Spidskompetence i ældre - unik ældreomsorg i Danmark?

Transkript

1 Spidskompetence i ældre - unik ældreomsorg i Danmark? Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 7. maj 2018 Tine Rostgaard Professor VIVE

2 Overblik Er ældreplejen i Danmark unik? Ældreplejens historie Danmark i nordisk/europæisk sammenligning

3 Overvejelser for diskussion Hvad er de tre vigtigste mærkesager for jer i jeres arbejde i ældrerådet? Er de forenelige med disse kvalitetsbegreber?

4 Fra almisse mod ret til pleje 1940erne: fokus på mangel på respekt og værdighed i fattigvæsnets alderdomshjem. Vurdering af behov skulle ikke dømme mellem rigtig/forkert livsførelse Ret til hjælp: Hjælp bør gives så objektivt som muligt, som rettighed og ikke almisse Fra sogneråd til kommune (Kilde Rostgaard, 2011: Kvalitet i ældreplejen begreber, roller og relationer. Kan downloades på Tine Rostgaard

5 Den kommunale husmoderafløser Den kommunale husmoderordning fra 1947, længst muligt i eget hjem. Midlertidig hjælp Aldring opfattet som biologisk proces, med sygdom, forfald og afvigelse som karakteristika. Hjælpen skulle kompensere

6 Hjemmehjælperne Hjemmehjælperbegrebet opstår i Tilbud om permanent hjælp i hjemmet. Visitation til hjælp, men den konkrete hjælp aftales nærmere mellem borger og hjemmehjælper. Betaling for ydelsen Generelt stigende professionalisering af indsatsen og på plejehjem specialisering ift. den medicinske patient

7 Aktiv aldring Siden 1960erne nyt perspektiv på aldring: aktiv aldring Modreaktion til negative myte om aldring associeret med forfald, sygdom og afhængighed. Nyt perspektiv : Ældre som sunde, produktive, uafhængige og sexuelt aktive individer hvis de ellers har lyst og investerer i det Old Man Not Dozing Old Woman Dozing by Nicolaes Maes (1656). Tine Rostgaard

8 Aktiv aldring i 70ernes ældrepleje 1974: Bistandsloven og aktivering, forståelse af at aldring behøver ikke føre til funktionsevnetab. Fvh. socialminister Bent Rold Andersen: Med dette udgangspunkt bliver det medarbejdernes vigtigste opgave at frigøre det gamle menneskes ressourcer og fjerne hindringerne for, at hun kan bruge dem. (Andersen, 2004, s. 59). Ny forskning i levekår i plejehjemmene: 45% deler værelse; udbredt ensomhed og isolation I 1970erne vokser antallet af ældre; stigende skattetryk; behov for nye løsninger Tine Rostgaard

9 Nye bærende principper i 1980erne Nye principper om aktivering, inddragelse, normalisering og hjælp-tilselvhjælp Ældrekommissionen ( ): bærende principper skal være selvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer Så længe som muligt i eget og egnet hjem (Med TV-Avisen på besøg hos 90-årige Harald i Køge kommune) Ældreboligloven (1987): Ældreboliger og plejeboliger, - fra plejehjem til plejebolig/plejecentre; hjemmet i institutionen (dørklokke, brevkasse, navneskilt), servicepakke og udbetaling af pension

10 Fra 1990erne og frem: Kvalitetsfokus Fælles for mange af reformerne i de senere år er søgen efter kvalitet for pengene i plejen. Er både endemålet (bedre kvalitet for borgeren) men betegner også mange af reformerne (kvalitetssikring, kvalitetsstandarder, kvalitetsreform) Overordnet styringsmekanisme: Gennemsigtighed og effektivitet Sektoren præget af kompleksitet: hvem får hvad, hvor mange ressourcer bruges, hvem gør hvad både i og mellem kommunerne Men også fordi omsorg er svært at måle hvornår gives det og hvornår har man fået nok? Tine Rostgaard 10

11 Kvalitet i omsorgsarbejdet: Professionalisering og specialisering Team arbejde for at styrke fagligheden og bryde individuelle relation SOSU-uddannelserne Visitation af specialist: visitator Ekspert i hverdagsrehabilitering og forebyggelse Tine Rostgaard 11

12

13 00ernes ivrige reformpolitik Modsatrettede tendenser: Foghs kontraktpolitik: Lov om aftaleskemaer og Lov om kvalitetsstandarder Ensliggørelse, standardisering: BUM, Fælles sprog, dokumentation af tid og indsats Normalisering servicepakker og udbetaling af pension i plejeboligen Fleksibilitet og individualisering: fleksibel hjemmehjælper, Frit valg Facilitering: Fredericia s model for hverdagsrehabilitering, længst muligt i eget liv Tine Rostgaard

14 Nye kvalitetsopfattelser At sætte fri At gøre forskel på folk At bevare det normale og at kunne være normal Kilde: Rostgaard, 2007 Kvalitet At målsætte og udvikle At give lige ret til hjælp Tine Rostgaard 14

15 Sociale udgifter til ældrepleje, % af BNP

16 % 65+, hjemmehjælp og plejebolig Iceland Israel Switzerland Nertherlands Denmark New Zealand Norway Czech Republic Japan Sweden Germany Australia Hungary Luxembourg Finland France Spain United States Estonia Italy United Kingdom Slovenia Portugal Hjemmehjælp Plejebolig Source: OECD Health Tine Rostgaard 16

17 Sociale udgifter til ældrepleje, forskelige risikoscenarier, 2010 og 2060, % af BNP 9 8 8,0 8,0 7,77,8 7 6,4 6, ,5 2,5 5,4 5,1 2,2 4,24,3 3,8 1,7 1,5 2 2,7 2,7 3,9 1,4 3,13,2 1,8 3,6 3, (AWG reference scenarie) 2060 (AWG Risk scenarie) 1 0,8 0 AWG scenarios: AWG reference scenarieo is a purely demographic effect. AWG risk scenarios is demographic effect plus effect of associated costs for expenditure, medicition and various institutional factors. Source: European Commission, 2012.

18 Færre pårørende yder pleje og omsorg % af pårørende der yder pleje og omsorg i befolkningen, 50+, 2015 (eller seneste år)

19 Danmark som foregangsland lidt endnu Længst mulig i eget/egnet hjem Forebyggelse Respekten for individet Hverdagsrehabilitering Universalisme (?) og generøsitet gratis hjemmehjælp til alle med behov, men færre får og de får mindre hjælp og især mindre rengøring Tine Rostgaard 19

20 Timer til praktisk hjælp faldet med 22,9 pct. Næsten ¼ af timerne skåret væk over 4 år. Timer til personlig pleje faldet med 8,8 pct. I samme periode er antallet af personer over 65 år vokset med svarende til 23 pct.

21 Færre ældre 80+ får hjælp over tid 30 i plejebolig 60 i hjemmehjælp Denmark Norway Sweden Finland

22 Jamen, de er jo bare blevet mere raske og rørige! Ja og nej, det er ikke hele forklaringen

23 Længere liv og flere raske leveår årige danske kvinders forventede restlevetid uden, med middel og svær funktionsnedsættelse 19,0 19,1 19,8 3 3, årige danske mænds forventede restlevetid uden, med middel og svær funktionsnedsættelse 15,9 16,3 17, ,8 6,1 6, ,9 9,1 9, ,2 9,6 10, ,9 4,6 4,6 2 0 Jeune m.fl. 2015, i Scan J Publ Health Uden Middel Svær 2 0 Jeune m.fl. 2015, i Scan J Publ Health 3,2 2, Uden Middel Svær

24 Og selvom vi er mere raske og rørige, kommer der for de fleste en tid, hvor vi har behov for hjælp til dagligdagsopgaverne Hvem hjælper os så?

25 Funktionsnedsættelse Andel af ældre, der ikke kan udføre en given praktisk opgave uden hjælp, vs 72-92, år % 19% 19% 18% 16% 14% 12% 10% 11% 10% 8% 6% 4% 2% 2,2% 2,1% 4,6% 1,5% 7% 2% 5% 0,6% 0,5% 0,5% 3% 2,5% 7% 1,0% 0,8% 5% 0% At købe/bære varer hjem At vaske tøj/hænge tøj op At klare tungere husligt arbejde At klare lettere husligt arbejde At gå omkring i hjemmet At vaske sig (gå i bad) At tage tøj eller sko af og på At klippe tånegle At gå på trapper At gå udendørs

26 Uanset behov får færre hjemmehjælp og flere må kombinere med hjælp fra familien Kombination af pleje efter behov årige opdelt på graden af funktionsnedsættelse, 1997 og ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Færre med kun hjemme hjælp Flere kombinerer Flere kombinerer 0,2 0,1 0 Færre med kun hjemmehjælp 1 funktionsnedsættelse funktionsnedsættelse funktionsnedsættelser funktionsnedsættelser 2012 Privat hjælp Hjemmehjælp, ingen hjælp fra familie/venner Hjemmehjælp og hjælp fra familie/venner Hjælp fra familie/venner, men ingen hjemmehjælp Kilde: Egne analyser, Ældredatabasen

27 60 I alle nordiske lande får de dårlige arbejdsforhold over tid flere til at overveje at kvitte jobbet Andel af medarbejdere i ældreplejen, der seriøst overvejer at sige op, nordiske lande, 2005 og Danmark Finland Norge Sverige NORDCARE data 2005 og 2015

28 Er arbejdsvilkårene blevet bedre eller værre i de senere år? SOSU medarbejdere i hjemmehjælp, nordiske lande, n = 899 SOSU medarbejdere i plejebolig, nordiske lande, n = 2,271 80% 80% 71% 70% 66% 70% 60% 60% 50% 40% 46% 43% 40% 39% 39% 50% 40% 44% 40% 36% 39% 44% 30% 20% 10% 12% 21% 28% 26% 22% 18% 30% 20% 10% 9% 19% 31% 24% 24% 16% 0% Danmark Finland Norge Sverige 0% Denmark Finland Norway Sweden Blevet bedre Ingen forskel Blevet værre Blevet bedre Ingen forskel Blevet værre NORDCARE spørgeskema data 2015

29 Er mulighederne for at imødekomme borgernes behov blevet bedre eller værre i de senere år? Medarbejdere i hjemmehjælp, nordiske lande, n = 899 Medarbejdere i plejebolig, nordiske lande, n = 2,268 70% 70% 66% 60% 59% 60% 51% 50% 40% 34% 45% 42% 35% 50% 40% 38% 43% 40% 35% 44% 36% 30% 20% 27% 26% 22% 14% 21% 24% 30% 20% 26% 19% 25% 20% 10% 10% 8% 0% Denmark Finland Norway Sweden 0% Denmark Finland Norway Sweden Blevet bedre Ingen forskel Blevet værre Blevet bedre Ingen forskel Blevet værre NORDCARE spøreskema data

30 Konklusion Dansk ældrepleje i front, men fortsatte bump på vejen: Universelle, skattefinansierede, generøse velfærdsløsninger Tidlige og gode erfaringer med af-institutionalisering og professionalisering Understøtter velfærdsmodel hvor mænd og kvinder i lige omfang kan deltage på arbejdsmarkedet og betale skatter Men fortsat udhuling af ydelser betyder at familien i stigende grad må træde til Bæredygtighed? Fortsat tillid og (vælger)opbakning med skrabede løsninger? Dyr indsats og forventet fordobling af andel af BNP til ældrepleje Hverdagsrehabilitering som lyspunkt, men vi ved endnu ikke om det har den tilsigtede effekt (udskydelse af behov)