Forskningens vilkår i de nordiske landes arkiver
|
|
- Mathilde Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Foredrag på de XX Nordiske Arkivdage i Reykjavik fredag Af Hans Schultz Hansen, forskningsleder, Statens Arkiver, Danmark er så vidt forskellige og så stærkt prægede af de nationale traditioner, at det kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt at overskue de mange ordninger, hvis man alene skal holde sig til det eksisterende trykte materiale. Derfor har jeg udarbejdet nogle spørgeskemaer, som jeg har bedt de enkelte landes arkiver indsende svar på. Jeg vil her gerne takke mine kolleger i panelet: arkivar Kristjana Kristínsdottir fra Nationalarkivet her i Reykjavik, Island, arkivar Nina Hveem Carlsen fra Riksarkivet i Oslo, Norge og førstearkivar Elisabeth Reuterswärd fra Landsarkivet i Lund, Sverige samt Tor Weidling fra Riksarkivet i Oslo og Eljas Orrman fra Finlands Riksarkiv for deres fyldige besvarelser. Ihukommende at de nordiske arkiver ikke kun er de fem landes statslige arkivvæsner, men også arkiverne i de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Ålandsøerne, har jeg også sendt spørgeskemaer hertil. Jeg takker Niels Frandsen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Helena Dahlblom fra Ålands Landskapsarkiv for deres besvarelser. Desværre er der ikke er indgået svar fra Færøerne, så jeg kan ikke berette om forholdene der. Arkivlovene og forskningen og den faktiske virkelighed Et naturligt udgangspunkt for en undersøgelse af forskningens situation i de nordiske landes arkiver er formuleringerne om forskning i de forskellige arkivlove og lignende autoritative tekster. Det bringer nogen klarhed. I Danmark fremgår det som det fjerde punkt i formålsparagraffen i arkivloven fra 1992, at Statens Arkiver har til formål at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater. Altså en dobbelt forpligtelse: Både forskning og forskningsformidling. Bevæger vi os nordover til Norge, finder vi derimod ingen formulering om forskning. I Sverige nævnes forskning heller ikke i arkivloven, men i regeringens såkaldte regleringsbrev, hvor målene for de statslige XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 1 / 10
2 2 institutioner udpeges for det kommende år, hedder det f.eks. i 2002 for de statslige arkiver: Målet är att kunskapsuppbyggnaden, inklusive sektorsforskningen, inom arkivområdet och informationen om kunskaps-uppbyggnaden skall utvekclas och spridas. Her regnes der altså med en forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for de arkivfaglige opgaver, som skal udbredes. Derimod tales der ikke om forskning i bredere forstand. Det kan man heller ikke sige er tilfældet i den islandske arkivlov, hvor det hedder: Nationalarkivet skal varetage sin opgave ved bl.a. at fremme kendskabet til landets historie, samt støtte historisk forskning. Den islandske arkivlov rummer altså en bred formidlingsforpligtelse med hensyn til landets historie, og en forpligtelse til at støtte den historiske forskning men altså ikke til at udføre den selv. Tilsvarende gælder den finske arkivlov, hvor formuleringen er: Arkivverket har til uppgift att främja forskning. Fremme forskning det kan indebære muligheden for, at det finske arkivvæsen selv udfører forskning men det behøver ikke at gøre det. Derimod er den grønlandske lov klar: Grønlands Nationalmuseum og Arkiv skal på baggrund af de modtagne arkivalier udføre forskning samt udbrede kendskabet til Grønlands kultur- og samfundsudvikling. Her er der vist med forbillede i den danske arkivlov en klart formuleret forpligtelse til egen forskningsvirksomhed. Men giver de normative arkivlove så et dækkende billede af forskningens faktiske vilkår i de nordiske landes arkiver, må man som kildekritisk historiker så spørge. Svaret er: Kun tildels! Spørger man, hvilken forskning, der faktisk finder sted, får man følgende billede: DK N S IS FIN G Å Historie generelt x x x x x Administrationshistorie x x x x Kildeudgivelser x x x x x Samfundsvidenskab x x Arkivistik/papirarkivalier x x x x Arkivistik/IT-arkivalier x x Konserveringsmetoder x Anden forskning Ingen forskning x XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 2 / 10
3 3 Oversigten viser overensstemmelse mellem lov og virkelighed i Danmark og Grønland, mens der omvendt i Norge finder forskning sted, selvom forskning slet ikke nævnes i den norske arkivlov. Går man nærmere ind i en karakteristik af de enkelte landes profil inden for forskningen, vil man opdage, at det i Danmark først og fremmest er dansk historie i almindelighed, der forskes i. I Norge har kildeudgivelse en meget fremtrædende placering; her findes en særlig afdeling kaldet Kjeldeskriftavdelingen, som i 2002 havde 4½ ordinære og 2½ ekstraordinære årsværk til digitalisering og traditionel publicering af kilder. I Sverige udgøres forskningen især af arkivistik og udviklingsarbejde inden for IT, af kildeudgivelser og af administrationshistorie. Forskningen retter sig her især imod, hvordan brugerne får de bedst mulige forskningsmuligheder, mindre mod historisk forskning i almindelighed. Også i Finland står arkivistikken i centrum med det løbende udredningsarbejde; her sker den fremadrettede forskning især i forbindelse med udarbejdelsen af større afhandlinger til højere arkiveksamen. På Ålandsøerne er der for tiden ikke ansat akademisk personale, og derfor sker der ingen egentlig forskning her. Forskningstid og forskningsemner Jeg vil nu gå over til at tale om tildelingen af forskningstid og fastsættelsen af forskningsemner i de forskellige lande. Jeg vil tage landene i den rækkefølge, hvorefter de eksisterende ordninger sikrer mest mulig forskning. Derfor vil jeg tillade mig at begynde med Danmark. Forskning udføres her af 26 arkivarer. De er alle ansat i den særlige danske videnskabelige stillingsstruktur som forskere eller som seniorforskere, svarende henholdsvis til adjunkter og lektorer på universiteterne. Deres ansættelse forudsætter ph.d. grad eller et tilsvarende niveua og er derfor sket efter en videnskabelig bedømmelse i særlige bedømmelsesudvalg med deltagelse af eksterne forskere. De 26 danske arkivarer har ret og pligt til at forske i 2/7 af deres arbejdstid. Det bliver til én uge hver måned og 3 løse dage. Nogle få arkivarer har aftalt en anden ordning, f.eks. med at forske 1½ dag om ugen. Der er mulighed for at blive frikøbt til ekstra forskning i et antal måneder. Det gælder navnlig via Kulturministeriets Forskningspulje, men også hos Carlsbergfondet, Statens Humanistiske Forskningsråd, Dansk Humanistisk Forskningscenter XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 3 / 10
4 4 m.v. I år har en forsker opnået 1 års ansættelse ved Dansk Humanistisk Forskningscenter, og ved Kulturministeriets Forskningspulje har to arkivarer hver opnået ½ års frikøb, mens én arkivar har fået 10 måneder. Carlsbergfondet frikøber også i år en arkivar til udgivelse af Kancelliets Brevbøger. Så alt i alt er der pæne muligheder for at opnå ekstra forskningstid ved hjælp af eksterne bevillinger. I Danmark fastsættes forskningens emner i en dialog mellem arkivarne og forskningslederen. Det er forskeren, der tager initiativet, og forskningslederen, der godkender. Det volder næsten aldrig konflikter. Det skyldes, at der er en bred konsensus om hovedpunkterne i Statens Arkivers forskningspolitik, der overordnet kræver, at forskningen i arkiverne hovedsagelig skal bero på Statens Arkivers samlinger og som gennemgående regel beskæftige sig med dansk historie eller samfundsforhold. Der finder også institutionsforskning sted, d.v.s. forskning, hvor emnerne defineres af Statens Arkivers ledelse. Det sker navnlig inden for arkivistikken. Denne del af forskningen foregår da oftest uden for de 2/7 af arbejdstiden, der er afsat til forskning. Det samme gælder ofte om den indtægtsdækkede forskningsvirksomhed, hvor Statens Arkiver modtager betaling for forskning i et særligt emne efter opdrag fra myndigheder, organisationer, virksomheder m.m. det kan f.eks. være jubilæumsbøger. Alt i alt mener jeg man må sige, at forskningen har gode vilkår i Statens Arkiver i Danmark. De er næsten på højde med de universitetsansatte forskeres muligheder. Skal man dryppe lidt malurt i bægeret må det være, at de gode forskningsmuligheder er blevet forbeholdt færre og færre arkivarer. Siden 1990 erne findes der adskillige akademisk uddannede arkivarer uden for den videnskabelige stillingsstruktur, som ikke har forskningstid. Det skyldes, at Kulturministeriet ikke har villet øge Statens Arkivers forskningsvolumen i forbindelse med de nyansættelser, som har fundet sted i forbindelse med de indgåede resultatkontrakter. Præcis på det punkt er arkivarerne bedre stillet på Grønland (overhead). Her er forskningsordningen en forenklet udgave af den danske, men her forsker alle 3 arkivarer i 2/7 af forskningstiden. Også her kan der søges og opnås frikøb, og forskeren fastlægger selv sit forskningsemne inden for arkivets arbejdsområde. XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 4 / 10
5 5 Fra Nordatlanten bevæger vi os sydøstover, til Norge. Her er der også en ordning med en fast forskningstid til arkivarerne, idet hver arkivar optjener 2½ arbejdsdag pr. måned til brug for forskning i et selvvalgt emne. Disse forskningsdage kan efter aftale med den lokale leder afvikles som enkeltstående dage eller opspares i indtil tre år, så man kommer op på i alt 90 forskningsdage. Man kan dog højst afvikle 90 forskningsdage på ét år. Også i Norge er der mulighed for at søge midler til frikøb. Der eksisterer en intern stipendieordning i det norske arkivvæsen, der kan give op imod 1 måneds ekstra forskningstid. Der er næsten lige så mange forskende arkivarer i Norge som i Danmark. I alt gør 25 arkivarer brug af deres mulighed for forskning i deres arbejdstid, svarende til mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de arkivarer, som har ret til forskning. Heraf arbejder de 22 med selvvalgte emner. De selvvalgte emner skal have arkivfaglig relevans; projekter, der udelukkende er historiefaglige, godkendes ikke. Hvor skellet går, diskuteres for tiden mellem ledelse og arkivarer. Emnerne forelægges for det norske Forskningsutvalg, der giver indstilling til Riksarkivaren, som giver den endelige godkendelse. Der er 2 arkivarer, der arbejder med et etatsprojekt, d.v.s. med et emne defineret af ledelsen. Flere arkivarer kan i fællesskab foreslå etatsprojekter. 1 arkivar arbejder både med et selvvalgt emne og et etatsprojekt. Arbejdet ved Kjeldeskriftavdelingen indgår ikke i denne opgørelse. Den norske ordning giver ikke arkivarerne så stor frihedsgrad m.h.t. valg af emne som i Danmark og Grønland, men først og fremmest er den normerede forskningstid i Norge knap halvdelen af den danske og grønlandske, og mulighederne for frikøb er færre. Til forskel fra Danmark, Grønland og Norge har arkivarerne i de andre nordiske lande ingen fast forskningstid. I Island kan alle arkivarer forske i arbejdstiden, når de arkivfaglige arbejder er udført. Alfa og omega er så, om de arkivfaglige pligter levner tid til forskning eller ikke. Det gør de i Island! Der er i hvert fald 5 arkivarer, som udnytter denne mulighed, og der kan søges om yderligere forskningstid hos Nationalarkivaren. Arkivarer kan også her frikøbes til yderligere forskning af fonde m.m. I Island definerer arkivarerne selv deres emne eller fastsætter dem i samarbejde med ledelsen. I Sverige er der kun få arkivarer, som har pligt til forskning. Forskningsaktiviteterne her består hovedsagelig i metodeudvikling, tekniske undersøgelser, udredninger til XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 5 / 10
6 6 Riksarkivets beståndsöversikt, udgivelse af Svenskt Diplomatarium o.l. Forskningen betales af den statslige bevilling til forskning og udviklingsarbejde, som bruges således: 41 % til udvikling af Nationell Arkivdatabas/Arkis 29 % til uddybende bestandskundskab 15 % til arkivvidenskab, teknik- og metodeudvikling 7 % til kildeudgivelse Resten går til fælles udgifter, bl.a. publicering. Riksarkivets ledelse fordeler denne bevilling til Riksarkivets afdelinger og til landsarkiverne efter bedømmelse af de forslag til forsknings- og udviklingsprojekter, som er blevet udarbejdet lokalt. Det er altså arkivledelsen, som fastsætter emnerne for forskningen. Dog kan arkivarer søge om tid til forskning i selvvalgte emner hos Riks- eller landsarkivarien. Mindre projekter kan gennemføres i arbejdstiden, hvis det ikke kolliderer med de arkivfaglige gøremål. Sådan bliver f.eks. mange artikler til Riksarkivets och landsarkivens årsbok til. Navnlig i Krigsarkivet findes en tradition for denne forskning. Større projekter forudsætter bevilling fra de store svenske kulturfonde eller de forskningsfonde, som findes indenfor det svenske arkivvæsen. Den største er Ingvar Anderssons Fond; desuden findes Riksarkivets Samfond og Åke Kromnovs Fond. Gustav Fjätterströms Fond er forbeholdt arkivarer ved landsarkiverne. Fondene ledes af bestyrelser, hvor arkivvæsnets ledelse er stærkt repræsenteret og udpeges ved selvsupplering. Fra disse fonde uddeles stipendier til forskning. Selv om disse fondes midler beløber sig til i alt flere hundrede tusinde kroner, kan de dog ikke dække hele behovet, og reelt er det derfor sådan for mange arkivarer, at forskningen i selvvalgte emner foregår i fritiden. I Finland (overhead) var der indtil 1970 erne en tradition, som gav arkivarerne ved Riksarkivet og landsarkiverne mulighed for forskning 1 time dagligt, dersom de tjenstlige opgaver tillader det. Udnyttelse af denne forskningstime forudsatte tilladelse fra Riksarkivaren eller landsarkivaren. Der var frit valg af emne. Siden 1980 erne har denne ordning imidlertid i praksis mistet sin betydning p.g.a. de tjenstlige opgavers stærke vækst. Ved nogle landsarkiver anvendes forskningstimen dog endnu i et vist omfang af de nyansatte arkivarer til skrivning af deres afhandlinger på en s. til højere arkiveksamen. Ellers må opgaven skrives i fritiden. Denne opgave skal have et arkivfagligt emne, f.eks. arkivdannelse, arkivdrift, eller records management. XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 6 / 10
7 7 Ønsker en finsk arkivar at forske i et selvvalgt emne, har han mulighed for at søge tjenestefrihed hertil, men det er ulønnet orlov. Reelt forudsætter denne mulighed, at der kan opnås støtte til frikøb fra forskningsråd eller fonde, og for flertallet sker denne forskning i praksis i fritiden. Forskningens organisering Det samme mønster afspejler sig naturligt nok i forskningens organisering bortset fra at det lille grønlandske arkivvæsen af indlysende årsager ikke har nogen særskilt forskningsorganisering. I Danmark har der siden 1997 været en forskningsleder, som på deltid koordinerer forskningsindsatsen i Statens Arkiver. Ligeledes siden 1997 er der et rådgivende forskningsudvalg, som består af 2 arkivarer og 3 eksterne medlemmer udpeget af Statens Humanistiske Forskningsråd. Dette udvalg er nedsat i henhold til loven om forskning ved arkiver, biblioteker og museer fra Det har i første række kontrollerende og rådgivende funktioner. Det udførende arbejde og den løbende dialog mellem forskningsledelse og arkivarer foregår i det interne forskningsudvalg, hvor forskningslederen, en leder og tre arkivarer sidder. Arkivarerne i begge udvalg er valgt blandt og af kollegerne. I Norge findes der et forskningsudvalg, hvor riksarkivaren er formand. Udvalget er derudover ligeligt sammensat af ledere og arkivarer, idet der er en statsarkivar, to direktører, tre førstearkivarer/arkivarer og en sekretær. Repræsentanterne for arkivarerne er udpeget efter forslag fra deres medarbejderorganisationer. I de øvrige lande er der ingen særskilte organer til koordinering af forskningen. Forskningsnetværk, seminarer, forskningssamarbejde I de senere år er det blevet mere og mere klart, at forskning ikke kun er produktion af afhandlinger til tidsskrifter og antologier eller udgivelse af bøger. Det er også den aktivitet, som bidrager til, at forskningskompetencen opretholdes og videreudvikles hos den enkelte forsker selv såvel som i forskningsmiljøet som helhed. Denne udvikling afspejler sig også i arkiverne ved deltagelse i forskningsnetværk og projektgrupper, afholdelse af og deltagelse i seminarer, medvirken ved bedømmelser og forskeruddannelse etc.: XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 7 / 10
8 8 DK N S IS FIN G Arkivarer deltager i interne x x x x forskningsnetværk/projekter Arkivarer deltager i eksterne x x x x forskningsnetværk/projekter Der afholdes interne forskningsseminarer x x x Der afholdes forskningsseminarer med eksterne deltagere Arkivarer indgår i projekter med eksterne forskere (universiteter, museer, biblioteker) Arkivarer deltager i nationale forskningskonferencer med paper/foredrag Arkivarer deltager i internationale konferencer med paper/foredrag Arkivarer medvirker ved videnskabelige bedømmelser De statslige arkiver medvirker til forskeruddannelsen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Lad os tage et par eksempler, der kan vise mangfoldigheden inden for dette felt. I Danmark findes det interne forskningsnetværk Forvaltning, politik og samfund, som for tiden udfører et fælles forskningsprojekt Det moderne projekt i 1950 erne. På vej mod et nyt samfund? Rigsarkivet er vært for forskningsnetværket Det multikulturelle Danmark i det lange 18. århundrede, der samler forskere i og udenfor Statens Arkiver. I Norge er der dannet tre kollokviegrupper for arkivarer med selvvalgte forskningsprojekter. En gruppe omfatter Riksarkivet og Statsarkivet i Oslo, en anden statsarkiverne i Hamar, Kongsberg og Kristianssand, en tredje statsarkiverne i Stavanger, Bergen, Trondheim og Tromsø. I Norge afholdes der årligt et forskningsseminar for alle forskere. I Danmark har forskningsnetværket Forvaltning, politik og samfund gennem flere år arrangeret forskningsseminarer. Disse aktiviteter foregår i forskningstiden, men derudover findes i Danmark Arkivforeningen, der arrangerer foredrag, seminarer og ekskursioner af forskningsmæssig og arkivfaglig karakter efter arbejdstid, og flere regionale netværk, der samler forskere på tværs af områdets institutioner til eftermiddags- og aftenmøder. Fra Finland meddeles, at XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 8 / 10
9 9 sådanne aktiviteter for arkivarernes vedkommende foregår i fritiden. Det gælder sikkert i varierende omfang - for alle lande, bl.a. for Sverige. Andre forskningsaktiviteter Det samme gælder sikkert for andre forskningsrelaterede aktiviteter, som er vigtige for opretholdelsen af forskersamfundet og for formidlingen af forskningens resultater og som mere eller mindre er kendetegnende for arkivarerne i de nordiske lande: DK N S IS FIN Å G Universitetsundervisning ( i (x) x x x x x arkivkundskab) Redigering af nationale og regionale x x x historiske tidsskrifter Ledelse i historiske organisationer x x x x TV/Radio udsendelser x x x x x x Foredrag/forelæsninger x x x x x Bidrag til leksika o.l. x x x x x Forskningsrapportering Hvad enten det drejer sig om disse forskningsrelaterede aktiviteter eller de primære forskningsaktiviteter - de skrevne og publicerede afhandlinger - er det vigtigt, at resultaterne fastholdes for at dokumentere forskningsindsatsens berettigelse overfor de bevilgende myndigheder og offentligheden. Det forudsætter, at den enkelte arkivar indberetter om sin forskningsvirksomhed, og denne rapportering er i flere lande sat i system. I Danmark skal den trykte produktion og andre forskningsaktiviteter indberettes til forskningslederen. På grundlag af disse oplysninger udarbejdes en årsberetning med bibliografi. Den skal forelægges for det rådgivende forskningsudvalg, der afgiver en udtalelse til Kulturministeriet. Forskningsårsberetningen bliver trykt, og der er fremlagt et antal eksemplarer, og man er velkommen til at forsyne sig. Bl.a. på grundlag af disse årsberetninger blev der i 2001 udarbejdet en samlet evaluering af forskningen i Statens Arkiver Det skete ved et uafhængigt evalueringspanel bestående af fire universitetsforskere fra Danmark og en fra Tyskland. Bedømmelsen faldt heldigvis altovervejende positiv ud. Der er enkelte eksemplarer af rapporten til særligt interesserede. XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 9 / 10
10 10 I Norge skal produktion og de andre forskningsaktiviteter indberettes til forskningsudvalget, der udarbejder en intern årsberetning for forskningen. I Sverige skal publikationer indberettes til Riksarkivet, der rapporterer større projekter videre til Kulturdepartementet. En ekstern årsberetning giver oplysning om udvalgte projekter og publikationer. I Finland er der ingen rapporteringspligt i og med, at forskningen hovedsagelig foregår i fritiden. Så her bliver der heller ikke som i flere af de andre lande lagt flerårige eller årlige planer for de enkelte forskningsprojekter. Afrunding Hvad resulterer forskningsvirksomheden i de nordiske landes arkiver så i? Kommer der noget ud af det? Ja, det varierer selvfølgelig med de vilkår, som forskningen har. Generelt kan man vel sige, at arkivarernes mulighed for forskning i selvvalgte emner er bedst i syd og nord og ellers aftagende fra vest mod øst. Det afspejler sig tildels i en opgørelse over forskningsproduktionen i de nordiske landes arkiver i Oversigten yder ikke de norske arkiver fuld retfærdighed, da mange arkivarer her i de seneste år arbejder på store projekter til afslutning i 2004, hvor Arkivetaten har 100 års jubilæum, og i 2005, der som bekendt er100-året for unionsopløsningen. Omvendt har det vist været et særligt godt år for forskningen i Sverige takket være festskriftet til Erik Norberg, der rummer omkring 20 artikler skrevet af arkivarer. Dette være sagt til illustration af, hvor problematisk det er at lægge et enkelt års produktion til grund for en sammenligning. Årlig produktion 2002 DK N S IS FIN G Bøger uoplyst 0 Artikler uoplyst 4 (2000) Derfor vil jeg heller ikke drage konklusioner om forholdet mellem forskningsvilkår og produktion, men blot konstatere, at der i de nordiske arkiver samlet set foregår en betydelig forskning hvad enten det er på grund af eller på trods af vilkårene i de forskellige lande. Og i øvrigt vil jeg så sætte vilkår og resultater til diskussion mellem deltagerne i panelet og deltagerne i seminaret. XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island 10 / 10
Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereDigitalisering i Islands Nationalarkiv
Kære kolleger mine damer og herrer! Overskriften til denne konferense er Arkiven ut till folket. Digitalisering af arkivalier er en metode måske skulle jeg sige et forslag til en metode som vi kan bruge
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT
J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet
BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur
Læs mereRetningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)
Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) 1 - Formål Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) kan yde finansiel støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder,
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereDe tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:
De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som
Læs mereKulturministeriets forskningsudvalg (KFU)
Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)
NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Akademisk Råds sammensætning og ledelse 1. Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet består pr. 1. januar 2017 af
Læs mereNORDIC MARINE THINK-TANK
Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og
Læs mereEmne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ)
Rapport Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ) Dato: Mandag, den 30. januar, 2017 Tid: Kl. 09.00-17.00 Sted: Granskingarrađiđ, The Faroese Research Council, Bryggjubakki
Læs mereDoktorantjenester Personale
Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde 35.980 årsværk i 1997. Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer,
Læs mereStudenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven
Studenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven Studenterrådet ved Københavns Universitet har med stor interesse læst Forslag til Lov om ændring af universitetsloven.
Læs mereLÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD
LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD 1999 Besvarelser af spørgeskema fra følgende institutioner: Norge: Norges Musikhøjskole, Oslo Høgskolen i Stavanger Musikkonservatoriet i Trondheim Høgskolen
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs mereBedømmelseskriterier og retningslinjer 2014
Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,
Læs mereBekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner
Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.
Læs mereVedtægter. for. Center for Regional- og Turismeforskning. Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den. Navn og hjemsted
Vedtægter for Center for Regional- og Turismeforskning Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den Navn og hjemsted 1 Center for Regional- og Turismeforskning er en selvejende forsknings- og udviklingsinstitution
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mereEDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences
EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereNordisk udveksling af personale i statsadministrationen
Cirkulære om Nordisk udveksling af personale i statsadministrationen (Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til studieophold i Norden i 2014) 2013 Cirkulære af 10. oktober 2013 Modst.nr. 046-13 J.nr.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereVejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereSekretariat og Digitalisering ARKIVVEDTÆGTER ARKIV
Sekretariat og Digitalisering ARKIVVEDTÆGTER ARKIV AUGUST 2017 Indhold 1. Formål 3 2. Organisation 3 3. Arkivalierne 3 4. Bevarings- og kassationsretningslinjer 4 5. Aflevering til Arkivet 4 6. Pligtaflevering
Læs merePublikationskategorier og definitioner
Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereIndkaldelse. af ansøgninger om stipendier til. STUDIEOPHOLD I NORDEN i 2002
Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til STUDIEOPHOLD I NORDEN i 2002 CIRKULÆRE OM NORDISK UDVEKSLING AF PERSONALE I STATSADMINISTRATIONEN Indledning Med det formål at fremme det nordiske samarbejde
Læs mereNordisk udveksling af personale i statsadministrationen
Cirkulære om Nordisk udveksling af personale i statsadministrationen (Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til studieophold i Norden i 2008) 2007 Cirkulære af 22. august 2007 Perst. nr. 075-07 PKAT
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereStudieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009
Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier 2 3. Studiestart
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden
Læs mere31. maj 2019 FM 2019/199. Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om Ilisimatusarfik. Til 8
31. maj 2019 FM 2019/199 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om Ilisimatusarfik Fremsat af Naalakkersuisut til 3. behandlingen. Til 8 1. 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
Læs mereArtikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000
Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske
Læs mereBekendtgørelse af lov om Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
LBK nr 948 af 06/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. marts 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-6721 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVedtægter - godkendt ved generalforsamlingen 2007
Vedtægter - godkendt ved generalforsamlingen 2007 1 Introduktion Foreningens navn er Dansk Projektledelse, som kan forkortes til DPL. Foreningens internationale navn er " Danish Project Management Association".
Læs mere2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond
Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond Forretningsordenen har hjemmel i 20, stk. 1, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks
Læs mere2. Økonomiske og lovgivningsmæssige rammer
2. Økonomiske og lovgivningsmæssige rammer I dette afsnit redegøres for de ressourcer Danmarks Statistik har til rådighed ved udarbejdelse af arbejdsplanen i form af. Herudover redegøres for anvendelsen
Læs mereAf Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College
ANALYSE Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse. Men hvordan? Torsdag den 21. juni 2018 Det skorter ikke på politiske målsætninger om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Målgruppen
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereVEJLEDNING I ANSØGNING
VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Læs mereVEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7
VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning
Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,
Læs mereHIT projektet og KOS. Side 1 af 5
HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereKøbenhavns Universitets regler om
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)
Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereStatus og mål. Status og udviklingsplan for Spor F: Videngrundlag DEL I: STATUS
DEL I: STATUS Udfyldt af niveau 3-leder: ILNI Udfyldt: 08-12-2017 Status og mål Udbuddets aktiviteter til understøttelse af videngrundlaget i det forgangne år: a) FoU-projekter initieret af udbuddet/uddannelsen:
Læs mereModel for forskeransættelser fra postdoc til forskningslektor i Psykiatrien i Region Syddanmark
Telepsykiatrisk Center Netværkssekretariat for Psykiatrisk Forskning Dato: 10. januar 2018 Udarbejdet af: Ewa Lizis- Younes E-mail: Ewa.Lizis.Younes@rsyd.dk Model for forskeransættelser fra postdoc til
Læs mereNordisk udveksling af personale i statsadministrationen
Cirkulære om Nordisk udveksling af personale i statsadministrationen (Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til studieophold i Norden i 2010) 2009 Cirkulære af 2. december 2009 Perst. nr. 080-09 J.nr.
Læs mereVedtægter for foreningen Dansk Projektledelse
Vedtægter for foreningen Dansk Projektledelse 1 Introduktion Foreningens navn er "Dansk Projektledelse", som kan forkortes til DPL. Foreningens internationale navn er "Danish Project Management Association"
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereProtokollat om ph.d.-stipendiater
Bilag 5 Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette bilag indeholder: I. Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved
Læs mereVedtægter for Det Danske Institut i Rom
DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereProcedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:
Læs mereVedtægter for Dansk Geologisk Forening
Vedtægter for Dansk Geologisk Forening Vedtægter for Dansk Geologisk Forening 1 Navn Stk.1. Foreningens navn er Dansk Geologisk Forening (DGF), stiftet d. 16. januar 1893 i København. Stk. 2. I internationale
Læs mereDet forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.
Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...
Læs mereVedtægter for Det Danske Institut i Rom
DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereDer vedlægges fire dokumenter, der bør læses, da de udgør grundlaget for forskningstilsynet:
Fra: Institutledelsen, EDU Sendt: 5. juli 2013 14:22 Til: #EDU Alle Cc: Hanne Løngreen; Henrik Nitschke Emne: Forskningstilsyn 2010-2012 Kære alle VIP Som I sikkert har erfaret via jeres forskningsprogramledere
Læs merePolitik for frikøb til forskning
Politik for frikøb til forskning Baggrund og formål Bestræbelsen på at opnå yderligere ekstern finansiering af instituttets aktiviteter er et af de vigtigste strategiske mål for Institut for Æstetik og
Læs mereStandardforretningsorden for Akademiske Råd ved Københavns Universitet
Standardforretningsorden for Akademiske Råd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for
Læs mereNordisk publiceringsnævn for humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter Nordic Board for Periodicals in the Humanities and Social Sciences
ÅRSBERETNING 2009 NOP-HS (NOP-HS) er et samarbejdsorgan, hvor følgende forskningsråd deltager: Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, Danmark Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv, Danmark
Læs mereVedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv
Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring
Læs mereRekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.
Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereUdfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed
Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer
Læs mereXX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island. Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003
XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003 Forskningsprojekter fra Island Kristjana Kristinsdóttir Björk Ingimundardóttir
Læs mereNordisk Arkivterminologi
I Danmark, Norge og Sverige anvender vi i daglig tale ordet arkiv i mindst tre forskellige betydninger en samling af arkivalier eller dokumenter, en institution, der varetager opgaver på arkivområdet eller
Læs mere6. november 2017 FM 2018/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
6. november 2017 FM 2018/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Den overordnede baggrund for forslaget Den overordnede baggrund for ændringsforslaget er et ønske fra
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereForslag. Lov om ændring af arkivloven
2008/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-211800 Fremsat den 8. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereTransparens og ledelse en introduktion til udfordringer og dilemmaer i ligestillingen
Transparens og ledelse en introduktion til udfordringer og dilemmaer i ligestillingen Institutleder Rikke Leth-Larsen, formand for Ligestillingsudvalget på SUND Institutleder Jørgen Povlsen, medlem af
Læs mereBILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND
BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med
Læs mereSTILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE
NOTAT STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE 7. juni 2018 VIVEs stillingsstruktur skal understøtte vores strategi: Vi skal levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereStrategi for forskning i Hjerte-lungekirurgisk afdeling for perioden
Strategi for forskning i Hjerte-lungekirurgisk afdeling for perioden 2012-2017. Baggrund. Aalborg sygehus opnåede i år 2003 status som universitetssygehus, og Aalborg Sygehus har siden været en del af
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereForretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg
FIOLSTRÆDE 44, 1. TH 1171 KØBENHAVN K TLF. +45 33 36 98 00 WWW.DKUNI.DK Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg 9. MAJ 2018 J.NR. TKS SIDE 1/6 Formål for Uddannelsespolitisk udvalg 1: Udvalget
Læs mereStatutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015
Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015 Definition Onkologi-arbejdsgruppen er en lægefaglig, videnskabeligt understøttende arbejdsgruppe med reference til
Læs mereKapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni af 2015 om arkivvæsen Kapitel 1 Inatsisartutlovens anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og
Læs mere