muligheder for, at unge eller voksne, der overvejer at søge ind på uddannelserne, kan opnå viden og hands on -erfaring i den fase, hvor de er i gang med at afsøge deres uddannelsesvalg. Anbefaling Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne - og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. Det foreslås at: Introducere undervisningsmateriale om velfærdsområdet i de gymnasiale uddannelser. Oprette nye fag og studieretninger i de gymnasiale uddannelser rettet mod velfærdsuddannelserne. Tone eksisterende fag og studieretninger mod velfærdsuddannelserne, f.eks. ved at etablere studieretninger, der sikrer optag på velfærdsuddannelserne. Etablere mulighed for korte introforløb, introdage eller andre muligheder for at følge undervisningen på professionsuddannelser for elever fra HF og gymnasier og for interesserede voksne uddannelsessøgende. 6

9 Øge oplysningen til studievejledningen på de gymnasiale uddannelser om professionshøjskolernes uddannelser. Etablere et samarbejde mellem studievalgscentrene og arbejdspladser om mulighed for kortere praktik på en arbejdsplads og mulighed for institutions- og virksomhedsbesøg inden valg af uddannelse. Gøre opmærksom på muligheden for afklarende samtale med f.eks. en vejleder eller en underviser på en professionshøjskole eller andre relevante personer, med henblik på at afklare studievalg. En gruppe af unge vælger velfærdsuddannelserne som deres 2. uddannelsesvalg - det er ofte efter at have afbrudt en anden uddannelse, f.eks. på et universitet. Derfor er der brug for, at der laves aftaler, der letter overgangen til en professionsbacheloruddannelse fra andre uddannelser, så den uddannelsessøgende får mest mulig merit med sig. Der er også en stor gruppe voksne med erhvervserfaring, der søger ind på velfærdsuddannelserne. Men flere voksne kunne motiveres til en velfærdsuddannelse, hvis der skabes særlige muligheder for voksne, f.eks. at uddannelsesstederne i højere grad gør brug af merit og realkompetencevurdering. Desuden skal der oplyses om de eksisterende merituddannelser. En særlig målrettet indsats gælder voksne, der ønsker en velfærdsuddannelse, men som ikke har det adgangsgivende uddannelsesniveau. F.eks. kan der etableres samarbejde mellem de H -enkeltfagshold, der er rettet mod at give voksne tilstrækkeligt adgangsgivende eksaminer til optagelse på en velfærdsuddannelse. Anbefaling Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring/afbrudte uddannelsesforløb. Det foreslås at: Øge anvendelsen af merit for personer med erhvervserfaring og for studerende, der ønsker et uddannelsesskift. Etablere flere indgangsveje til uddannelserne, herunder øget brug af realkompetencevurderingen, særligt for studerende med erhvervserfaring. Etablere klare overgange fra forkurser og HF-enkeltfagspakker til professionshøjskoler ved f.eks. at optage hele hold i samme klasse på en professionshøjskole. 7

10 Bedre og mere praksisnære uddannelser Indsatsområde II Der er behov for initiativer, der kan gøre uddannelserne mere attraktive - både i forhold til søgning og øget gennemførelse. De videregående velfærdsuddannelsers særlige profil er kombinationen af teori og praktik. Samspillet anvendes som grundlag for refleksion og løsning af praktiske problemstillinger. Manglende sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del kan ofte være årsag til frafald. Der er behov for at skabe bedre rammer for, at sammenhængen mellem teori og praktik indgår som en integreret del af uddannelserne. De studerende udtrykker generel tilfredshed med praktikken i uddannelsen, men efterlyser bedre samspil mellem teori og praktik, jf. AKF-rapporten (2008)*. Derfor skal der sættes ind på flere områder. Værdien af læring gennem praksis skal højnes. Det betyder, at der skal fokus på undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker inddragelse af praksisnære problemstillinger og samtidig giver sammenhæng til relevant teori. Virkelighedsnære cases bør inddrages oftere i undervisningen og praksis skal ind i teoriundervisningen gennem øget brug af simuleret praksis - det såkaldte 3. læringsrum. Generelt er der brug for at styrke samspillet mellem teori og praksis - her kan resultaterne fra forskningsprogrammet om bedre sammenhæng mellem teori og praksis under det Strategiske Forskningsråds program inddrages, når der foreligger. Der er brug for at understøtte undervisernes muligheder for at inddrage aktuelle og praksisrelevante problemstillinger i undervisningen. Det kan fremmes ved at skabe bedre mulighed for, at underviserne kan komme tæt på uddannelsens praksisfelt, f.eks. gennem brug af kombinationsstillinger, deltagelse i udviklingsprojekter o.s.v. Hvordan det bedst kan ske, varierer fra område til område, og derfor må det aftales og tilrettelægges konkret på de enkelte uddannelses- og beskæftigelsesområder. En stærk relation mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske indhold fremmes, når trianglen mellem den studerende, praktikvejlederen og underviseren fungerer. Et velfungerende samarbejde understøtter, at praktikforløbet tilrettelægges, så det følger de opstillede mål, og at forløbet evalueres og erfaringer og viden fra praksis bringes med tilbage til undervisningen. Der er også brug for, at der organisatorisk sættes fokus på den opgave, det er at sikre sammenhæng mellem uddannelse og praktik. Det vil gøre samarbejdet mellem praktiksted og uddannelsessted synligt og det kan medvirke til, at opgaven prioriteres ledelsesmæssigt. Hovedopgaven for det organisatoriske samarbejde er at bringe de praktik- og uddannelsesansvarlige sammen om løbende at evaluere og udvikle sammenhængen mellem uddannelse og praktik. Et styrket samspil mellem teori og praksis forudsætter en professionalisering af alle ansvarlige led, herunder kompetente vejledere på såvel uddannelsessted som på praktiksteder. 8 *AKF Rapport 2008: Studerendes vurdering af deres professionsbacheloruddannelser.

11 Som et eksempel på konkrete konsekvenser af et organisatorisk samarbejde om en styrket relation mellem teori og praksis kan nævnes etablering af studieunits, i betydningen en samling af praktikpladser på relativt få, men større praktikinstitutioner / enheder, med mulighed for at skabe bedre studiemiljø i praktikken og samtidig lette adgangen til vejledere. Anbefaling Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. Det foreslås, at: Etablere forsøg med at forlægge teoriundervisning under praktikken til praksis Udvikle undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker samspillet mellem teoriog praktikundervisning gennem brug af f.eks. praksisøvelser gennemført som simuleret praksis. Undervisningen i højere grad tager afsæt i virkelighedsnære cases og professionens udfordringer (f.eks. bachelorprojekt i samarbejde med aftager). Understøtte praksiskendskab i undervisningen gennem f.eks. kombinationsstillinger og øget brug af eksterne undervisere/specialister. Styrke rammerne for praktikken gennem f.eks. etablering af studieunits, trekantsamtaler (før/under/efter), professionalisering af vejledning, tværfaglige teams m.v. Sikre studerende kompetent og professionel vejledning på uddannelses- og praktiksted. Styrke brug af eksamensformer, der inddrager det praktiske, innovative element; f.eks. kan emne for bacheloropgaven aftales mellem studerende og aftager. Styrke opfølgning og bearbejdning af praksiserfaringer på uddannelsesinstitutionen (tydelige mål med praktikken). Uddannelserne skal også gøres mere attraktive gennem andre initiativer, f.eks. at fokusere på den faglige profil, det internationale aspekt og smidige uddannelsesskift. En uddannelse kan f.eks. få en bedre og mere synlig profilering, hvis man udnytter de muligheder, som bekendtgørelsen og studieordningen giver for toning af uddannelserne. Det vil kunne imødekomme nogle unges ønske om at få personlig identitet gennem uddannelse, og det vil være én af mulighederne for løbende at tilpasse uddannelserne til ændringer i arbejdsmarkedets behov og praksis. 9

12 Det internationale aspekt er også væsentligt i velfærdsuddannelserne. Kvalitetsmæssigt skal uddannelserne ligge i den internationale top, og deres internationale aspekt skal sikres gennem faste samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, f.eks. med henblik på gode muligheder for udenlandske studieophold. Studerende, der ønsker at skifte uddannelsesspor, og uddannelsessøgende, der ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet efter at have været ude i en periode, skal passes ind i uddannelserne med størst mulig smidighed. Mulighederne for sporskifte, altså skift fra en uddannelse til en anden, kan forbedres, f.eks. gennem styrket anvendelse af merit. Flere undersøgelser peger på, at langt de fleste, der søger ind på velfærdsuddannelserne, lægger vægt på, at uddannelserne er fagligt målrettede og tilbyder et hovedspor, der er struktureret. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har mere fokus på forskellige læringsformer tilpasset den enkelte studerende med mulighed for større undervisningsdifferentiering, så der både er tilbud til studerende med særlige behov for støtte og til særligt talentfulde studerende. For studerende, der ønsker særlige udfordringer, kunne der skabes mulighed for opgave- eller modulvalg med en særlig sværhedsgrad. Muligheden for at få et studierelevant job under uddannelsen kan også have stor betydning for at fastholde den studerende. Det kan øge tilknytningen til professionen og overgangen til job/arbejdsmarked kan gøres mere smidig. Helt afgørende er det dog, at der gennem hele uddannelsesforløbet sættes fokus på tiltag, der kan øge gennemførelsen, herunder ved at skabe et godt fagligt og socialt studiemiljø. Et velfungerende studiemiljø kan bestå af mange elementer: Den løbende og direkte dialog mellem den studerende og underviseren, variation i undervisnings- og læringsformerne, tidssvarende fysiske rammer og teknologi, en grundig faglig evaluering og tilbagemelding på opgaverne. Det er nogle af de mulige elementer i en indsats for bedre fagligt studiemiljø. Andre væsentlige elementer i et bedre studiemiljø er kontakten mellem nye og gamle studerende, f.eks. gennem mentorordninger, let tilgængelig vejledning, muligheder for internationalisering og det sociale liv på uddannelsen og på uddannelsesstedet. Anbefaling Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. 10

13 Det foreslås at: Tilrettelægge uddannelserne med tilbud om mere støtte til de studerende, der har behov, f.eks. gennem learning support centre. Gøre øget brug af holddannelse, baseret på særlige målgrupper og udvikle differentierede undervisningsformer i form af tilbud om talentpleje til studerende, f.eks. valgmoduler på højere niveau. Styrke dialogen mellem underviser og studerende gennem feed-back og øget tilgængelighed, også til uddannelsesinstitutionen, gennem nye 24 timers læringsrum. Der er pligt til hurtig indgriben, hvis en studerende vurderes at være i risiko for at falde fra og til målrettet opfølgning ved ikke-bestået eksamen. Uddannelsesinstitutionerne skal sætte fokus på udviklingen af godt studiemiljø. Styrke samarbejdet med foreninger og lokalsamfund som led i udviklingen af godt studiemiljø. Bruge ældre studerende som undervisningsassistenter i instruktørordninger og i mentorordning. Tilbyde bedre, målrettede tilbud om studieteknik og supplerende danskundervisning for to-sprogede. Skabe bedre mulighed for fleksible studieforløb gennem f.eks. øget brug af e-læringsbaserede undervisningsforløb. Undersøge muligheden for, at studerende på velfærdsuddannelserne i højere grad får adgang til studierelevante jobs. 11

14 Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats Indsatsområde III Indsatsen for at tiltrække og fastholde studerende i velfærdsuddannelserne drejer sig ikke bare om, hvordan man underviser. Det drejer sig også om uddannelsernes faglige indhold. Der er brug for at udvikle kvaliteten i de videregående velfærdsuddannelser, også for at gøre dem attraktive hos potentielle studerende og aftagere, så de matcher arbejdsmarkedets behov. Udvikling af kvalitet er en løbende udfordring. Derfor skal der sættes fokus på initiativer, der fremmer uddannelsernes muligheder for at udvikle det faglige indhold og dermed kvaliteten på grundlag af fagets nyeste viden. Det forudsætter, at nyeste viden er tilgængelig for uddannelserne. Professionshøjskolernes uddannelser skal være udviklingsbaserede. Det indebærer, at uddannelserne skal bygge på forsøgs- og udviklingsarbejder, der gennemføres i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Professionshøjskolerne kan løfte opgaven, hvis der er mulighed for anerkendt formidling, samspil med forskning og dialog og partnerskaber med praksis. En målrettet udvikling af den viden, der ligger til grund for uddannelserne, er vigtig, fordi viden og teknologi på de enkelte velfærdsområder hele tiden fornys og det med stadig stigende hastighed. Inden for alle områder stilles der nye krav til professionsudøverne og der lægges i stigende grad vægt på, at den enkelte kan inddrage, anvende og selv bidrage til ny viden og nye løsninger. Høj kvalitet i velfærdsuddannelserne er derfor også ensbetydende med, at deres indhold og metode løbende ajourføres og nyudvikles. Ellers kan uddannelserne ikke imødekomme kravene på professionernes beskæftigelsesområder. Professionshøjskolerne har som udbydere og udviklere af uddannelserne en helt central rolle i at sikre, at den nyeste viden inddrages i uddannelserne. Det kan være viden, som er udviklet i aftagernes videnmiljøer, f.eks. på sygehuse eller i kommunale institutioner, det kan være viden fra relevante forskningsmiljøer og det kan være viden fra professionshøjskolernes udviklingsprojekter. Der er allerede taget skridt til at løfte udfordringen gennem oprettelse af professionshøjskolernes videncentre. I perioden er der gjort en række erfaringer, som peger på, at centrene er kommet godt fra start, men at der er behov for en langt større satsning, hvis opgaven skal løftes fremover, jf. EVA s evaluering af videncentrene fra januar En prioritering af videnudviklingsopgaven inden for velfærdsuddannelserne bør bl.a. indebære en betydelig forbedring af professionshøjskolernes økonomiske muligheder for at igangsætte udviklingsprojekter i samarbejde med praksis, f.eks. en kommune, der har besluttet at udvikle folkeskolerne, og for at indgå som partnere i udviklings- og forskningsprojekter i samspil med arbejdsmarkedet. Der skal også skabes stærkere incitamenter for underviserne til at indgå i udviklingsarbejder. De studerendes bachelorprojekter skal i højere grad indgå som led i udviklingsarbejdet, og peer-review af pensumlister kan ske i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praksis. 12

15 Anbefaling Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt bliver mulig. Det forslås at: Styrke samarbejdet om udviklingsviden gennem partnerskabsaftaler. Styrke samarbejdet med universiteter og andre forskningsmiljøer om udviklingsviden og forskningsviden. Sikre en klar arbejds- og rolledeling mellem videnmiljøer på professionshøjskoler og videnmiljøer i kommuner og på hospitaler for at udnytte aktørernes kompetencer og viden bedst muligt. Styrke samarbejde på landsplan mellem videnmiljøer inden for og på tværs af sektorer. Opstille klare mål for, hvordan udviklingsbasering bidrager til uddannelserne. Understøtte uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskning med en basisbevilling til professionshøjskoler og en langsigtet strategi for videnudvikling. Skabe bedre muligheder for, at undervisere på professionshøjskoler kan indgå i udviklings- og forskningsprojekter. Etablere en national webportal for forslag til bachelorprojekter, og dermed give aftagerne mulighed for at efterspørge løsning af konkrete problemstillinger. Anvendelsen af kombinationsstillinger fremmes, hvor det er relevant. Der etableres systematiske peer reviews af pensumlister i fællesskab mellem undervisere og praktikere. Den viden, som udvikles i den professionelle praksis gennem udviklingsprojekter eller i samspillet mellem udvikling og forskning, er en form for viden, som kan stille særlige krav til kvalitetssikring og formidling, for at den kan anvendes bedre. Den særlige udfordring varierer fra område til område. Inden for nogle faglige områder er der størst behov for at udvikle ny viden, mens det på andre områder især er indsamling af ny viden, der er i fokus. I alle tilfælde skal det dog sikres, at den nyeste viden omsættes i uddannelserne. 13

16 Når denne form for viden endnu ikke har opnået tilstrækkelig anerkendelse, kan det skyldes, at der mangler relevante metoder til kvalitetssikring. Kvalitetssikring og evidensbasering af udviklingsbaseret viden er ikke særligt udviklet endnu. Det kan også skyldes, at denne form for viden ikke formidles på national basis. Der er brug for en formidling, der kan gøre udviklingsbaseret viden synlig og let tilgængelig for uddannelser, professioner og de mange andre interessenter. Anbefaling Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. Det forslås at: Synliggøre og kvalificere udviklingsbasering som metode og videnform ved at stille kvalitative krav til anvendelsen af betegnelsen udviklingsbaseret viden. Udvikle og anvende hensigtsmæssige metoder til kvalitetssikring af udviklingsbaseret viden og derved fremme anerkendelse og udbredelse af denne form for viden. Etablere en national formidling af anerkendte og kvalitetssikrede artikler om udviklingsviden. Den nyeste viden skal omsættes i grunduddannelserne, men også i efter- og videreuddannelser, der er knyttet til uddannelsesområdet som f.eks. korte kurser, diplom- og masteruddannelser. Behovet for omsætning af ny viden bør afklares i dialog mellem uddannelsesinstitutionen, professioner, aftagere og faglige organisationer. Inden for sundhedsområdet er f.eks. sygehuse meget væsentlige videncentre på specialiserede områder. Tilsvarende gælder inden for det kommunale område, for viden oparbejdet gennem f.eks. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Det er vigtigt at sikre både samarbejde og arbejdsdeling mellem parterne (sygehuset, kommuners videnmiljøer og professionshøjskolen), når det drejer sig om formidling af ny viden. Anbefaling Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. 14

17 Det forslås at: Studerende på diplomuddannelserne betragtes som videnressourcer og aktive deltagere i udvikling af ny viden. Undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser deltager i udviklingsprojekter med praksis. Anvende eksterne lektorer fra praksis og forskningsmiljøer. Anvende undervisere, som er ansat i kombinationsstillinger. Fremme dialog mellem alle relevante parter om behovet for formidling af ny viden. 15

18 Adresser Danske Regioner Dampfærgevej København Ø T F E FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K T E FTF: KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T E Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv København K T F E 16

19 17

20 Danske Regioner, april 2009 Design: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave:

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Strategi for. velfærdsuddannelserne. i den midtjyske region

Strategi for. velfærdsuddannelserne. i den midtjyske region Strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region FORSLAG Strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region Indhold forord Indledning Strategiens fokusområder 1. Vejen ind til uddannelserne

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Midtvejskonference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Torsdag den 29. september

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere