De nye ældre og de svageste ældre
|
|
- Ejvind Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS), AAU
2 Det aldrende samfund»there is an easy way to solve the problem of too many elderly. Raise the definition.«james W. Vaupel Aldring finder sted i en social kontekst med betydeligt interagerende samspil mellem de biologiske, psykologiske, sociologiske og juridiske aldersfænomener Aldrende samfund karakteriseret ved at ældrekvoten (65+/0-64) er i stigning: Er steget fra ca 1/7 i 1950 til 1/4.5 i 200. Og vil fortsat stige til 24% i
3 Aldrende samfund 3 årsager: Baby-boom erne ( ) bliver gamle Faldende fertilitetsrate Stigende levetid MEN fremskrivninger usikre: migration, nyt baby-boom 3
4 Befolkningen i %
5 Befolkningen i %
6 Befolkningen i %
7 Der bliver flere ældre Kilde: Danmarks statistik: Befolkningsfremskrivning 7
8 Ændring i sundhedsadfærd Sundhedsadfærd afgørende for risiko for tab af funktionsevne Rygning - færre rygere, men flere kvinder ryger end i tidligere generationer Alkoholindtag - steget for næsten alle aldersgrupper Fysisk aktivitet konstant siden 1994 Kost konstant 10% overvægtige blandt 67+ i perioden , men stigning i andel overvægtige år fra 8 % til 14 % blandt mænd, og fra 9 til 11 % blandt kvinder Lægebesøg en lidt større andel 67+ -årige har besøgt praktiserende læge Stress kan bidrage til depression og demens (Kjøller og Rasmussen, 2002) Danskernes sundhedsadfærd og livsstil blandt de dårligste af befolkningerne i de rigeste lande (Juel, 2004) 8
9 Sociale udgifter til ældrepleje, % BNP Source: Huber et al. 2009, based on OECD, NOSOSCO, Eurostat and national sources. 9
10 % 65+ i plejehjem Source: Huber et al,
11 % 65+ med hjemmehjælp Source: Huber et al,
12 Større behov for hjælp? 3 teorier: 1. Flere leveår med sygdom 2. Udskydelse af tidspunktet for udvikling af helbredsproblemer 3. Større risiko for kroniske sygdomme med aldring, men mindre livstruende sygdomme 12
13 Større behov for hjælp? Kombination af 2 og 3: Flere raske år, og flere år med kroniske sygdomme, men færre år med meget belastende sygdom. Og stadig behov for ændret sundhedsadfærd Polarisering fare for gennemsnitsbetragtninger 13
14 Flere sunde år Antal rest leveår med og uden funktionsbegrænsning for 60-årige mænd og kvinder. (SUSY ) TITEL
15 3 sandsynlige konsekvenser 1. Flere plejekrævende med nuværende behov og serviceniveau 2. Flere yngre og ressourcestærke ældre 3. Færre varme hænder 15
16 Flere udgifter til pleje ift forbedret funktionsevne? Norsk studie: Den forbedrede funktionsevne i ældrebefolkningen udgiftskompenserer i noget omfang for flere ældre. Ældreomsorgsudgifterne som % af BNP skønnes at være konstante de næste 30 år. Dansk studie: Funktionsevneforbedringer kan højest kompensere for procent af den forventede demografiske udgiftsstigning (Ahrendt et al) 16
17 Flere plejebolig beboere? Rent demografisk ja. Flere ældre Og flere meget gamle ældre Hvis nuværende niveau (20 % af 80+) skal holdes, skal der bygges ca ekstra plejeboliger i 2030 Behovsmæssigt -? Stigninger i de mest hyppige sygdomme (demens, hjerneskader, depression) Og stigning i livsstilssygdomme, som følge af rygning, overvægt, fysisk inaktivitet og stress Men fald i andel af befolkning med nedsat funktionsevne 17
18 Mødes behovene for de svageste ældre? Undersøgelse af omsorgsbetinget livskvalitet for 300 ældre 65+ boende i plejebolig Livskvalitet operationaliseret ift 8 domæner. Kontrol, Personlig pleje, Mad og drikke, Tryghed, Social kontakt, Aktiviteter, Boligen, Værdighed Kombination af observationer og besøgsinterview: Interview med beboere (pårørende) og plejepersonale Observationer af beboerne 18
19 Livskvalitet uden omsorg og pleje 19
20 Livskvalitet med omsorg og pleje 20
21 Forbedring i omsorgsrelateret livskvalitet 120% 100% 80% 60% 40% Forventet Nuværende Forbedring 20% 0% Bolig Personlig pleje Mad og drikke Tryghed Social kontakt Aktiviteter Kontrol Værdighed 21
22 Konklusion Det aldrende samfund betyder flere ældre - og ældre ældre Flere raske år, forbedret funktionsevne, men flere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme, bl.a. flere med demens Nok behov for flere plejeboliger og ældreboliger qua den demografiske ændring Omsorgen i plejeboligen formår i høj grad at dække beboernes basale behov: mad og drikke, personlig pleje og vedligeholdelse af boligen Men det lykkes i mindre grad at dække behovet for social kontakt og mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter 22
23 Tak for i dag 23
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,
Læs mereOmsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereAldringen og dens betydning for reformer af ældreplejen
Aldringen og dens betydning for reformer af ældreplejen Tine Rostgaard SFI Det Nationale Center for Velfærd Dansk Gerontologisk Selskabs Årsmøde 8.-9. April 2011, Korsør Overblik Den demografiske udfordring
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen
DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereEr ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring?
Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring? ÆLDREFÆLLESSKABER OG KULTUR Tænketanken Fremtidens Biblioteker Tine Rostgaard Professor VIVE 27.november 2017 Dagens oplæg Hvad er ensomhed? Hvad er mekanismerne
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereFremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed
Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereNotat. Notat om budgetoplæggets initiativers mål. Den 4. juni 2015
Notat Den 4. juni 2015 Notat om budgetoplæggets initiativers mål På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 11. maj 2015 spurgte Jan Ravn Christensen til hvilke økonomiske og strategiske mål de enkelte
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereStatus - Forebyggende hjemmebesøg, Servicelovens 79a
Velfærd og Sundhed Sagsbehandler: Anne Sloth-Egholm Sagsnummer: 27.35.04-A00-1-16 Dato: 2. januar 2019 Status - Forebyggende hjemmebesøg, Servicelovens 79a Dette notat beskriver den faktiske udvikling
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mere1. Ældregruppens omfang
1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereBilag 2 DEMOGRAFISK UDVIKLING OG SÆRLIGT PLEJEKRÆVENDE GRUPPER
Sundhed & Omsorg Dato: 24-01-2012 Sagsnr.: 11/2001 Dokumentnr.: 44 Sagsbehandler: Morten Jessen Hansen Bilag 2 DEMOGRAFISK UDVIKLING OG SÆRLIGT PLEJEKRÆVENDE GRUPPER 1. BAGGRUND I forbindelse med Plejeboligstrategi
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalgets består af følgende serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereBefolkning over 65 år
Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereDemografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen
Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen 2019-2023 Hvordan er udviklingen i demografi og kronisk sygdom? Hvilke effekter har denne udvikling? Kan vi forvente at udviklingen og effekterne
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereOmsorg for personer med særlige behov som følge af demens
Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.
Læs mereHjemmehjælp bidrager til livskvalitet
PEER REVIEW ARTIKEL Hjemmehjælp bidrager til livskvalitet Undersøgelse i otte danske kommuner viser, at ældre mennesker får bedre livskvalitet, når de får hjemmehjælp I takt med de senere års politiske
Læs mereÆldreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk
Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mere01-01-2015 31-12-2015 Politisk udvalg: Socialudvalg
Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige.
Læs mereHorsens Kommune Et godt og aktivt ældreliv kunsten at blive ældre. Generelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet februar 2014 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereJEMME JÆLPS OMMIS IONEN
DEN FREMADRETTEDE INDSATS / 1 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen JEMME JÆLPS OMMIS IONEN RAPPORT FRA Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats KL og PLO (2011):
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereKonference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1
Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem -
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012
Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereErfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark
Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereEt sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk
Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune 25. juni 2014 Disposition Hvad er en demografimodel? Viborg Kommunes nuværende model Principperne i en ny model Forudsætningerne i en ny model
Læs merePlejeboligen til fremtidens ældre
Eigil Boll Hansen Plejeboligen til fremtidens ældre - Inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser Plejeboligen til fremtidens ældre Inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser Publikationen
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereDANSKE ÆLDRE. Figur 1: Aldersgruppers andel af den samlede befolkning: Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt DANSKE ÆLDRE I dette notat beskrives i korte træk den demografiske udvikling i Danmark og den danske ældrepleje. Notatet er inddelt i tre afsnit:
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereHjemmehjælp i Albertslund kommune
Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2013
Plejebolig Kvalitetsstandard 2013 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Hvad tilbydes
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereBilag 2. Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring
Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereDet talte ord gælder.
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Det talte ord gælder. Spørgsmål A: Mener ministeren, at de gældende regler i forhold til ældres mulighed for at beholde egne
Læs mere