Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne"

Transkript

1 Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi...for velfærdsuddannelserne 1

2 Forord Indledning og sammenfatning Anbefalinger og konkrete forslag Indsatsområde I: Vejen til uddannelserne Indsatsområde II: Bedre og mere praksisnære uddannelser Indsatsområde III: Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats 2

3 Forord Det er et stort og påtrængende problem, at der mangler kvalificeret arbejdskraft til en række helt centrale velfærdsområder inden for bl.a. sundhed, undervisning, det pædagogiske felt og det sociale område. Hvis vi ikke gør en samlet indsats for at rette op på ubalancen mellem efterspørgslen og den arbejdskraft, der er til rådighed, vil manglen på arbejdskraft blive større i de kommende år. Årsagerne til ubalance er komplekse. I denne strategi tager vi fat på den del af ubalancen, der skyldes faldende søgning til velfærdsuddannelserne og et stigende frafald blandt de studerende. Målrettet handling kan vende udviklingen. Derfor har KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF fundet det nødvendigt at se nærmere på, hvordan vi kan øge søgningen til velfærdsuddannelserne, mindske frafaldet og øge kvaliteten i uddannelserne, blandt andet gennem en målretning af udviklingsindsatsen. I dette oplæg peger vi på indsatsområder og konkrete tiltag, der kan bidrage til løsninger. Folketinget har de senere år vedtaget en ambitiøs lovgivning for de erhvervsrettede videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Lovgivning alene gør det ikke. Det er nødvendigt med en prioriteret indsats nu og med en indsats, der rækker flere år frem. En forenet indsats og en fælles strategi er en forudsætning for, at vi kan vende billedet. Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at forholde sig konkret til risikoen for tiltagende arbejdskraftmangel til velfærdsområderne og bakke op om strategien, ikke bare med ord, men også i handling. Tak til de mange eksperter, embedsmænd og praktikere, der på temamøder og anden vis har bidraget til at udvikle strategien. Vi håber at kunne fortsætte og udvide samarbejdet, når det drejer sig om at omsætte indholdet til virkelighed. Bent Hansen formand for Danske Regioner Bente Sorgenfrey formand for FTF Erik Fabrin formand for KL Laust Joen Jakobsen formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium 1

4 Indledning og sammenfatning Behovet for en national strategi for velfærdsuddannelserne Samfundets forskellige velfærdsopgaver forudsætter, at der er nogen, der kan tage hånd om dem - at vi har tilstrækkeligt mange og kvalificerede medarbejdere og ledere. De videregående velfærdsuddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne, er en vigtig fødekæde til at imødekomme behovet for kompetente og professionelle medarbejdere og ledere. På professionshøjskolerne uddannes pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og mange andre fagprofessionelle grupper. Det er centrale medarbejdere i den velfærdskæde, der samlet skal sikre, at borgerne både nu og fremover får velfærdsydelser af høj kvalitet. Både unge og voksne med arbejdserfaring søger i dag uddannelserne i stort tal. Men optaget på uddannelserne har gennem længere tid været faldende. Dette i kombination med stigende frafald på uddannelserne indebærer risiko for en betydelig arbejdskraftmangel i de kommende år, hvor mange ældre forlader arbejdsmarkedet. En lang periode var karakteriseret af stigende søgning og optag til de videregående uddannelser inden for alle velfærdsområderne. Denne positive udvikling er på nogle store uddannelser afløst af en faldende søgning. Faldet i søgning og optag har været forholdsmæssigt større end faldet i antallet af unge, og det understeger behovet for nytænkning for at sikre uddannelsernes attraktivitet. Samtidig gennemfører en faldende andel af de studerende den uddannelse, som de er begyndt på. En stor del af frafaldet er ikke begrundet i positive omvalg, men negativt begrundet i forhold under uddannelsen. For mange studerende er frafald ensbetydende med, at de først meget senere eller aldrig vender tilbage til en videregående uddannelse. Se her udviklingen i optag OPTAG IFØLGE KOT Sygeplejersker Lærere Pædagoger 2

5 Det er på mange måder paradoksalt, at netop velfærdsuddannelserne har problemer med deres image, for de tilbyder netop det, som mange unge efterspørger, når de vælger uddannelse. Det er uddannelser af høj kvalitet, som giver faglighed og identitet og et godt og sikkert grundlag for beskæftigelse og mange efter- og videreuddannelsesmuligheder. Desværre tegner det offentlige søgelys ofte et helt andet og ensidigt negativt billede af job- og udviklingsmuligheder inden for velfærdsområderne. Et billede, der ikke stemmer overens med, at langt den overvejende del af medarbejderne i den offentlige sektor er glade for jobbet. Faldet i søgning til velfærdsuddannelserne sker samtidig med, at uddannelsesområdet har gennemgået en omfattende reformproces med ny lovgivning om både uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne. En reformproces, som ikke har haft de bedste rammebetingelser, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Den omfattende fusionsproces gennem 2007 og 2008 er nærmere sket på trods af end i kraft af de rammer, som er udstukket fra centralt hold. Se her udviklingen i gennemførelse. 100% FULDFØRELSESPROCENT Samfund Sundhed Teknik Pædagogik Kilde: AKF Rapport 2008: Studerendes vurdering af deres professionsbacheloruddannelser. For professionshøjskolerne betyder den faldende søgning en svækket økonomi. Det gælder, selv om professionshøjskolerne økonomisk skulle blive mere robuste, når flere uddannelser kommer under samme tag. Den faldende søgning risikerer at forringe det økonomiske grundlag for at gennemføre lovgivningens visioner og mål. Og den kan mærkes helt konkret på uddannelserne og på antallet af uddannelsessteder, i arbejdet på professionshøjskolernes videncentre og i de fremadrettede investeringer. Det er et problem, når udviklingen på de enkelte velfærdsområder går hurtigere og hurtigere, og der er behov for en løbende udvikling af den viden, der ligger til grund for uddannelserne og professionerne. 3

6 Anbefalinger og konkrete forslag Mange forhold peger derfor på behovet for en national strategi for velfærdsuddannelserne, som sætter fokus på indsatser, der kan øge søgningen og mindske frafaldet på uddannelserne, og som giver institutionerne mulighed for at planlægge med et længere sigt end tidsrummet fra én finanslov til den næste. En effektiv strategi for velfærdsuddannelserne må bestå af en bred vifte af initiativer, som alle interessenter bidrager til at realisere. Udfordringerne er mange, så en løsning skal omfatte mere end nogle få og afgrænsede elementer. Realiseringen af strategien forudsætter, at vi som ansvarlige parter, herunder også sammen med Undervisningsministeriet, alle tager et medansvar for at gennemføre strategien. En del af dette ansvar bør løftes gennem nye og styrkede partnerskaber som ramme for dialog og udvikling. Konkret foreslår vi en sammenhængende national strategi, som omfatter otte anbefalinger og mere end 50 konkrete forslag inden for tre overordnede indsatsområder. Indsatsområde I Vejen ind til uddannelserne 1. Synliggørelse af velfærdsuddannelser og professioner som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. 2. Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne - og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. 3. Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring / afbrudte uddannelsesforløb. Indsatsområde II Bedre og mere praksisnære uddannelser 4. Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. 5. Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. Indsatsområde III Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats 6. Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres. 7. Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. 8. Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. 4

7 Vejen ind til uddannelserne Indsatsområde I De kommende års mangel på medarbejdere inden for en række helt centrale velfærdsområder nødvendiggør en særlig indsats for at øge søgningen til de videregående velfærdsuddannelser inden for sundhed, undervisning, det pædagogiske felt og det sociale område. Derfor er der brug for at synliggøre de videregående velfærdsuddannelser på en ny måde. De uddannelsessøgende skal have bedre information om og indsigt i uddannelserne, og vi skal gøre vejen ind i uddannelserne mindre besværlig for de uddannelsessøgende, som ikke kommer direkte fra en gymnasial uddannelse. Der er også brug for, at de mange positive historier fra hverdagen spiller en større rolle i offentlighedens billede af velfærdsuddannelser og velfærdsprofessionerne. Det er vigtigt at vise uddannelserne og professionerne som en vej til identitet og faglighed. Der skal være fokus på uddannelsernes indhold og tætte tilknytning til praksis. Det skal være tydeligt, at de giver adgang til udfordrende jobs og giver gode udviklingsmuligheder, fordi de også er springbræt til mange karriere-, efter- og videreuddannelsesmuligheder. Mange og meget forskellige unge og voksne orienterer sig mod velfærdsuddannelserne: unge der netop har afsluttet en gymnasial uddannelse, voksne med erhvervserfaring, unge der skifter spor fra f.eks. en universitetsuddannelse, personer med indvandrerbaggrund og internationale studerende. Det skal vi tage højde for, når vi formidler billeder og information om uddannelserne og de udviklingsmuligheder, de indeholder. De mange forskellige typer af uddannelsessøgende skal alle have plads og rum i uddannelserne og kunne se sig selv i det fremtidige job. Anbefaling Gør velfærdsuddannelser og professioner synlige som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. Det foreslås at: Fokusere på at tale velfærdsuddannelser og professioner op, så deres omdømme bliver præget af respekt og anerkendelse. Formidlingen af velfærdsuddannelserne skaber klare billeder af hvem og hvad, man kan blive. Formidlingen fokuserer på særlige målgrupper, som i dag er underrepræsenteret i uddannelserne, eksempelvis voksne, mandlige studerende og personer med indvandrebaggrund. Formidlingen fokuserer på relevante aktører for de unges uddannelsesvalg, herunder forældre. Etablere rollemodelkorps, der består af studerende og færdiguddannede, med inspiration fra rollemodelkorpset på læreruddannelsen. 5

8 Sikre let adgang til målrettet og moderne information, som både handler om vejen ind til og igennem uddannelsen og om karrieremulighederne bagefter, eksempelvis via én fælles hjemmeside for hver af uddannelserne/professionerne. Undersøge hvilke andre initiativer, der kan tages for at øge optaget på de videregående velfærdsuddannelser. Der er behov for at igangsætte en række initiativer og differentierede tiltag, der gør vejen lettere for uddannelsessøgende til professionshøjskolerne i forhold til de forskellige målgrupper, der søger optagelse på en velfærdsuddannelse. Ungdomsuddannelserne - særligt de gymnasiale uddannelser - skal have fokus på velfærdsuddannelserne som en relevant videreuddannelsesmulighed for de unge. Også i forhold til de gymnasiale uddannelsers vejledning mod fortsat uddannelse skal velfærdsuddannelserne have en stærkere profil. En gruppe af unge søger ikke ind på en uddannelse direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse. For denne gruppe skal der være bedre mulighed for at opnå konkret kendskab til uddannelserne og jobs som et led i deres afklaring af uddannelsesvalg. Studievalgscentrene hjælper de uddannelsessøgende med at vælge en videregående uddannelse og skal være en central aktør og medspiller, der skal medvirke til, at de uddannelsessøgende har al relevant information om velfærdsuddannelserne. Der skal være flere muligheder for, at unge eller voksne, der overvejer at søge ind på uddannelserne, kan opnå viden og hands on -erfaring i den fase, hvor de er i gang med at afsøge deres uddannelsesvalg. Anbefaling Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne - og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. Det foreslås at: Introducere undervisningsmateriale om velfærdsområdet i de gymnasiale uddannelser. Oprette nye fag og studieretninger i de gymnasiale uddannelser rettet mod velfærdsuddannelserne. Tone eksisterende fag og studieretninger mod velfærdsuddannelserne, f.eks. ved at etablere studieretninger, der sikrer optag på velfærdsuddannelserne. Etablere mulighed for korte introforløb, introdage eller andre muligheder for at følge undervisningen på professionsuddannelser for elever fra HF og gymnasier og for interesserede voksne uddannelsessøgende. 6

9 Øge oplysningen til studievejledningen på de gymnasiale uddannelser om professionshøjskolernes uddannelser. Etablere et samarbejde mellem studievalgscentrene og arbejdspladser om mulighed for kortere praktik på en arbejdsplads og mulighed for institutions- og virksomhedsbesøg inden valg af uddannelse. Gøre opmærksom på muligheden for afklarende samtale med f.eks. en vejleder eller en underviser på en professionshøjskole eller andre relevante personer, med henblik på at afklare studievalg. En gruppe af unge vælger velfærdsuddannelserne som deres 2. uddannelsesvalg - det er ofte efter at have afbrudt en anden uddannelse, f.eks. på et universitet. Derfor er der brug for, at der laves aftaler, der letter overgangen til en professionsbacheloruddannelse fra andre uddannelser, så den uddannelsessøgende får mest mulig merit med sig. Der er også en stor gruppe voksne med erhvervserfaring, der søger ind på velfærdsuddannelserne. Men flere voksne kunne motiveres til en velfærdsuddannelse, hvis der skabes særlige muligheder for voksne, f.eks. at uddannelsesstederne i højere grad gør brug af merit og realkompetencevurdering. Desuden skal der oplyses om de eksisterende merituddannelser. En særlig målrettet indsats gælder voksne, der ønsker en velfærdsuddannelse, men som ikke har det adgangsgivende uddannelsesniveau. F.eks. kan der etableres samarbejde mellem de H -enkeltfagshold, der er rettet mod at give voksne tilstrækkeligt adgangsgivende eksaminer til optagelse på en velfærdsuddannelse. Anbefaling Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring/afbrudte uddannelsesforløb. Det foreslås at: Øge anvendelsen af merit for personer med erhvervserfaring og for studerende, der ønsker et uddannelsesskift. Etablere flere indgangsveje til uddannelserne, herunder øget brug af realkompetencevurderingen, særligt for studerende med erhvervserfaring. Etablere klare overgange fra forkurser og HF-enkeltfagspakker til professionshøjskoler ved f.eks. at optage hele hold i samme klasse på en professionshøjskole. 7

10 Bedre og mere praksisnære uddannelser Indsatsområde II Der er behov for initiativer, der kan gøre uddannelserne mere attraktive - både i forhold til søgning og øget gennemførelse. De videregående velfærdsuddannelsers særlige profil er kombinationen af teori og praktik. Samspillet anvendes som grundlag for refleksion og løsning af praktiske problemstillinger. Manglende sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del kan ofte være årsag til frafald. Der er behov for at skabe bedre rammer for, at sammenhængen mellem teori og praktik indgår som en integreret del af uddannelserne. De studerende udtrykker generel tilfredshed med praktikken i uddannelsen, men efterlyser bedre samspil mellem teori og praktik, jf. AKF-rapporten (2008)*. Derfor skal der sættes ind på flere områder. Værdien af læring gennem praksis skal højnes. Det betyder, at der skal fokus på undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker inddragelse af praksisnære problemstillinger og samtidig giver sammenhæng til relevant teori. Virkelighedsnære cases bør inddrages oftere i undervisningen og praksis skal ind i teoriundervisningen gennem øget brug af simuleret praksis - det såkaldte 3. læringsrum. Generelt er der brug for at styrke samspillet mellem teori og praksis - her kan resultaterne fra forskningsprogrammet om bedre sammenhæng mellem teori og praksis under det Strategiske Forskningsråds program inddrages, når der foreligger. Der er brug for at understøtte undervisernes muligheder for at inddrage aktuelle og praksisrelevante problemstillinger i undervisningen. Det kan fremmes ved at skabe bedre mulighed for, at underviserne kan komme tæt på uddannelsens praksisfelt, f.eks. gennem brug af kombinationsstillinger, deltagelse i udviklingsprojekter o.s.v. Hvordan det bedst kan ske, varierer fra område til område, og derfor må det aftales og tilrettelægges konkret på de enkelte uddannelses- og beskæftigelsesområder. En stærk relation mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske indhold fremmes, når trianglen mellem den studerende, praktikvejlederen og underviseren fungerer. Et velfungerende samarbejde understøtter, at praktikforløbet tilrettelægges, så det følger de opstillede mål, og at forløbet evalueres og erfaringer og viden fra praksis bringes med tilbage til undervisningen. Der er også brug for, at der organisatorisk sættes fokus på den opgave, det er at sikre sammenhæng mellem uddannelse og praktik. Det vil gøre samarbejdet mellem praktiksted og uddannelsessted synligt og det kan medvirke til, at opgaven prioriteres ledelsesmæssigt. Hovedopgaven for det organisatoriske samarbejde er at bringe de praktik- og uddannelsesansvarlige sammen om løbende at evaluere og udvikle sammenhængen mellem uddannelse og praktik. Et styrket samspil mellem teori og praksis forudsætter en professionalisering af alle ansvarlige led, herunder kompetente vejledere på såvel uddannelsessted som på praktiksteder. 8 *AKF Rapport 2008: Studerendes vurdering af deres professionsbacheloruddannelser.

11 Som et eksempel på konkrete konsekvenser af et organisatorisk samarbejde om en styrket relation mellem teori og praksis kan nævnes etablering af studieunits, i betydningen en samling af praktikpladser på relativt få, men større praktikinstitutioner / enheder, med mulighed for at skabe bedre studiemiljø i praktikken og samtidig lette adgangen til vejledere. Anbefaling Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. Det foreslås, at: Etablere forsøg med at forlægge teoriundervisning under praktikken til praksis Udvikle undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker samspillet mellem teoriog praktikundervisning gennem brug af f.eks. praksisøvelser gennemført som simuleret praksis. Undervisningen i højere grad tager afsæt i virkelighedsnære cases og professionens udfordringer (f.eks. bachelorprojekt i samarbejde med aftager). Understøtte praksiskendskab i undervisningen gennem f.eks. kombinationsstillinger og øget brug af eksterne undervisere/specialister. Styrke rammerne for praktikken gennem f.eks. etablering af studieunits, trekantsamtaler (før/under/efter), professionalisering af vejledning, tværfaglige teams m.v. Sikre studerende kompetent og professionel vejledning på uddannelses- og praktiksted. Styrke brug af eksamensformer, der inddrager det praktiske, innovative element; f.eks. kan emne for bacheloropgaven aftales mellem studerende og aftager. Styrke opfølgning og bearbejdning af praksiserfaringer på uddannelsesinstitutionen (tydelige mål med praktikken). Uddannelserne skal også gøres mere attraktive gennem andre initiativer, f.eks. at fokusere på den faglige profil, det internationale aspekt og smidige uddannelsesskift. En uddannelse kan f.eks. få en bedre og mere synlig profilering, hvis man udnytter de muligheder, som bekendtgørelsen og studieordningen giver for toning af uddannelserne. Det vil kunne imødekomme nogle unges ønske om at få personlig identitet gennem uddannelse, og det vil være én af mulighederne for løbende at tilpasse uddannelserne til ændringer i arbejdsmarkedets behov og praksis. 9

12 Det internationale aspekt er også væsentligt i velfærdsuddannelserne. Kvalitetsmæssigt skal uddannelserne ligge i den internationale top, og deres internationale aspekt skal sikres gennem faste samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, f.eks. med henblik på gode muligheder for udenlandske studieophold. Studerende, der ønsker at skifte uddannelsesspor, og uddannelsessøgende, der ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet efter at have været ude i en periode, skal passes ind i uddannelserne med størst mulig smidighed. Mulighederne for sporskifte, altså skift fra en uddannelse til en anden, kan forbedres, f.eks. gennem styrket anvendelse af merit. Flere undersøgelser peger på, at langt de fleste, der søger ind på velfærdsuddannelserne, lægger vægt på, at uddannelserne er fagligt målrettede og tilbyder et hovedspor, der er struktureret. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har mere fokus på forskellige læringsformer tilpasset den enkelte studerende med mulighed for større undervisningsdifferentiering, så der både er tilbud til studerende med særlige behov for støtte og til særligt talentfulde studerende. For studerende, der ønsker særlige udfordringer, kunne der skabes mulighed for opgave- eller modulvalg med en særlig sværhedsgrad. Muligheden for at få et studierelevant job under uddannelsen kan også have stor betydning for at fastholde den studerende. Det kan øge tilknytningen til professionen og overgangen til job/arbejdsmarked kan gøres mere smidig. Helt afgørende er det dog, at der gennem hele uddannelsesforløbet sættes fokus på tiltag, der kan øge gennemførelsen, herunder ved at skabe et godt fagligt og socialt studiemiljø. Et velfungerende studiemiljø kan bestå af mange elementer: Den løbende og direkte dialog mellem den studerende og underviseren, variation i undervisnings- og læringsformerne, tidssvarende fysiske rammer og teknologi, en grundig faglig evaluering og tilbagemelding på opgaverne. Det er nogle af de mulige elementer i en indsats for bedre fagligt studiemiljø. Andre væsentlige elementer i et bedre studiemiljø er kontakten mellem nye og gamle studerende, f.eks. gennem mentorordninger, let tilgængelig vejledning, muligheder for internationalisering og det sociale liv på uddannelsen og på uddannelsesstedet. Anbefaling Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. 10

13 Det foreslås at: Tilrettelægge uddannelserne med tilbud om mere støtte til de studerende, der har behov, f.eks. gennem learning support centre. Gøre øget brug af holddannelse, baseret på særlige målgrupper og udvikle differentierede undervisningsformer i form af tilbud om talentpleje til studerende, f.eks. valgmoduler på højere niveau. Styrke dialogen mellem underviser og studerende gennem feed-back og øget tilgængelighed, også til uddannelsesinstitutionen, gennem nye 24 timers læringsrum. Der er pligt til hurtig indgriben, hvis en studerende vurderes at være i risiko for at falde fra og til målrettet opfølgning ved ikke-bestået eksamen. Uddannelsesinstitutionerne skal sætte fokus på udviklingen af godt studiemiljø. Styrke samarbejdet med foreninger og lokalsamfund som led i udviklingen af godt studiemiljø. Bruge ældre studerende som undervisningsassistenter i instruktørordninger og i mentorordning. Tilbyde bedre, målrettede tilbud om studieteknik og supplerende danskundervisning for to-sprogede. Skabe bedre mulighed for fleksible studieforløb gennem f.eks. øget brug af e-læringsbaserede undervisningsforløb. Undersøge muligheden for, at studerende på velfærdsuddannelserne i højere grad får adgang til studierelevante jobs. 11

14 Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats Indsatsområde III Indsatsen for at tiltrække og fastholde studerende i velfærdsuddannelserne drejer sig ikke bare om, hvordan man underviser. Det drejer sig også om uddannelsernes faglige indhold. Der er brug for at udvikle kvaliteten i de videregående velfærdsuddannelser, også for at gøre dem attraktive hos potentielle studerende og aftagere, så de matcher arbejdsmarkedets behov. Udvikling af kvalitet er en løbende udfordring. Derfor skal der sættes fokus på initiativer, der fremmer uddannelsernes muligheder for at udvikle det faglige indhold og dermed kvaliteten på grundlag af fagets nyeste viden. Det forudsætter, at nyeste viden er tilgængelig for uddannelserne. Professionshøjskolernes uddannelser skal være udviklingsbaserede. Det indebærer, at uddannelserne skal bygge på forsøgs- og udviklingsarbejder, der gennemføres i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Professionshøjskolerne kan løfte opgaven, hvis der er mulighed for anerkendt formidling, samspil med forskning og dialog og partnerskaber med praksis. En målrettet udvikling af den viden, der ligger til grund for uddannelserne, er vigtig, fordi viden og teknologi på de enkelte velfærdsområder hele tiden fornys og det med stadig stigende hastighed. Inden for alle områder stilles der nye krav til professionsudøverne og der lægges i stigende grad vægt på, at den enkelte kan inddrage, anvende og selv bidrage til ny viden og nye løsninger. Høj kvalitet i velfærdsuddannelserne er derfor også ensbetydende med, at deres indhold og metode løbende ajourføres og nyudvikles. Ellers kan uddannelserne ikke imødekomme kravene på professionernes beskæftigelsesområder. Professionshøjskolerne har som udbydere og udviklere af uddannelserne en helt central rolle i at sikre, at den nyeste viden inddrages i uddannelserne. Det kan være viden, som er udviklet i aftagernes videnmiljøer, f.eks. på sygehuse eller i kommunale institutioner, det kan være viden fra relevante forskningsmiljøer og det kan være viden fra professionshøjskolernes udviklingsprojekter. Der er allerede taget skridt til at løfte udfordringen gennem oprettelse af professionshøjskolernes videncentre. I perioden er der gjort en række erfaringer, som peger på, at centrene er kommet godt fra start, men at der er behov for en langt større satsning, hvis opgaven skal løftes fremover, jf. EVA s evaluering af videncentrene fra januar En prioritering af videnudviklingsopgaven inden for velfærdsuddannelserne bør bl.a. indebære en betydelig forbedring af professionshøjskolernes økonomiske muligheder for at igangsætte udviklingsprojekter i samarbejde med praksis, f.eks. en kommune, der har besluttet at udvikle folkeskolerne, og for at indgå som partnere i udviklings- og forskningsprojekter i samspil med arbejdsmarkedet. Der skal også skabes stærkere incitamenter for underviserne til at indgå i udviklingsarbejder. De studerendes bachelorprojekter skal i højere grad indgå som led i udviklingsarbejdet, og peer-review af pensumlister kan ske i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praksis. 12

15 Anbefaling Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt bliver mulig. Det forslås at: Styrke samarbejdet om udviklingsviden gennem partnerskabsaftaler. Styrke samarbejdet med universiteter og andre forskningsmiljøer om udviklingsviden og forskningsviden. Sikre en klar arbejds- og rolledeling mellem videnmiljøer på professionshøjskoler og videnmiljøer i kommuner og på hospitaler for at udnytte aktørernes kompetencer og viden bedst muligt. Styrke samarbejde på landsplan mellem videnmiljøer inden for og på tværs af sektorer. Opstille klare mål for, hvordan udviklingsbasering bidrager til uddannelserne. Understøtte uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskning med en basisbevilling til professionshøjskoler og en langsigtet strategi for videnudvikling. Skabe bedre muligheder for, at undervisere på professionshøjskoler kan indgå i udviklings- og forskningsprojekter. Etablere en national webportal for forslag til bachelorprojekter, og dermed give aftagerne mulighed for at efterspørge løsning af konkrete problemstillinger. Anvendelsen af kombinationsstillinger fremmes, hvor det er relevant. Der etableres systematiske peer reviews af pensumlister i fællesskab mellem undervisere og praktikere. Den viden, som udvikles i den professionelle praksis gennem udviklingsprojekter eller i samspillet mellem udvikling og forskning, er en form for viden, som kan stille særlige krav til kvalitetssikring og formidling, for at den kan anvendes bedre. Den særlige udfordring varierer fra område til område. Inden for nogle faglige områder er der størst behov for at udvikle ny viden, mens det på andre områder især er indsamling af ny viden, der er i fokus. I alle tilfælde skal det dog sikres, at den nyeste viden omsættes i uddannelserne. 13

16 Når denne form for viden endnu ikke har opnået tilstrækkelig anerkendelse, kan det skyldes, at der mangler relevante metoder til kvalitetssikring. Kvalitetssikring og evidensbasering af udviklingsbaseret viden er ikke særligt udviklet endnu. Det kan også skyldes, at denne form for viden ikke formidles på national basis. Der er brug for en formidling, der kan gøre udviklingsbaseret viden synlig og let tilgængelig for uddannelser, professioner og de mange andre interessenter. Anbefaling Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. Det forslås at: Synliggøre og kvalificere udviklingsbasering som metode og videnform ved at stille kvalitative krav til anvendelsen af betegnelsen udviklingsbaseret viden. Udvikle og anvende hensigtsmæssige metoder til kvalitetssikring af udviklingsbaseret viden og derved fremme anerkendelse og udbredelse af denne form for viden. Etablere en national formidling af anerkendte og kvalitetssikrede artikler om udviklingsviden. Den nyeste viden skal omsættes i grunduddannelserne, men også i efter- og videreuddannelser, der er knyttet til uddannelsesområdet som f.eks. korte kurser, diplom- og masteruddannelser. Behovet for omsætning af ny viden bør afklares i dialog mellem uddannelsesinstitutionen, professioner, aftagere og faglige organisationer. Inden for sundhedsområdet er f.eks. sygehuse meget væsentlige videncentre på specialiserede områder. Tilsvarende gælder inden for det kommunale område, for viden oparbejdet gennem f.eks. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Det er vigtigt at sikre både samarbejde og arbejdsdeling mellem parterne (sygehuset, kommuners videnmiljøer og professionshøjskolen), når det drejer sig om formidling af ny viden. Anbefaling Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. 14

17 Det forslås at: Studerende på diplomuddannelserne betragtes som videnressourcer og aktive deltagere i udvikling af ny viden. Undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser deltager i udviklingsprojekter med praksis. Anvende eksterne lektorer fra praksis og forskningsmiljøer. Anvende undervisere, som er ansat i kombinationsstillinger. Fremme dialog mellem alle relevante parter om behovet for formidling af ny viden. 15

18 Adresser Danske Regioner Dampfærgevej København Ø T F E FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K T E FTF: KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T E Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv København K T F E 16

19 17

20 Danske Regioner, april 2009 Design: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave:

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard,

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard, Mødeforum: Uddannelsesudvalget Socialrådgiveruddannelsen Dato: 30. september 2009 Tid: Kl. 12.00 15.30 Sted: Lokale 1484/232 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Torben Rugholm Trine Quist, Søren Jul

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere