Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt"

Transkript

1 Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

2 At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Dette analysenotat er udarbejdet som led i afrapporteringen af projektet NORDCARE 2, et nordisk forskningssamarbejde under ledelse af professor Marta Szebehely, Stockholms Universitet. Dataindsamlingen er finansieret af NORDFORSK. Forfatterne Oktober 2106

4 Indhold Resumé Baggrund og formål Metode Resultater Konklusion... 17

5 Resumé Kommunerne har siden 1. januar 2015 skullet tilbyde rehabiliteringsforløb til ældre borgere, som søger om hjemmehjælp. Rehabiliteringsforløb er tidsafgrænsede, tværfaglige og målorienterede forløb, der tilbydes borgerne med henblik på at nedsætte behovet for hjælp. Medarbejderne i hjemmeplejen har dermed i højere grad skullet arbejde på en ny måde. I dag skal de forskellige faggrupper samarbejde, ligesom medarbejderne skal samarbejde med borgeren, så hjælpen kan tage udgangspunkt i borgerens ønsker. Dette analysenotat ser nærmere på betydningen af at arbejde rehabiliterende for medarbejderne. Analysen er baseret på spørgeskemadata fra 361 frontmedarbejdere i privat og kommunal hjemmepleje. Analysen viser, at det er blevet almindelig praksis blandt medarbejderne at arbejde rehabiliterende. Tre ud af fire medarbejdere angiver således, at de ofte dvs. én eller flere gange dagligt motiverer en borger til at deltage i en rehabiliterende indsats eller hjælp til selvhjælp. Betydningen af at arbejde rehabiliterende kan ikke undervurderes. Analysen viser stærke sammenhænge mellem hyppigt at arbejde rehabiliterende og en række forhold, der tilsammen giver bedre arbejdsforhold og en oplevelse af at kunne yde borgeren en bedre omsorg. De medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, finder således deres arbejde mere meningsfuldt; at det er nemmere at møde borgerens behov, og de synes, at de i højere grad yder en hjælp, som er tilpasset borgerens individuelle situation og ønsker. Disse medarbejdere oplever i højere grad også at have adgang til videreuddannelse, at have teammøder med nærmeste chef og få støtte fra denne, og endelig overvejer de mindre grad at sige op. I en tid, hvor også SOSU-medarbejderne bliver ældre, og det gælder om at kunne rekruttere og fastholde medarbejderne i omsorgssektoren, synes indførelsen af rehabilitering generelt set at være en positiv oplevelse for medarbejderne. 5

6 1 Baggrund og formål Siden 1. januar 2015 er det blevet lovpligtigt for kommunerne at tilbyde rehabiliteringsforløb til ældre borgere, der søger om hjemmehjælp. Rehabiliteringsforløb er tidsafgrænsede, tværfaglige og målorienterede forløb, der tilbydes borgerne med henblik på at nedsætte behovet for hjælp. Indførelsen af rehabilitering har betydet en ny kultur, en ny måde at organisere hjælp til ældre borgere samt nye samarbejdsformer. Den tværfaglige tilgang betyder fx, at SOSU-medarbejdere i dag i højere grad skal samarbejde og tilrettelægge indsatsen med ergoterapeuter og andre faggrupper. Medarbejderne skal også i langt højere grad samarbejde med borgeren, så hjælpen tager udgangspunkt i borgerens ønsker. Der stilles dermed helt nye forventninger til, hvordan medarbejderne udfører deres arbejde, og spørgsmålet er, om det har indflydelse på deres oplevelse af arbejdet og lysten til at arbejde inden for omsorgssektoren. KORA undersøger i dette analysenotat, hvordan disse ændringer påvirker arbejdsvilkår og indhold for de ansatte i ældreplejen i Norden. Undersøgelsen giver gennem spørgeskema mulighed for at vise medarbejdernes perspektiv på deres arbejde, herunder på arbejdsvilkår, arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse. 6

7 2 Metode I NORDCARE-projektet, et samarbejdsprojekt mellem forskellige nordiske universiteter og KORA, har vi i perioden november 2015 til februar 2016 gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i ældreplejen i de nordiske lande og her spurgt til deres arbejdsbetingelser og -indhold. Deltagerne i undersøgelsen er privat og offentligt ansatte i hjemmepleje eller plejebolig, som alle arbejder med pleje og omsorg og er medlemmer af en fagforening. Fra Danmark deltager i alt omkring medlemmer af FOA. Undersøgelsen blev også udført i Dette giver mulighed for at sammenligne de nordiske lande og se på ændringer over tid. Denne analyse ser udelukkende på data fra 2015/2016 fra de i alt 361 kommunalt og privatansatte medarbejdere i undersøgelsen, som arbejder i hjemmeplejen. Analysen giver dermed mulighed for at se på betydningen for medarbejderne af at arbejde rehabiliterende i dag. I analysen indgår en række forhold, der er blevet taget højde for, såsom bl.a. alder, arbejdstider, uddannelse, køn, eventuelle familie- og arbejdslivskonflikter, og om medarbejderen arbejder ved en kommunal eller privat leverandør. 7

8 3 Resultater Langt de fleste medarbejdere i hjemmeplejen arbejder i dag med rehabilitering. Tre ud af fire medarbejdere angiver således i spørgeskemaundersøgelsen, at de ofte dvs. én eller flere gange dagligt motiverer en borger til at deltage i en rehabiliterende indsats eller hjælp til selvhjælp (Figur 3.1). Årsagen til, at ikke alle arbejder rehabiliterende lige ofte, er dels, at nogle borgere stadig modtager almindelig hjemmehjælp, dels at medarbejderne i nogle kommuner er inddelt i teams, som leverer henholdsvis rehabilitering og almindelig hjemmehjælp. Andre kvalitative undersøgelser 1 peger på, at det især er de medarbejdere, som finder rehabilitering interessant, der arbejder i de rehabiliterende teams. Der er signifikant flere blandt de offentlige ansatte, som ofte arbejder rehabiliterende (76 %), dvs. dagligt eller flere gange dagligt, end blandt de privatansatte (63 %). Det skyldes formentlig, at det i dag kun er 40 ud af 63 kommuner (63 %), der inddrager private leverandører i at levere rehabiliterende ydelser 2. Figur 3.1 Hyppighed i udførelse af rehabilitering i alt og opdelt på kommunal og privat hjemmepleje, procent 60 I alt Kommunal Privat Flere gange dagligt Hver dag Hver uge Hver måned Mere sjældent eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Forskel i forhold til privat/offentligt signifikant på 5 %-niveau. I forhold til medarbejderens uddannelsesbaggrund er der ingen statistisk signifikant forskel på stillingskategorierne med hensyn til, hvor ofte de arbejder rehabiliterende. For eksempel angiver 27 % af social- og sundhedsassistenterne og 24 % af social- og sundhedshjælperne, at de ofte arbejder rehabiliterende for overblikkets skyld her præsenteret ved, om de henholdsvis 1 Rostgaard, T. og Graff, L. (2016). Med hænderne i lommen Borger og medarbejders samspil og samarbejde i rehabilitering, KORA rapport. København: KORA. 2 Rambøll (2016). Innovationspartnerskaber om rehabilitering, Hovedrapport. København: Rambøll. 8

9 ofte dvs. dagligt eller flere gange dagligt eller mindre ofte arbejder med rehabilitering (Figur 3.2). Figur 3.2 Uddannelsesbaggrund og hyppighed i forhold til at arbejde rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ofte Mindre ofte Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Hjemmehjælper Sygehjælper Arbejder rehabiliterende... Note: For få respondenter i kategorien plejehjemsassistent og andet. Ofte indeholder svarkategorierne flere gange om dagen og hver dag ; mindre ofte inkluderer svarkategorierne hver uge, hver måned og sjældnere eller aldrig. Ser vi nærmere på betydningen af at arbejde rehabiliterende, er der en række interessante sammenhænge, ikke mindst i forhold til at finde mening i sit arbejde: Medarbejdere i hjemmeplejen, der angiver ofte at motivere en ældre borger til at deltage i en rehabiliterende indsats, har en større sandsynlighed for at finde deres arbejde interessant og meningsfuldt (Figur 3.3). For eksempel angiver hele 83 % af de medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder med rehabilitering, at de finder deres arbejde meningsfuldt mod kun 57 % af dem, der sjældnere eller aldrig arbejder rehabiliterende. En række andre faktorer er ligeledes statistisk signifikante. Således er man mere enig i, at ens arbejde er interessant og meningsfuldt, jo ældre man er, og hvis man arbejder i den kommunale hjemmepleje. 9

10 Figur 3.3 Meningsfuldhed i arbejdet i forhold till, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Er dine arbejdsopgaver interessante og meningsfulde? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne, hvor meningsfuldhed i arbejdet er kodet i analysen som henholdsvis ja ( ja, oftest og ja, nogen gange ) og nej ( nej, sjældent ). Undersøgelsen viser også, at specielt medarbejdere, der arbejder intensivt med rehabilitering, dvs. flere gange om dagen, i højere grad angiver, at deres mulighed for at imødekomme borgerens behov er blevet bedre i de senere år. Her angiver 22 %, at de er bedre i stand til at dække borgerens behov i dag, hvor det fx kun gælder 5 % blandt de, der arbejder rehabiliterende månedligt eller mere sjældent (Figur 3.4). Også blandt de, der mener, at muligheden for at dække borgerens behov er blevet forringet, er der forskel på, om medarbejderne arbejder rehabiliterende: Blandt de medarbejdere, der flere gange dagligt arbejder med rehabilitering, mener 48 %, at det i de senere år er blevet sværere at dække borgernes behov, hvor hele 81 % af dem, der kun sjældnere eller aldrig arbejder med rehabilitering, mener det samme. Der er dermed en klar tendens til, at rehabilitering har indflydelse på medarbejderens oplevelse af at kunne dække borgerens behov for hjælp, men dog kun hvis man arbejder med rehabilitering flere gange om dagen. Her viser en nærmere analyse, at det alene er muligheden for at arbejde rehabiliterende, som gør udslaget. Derudover er det markant, hvor mange af medarbejderne uanset om der arbejdes rehabiliterende eller ej der mener, at det i mindre grad er muligt at dække borgernes behov i dag. 10

11 Figur 3.4 Ændret mulighed for at dække borgers behov i de senere år i forhold til at arbejde rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Mulighed for at imødekomme borgerens behov de senre år er % % % % % Flere gange om dagen Stort set forbedret Ingen forskel Stort set forværret Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder rehabiliterende mod resten af svarkategorierne, både i forhold til svarkategorien stort set forbedret og stort set forværret. Videre analyser viser en sammenhæng mellem at arbejde rehabiliterende og som medarbejder opleve at få den nødvendige videreuddannelse. De medarbejdere, der angiver flere gange dagligt at arbejde med rehabilitering, er således også dem, der fortrinsvis (24 %) er enige i, at de får den nødvendige videreuddannelse, over for fx dem, der kun arbejder rehabiliterende hver måned (11 %) (Figur 3.5). Denne sammenhæng kan skyldes, at man i kommunerne har valgt at fokusere videreuddannelsen på de medarbejdere, der nu indgår i det rehabiliterende arbejde, men det kan også skyldes den tværfaglige vinkling, man har i rehabilitering, hvor SOSU-medarbejderne i langt højere grad end tidligere arbejder sammen med andre faggrupper som fx ergoterapeuter. Dette samarbejde kan bidrage til oplevelsen af at have adgang til videreuddannelse for gruppen af SOSU-medarbejdere. I analysen viste det sig også, at medarbejdere ansat i den private hjemmepleje i mindre grad end medarbejdere i den kommunale hjemmepleje oplever, at de får den nødvendige videreuddannelse. 11

12 Figur Får den nødvendige videreuddannelse i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Nej, aldrig Får den nødvendige videreuddannelse Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder rehabiliterende, mod resten af svarkategorierne i forhold til, om man får den nødvendige videreuddannelse, som er omkodet i henholdsvis ja ( ja, oftest og ja, nogen gange ) og nej ( nej, sjældent og nej, aldrig ). En vigtig del af organiseringen af indsatsen er de tværfaglige møder, hvor lederen ofte indgår. Det er derfor ikke overraskende, at medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, også er dem, der hyppigst har teammøde med nærmeste leder. For eksempel angiver 54 % af de medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, at de har møder med nærmeste leder hver dag eller som minimum hver uge, mod kun 29 % af dem, der kun yderst sjældent arbejder rehabiliterende (Figur 3.6). Her er det også statistisk signifikant, om man er ansat hos en privat leverandør, hvor medarbejderne angiver at holde møder mindre ofte end i den kommunale hjemmepleje. 12

13 Figur 3.6 Har teammøde med nærmeste leder i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Hver dag eller uge Hver måned eller mindre ofte Hvor ofte har du teammøde med nærmeste leder? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for, om medarbejderne arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne. De medarbejdere, der ofte arbejder med rehabilitering, oplever også i højere grad at få støtte fra deres nærmeste leder. Her angiver fx kun i alt 18 % af de, der arbejder rehabiliterende hver dag, at de sjældent eller aldrig oplever at få støtte fra nærmeste leder, mod i alt 45 % af dem, der kun sjældent arbejder rehabiliterende (Figur 3.7). 13

14 Figur 3.7 Oplever at få støtte fra nærmeste leder i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent 70 Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Nej, aldrig Får du støte i dit arbejde fra nærmeste chef? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne i forhold til, om de oplever at få støtte ( ja, oftest og ja, nogen gange) eller ej ( nej, sjældent og nej, aldrig ). Den rehabiliterende indsats fokuserer ikke mindst på at inddrage borgeren i at indrette hjælpen, så den passer til individuelle mål og præferencer. Spørger man de medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, er der da heller ingen tvivl om, at de i højere grad finder, at hjælpen er tilpasset borgerens individuelle behov (Figur 3.8). Her er det hele 41 % af dem, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, som er enige i dette, mod langt færre i alle de andre svarkategorier fx 19 % af dem, der arbejder rehabiliterende hver måned. 14

15 Figur 3.8 Oplever at kunne give individualiseret hjælp i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig På min arbejddsplads giver vi hjælp tiipasset den enkelte borgers individuelle behov Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange dagligt arbejder rehabiliterende mod resten af svarkategorierne, hvor spørgsmålet om individualiseret hjælp er omkodet i henholdsvis enig ( helt enig og delvist enig ) mod uenig ( delvist uenig og helt uenig ). Alt dette kulminerer i, at medarbejdere i hjemmeplejen, som dagligt og flere gange dagligt arbejder rehabiliterende, i langt mindre grad overvejer at sige deres stilling op end medarbejdere, der mindre ofte arbejder med rehabilitering (Figur 3.9). Yderligere afgørende faktorer er her også, om man arbejder i den private sektor, og om medarbejderne finder, at der er overensstemmelse mellem arbejdsliv- og familieliv, hvor man så har en større sandsynlighed for at overveje at sige op. Endelig er ældre medarbejdere mindre tilbøjelige til at overveje at ville sige op. Igen er det bemærkelsesværdigt, hvor mange af medarbejderne, der overvejer at sige op, uanset hvor ofte de arbejder rehabiliterende. Indførelsen af rehabilitering kan dermed være en medvirkende faktor til bedre at kunne både rekruttere og fastholde medarbejdere i omsorgssektoren. 15

16 Figur 3.9 Har i den senere tid seriøst overvejet at sige op i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent 70 Nej Ja Overvejer på det seneste seriøst at sige op? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne. 16

17 4 Konklusion Undersøgelsen viser samlet set, at rehabilitering er blevet en indarbejdet praksis hos medarbejderne, har skabt nye muligheder for medarbejderne og en oplevelse af at kunne give bedre pleje og omsorg på en række områder. Langt de fleste medarbejdere arbejder i dag hyppigt rehabiliterende, dvs. flere gange dagligt eller dagligt. De medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, finder deres arbejde mere meningsfuldt, og at det er nemmere at møde borgerens behov. De finder, at de i højere grad yder en hjælp, som er tilpasset borgernes individuelle situation og ønsker. Medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, oplever også i højere grad at have adgang til videreuddannelse, at have teammøder med nærmeste chef og få støtte fra denne, og endelig overvejer de i mindre grad at sige op. 17

18

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA har i perioden 5.-13. februar 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA Kampagne og Analyse September 2012 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA har i perioden 28. august - 6. september 2012 gennemført

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater FOA har i perioden 6.-13. november 2012

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Mange oplever færre magtanvendelser

Mange oplever færre magtanvendelser 30. april 2015 Mange oplever færre magtanvendelser En fjerdedel af sosu erne i FOA oplever færre magtanvendelser på deres arbejdsplads nu end for et år siden. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om medicingivning

Det siger FOAs medlemmer om medicingivning Kampagne og Analyse 11. februar 2010 Det siger FOAs medlemmer om medicingivning FOA undersøgte i december 2009, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Frit valg i hjemmeplejen

Frit valg i hjemmeplejen Tine Rostgaard Frit valg i hjemmeplejen Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje Frit valg i hjemmeplejen Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje Publikationen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen? Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ansatte i regionerne

Ansatte i regionerne Ansatte i regionerne 2010-2013 1 Ansatte i regionerne 2010-2013 Dette notat gennemgår udviklingen i beskæftigelsen i de danske regioner i perioden 2010-2013 1. Beskæftigelsen stiger ca. 1 procent i perioden.

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14 Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark fremfaerd@fremfaerd.dk, http://fremfaerd.dk/ Tlf. +(45) 6172 2376 CVR-nr. 52592011 Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre Kulturændringer på ældreområdet Version

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende 10. juni 2015 FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende Knap 6 ud af 10 af FOAs medlemmer, der arbejder på et plejehjem eller plejecenter, har i løbet af de sidste to år fået mindre tid til

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen

ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen er den første af flere rapporter, der sætter fokus på kvalitet og faglighed

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere